Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/5-25

Side 1 | 1
FOLKETINGET INTERN
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
19. juni 2025
Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/5-25
Til orientering vedlægges det offentlige referat fra Europaudvalgets åbne
møde den 23. maj 2025.
Der udsendes to referater af Europaudvalgets møder. Det ene referat er
offentligt og indeholder referat af behandlingen af alle åbne punkter på
Europaudvalgets dagsorden. Det andet referat er fortroligt, idet det både
indeholder referat af behandlingen af de lukkede og åbne punkter på
dagsordenen.
Det bemærkes, at udvalgsmødereferater er redigerede referater af
europaudvalgsmøderne og ikke en ordret gengivelse. Det bemærkes
endvidere, at referatet udsendes af Europaudvalgets sekretariat uden
forudgående godkendelse af Europaudvalget.
Med venlig hilsen
Mie Bardrum
referent
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 556
Europaudvalget 2024-25


Side 1
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Europaudvalget
Referat af 32. europaudvalgsmøde
Mødedato: fredag den 23. maj 2025
Tidspunkt: Kl. 10.30
Sted: vær. 2-133
Dagsorden
1. Rådsmøde nr. 4099 (udenrigsanliggender – udvikling) den 26. maj 2025
Forelæggelse ved udenrigsministeren
Rådsmøde 4099 – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
2. Rådsmøde nr. 4098 (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025
Forelæggelse ved europaministeren
Rådsmøde 4098 – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
FO 3. Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken
Forelæggelse ved europaministeren
− Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2025) 0123 og KOM (2025) 0164
KOM (2025) 0123 – Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2025) 0123 – Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
KOM (2025) 0164 – KOM (2025) 0164 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-
papers eller positionspapirer
KOM (2025) 0123 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller
positionspapirer
KOM (2025) 0123 – KOM (2025) 0123 – svar på spm. 2 om, hvilke områder
ministeren forventer vil modtage færre samhørighedsmidler som følge af
omprogrammering til nye områder
Den 22. maj 2025
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 556
Europaudvalget 2024-25
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 2
FOLKETINGET OFFENTLIGT
4. Kommissionens forslag til støtte til arbejdstagere berørt af nærtforestående afskedigelser
Forelæggelse ved europaministeren
− Orientering
KOM (2025) 0140
KOM (2025) 0140 – Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
5. Rådsmøde nr. 4100 (almindelige anliggender) den 27. maj 2025
Forelæggelse ved europaministeren
Rådsmøde 4100 – Bilag 1 (samlenotat)
Rådsmøde 4100 – Bilag 2 (supplerende samlenotat vedr. pkt. 6)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
L 6. Eventuelt
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1-2 og 5 nævnte møder.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet ved Europaudvalgets sekretariat (europaudvalget@ft.dk; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FO =Forhandlingsoplæg
L =Lukket behandling
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 3
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Rådsmøde nr. 4099 (udenrigsanliggender – udvikling) den 26. maj 2025
1. FN’s 4. højniveaukonference for udviklingsfinansiering (FfD4)
− Politisk drøftelse
2. EU-Afrika-relationer samt opfølgning på EU-AU-ministermøde
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20241) – Bilag 441 (udvalgsmødereferat side 6, senest behandlet i
EUU 11/4-25)
3. EU's eksterne ageren post 2027
− Politisk drøftelse
4. Eventuelt
5. Siden sidst
Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 4
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Rådsmøde nr. 4098 (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025
1. Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen skaber vi en
attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer
− Udveksling af synspunkter
KOM (2025) 0075
EU-note (20241) – E 8 (EU-nyt af 24/2-25)
EUU alm. del (20241) – Bilag 381 (udvalgsmødereferat side 25, senest behandlet
i EUU 21/3-25)
2. Markedssituation for landbrugsvarer
− Udveksling af synspunkter
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EU) 228/2013 for så vidt angår yderligere bistand og yderligere fleksibilitet til de
regioner i den yderste periferi, der er ramt af ekstreme naturkatastrofer, og i forbindelse
med cyklonen Chido, der har medført ødelæggende konsekvenser for Mayotte
− Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2025) 0190
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) nr. 251/2014 for så vidt angår
visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for aromatiserede
vinprodukter
− Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2025) 0137
5. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2025/202 om
fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for
EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, blandt andet for så vidt angår
fiskerimuligheder efter brisling for 2025
− Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
EUU alm. del (20241) – Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 45 FO,
forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 15/11-24)
6. Eventuelt
7. Siden sidst
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 5
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Alle dagsordenspunkter hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 6
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Rådsmøde nr. 4100 (almindelige anliggender) den 27. maj 2025
1. Forslag om forenkling og styrkelse af EU’s kulstofsgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
− Generel indstilling
KOM (2025) 0087
EUU alm. del (20241) – Bilag 483 (udvalgsmødereferat side 26 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 9/5-25)
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025 – udkast til
kommenteret dagsorden
− Politisk drøftelse
Det Euroæiske Råd 26-27/6-25 – Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
3. Retsstatsprincippet i Ungarn/Artikel 7
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20241) – Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 37, senest behandlet
i EUU 15/11-24)
4. Den landespecifikke retsstatsdialog
− Politisk drøftelse
KOM (2024) 0800
5. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime
− Vedtagelse
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 91 (spm. om omkostningerne ved det
spanske forslag til ændring af forordning om Rådets sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 92 (spm. om det spanske finansielle bidrag til
forslag til ændring af forordning om Rådets sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 93 (spm. om forsinkelse af
lovgivningsarbejdet ved det spanske forslag til ændring af forordning om Rådets
sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 94 (spm. om omkostninger for de nationale
parlamenter ved forslag til ændring af forordning om Rådets sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 95 (spm. om præcedens af det spanske
forslag til ændring af forordning om Rådets sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 96 (spm. om risiko for langsommeligt
lovgivningsarbejde ved ændring af forordning om Rådets sprogregime)
6. Rådskonklusioner om styrkelse af EU’s demokratiske resiliens
− Drøftelse og vedtagelse
7. Eventuelt
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 7
FOLKETINGET OFFENTLIGT
8. Siden sidst
a) Orientering om domstolssag ved EU-Domstolen: C-92/23, Kommissionen mod Ungarn
(Klubradio)
EUU alm. del (20222) – Bilag 645 (notat om intervention i sag ved EU-Domstolen)
b) Orientering om domstolssag ved EU-Domstolen: C-225/22, AW ”T”
EUU alm. del (20211) – Bilag 677 (notat om afgivelse af indlæg i sag ved EU-
Domstolen)
c) Orientering om domstolssag ved EU-Domstolen: C-521/21, Rzecznik Praw
Obywatelskich
EUU alm. del (20211) – Bilag 253 (notat om afgivelse af indlæg i sag ved EU-
Domstolen)
d) Orientering om LGBT+ erklæringer mod Ungarn
e) Orientering om topmødet den 19. maj 2025 mellem EU og Storbritannien
Dagsordenspunkt 1 hører under Udenrigsministeriets og Skatteministeriets ressort. De øvrige
dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.
Side 8
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Europaudvalget
Referat af 32. europaudvalgsmøde
Dato: fredag den 23. maj 2025
Tidspunkt: Kl. 10.30
Sted: vær. 2-133
Til stede: Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-
mand, Christian Friis Bach (V), Ammar Ali (M), Alexander Ryle (LA),
Louise Brown (LA), Claus Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL),
Zenia Stampe (RV) og Sascha Faxe (ALT).
Desuden deltog: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og europaminister Marie
Bjerre.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 4099 (udenrigsanliggender – udvikling) den 26. maj 2025
Rådsmøde 4099 – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Alle punkter forelægges til orientering. Der er tre
punkter på dagsordenen, der alle berører forskellige aspekter af samme emne: EU’s rolle i verden.
1. FN’s 4. højniveaukonference for udviklingsfinansiering (FfD4)
− Politisk drøftelse
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Konferencen afholdes i Sevilla fra den 30. juni til
den 3. juli 2025. Konferencen er en opfølgning på den 3. højniveaukonference, som blev afholdt i
juni 2015 i Addis Ababa, og vil have fokus på en modernisering af slutdokumentet derfra.
Jeg forventer, at drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på EU’s rolle i forhandlingerne, og hvordan
EU kan agere som brobygger og være med til at sikre, at konferencen i Sevilla bliver en succes.
FN’s 4. højniveaukonference for udviklingsfinansiering finder sted i en svær kontekst, hvor flere
lande – herunder også EU-medlemslande – har sænket niveauet for deres udviklingsbistand, sam-
tidig med at efterspørgslen på finansiering er stigende og det multilaterale samarbejde er under
pres.
EU forhandler på vegne af EU’s medlemslande. Danmark arbejder for at sikre et ambitiøst og løs-
ningsorienteret sprog, som skaber fremdrift på udviklingsfinansieringsdagsordenen. Det betyder
specifikt, at vi fra dansk side lægger vægt på at fastholde ambitiøst sprog i slutdokumentet om for-
pligtigelsen til at levere 0,7 pct. af bni i udviklingsbistand. Samtidig arbejder vi for øget fokus på vig-
tigheden af mobilisering af private midler og nationale ressourcer samt fremdrift på både reform af
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 9
FOLKETINGET OFFENTLIGT
de multilaterale udviklingsbanker og på løsningen af den stigende gældsbyrde i flere udviklings-
lande.
Den svære kontekst præget af øget polarisering, rivalisering samt nedskæringer i udviklingsbistan-
den er en udfordring for EU. Men den nye geopolitiske virkelighed er også en mulighed for EU, hvis
man formår at fremstå som en troværdig, langsigtet og stabil partner.
I virkeligheden rummer det essensen af den debat, vi havde i Folketingssalen i går, den 22. maj
2025, om den udviklingspolitiske redegørelse.
Se debatten under punkt 2.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 10
FOLKETINGET OFFENTLIGT
2. EU-Afrika-relationer samt opfølgning på EU-AU-ministermøde
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20241) – Bilag 441 (udvalgsmødereferat side 6, senest behandlet i
EUU 11/4-25)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Drøftelsen tager afsæt i EU-AU-ministermødet
den 21. maj 2025 i Bruxelles, som jeg selv deltog i. Det var et møde med et udpluk af EU’s uden-
rigsministre og vist 34 afrikanske udenrigsministre.
I år er 25-året for partnerskabet imellem EU og AU (Den Afrikanske Union). Efter et veloverstået
ministermøde vil næste skridt forhåbentlig være et EU-AU-topmøde, som forventes at finde sted i
Afrika under det danske EU-formandskab. Datoen er ikke fastlagt. Jeg tror heller ikke, værtslandet
ligger fast. Det er en god mulighed for at styrke EU's samarbejde med AU og dermed selve EU's
geopolitiske indflydelse på kontinentet. Det er samtidig helt i tråd med regeringens Afrikastrategi,
der netop fokuserer på at styrke EU’s relationer med de afrikanske lande.
Vigtigheden af at søge partnerskaber med de afrikanske lande er ikke blevet mindre af, at kriserne
hober sig op andre steder i verden. Tværtimod. Vi har behov for at styrke partnerskaber, og Afrika
er vores nabokontinent. Under Trump engagerer USA sig mindre i Afrika. Det er både en risiko og
en mulighed. Magtens tomrum findes som bekendt ikke, så andre – ikke mindst Kina – vil udfylde
pladsen, hvis EU ikke træder til. Hvis vi skal lykkes med den ambition, er det vigtigt, at vi i EU lytter
mere og prædiker mindre. Det er vejen til at finde fælles fodslag.
På rådsmødet mandag forventes en bred drøftelse af det netop overståede EU-AU-ministermøde
med et særligt fokus på, hvordan vi i EU kan sikre opfølgning på en række af de drøftede emner –
fred og sikkerhed, multilateralisme, velstand og migration. Der er tale om emner af stor betydning
for både Europa og Afrika. Fra dansk side vil vi understrege, at det ikke er nok at mødes med års
mellemrum. Der skal en mere løbende dialog til, hvis vi skal opbygge tillid. Og så skal vi levere på
det, som konkret efterspørges.
Endelig skal EU være bedre til at synliggøre de omfattende resultater, som allerede er opnået.
Danmark vil til rådsmødet særlig fokusere på vigtigheden af, at EU og AU i fællesskab sikrer en
god forberedelse af EU-AU-topmødet – og at det i det hele taget finder sted. Ellers nytter det jo ikke
noget.
Christian Friis Bach (V): Danmark har formandskabet i FN’s Sikkerhedsråd og EU på samme tid,
som det her finder sted. Vi ser en meget markant forandring af EU’s forsvars- og sikkerhedspoliti-
ske dimension samtidig. Derfor er topmødet mellem AU og EU en oplagt og helt central mulighed
for at styrke det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde mellem EU og AU og styrke AU’s ka-
pacitet til selv at tage vare på egne konflikter. Hvad er forventningen til, at det kan ske? Og hvad
kan Danmark gøre under formandskabet for at styrke det?
Spørgsmålet om migration blev ikke nævnt. Jeg tænker, at det også bliver et vigtigt emne på top-
mødet at se på, hvordan vi kan styrke vores fælles arbejde for at undgå, at folk kaster sig ud på de
farlige ruter.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 11
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Sascha Faxe (ALT): Det er rigtig vigtigt, at vi samarbejder tæt med Den Afrikanske Union, så det
værdsætter jeg. Vi kommer til at sidde for bordenden, når skattekonventionen skal forhandles.
Kommer man til at støtte op om det? Det har meget været de afrikanske lande, der har været driv-
kraft. Vil det komme op i Sevilla?
Kan ministeren bliver mere konkret om, hvordan vores Afrikastrategi har påvirket den europæiske
forhandlingsposition? Er der nogle paralleller, hvor vi kan se, at det, vi har arbejdet med, kommer
med ind til mødet?
Søren Søndergaard (EL): Det er rigtigt, at EU spiller en central rolle, for vi står vist for 42 pct. af
den samlede udviklingsbistand. Det tal kan blive endnu højere, uden at vi giver en krone mere –
bare fordi amerikanerne giver mindre.
Spørgsmålet om gæld må have en central placering. Hvis vi ser på de lande, som har problemer i
forhold til klimasårbarhed, er 75 pct. af dem lavindkomstlande, som har risiko for gældskriser. 75
pct. bruger mere på ekstern gæld, end de bruger på sundhed. Det er jo ikke stabilt i længden. Hvad
kan vi gøre ved det? Rammekonventionen om statsgæld prøver at adressere den uholdbare gæld
gennem gældseftergivelse m.v. Vil Danmark sammen med EU støtte ønsket fra det globale syd
om, at det spørgsmål bliver adresseret i forhandlingerne?
Jeg er enig i, at spørgsmålet om skat er af ret stor betydning. Jeg tror, man siger, at det afrikanske
kontinent mister 70 mia. dollar i ulovlige kapitalstrømme. Og EU mister 100 mia. euro til virksomhe-
ders skatteunddragelse. Så der er et enormt potentiale, hvis man får gjort noget ved skatteunddra-
gelsen – et enormt potentiale til også at gøre noget for udvikling. Vil man arbejde for, at der i slutdo-
kumentet eksplicit henvises til FN’s skattekonvention?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Til Christian Friis Bach: Vi har ikke formandska-
bet for FN’s Sikkerhedsråd. Vi er indvalgt. Vi har formandskabet ad to omgange, og vi har haft det
én gang, og anden gang bliver noget senere i forhold til de her processer. Men det rokker ikke ved,
at det er et godt sted at sidde, også i forhold til den her dagsorden.
Jeg er helt enig i det med AU-kapacitetsopbygning. Det er også en integreret del af vores Afrika-
strategi.
Til Sascha Faxe: Afrikastrategien giver os et stærkt afsæt for at kunne præge debatterne, fordi vi
har gjort vores hjemmearbejde. Der er nu fire lande i verden, der giver 0,7 pct. af bni; Danmark er
et af dem, og vi har i fællesskab udviklet en rimelig offensiv politik omkring Afrika, der netop handler
om de ting, som Christian Friis Bach også nævner – kapacitetsopbygning, at opbygge deres egne
regionale samarbejdsstrukturer, at understøtte tanker om frihandelsmarkeder og andet. Så det gi-
ver os et stærkt afsæt, men vi er jo kun én stemme blandt 27. Jeg skal ikke tegne et alt for optimi-
stisk billede. Jeg mener dog, der er en bedre og mere fælles analyse af vores tilgang, end jeg kan
erindre, der har været historisk.
Til Christian Friis Bach: Jeg deltog i et EU-AU-topmødet i Valletta på Malta i 2015, hvor jeg havde
en fornemmelse af, at det var ganske få, der havde en mere holistisk tilgang til Afrika. Tilgangen
var: Kunne I ikke være så venlige at holde jeres folk hjemme, for vi har et migrationspres på Eu-
ropa. Det var meget endimensionelt. Der fornemmer jeg – som med mange andre ting i Europa –
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 12
FOLKETINGET OFFENTLIGT
at tingene har flyttet sig, så der mere er ved at være et konsensusbillede af de strategiske udfor-
dringer. Det er godt. Man skal så bringe sig selv i stand til at handle på det. Migration er bestemt et
af temaerne.
Der er enighed mellem EU og AU om at have fire fokuspunkter for vores samarbejde: et velstå-
ende og bæredygtigt Afrika og Europa, et styrket samarbejde om fred og sikkerhed, et styrket sam-
arbejde om migration og et stærkere multilateralt engagement.
Til Søren Søndergaard: Spørgsmålet om gæld kan vi ikke løfte i Danmark alene. Verden derude
skylder os ikke så meget. Det har ikke været en hjørnesten i vores historiske tilgang, at vi har bidra-
get til at øge gældsætningsgraden ude i verden. De stats- og eksportkreditlån, som vi har givet i
90’erne under udviklingsbistanden, er for størstedelen tilbagebetalt eller eftergivet. Også her har vi
mulighed for at have en eller anden moralsk overhånd. Som Søren Søndergaard siger, er procent-
regning jo en sjov ting, for ved at lade ting være urørt øges vores relative andel stille og roligt. Vi
nærmer os så småt 2 pct. af EU’s samlede bistand. Vi ser lande – også sammenlignelige – der be-
gynder at skære, og så stiger den procent også, ligesom EU’s relative andel stiger. Det er ikke en
god baggrund at komme i førerposition på. Men det er ude af mine hænder. Men det giver mulig-
hed for at gå ind i debatterne. Vi tog i 2020 i regi af Parisklubben sammen med G20 initiativ til en
ny tilgang til gældsudfordringer i lavindkomstlande, Common Framework, som har vist sig vanske-
ligt at implementere – også vanskeligere end forventet. Især har Kina udfordret veletablerede prin-
cipper for gældsbehandlinger, men vi støtter aktivt op om den dagsorden.
Til Sascha Faxe og Søren Søndergaard: I forhold til FN’s skattekonventionsarbejde har jeg i ta-
lende stund ikke et helt præcist billede af tidslinjerne, hvornår tingene flytter sig, hvor vi sidder på
det tidspunkt, og hvordan det falder ind i forhold til EU-AU-topmødet. Men jeg vil meget gerne
vende tilbage til det. Den dagsorden er jo også svær, på grund af det med skat, og at det er hen
over grænser. Man er nået et stykke vej i OECD, og nu har vi en ny amerikansk regering, som sæt-
ter sig anderledes. Så det kan godt være, at det er en god idé at få et overblik over tingenes til-
stand på de dagsordener på et tidspunkt. Det kunne jeg også godt selv have brug for. Det kan
være i Udenrigsudvalget eller i kredsen af udviklingsordførere; det er jeg rimelig fleksibel i forhold
til, men det er nok ikke i Folketingets Europaudvalg.
Gæld er helt centralt. Nogle af de rammeværker, der er lavet, handler om at facilitere, at man bila-
teralt med sine kreditorer får gældslettelse i form af omlægning, henstand og eftergivelse. I og med
at vi ikke er en stor kreditor, er det rammeværket, vi kan præge. Så kunne man vælge på et tids-
punkt at bruge vores skatteborgerpenge på at betale gæld ud i forhold til andre lande, men det tror
jeg som udgangspunkt ikke er en hovedvej, man skal forfølge.
De amerikanske beslutninger om at nedskære udfordrer meget. Ifølge nogle estimater kan det
medføre, at 5,7 millioner afrikanere presses ud i ekstrem fattigdom. Derfor kigger vi i en anden
sammenhæng på, om vi skal reallokere nogle af vores egne ressourcer. Vi kan jo ikke fylde det hul
ud, men når den amerikanske bistand tages ud, er vi nødt til at tænke over, om vi skal opretholde
den måde, vi har gjort det på, eller vi skal justere nogle ting. Jeg tror, vi er tæt på, at der kan mel-
des noget ud om en første justering, som jeg tror vil være i størrelsesordenen en kvart mia. kr.,
som vi så skal flytte rundt på for at yde vores bidrag til at minimere effekterne af de amerikanske
beslutninger.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 13
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Sascha Faxe (ALT): Det er helt fint for mig, at vi tager det i kredsen af udviklingsordførere, eller
hvad I synes er bedst. Men det vil være værdsat, hvis der tages fat i det. Det er en stor ting.
I forhold til procentregning er det jo fint, at vi ser bedre ud, men når man lægger USAID (USA’s
agentur for international udvikling) ned, hvem skal så gå foran og vise vejen for en mere sammen-
hængende verden? EU’s måde at føre udviklingspolitik på vil kunne være med til at samle og til, at
vi står stærkere i det globale narrativ om, hvilke værdier der skal frem. Jeg værdsætter i høj grad,
at Danmark giver 0,7 pct. Men jeg ved også, at vi ikke har håndhævet det særlig meget i EU, selv
om det er en intention i EU. Jeg har set en beregning om, at EU samlet set har en udviklingsgæld –
et efterslæb, om man vil – på 1.200 mia. euro i udviklingsbistand. Jeg tænker ikke, at vi kommer til
at betale det, men man kunne jo lave en plan fremadrettet og forsøge at finde en bindende måde til
at sikre, at landene stræber mod det. Det kan de ikke i morgen; økonomien skal omlægges. For
mig at se vil det også være en del af fredsarbejdet, og det er også sikkerhedspolitik – især når vi
taler om migration, men også på klimaområdet. Kunne man i Sevilla arbejde for at finde en bin-
dende plan, f.eks. en 2030- eller 2035-plan, for at vi kommer op på de 0,7 pct. i EU, så vi ikke kun
er fire lande i verden, der står med det?
Søren Søndergaard (EL): Med sådan en konference er det vigtigt, hvad der står i slutdokumentet.
Ministeren vil vende tilbage til det med skatten. Fra vores synspunkt ville det være godt, at det kom
med i slutdokumentet. Bliver klimafinansiering en del af slutdokumentet? Der er ingen tvivl om, at
det har været et afgørende ønske fra udviklingslandene. I forhold til rammekonventionen om stats-
gæld vil Danmark så arbejde for, at det kommer ind i slutdokumentet? Og vil man arbejde for, at
EU arbejder for det? Hvor meget kan man få med i slutdokumentet om de 0,7 pct. i udviklingsbi-
stand, som understreger den pointe? Et slutdokument er jo et redskab, man kan bruge.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Til Søren Søndergaard: Vi arbejder for det stær-
kest tænkelige slutdokument, der indeholder alle de aspekter, der spørges ind til. Om vi får held
med det, kan jeg ikke vide. Det er bl.a. derfor, der er det møde den 26. maj 2025. Men det er en
fattig omgang, hvis der f.eks. ikke er en eller anden genforpligtigelse på de 0,7 pct. Men positio-
nerne er forskellige. Jeg synes, vi har en rimelig stærk position, for vi walk the talk. Med det afsæt
kan vi rimeligvis få nogle andre til at tale ligesom os. Det store spørgsmål bliver, om vi efterføl-
gende kan få dem til at handle.
Til Sascha Faxe: Det var helt fint, hvis man kunne træffe en beslutning i EU, der gjorde, at EU kol-
lektivt flyttede sig op på 0,7 pct., og at der lå en tidsplan for det. Jeg tror, det bliver svært. Bevægel-
serne er de modsatrettede; der skæres ned. Jeg kunne også mærke på debatten i Folketingssalen
i går, den 22. maj 2025, at der også er partier i Danmark, der synes, vi skal skære. Jeg synes, det
er en juvel i vores krone, at vi i 40 år i træk har været i stand til at levere på den her målsætning.
Det vil jeg stå hårdt på at vi vedvarende bringer os i stand til at gøre. Men man ser desværre an-
derledes på det andre steder.
Hvis man skal være pragmatisk, er der brug for også at undersøge, hvordan man får brugt de til-
gængelige ressourcer bedst muligt. Der er for mig ingen tvivl om, at EU godt kunne nå længere. Vi
er den absolut største donor. Det er ikke nødvendigvis det indtryk, der sætter sig ude i verden. Vi er
ikke så gode som andre til at få det brandet. Her taler jeg ikke om at sole sig, men om at få indfly-
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 14
FOLKETINGET OFFENTLIGT
delse på nogle af de ting, Christian Friis Bach er inde på, altså god regeringsførelse, kapacitetsop-
bygning osv. Der er det ikke ligegyldigt, hvordan man bliver betragtet. Det er derfor, hele det aspekt
om Global Gateway m.v. er interessant. Det har vi også nogle bud på, og det er noget af det, vi
kommer til at snakke om, når vi skal snakke om udviklingspolitisk strategi. Vi har en dansk inte-
resse i, at vi får brugt vores udviklingspenge, så det understøtter Team Europe- og Global Ga-
teway-tankegangen. Vi arbejder for de stærkest tænkelige formuleringer, og slutdokumentet er ikke
færdigforhandlet. Vi har et godt afsæt, fordi vi har konsensus hjemmefra, og vi har leveret i sam-
menligning med andre. Så må vi se, hvor langt vi kan trække det.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 15
FOLKETINGET OFFENTLIGT
3. EU's eksterne ageren post 2027
− Politisk drøftelse
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Der er ingen tvivl om, at den internationale or-
den, som vi kender, er blevet stærkt udfordret af en række begivenheder. Som bekendt har USA
kastet den verdensorden på udviklingsområdet, som vi har kendt i årtier, op i luften.
Vi forventer en bred strategisk drøftelse af EU’s eksterne anliggender med fokus på, hvordan EU
kan styrke sin geopolitiske tyngde. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at EU i en geopolitisk
brydningstid præget af stor uforudsigelighed er nødt til at gentænke sin strategiske orientering og
tilgang til udviklingssamarbejdet for at sikre stærkere globale partnerskaber.
En del af drøftelsen ventes også at fokusere på EU’s partnerskaber med udgangspunkt i det næste
udviklingspolitiske instrument. Kommissionen ventes at fremsætte sit forslag til næste flerårige bud-
getramme (MFF) den 16. juli 2025. Den ventes at indeholde et forslag om EU’s eksterne anliggen-
der, herunder det næste udviklingspolitiske instrument.
I forhold til det kommende danske EU-formandskab vil vi have det som en prioritet at gøre EU til en
foretrukken geopolitisk partner.
Det er vigtigt at bruge EU’s soft power til at styrke EU’s globale indflydelse. Vi fylder rigtig meget.
EU-medlemslandene under ét er på den gode side af 40 pct. af den globale udviklingsbistand. Det
bør give os et godt afsæt til at kunne fylde mere, hvis vi samtidig formår at investere i ligeværdige
og gensidigt fordelagtige partnerskaber.
Det er lettere sagt end gjort. Men jeg synes, vi i Danmark har et godt udgangspunkt for at præge
debatten. Vi er en kreds, der mødes senere i dag for at tage hul på drøftelserne om en udviklings-
politisk strategi. Det spiller direkte ind i det her. Kan vi få den på plads inden sommer, har vi et
stærkt politisk afsæt for at kunne præge EU-arbejdet på den her dagsorden under det danske for-
mandskab.
Christian Friis Bach (V): Hvad angår EU’s udviklingspolitiske instrumenter, er jeg stor fortaler for
og tilhænger af de statsopbygningskontrakter, som EU har lavet. Jeg synes, det er et virkelig afgø-
rende instrument. Er Danmarks linje, at vi skal styrke det bidrag – og også se det i sammenhæng
med vores eget myndighedssamarbejde? Det tror jeg kunne spille rigtig fint sammen.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 16
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Punkt 2. Rådsmøde nr. 4098 (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025
Rådsmøde 4098 – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
Europaministeren (Marie Bjerre): Jeg vil på vegne af fødevareministeren forelægge dagsorde-
nen for rådsmødet om landbrug og fiskeri den 26. maj 2025 i Bruxelles. Alle punkter forelægges til
orientering.
1. Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen skaber
vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer
− Udveksling af synspunkter
KOM (2025) 0075
EU-note (20241) – E 8 (EU-nyt af 24/2-25)
EUU alm. del (20241) – Bilag 381 (udvalgsmødereferat side 25, senest behandlet
i EUU 21/3-25)
Europaministeren (Marie Bjerre): Formandskabet ønsker en opsamlende drøftelse. Visionen er
en optakt til reformen af den fælles landbrugspolitik, der forventes præsenteret i løbet af sommeren
2025.
I dansk optik er der behov for et langsigtet perspektiv, og der kunne derfor have været et større fo-
kus på at styrke den grønne omstilling og sektorens bidrag til EU’s klimaindsats.
En øget målretning af landbrugsstøtten bør fokusere på grønne indsatser i landbruget på tværs af
EU. Dog lader Kommissionen til at have mere fokus på støtte til bestemte typer af landbrug og regi-
oner, f.eks. landbrug i bjergområder.
Der er også fokus på international handel med fødevarer, hvor EU’s stigende handelsoverskud vi-
ser sektorens centrale betydning. Vi lægger stor vægt på, at internationale handelsregler respekte-
res.
Kommissionen vil fremlægge en plan om proteinforsyning. Vi vil understrege, at man bør inddrage
planteproteiner. Regeringen så også gerne en egentlig plantehandlingsplan.
Det forventes, at en række medlemslande vil fremhæve betydningen af den fælles landbrugspolitik
i forhold til fremtidens udfordringer – og herunder fremhæve særlige nationale udfordringer.
Sascha Faxe (ALT): Jeg er med på, at det ikke er et forhandlingspunkt, men det er jo noget, der
kommer til at fylde fremover. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at der bliver lagt så stor vægt på en
plantehandlingsplan. Kan ministeren uddybe, hvordan man arbejder med det i forhold til at sikre
fødevaresikkerhed på tværs af EU? Vi har et fødevaresystem, som er sårbart efterhånden, fordi vi
er så afhængige af hinanden på kryds og tværs, men jeg ved ikke, om man arbejder strategisk
med det interne EU-fødevaresystem for at sikre en form for resiliens i krisesituationer, f.eks. ved
tørke eller større brande i Europa. Arbejder man med et mål for, hvor stor en procentdel af EU’s
mad der skal være produceret i EU? Eller arbejder man med mål inden for bestemte områder –
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 17
FOLKETINGET OFFENTLIGT
f.eks. kornprodukter – så vi har en sikring for det tilfælde, at ting eksploderer mere end det, vi står i
nu?
Måske kunne man arbejde mod at nå det og vende støtten om som den, vi har i dag, hvor det bli-
ver pr. handling og ikke pr. hektar i EU-støtten. Det vil være med til at skabe en klimaresiliens. Min-
dre brug skaber mere afkast, men skaber også en større resiliens, fordi store områder ikke kom-
mer til at ligge øde. Det vil også kunne styrke bæredygtigheden på andre punkter – men faktisk
også fra et fødevaresikkerhedssynspunkt.
Christian Friis Bach (V): Vi interesserer os selvfølgelig for landbruget og for støtteloftet, og hvilke
konsekvenser det får for dansk landbrug. Det vil ramme store landbrug.
I samlenotatet står der »koblet støtte til produktionsgrene med stort klimaaftryk«. Det kunne godt
lyde som kvægproduktionen. Vi prøver at regulere klimaaftrykket igennem en CO2-afgift i Danmark.
Det kan blive en dobbelt straf, hvis man både skal betale en afgift og har progressivitet i støtten af-
hængigt af klimaudledningen.
Handlingsplanen for plantebaserede fødevarer synes vi er en rigtig god idé. Vi har i Venstre virkelig
lagt os for at få styrket den plantebaserede produktion i Danmark. Vi har en handlingsplan i Dan-
mark, og den synes jeg man skal oversætte til engelsk – eller måske endda flere sprog – med det
samme og sende ned til Bruxelles. Jeg synes, vi skal bruge den offensivt og få skabt et stærkere
europæisk engagement omkring den europæiske planteproduktion.
Europaministeren (Marie Bjerre): Til Sascha Faxe: Kommissionens vision er meget bred. Vi af-
venter stadig væk de konkrete elementer i det forslag, der måtte komme fra Kommissionen. Derfor
er det svært at sige, hvad det helt præcis betyder for forskellige emner. Vi har fokus på, at man skal
øge selvforsyningsgraden i EU og også være resilient på den måde. Og man skal bruge land-
brugsstøtten i en mere grøn retning. At man målretter landbrugsstøtten, må ikke ske på bekostning
af den grønne omstilling.
Til Christian Friis Bach: Vi har netop også nationale handlingsplaner, en national plantehandlings-
plan, og det er også regeringens holdning, at vi kan bruge det til at inspirere med, og det vil vi også
gøre.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 18
FOLKETINGET OFFENTLIGT
2. Markedssituation for landbrugsvarer
− Udveksling af synspunkter
Europaministeren (Marie Bjerre): Det er et tilbagevendende punkt. Markedssituationen er inde i
en relativt stabil periode. Dog er priserne på især animalske produkter og madolie generelt høje.
Og de globale fødevarepriser udviser en stigende tendens. Vi følger handelssituationen for land-
brugsvarer tæt. Handelsstrømmene kan skifte hurtigt. Det gælder både i forhold til USA og Kina.
Derudover vil vi understrege, at vi fra dansk side lægger stor vægt på at sikre fortsat handel med
Ukraine. Vi er nødt til at tage situationen alvorligt. Derfor vil vi også understrege behovet for en per-
manent løsning.
Som noget positivt vil jeg fremhæve, at der i mandags, den 19. maj 2025, på EU-UK-topmødet var
enighed om, at der skal indgås en aftale om fødevarestandarder, en såkaldt SPS-aftale. Aftalen vil
bl.a. hjælpe med at fjerne administrative byrder og grænsekontrol for den danske fødevareeksport.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) 228/2013 for så vidt angår yderligere bistand og yderligere
fleksibilitet til de regioner i den yderste periferi, der er ramt af ekstreme
naturkatastrofer, og i forbindelse med cyklonen Chido, der har medført
ødelæggende konsekvenser for Mayotte
− Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2025) 0190
Europaministeren (Marie Bjerre): Jeg vil henvise til samlenotatet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 19
FOLKETINGET OFFENTLIGT
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) nr. 251/2014 for så vidt
angår visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for
aromatiserede vinprodukter
− Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2025) 0137
Europaministeren (Marie Bjerre): Forslaget tager udgangspunkt i anbefalingerne fra højniveau-
gruppen for vin. Det skal bidrage til at forbedre konkurrenceevnen og sikre klimatilpasning. Forsla-
get regulerer også markedsføringsregler for vin med lavere eller ingen alkoholprocenter.
Vi kan overordnet støtte forslaget, men finder dog, at mærkning skal indgå i fødevarelovgivning ret-
tet mod forbrugerne, og at det ikke må kunne mislede.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
5. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2025/202 om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre
farvande, blandt andet for så vidt angår fiskerimuligheder efter brisling for 2025
− Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. maj 2025,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
EUU alm. del (20241) – Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 45 FO,
forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 15/11-24)
Europaministeren (Marie Bjerre): Punktet handler om fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat fra den 1. juli 2025 til den 30. juni 2026. Bestanden for brisling i Skagerrak
og Kattegat er fælles forvaltet med Norge, mens bestanden i Nordsøen er fælles forvaltet med UK.
Rådgivningen for i år er meget positiv. Det forventes, at kvotefastsættelsen vil følge den videnska-
belige rådgivning. Det støtter regeringen.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 20
FOLKETINGET OFFENTLIGT
7. Siden sidst
a) Kommissionens forenklingspakke om landbrug
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Europaministeren (Marie Bjerre): Jeg vil kort nævne Kommissionens forenklingspakke om land-
brug, der kom i sidste uge. Det er en dagsorden, som regeringen bakker op om.
Der er i regeringens optik behov for, at fokus i højere grad er på at gøre det enklere for landmæn-
dene, så de kan levere på den grønne omstilling. Der vil snart blive oversendt et grundnotat om for-
slaget.
b) Kendelse i voldgiftsretten om det britiske forbud mod tobisfiskeri
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Europaministeren (Marie Bjerre): Der er kommet en kendelse i voldgiftsretten om det britiske for-
bud mod tobisfiskeri. Kendelsen fastslår, at det britiske forbud var et uforholdsmæssig stort indgreb
i engelsk farvand. Voldgiftsretten har dog samtidig afvist, at lukningen af tobisfiskeriet i skotsk far-
vand ikke var proportionalt. Dertil har den ikke givet EU medhold i, at UK ikke har anvendt den
bedst tilgængelige rådgivning som baggrund for beslutningen.
UK skal inden for 30 dage efter kendelsen meddele EU, hvordan UK vil efterleve kendelsen. Den
frist udløber meget snart.
Christian Friis Bach (V): Det er lidt uklart, om fiskerne nu får adgang. Der skal vist laves en hand-
lingsplan, og der skal være proportionalitet. Der er noget violinspil i det, så vi kunne godt tænke os
ret konkret at få at vide, om der er en forventning om, at danske fiskere nu får adgang til tobisfiske-
riet i britisk farvand igen.
Europaministeren (Marie Bjerre): Man har ikke fået medhold i alt det, EU gerne ville have med-
hold i. Men der er dog medhold i, at det var uproportionalt, at man afskar adgangen til britisk far-
vand. Lige nu afventer vi, at UK vender tilbage om, hvordan de rent faktisk vil forvalte det. Men det
indledende skridt er i hvert fald en sejr for EU. Hvordan det så rent faktisk konkret udmønter sig sy-
nes jeg stadig væk er svært at svare på på nuværende tidspunkt.
c) UK og EU er enige om forlængelse af den gensidige farvandsadgang
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Europaministeren (Marie Bjerre): UK og EU er blevet enige om at forlænge den gensidige far-
vandsadgang frem til 2038. Det er meget positivt for de danske fiskere.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 21
FOLKETINGET OFFENTLIGT
FO Punkt 3. Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken
− Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2025) 0123 og KOM (2025) 0164
KOM (2025) 0123 – Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2025) 0123 – Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
KOM (2025) 0164 – KOM (2025) 0164 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-
papers eller positionspapirer
KOM (2025) 0123 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller
positionspapirer
KOM (2025) 0123 – KOM (2025) 0123 – svar på spm. 2 om, hvilke områder
ministeren forventer vil modtage færre samhørighedsmidler som følge af
omprogrammering til nye områder
Europaministeren (Marie Bjerre): Forhandlingsoplægget omhandler begge Kommissionens for-
slag til en midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken. Forslagene skal bl.a. bidrage til at ud-
mønte »ReArm Europe«-planen, som har til hensigt at mobilisere investeringer i europæisk forsvar
og sikkerhed.
Midtvejsevalueringen, som blev fremsat den 1. april 2025, er dog bredere end blot forsvar og har
mere generelt til formål at sikre en tættere kobling mellem EU’s samhørighedspolitik og EU’s stra-
tegiske prioriteter.
Forslagene lægger op til, at medlemslandene kan omprogrammere eksisterende midler i retning af
sikkerhed, grøn omstilling og konkurrenceevne. Det er alle sammen fokusområder, som har høj pri-
oritet for regeringen. Dertil lægges der op til mulighed for at omprogrammere i retning af økonomisk
tilgængelige boliger, vandresiliens og digital infrastruktur.
Forslagene omfatter midler fra tre fonde: Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond Plus.
For at tilskynde landene til at omprogrammere samhørighedsmidler til de nye prioriteter har Kom-
missionen foreslået at øge præ- og medfinansieringen. Kommissionens forslag indebærer konkret,
at EU-medfinansiering øges til 100 pct. i 2026 for de midler, der omprogrammeres til de nye strate-
giske prioriteter.
Dertil foreslås det at øge præfinansieringen til i udgangspunktet 30 pct. Det betyder, at medlems-
landene allerede i forbindelse med godkendelsen af et nyt program modtager 30 pct. af de ompro-
grammerede midler. Det skal bidrage til at skabe likviditet og sætte skub i implementeringen.
De medlemslande, der omprogrammerer mindst 15 pct. af de samlede samhørighedsmidler, vil
modtage yderligere 4,5 pct. præfinansiering, mens regioner, der opfylder samme betingelser og
samtidig grænser op til Belarus, Rusland og Ukraine, vil få yderligere 9,5 pct. præfinansiering.
Kommissionen skønner foreløbig, at fremrykning af investeringer i medlemslandene vil øge beho-
vet for betalingsbevillinger i 2026 med 4,1 mia. euro. Det vil isoleret set øge det danske EU-bidrag i
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 22
FOLKETINGET OFFENTLIGT
2026 med 690,4 mio. kr. Det øgede danske EU-bidrag i 2026 forventes alt andet lige at lede til en
reduktion i bidraget i de efterfølgende år.
Regeringen ser med stor alvor på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og støtter arbejdet med
at sikre substantielle investeringer i europæisk forsvar og sikkerhed. Det er en klar prioritet for rege-
ringen, at samhørighedspolitikken bidrager mere strategisk, målrettes fælleseuropæiske prioriteter
og skaber europæisk merværdi.
FO Regeringen beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side
• lægger stor vægt på, at forslagenes formål om at styrke europæisk forsvar og sikkerhed
fastholdes i aktuelle sikkerhedspolitiske situation.
• lægger vægt på, at forslagene således bidrager til at sikre bedre overensstemmelse mel-
lem medlemslandenes udmøntning af samhørighedsmidler og EU’s aktuelle strategiske
prioriteter.
• lægger vægt på afklaring af forslagenes juridiske og økonomiske implikationer.
• lægger vægt på, at præ- og medfinansieringsraterne rammer den rigtige balance mellem
på den ene side at sikre øgede investeringer i forsvar og sikkerhed og på den anden side
at sikre tilstrækkeligt nationalt ejerskab i medlemslandene.
Søren Søndergaard (EL): Det er lige præcis disse områder, der i henhold til de seneste revisions-
beretninger er de allermest fejlbefængte. Jeg tror ovenikøbet, at Danmark stemte nej til godken-
delse af regnskabet sidste gang. Derfor undrer det mig, at man i forbindelse med det her mandat
og denne ændring ikke benytter lejligheden til at understrege, at der i forbindelse med det skal ske
en skærpet sikring af, at der ikke foregår fejl, svig og svindel. Det er ikke sagt polemisk. Jeg synes
bare, ministeren skulle sætte det ind.
Hvorfor lægger man i punkt 1 i forhandlingsoplægget kun stor vægt på forslagenes formål om at
styrke europæisk forsvar og sikkerhed? Jeg mener ikke nødvendigvis, at man skal tage alle fem,
som der lægges op til fra Kommissionen. Men Kommissionens nr. 2 er energiomstilling. Energiom-
stilling er det, der skal sikre, at vi ikke propper penge over i Ruslands statskasse. Er det ikke eks-
tremt vigtigt? Eller er det en misforståelse? Omhandler det noget andet? Hvis det omhandler ener-
giomstilling væk fra gas osv., vil det være oplagt at tage med, synes jeg. Man kan diskutere billige
boliger, resiliens på vandområdet osv.
Vi har i Europaudvalget behandlet en række mandater om omnibussen, hvor regeringen har startet
med at skrive, at man lægger vægt på, at formålet med forslaget opretholdes, eller at der leves op
til det. Fra en del af udvalgets side har vi spurgt, hvorfor man ikke lægger stor vægt på, at forsla-
gets formål opretholdes, hvis forslaget har et formål. Det har man afvist med den begrundelse, at
det giver sig selv, at formålet skal opretholdes. Så får vi pludselig et mandat her, hvor man lige
præcis lægger stor vægt på det. Er det ikke en selvfølge, at formålet med forslagene skal oprethol-
des? Hvorfor lægger man lige pludselig stor vægt her, når man i de andre tilfælde har sagt, at det
var en selvfølge, så det behøvede man ikke at lægge så stor vægt på?
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 23
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Brigitte Klintskov Jerkel (KF): Medlemslandene kan frivilligt omprogrammere de landefordelte
samhørighedsmidler i retning af de fem strategiske prioriteter, hvor økonomisk tilgængelige boliger
er prioritet nr. 3. Kan ministeren komme ind på, hvad det nærmere dækker over?
Louise Brown (LA): Vi støtter overordnet forhandlingsoplægget og forslaget, men vi er uenige i, at
økonomisk tilgængelige boliger skal være et strategisk punkt.
Europaministeren (Marie Bjerre): Til Søren Søndergaard: Vi har drøftet spørgsmålet om fejlrater
og fejludbetalinger flere gange i Europaudvalget. Regeringen er stærkt kritisk over for de høje fejl-
rater. Vi forventer også, at Kommissionen kommer til at følge op på anbefalingerne fra Revisions-
retten. Danmark ligger normalvis under fejlraten. Senest var vi på 1,7 pct. for 2023. Det er ikke no-
get, som vi mener hører til i dette forslag. Vi mener, det hører med til designet af den nye MFF (den
flerårige finansielle ramme), hvor Kommissionen foreslår at arbejde for mindre kompleksitet ved at
ændre designet for MFF’en.
Angående vægtningen af forsvar, forslagets formål og at støtte andre formål: Regeringen lægger
stor vægt på, at forslagets formål om at styrke europæisk forsvar og sikkerhed fastholdes, fordi vi i
den aktuelle sikkerhedspolitiske situation mener, at det er vigtigt, at lige præcis europæisk forsvar
og sikkerhed fastholdes i den målsætning. Det skal ses i forbindelse med, at forslagene kommer i
forlængelse af Kommissionens »ReArm Europe«-plan. Derudover har Kommissionen konsulteret
medlemslandene for at afsøge, hvad der ellers efterspørges i de enkelte lande og de enkelte regio-
ner. Det er her, der er kommet de forskellige prioriteter for, hvad man kan bruge pengene på. Det
er fem strategiske prioriteter. Det er det, medlemslandene oplever, at der er udfordringer med. Vi
mener samlet set, at de prioriteter ligger i god tråd med det, regeringen forsøger at fremme med de
fælles europæiske prioriteter.
NOT Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt redegøre nærmere for, hvad der ligger i, at man også har
mulighed for at omprioritere midler til økonomisk tilgængelige boliger. Hvis udvalget ønsker det, vil
jeg gerne vende tilbage skriftligt med en uddybning.
Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel): Det kunne være fint at få et skriv på, hvad det nærmere
går ud på.
Søren Søndergaard (EL): Jeg forstår godt, hvorfor man lægger stor vægt på det med det europæ-
iske forsvar. Det må være, fordi der er en forhandlingssituation, som gør, at man risikerer, at det
ryger ud, og der er nogle, der hellere vil satse på noget andet. For de andre gange har vi fået at
vide, at det var en selvfølge.
Jeg kan til gengæld ikke forstå, at spørgsmål om svig, fejlrater og svindel ikke er meget centralt,
når vi behandler et forslag til midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken, når det lige præcis er
inden for samhørighedspolitikken, at problemet er allerstørst. Det handler jo ikke om Danmark; det
her er en politik for alle lande. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man ikke bare kan skrive,
at man lægger stor vægt på, at der tages initiativer mod fejl, svindel og svig. Det er jo det, regerin-
gen siger hver eneste gang.
Europaministeren (Marie Bjerre): Jeg er helt enig i forhold til det med fejlraterne; det er regerin-
gens prioritet at kigge på det. Der er en række tværgående regler for, hvordan man håndterer de
ting. Det her forslag kigger alene på det politiske indhold af reglerne. Det er derfor, det ikke er med i
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 24
FOLKETINGET OFFENTLIGT
forslaget her. Men det er noget, vi forventer tages op i forbindelse med ændring af designet for den
næste MFF.
Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel): Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 25
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Punkt 4. Kommissionens forslag til støtte til arbejdstagere berørt af nærtforestående
afskedigelser
− Orientering
KOM (2025) 0140
KOM (2025) 0140 – Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
Europaministeren (Marie Bjerre): Sagen forelægges til orientering.
Det drejer sig om Kommissionens forslag til en revision af Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF).
EGF’en blev oprettet med virkning fra 2007 som et såkaldt særligt EU-instrument. EGF’en har til
formål at mobilisere støtte til arbejdstagere, som har mistet deres beskæftigelse som følge af om-
struktureringer, som berører mindst 200 beskæftigede. EGF’en medfinansierer op til 60 pct. af de
udgifter, der er forbundet med omskoling, med det formål at få berørte arbejdstagere tilbage i be-
skæftigelse.
På baggrund af en nedjustering i forventningen til beskæftigelsen i EU, særlig i fremstillingssekto-
ren, har Kommissionen den 1. april 2025 fremsat forslag til en revision af EGF’en.
Kommissionens forslag indebærer en udvidelse af EGF’ens anvendelsesområde, således at virk-
somheder også kan søge støtte til omskoling af arbejdstagere, der stadig er i arbejde, men som
planlægges afskediget som følge af omstruktureringer. Der afsættes ikke flere penge til ordningen.
Ændringen skal bidrage til det overordnede formål om at sikre en hurtigere og mere bæredygtig
omskoling til ny beskæftigelse for de berørte.
Forslaget fastholder, at støtten fra EGF’en alene medfinansierer op til 60 pct. af de udgifter, der er
forbundet med omskoling, i tilfælde, hvor omstruktureringerne berører mindst 200 beskæftigede.
Desuden har Kommissionen foreslået nye ansøgningsprocedurer og sagsbehandlingsrammer med
henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden og mobilisere støtten så effektivt som muligt. Jeg
kan henvise til det oversendte grund- og nærhedsnotat.
Den foreslåede nye ansøgningsprocedure indebærer, at medlemslandene skal etablere nationale
kontaktpunkter, der administrerer anmodninger fra virksomheder. I Danmark er den relevante myn-
dighed Erhvervsstyrelsen, som med den nye ansøgningsprocedure fortsat vil være det relevante
kontaktpunkt.
Kommissionen anslår, at tiltagene samlet vil nedbringe sagsbehandlingstiden med 10 uger.
Konsekvenserne for det danske EU-bidrag som følge af eventuel fremrykning af støtteudbetalinger
vurderes begrænsede, da det samlede EGF-budget er beskedent.
Regeringen mener, at omskoling af medarbejdere i høj grad kan adresseres igennem nationale til-
tag. Derfor er regeringen grundlæggende skeptisk over for EGF’en og har været det siden etable-
ringen for knap 20 år siden. Det er dog ikke EGF’ens eksistens, der skal forhandles om nu.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 26
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Med det sagt støtter regeringen det aktuelle forslag, som reducerer sagsbehandlingstiden og for-
enkler rammerne.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 27
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Punkt 5. Rådsmøde nr. 4100 (almindelige anliggender) den 27. maj 2025
Rådsmøde 4100 – Bilag 1 (samlenotat)
Rådsmøde 4100 – Bilag 2 (supplerende samlenotat vedr. pkt. 6)
EUU alm. del (20241) – Bilag 478 (kommenteret dagsorden)
Europaministeren (Marie Bjerre): Alle punkter forelægges til orientering.
1. Forslag om forenkling og styrkelse af EU’s kulstofsgrænsetilpasningsmekanisme
(CBAM)
− Generel indstilling
KOM (2025) 0087
EUU alm. del (20241) – Bilag 483 (udvalgsmødereferat side 26 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 9/5-25)
Europaministeren (Marie Bjerre): Forslaget om at forenkle CBAM (kulstofgrænsetilpasningsme-
kanismen) er et af tre forslag i Kommissionens første omnibuspakke. De andre to er henholdsvis
pausedirektivet, som allerede er vedtaget, og substansforslaget til ændringer af bæredygtigheds-
rapporteringen og virksomheders due diligence, der fortsat er under forhandling.
Formålet er at forenkle CBAM-forordningen og sikre byrdereduktion, samtidig med at man fasthol-
der forordningens formål om at bidrage til indfrielsen af EU’s klimamål og global klimahandling.
Forslaget introducerer en ny vægtbaseret grænse for varer, der er omfattet af CBAM. Ifølge Kom-
missionen vil den nye grænse indebære, at 90 pct. af virksomhederne undtages, mens 99 pct. af
udledningerne stadig omfattes.
Derudover foreslår Kommissionen en række andre forenklinger vedrørende håndhævelse, autori-
sationer, tekniske ændringer af emissionsudregninger, reduktion af rapporteringskrav og finansielle
krav samt introduktion af CBAM-repræsentanter, der kan stå for det administrative arbejde.
Jeg forventer en kortfattet drøftelse med tilslutning til den generelle indstilling på rådsmødet.
For regeringen er det vigtigt at levere hurtige og mærkbare byrdelettelser for myndigheder og er-
hvervslivet. Det er en meget høj prioritet for mig, og regeringen vil under formandskabet have det
som horisontalt fokusområde.
Regeringen mener, at der bør være proportionalitet i, hvilke virksomheder der omfattes. Regerin-
gen mener samtidig, at forordningens formål om at bidrage til indfrielsen af EU’s klimamål og global
klimahandling ikke må kompromitteres. Og det mener vi ikke at dette forslag gør.
Økonomiministeren forelagde forhandlingsoplæg for udvalget den 9. maj 2025. På baggrund af det
vil jeg kunne tilslutte mig Rådets generelle indstilling på mødet.
Christian Friis Bach (V): Er det 50 tons CO2 eller 50 tons varer? Hvis det er 50 tons CO2, er det
fuldstændig lige så bøvlet som før, og så er der ikke meget forenkling i det.
Europaministeren (Marie Bjerre): Det er 50 tons varer og ikke 50 tons CO2.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 28
FOLKETINGET OFFENTLIGT
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025 – udkast til
kommenteret dagsorden
− Politisk drøftelse
Det Euroæiske Råd 26-27/6-25 – Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Europaministeren (Marie Bjerre): På dagsordenen er bl.a. Ukraine, forsvar og sikkerhed, Mellem-
østen, EU’s konkurrenceevne og migration.
Et vigtigt emne vil selvfølgelig være Ukraine, herunder seneste status i forhandlingssporet. Det er
afgørende, at vi fra europæisk side vedbliver at sende et krystalklart signal om vores fortsatte støtte
til Ukraine – på alle områder – og at vi fastholder USA’s engagement.
Drøftelserne om sikkerhed og forsvar forventes at følge op på det ekstraordinære møde i Det Euro-
pæiske Råd den 6. marts 2025 om at styrke Europas forsvarsparathed markant inden for de næste
5 år. Stats- og regeringslederne forventes at berøre mobilisering af finansiering, adresseringen af
kritiske kapabilitetshuller og styrkelsen af den europæiske forsvarsteknologiske og industrielle
base.
Et andet vigtigt punkt på dagsordenen forventes at være Mellemøsten, hvor jeg forventer, at stats-
og regeringscheferne vil adressere de seneste alvorlige udviklinger i regionen. Fra dansk hold er
det vigtigt, at der opnås en holdbar våbenhvile, således at frigivelsen af gidsler kan forsætte, samt
at adgangen til nødhjælp i Gazastriben sikres.
Jeg forventer, at drøftelserne af EU’s konkurrenceevne vil følge op på konklusionerne fra mødet i
Det Europæiske Råd den 20. marts 2025. Denne gang vil fokus formentlig være på styrkelse af
EU’s konkurrenceevne og det indre marked.
Endelig vil jeg bemærke, at migration endnu en gang er på dagsordenen. Det er vigtigt, at der lø-
bende bliver fulgt op på vores drøftelser, og at vi fastholder det nuværende momentum for at imø-
degå irregulær migration. Vi vil fra dansk side atter engagere os aktivt i forberedelserne.
Der er dermed også denne gang tale om en omfattende dagsorden med vigtige emner. Jeg vil som
europaminister engagere mig aktivt i at forberede topmødet og ser frem til drøftelserne på rådsmø-
det.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 29
FOLKETINGET OFFENTLIGT
3. Retsstatsprincippet i Ungarn/Artikel 7
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20241) – Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 37, senest behandlet
i EUU 15/11-24)
Europaministeren (Marie Bjerre): Som vi tidligere har drøftet, er situationen i Ungarn i forhold til
EU’s grundlæggende værdier og retsstatsprincippet desværre fortsat meget bekymrende. Derfor
fortsætter artikel 7-proceduren mod Ungarn, der blev iværksat i 2018.
Den sidste høring af Ungarn i Rådet blev gennemført i juni 2024, og der var en statusdrøftelse i no-
vember 2024. Men den negative udvikling i Ungarn er desværre ikke blevet vendt. Derfor er jeg
glad for, at det polske formandskab har sat en ny høring af Ungarn på dagsordenen. Det er vigtigt,
at vi fastholder det politiske pres på den ungarske regering.
Regeringen ser med stor alvor på Ungarns manglende respekt for de grundlæggende værdier, her-
under retsstatsprincippet. Jeg vil derfor selvfølgelig deltage aktivt i høringen og udtrykke regerin-
gens fortsatte bekymring over situationen, ligesom jeg vil bakke op om at fortsætte artikel 7-proce-
duren, så længe det er nødvendigt.
Christian Friis Bach (V): Kan man stadig væk have enstemmighedsafgørelser, hvis et lands
stemmerettigheder bliver suspenderet?
Er det rigtigt forstået, at de tilbageholdte midler på 18,2 mia. euro udløber efter 2 år, og så får Un-
garn dem ikke? Og kan vi i så fald sende dem til Ukraine?
Søren Søndergaard (EL): Siden samlenotatet blev skrevet, har Ungarn taget yderligere et skridt
ved at påbegynde udmeldelsen af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Så vidt jeg forstår, kan
man ikke være medlem af EU uden at anerkende den europæiske menneskerettighedskonvention.
Kan man være medlem af EU uden at anerkende ICC? Det betyder jo, at man træder ud af et ker-
neelement i opretholdelsen af international lov, som officielt er EU’s formål. Det kan få en lang
række konsekvenser for borgere og deres retssikkerhed i forhold til EU. Jeg synes, at den sag er
for vigtig til ikke at blive taget op på EU-plan i forbindelse med dette rådsmøde. Det er jo ikke bare
et spørgsmål om, at Netanyahu kan komme til Ungarn, uden at man gør noget. Kan vi have en si-
tuation, hvor Putin kan tage til Ungarn? Det ville være meget mærkeligt. Vil ministeren tage det op
på rådsmødet, og overvejer regeringen, hvad man kan gøre? Det rejser også spørgsmålet om,
hvordan man går videre fra artikel 7 stk. 1 til artikel 7 stk. 2, hvor andre og mere alvorlige ting er på
spil for Ungarn.
Europaministeren (Marie Bjerre): Til Christian Friis Bach: De tilbageholdte midler bortfalder efter
2 år, og en række midler står til at bortfalde fra Ungarn. De midler vil gå tilbage til budgettet. Hvis
man skal bruge dem på Ukraine, vil det kræve en ny beslutning.
Hvis man fratager Ungarn stemmeretten, vil Ungarn ikke kunne stemme, men der vil stadig væk
skulle være enstemmighed blandt de øvrige lande.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 30
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Til Søren Søndergaard: Anerkendelse af ICC er i hvert fald en betingelse for at blive optaget i EU.
Lige nu forbryder Ungarn sig desværre mod rigtig meget, som er en betingelse for at være med-
lem. ICC er en del af vores fælles udenrigspolitik, som man skal tilslutte sig, og det gør Ungarn
desværre ikke.
Søren Søndergaard spørger også, om man kunne gå videre. Det er ottende gang, vi har en rets-
statshøring under artikel 7 stk. 1. Næste skridt ville være en fælles udtalelse i Rådet om, at Ungarn
vedvarende bryder med EU’s grundlæggende rettigheder og værdier. Det vil kræve 21 medlems-
lande. Næste skridt igen ville være at fratage Ungarn stemmeretten. Jeg har bemærket, at den ty-
ske kansler, Friedrich Merz, har udtalt sig om det. Jeg synes selv, det er interessant. Min vurdering
er dog, at der ikke vil være opbakning til at gå de yderligere skridt endnu.
Sascha Faxe (ALT): Vil Ungarns udmeldelse af ICC blive taget op på rådsmødet? Udmeldelsen vil
betyde, at Ungarn vil modarbejde retsforfølgelserne i kølvandet på krigen i Ukraine og hele det
retsarbejde, som vi alle sammen bidrager til ved at indsamle dokumentation på krigsforbrydelserne
osv. Det er kontraproduktivt i forhold til det, hele fællesskabet arbejder med, og det er i min optik
derfor ret afgørende, at det kommer op i dette forum.
Søren Søndergaard (EL): Spørgsmålet om ICC vedrører også hele udvidelsen. Hvordan kan man
stille det krav til lande, der skal melde sig ind i EU, hvis de ved, at de dagen efter bare kan trække
sig ud? Hvis ikke der meget snart sker noget i forhold til Ungarn, må optagelsen af nye medlems-
lande være betinget af, at man får en eksklusionsparagraf i foreningen. Hvis man ikke har det, viser
Ungarn, hvor langt man kan gå i forhold til ikke at respektere forudsætningerne for overhovedet at
komme ind i foreningen. Kan vi som udvalg anmode om at få Udenrigsministeriets overvejelser om,
hvordan man forholder sig til problematikken? Det er nødt til at blive taget op – vi kan ikke på den
ene side støtte Ukraine, og på den anden side have et medlemsland, som ikke vil retsforfølge dem,
der begår krigsforbrydelser i Ukraine.
Europaministeren (Marie Bjerre): Til Sascha Faxe og Søren Søndergaard: Jeg deler bekymrin-
gen i forhold til Ungarn og udmeldelsen af ICC. Det er afgørende, at medlemslande efterlever EU’s
grundlæggende værdier, og den fælles udenrigspolitik indebærer, at man er medlem af ICC. Vi for-
søger løbende at arbejde sammen med ligesindede og med Kommissionen om at udvide værktøjs-
kassen i forhold til Ungarn. Noget af det handler om at tilbageholde midler, noget andet er at fort-
sætte de igangværende processer og artikel 7. Retningen går hen imod at tage de næste skridt.
Vi vil meget gerne videre med udvidelsen, men kan man dagen efter bare være ligeglad med EU’s
grundlæggende værdier, rettigheder og regler? Der er ikke bestemmelser i traktaten om, at man
kan smide en medlemsstat ud. Vi lægger heller ikke op til at lave de traktatændringer. Men der lig-
ger nogle værktøjer – f.eks. kan vi fratage stemmeretten. Vi er bare indtil videre ikke kommet dertil,
men det kan jo være, at man kommer det.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 31
FOLKETINGET OFFENTLIGT
4. Den landespecifikke retsstatsdialog
− Politisk drøftelse
KOM (2024) 0800
Europaministeren (Marie Bjerre): Der er lagt op til en drøftelse af fire landekapitler i Kommissio-
nens retsstatsrapport fra 2024. Det drejer sig om kapitlerne om Slovakiet, Finland, Sverige og Bel-
gien. Det er sidste landespecifikke drøftelse, der vil være baseret på Kommissionens retsstatsrap-
port fra 2024.
Min forventning er, at vi som ved tidligere landespecifikke drøftelser får en konstruktiv drøftelse og
dialog. Jeg regner med, at der vil være størst fokus på Slovakiet på grund af bekymringer omkring
udviklingen i retsstatssituation i landet.
Jeg vil engagere mig i drøftelsen. Retsstatsdialogen er et vigtigt værktøj til beskyttelse af retsstats-
princippet, og det støtter vi fra dansk side selvfølgelig op om.
Retsstatsdialogen muliggør, at medlemslandene løbende ser hinanden efter i sømmene, og bidra-
ger derigennem til at sikre, at retsstatsprincippet efterleves i EU. Vi vil også under dansk formand-
skab have disse drøftelser på dagsordenen baseret på den næste retsstatsrapport, der forventes
ultimo juli 2025.
Christian Friis Bach (V): Hvordan vil man engagere sig i drøftelsen om Slovakiet?
Europaministeren (Marie Bjerre): Jeg har tænkt mig at engagere mig aktivt i drøftelsen om Slo-
vakiet. Jeg har besøgt Slovakiet på min rundrejse, hvor jeg mødtes med oppositionen og forskel-
lige aktører, som har fortalt mig om situationen i landet. Nu har vi de syv konkrete anbefalinger til
Slovakiet, og der er behov for en række forbedringer. Afhængigt af hvilken retning drøftelsen går,
forestiller jeg mig, at jeg vil fokusere på bl.a. retsvæsenets uafhængighed og korruption.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 32
FOLKETINGET OFFENTLIGT
5. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime
− Vedtagelse
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 91 (spm. om omkostningerne ved det
spanske forslag til ændring af forordning om Rådets sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 92 (spm. om det spanske finansielle bidrag til
forslag til ændring af forordning om Rådets sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 93 (spm. om forsinkelse af
lovgivningsarbejdet ved det spanske forslag til ændring af forordning om Rådets
sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 94 (spm. om omkostninger for de nationale
parlamenter ved forslag til ændring af forordning om Rådets sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 95 (spm. om præcedens af det spanske
forslag til ændring af forordning om Rådets sprogregime)
EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 96 (spm. om risiko for langsommeligt
lovgivningsarbejde ved ændring af forordning om Rådets sprogregime)
Europaministeren (Marie Bjerre): Punktet handler om den spanske anmodning om at optage ca-
talansk, baskisk og galicisk som officielle EU-sprog. Forslaget er sat på til vedtagelse. Det er i øje-
blikket uklart, om der er den nødvendige enstemmighed.
For at undgå, at optagelsen af de tre sprog åbner op for, at sagen kan skabe usikkerhed om sprog i
andre medlemslande, har Spanien udarbejdet syv kriterier, der fremhæver de tre sprogs særegen-
hed. Bl.a. skal sproget
• have sin historiske oprindelse i det land, der ansøger om medtagelsen.
• have været forfatningsmæssigt officielt i medlemsstaten i mindst 20 år.
• have haft officiel status, før medlemsstaten begyndte forhandlinger om tiltrædelse i EU.
• være et officielt arbejdssprog i den nationale regering.
Medlemsstaten skal selv betale for omkostningerne, hvilket Spanien har erklæret sig villig til.
Regeringen støtter som udgangspunkt medlemsstaternes ønsker om optagelse af nationale sprog
som officielle sprog i EU, så længe de pågældende sprog er reelt repræsentative for en betydelig
del af befolkningen og reelt anvendes i national sammenhæng. På baggrund af de kriterier, som
Spanien har fremstillet, vil regeringen ikke stille sig i vejen for konsensus i Rådet, hvis der kan op-
nås enighed.
Regeringen støtter, at der sikres en juridisk holdbar løsning inklusive i forhold til klargøring af, at
Spanien påtager sig alle udgifter forbundet med forslaget. Et stort flertal af medlemslande har
grundlæggende samme tilgang som Danmark.
Christian Friis Bach (V): Vi håber, at Grønland og Færøerne bliver medlem af EU en dag. Som
jeg forstår det, skal deres sprog med disse kriterier være indskrevet i Grundloven, for at de kan
blive til EU-sprog. Men det er nok noget ude i fremtiden, vi skal drøfte det.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 33
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Søren Søndergaard (EL): Jeg elsker formuleringen om, at Danmark ikke vil stille sig i vejen for
konsensus i Rådet, og at det ovenikøbet er den generelle holdning blandt landene. Hvad mener
regeringen egentlig? Støtter regeringen det, eller vil man bare ikke stille sig i vejen?
Europaministeren (Marie Bjerre): Til Christian Friis Bach: Jeg antager, at det vil være som med-
lem under Danmark og ikke som selvstændige stater. Mig bekendt ønsker hverken Færøerne eller
Grønland at melde sig ind i EU. Grønland meldte sig jo selv ud i 1986. Så jeg anser det for at være
et hypotetisk spørgsmål.
Til Søren Søndergaard: Vi havde helst været forslaget foruden, men vi kan også godt forstå, hvor-
for spanierne ønsker forslaget. Vi stiller os ikke i vejen for det. Er det at støtte det? Det er det må-
ske nok, men vi gør ikke noget for at promovere forslaget.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 34
FOLKETINGET OFFENTLIGT
6. Rådskonklusioner om styrkelse af EU’s demokratiske resiliens
− Drøftelse og vedtagelse
Europaministeren (Marie Bjerre): Punktet er meget sent blevet tilføjet til dagsordenen. Det drejer
sig om rådskonklusioner om styrkelse af EU’s demokratiske modstandskraft, som det polske for-
mandskab har taget initiativ til.
Formålet er, at konklusionerne kan fungere som et samlet indspil fra Rådet til Kommissionens
kommende forslag om et europæisk demokratiskjold. De har været forhandlet på teknisk niveau
over de sidste par måneder.
Danmarks indspil i forhandlingerne har bl.a. fokuseret på styrket bekæmpelse af påvirkning i EU,
styrket fokus på frie, uafhængige medier som en vigtig demokratisk infrastruktur og stærke referen-
cer til vigtigheden af en velfungerende retsstat for demokratisk modstandsdygtighed.
Alt i alt er vi fra dansk side tilfredse med konklusionerne, som vi mener indeholder de rigtige ele-
menter. Vi kan derfor støtte deres vedtagelse.
Grunden til, at konklusionerne så sent er blevet tilføjet dagsordenen, er, at Ungarn og Slovakiet i
denne uge har oplyst, at de ikke kan støtte konklusionerne. De to lande har argumenteret med, at
de ser en risiko for, at konklusionerne også griber ind i områder tæt forbundet med national suve-
rænitet.
Derfor ser det polske formandskab nu behov for en drøftelse af konklusionerne på politisk niveau,
så der forhåbentlig kan opnås enighed om konklusionernes vedtagelse på rådsmødet i stedet. Der
er dog ingen garanti for, at det rent faktisk vil ske. I det tilfælde vil det polske formandskab forment-
lig omdanne konklusionerne til formandskabskonklusioner støttet af 25 medlemslande.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
7. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 35
FOLKETINGET OFFENTLIGT
8. Siden sidst
Europaministeren (Marie Bjerre): Regeringen har deltaget i tre retssager ved EU-Domstolen,
hvor der er kommet udtalelser fra Domstolens generaladvokat.
Domsafsigelse i alle tre sager forventes at ske i løbet af efteråret.
Underpunkt b) og c) handler om to sager, hvor to domstole i Polen har stillet spørgsmål til EU-
Domstolen om fortolkningen af EU-retten – såkaldte præjudicielle sager.
Sagerne er en del af det sagskompleks om domstolenes uafhængighed i Polen, som EU-Domsto-
len i de senere år har behandlet, og som udspringer af de domstolsreformer, der fandt sted i Polen
i slutningen af 2010’erne
Det er sager, som regeringen har deltaget aktivt i.
a) Orientering om domstolssag ved EU-Domstolen: C-92/23, Kommissionen mod
Ungarn (Klubradio)
EUU alm. del (20222) – Bilag 645 (notat om intervention i sag ved EU-Domstolen)
Europaministeren (Marie Bjerre): Sagen er et traktatbrudssøgsmål anlagt af Kommissionen mod
Ungarn, hvor regeringen har interveneret til støtte for Kommissionen.
Sagen handler om de ungarske myndigheders afslag på tildeling af sendetilladelse til en regerings-
kritisk radiostation, Klúbrádio. Ifølge Kommissionen er afslaget både i strid med forskellige EU-di-
rektiver om elektronisk kommunikation og den grundlæggende ret til mediefrihed og medieplura-
lisme i artikel 11 i Charteret om grundlæggende rettigheder.
I forslaget til afgørelse kommer generaladvokaten frem til, at afslaget er i strid med direktiverne om
elektronisk kommunikation, og at Ungarn derfor kan dømmes for traktatbrud. Omvendt finder gene-
raladvokaten ikke, at Kommissionen har løftet bevisbyrden for, at afslaget på sendetilladelsen er i
strid med retten til mediefrihed og mediepluralisme i artikel 11 i Charteret om grundlæggende ret-
tigheder.
Generaladvokatens vurdering er dermed en anden end regeringens, som i sagen har argumente-
ret for, at afslaget på sendetilladelse til Klúbrádio har medført en krænkelse af mediefriheden og
mediepluralismen.
Jeg vil henvise til det notat om sagen, som blev oversendt til udvalget den 21. juli 2023.
b) Orientering om domstolssag ved EU-Domstolen: C-225/22, AW ”T”
EUU alm. del (20211) – Bilag 677 (notat om afgivelse af indlæg i sag ved EU-
Domstolen)
Europaministeren (Marie Bjerre): Sagen omhandler Polen, og Domstolen skal afgøre, om en un-
derordnet ret har kompetence til at vurdere, om en overordnet ret lever op til EU-rettens krav til
domstoles uafhængighed. Dette blev bekræftet af generaladvokaten, der udtalte, at en underordnet
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 36
FOLKETINGET OFFENTLIGT
ret har kompetence til at foretage en sådan vurdering. Generaladvokaten slår også fast, at mang-
lende uafhængighed hos en overordnet ret kan betyde, at den underordnede ret skal se bort fra
domme truffet af den overordnede ret.
Jeg kan henvise til det notat om sagen, som blev oversendt til udvalget den 29. juli 2022.
c) Orientering om domstolssag ved EU-Domstolen: C-521/21, Rzecznik Praw
Obywatelskich
EUU alm. del (20211) – Bilag 253 (notat om afgivelse af indlæg i sag ved EU-
Domstolen)
Europaministeren (Marie Bjerre): Sagen vedrører en procedure for udnævnelse af dommere,
som blev indført med domstolsreformerne i Polen. Proceduren indebar bl.a., at alle dommere ud-
nævnes af et domstolsråd med tætte forbindelser til den lovgivende magt.
Ifølge generaladvokaten er en sådan procedure ikke i sig selv nok til at rejse tvivl om uafhængighe-
den af de dommere, der udnævnes efter proceduren. Vurderingen af, om en dommer er uaf-
hængig, skal i stedet tage hensyn til alle relevante omstændigheder i forbindelse med dommerens
udnævnelse.
Jeg kan i øvrigt henvise til det notat om sagen, som blev oversendt til udvalget den 27. januar
2022.
Dertil vil jeg nævne, at regeringen den 30. april 2025 indleverede sit interventionsindlæg i det trak-
tatbrudssøgsmål, som Kommissionen har anlagt mod Ungarn vedrørende den såkaldte suveræni-
tetslov, og som jeg også tidligere har omtalt for udvalget. I den sag afholdes der retsmøde ved EU-
Domstolen den 16. september 2025, hvor regeringen forventer at deltage.
d) Orientering om LGBT+ erklæringer mod Ungarn
Europaministeren (Marie Bjerre): Jeg vil kort informere om to erklæringer om LGBT+-tiltag i Un-
garn, som Danmark vil tilslutte sig.
Den ene, som er på ministerniveau og forventes offentliggjort i forbindelse med GAC-rådsmødet
den 27. maj 2025, er en fælleserklæring fra en bred skare af medlemslande, der udtrykker stærke
bekymringer vedrørende de lovændringer, der blev vedtaget af det ungarske parlament i marts
2025, og som krænker LGBT+-mindretallets rettigheder, herunder forsamlings- og ytringsfriheden
samt retten til privatliv. Lovændringerne betyder reelt et forbud mod Budapest Pride.
Den anden erklæring er et lokalt tiltag blandt en lang række ambassader i Budapest inklusive en
række ikke-EU-lande til støtte for LGBT+-personer og Budapest Pride. Den danske ambassade i
Budapest vil tilslutte sig erklæringen, som ventes offentliggjort ultimo juni 2025.
Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel): Nederlandene har taget initiativ til et brev, hvor man tager
afstand fra Ungarns beslutning, og det brev støtter Europaudvalget sammen med andre lande.
32. europaudvalgsmøde 23/5 2025
Side 37
FOLKETINGET OFFENTLIGT
Europaministeren (Marie Bjerre): Tak for orienteringen. Det er vigtigt, at vi fastholder fokusset. Vi
har gentagne gange drøftet situationen i Ungarn her i udvalget. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det,
vi ser i Ungarn, er meget alarmerende og bekymrende.
e) Orientering om topmødet den 19. maj 2025 mellem EU og Storbritannien
Europaministeren (Marie Bjerre): Den endelige topmødepakke – som først landede lige op til
topmødets start – flugter i det store og hele med det, jeg orienterede udvalget om den 16. maj
2025. Vi kan fra dansk side umiddelbart være godt tilfredse, og jeg vil kort fremhæve nogle af de
centrale elementer.
På topmødet indgik EU og Storbritannien et sikkerheds- og forsvarspartnerskab, som lægger op til
styrket samarbejde og koordination på en lang række områder. På grund af sikkerhedssituationen
har vi prioriteret det højt fra dansk side, og jeg er glad for, at det nåede i mål.
EU og Storbritannien blev også enige om en 12-årig forlængelse af den nuværende aftale om far-
vandsadgang. Det sikrer stabilitet for danske og europæiske fiskere helt frem til 2038 og er et godt
resultat for den danske fiskeriindustri. Parterne blev dertil bl.a. enige om at arbejde for dybere inte-
gration af Storbritannien i EU’s el-marked, kobling af EU’s og Storbritanniens kvotehandelssyste-
mer samt indgåelse af en SPS-aftale (aftale om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige
foranstaltninger). På alle tre områder har Storbritannien accepteret løbende tilpasning til EU’s reg-
ler. Igen er der tale om gode resultater for Danmark.
Det forventes nu, at EU og Storbritannien vil igangsætte en række arbejdsspor, der skal følge op
på de forskellige elementer af topmødepakken. Jeg vil løbende holde udvalget orienteret om udvik-
lingen.
Mødet sluttede kl. 12.20.