Grund- og nærhedsnotat om ændring af vejsidesynsdirektivet og periodesynsdirektivet

Transportministeriets Logo
FOLKETINGET INTERN
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
24. juni 2025
2025-1331
Europa-Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv om ændring
af direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk
kontrol med motorkøretøjer og påhængskøre-
tøjer dertil, direktiv 2014/47/EU om syn ved
vejsiden af erhvervskøretøjer
KOM (2025) 180
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 24. april 2025 fremsat forslag til en køre-
tøjssikkerhedspakke (på dansk tidligere omtalt som synspakken)
bestående af to forslag, der har til hensigt af ændre gældende reg-
ler om periodisk syn, syn ved vejsiden og registreringsdokumen-
ter til motorkøretøjer.
Formålet med den foreslåede køretøjssikkerhedspakke er ifølge
Kommissionen at sikre, at reglerne bliver mere tidssvarende og i
overensstemmelse med den teknologiske udvikling af køretøjer.
Derudover skal reglerne sikre en effektiv emissionskontrol af kø-
retøjerne samt reducere manipulation af køretøjers systemer og
kilometertæller. Formålet er desuden at forbedre kravene til data-
indsamling om køretøjerne og dataudveksling mellem medlems-
staterne, som eksempelvis data fra kilometertælleren.
Dette grund- og nærhedsnotat omhandler Kommissionens forslag
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil (herefter periodesynsdirektivet) og Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU om syn ved
vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område
(herefter vejsidesynsdirektivet).
For så vidt angår periodesynsdirektivet foreslår Kommissionen i
stort omfang at opdatere kontrolpunkterne i direktivets bilag 1
Offentligt
KOM (2025) 0180 - Bilag 1
Europaudvalget 2025
Side 2/25
FOLKETINGET INTERN
med henblik på at opdatere reglerne, så de er tidssvarende og i
overensstemmelse med den teknologiske udvikling af køretøjer,
herunder at sikre en effektiv emissionskontrol. Herudover fore-
slår Kommissionen at udvide anvendelsesområdet for periodisk
kontrol til også at omfatte motorcykler med en slagvolumen på
over 125 cm3 eller med en maksimal kontinuerlig nominel effekt
eller nettoeffekt på over 11 kW samt at skærpe kontrollen af ældre
køretøjer, så de skal til periodisk syn hvert år efter 10 år. I dag er
kravet alene, at de skal synes hvert andet år. Derudover foreslår
Kommissionen at skærpe kontrollen af varebiler, så de skal un-
dergå en årlig emissionskontrol.
For så vidt angår vejsidesynsdirektivet foreslår Kommissionen i
overensstemmelse med de foreslåede ændringer til periodesynsdi-
rektivet at opdatere kontrolpunkterne i bilag 1. Herudover fore-
slås det at udvide direktivets anvendelsesområde til også at om-
fatte varebiler. Det foreslås herudover, at medlemsstaterne for-
pligtes til at foretage en screening ved fjerndetektion (”remote
sensing”) af emissioner og støj af 30 pct. af landenes respektive
indregistrerede køretøjer for at gøre op med forhøjede emissio-
ner, herunder også støjforurening. Det foreslås at køretøjer, hvor
det ved screening gentagne gange konstateres, at køretøjet udle-
der for høje emissioner, skal indkaldes til et kontrollerende syn.
Forslagene forventes at have lovgivningsmæssige, erhvervsøko-
nomiske, statsfinansielle og administrative konsekvenser.
Regeringen finder det vigtigt, at der foreligger solid evidens for
behovet for og nytteværdien af nye administrative og økonomiske
byrder for borgere og erhvervsliv. Der vurderes ikke at foreligge
en sådan evidens for, at en udvidelse af anvendelsesområdet for
vej- og periodesynsdirektivet og dermed antallet af køretøjstyper,
som omfattes af krav om kontrol, og en skærpelse af hyppigheden
og indholdet af kontrollerne, indebærer en forbedring af trafiksik-
kerheden. Forslagene om forøgede emissionskontroller vurderes
at være disproportionale og for sene i tid, henset til, at der for de
relevante køretøjer i disse år pågår en omstilling fra fossile
brændstoffer til el.
Regeringen støtter forslag, som på så enkel måde som muligt un-
derstøtter udveksling af relevante data mellem medlemsstaterne
med henblik på at lette gensidig anerkendelse af syn i andre med-
lemsstater og generelt at understøtte den frie bevægelighed og
konkurrenceevnen i EU.
Side 3/25
FOLKETINGET INTERN
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2025) 180 af 24. april 2025 fremsat
forslag om ændring af periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirekti-
vet og ved KOM (2025) 179 af 24. april 2025 fremsat forslag om di-
rektiv om registreringsdokumenter.
Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 91(1) i Traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rå-
det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
De to forslag er en del af køretøjssikkerhedspakken. Pakken har til
formål at ændre gældende regler om periodisk syn, syn ved vejsi-
den og registreringsdokumenter til motorkøretøjer for at sikre, at
reglerne er mere tidssvarende og i overensstemmelse med den tek-
nologiske udvikling af køretøjer.
Periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet blev oprindeligt ud-
formet med henblik på at sikre, at køretøjerne holdes i en sikker og
miljømæssig acceptabel stand, så længe de benyttes.
De gældende direktiver er fra 2014 og er ikke blevet ændret væ-
sentligt siden. Det er Kommissionens vurdering, at der er flere dele
af direktiverne, som ikke længere er tidssvarende eller i overens-
stemmelse med den seneste regulering og teknologiske udvikling af
køretøjer. Flere medlemsstater har indført national regulering til
kontrol af eksempelvis partikeludledning af køretøjer, da de pågæl-
dende medlemsstater vurderer, at de gældende EU-regler ikke sik-
rer en effektiv kontrol hermed. Det betyder, at der efter Kommissi-
onens vurdering er udviklet en uhensigtsmæssig national regule-
ring, som ikke er harmoniseret på et tilfredsstillende niveau på EU-
plan, hvorfor Kommissionen nu foreslår at opdatere reglerne.
Periodesynsdirektivet regulerer mindstekravene til periodisk syn af
visse køretøjer. Direktivet stiller krav til, hvilke køretøjer der skal
til periodisk kontrol, hvor hyppigt de skal kontrolleres, hvad der
skal kontrolleres, samt konsekvenserne, såfremt der findes fejl ved
køretøjer. Direktivet regulerer herudover mindstekrav til uddan-
nelse og kompetence for de inspektører, som foretager kontrollen
af køretøjerne, samt mindstekrav til hvilket udstyr der skal anven-
des ved kontrollen.
Vejsidesynsdirektivet regulerer mindstekravene til kontrol ved vej-
siden af tunge erhvervskøretøjer. Direktivet stiller krav til, hvilke
køretøjer der er omfattet af reglerne om vejsidesyn, hvad der skal
Side 4/25
FOLKETINGET INTERN
kontrolleres, samt konsekvenserne, såfremt der findes fejl ved kø-
retøjer. Direktivet regulerer herudover mindstekrav til uddannelse
og kompetence for de inspektører, som foretager periodiske syn af
køretøjerne samt mindstekrav til hvilket udstyr, der skal anvendes
ved periodiske syn.
3. Formål og indhold
Forslagene i pakken har ifølge Kommissionen til formål at forbedre
trafiksikkerheden i EU, bidrage til bæredygtig mobilitet og lette
den frie bevægelighed for personer og varer i EU. Formålet er hertil
ifølge Kommissionen at sikre ensartethed og kvalitet i syn af nuti-
dens og fremtidens køretøjer, reducere manipulation af køretøjer
markant og forbedre kontrollen af defekte køretøjer, samt forbedre
opbevaring og udveksling af relevante oplysninger om køretøjers
elektroniske data.
Periodesynsdirektivet
Kommissionen foreslår at udvide anvendelsesområdet for perio-
disk syn, således at det også omfatter motorcykler, herunder også
elmotorcykler, og at medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte reg-
ler om periodisk syn af motorcykler. Det betyder konkret, at den
nuværende mulighed for medlemsstaterne til at undtage motorcyk-
ler for krav om periodisk syn ved at fastsætte passende alternative
foranstaltninger foreslås fjernet. Danmark gør i dag brug af denne
mulighed, da der er fastsat krav om vejsidesyn af motorcykler.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne selv fastsætter pas-
sende intervaller for periodisk syn og hvilke dele af motorcyklen,
der skal kontrolleres.
Kommissionen foreslår at skærpe synsintervallerne for ældre per-
sonbiler og varebiler over 10 år, således at de skal til periodisk syn
hvert år. Det følger af gældende regler, at personbiler og varebiler
skal til periodisk syn første gang 4 år efter indregistrering, og der-
efter hvert andet år. Kommissionen anfører, at ældre køretøjer ofte
har flere fejl, oftere er involveret i ulykker og udgør en større andel
af køretøjer med høje emissioner, hvorfor der foreslås hyppigere
kontroller.
Kommissionen foreslår herudover at indføre en særlig emissions-
kontrol af varebiler hvert år, fra køretøjet indregistreres, hvor det
emissionsbegrænsede udstyr kontrolleres. Dette begrundes med, at
brugen af varebiler er mere intensiv end private personbiler, og at
de ofte anvendes i tætbefolkede områder. Kontrollen skal foregå
uafhængigt af det periodiske syn.
Side 5/25
FOLKETINGET INTERN
Det følger af det gældende periodesynsdirektiv, at medlemssta-
terne kan kræve, at køretøjet skal underkastes en teknisk kontrol
uden for de fastsatte intervaller for periodisk syn. Det gælder ek-
sempelvis efter en ulykke, der påvirker køretøjets vigtigste sikker-
hedsrelaterede komponenter, men også når køretøjets sikkerheds-
og miljørelaterede systemer og komponenter er ændret eller modi-
ficeret. Kommissionen foreslår at ophæve bestemmelsen og i stedet
indføre et obligatorisk krav om, at køretøjer skal til teknisk kon-
trol, når køretøjets sikkerheds- og miljørelaterede systemer og
komponenter er ændret eller modificeret. Det følger allerede af
dansk ret i dag.
Kommissionen foreslår, at personbiler kan kontrolleres i øvrige
medlemsstater, således at der kan udstedes en midlertidig synsrap-
port gældende i 6 måneder. Herefter skal køretøjsejeren til endelig
periodisk syn i den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret.
Dette er for at imødekomme borgere, der bor midlertidigt i andre
medlemsstater. Kommissionen foreslår endvidere, at det tydeliggø-
res i direktivet, at medlemsstaterne – som det allerede er tilfældet i
dag - kan anerkende periodisk syn foretaget i andre medlemsstater,
men uden at forpligte medlemsstaterne hertil.
Kommissionen foreslår at udvide forpligtelsen for, hvornår data fra
kilometertælleren skal registreres, samt at denne data skal fremgå
af et nationalt register. Dette er for at sikre, at der ikke sker mani-
pulation med kilometertælleren af hensyn til forbrugerne ved salg
af brugte køretøjer. Der stilles efter det gældende periodesynsdi-
rektiv krav om, at synsvirksomhederne i forbindelse med periodisk
syn skal kontrollere kilometertælleren, og at elektronisk tilgænge-
lige oplysninger herom fra forudgående periodisk syn skal stilles til
rådighed for synsinspektøren. Det foreslås samtidig, at medlems-
staterne forpligtes til at sikre, at data fra kilometertælleren regi-
streres ved hvert periodisk syn, men også hver gang køretøjet er på
et værksted eller lignende. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at
køretøjsfabrikanter sender data fra kilometertælleren hver tredje
måned fra datoen for første registrering af køretøjet.
Medlemsstaterne er efter det gældende direktiv forpligtet til sikre,
at der udstedes en synsrapport for det gennemførte periodiske syn.
Kommissionen foreslår nu, at rapporten skal udstedes elektronisk -
dog således, at fremstilleren af køretøjet også kan anmode om en
fysisk udskrift af rapporten. I forbindelse med at der indføres krav
om digitale synsrapporter, skal medlemsstaterne sikre sig, at syns-
rapporterne udstedes som elektronisk attestering af attributter til
europæiske digitale identitetstegnebøger (”EU-wallet”), i overens-
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Side 6/25
FOLKETINGET INTERN
nr. 910/2014. Kommissionen foreslår hertil, at gældende nationale
registre over vejsidekontroller og periodisk syn skal kunne opkob-
les til Kommissionens platform MOVE-HUB, som er et IT-dataud-
vekslingssystem, for at sikre udveksling af relevante data om de se-
neste gennemførte rapporter. Platformen rummer i øjeblikket sam-
menkoblingen af registre over vejtransportvirksomheder (ERRU),
kørekortregistre (RESPER), registre over uddannelse af erhvervs-
chauffører (ProDriveNet), registre over takografkort (TACHOnet),
og underretningen om, at et køretøj ikke kan godkendes i forbin-
delse med syn ved vejsiden.
Kommissionen foreslår at udvide registreringspligtige oplysninger
til det nationale køretøjsregister til også at omfatte oplysninger om
synsresultater, hvor køretøjet ikke kan godkendes, samt at resulta-
tet skal meddeles registreringslandet, såfremt det periodiske syn er
foretaget i øvrige medlemsstater.
Kommissionen foreslår, at den gives beføjelser til at udstede gen-
nemførelsesretsakter om adgang til køretøjsteknisk data til brug
for periodisk syn, som skal være vederlagsfri.
Kommissionen foreslår at indsætte en ny rapporteringsforpligtelse
for medlemsstaterne hvert tredje år om antallet af synshaller, an-
tallet af samlede kontrollerede køretøjer pr. køretøjskategori, kon-
trolpunkter og statistik over identificerede fejl på køretøjer, samt
data på kontrollerede køretøjer indregistreret i en anden medlems-
stat.
Der var under Covid-19 behov for at give mulighed for at forlænge
gyldigheden af synsrapporter, således at borgerne ikke var nødsa-
get til at gå ud og få kontrolleret deres køretøjer. Kommissionen fo-
reslår som konsekvens heraf at indsætte en ny bestemmelse, som
giver mulighed for at forlænge gyldigheden af synsrapporter i kri-
sesituationer.
Der er siden vedtagelsen af periodesynsdirektivet i 2014 sket en
teknologisk udvikling af køretøjer og udformet nye effektive kon-
trolmetoder heraf. Kommissionen foreslår derfor at ændre direkti-
vets bilag I om kontrolpunkter og metoder, så de er mere tidssva-
rende. Det betyder konkret, at der indføres et nyt punkt om kontrol
af elektriske køretøjer og avancerede assistentsystemer samt flere
krav til kontrol af emissioner og udlæsning af køretøjsteknisk data.
Som konsekvens heraf foreslår Kommissionen at stille nye udstyrs-
krav til synsvirksomhederne, så de har det relevante udstyr til at
foretage de nye emissionskontroller. De gældende kontrolmetoder
Side 7/25
FOLKETINGET INTERN
vurderes ikke at være effektive nok til formålet. Kommissionen fo-
reslår herudover, at Kommissionen kan udstede delegerede retsak-
ter, som regulerer de konkrete metoder ved kontrol af emissioner
(PN og NOx) fra køretøjers motorer.
Det foreslås desuden, at kravene til inspektørernes uddannelse og
kvalifikationer opdateres, så de kan kontrollere alternative syste-
mer, f.eks. systemer i elektriske køretøjer.
Kommissionen foreslår at lempe kravene til periodisk syn for køre-
tøjer, som ved et vejsidesyn har fået kontrolleret emissionsbegræn-
sende udstyr inden for 6 måneder før periodisk syn, således at der
ikke stilles krav om, at synshallerne skal foretage emissionskon-
trollen ved det periodiske syn.
Vejsidesynsdirektivet
Kommissionen foreslår at udvide anvendelsesområdet for vejside-
kontroller til også at omfatte varebiler, således at mindst 2 pct. af
indregistrerede varebiler skal kontrolleres årligt. Direktivet omfat-
ter i dag kun tunge erhvervskøretøjer, herunder f.eks. busser og
lastbiler. Baggrunden er, at varebiler anvendes i stort omfang i
medlemsstaterne, hvorfor de også bør være omfattet af kravet om
vejsidekontroller for at sikre en lige konkurrence for transportvirk-
somheder og for at sikre den tekniske stand af varebiler.
Kommissionen foreslår herudover, at der med vejsidesynsdirekti-
vet fastsættes krav om fjerndetektion (”remote sensing”) af person-
biler, motorcykler, varebiler og tunge erhvervskøretøjer, hvilket be-
tyder, at der skal foretages en screening af køretøjernes emissioner
og støj, mens de anvendes på vejene for at identificere højtudle-
dende køretøjer.
Det foreslås, at der foretages en screening af mindst 30 pct. af de
omfattede køretøjer indregistreret i medlemsstaterne. Medlemssta-
terne skal ved screening af højtudledende køretøjer sikre, at køre-
tøjet indkaldes til en kontrol, enten ved en vejsidekontrol eller pe-
riodesyn senest 15 dage fra screeningen. Det vil indebære, at der
skal opsættes udstyr, som kan opfange emissioner og støj fra køre-
tøjer. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne forpligtes til at
meddele øvrige medlemsstater, såfremt de har foretaget kontrol af
køretøjet indregistreret i deres medlemsstat.
Det fremgår af det gældende vejsidesynsdirektiv, at medlemssta-
terne kan kontrollere lastsikringen ved vejsidekontrollen, men de
Side 8/25
FOLKETINGET INTERN
er ikke forpligtet hertil. Kommissionen foreslår som noget nyt, at
kontrol af lastsikringen skal være obligatorisk.
Kommissionen foreslår i overensstemmelse med de foreslåede æn-
dringer til periodesynsdirektivet, at rapporterne for resultatet ved
vejsidesyn skal være elektroniske, samt at gældende registre over
vejsidekontroller skal kunne opkobles til MOVE-HUB for at sikre
relevant udveksling af data om de senest gennemførte rapporter.
Kommissionen foreslår at opdatere de rapporteringspligtige oplys-
ninger ved vejsidekontroller ved at forsimple de gældende krav, så-
ledes at færre oplysninger skal indrapporteres til Kommissionen,
og at rapporterne først skal sendes hvert tredje år i stedet for hvert
andet år.
Kommissionen foreslår at ændre i direktivets bilag I om kontrol-
punkter og metoder, så de er mere tidssvarende og i overensstem-
melse med de foreslåede ændringer til periodesynsdirektivet. Det
betyder konkret, at der indføres et nyt punkt om kontrol af elektri-
ske køretøjer, kontrol af avancerede assistentsystemer, flere krav til
kontrol af emissioner og udlæsning af køretøjsteknisk data. Som
konsekvens heraf foreslår Kommissionen, at der stilles nye ud-
styrskrav til inspektørerne, så de har det relevante udstyr til at fo-
retage de nye emissionskontroller. De gældende kontrolmetoder
vurderes ikke at være effektive nok til formålet.
Kommissionen foreslår herudover, at Kommissionen kan udstede
delegerede retsakter, som regulerer de konkrete metoder og græn-
seværdier ved kontrol af emissioner (PN og NOx) og fjerndetektion
(remote sensing).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-
procedure TEUF art. 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke
en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at EU allerede har kompetencen til at fast-
sætte regler på området for køretøjers tekniske kontrol i kraft af
gældende periodesynsdirektiv og vejsidesynsdirektiv.
Kommissionen anfører desuden, at eftersom vejtransport og bilin-
dustrien er internationale sektorer, er det mere effektivt og hen-
sigtsmæssigt at håndtere disse spørgsmål på EU-niveau end på
Side 9/25
FOLKETINGET INTERN
nationalt plan. Et direktiv sikrer kun minimumsimplementering,
men Kommissionen anfører, at minimumsharmonisering af tek-
nisk kontrol af køretøjer og fælles løsninger for udveksling af køre-
tøjsdata mellem medlemsstaterne er mere effektivt end rent natio-
nale løsninger.
Kommissionen anfører hertil, at der er bred enighed blandt natio-
nale myndigheder og brancheeksperter om, at de nuværende direk-
tiver ikke længere er i overensstemmelse med de nyeste regule-
ringsmæssige og teknologiske udviklinger inden for køretøjssikker-
hed og emissionskontrol, hvilket har medført nationale løsninger,
som ikke er harmoniserede. Ved at stille minimumskrav vil det in-
dre markeds funktion blive forbedret, fordi køretøjer vil blive un-
derlagt lignende test under lignende forhold.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering. For både periode-
synsdirektivet og vejsidesynsdirektivet gælder det, at de oprinde-
lige forslag til direktiver blev vurderet til at være i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Derfor er det regeringens vurde-
ring, at nærværende forslag, der ændrer i og erstatter direktiverne,
også er overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Periodesynsdirektivet
Periodesynsdirektivet er blevet implementeret i dansk ret med lov
om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 299
af 2. marts 2023 (herefter synsloven) og flere bekendtgørelser, ud-
stedt i medfør af loven.
Bekendtgørelse nr. 819 af 26. juni 2024 om godkendelse og syn af
køretøjer (herefter synsbekendtgørelsen) regulerer de nærmere
krav til, hvornår et køretøj skal til periodisk syn herunder, hvordan
køretøjet skal kontrolleres og konsekvenserne, såfremt køretøjet
har mangler i overensstemmelse med periodesynsdirektivet.
Bekendtgørelsen nr. 999 af 29. august 2024 om synsvirksomheder
(herefter synsvirksomhedsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr.
1000 af 29. august 2024 om omsynsvirksomheder (herefter
omsynsbekendtgørelsen) regulerer de nærmere krav, der stilles til
synsvirksomheder og omsynsvirksomheder, herunder krav til ud-
dannelse af synsinspektører og udstyr, som virksomhederne skal
have i overensstemmelse med periodesynsdirektivet.
Side 10/25
FOLKETINGET INTERN
Bekendtgørelse nr. 1124 af 17. august 2023 om udførelse af syn af
motorcykler ved vejsiden regulerer vejsidekontroller af motorcyk-
ler, som er en alternativ kontrolforanstaltning til periodisk syn af
motorcykler i overensstemmelse med periodesynsdirektivet.
Vejsidesynsdirektivet
Vejsidesynsdirektivet er blevet implementeret i dansk ret med
synsloven og bekendtgørelse nr. 1123 af 17. august 2023 om udfø-
relse af syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden, som regulerer vej-
sidesyn i overensstemmelse med vejsidesynsdirektivet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet er implementeret i
dansk lovgivning i synsloven og de dertilhørende bekendtgørelser,
herunder synsbekendtgørelsen, synsvirksomhedsbekendtgørelsen,
omsynsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om udførelse af syn af er-
hvervskøretøjer ved vejsiden samt bekendtgørelse om udførelse af
syn af motorcykler ved vejsiden, som regulerer vejsidekontroller af
motorcykler. En vedtagelse af forslaget vil som udgangspunkt med-
føre behov for tilpasning af den eksisterende lovgivning og de der-
tilhørende bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser
De nærmere økonomiske konsekvenser ved forslaget er endnu ikke
blevet endeligt kvalificeret og opgjort. Forslaget vurderes dog at få
væsentlige økonomiske konsekvenser. Det skal hertil bemærkes, at
der er ubekendte faktorer i forslaget, som betyder, at de økonomi-
ske konsekvenser forbundet hermed ikke kan kvalificeres nær-
mere. Det omfatter eksempelvis specifikationer på de foreslåede it-
systemer, som ikke er nærmere oplyst.
I den foreløbige opgørelse over de forventede økonomiske konse-
kvenser af køretøjssikkerhedspakke estimeres det, at der vil være
statsfinansielle konsekvenser i omegnen af 30 mio. kr., erhvervsfi-
nansielle konsekvenser i omegnen af 36 mio. kr. og samfundsøko-
nomiske konsekvenser i omegnen af 462 mio. kr. Estimaterne er
endnu ikke endeligt kvalificeret og er derfor behæftet med betyde-
lig usikkerhed. Forventningerne til de økonomiske konsekvenser
vil blive yderligere kvalificeret forud for, at der tages mandat i Fol-
ketingets Europaudvalg.
Side 11/25
FOLKETINGET INTERN
Statsfinansielle konsekvenser
Synsområdet er i dag gebyrfinansieret, og Færdselsstyrelsens tilsyn
og administration af området bliver i høj grad finansieret af geby-
ret. Merudgifterne, som følger af Kommissionens forslag, vil skulle
dækkes gennem en forhøjelse af synsgebyret.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-rets-
akter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-
lingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Periodesynsdirektivet
Forslaget vil få negative statsfinansielle konsekvenser, da der stilles
nye krav til systemudvikling og opkobling til MOVE-HUB. De gæl-
dende IT-systemer, som understøtter indberetning af periodiske
syn, indkaldelser til periodisk syn, bøder for manglende periodisk
syn m.v., vil også skulle opdateres for at imødekomme de foreslå-
ede hyppigere synsintervaller for ældre køretøjer, periodisk syn af
motorcykler, årlige emissionskontroller på varebiler samt nye fejl-
koder.
Det vurderes, at den øgede mængde af periodiske syn med forsla-
get vil stige med ca. 914.000 syn årligt. Dette skyldes blandt andet,
at synsintervallerne for visse køretøjer foreslås ændret, således at
de underkastes hyppigere syn, samt at nye køretøjsarter bliver om-
fattet af kravet om periodisk syn.
I forslaget stilles der krav til, at der skal oprettes en database over
registreringer af kilometertal, som registreres ved periodiske syn
og af autoreparationsværksteder, når et køretøj eksempelvis er til
service. Herudover skal medlemsstaterne sikre, at køretøjsfabri-
kanterne hver tredje måned indsender oplysninger om kilometertal
for køretøjer, som anses for at være ”opkoblede køretøjer”, dvs. kø-
retøjer, som er opkoblet på internettet.
Forslaget stiller også krav til, at synsrapporter skal gøres elektroni-
ske og at rapporterne gøres tilgængelig i den europæiske digitale
identitetstegnebog (”EU-wallet”).
Forslaget vil samtidig medføre, at de underliggende IT-systemer,
som håndterer indkaldelser, bøder, ændringer i eSyn m.v., også vil
skulle tilpasses for at kunne understøtte ændringerne i forslaget.
Den øgede synsmængde og udvidelse af it-systemerne vil medføre
øgede driftsomkostninger til IT.
Side 12/25
FOLKETINGET INTERN
Vejsidesynsdirektivet
Forslaget vil få negative statsfinansielle konsekvenser, eftersom der
stilles nye krav til vejsidesyn af varebiler, hvilket vil kræve en for-
øgelse af gældende årsværk for at opnå måltallet på 2 pct. I Dan-
mark vil det svare til ca. 7.000 yderligere kontroller. Det er i dag et
krav, at der skal foretages vejsidesyn af mindst 5 pct. af indregistre-
rede tunge erhvervskøretøjer, hvilket i Danmark svarer til ca. 5.600
kontroller. Det vil sige, at der med det foreslåede vil skulle gen-
nemføres ca. 12.600 kontroller årligt, hvilket svarer til mere end en
fordobling af det nuværende antal vejsidekontroller.
Antallet af bilinspektører, som foretager vejsidesyn, vil derfor
skulle udvides. For at de fastsatte måltal kan nås, vurderes det at
kræve minimum 12 yderligere årsværk. Der skal derudover indkø-
bes tilhørende specialindrettede tjenestebiler samt udstyr.
Krav om screening ved anvendelse af fjerndetektion (remote sen-
sing) vil også medføre negative statsfinansielle konsekvenser, da
der skal investeres i udstyr, som kan imødekomme kravet, ligesom
der vil skulle ske administrativ forvaltning over for de højtudle-
dende køretøjer, som skal indkaldes til syn eller håndteres ved et
vejsidesyn. Færdselsstyrelsens nuværende metode til fjerndetekte-
ring, hvor der benyttes plume-chasing-udstyr på udvalgte tjeneste-
biler, kan ikke opfylde kravene til at kunne screene 30 pct. af be-
standen. Det vil derfor være nødvendigt at installere stationært ud-
styr til brug ved fjerndetektion på bestemte lokationer. Fjerndetek-
tion er måling af emissioner eller støj fra køretøjer ved vejsiden,
hvorimod plume-chasing er måling af luftforurening fra køretøjer
med et forfølgende køretøj udstyret med måleinstrumenter.
Der stilles herudover med forslaget nye krav til systemudvikling og
opkobling til MOVE-HUB på samme måde som med periodesyns-
direktivet.
For at kunne understøtte flere af forslagets ændringer vil det IT-sy-
stem (RSI – Road Side Inspection), som bilinspektørerne anven-
der, skulle opdateres.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Periodesynsdirektivet
Forslaget vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, særligt
for transporterhvervet, men også den øvrige erhvervsbranche som
eksempelvis håndværkere, som anvender varebiler, eftersom de
skal til hyppigere kontrol i form af årlige emissionskontroller og år-
ligt periodisk syn, når varebilen er over 10 år. Herudover stiller
Side 13/25
FOLKETINGET INTERN
forslaget skærpet krav til synsvirksomhedernes kontrol og nye ud-
styrskrav, som vil have økonomiske konsekvenser for dem. I for-
bindelse med, at der kommer nye køretøjsarter, som omfattes af
kravet om periodisk syn, og at der indføres årlige periodiske syn af
ældre person- og varebiler og årlige emissionskontroller af varebi-
ler, samt nye fejlkoder som følge af nye kontrolmetoder, vil det be-
tyde, at synsvirksomhedernes synssystemer, som anvendes til ind-
beretning af syn, skal tilpasses.
Forslaget stiller krav til, at synsrapporter fremover skal være digi-
tale. Kun hvis en køretøjsejer ønsker en fysisk bekræftet kopi, vil
synsvirksomheden være forpligtet til udskrive en fysisk synsrap-
port. Dette vil betyde en besparelse for synsvirksomhederne, idet
de ikke længere skal printe fysiske synsrapporter ved ethvert perio-
disk syn.
Der stilles desuden forslag til, at autoreparationsværksteder skal
registrere kilometertal, når et køretøj er til f.eks. service. Det regi-
strerede kilometertal vil herefter skulle indberettes til en database,
som vil skulle udvikles, da der ikke findes et sådant system i dag.
Da autoreparationsværksteder i mange tilfælde allerede registrerer
kilometertal eksempelvis ved service, er det Færdselsstyrelsens
vurdering, at det ikke vil medføre væsentlige økonomiske omkost-
ninger, når de skal registrere et kilometertal i et system.
Endvidere stilles der krav til, at for de køretøjer, som kan anses
som ”opkoblede køretøjer”, dvs. biler, der har adgang til internet-
tet, skal medlemsstaterne sikre, at køretøjsfabrikanterne hver
tredje måned sender data fra kilometertælleren til den database,
hvor oplysninger om kilometertal gemmes. Der må her forventes,
at køretøjsfabrikanterne skal tilpasse deres it-systemer, således at
de kan indsende oplysninger om kilometertal til den nye database.
Vejsidesynsdirektivet
Forslaget vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for
transporterhvervet, som anvender varebiler eftersom, at der stilles
nye krav til vejsidesyn af varebiler. For det øvrige erhvervsliv, som
også anvender varebiler, som eksempelvis håndværkere, vil forsla-
get medføre, at de fremover vil blive mødt af kravet om vejsidesyn.
Forslaget til en øget digitalisering vil have en positiv erhvervsøko-
nomisk effekt, da det vil betyde, at transportvirksomhederne frem-
over får lettere administration, da kravet om, at den fysiske syns-
rapport skal medbringes under kørsel, bortfalder. Her vil det frem-
adrettet være muligt at anvende den elektroniske synsrapport.
Side 14/25
FOLKETINGET INTERN
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Periodesynsdirektivet
Forslaget vil få negative samfundsøkonomiske konsekvenser for
borgere med ældre køretøjer, eftersom de skal hyppigere til perio-
disk kontrol. For ejere af køretøjer over 10 år – svarende til ca.
600.000 køretøjer i den danske vognpark – vil et krav om årligt
syn indebære en fordobling af synsudgifterne, da det nuværende
synsinterval for disse køretøjer er hvert andet år. Hvis udgifterne
opgøres årligt, vil omkostningerne øges fra ca. 300 kr. til ca. 600
kr. pr. køretøj. Ligeledes vil borgere, som anvender varebiler til pri-
vat personkørsel, blive omfattet af kravet om årlig emissionskon-
trol, samt blive mødt af kravet om, at varebiler omfattes af vejside-
syn. Herudover kan de nye krav til emissions-kontroller også med-
føre, at flere køretøjsejere vil blive pålagt øgede udgifter med vedli-
geholdelse af deres køretøjer, da der i dag ikke stilles de samme
krav om eksempelvis måling af partikelnumre (PN-måling).
Nye kontrolmetoder for kontrol med elektriske køretøjer og avan-
cerede assistentsystemer vil resultere i højere tidsforbrug pr. perio-
disk syn. Det højere tidsforbrug kan medføre, at synsvirksomhe-
derne ved nogle periodiske syn vil skulle hæve prisen på et syn.
Forslaget vil t få negative samfundsøkonomiske konsekvenser for
ejere af motorcykler, da motorcykler også vil blive omfattet af kra-
vet om periodisk syn frem for blot vejsidesyn i dag.
Forslaget om skærpet kontrol og registreringer af kilometertæller-
tal forventes at have positive konsekvenser ved køb og salg af
brugte køretøjer i det omfang, at der forekommer manipulation
med kilometertælleren i Danmark. Registreringen vil sikre bedre
dokumentation af kilometertal for købere af brugte køretøjer, både
nationalt, men også når køretøjerne sælges på tværs af medlems-
staterne, således at der sker færre manipulationer med kilometer-
tælleren. Manipuleringen sker oftest med henblik på, at køretøjet
fremgår i nyere og bedre vedligeholdelsesmæssig stand med hen-
blik på, at køretøjet kan sælges til en højere pris.
Det forventes derfor, at forslaget – i det omfang, at det er et pro-
blem i dansk kontekst – vil føre til mindre snyd med køretøjers ki-
lometertællere, som ikke kun vil komme køretøjsejere til gode, men
også forhandlere af brugte køretøjer. Af Kommissionens konse-
kvensanalyse vurderes det, at dette tiltag alene kan opveje mange
af de negative konsekvenser af det samlede forslag. Da omfanget
ikke reelt kendes nationalt, vil der derfor være forbehold for forsla-
gets effekt i Danmark.
Side 15/25
FOLKETINGET INTERN
Vejsidesynsdirektivet
Krav om screening ved anvendelse af fjerndetektion (remote sen-
sing) vil få negative økonomiske konsekvenser for køretøjsejerne,
da det kan medføre flere tekniske kontroller og udgifter forbundet
med vedligeholdelse af deres køretøjer.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Periodesynsdirektivet og Vejsidesynsdirektivet
De foreslåede øgede emissionskontrollerforventes generelt at have
positive konsekvenser for miljøet, da det er forventningen, at for-
slaget vil sikre færre køretøjer med et defekt eller manipuleret
emissionsbegrænsende udstyr samt færre støjende køretøjer. Sam-
tidig bemærkes, at den danske køretøjsflåde med stigende ha-
stighed omstilles til nulemissions el-køretøjer. Forslaget vil i dansk
kontekst derfor ikke få de samme positive miljømæssige konse-
kvenser, som i andre medlemsstater med langt flere emissionskø-
retøjer.
8. Høring
Den engelske sprogversion af forslagene er den 30. april 2025
sendt i høring i EU-specialudvalget for transport med frist for hø-
ringssvar den 19. maj 2025. Den danske sprogversion af forslagene
har herefter den 28. maj 2025 været sendt i høring i EU-specialud-
valget for transport med frist den 3. juni 2025.
Følgende høringssvar er modtaget:
DI Transport er overordnet set positive overfor, at kravene og der-
med sikkerheden skærpes for køretøjerne. De fleste danske er-
hvervskøretøjer er allerede udstyret med forholdsvis ny teknologi.
Det bemærkes, at inspektionskravene indirekte kan medføre behov
for hyppigere syn af køretøjer, hvilket kan betyde højere grad af ad-
ministrative byrder.
De øgede krav kan medføre tilpasninger for transportvirksomhe-
derne, og vi opfordrer derfor til, at der tages højde for de økonomi-
ske og operationelle følger af disse krav.
DTL-Danske Vognmænd bakker op om forslaget, der indeholder
mange gode tiltag.
Side 16/25
FOLKETINGET INTERN
DTL-Danske Vigmænd hæfter sig især ved forventninger om for-
bedret trafiksikkerhed i hele EU, og et forventet bidrag til bæredyg-
tig mobilitet ved at reducere luftforurenende stoffer og støjemissio-
ner.
DTL-Danske Vognmænd mener, at det bør sikres, at syn af køretø-
jer, herunder også varebiler under 3,5 tons totalvægt, er ensartet
på et stærkere niveau, så de central- og sydeuropæiske synsvirk-
somheder kommer på samme niveau, som i Norden og i lande som
Tyskland og Benelux. Synsrapporterne bør altid være digitale og let
tilgængelige så både relevante kontrolmyndigheder og chauffører,
der skal sammenkoble vogntog, har mulighed for at se, hvornår kø-
retøjet senest er synet og godkendt, og om der har været eventuelle
anmærkninger. Ligeledes bør de anvendte testprotokoller og test-
metoder standardiseres, så de kan anvendes over landegrænser.
Der bør implementeres ensartede regler for afprøvning af bremser.
Her tænkes også på fremskrivningsmetoder, så man sikrer ensar-
tethed, også på nationalt plan, så man ikke har flere kontrolmyn-
digheder, der opererer med forskellige normer.
Det er ikke unormalt, at man stadig kan se dieselvarevogne og die-
selpersonbiler med rygende udstødning fra visse lande i Europa.
Der er uden tvivl behov for at få et større fokus på manipulation af
motorer m.v.
På trods af, at DTL-Danske Vognmænd, støtter op om øget kontrol
med snyd, finder vi dog forslaget om en årlig emissionstest af vare-
biler fra ét år efter første registrering for indgribende og admini-
strativt tungt. For mange små og mellemstore virksomheder, som i
vid udstrækning benytter varebiler i den daglige drift, vil årlige
emissionstests medføre betydelige udgifter i form af både direkte
omkostninger, tabt arbejdstid og produktionstab. DTL-Danske
Vogmænd anerkender således intentionen om at reducere miljøpå-
virkningen, men vi stiller spørgsmål ved, om dette tiltag står mål
med de byrder (økonomisk og tidsmæssigt), de pålægger ejere og
virksomheder. I stedet foreslår DTL-Danske Vogmænd, at man
lægger yderligere vægt på emissionskontrol ved vejsidesyn.
Vigtigt sikkerhedsudstyr såsom sporassistent og hele ADAS-pak-
ken bør ikke kunne deaktiveres i køretøjerne. Man kan fx tydelig
se, at mange lastbiler ofte kører med deaktiveret sporassistent,
fordi de kører hen over kantlinjen i højre side, hvilket kan være far-
ligt, hvis der fx holder et havareret køretøj i nødsporet.
Krav om frit udsyn inde fra køretøjer bør håndhæves bedre i alle
lande. Man ser udenlandske lastbiler, hvor chaufføren nærmest
Side 17/25
FOLKETINGET INTERN
kun har et mindre rudeareal at kigge ud gennem. Ligeledes bør der
føres kontrol med, at der ikke monteres udstyr inde i førerhusene,
som kan genere sigten ud gennem vinduerne – fx ekstra borde som
tager vigtig sigt fra føreren, så bløde trafikanter risikerer at være
skjult.
Registreringsattesterne bør også være ensartede, så alle synsmyn-
digheder, kontrolorganer, leverandører af transportudstyr, vogn-
mænd og chauffører kan genkende, hvad der står. De fleste østeu-
ropæiske lastbilchauffører, der kører i Norden med østeuropæiske
lastbiler (læs trækkere), kører ofte med danske trailere. Det er i dag
svært for udenlandske medarbejdere at kunne forstå teksten i regi-
streringsattesterne. Derfor er det et godt initiativ med nye ensar-
tede attester i hele EU.
Traktorer og traktorvogne bør også være omfattet af reglerne for
kontrol. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at traktorvogntog kan
køre med høje vogntogsvægte og med høj hastighed, samtidig med
at kravene til bremserne ikke er så strenge som til lastvognstog.
Grænseoverskridende udveksling af trafiksikkerhedsrelaterede
færdselsforseelser må også hilses velkommen, det kræver dog et
troværdigt system til at sikre, at alle oplysninger er valide.
Registrering af kilometertælleraflæsning vil være et godt initia-
tiv, som bl.a. kan modvirke fejlagtige oplysninger både på ser-
vice og vedligeholdelsesområdet, men også ved handel med
brugte køretøjer.
Mobility Denmark finder det overordnet positivt, at Kommissio-
nens forslag tager sigte på at styrke de periodiske syn – herunder
at sikre en større harmonisering af disse på tværs af landegrænser.
Som Mobility Denmark forstår det, er det bl.a. hensigten at det skal
være muligt for bilejere at få foretaget periodiske syn i et andet EU-
land end i ejerens bopælsland – i det mindste med henblik på ud-
stedelse af en midlertidigt gyldig synsrapport (roadworthiness cer-
tificate).
Mobility Denmark bemærker ligeledes, at det foreslås at indføre
krav om årlige test af udstødningsemissioner for biler, der er mere
en 10 år gamle.
Generelt er Mobility Denmark positivt stemte overfor skærpede pe-
riodiske syn og herunder også tekniske vejsidesyn, hvor mangler
ved eller direkte manipulation med det forureningsbegrænsende
udstyr kan afsløres. Bilproducenterne har investeret milliarder af
Side 18/25
FOLKETINGET INTERN
Euro på at udvikle dette udstyr, og ser kritisk på manipulation med
det – ikke bare i lastbiler og tung vejtransport men generelt.
Kommissionens initiativer kan bidrage til at forhindre dette og des-
uden sikre en harmonisering af selve de periodiske, syn hvilket er
en forudsætning, hvis muligheden for gensidig anerkendelse af
synsrapporter på tværs af EU skal være muligt.
Mobility Denmark bemærker desuden, at der indføres en række
bestemmelser, der skal sikre, at bilfabrikanten giver adgang til ki-
lometertallet fra deres opkoblede køretøjer med henblik på dels re-
gistrering af dette i nationale databaser og dels med henblik på de-
ling med synsvirksomheder og tjenesteudbydere, der udfører repa-
rations- eller vedligeholdelsesarbejder på køretøjer mod betaling.
Mobility Denmark ser ikke umiddelbart nogen tekniske hindringer
herfor, men Mobility Denmark antager at det kan kræve visse æn-
dringer i de nationale registre og herunder evt. i DMR. I den for-
bindelse anbefaler Mobility Denmark, at enhver ændring i natio-
nale systemer til registrering af køretøjer koordineres med DBI-IT,
der driver motorregister.dk og leverer tekniske data fra køretøjer-
nes CoC til DMR.
Da formålet med køretøjssikkerhedspakken overordnet er at for-
bedre trafiksikkerheden i EU, savner Mobility Denmark tiltag, der
kan understøtte bilfabrikanternes såkaldte sikkerhedsrelaterede
tilbagekaldelser af køretøjer. Der findes allerede faste procedurer
for, hvornår og hvordan bilfabrikanter skal tilbagekalde køretøjer,
hvis der opdages tekniske fejl, der kræver udbedring. I den forbin-
delse sker det, at bilejerne ikke reagerer på en tilbagekaldelse, hvil-
ket udgør en potentiel fare for trafiksikkerheden. Her bør de an-
svarlige nationale myndigheder pålægges / gives mulighed for at
opsøges og gribe ind overfor bilejerne og sikre, at køretøjer med
farlige fejl straks sendes til udbedring jf. tilbagekaldelsen.
SMVdanmark bakker grundlæggende op om forslagets formål, men
finder det magtpåliggende at påpege, at forslaget ikke bør medføre
øgede økonomiske byrder for de danske bilejere, som i forvejen be-
taler en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde, jf. det danske af-
giftsniveau.
Danske Speditører hilser som brancheorganisation for transport-
og logistiksektoren i Danmark, hvor mange virksomheder arbejder
grænseoverskridende og er afhængige af mobilitet, transparens og
teknisk driftssikkerhed, initiativet meget velkomment. Danske
Speditører ser positivt på forslaget i sin helhed, og finder det
Side 19/25
FOLKETINGET INTERN
velbegrundet, teknologisk opdateret og i god tråd med målsætnin-
gerne om grøn og digital omstilling samt trafiksikkerhed.
Danske Speditører finder, at forslaget adresserer mange af de prak-
tiske udfordringer, som medlemmerne oplever i grænseoverskri-
dende transport, flådeforvaltning og teknisk compliance. Det er et
fremskridt for trafiksikkerhed, forbrugerbeskyttelse og Det indre
Marked.
Danske Speditører anbefaler, at der i den videre lovgivningsproces
lægges vægt på:
• klare og operationelle tekniske standarder
• digital interoperabilitet på tværs af platforme og lande
• støtte til små og mellemstore virksomheders tilpasning
Danske Speditører ønsker særligt at udtrykke vores tilfredshed
med følgende seks hovedelementer som med få justeringer kan
være gavnligt for hele transportbranchen og rollen som rygrad i
Europas økonomi.
1. Gensidig anerkendelse af synsrapporter mellem medlems-
stater
Danske Speditører støtter fuldt ud forslaget om at sikre, at syns-
rapporter, udstedt i ét EU-land, anerkendes i et andet. Dette er af-
gørende for at reducere administrative byrder og forsinkelser ved
omregistrering og midlertidig brug af køretøjer i andre lande – en
almindelig praksis i speditørbranchen, særligt for selskaber med
internationale flåder. Dette tiltag forbedrer mobiliteten i det indre
marked og styrker retssikkerheden ved grænseoverskridende an-
vendelse. Der bør, inden implementering, sikres tilstrækkelig har-
monisering af standarderne for periodisk syn, så forskelle i natio-
nal praksis ikke underminerer tilliden til rapporternes kvalitet.
2. Digitalisering og indførelse af mobilregistreringsattester
Det er et vigtigt fremskridt, at registreringsdokumenter fremover
udstedes i et digitalt format, som hurtigt kan integreres. Dette vil
gøre dokumenthåndtering hurtigere og mindre fejlbehæftet for
speditører, der ofte opererer med mange køretøjer på tværs af
grænser og har brug for hurtig adgang til dokumentation i forbin-
delse med kontrol og administrative processer.
Det er dog afgørende, at der udvikles robuste og brugervenlige di-
gitale løsninger, der er interoperable på tværs af medlemslandene
Side 20/25
FOLKETINGET INTERN
– også for små og mellemstore virksomheder med begrænsede IT-
ressourcer.
3. Forenkling og harmonisering af omregistreringsprocedurer
Efter Danske Speditørers vurdering vil forslaget lette processen for
at omregistrere køretøjer fra én medlemsstat til en anden. For spe-
ditørvirksomheder, som ofte handler brugte køretøjer eller flytter
dem mellem driftsselskaber i forskellige lande, er det essentielt, at
denne proces er effektiv og gennemsigtig. Harmonisering af doku-
mentkrav og digital adgang til registre vil kunne forkorte nedetid
og reducere omkostninger.
Det har høj prioritet, at den foreslåede harmonisering ikke medfø-
rer, at nationale myndigheder pålægger virksomheder ekstra doku-
mentationskrav i overgangsperioden. Der bør også tages højde for
særlige erhvervssituationer – f.eks. koncerner med egne værkste-
der eller særligt konstruerede erhvervskøretøjer – hvor standardi-
serede procedurer ikke altid er dækkende. Fleksibilitet i anvendel-
sen bør derfor være et definitivt mål.
4. Styrket dataudveksling mellem nationale registre
Sammenkobling af nationale køretøjsregistre via MOVE-HUB og
realtidsudveksling af synsoplysninger og statusdata er et væsentligt
skridt frem. For transportører og speditører, som i dag oplever fla-
skehalse ved dataadgang, vil det være en klar forbedring, at data
kan deles sikkert og hurtigt mellem relevante myndigheder. Det vil
også styrke samarbejdet med myndigheder i forbindelse med kon-
trol, compliance og dokumentation ved leasing eller ejerskifte.
Selv om intentionen om effektiv dataudveksling er positiv, må det
ikke føre til øget afhængighed af tekniske platforme, som i praksis
kan være sårbare over for systemnedbrud eller uens teknisk mo-
denhed på tværs af medlemslande. Der bør stilles klare krav til
driftssikkerhed, adgangskontrol og it-sikkerhed, herunder ansvar
ved fejl i registre, som kan få konsekvenser for operatørerne.
5. Indførelse af system til bekæmpelse af kilometermanipula-
tion
Forslaget lægger op til at forbedre registreringen og delingen af ki-
lometertal, hvilket Danske Speditører hilser velkommen. Manipu-
lation med kilometertællere udgør et alvorligt problem ved handel
med brugte lastbiler og varebiler og kan medføre både økonomiske
tab og sikkerhedsrisici. At skabe fælles standarder og
Side 21/25
FOLKETINGET INTERN
gennemsigtighed på tværs af EU’s køretøjsregistre vil beskytte er-
hvervsdrivende mod svig og give mere retvisende vurderinger af
brugte køretøjers tilstand.
Danske Speditører bakker selvsagt op om bekæmpelse af svindel,
men det er vigtigt, at de foreslåede målinger og registreringer sker
på et teknisk korrekt og ensartet grundlag. Der bør sikres, at fejl-
målinger eller indberetningsfejl ikke fører til uberettiget ansvar el-
ler sanktioner for erhvervsdrivende, der i god tro opererer køretø-
jer, hvor data kan være mangelfulde eller fejlbehæftede fra tidligere
ejere.
6. Styrket sammenhæng med trafiksikkerhed og grønne mål
Danske Speditører bifalder, at forslaget lægger sig op ad EU’s tra-
fiksikkerhedsramme og målsætninger om emissionsreduktion. Et
effektivt, digitalt og gennemsigtigt system for registrerings- og
synsdata vil styrke incitamentet til korrekt vedligehold og miljø-
mæssige forbedringer i vognparken. Det er i speditørbranchens in-
teresse, at den tekniske driftssikkerhed og miljømæssige ydeevne
dokumenteres og følges op på systematisk vis – også i relation til
ESG-rapportering og bæredygtighedsstrategier.
Danske Speditører anerkender det overordnede mål om bedre tra-
fiksikkerhed og emissionsreduktion, men det er væsentligt, at der
ikke opstår dobbeltdækning med eksisterende regulering – eksem-
pelvis i forhold til CO₂-monitorering, typegodkendelse og vejbenyt-
telsesafgifter. En samlet og koordineret tilgang bør tilstræbes, så
virksomheder ikke pålægges unødvendige administrative byrder el-
ler rapporteringspligt i parallelle systemer.
FDM hilser grundlæggende de forslående stramninger og udvidel-
ser af synsreglerne velkommen. De vil udgøre vigtige tiltag der kan
mindske bilernes miljøpåvirkning og har potentiale til at øge færd-
selssikkerheden. FDM mener dog ikke at krav om årligt syn af biler
over 10 år vil påvirke færdselssikkerheden i Danmark i et omfang
der står mål med de ekstra forbrugeromkostninger. FDM er ligele-
des skeptisk i forhold til forbrugeromkostningerne som fremtidige
test af bilers elektroniske sikkerhedssystemer kan medføre. Dette
vil forudsætte store investeringer for synvirksomhederne, et stort
tidsforbrug ved selve bilsynet med deraf afledte markant øgede for-
brugeromkostninger.
ITD kan overordnet set bakke op om Kommissionens forslag, som
har til formål at forbedre trafiksikkerheden, bidrage til bæredygtig
Side 22/25
FOLKETINGET INTERN
mobilitet, samt at forbedre og ensarte periodiske syn og vejsidesyn
af køretøjer i EU.
ITD hæfter sig særligt ved, at forslaget blandt andet tilpasser og
moderniserer den europæiske fællesnævner for kontrol af køretø-
jer, som blandt andet sætter krav til mere præcis kontrol og målin-
ger, som også passes til de nyeste teknologier, der findes i de nyeste
køretøjstyper, herunder også el- og hybridkøretøjer. Desuden har
forslaget til hensigt væsentligt at reducere manipulation og for-
bedre afsløringen af defekte køretøjer med fejlbehæftede eller ma-
nipulerede sikkerheds- og emissionskontrolsystemer, samt mani-
pulerede kilometertællere.
Desuden etableres en ny mulighed for fjernmåling som grundlag
for udvælgelse af et køretøj til syn ved vejsiden. Det er et system,
som Færdselsstyrelsen allerede gør brug af i Danmark, og som mu-
liggør en mere præcis udvælgelse af køretøjer til emissionskontrol
ved vejsiden. Herved vil mange køretøjer, hvor der ved fjernmåling
ikke er mistanke om forhøjet partikeludledning, ikke blive forstyr-
ret i driften.
Udstedelse og anerkendelse af digitale synsrapporter på tværs af
EU-medlemsstater har været et ITD-ønske gennem flere år. Derfor
finder vi ligeledes dette forslag gavnligt og tidssvarende.
Positivt er også forslaget om en mere effektiv og virkningsfuld ud-
veksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, som vil bidrage
til at synliggøre køretøjets kontrolhistorik og eventuelt tidligere
konkluderede fejl eller manipulation med emissions- eller sikker-
hedssystemer.
Det er dog særdeles vigtigt for ITD, at de foreslåede udvidede kon-
trolforanstaltninger, særligt i forbindelse med vejsidesyn
(2014/47/EU), udføres så målrettet, smidigt og effektivt som mu-
ligt. Det er vigtigt, at køretøjer, der ikke har fejl, eller alene har
mindre betydelige fejl, ikke rammes af hårde konsekvenser eller
større tidsforbrug i forbindelse med kontrollerne. Vigtigt er også,
at udgifterne for køretøjsfremstilleren ikke forhøjes markant i for-
bindelse med periodisk syn (2014/45/EU), når synsvirksomheder
bliver mødt med krav om at investere i nyt og mere avanceret kon-
troludstyr, samt et øget tidsforbrug under et periodisk syn.
For så vidt angår emissioner, skal nogle kontrolpunkter og noget af
det udstyr, der anvendes til periodiske syn, tilpasses, da de ikke
længere er i stand til at detektere emissionsfejl i de nyeste køretøjer
med forbrændingsmotor. Det vil kræve, at synsvirksomheder
Side 23/25
FOLKETINGET INTERN
udstyres med de anordninger, der er nødvendige, for at foretage
målinger af ultrafine partikler og nitrogenoxider ved periodiske
syn.
Dansk Erhverv bakker op om store dele af Europa-Kommissionens
forslag, og at EU-lovgivningen for syn og vejsidesyn i vejtransport-
sektoren generelt bliver mere moderne, harmoniseret og digitalise-
ret. Dansk Erhverv ser positivt på den øgede standardisering og
forbedrede dataudveksling, som understøtter både trafiksikkerhed
og et velfungerende indre marked. Dansk Erhverv finder forslaget
om en årlig emissionstest af varebiler fra år ét for indgribende og
administrativt tungt. Endelig opfordrer Dansk Erhverv til, at Dan-
mark lægger vægt på en yderligere liberalisering af reglerne for
gensidig anerkendelse af syn for lastbiler og lastbiltrailere, da de
nuværende krav om bilaterale aftaler udgør en barriere for den fri
bevægelighed på tværs af grænser.
9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-
ger
Forslaget er under indledende behandling i arbejdsgruppen for
landtransport, ligesom det har været genstand for indledende ud-
veksling af synspunkter i forbindelse med TTE (transport)-råds-
møde den 5. juni 2025.
Flere medlemsstater har endnu ikke klare positioner, men der er
generel opbakning til forslagenes formål om at opdatere reglerne,
så de bliver mere tidssvarende, bl.a. af hensyn til miljøet og den
teknologiske udvikling.
Flere lande har udtrykt opbakning til forbedret emissionskontrol
og bekæmpelse af kilometertællermanipulation, hvis det ikke har
for store omkostninger for medlemslandene. Samtidig lader der til
at være generel opbakning til et øget samarbejde og dataudveksling
mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre synskontrol-
len og understøtte fri bevægelighed.
Der er udtrykt en vis skepsis over for de dele af forslagene, som
vurderes at medføre store økonomiske konsekvenser for medlems-
staterne, hvorfor Kommissionen er anmodet om at kvalificere disse
konsekvenser nærmere. Det vedrører særligt forslaget om fjernde-
tektion (remote sensing).
Flere medlemsstater har også udvist betænkeligheder ved det fore-
slåede måltal på 2 pct. for vejsidesyn af varebiler, som vurderes at
Side 24/25
FOLKETINGET INTERN
være ressourcekrævende og administrativt tungt, bl.a. grundet be-
hovet for flere bilinspektører.
I relation til udveksling af data foretrækker flere medlemsstater, at
fortsætte med at gøre brug af etablerede systemer som EUCARIS
frem for at skulle bruge en ny platform som MOVE-HUB.
Flere medlemsstater er desuden skeptiske over eller imod indførel-
sen af årligt syn for ældre person- og varebiler over 10 år samt årlig
emissionskontrol af varebiler. Ligeledes er visse medlemsstater
skeptiske over for indførelsen af periodisk syn af motorcykler.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at der foreligger solid evidens for be-
hovet for og nytteværdien af nye administrative og økonomiske
byrder for borgere og erhvervsliv.
Der vurderes imidlertid ikke at foreligge en sådan evidens for, at en
udvidelse af anvendelsesområdet for vej- og periodesynsdirektivet
- og dermed antallet af køretøjstyper, som omfattes af krav om
kontrol, og en skærpelse af hyppigheden og indholdet af kontrol-
lerne - indebærer en forbedring af trafiksikkerheden.
Det fremgår således af en rapport fra Aalborg Universitet1 fra 2023,
at der ikke var nogen særlig effekt af periodisk syn for ældre køre-
tøjer over 10 år, samt at der ikke var evidens for at udvide det nu-
værende synsprogram i Danmark med hyppigere kontroller.
Regeringen kan som følge heraf blandt andet ikke støtte forslagets
krav om periodisk syn af motorcykler, årlige syn af personbiler og
varebiler på over 10 år, særlige årlige emissionskontroller af vare-
biler; at man udvider anvendelsesområdet for vejsidesynskontrol-
ler til også at omfatte varebiler med et krav om, at mindst 2 pct. af
de indregistrerede varebiler synes årligt samt kravet om fjernde-
tektion (”remote sensing”) ved en årlig screening af 30 pct. af de
indregistrerede køretøjer.
Forslagene om forøgede emissionskontroller vurderes at være
uproportionale og for sene i tid, henset til, at der for de relevante
1
Effekten af periodisk syn på ulykkesrisikoen - Aalborg Universitets forskningsportal
Side 25/25
FOLKETINGET INTERN
køretøjer i disse år pågår en omstilling fra fossile brændstoffer til
el.
Regeringen støtter forslag, som på så enkel måde som muligt un-
derstøtter udveksling af relevante data mellem medlemsstaterne
med henblik på at lette gensidig anerkendelse af syn i andre med-
lemsstater og generelt at understøtte den frie bevægelighed og kon-
kurrenceevnen i EU.
Regeringen mener herudover, at man med forslaget bør indføre
mulighed for gensidig anerkendelse af syn mellem medlemsstater.
Dertil mener regeringen, at medlemsstaterne skal have en pas-
sende implementeringstid, særligt med henblik på, at Kommissio-
nens forslag indeholder forslag til flere nye IT-systemer, hvortil na-
tionale systemer skal integreres, og hvor der skal udvikles nye sy-
stemer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-
paudvalg
Forslaget har den 28. maj 2025 været forelagt for Folketingets Eu-
ropaudvalg til orientering.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
24-06-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01475
Enhed
EUKOOR
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Transportministeriets
grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/45/EU om periodisk
teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, direktiv
2014/47/EU om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, KOM (2025) 0179 og KOM
(2025) 0180.
Marie Bjerre
Offentligt
KOM (2025) 0180 - Bilag 1
Europaudvalget 2025