Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
- Ministerområde: Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
- Afsender: ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk283/20241_aktstk_afgjort283.pdf
Afgjort den 19. juni 2025 283 Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. København, den 13. juni 2025. a Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der som led i regeringens beslutning om at nedsætte et ekspertpanel på beredskabsområdet tilføres 8,0 mio. kr. til § 13.11.01 Departementet. Udgifterne finansieres af de på finansloven for 2025 opførte midler under § 12.11.02. Generelle puljer og reserver. b Af Aftale mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservativt Folkeparti, Danske Folkeparti og Radikale Venstre om beredskabsområdet 2025-2026 af januar 2025 fremgik det, at der skulle nedsættes en kommission for samfundssikkerhed og beredskab. Dette sker i lyst af det skærpede trussels- og risikobillede med krig samt cyber- og sabotageangreb. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab valgte i april 2025 efter indgåelsen af aftalen om be- redskabsområdet 2025-2026, at der skulle nedsættes et ekspertpanel på beredskabsområdet som følge af det nye nationale risikobillede. Beslutningen om at nedsætte et ekspertpanel på beredskabsområdet medfører, at der ikke nedsættes en kommission for samfundssikkerhed og beredskab. Ekspertpanelet har til formål at rådgive regeringen og myndighederne, hertil vil de skulle komme med input til og analysere, hvordan regeringen styrker organiseringen af redningsbredskabet samt sammenspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber. Derudover skal ekspert- panelet bidrage til en nytænkning af visse større og/eller mere principielle spørgsmål ift. det gælden- de sektoransvarsprincip. De tilførte midler skal blandt andet finansiere udgifter til ekspertpanels medlemmer samt sekretaria- tsbetjening af ekspertpanelet. I 2025 forventes der udgifter for i alt 8,0 mio. kr., som bliver afholdt på § 13.11.01. Departementet. I 2026 forventes der udgifter for i alt 5,0 mio. kr. De bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 søges indarbejdet på kommende bevillingslove. Aktstykke nr. 283 Folketinget 2024-25 Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, j.nr. 2025-241 DL000023 Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således: Udgifter § 13.11.01. Departementet (Driftsbev.) 10. Almindelig virksomhed 22. Andre ordinære driftsomkostninger 8,0 mio. kr. § 12.11.02. Generelle puljer og reserver (Driftsbev.) 10. Centralt styrede initiativer 22. Andre ordinære driftsomkostninger -8,0 mio. kr. c Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på, at ekspertpanelet kan nedsættes i indevæ- rende finansår. e Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der tilføres 8,0 mio. kr. i 2025 til § 13.11.01. Departementet til at nedsætte et ekspertpanel på beredskabsområdet, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 optages følgende: Udgift (mio. kr.) § 13.11.01. Departementet (Driftsbev.) 8,0 § 12.11.02. Generelle puljer og reserver (Driftsbev.) -8,0 f Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 13. juni 2025 Torsten Schack Pedersen / Andreas Bjerreskov Til Finansudvalget. Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 19-06-2025 (udvalget med undtagelse af Det Konservative Folkepartis medlem, der stemte imod aktstykket) Påtegning: Enhedslistens medlem af udvalget konstaterer, at regeringen og partierne i forsvarsforligskredsen har valgt at holde Enhedslisten ude af aftalen og forhandlingerne om beredskabet. Ikke desto mindre støtter Enhedslisten dette aktstykke, idet partiet bakker op om et styrket beredskab. Da Enhedslisten ikke har deltaget i forhandlingerne om aktstykket, har partiet ikke nærmere kendskab til overvejelserne bag (herunder eventuelle problematiske elementer) ud over, hvad der fremgår af selve aktstykkets tekst. 2