Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi

Oplevelsen af
velfærdsteknologi i praksis
Dorthe Bjerremand Erichsen
Souschef/Jurist
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 334
Sundhedsudvalget 2024-25
”Det var en sød sygeplejerske, der
introducerede mig til skærmen. Han fortalte,
de ville komme med den og grundigt lære
mig at bruge den. Jeg sagde, at det kunne jeg
ikke finde ud af – og jeg troede, det ville være
et helvede. Men det var kun, indtil de satte
den til – så dukkede der jo et billede af
plejeren op, og så sad vi og snakkede på den
måde.”
Leif, 84 år
Undersøgelse på vej: Oplevelser og erfaringer med skærmbesøg i ældreplejen
”Det var en sød sygeplejerske, der
introducerede mig til skærmen. Han fortalte,
de ville komme med den og grundigt lære
mig at bruge den. Jeg sagde, at det kunne jeg
ikke finde ud af – og jeg troede, det ville være
et helvede. Men det var kun, indtil de satte
den til – så dukkede der jo et billede af
plejeren op, og så sad vi og snakkede på den
måde.”
Leif, 84 år
Undersøgelse på vej: Oplevelser og erfaringer med skærmbesøg i ældreplejen
Ældre Sagen anbefaler:
- Den enkelte skal have ret til hjælp og
instruktion i brug af velfærdsteknologi
- Velfærdsteknologi og hjælpemidler skal være
gratis og let tilgængelige
- Velfærdsteknologi skal være valgfrit og tage
udgangspunkt i den enkeltes ønsker
- Teknologi må ikke erstatte faglighed og
menneskelighed
Ældre Sagen anbefaler:
- Den enkelte skal have ret til hjælp og
instruktion i brug af velfærdsteknologi
- Velfærdsteknologi og hjælpemidler skal være
gratis og let tilgængelige
- Velfærdsteknologi skal være valgfrit og tage
udgangspunkt i den enkeltes ønsker
- Teknologi må ikke erstatte faglighed og
menneskelighed
87% af befolkningen er enig i, at
kommunen har ansvaret for at
betale for teknologien.
Undersøgelse: Befolkningens holdning til velfærdsteknologi
”Jeg har takket nej til skærmbesøg, fordi jeg
bruger jo ikke de skærme. Det gør jeg ikke,
og jeg kan ikke finde ud af det. Jeg er sgu for
gammeldags til det pjat der.”
Carsten, 79 år
Undersøgelse på vej: Oplevelser og erfaringer med skærmbesøg i ældreplejen
”Jeg har takket nej til skærmbesøg, fordi jeg
bruger jo ikke de skærme. Det gør jeg ikke,
og jeg kan ikke finde ud af det. Jeg er sgu for
gammeldags til det pjat der.”
Carsten, 79 år
Undersøgelse på vej: Oplevelser og erfaringer med skærmbesøg i ældreplejen
Ældre Sagen anbefaler:
- Den enkelte skal have ret til hjælp og
instruktion i brug af velfærdsteknologi
- Velfærdsteknologi og hjælpemidler skal være
gratis og let tilgængelige
- Velfærdsteknologi skal være valgfrit og tage
udgangspunkt i den enkeltes ønsker
- Teknologi må ikke erstatte faglighed og
menneskelighed
Ældre Sagen anbefaler:
- Den enkelte skal have ret til hjælp og
instruktion i brug af velfærdsteknologi
- Velfærdsteknologi og hjælpemidler skal være
gratis og let tilgængelige
- Velfærdsteknologi skal være valgfrit og tage
udgangspunkt i den enkeltes ønsker
- Teknologi må ikke erstatte faglighed og
menneskelighed
79% af befolkningen lægger vægt på
selvbestemmelse, og at
velfærdsteknologi skal tage
udgangspunkt i den enkeltes
behov og ønsker. De fleste i
befolkningen mener helt eller
delvis, at det skal være muligt
for ældre selv at til- eller
fravælge velfærdsteknologi.
Undersøgelse: Befolkningens holdning til velfærdsteknologi
”Der er et meget stort etisk ansvar i denne
forbindelse. Jeg er dybt bekymret for, om
man har glemt, at det er mennesker med
følelser, man har med at gøre. Nogle ting
KAN teknologi ikke erstatte. Den lille
samtale, se et andet menneske og et kærligt
klem på armen.”
Kvinde, 59 år
Undersøgelse: Befolkningens holdning til velfærdsteknologi
Ældre Sagen anbefaler:
- Den enkelte skal have ret til hjælp og
instruktion i brug af velfærdsteknologi
- Velfærdsteknologi og hjælpemidler skal være
gratis og let tilgængelige
- Velfærdsteknologi skal være valgfrit og tage
udgangspunkt i den enkeltes ønsker
- Teknologi må ikke erstatte faglighed og
menneskelighed
”Der er et meget stort etisk ansvar i denne
forbindelse. Jeg er dybt bekymret for, om
man har glemt, at det er mennesker med
følelser, man har med at gøre. Nogle ting
KAN teknologi ikke erstatte. Den lille
samtale, se et andet menneske og et kærligt
klem på armen.”
Kvinde, 59 år
Undersøgelse: Befolkningens holdning til velfærdsteknologi
Ældre Sagen anbefaler:
- Den enkelte skal have ret til hjælp og
instruktion i brug af velfærdsteknologi
- Velfærdsteknologi og hjælpemidler skal være
gratis og let tilgængelige
- Velfærdsteknologi skal være valgfrit og tage
udgangspunkt i den enkeltes ønsker
- Teknologi må ikke erstatte faglighed og
menneskelighed
87% af befolkningen er helt eller
delvis bekymret for, at
velfærdsteknologi på
ældreområdet betyder, at ældre
kan blive mere ensomme, når
de får færre besøg af
kommunens personale.
Undersøgelse: Befolkningens holdning til velfærdsteknologi
Anbefalinger til videre politiske arbejde:
- Den enkelte skal have ret til hjælp og
instruktion i brug af velfærdsteknologi
- Velfærdsteknologi og hjælpemidler skal være
gratis og let tilgængelige
- Velfærdsteknologi skal være valgfrit og tage
udgangspunkt i den enkeltes ønsker
- Teknologi må ikke erstatte faglighed og
menneskelighed


Implementering af velfærdsteknologi –
en central del af opgaveløsningen
v. Lene Magnussen, Direktør, Ældre og Sundhed, Holbæk Kommune
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 334
Sundhedsudvalget 2024-25
▪ Vi samarbejder med borgere og virksomheder for at udvikle
digitale løsninger - som skaber kvalitet i opgaveløsningen
▪ Vi udvikler digitale kompetencer både hos borgere og
medarbejdere
▪ Vi understøtter effektiviseringer, så kommunens ressourcer
udnyttes bedre
▪ Vi fremmer medarbejdertrivsel og sikrer en attraktiv
arbejdsplads
At styrke den enkelte borgers selvhjulpenhed,
sundhed og livskvalitet
Strategisk fokus
Omstilling af en kultur
Nuværende
situation Fremtiden
Omstilling og friktioner
” Vi skal finde nye måder at skabe
værdi og kvalitet for borgerne”
.. med mere data og med
teknologien som kollega
EN KULTUR
HVOR
VELFÆRDSTEKNOLOGI
ER HELT INTEGRERET
Implementering af teknologi
Systematik og forandringsledelse
Lancering
Kompetenceudvikling
+ Uddannelse
Ledelse af kultur og
adfærd
Transformation
Klargøring
FORANDRINGSLEDELSE
EN KULTUR
HVOR
VELFÆRDSTEKNOLOGI
ER HELT INTEGRERET
Omstilling og friktioner
Nuværende
situation Fremtiden
Omstilling og friktioner
Omstilling med borgerne
Omlægning af arbejdsgange
og etablering af ny kultur
Implementering sker i kørende drift og
teknologierne udvikles løbende
EN KULTUR
HVOR
VELFÆRDSTEKNOLOGI
ER HELT INTEGRERET
Anbefalinger
Til at styrke omstillingen med velfærdsteknologi:
• Styrk investeringer til at drive omstilling og implementering af ny kultur
• Styrk investeringer der fremmer indsigter vi ikke havde før og
mulighederne for at handle hensigtsmæssig eller forebyggende.
• Styrk investeringer i teknologier med tydelige udviklingspotentialer til
mere (mulighed for nye gevinster over tid)
• Styrk udviklingspartnerskaber med virksomheder – der arbejder målrettet
ud fra vores behov og understøtter data
• Styrk systematisk erfaringsopsamling med henblik på hurtigere klargøring til
implementering samt forudsætninger og rammer for gevinstrealisering.


Medarbejderperspektivet
- medarbejdere som nøglen til succes
v. Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 334
Sundhedsudvalget 2024-25
Hverdagsglæde hos borgeren,
skaber arbejdsglæde hos medarbejderen
Det kræver faglighed at matche borger og teknologi
Medarbejdere er nøglen til en vellykket implementering


Fra vision til virkelighed i den kommunale praksis
Ved Lene Jensen, Omsorgschef Randers Kommune
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 334
Sundhedsudvalget 2024-25
Mål for anvendelsen af velfærdsteknologi i
Randers Kommune:
• At borgere oplever bedre muligheder
for at udfolde sig personligt og leve et
selvstændigt, frit og værdigt liv
• At medarbejdere oplever et bedre
arbejdsmiljø
• At kommunen overordnet set opnår
bedre udnyttelse af ressourcer
Velfærdsteknologi i Randers Kommune
- en kort introduktion
• I Randers Kommune har vi en rehabiliterende tankegang
- Vi tror på, at mennesker der kan selv, gerne vil selv, og at det
øger livskvaliteten at være hel eller delvis selvhjulpen
• Teknologi er vores førstevalg, når den kan;
• imødekomme behovet,
• bidrage til at opgaverne udføres i en højere kvalitet
• eller på en måde, der frigiver ressourcer
og skaber plads til de opgaver, som
teknologien ikke kan erstatte
Skærmbesøg – de mange aktører
LEVERANDØR
AF INDSATS
Faglig vurdering:
fysisk eller digitalt?
• Politisk niveau, direktions- og chefniveau: Strategi, politik og opbakning
• Praksisnær ledelse: Daglig støtte og prioritering
• Nøglepersoner: Understøtter kompetencer og drift
• Support/logistik: Devices, netværk, lager, logistik, IT-support
Visitationen visiterer til en indsats
– indsatser og målgruppe til
skærmbesøg er ikke defineret
VISITATION
BORGER
Skærmbesøg er indsatser som foregår over
skærm og typisk modtager borger en
kombination af fysiske besøg og skærmbesøg
• Anvendt som metode siden 2015
• 44.511 skærmbesøg blev foretaget i 2024
• Et gennemsnitligt skærmbesøg tager lige under to
minutter.
• I 2024 havde vi gennemsnitligt omkring 90 borgere der
hver uge modtog skærmbesøg
• Borger som samarbejdspartner
• Medarbejderkompetencer
Top 10 skærmbesøg
1. Medicinadministration
2. Blodsukkermåling
3. Tilberede/anrette mad
4. Injektion
5. Personlig hygiejne
6. Inhalationsmedicin
7. Tilsyn og omsorg
8. Kompressionsstrømper
9. Mixtur/dråber
10. Psykisk støtte
Skærmbesøg som et effektivt redskab
• Monitorering af indsats:
• Data for anvendelsen af velfærdsteknologi anvendes for at se hvor og hvordan teknologien gør en
forskel.
• Data følges ugentligt og anvendes i opfølgninger og kørelistegennemgange, samt beskrives i månedlige
rapporter til ledere.
• Kvalitetsudvikling:
• Data bidrager til at identificere udfordringer og justere
indsatsen løbende
• Data anvendes til at forebygge fejl og i supportopgaver
• Dokumentation til beslutningstagere:
• Data gennemgås på styregruppemøder én gang i kvartalet
• Dataunderstøttet viden sikrer, at kommunen kan prioritere
ressourcer og tilpasse strategien
Brug af data til at følge udvikling og sikre fremdrift
Overblik for en enkelt uge
• Skab fælles forståelse for nødvendigheden samt opbakning både politisk, på direktionsniveau, chefniveau
og blandt de lokale ledere – herunder strategi og retning
• Investér tid og økonomi til at skalere – fokus på implementeringskraft og support
• Inddrag alle medarbejdere og gør særligt brug af nøglepersoner og praksisnær ledelse
• Sikr kontinuerlig fremdrift i udviklingen ved at dedikere velfærdsteknologimedarbejdere på et strategisk
implementeringsniveau samt ved at anvende data til opfølgning
• Tænk ”både/og” fremfor ”enten/eller”
• Overvej økonomimodel/incitamentmodel
Randers Kommunes anbefalinger for velfærdsteknologi


Når fagligheden og den værdige
pleje er i fokus
 Potentialer og barrierer i udviklingen af
velfærdsteknologi
Søren Gershøj
Director, Sales
Peer Bentzen
CEO
Ældreudvalgets åbne høring om velfærdsteknologi
Folketinget, 18/6/2025
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 334
Sundhedsudvalget 2024-25
2
Potentialer & barrierer i udviklingen af velfærdsteknologi
De demografiske udfordringer, samt udviklingen af nye velfærdsteknologier har aldrig været
større og hurtigere end den er i dag.
Life Science har gjort det muligt at leve længere
Velfærdsteknologi gør det muligt at leve bedre, når den bliver brugt rigtigt
Velfærdsteknologi både styrker værdighed og frihed for borgerne
Velfærdsteknologi samtidig bidrager til bedre arbejdsvilkår for medarbejderne
Vi har fantastiske ledere og medarbejdere i pleje- og sundhedssektoren
De skal have de redskaber, de har brug for, for at kunne gøre deres arbejde godt – vi har dem –
og Danmark er langt fremme
Lad os lave rammerne til at de kan få dem nu!
3
– vi frigør tid, så behandleren kan fokusere på kerneopgaven
Omilon frigør tid for omsorgspersonalet med
talegenkendelse og AI. Vi omgør diktering og
samtaler til strukturerede notater, sømløst
integreret i omsorgsjournaler
og fagsystemer.
Med lang erfaring og fokus på kvalitet og
sikkerhed, effektiviserer vi arbejdsprocesser
- så behandleren kan fokusere på borgeren.
• Virksomheden oprettet i 1946 (Max Manus)
• Ledende indenfor AI baseret dokumentation og
talegenkendelse i DK, S og N
• 75+ ansatte med udviklingsafdeling i Aarhus
• 20.000+ daglige brugere af tale-teknologi
• Rådgivende rolle i tværnordiske netværk inden for
sundhedsteknologi
Omilon leverer til Almen Praksis, Kommuner og Regioner
• Frigør tid til øget fokus på borgernære opgaver
• Effektiv og tidstro dokumentation med minimal
efterbehandlingstid
• Højere detaljegrad og øget kvalitet i
dokumentationen giver bedre overdragelse
NEMLIA – giver tryghed, frihed & værdighed
Nemlia produkt og service leverer den viden via notifikationer personalet har brug for, for at kunne forebygge
og levere kvalitets pleje og omsorg, med høj grad af nærvær – fordi de er på det rette sted præcist når
behovet er der.
Nemlia er udviklet i samarbejde med plejepersonale og er intuitivt og let betjent.
Nemlia integreres anvendelse
af sensorer og data som en del
af det daglige arbejde med
tværfaglige handleplaner.
Efter oplæring kan
plejepersonalet selv opstille
scenarier, opsætte sensorer og
ændre dem i takt med
borgernes funktionsniveau
ændres. 4
Tid til pleje
75 % færre natlige kontroller
40 % mere tid brugt på pleje
Omkostninger ned
95 % færre kritiske fald, hvilket fører
til færre hospitalsindlæggelser
Lavere personaleudskiftning på
grund af reduceret stress
Nemlia bliver brugt i Danmark,
Tyskland og Færøerne
Potentialer med velfærdsteknologi
• Værdighed øges for personale, beboere og borgere
• Bedre arbejdsmiljø: Skaber større tryghed, bedre overblik, færre tunge løft, samt mindre tid
på dokumentation
• Mere præcision og tryghed giver ro og overskud til nærvær. = Kvalitet, frihed og værdighed
til borgeren
• Rettidig reaktion før situationer bliver kritiske.
• Fører til større tryghed hos ældre borgere og deres pårørende (f.eks mulighed for
længere tid i egen bolig).
• “95% færre kritiske fald på plejehjemmet, leder til større tryghed hos beboer og
medarbejder”*
• Ser nye rekruttering kan være med til at gøre det attraktivt at arbejde i plejesektoren,
specielt der hvor teknologien hjælper til med at gøre fagligheden i plejen mere
bæredygtig og attraktiv.
43% af ældre er skeptiske over for digitale velfærdsløsninger, men 70% er
åbne, hvis de får valgmuligheder og støtte
(Kilde: Ældre Sagen)
*Kilde: EHS
• Manglende incitament til skalering: Mange kommuner pilotafprøver, men skalerer ikke.
• Uensartet implementering og manglende nationalt overblik: ”borgernes adgang
afhænger af postnummer.”
• Forskellig tolkning af GDPR i kommunernes forvaltninger, der blokerer for adgang til
relevante data.
• Manglende standardisering og fælles krav – det svarer til at have “17 forskellige
opladere”. 76 procent af virksomhederne har udfordringer med datadeling med
kommunerne (Kilde: Dansk Erhverv).
• Udbuds- og indkøbspraksis, der ikke understøtter kvalitet og effekt.
Barrierer for skalering og implementering
Kun 18% af kommunerne arbejder systematisk
med implementering af velfærdsteknologi
(Kilde: VIVE)
64% af virksomhederne oplever, at uklare reguleringer er
en barriere for skalering af teknologiske løsninger
(Kilde: Dansk Erhverv, Velfærden i tal 2024)
7
Anbefalinger til Folketinget
1. Skab attraktive investeringsincitamenter: Opret en national portal for at fremvise fordelene og
løsningerne ved velfærdsteknologi, såsom effektivisering og kvalitetsforbedring, for at tilskynde
kommuner til at investere.
2. Puljer til skalering og drift : Alloker midler til at understøtte udrulning og drift af eksisterende,
veldokumenterede teknologier, ikke kun nye projekter.
3. GDPR-harmonisering: Fastlæg klare nationale retningslinjer for GDPR (fx DPA) i samarbejde med
Datatilsynet for at fjerne juridisk usikkerhed og lette datadelingen.
4. Fælles datainfrastruktur: Etabler en fælles data-platform og teknologiportal for at give adgang
til dokumenterede teknologiske løsninger.
5. Fleksible indkøbsrammer: Indfør mere fleksible regler for indkøb og test af ny teknologi, for at
fremskynde implementeringen af innovative løsninger.
Tak


Side 1 | 1
OFFENTLIG
Ældreudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 19. juni 2025
Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18.
juni 2025 om velfærdsteknologi
Vedlagt følger de power point-præsentationer, som blev anvendt i forbindelse
med Ælderudvalgets åbne høring den 18. juni 2025 om velfærdsteknologi i
ældreplejen.
Følgende anvendte power point-præsentationer:
- Søren Gershøj, Omilon Danmark, og Peer Bentzen, Nemlia
- Emilie Loiborg, Horten Advokatpartnerselskab
- Dorthe Bjerremand Erichsen, Ældre Sagen
- Lene Magnussen, Holbæk Kommune
- Lene Jensen, Randers Kommune
- Tina Nør Langager, Ergoterapeutforeningen
Programmet for høringen er omdelt på ÆLU alm. del – bilag 40.
Høringen kan også ses her:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20241/ælu/tv.9701.aspx?as=1
Med venlig hilsen
Morten Outzen Larsen,
udvalgssekretær
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 334
Sundhedsudvalget 2024-25


Velfærdstekno-
logi – de juridiske
rammer
18. juni 2025
1
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 334
Sundhedsudvalget 2024-25
Director, advokat
Dir: +45 3334 4012
Mob: +45 5234 4012
E-mail: elo@horten.dk
Emilie Loiborg har omfattende erfaring med at rådgive om problemstillinger inden for både forvaltningsretten,
databeskyttelsesretten og dataetikken, navnlig i en digital kontekst og om samspillet mellem reglerne. Emilie
Loiborg rådgiver således om digitalisering af den offentlige forvaltning i bred forstand; det gælder både rådgivning
af myndigheder og leverandører til myndigheder efter forvaltningsretten, databeskyttelsesretten, AI-forordningen
og dataetikken. Det kan fx være overholdelse af forvaltningsretlige regler, databeskyttelsesretten og AI-
forordningen ved implementering af kunstig intelligens, herunder store sprogmodeller så som ChatGPT eller
velfærdsteknologi i den offentlige forvaltning.
Emilie Loiborg rådgiver således både om konsekvensanalyser inden for forvaltningsretten og databeskyt-
telsesretten, håndtering af øvrige processuelle krav i forvaltningsretten i overensstemmelse med princippet om
forvaltningsret by design samt krav til dokumentation efter databeskyttelsesretten. Desuden rådgiver Emilie
Loiborg om de nye krav efter AI-forordningen.
Emilie Loiborg er ansat som ekstern lektor ved Københavns Universitet, hvor hun underviser i
databeskyttelsesret.
Desuden er Emilie Loiborg medforfatter til bogen "Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist – retlige og
dataetiske rammer for den digitale forvaltning", udgivet på DJØF-forlag. Bogen beskriver bl.a. håndtering af
forvaltningsretlige konsekvensanalyser. Desuden er Emilie Loiborg forfatter til en række andre juridiske artikler om
de retlige rammer for digitalisering, herunder om forvaltningsretlige rammer og standarder efter AI-forordningen.
Emilie Loiborg har også erfaringer fra politisk ledet organisationer, hvilket hun trækker på i sin rådgivning af
klienter.
Karriere
Director, 2024
Ekstern Lektor, Københavns Universitet, 2022
Advokatbeskikkelse, 2022
Advokatfuldmægtig, Horten, 2020
Sekretær, Dataetisk Råd, 2019-2020
Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2017-2020
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet, 2017
University of Sydney, 2015, Doctor of Law (udveksling)
Specialer
Offentlig ret
Databeskyttelse
Emilie Loiborg
3
• Hvilke rammer sætter GDPR for brug af velfærdsteknologi
• De juridiske udfordringer i praksis
• Konkrete forslag til at løse de juridiske udfordringer
Hvad kan Folketinget konkret gøre for at fremme
udbredelsen af virksomme velfærdsteknologier?
De juridiske barrierer
og løsningen herpå
4
• GDPR gælder som forordning direkte i Danmark. Men GDPR
indeholder visse krav om, at forordningen bliver suppleret af
nationale regler, før behandling af personoplysninger er lovlig.
• Jo mere indgribende behandlingen af personoplysninger er, des
større krav stilles der til den nationale hjemmels klarhed.
• Den nationale hjemmel er særlig relevant ved behandling af
følsomme oplysninger.
• Der er en national hjemmel til at bruge visse former for
velfærdsteknologi ved magtanvendelse i serviceloven.
GDPR og det nationale råderum
Hvilke rammer sætter
GDPR for brug af
velfærdsteknologi?
5
I praksis mangler der en national hjemmel til at bruge
velfærdsteknologi generelt set:
• Der mangler en klar og tydelig hjemmel til at bruge velfærdsteknologi, når
der ikke er tale om magtanvendelse efter serviceloven.
• Der skal være hjemmel til både udvikling, træning og drift samt
fremtidssikring.
De nationale regler, der gør brugen af velfærdsteknologi mulig ved
magtanvendelse, er vanskelige at håndtere i praksis.
• Lovgivningen er ikke teknologineutral
• Det giver ikke kommunerne metodefrihed
De juridiske
udfordringer i
praksis
6
1. Skab den fornødne nationale særlov, så der kan behandles
personoplysninger ved brug af digitale værktøjer (udvikling, drift
samt vedligeholdelse og fremtidssikring).
2. Simplificér brug af velfærdsteknologi ved magtanvendelse, så
hjemlen er teknologineutral, og myndighederne har metode-
frihed.
Konkrete forslag til at
løse de juridiske
udfordringer (I)
7
§ X. Digitale værktøjer kan anvendes, når der ydes støtte efter
denne lov for at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. De
digitale værktøjer må kun anvendes uden for det menneskelige
legeme.
Skab den fornødne nationale hjemmel
Konkrete forslag til at
løse de juridiske
udfordringer (II)
8
§ Y. Hvis den digitale teknologi, der anvendes efter § X, har
funktioner, der muliggør overvågning, sporing eller lokalisering af
borgere omfattet af lovens kapitel 24, skal den dataansvarlige sikre,
at
1. der kun behandles de personoplysninger, der er nødvendige for at
opfylde formålet med anvendelsen af teknologien, og
2. at de indsamlede personoplysninger ikke opbevares i længere tid,
end det er nødvendigt for at opfylde det formål, som oplysningerne
blev indsamlet til.
Stk. 2. Den dataansvarlige må kun behandle personoplysninger efter
stk. 1, hvis betingelserne for magtanvendelse i kapitel 24 er opfyldt.
Simplificér brug af velfærdsteknologi ved
magtanvendelse
Konkrete forslag til at
løse de juridiske
udfordringer (III)
9
§ Z. Udvikling, drift samt vedligeholdelse og fremtidssikring af de i §
X, nævnte digitale værktøjer kan varetages af andre juridiske
enheder end den myndighed, der har ansvaret efter forvaltnings-
retlige regler.
Løsning af ”Chromebook-problemstillingen”
Konkrete forslag til at
løse de juridiske
udfordringer (IV)
10
I de svenske regler om ældrepleje (socialtjänestelagen), kapitel 4 om retten til bistand fremgår således:
"2 c § Digital teknik får användas när bistånd ges i form av hemtjänst eller boende i sådana boendeformer som avses i
5 kap. 5 §. Den digitala tekniken får bara användas utanför den mänskliga kroppen.”
I forlængelse heraf ændrede man den svenske persondatalov og indførte en ny § 9 sådan, at:
"Behandling av personuppgifter med viss digital teknik
9 § 1 Om den digitala teknik som används vid insatser enligt 4 kap. 2 c § socialtjänstlagen (2001:453) har funktioner
som möjliggör monitorering, sensorering eller positionering, ska den personuppgiftsansvarige säkerställa att
1. endast de personuppgifter som är nödvändiga för att uppnå ändamålet med användningen av tekniken behandlas,
och
2. insamlade personuppgifter inte sparas under längre tid än vad som är nödvändigt för att uppnå det ändamål för
vilket uppgifterna samlades in.
Den personuppgiftsansvarige får endast behandla personuppgifter om den som beviljats en sådan insats som
avses i första stycket samtycker till behandlingen. Om insatsen medför behandling av personuppgifter som avser
en närstående som stadigvarande sammanbor med den som beviljats insatsen, ska även den närstående samtycka
till behandlingen."
De gør det
allerede i Sverige
Ingen virksomhed kan stå stille. Verden er i forandring, og derfor skal
lovgivningen følge trop. Den teknologiske transformation bevæger sig med
lynets hast, og nye dagsordener skyder frem så hurtigt, at vi knapt når at
sætte os ind i den første, før den næste ser dagens lys. Som strategisk-
juridiske rådgivere er vi derfor nødt til at være nysgerrige og undersøge
mulighederne uden altid at vide, præcis hvor vi ender. Ja, du hører det fra et
advokatfirma.
Horten er en full-service advokatvirksomhed med over 70 års erfaring og 350
specialister, der alle står klar til at gå nye risici, udfordringer og muligheder i
møde sammen med vores kunder.
Vi klæder førende organisationer på til at kunne agere og reagere inden for
områder som bank og finansiering, fast ejendom, grøn energi, teknologi, IP
og M&A, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag – og nogle
gange endda tage modige valg.
Når verden ændrer sig, gør juraen også.
Horten – Find a way.
Vi er en full-service
advokatvirksomhed med
speciale i bank og finansiering,
fast ejendom, grøn
energi, teknologi, IP og M&A.
Vi er 350 specialister, der
altid går nysgerrigt til værks.
Vi klæder førende
organisationer på til at kunne
agere og reagere, når
lovgivningen ændrer sig.
Vi undersøger nye risici,
udfordringer og muligheder
uden altid at vide, præcis
hvor vi ender.
11