MOF alm. del - svar på spm. 825 om den juridiske analyse af udkast til Bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder, hvormed fiskeri med bundslæbende redskaber fra den 1. juli 2025 ikke længere tillades i en række marine Natura 2000-områder

Tilhører sager:

Aktører:


MOF alm. del - svar på spm. 825.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/mof/spm/825/svar/2149388/3042465.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
J.nr. 2025 - 2444
Den 17. juni 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 14. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 825 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren dele den juridiske analyse, der ligger til grund for, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har ændret sin tilgang til fiskeriregulering inden for marine Natura 2000-områder, som det
kommer til udtryk i udkast til Bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områ-
der, hvormed fiskeri med bundslæbende redskaber fra den 1. juli 2025 ikke længere tillades i en række
marine Natura 2000-områder, jf. Høringsportalen, den 1. maj 2025, Aftale om Danmarks Havplan fra
juni 2023, samt udvalgsbehandlingen af B102, folketingsåret 2023-24?”
Svar
I henhold til habitatdirektivet er Danmark forpligtet til at opnå ”gunstig bevaringsstatus” for otte marine
habitattyper. Dette sikres bl.a. ved at indføre beskyttende foranstaltninger i form af regulering af fiske-
riet. Miljø- og Ligestillingsministeriet har udpeget en række marine Natura 2000-områder for beskyt-
telse af blandt andet bundhabitater. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er forpligtet til at
indføre den nødvendige fiskeriregulering, som kan medvirke til opnåelse af ”gunstig bevaringsstatus”
for de marine habitattyper, som er på udpegningsgrundlaget for de enkelte områder.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har hidtil indført fiskeriregulering på kortlagte revstruk-
turer i Natura 2000-områderne. Udkastet til Bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine natur-
beskyttede områder har til formål at beskytte alle kortlagte bundhabitater på udpegningsgrundlaget i 51
kystnært beliggende Natura 2000-områder.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 825
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25