Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
- Ministerområde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
- Afsender: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk262/20241_aktstk_afgjort262.pdf
Afgjort den 19. juni 2025 262 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 11. juni 2025. a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der vedr. Madkulturen gives hjemmel til følgende: – Madkulturen kan afholde udgifter oppebåret af indtægter ud over tilskud fra staten. – Der kan ydes forudbetaling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer administrativt enklere. – Madkulturen kan tegne forsikring og er ikke underlagt statens regler om selvforsikring. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret. b. Madkulturen er en selvejende institution, som modtager en tilskudsbevilling på § 24.32.30. Mad kulturen. Der var tilknyttet tre særlige bevillingsbestemmelser til hovedkontoen, som grundet en korrekturfejl ikke blev videreført fra finansloven for 2024 til finansloven for 2025. ¬Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder derfor om, at der etableres hjemmel svarende til de særlige bevillingsbestemmelser, der ved en fejl ikke blev videreføret på finansloven for 2025. For det første anmodes om, at Madkulturen kan afholde udgifter oppebåret af indtægter ud over tilskud fra staten, jf. budgetvejledningens pkt. 2.10.2. Madkulturen er afhængig af at kunne afholde udgifter oppebåret af indtægter ud over tilskuddet fra staten, da Madkulturen dermed kan finansiere udgifter med indtægter fra eksterne partnere. For det andet anmodes om, at der på § 24.32.30.30. Madkulturen kan ydes forudbetaling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer administrativt enklere, jf. budgetvejledningen pkt. 2.2.13. Det er Fødevarestyrelsen, som udbetaler tilskuddet til Madkulturen i fire årlige rater, hvorved der som udgangspunkt vil være tale om forudbetaling. Det er administrativt enkelt, og gør det muligt for Madkulturen at disponere over tilskuddet ift. faste driftsudgifter, faglige projekter og likviditet. Aktstykke nr. 262 Folketinget 2024-25 F2/2025-1271 DC001920 For det tredje anmodes om, at Madkulturen kan tegne forsikring og dermed fravige statens regler om selvforsikring, jf. budgetvejledningen pkt. 2.2.17. Madkulturen har tegnet flere forsikringer herunder arbejdsskadeforsikring, løsøreforsikring, erhvervsforsikring og erhvervsrejseforsikring. Der må, ifølge cirkulære om selvforsikring i staten mv., ikke tegnes forsikring, medmindre dette er hjemlet i cirkulæret eller ved særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger. Tilsvarende hjemler vil søges optaget på kommende bevillingslove svarende til de særlige bevillings- bestemmelser fra finansloven for 2024. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at etablere tilstrækkelig hjemmel til at fortsætte den nuværende driftsmodel. Driften i den selvejende institution Madkulturen er indrettet efter de hidtil gældende særlige bevillingsbestemmelser, jf. ovenstående. Optagelsen af de særlige bevillingsbestemmelser vil således bidrage til at forenkle de administrative processer og sikre den fornødne likviditet til Madkulturens aktivitet i indeværende finansår. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der vedr. den selvejende institution Madkulturen gives hjemmel til at: – Afholde udgifter oppebåret af indtægter ud over tilskud fra staten. – ydes forudbetaling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer administrativt enklere. – tegne forsikring og ikke være underlagt statens regler om selvforsikring. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 11. juni 2025 Jacob Jensen / Erik Nielsen Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 19-06-2025 2