Aktstk. 281 - svar på spm. 1 om, hvorfor der igen er valgt en midlertidig løsning, om der er en mere permanent løsning under overvejelse, og om ministeren er enig i, at 1-årige midlertidige finansieringstilskud frem for varige løsninger vanskeliggør kommunernes økonomiske planlægning mv.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke bloktilskudsaktstykket for 2026 (§ 7 Spørgsmål 1)
Aktører:
- Ministerområde: Finansministeriet
- Besvaret af: finansministeren
- Adressat: finansministeren
- Stiller: Sigurd Agersnap
Svar på FIU spm. 1 (Aktstk. 281).docx
https://www.ft.dk/samling/20241/aktstykke/aktstk.281/spm/1/svar/2151090/3046262.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Finansudvalg Christiansborg 25. juni 2025 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 281) af 19. juni 2025 stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF) Spørgsmål Aftalen om kommunernes økonomi for 2026 indeholder et midlertidigt ekstra fi- nansieringstilskud på 1,8 mia. kr. Sidste år måtte regeringen efter aftalen var ind- gået tilføre kommunerne ekstra finansiering, og finansministeren stillede en mere varig løsning i udsigt. Vil ministeren redegøre for, hvorfor der igen er valgt en midlertidig løsning, om der er en mere permanent løsning under overvejelse, og om ministeren er enig i, at 1-årige midlertidige finansieringstilskud frem for varige løsninger vanskeliggør kommunernes økonomiske planlægning, især i kommuner med en stram likviditet? Svar Aftale om kommunernes økonomi for 2025 af maj 2024 indebar et realløft af kommu- nernes serviceramme på 3,2 mia. kr., hvilket var det største løft i mere end 15 år. Efter indgåelsen af økonomiaftalen for 2025 og i forbindelse med budgetlæg- ningsprocessen i de enkelte kommuner viste det sig, at der vedrørende 2025 var en række ekstraordinære problematikker i en række kommuner. Bl.a. pegede flere kommuner på indtægterne fra grundskyld som en stor udfordring i de kommende år. På den baggrund tog regeringen ekstraordinært initiativ til, at der blev overført 2,5 mia. kr. i ekstra finansiering til kommunerne i 2025, så flere kommuner kunne ud- nytte det markante løft af servicerammen, som regeringen og KL aftalte med øko- nomiaftalen for 2025. Midlerne blev fordelt som et ekstra finansieringstilskud på 1,8 mia. kr. i 2025 og en kompensation på 0,7 mia. kr. i 2025 til kommuner, hvor grundskyldsprovenuet utilsigtet blev reduceret som følge af de fastsatte lofter over grundskyldspromillerne. Aftale om kommunernes økonomi for 2026 af maj 2025 indebærer et realløft på niveau med sidste års markante løft. Som led i økonomiaftalen for 2026 er regeringen og KL enige om en række tiltag, der har til formål at give kommunerne en bedre bud- getsikkerhed for grundskyldsprovenuet i 2024-2028. Samtidig forlænges kompen- sationsordningen vedr. grundskyld i 2026-2028, hvor tilskuddet udgør 0,8 mia. kr. i 2026. Ordningen for 2027-2028 vil blive opdateret med seneste grundlag, som er kendt ved økonomiforhandlingerne forud for budgetåret. Ordningen indebærer Offentligt Aktstk. 281 - endeligt svar på § 7 spørgsmål 1 Finansudvalget 2024-25 Side 2 af 2 ekstraordinært ekstra statslig finansiering frem til og med 2028. Tiltagene skal samlet set bidrage til at give mere stabile rammer for kommunernes budgetlæg- ning i de kommende år. Med økonomiaftalen for 2026 er regeringen og KL desuden enige om at afsætte 1,8 mia. kr. til et midlertidigt ekstra finansieringstilskud til kommunerne i 2026, som skal ses i lyset af, at kommunerne skal implementere flere reformer, og som skal bidrage til at imødegå bevægelser i kommuners indtægter. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister