Materiale om visse spørgsmål om mandatnedlæggelse.

Side 1 | 1
Kære medlemmer af Udvalget for Forretningsordenen
Gruppeformændene for DD, SF, LA, EL og DF, den politiske ordfører for KF,
den politiske leder for RV og forpersonen for ALT har ved brev af 19. juni
2025 på baggrund af omtale i pressen rettet henvendelse til mig om Modera-
ternes formands ageren i forhold til medlem af Folketinget Mike Villa Fon-
seca. Brevet er omdelt i udvalget, jf. UFO alm. del – bilag 52.
Som tidligere bebudet vil jeg gerne tage en drøftelse om emnet i Udvalget for
Forretningsordenen og i Præsidiet, og jeg har derfor indkaldt til et møde i ud-
valget torsdag den 26. juni 2025 kl. 13.30 og til et møde i Præsidiet umiddel-
bart derefter.
Til brug for drøftelserne og til belysning af de spørgsmål, der er rejst i brevet,
har Folketingets Administration udarbejdet det vedlagte notat.
Endvidere er Moderaterne givet lejlighed til at fremkomme med eventuelle
skriftlige bemærkninger til henvendelsen. Moderaterne har ikke ønsket at
kommentere på henvendelsen.
I forhold til det sidste spørgsmål, om der er brug for ny lovgivning eller præci-
sering af eksisterende regler, ser jeg først og fremmest min opgave som Fol-
ketingets formand som at sørge for rammerne for Folketingets arbejde.
Det er i sagens natur ethvert folketingsmedlems eller enhver folketingsgrup-
pes ret selv at tage et politisk initiativ til nye eller ændrede regler, når og hvis
de måtte ønske det.
Jeg ser frem til drøftelsen i udvalget.
Med venlig hilsen
Søren Gade
Folketingets formand
Udvalget for Forretningsordenen
25. juni 2025
J.nr.: 24-001002-24
Folketingets formand
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 54
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25


Notat om visse spørgsmål vedrørende partistøtte
Indledning
Ved e-mail af 20. juni 2025 har Folketingets Administration v/lovchef Birgit Thostrup Christensen
anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at bidrage til besvarelsen af en henvendelse af 19. juni
2025 fra en række folketingsmedlemmer til Folketingets formand.
Af den nævnte henvendelse af 19. juni 2025 fra en række folketingsmedlemmer til Folketingets formand
fremgår bl.a. følgende:
”Til brug for drøftelserne i Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ser vi behov for at få
klarlagt følgende:
• […]
• […]
• Vil Folketinget, evt. med bistand fra Indenrigsministeriet, give en redegørelse for, om midler
tildelt efter Folketingets partistøtteregler samt de almindelige regler for økonomisk støtte til
politiske partier m.v. (Partistøtteloven) lovligt må anvendes i forhold til at betale et valgt
folketingsmedlem til at nedlægge sit mandat?
• […]”
På den baggrund har dette notat til formål at bidrage til besvarelsen af den nævnte henvendelse med
hensyn til det rejste juridiske spørgsmål vedrørende partistøtteloven. Den såkaldte gruppestøtte m.v. til
Folketingets partier er derimod ikke reguleret i partistøtteloven og hører ikke under Indenrigs- og
Sundhedsministeriets ressortområde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder for en god ordens skyld anledning til at oplyse, at ministeriet i
notatet har foretaget en vurdering af de gældende regler i partistøtteloven, og at ministeriet i den
forbindelse ikke har foretaget nogen vurdering af den konkrete sag, der var baggrunden for det rejste
spørgsmål.
Partistøtteloven
Partier, der har deltaget i det seneste folketingsvalg, kan efter nogle nærmere angivne kriterier i
partistøtteloven få offentlig partistøtte. Ifølge partistøtteloven skal den offentlige partistøtte anvendes til
politisk arbejde.
Partistøttelovens § 1, stk. 1-3, har følgende ordlyd:
”§ 1. Lovens formål er at støtte det politiske arbejde her i landet såvel på landsplan som på
regionalt og kommunalt plan.
Stk. 2. Ved politisk arbejde forstås i denne lov enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme
valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat af en folkeafstemning
her i landet ved
1) at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,
2) at etablere og drive organisationer,
3) at samarbejde med andre organisationer eller
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh.: cjb
Koordineret med:
Sagsnr.: 2025 - 6471
Dok. nr.: 355901
Dato: 25-06-2025
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 54
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2
4) på anden måde.
Stk. 3. Tilskud, der udbetales i henhold til denne lov, skal anvendes til politisk arbejde her i
landet, der retter sig mod tilskudsmodtagerens organisation eller medlemmer eller mod andre
organisationer inden for eller uden for det pågældende område eller mod vælgerne inden for det
pågældende område.”
Partistøttelovens § 1, stk. 2, og den deri indeholdte definition af politisk arbejde blev indsat i
partistøtteloven ved lov nr. 457 af 7. juni 2001 om ændring af lov om økonomisk støtte til politiske partier
m.v. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende, jf. lovforslag nr. L 170,
Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, side 5014:
”§ 1, stk. 2, indeholder en definition af begrebet politisk arbejde og dermed en afgrænsning af,
hvilke aktiviteter tilskud efter loven kan anvendes til. Som politisk arbejde anses enhver aktivitet,
der tager sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt
resultat af en folkeafstemning her i landet ved at
- udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter, dvs. ikke kun partiets egne,
- etablere og drive organisationer, dvs. en eller flere organisationer inden for eller uden for partiet,
- samarbejde med andre organisationer, dvs. f.eks. også andre politiske partier her i landet og i
udlandet, og internationale organisationer,
- eller på anden måde, dvs. på enhver anden måde end ved de ovenfor opregnede aktiviteter.
Der er således tale om en bred definition.
Aktiviteter, der tager sigte på at fremme valg i udlandet af en eller flere kandidater og ikke kun er
udtryk for samarbejde med andre organisationer med henblik på at fremme valg her i landet af en
eller flere kandidater, er ikke omfattet. Tilsvarende gælder, at aktiviteter, der tager sigte på at
fremme et bestemt resultat af en folkeafstemning i udlandet, ikke er omfattet.
I forarbejderne til partistøtteloven af 1986 er tilkendegivet, at der ved politisk arbejde her i landet
først og fremmest tænkes på den politiske virksomhed, der direkte eller indirekte går ud på at
inddrage borgerne (partimedlemmer m.fl.) i aktivt politisk arbejde i bred betydning, jf.
indenrigsministerens besvarelse den 1. december 1986 af spørgsmål nr. l fra Udvalget for
Forretningsordenen ved behandlingen af det lovforslag, hvormed partistøtteordningen blev
indført (L 80 - bilag 3). Den foreslåede definition, hvorefter politisk arbejde omfatter aktiviteter,
der retter sig såvel mod tilskudsmodtagerens organisation eller medlemmer som mod andre
organisationer eller mod vælgerne, jf. bemærkningerne til § 1, stk. 3, nedenfor, indebærer dog
ikke nogen realitetsændring i forhold til gældende praksis ved administrationen af
partistøtteordningen, herunder hvilke aktiviteter partistøtte kan anvendes til. I forhold til
forarbejderne til den oprindelige partistøttelov fra 1986 er der dog tale om, at tilskudsmodtagerne
får videre adgang til at benytte tilskud til internationalt samarbejde m.v., jf. nærmere nedenfor i
bemærkningerne til § 1, stk. 3.
Det er ikke nogen betingelse, at en aktivitet omfattet af § 1, stk. 2, udføres af tilskudsmodtageren
selv. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at tilskudsmodtageren overfører penge til andre
organisationer eller til andre dele af tilskudsmodtagerens organisation med henblik på, at disse
udfører de i stk. 2 nævnte aktiviteter. Selve pengeoverførslen kan dog ikke anses for en aktivitet,
der er omfattet af definitionen på begrebet politisk arbejde. Det er således en betingelse for at
betragte et givet tilskud for anvendt til politisk arbejde, at den organisation, der har modtaget de
overførte penge, har anvendt beløbet til de i stk. 2 nævnte aktiviteter. Er pengene overført til en
anden del af partiets egen organisation, f.eks. fra en landsorganisation til en amts- eller
kommuneorganisation, er det endvidere en betingelse, at andre tilskud udbetalt i henhold til
denne lov, f.eks. på grundlag af deltagelse i amtsråds- eller kommunalbestyrelsesvalg, ikke
anvendes til den pågældende aktivitet, således at aktiviteten medregnes flere gange ved
opgørelsen af de påregnede og afholdte udgifter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, 2.
pkt., der udelukker dette, og bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor. Overføres penge
til en anden sideordnet gren af partiets organisation, f.eks. fra en amtsorganisation til en anden,
Side 3
må de overførte penge alene anvendes til de i stk. 3 nævnte aktiviteter, jf. nærmere nedenfor, og
kun i det omfang anvendelsen ikke vil stride mod bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse og i forlængelse heraf bl.a. oplyse, at ministeriet i
sin tidligere praksis på området ikke ses at have taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et
folketingsparti lovligt kan anvende offentlig partistøtte udbetalt i medfør af partistøtteloven til en
økonomisk kompensation til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat.
I lyset af partistøttelovens § 1, stk. 2, og den deri indeholdte definition af politisk arbejde er det Indenrigs-
og Sundhedsministeriets vurdering, at en økonomisk kompensation til et folketingsmedlem for at
nedlægge sit mandat ikke falder inden for definitionen af politisk arbejde. En sådan aktivitet ville således
ikke tage sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat
af en folkeafstemning her i landet.
På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at et folketingsparti ikke lovligt kan
anvende offentlig partistøtte udbetalt i medfør af partistøtteloven til en økonomisk kompensation til et
folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat.
Det kan med hensyn til privat partistøtte oplyses, at der ikke på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
ressortområde findes lovgivning, der begrænser partiernes brug af lovligt modtagne bidrag fra private
bidragsydere.


Side 1 | 4
Notat til Udvalget for Forretningsordenen
Om visse spørgsmål om mandatnedlæggelse i Folketinget
1. Gruppeformændene for DD, SF, LA, EL og DF, den politiske ordfører for
KF, den politiske leder for RV og forpersonen for ALT har ved brev af 19. juni
2025 på baggrund af omtale i pressen rettet henvendelse til Folketingets for-
mand om Moderaternes formands ageren i forhold til medlem af Folketinget
Mike Villa Fonseca.
Brevet er omdelt som offentligt bilag i udvalget, jf. UFO alm. del – bilag 52.
Til brug for en drøftelse i udvalget har Folketingets Administration udarbejdet
dette notat til belysning af nogle af de spørgsmål, som henvendelsen rejser.
Administrationen har den 23. juni 2025 endvidere sendt det nævnte brev til
Moderaterne for at give Moderaterne mulighed for at fremkomme med skrift-
lige bemærkninger. Moderaterne har ikke ønsket at kommentere på henven-
delsen.
2. Grundlovens § 56 har følgende ordlyd:
»Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og
ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.«
Om bestemmelsen fremgår af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen
og Michael Hansen-Jensen: »Grundloven med kommentarer«, 2. udgave
(2025), s. 405 f., følgende:
»Bestemmelsen i grundlovens § 56 fastslår det enkelte folketingsmed-
lems uafhængighed og kan betragtes som en grundlæggende be-
standdel af ideologien bag det repræsentative demokrati, hvorefter fol-
ketingsmedlemmernes rolle er at tilgodese det almene vel og ikke de
særinteresser, der har medvirket til det enkelte medlems valg, jf. Zahle
2001 1 s. 185. At dette kun dårligt svarer til de politiske realiteter i et
25. juni 2025
Lovsekretariatet
J.nr.: 24-001002-23
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 54
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2 | 4
system domineret af politiske partier, er en kendsgerning, jf. Damgaard
2003 s. 34 f., men ændrer ikke ved bestemmelsens juridiske indhold.
Grundlovens § 56 betyder for det første, at et folketingsmandat ikke
kan tilbagekaldes af vælgerne, og at en sådan ordning ikke kan indfø-
res ved lov. Endvidere kan det heller ikke ved lov bestemmes, at et fol-
ketingsmandat tilhører det parti, som et folketingsmedlem er valgt for,
og at det pågældende medlem derfor skal forlade Folketinget, såfremt
medlemmet selv forlader eller bliver ekskluderet af partiet. Det er heller
ikke muligt med bindende virkning at indgå aftale mellem et politisk
parti og et valgt folketingsmedlem, om f.eks. at folketingsmedlemmet
skal følge partiets politik, og at han vil udtræde af Folketinget, hvis han
forlader partiet. På den anden side kan aftaler have virkning i det ind-
byrdes forhold mellem partiet og medlemmet, idet manglende overhol-
delse af en aftale kan føre til eksklusion af partiet, at partiet undlader at
opstille den pågældende til et følgende valg, eller at medlemmet frata-
ges udvalgsposter og ordførerskaber. Grundlovens § 56 omfatter ikke
dette indbyrdes forhold, men garanterer alene, at folketingsmedlemmet
kan forblive medlem af Folketinget valgperioden ud.
Det spørgsmål, der oftest er blevet rejst i forbindelse med grundlovens
§ 56, er, om det er i modstrid med bestemmelsen, at folketingsmed-
lemmerne normalt underkaster sig partidisciplin ved afstemninger i Fol-
ketinget. Der er almindelig enighed i den statsretlige litteratur om, at
dette ikke er tilfældet, jf. Poul Andersen 1954 s. 223 (forudsætnings-
vis), Alf Ross 1980 s. 356, Max Sørensen 1973 s. 102, Peter Germer
2012 s. 76, Zahle 2001 s. 185 (forudsætningsvis) og Jørgen Albæk
Jensen 2009 s. 509 f. Tværtimod er det klart foreneligt med bestem-
melsen, såfremt det enkelte folketingsmedlem efter overvejelse når
frem til, at overholdelse af partidisciplinen bedst sikrer gennemførelse
af det generelle politiske program, vedkommende står for, jf. Jørgen
Albæk Jensen 2009 s. 509. I relation til spørgsmålet om partidisciplin
er betydningen af grundlovens § 56 således alene, at partidisciplinen
ikke over for et folketingsmedlem, der ikke ønsker at følge den, kan
håndhæves med den virkning, at vedkommende er forpligtet til at
stemme på en bestemt måde.«
Grundlovens § 56 indebærer således, at det ikke med retligt bindende virk-
ning for et folketingsmedlem, f.eks. i forbindelse med dennes opstilling som
kandidat for et parti, kan aftales eller på anden måde bestemmes, at med-
lemmet under bestemte omstændigheder skal nedlægge sit mandat og der-
med udtræde af Folketinget. Ligeledes kan en aftale ikke føre til, at et folke-
tingsmedlems stemmeafgivninger eller andre handlinger som medlem under
bestemte omstændigheder er ugyldige, f.eks. hvis de strider mod partiets po-
litiske linje eller interne beslutninger.
Side 3 | 4
Det afgørende ved bestemmelsen er efter Folketingets Administrations opfat-
telse, at den medfører ugyldighed for aftaler, partiinterne bestemmelser m.v.
af et indhold som nævnt. Bestemmelsen fører således til, at et medlem ikke
kan tvinges til at nedlægge sit mandat under bestemte omstændigheder,
uanset om medlemmet f.eks. måtte have aftalt dette med sit parti i forbin-
delse med sin opstilling.
Efter Folketingets Administrations opfattelse er grundlovsbestemmelsen der-
imod ikke til hinder for, at en leder af eller anden repræsentant for et politisk
parti forsøger at overbevise et folketingsmedlem om at nedlægge sit mandat,
f.eks. som led i en gensidig aftale. Bestemmelsen er efter administrationens
opfattelse heller ikke til hinder for, at den pågældende partileder m.v. stiller
vedkommende folketingsmedlem en fordel, herunder en økonomisk gevinst, i
udsigt, hvis medlemmet vælger at følge opfordringen om at nedlægge sit
mandat. Vælger medlemmet at tage imod et sådant tilbud, vil det fortsat ikke
kunne gennemtvinges, at vedkommende faktisk skal nedlægge mandatet.
Det er dermed Folketingets Administrations vurdering, at den konkrete sag,
som den er oplyst, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 56.
3. Folketingets Administration kan ud fra omtale i medierne konstatere, at der
er indgivet politianmeldelse mod Moderaternes partiformand i anledning af de
forhold, der har ført til henvendelsen til Folketingets formand. Administratio-
nen finder det derfor rigtigst at undlade at gå ind i en konkret vurdering af for-
holdet til straffeloven eller andre strafbelagte lovregler.
4. Med hensyn til det rejste spørgsmål om brug af gruppestøttemidler kan
Folketingets Administration oplyse, at følgende fremgår Folketingets gruppe-
støttereglers § 1, stk. 1 og 2:
»§ 1.Tilskud efter nedenstående regler ydes med det formål at under-
støtte folketingsgruppernes parlamentariske arbejde og de enkelte fol-
ketingsmedlemmers parlamentariske arbejde.
Stk. 2. Ved parlamentarisk arbejde forstås aktiviteter igangsat af folke-
tingsgruppen, der tager sigte på at fremme folketingsgruppens eller de
enkelte folketingsmedlemmers arbejde og deltagelse i den politiske de-
bat, men som ikke har sigte på at fremme valg af kandidater eller be-
stemte resultater af folkeafstemninger.«
Gruppestøttereglernes formålsbestemmelser i bl.a. § 1 afgrænser brugen af
midlerne til det formål at understøtte folketingsgruppernes parlamentariske
arbejde og de enkelte folketingsmedlemmers parlamentariske arbejde.
Side 4 | 4
Gruppestøttemidlerne kan ikke anvendes til formål, som ikke understøtter
gruppens eller det enkelte medlems parlamentariske arbejde. Det understøt-
ter efter administrationens opfattelse ikke det parlamentariske arbejde, at et
medlem nedlægger sit mandat.
Det er administrationens opfattelse, at det er uden for gruppestøttereglernes
formålsbestemmelser at anvende gruppestøttemidler til at betale for ydelser
til et folketingsmedlem i forlængelse af medlemmets nedlæggelse af sit
mandat.
Det bemærkes, at administrationen ikke har forholdt sig til, om det kan
lægges til grund, at der har været en hensigt om at anvende
gruppestøttemidler i det tilfælde, som har ført til henvendelsen til Folketingets
formand.
Det bemærkes i øvrigt, at gruppestøtttemodtagere aflægger et årligt
regnskab, der revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, som
gruppen har valgt. Revisor erklærer i forbindelse med sin revision bl.a., at
gruppens udgifter er afholdt i overensstemmelse med gruppestøttereglerne,
love og andre forskrifter. Folketingets Administration og Folketingets revisor
gennemgår alle modtagne regnskaber og erklæringer for at se, om
revisorerne har bemærkninger.
5. Folketingets Administration har anmodet Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om et bidrag til belysning af det rejste spørgsmål om
brug af partistøttemidler, jf. partistøttelovens regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bidrag er vedlagt dette notat.
Det bemærkes, at Folketingets Administration ikke har forholdt sig til, om det
kan lægges til grund, at der har været en hensigt om at anvende
partistøttemidler i det tilfælde, som har ført til henvendelsen til Folketingets
formand.