Svar på spm. nr. S 1257: Hvad mener ministeren om, at der sidder danskere rundt omkring i landet, som er ofre for udlændinges personfarlige kriminalitet, og som i dag må leve med både fysiske og psykiske følger af forbrydelserne, mens de kriminelle udlændinge ikke er blevet udvist, og mener ministeren, at retssystemet har svigtet disse ofre?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Til: Kaare Dybvad Bek
- Minister: udlændinge- og integrationsministeren
- Spørger: Peter Skaarup
Svar på spm. S 1257.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1257/svar/2150885/3045835.pdf
Ministeren Side 1/2 24. juni 2025 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2025 - 9869 Akt-id 3221536 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Peter Skaarup (DD) har den 17. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 1257 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be- svares. Spørgsmål S 1257: Hvad mener ministeren om, at der sidder danskere rundt omkring i landet, som er ofre for udlændinges personfarlige kriminalitet, og som i dag må leve med både fysiske og psykiske følger af forbrydelserne, mens de kriminelle udlændinge ikke er blevet udvist, og mener ministeren, at retssystemet har svigtet disse ofre? Svar: Det er problematisk, når en udlænding, der har fået flere advarsler om udvisning, ikke kan udvises på grund af konventionerne. Kriminelle udlændinge, som misbruger den tillid, Danmark har vist dem, har ikke noget at gøre her. De burde for længst være sendt ud af landet. Derfor arbejder regeringen målrettet på at skærpe reglerne, så vi kan udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne. Den 1. juli 2025 træder regeringens seneste skærpelser af udvisningsreglerne i kraft. Med skærpelserne afskaffer vi den såkaldte trappestigeordning, der har væ- ret gældende siden 1980’erne. Det vil herefter ikke længere vil være varigheden af udlændingens ophold i landet, der afgør, om en udlænding, der er idømt ubetinget fængsel, kan udvises. Det er de strammeste regler, vi nogensinde har haft på området – men dermed ikke sagt, at vi er i mål. Derfor har regeringen også udnævnt en konventionsambassadør, som er i fuld gang med at arbejde på de indre linjer med at gøre Danmarks holdninger kendt og skabe opbakning til at igangsætte en europæisk debat. Samtidig er der igangsat en grun- dig juridisk udredning af Danmarks internationale forpligtelser og muligheder i for- hold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Domstolens praksis. Offentligt S 1257 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 Kaare Dybvad Bek / Øzlem Akar