Orientering til udvalget om partnerskabets anbefalinger, fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 222495
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
17. juni 2025
Til Folketingets Kulturudvalg
Som I ved, lancerede regeringen i august sidste år en første bølge af initiativer, der skal
lette byrder for foreningslivet, herunder nedsættelsen af et partnerskab. Partnerskabet
består af 22 organisationer fra idræts- og foreningsliv mv., og har haft til opgave at
komme med anbefalinger til regler og byrder, der kan fjernes, samt foreslå nye, under-
støttende tiltag. Partnerskabet er sekretariatsbetjent af Kulturministeriet.
Jeg vil gerne orientere jer om, at partnerskabet nu har afsluttet sit arbejde i denne om-
gang, og at jeg i dag har haft fornøjelsen af at tage imod partnerskabets anbefalinger på
vegne af regeringen. Anbefalingerne er blevet til på baggrund af et grundigt arbejde i
partnerskabet og med inddragelse af myndigheder og praktikere fra organisationernes
bagland, der har problemstillingerne inde på livet i det daglige. Anbefalingerne er ved-
lagt til jeres orientering.
Som kulturminister er jeg meget optaget af, at vi får taget livtag med bøvl og bureau-
kratiske byrder for frivillige og foreninger. Jeg ser derfor meget frem til nærlæse de en-
delige anbefalinger, som regeringen herefter vil følge op på.
I den forbindelse vil jeg gerne takke for jeres store interesse og engagement og ser frem
til vores fortsatte konstruktive dialog i opfølgningen på anbefalingerne. Så vi i fælles-
skab kan styrke de frivillige kræfter og sætte foreningslivet fri.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
KUU Alm.del - Bilag 212
Kulturudvalget 2024-25


PARTNERSKABETS
ANBEFALINGER
Offentligt
KUU Alm.del - Bilag 212
Kulturudvalget 2024-25
Side 2
Forord
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) nedsatte i august 2024 et part-
nerskab med foreningslivet som led i udmelding af en første bølge af initiativer, der skal
gøre livet lettere for frivillige og foreninger. Partnerskabet fik til opgave at komme med
anbefalinger til regler og byrder, der skal fjernes fra det frivillige idræts- og foreningsliv,
samt at foreslå nye tiltag, som understøtter foreningslivet og frivilligheden i bred for-
stand. Regeringen har forpligtet sig til at følge anbefalingerne eller forklare, hvis det
ikke er muligt.
Partnerskabet favner foreningslivet bredt og omfatter foreninger og organisationer på
tværs af idræts-, kultur- og fritidsliv, social-, sundheds- og ældreområdet, diakoni samt
markeder og festivaler mv. Partnerskabets består af: Civilsamfundets Brancheforening,
Danmarks Cirkus Direktør Forening, Danmarks Tivoli Forening, Dansk Diakoniråd,
Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Live, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Seniorer, DATS –
Dansk Amatør Teater og Scenekunst, DGI, Danmarks Idrætsforbund, Friluftsrådet, Fri-
villigrådet, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, ISOBRO, KAB, KL, Sam-
menslutningen af By- og Markedsfester og Ældresagen. Kulturministeriet har sekretari-
atsbetjent partnerskabet.
Partnerskabet har siden nedsættelsen behandlet en række byrder og udfordringer for
foreningslivet og mødtes både i den brede kreds samt i mindre praktikergrupper bestå-
ende af ansatte og frivillige fra partnerskabets bagland. På baggrund af drøftelserne er
udarbejdet en række anbefalinger fra partnerskabet, der retter sig mod staten, kommu-
nerne og foreningslivet.
Partnerskabet har i alt 51 anbefalinger, der vedrører temaerne banker, skat mv., arran-
gementer og festivaler, rekruttering og fastholdelse af flere frivillige, GDPR, statslige
rammer og kommunale regler og praksisser, foreningernes egne regler samt værn mod
nyt bureaukrati. Langt hovedparten af anbefalinger står et samlet partnerskab bag,
men der er også enkelte forslag, hvor partnerskabet af forskellige grunde er delt.
Partnerskabet opfordrer regeringen og Folketinget samt kommunerne og foreningslivet
selv til at tage godt imod anbefalingerne ved at gøre dem til virkelighed og dermed gøre
op med en lang række byrder og bureaukrati for forenings-Danmark. Så de mange frivil-
lige rundt omkring i hele landet kan bruge kræfterne på spejderlejre og gymnastik for
seniorer, festivaler og kræmmermarkeder, støttende fællesskaber for syge eller udsatte
borgere og mange andre vigtige og meningsfulde aktiviteter for og med børn, unge,
voksne og ældre. For vi har brug for et stærkt og levende foreningsliv – også fremover.
Side 3
Anbefalinger
TEMA 1: BANKER
Partnerskabet byder det velkomment, at regeringen med ny lovgivning
har styrket adgangen for foreninger til en basal erhvervskonto, der skal
tilbydes vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Partnerskabet noterer
sig også, at der pågår en evaluering og revidering af Finanstilsynets
vejledning om risikovurdering af foreninger.
Partnerskabet oplever, at der er behov for yderligere tiltag for at lette
byrder for foreningerne på bankområdet, og særligt når det gælder hvid-
vaskreglerne. EU's hvidvaskdirektiv, som Danmark er forpligtet til at
implementere, pålægger bankerne at kende deres kunder for at hindre
hvidvask mv. Bankernes kundekendskabsprocedurer opleves dog unødigt
tunge, og mange foreninger oplever at bruge mange ressourcer på doku-
mentation.
Side 4
Anbefaling 1: Enklere risikovurdering af foreninger
Finanstilsynet udgav i 2022 en vejledning om risikovurdering af foreninger, der skulle
lette byrder for både foreninger og virksomheder, når de skal gennemføre kundekend-
skabsprocedurer. Flere organisationer oplever dog fortsat, at der skal bruges mange res-
sourcer på dokumentation til bankerne, og der er en opleves af, at vejledningen ikke bli-
ver brugt. Partnerskabet efterspørger derfor, at vejledningen bliver grundigt evalueret
med henblik på, om den lever op til sit formål. Partnerskabet anbefaler samtidig, at ban-
kerne forpligtes til at anvende Finanstilsynets vejledning til risikovurdering af forenin-
ger gennem lov- eller bekendtgørelsesændring.
Anbefaling 2: Udbygning af CVR for foreninger (’foreningsjournal’)
I forlængelse af ovenstående anbefaler partnerskaber en digital registreringsløsning,
hvor CVR-registret udbygges, så banker og andre relevante aktører kan hente oplysnin-
ger om foreningerne ét sted. Det skal lette arbejdsbyrden for foreningerne, så de ikke
længere skal indsende de samme oplysninger flere gange. Ambitionen er, at løsningen
også på sigt vil kunne benyttes af offentlige myndigheder i forbindelse med tildeling af
støtte til foreninger.
Anbefaling 3: Vejledning om tegningsberettigede
Som led i kundekendskabsprocedurer oplever foreninger, at der skal indhentes identifi-
kationsoplysninger om hele deres bestyrelse. Partnerskabet anbefaler, at bankerne vej-
ledes om, at det i udgangspunktet alene er foreningens tegningsberettigede, som banken
skal identificere og indhente oplysninger om, forudsat at det fremgår af foreningens ved-
tægter, hvem de tegningsberettigede er (fx formand og kasserer i forening).
Anbefaling 4: Håndtering af kontanter
Flere medlemmer af partnerskabet oplever udfordringer og høje omkostninger i forbin-
delse med kontanthåndtering. Antallet af kontantkasser er faldet, og mange bankfilialer
er blevet kontantløse, hvilket gør det besværligt at aflevere penge i banken. Samtidig er
gebyrerne for kontanthåndtering ofte høje. Partnerskabet anbefaler, at bankerne får for-
bud mod at opkræve gebyrer for kontanthåndtering, og at banker forpligtes til at tilbyde
kontanthåndtering via kontantkasser i alle dele af landet.
Side 5
TEMA 2: SKAT MV.
Partnerskabet oplever en række udfordringer på skatteområdet, hvor
eksempelvis ansøgning om momsfritagelse ved afholdelse af velgørende
arrangementer skal sendes til SKAT hvert år, og hvor også skattegrænsen
for godtgørelse af frivillige opleves som værende for lav.
Side 6
Anbefaling 5: Godtgørelse af frivilliges udlæg
Frivillige kan i dag skattefrit og uden at vise dokumentation modtage godtgørelse fra
foreningen for visse udgifter, de pågældende afholder for foreningen. Enkelte medlem-
mer af partnerskabet oplever, at niveauet er for lavt i forhold til de udgifter, nogle frivil-
lige har. Dette medfører unødigt meget bøvl og bureaukrati for de frivillige og forenin-
gen. Det gælder både de nøglefrivillige, der skal udfylde og sende mange papirer rundt,
og for de nøglefrivillige, der skal håndtere alle bilagene. Partnerskabet anbefaler, at reg-
lerne forenkles, så der ikke er særskilte satser for henholdsvis telefon/it, administration
og beklædning men en samlet sats for skattefri og udokumenteret godtgørelse af frivilli-
ges udgifter, og at grænsen, for hvad frivillige i alt kan modtage i godtgørelse, løftes fra
de ca. 6.800 kr. i dag til 10.000 kr. årligt (pl-reguleret).
Anbefaling 6: Fribeløb til foreninger
Foreninger er skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst fra fx entreindtægter, indtæg-
ter ved salg af mad og drikkevarer ved arrangementer mv. I det omfang foreningen mv.
anvender midlerne til almenvelgørende formål, betaler foreningen ikke skat. Partner-
skabet anbefaler at skattefritage foreningers indtægter under en bagatelgrænse.
Anbefaling 7: Flerårig momsfritagelse mv.
Interessenter fra arrangørområdet peger på det årlige krav om at ansøge om momsfrita-
gelse ved årlige velgørende arrangementer mv. som ressourcekrævende. Dette selvom
mange arrangementer er en gentagelse af tidligere år, hvorfor ansøgningen lægger et
unødigt arbejde over på arrangører. Partnerskabet anbefaler, at der indføres 3-årige af-
gørelser for ansøgning om momsfritagelse ved gentagne arrangementer. Partnerskabet
anbefaler videre, at der gives mulighed for at hensætte et beløb, evt. en procentdel af
overskud, omsætning eller lignende, fra et arrangement til opstart af næste års arrange-
ment.
Anbefaling 8: Bedre rammer for indsamlinger
Medlemmer af partnerskabet oplever en række udfordringer på indsamlingsområdet i
forhold til indsamlingstilladelser mv. Partnerskabet anbefaler flerårige indsamlingstil-
ladelser, og at det sikres, at landsorganisationer kan søge indsamlingstilladelse på
vegne af lokalforeninger. Partnerskabet anbefaler også, at der ses på gebyrer og revisi-
onskrav, og at det sikres, at det fremover ikke skal være nødvendigt at søge både tilla-
delse hos Indsamlingsnævnet og SKAT om momsfritagelse til et kræmmermarked eller
lignende. Endelig anbefaler partnerskabet, at det bliver tydeligere f.eks. gennem vejled-
ning om, hvornår der skal søges indsamlingstilladelse.
Anbefaling 9: Minimumsgrænse for gaver
Det opleves for nogle frivillige og foreninger som en ærgerlig barriere, at der skal indbe-
rettes gaver mv. til skat, når en forening ønsker at give en erkendtlighed til en frivillig
for en stor indsats. Nogle medlemmer af partnerskabet – Danske Patienter, ISOBRO og
Dansk Firmaidræt – anbefaler derfor, at der indføres en bagatelgrænse for små gaver til
frivillige, eksempelvis svarende til bagatelgrænsen for mindre personalegoder til løn-
modtagere, der i dag kan modtage fx julegaver under en vis værdi.
Side 7
TEMA 3: ARRANGEMENTER OG FESTIVALER
Partnerskabet er meget optaget af, at det skal være lettere for foreninger at
planlægge og holde arrangementer som markeder, festivaler, idrætsstæv-
ner, spejderlejre mv. Partnerskabet oplever behov for en række lempelser,
enklere ansøgningsprocesser og bedre vejledning til kommuner og forenin-
ger, herunder færre og flerårige tilladelser, løft af minimumsgrænser mv.
Det gælder især i forhold til bygningsreglementets krav om betingelser,
men også bredere i forhold til politi, støj, veje mv. Partnerskabet bemærker
samtidig, at det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem fx brandreglerne
på byggeområdet og kravene på beredskabsområdet.
Partnerskabet byder det i den forbindelse velkomment, at regeringen som
led i første bølge af initiativer og i tæt dialog med partnerskabet har un-
dersøgt muligheden for, at de hyppigste tilladelser kan være flerårige ved
faste tilbagevendende arrangementer, så der ikke skal søges igen og igen,
hvis der ikke er væsentligt ændringer.
Partnerskabet byder det også velkomment, at regeringen som led i første
bølge har udmeldt en række lempelser af bygningsreglementet. Konkret at
bygningsreglementets brandkrav ikke skal gælde for scener mv. til under
500 personer, at der er ses på, hvordan der kan indføres ’gensidig anerken-
delse’, så tilladelser efter bygningsreglementet, der bliver givet til at af-
holde mindre festivaler eller foreningsarrangementer for op til 1.000 perso-
ner, som udgangspunkt også skal være gyldige i andre kommuner, og at
der udarbejdes operationelle vejledninger målrettet frivillige og ikke-pro-
fessionelle aktører.
Side 8
Lempelser og forenkling af bygningsreglementet
Anbefaling 10: Særskilt reglement for midlertidige arrangementer
Bygningsreglementets krav og betingelser til både midlertidige arrangementer og per-
manent byggeri behandles i dag i samme regulering. Det kan gøre det vanskeligt at gen-
nemskue, hvilke krav der gælder, ligesom reglerne ikke nødvendigvis er egnede til mid-
lertidige arrangementer som markeder, festivaler, stævner, koncerter, forestillinger og
lignende. Partnerskabet anbefaler derfor, at der udarbejdes et særskilt og forenklet ka-
pitel i bygningsreglementet eller en særskilt bekendtgørelse, som gælder for midlerti-
dige arrangementer på byggeområdet.
Anbefaling 11: Gensidig anerkendelse af byggetilladelser
Partnerskabet noterer sig, at regeringen har undersøgt, hvordan der kan indføres gensi-
dig anerkendelse af tilladelser til arrangementer for op til 1.000 mennesker. Partnerska-
bet anbefaler, at forslaget realiseres, så en tilladelse givet i én kommune som udgangs-
punkt også er gyldig i en anden kommune. Det skal lette byrder for både foreninger og
kommuner. Partnerskabet er opmærksom på, at der fortsat forventeligt vil skulle ske en
sagsbehandling i forhold til de stedlige og lokale forhold omkring konstruktioner mv.
Kommunalbestyrelsen vil på samme vilkår som i dag have beføjelser til endeligt at god-
kende eller afvise arrangementer med tilladelser indhentet fra andre kommuner.
Anbefaling 12: Flerårige godkendelser til midlertidige arrangementer
Partnerskabet anbefaler, at det fremover tydeligt skal fremgå af bygningsreglementet
eller vejledning, at tidligere års godkendelse af et midlertidigt arrangement mv. skal an-
ses for en såkaldt ’præ-accepteret løsning’. Det indebærer, at hvis der ikke er ændringer
i forhold til det tidligere godkendte arrangement, skal der kun ske meddelelse til kom-
munen og ikke fornyet sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen vil på samme vilkår som i
dag have beføjelser til endeligt at godkende eller afvise arrangementer med tilladelser
indhentet fra tidligere år.
Anbefaling 13: Lempelser for overnatning
Partnerskabet oplever en række udfordringer ved bygningsreglementet, blandt andet i
forhold til overnatning i forbindelse med idrætsturneringer mv. Partnerskabet anbefaler
konkret, at der under behørig afvejning af risiko og hensyntagen til sikkerhed lempes i
reglerne fsva. midlertidig overnatning, herunder både i forhold til 50 dages-reglen, over-
natning på 1. sal og i forbindelse med særlige tekniske krav. Beredskabet bør inddrages
i relevant omfang.
Anbefaling 14: Justering af afstandskrav, mål og grænser
Partnerskabet anbefaler, at der under behørig afvejning af risiko og hensyntagen til sik-
kerhed ses på justering af afstandskrav, mål og grænser i bygningsreglementet for mid-
lertidige arrangementer. Dertil er der et ønske om tydeliggørelse af den retlige status af
bygningsreglementets bilag 11, og om at beredskabet bør inddrages i relevant omfang.
Side 9
Anbefaling 15: Udvidet bemyndigelse til beredskabet ved brandsyn
Partnerskabet anbefaler, at der under behørig afvejning af risiko og hensyntagen til sik-
kerheden gives udvidet bemyndigelse til beredskabet ved brandsyn ved midlertidige ar-
rangementer. I arbejdet med at implementere denne anbefaling bør beredskabet inddra-
ges i relevant omfang.
Anbefaling 16: Lempede krav til ibrugtagning mv.
Partnerskabet anbefaler, at der under behørig afvejning af risiko og hensyntagen til sik-
kerhed ses på mulighederne for at lempe kravene til ibrugtagningstilladelse mv. ved
midlertidige arrangementer. Beredskabet bør inddrages i relevant omfang.
Yderligere lempelser med særligt fokus på minimumsgrænser og færre/fler-
årige tilladelser, fx i forhold til støj, politi mv.
Anbefaling 17: Justering af politiets opgaver
Politiet er en central medspiller og myndighed i forbindelse med arrangementer og vare-
tager en række tilladelser og tilsynsopgaver. Partnerskabet anbefaler, at der ses på poli-
tiets rolle i forbindelse med blandt andet godkendelse af forlystelser mv. med henblik på
forenkling og nedjustering, hvor det skønnes sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Anbefaling 18: Styrket vejledning om flerårighed og råden over vejareal
Tilladelse til råden over vej er en af de hyppigste tilladelser, der søges i forbindelse med
arrangementer, og som foreningslivet derfor bruger store mængder tid og ressourcer på
at håndtere. Vejmyndigheden – kommunerne – kan i dag træffe beslutning om, at kon-
certer, kulturelle arrangementer, sportsbegivenheder, loppemarkeder el. lign. ikke kræ-
ver tilladelse, når det gælder offentlige veje, som kommunen har ansvaret for. Dét ek-
sempelvis i forbindelse med tilbagevendende – altså flerårige – arrangementer og tilla-
delser. Partnerskabet anbefaler, at Transportministeriet iværksætter en styrket vejled-
ning til kommunerne og ensretning af praksis til gavn for foreninger og arrangementer.
Anbefaling 19: Servicetjek af regler om lejlighedstilladelser
Restaurationsloven fastsætter blandt andet, at der skal søges ’lejlighedstilladelse’ ved
indendørsarrangementer for mere end 150 personer, hvor der serveres øl og vin, og for
udendørsarrangementer uanset antal deltagere. Partnerskabet anbefaler et servicetjek
af reguleringen i restaurationslovens regler om lejlighedstilladelse med henblik på at
lette byrder hos både foreninger og Politiet, så både ansøgningsprocesser og sagsbehand-
ling lettes. Det kan fx omfatte flerårige tilladelser, løft af minimumsgrænse for inden-
dørsarrangementer, indførelse af minimumsgrænse for udendørsarrangementer mv.
Anbefaling 20: Flerårig dispensation for støj ved arrangementer
Kommunerne kan fastsætte lokale støjforskrifter til regulering af forskellige midlerti-
dige arrangementer, såsom musikarrangementer, filmfremvisninger mv. Arrangører op-
lever, at det kan være besværligt at søge dispensation for disse ved fx festivaler, marke-
der mv. Partnerskabet anbefaler, at kommuner og arrangører vejledes om de mulighe-
Side 10
der, der i dag er for at søge og give flerårige dispensationer ved tilbagevendende, midler-
tidige arrangementer som f.eks. festivaler, markeder, motionsløb, koncerter og forestil-
linger mv.
Delt anbefaling 21: Flerårig/varig landzonetilladelse ved arrangementer
Interessenter fra arrangørområdet har peget på, at arrangører i forbindelse med kræm-
mermarked og lignende skal søge om landzonetilladelse gentagne gange hos de kommu-
nale myndigheder, når et areal bliver benyttet til tilbagevendende formål, der adskiller
sig fra arealets oprindelige formål. Partnerskabet anbefaler at lette byrderne for forenin-
gerne ved fx at sikre klare og smidige retningslinjer for flerårige eller varige tilladelser.
Der kan fx igangsættes en målrettet vejledningsindsats, som skal styrke arrangørers
mulighed for hurtigt og effektivt at kunne ansøge om en flerårig eller varig landzonetil-
ladelse til tilbagevendende arrangementer, så det ikke vil være nødvendigt at ansøge om
tilladelse hvert år. Dertil anbefales det at undersøge mulighederne for at ændre ram-
merne, så færre arrangementer kræver landzonetilladelse.
Et medlem af partnerskabet – Friluftsrådet – er grundlæggende tilhænger af, at man in-
den for de nuværende rammer øger vejledningen og sikrer god og smidig behandling af
ansøgninger. Organisationen kan dog ikke bakke op om, at rammerne direkte ændres,
så nogle arrangementer ikke længere vil kræve en landzonetilladelse. Organisationen
oplever, at det åbne land allerede er under pres fra flere kanter og kan være bekymret
for, at en ændring af rammerne vil kunne starte en glidebane til skade for de grundlæg-
gende tanker om at beskytte det åbne landskab.
Anbefaling 22: Lettere afvikling af aktiviteter i naturen
Foreningslivet afvikler mange aktiviteter i naturen, men oplever, at det kan svært at
gennemskue reglerne og derfor vanskeligt at planlægge og afvikle aktiviteter og arran-
gementer. Fx skelnes der i dag mellem aktiviteter med op til 30 eller 50 deltagere i for-
hold til tilladelse fra lodsejer. Partnerskabet anbefaler, at der i dialog med foreningsliv,
lodsejere og andre interessenter ses på, hvordan det kan gøres enklere at planlægge og
afvikle aktiviteter og arrangementer.
Understøttende tiltag
Anbefaling 23: Én digital indgang i kommunerne
Partnerskabet oplever, at ansøgningsprocessen ved midlertidige arrangementer er me-
get bøvlet og ressourcekrævende. Særligt er det kommunale byggesagsbehandlingssy-
stem – Byg og Miljø (BOM) – tungt at anvende og ikke egnet til midlertidige arrange-
menter. Partnerskabet anbefaler, at den digitale ansøgning til byggeansøgninger målret-
tet midlertidige arrangementer i videst muligt omfang lettes og bliver mere enkel og
overskuelig at anvende. Det kan være et vigtigt første skridt mod en bredere, digital an-
søgningsplatform.
Side 11
Anbefaling 24: Mere foreningsvenlig praksis
Partnerskabet oplever, at der kan være store forskelle på tværs kommunerne i forhold
til praksis og i forhold til, hvordan frivillige bliver mødt og hjulpet. Partnerskabet aner-
kender, at der skal være plads til at tage højde for lokale forskelle til gavn for det lokale
foreningsliv – og plads til lokalpolitiske prioriteringer. Partnerskabet anbefaler alligevel
i forlængelse heraf, at kommunerne understøtter en mere foreningsvenlig praksis, hvor
barren hæves på arrangementsområdet på tværs af kommuner, herunder gennem KL’s
kurser og netværk for sagsbehandlere mv.
Anbefaling 25: Bedre tværgående myndighedssamarbejde lokalt
Afvikling af midlertidige arrangementer involverer dialog med mange forskellige myn-
digheder og med kommunen som den primære indgang for foreningslivet. Partnerskabet
anbefaler, at kommunerne styrker og understøtter godt tværgående, lokalt samarbejde
på tværs forvaltninger og med de kommunale beredskaber mv.
Side 12
TEMA 4: REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF
FLERE FRIVILLIGE
Det er forskelligt, om og i hvilket omfang medlemmer af partnerskabet op-
lever udfordringer med at rekruttere og fastholde frivillige. Det afhænger
også af, om der fx er tale om frivillige kasserere og formænd, som har
meget administrativt arbejde, og hvor det især er vigtigt at mindske admi-
nistrative byrder, eller andre typer frivillige, hvor der kan være behov for
andre tiltag fra både foreningslivet selv og fra statslige og kommunale
myndigheder.
Partnerskabet er her blandt andet optaget af, at værdien af
frivilligt arbejde tænkes ind i både uddannelsessystemet ved kvote 2-pro-
cesser og i beskæftigelsesindsatsen, hvor tilknytning til det frivillige
foreningsliv kan være en vej til arbejdsmarkedet. Partnerskabet byder
det i den forbindelse meget velkomment, at regeringen gennem en bekendt-
gørelsesændring har forbedret muligheden for 13-14-åriges foreningsenga-
gement.
Side 13
Anbefaling 26: Vægt på frivilligt arbejde ved kvote 2-ansøgninger
Partnerskabet finder, at det er vigtigt at synliggøre og anerkende værdien af frivilligt
arbejde. Det gælder også i forhold til unge i uddannelsessystemet. Partnerskabet anbe-
faler derfor, at videregående uddannelser lægger vægt på frivilligt arbejde ved kvote 2-
ansøgninger.
Anbefaling 27: Vejledning om frivillighed og overførselsindkomster
Partnerskabet ønsker, at personer uden for arbejdsmarkedet bruger de muligheder, der
er, for at arbejde frivilligt under ledighedsperioden. Partnerskabet anbefaler derfor, at
der sikres bedre vejledning rettet mod både foreninger og ansatte i beskæftigelsesindsat-
sen om regler og muligheder for frivilligt arbejde for personer på fx dagpenge og andre
overførselsydelser.
Anbefaling 28: Mere frivillighed for personer på overførselsindkomst
Medlemmer af partnerskabet oplever, at det er en udfordring, at der er en for lav time-
begrænsning på, hvor mange timers frivilligt ulønnet arbejde man må udføre, mens man
er på eksempelvis dagpenge. Partnerskabet anbefaler, at loftet, for hvor meget frivilligt,
ulønnet arbejde personer på fx dagpenge som udgangspunkt må lave, løftes.
Side 14
TEMA 5: GDPR
Partnerskabet anerkender, at det er vigtigt, at personoplysninger bliver
håndteret på betryggende vis, men oplever samtidig, at persondatereglerne
er meget svære for foreninger at forstå og anvende i praksis. Reglerne kan
være bøvlede og tage tid fra kerneopgaven for de frivillige. Partnerskabet
anerkender i den sammenhæng, at regeringen har meldt ud, at regeringen
fortsat vil arbejde på EU-niveau for at lempe reglerne for foreningerne og
opfordrer regeringen til fortsat at prioritere indsatsen højt.
Side 15
Anbefaling 29: Lempelser i GDPR for foreninger
Partnerskabet støtter entydigt op om, at regeringen fortsat arbejder på EU-niveau for
at lempe GDPR-reglerne for frivillige foreninger, og anbefaler, at regeringen holder fast
i ambitionen samt arbejder målrettet for at realisere den. Partnerskabet anerkender,
at det kræver en langsigtet indsats og vil gerne bidrage med de konkrete udfordringer,
som frivillige står over for, og hvordan det eventuelt kan gøres lettere.
Anbefaling 30: Styrket vejledning om GDPR-regler til foreninger
Partnerskabet anerkender intentionerne bag GDPR-forordningen men oplever, at
reglerne er meget vanskelige for frivillige foreninger at forstå og fortolke i praksis.
Konkrete udfordringer handler blandt andet om brug af sikker mail, personoplysninger
på hjemmesider, regler for samtykke i forhold til brug af foto og video fra arrangemen-
ter mv. Partnerskabet oplever derfor et stort behov for konkret og praksisnær vejled-
ning, som er let at forstå for frivillige og ikke-professionelle aktører. Partnerskabet
noterer sig, at Datatilsynet i samarbejde med repræsentanter fra foreningslivet har
udarbejdet et vejledningsunivers for små foreninger. Partnerskabet anbefaler, at
kendskabet til vejledningsuniverset udbredes i samarbejde med foreningslivet, og at
vejledningsuniverset udbygges med flere konkrete og foreningsrettede eksempler.
Side 16
TEMA 6: STATSLIGE RAMMER OG KOMMUNALE
REGLER OG PRAKSISSER
Partnerskabet er optaget af, at der er gode rammer for foreningslivet fra
statslig side og gode lokale praksisser i kommunerne. Det gælder både på
kultur- og fritidsområdet, hvor folkeoplysningsloven er den væsentligste
ramme, og bredere på andre områder, fx for frivillige sociale foreninger
mv.
Partnerskabet er generelt tilfredse med, at folkeoplysningsloven er en ram-
melov, der giver plads til gode løsninger lokalt. Partnerskabet efterspørger
dog nogle justeringer af loven og mere ensartet praksis på tværs af kom-
muner.
Partnerskabet er samtidig optaget af, at der sikres stabile og gennemsig-
tige rammer for støtte til civilsamfundet på social-, sundheds- og beskæfti-
gelsesområdet gennem en ny model for grundfinansiering.
Endelig har partnerskabet forskellige yderligere ønsker til forbedring af
rammene for foreningslivet. Partnerskabet noterer sig i den sammenhæng
positivt, at regeringen som led i første bølge har meldt ud, at der på sigt
arbejdes for en ny digital løsning for indhentelse af børneattester.
Side 17
Lempelser på folkeoplysningsområdet
Anbefaling 31: Lempelse af krav om underskrift af tilskudsregnskaber
Partnerskabet oplever, at det er unødigt administrativt bøvlet, at der ifølge folkeoplys-
ningsloven i dag er krav om, at hele bestyrelsen skal underskrive tilskudsregnskabet,
når en folkeoplysende forening modtager tilskud fra kommunen. Partnerskabet anbefa-
ler derfor, at folkeoplysningsloven ændres, så det er tilstrækkeligt, at de tegningsberetti-
gede skriver under på foreningens tilskudsregnskab til kommunen og ikke hele bestyrel-
sen, og at muligheden for at underskrive regnskaberne digitalt i forbindelse med, at de
indsendes til kommunerne, anvendes.
Anbefaling 32: Lempeligere regler om mellemkommunal refusion
Nogle medlemmer af partnerskabet oplever det byrdefuldt, at aftenskoler pga. folkeop-
lysningslovens regler om mellemkommunal refusion skal indhente fuldt CPR-nummer
på deltagere, der ikke har bopæl i kommunen. Aftenskolerne oplever ofte, at deltagere
ikke er parate til at afgive deres CPR-numre, og kravet kan medvirke til, at færre mel-
der sig til aftenskolernes kurser. Partnerskabet anbefaler, at reglerne i folkeoplysnings-
loven ændres, så der i forbindelse med mellemkommunal refusion alene skal oplyses fød-
selsdato, navn og adresse svarende til, hvad der gælder for andre kursusdeltagere, og
altså ikke fuldt personnummer. I tillæg hertil opfordrer partnerskabet til, at kommuner
i geografisk nærhed af hinanden indgår indbyrdes aftaler om ikke at praktisere mellem-
kommunal refusion.
Delt anbefaling 33: Amatørkultur i folkeoplysningsloven
Nogle medlemmer af partnerskabet – DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst –
anbefaler, at amatørkultur skrives direkte ind i folkeoplysningslovens relevante bestem-
melser ligesom idræt for at sikre, at amatørkulturelle foreninger anerkendes som folke-
oplysende.
Andre medlemmer af partnerskabet – Danmarks Idrætsforbund, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, DGI og Friluftsrådet – er imod at ændre enkelte formuleringer i loven, der bør
kunne håndteres ved at fokusere på, hvordan den nuværende lov implementeres i prak-
sis, frem for ændringer i loven. Organisationerne er bekymrede for, at ændringer af lo-
ven vil flytte fokus fra dens vigtige formål og finder ikke, at det vil bidrage til afbureau-
kratisering.
Delt anbefaling 34: Mere fleksibilitet til tilrettelæggelse af aftenskoleundervisning
Nogle medlemmer af partnerskabet oplever, at folkeoplysningslovens regler om fleksible
tilrettelæggelsesformer – dvs. åbne studiekredse, åbne studieværksteder, workshops,
fjernundervisning mv. – er svære at benytte i praksis og dermed er begrænsende for af-
tenskolerne. Nogle organisationer i partnerskabet – Dansk Folkeoplysnings Samråd,
DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst og Dansk Firmaidræt– anbefaler derfor
mere fleksibilitet for aftenskolerne i tilrettelæggelsen af disse aktiviteter, så de i højere
grad kan tilrettelægges efter lokale forhold og målgruppens behov. Konkret foreslås det,
at aftenskolerne frit kan beslutte, hvor stor en andel af deres samlede tilskud, de ønsker
at anvende til fleksibelt tilrettelagt undervisning med afsæt i de behov og borgerønsker,
Side 18
der er i skolernes lokalområde. Samt at der for fjernundervisning ikke længere er krav
om, at 30 pct. af undervisningen gennemføres i fællesskab for det enkelte hold.
Andre medlemmer af partnerskabet – Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Ung-
doms Fællesråd og Friluftsrådet – er imod at lempe kravene for fjernundervisning. Or-
ganisationerne er glade for det bærende princip i folkeoplysningsloven, at fællesskaber
for at være støtteberettigede skal være fysiske. Organisationerne mener i øvrigt, at for-
slaget trækker i den forkerte retning i en tid med stort fokus på at nedbringe skærmtid
og i stedet styrke trivslen gennem fysiske fællesskaber.
Delt anbefaling 35: Lempelse af hjemhørskravet
Nogle medlemmer af partnerskabet oplever, at kommuner ikke prioriterer tildeling af
lokaler til organisationens lokalafdelinger. Konkret vurderes en årsag at være, at de på-
gældende organisationer falder uden for folkeoplysningsloven. Eksempelvis er Ældre Sa-
gen organiseret som én forening med ét sæt vedtægter og én overordnet landsbestyrelse
med underliggende lokalafdelinger og lokalbestyrelser. Nogle medlemmer af partnerska-
bet – Ældre Sagen, DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst og Danske Patienter –
anbefaler at lempe hjemhørskravet i folkeoplysningsloven, således at landsdækkende
foreningers lokalafdelinger også kan få anvist lokaler mv. efter folkeoplysningsloven.
Andre medlemmer af partnerskabet – Dansk Ungdoms Fællesråd, Danmarks Idrætsfor-
bund, DGI, Friluftsrådet og Dansk Firmaidræt – er imod, da organisationerne anser det
som et problematisk brud på grundlæggende demokratiske principper. Anbefalingen vil
efter organisationernes opfattelse i praksis gøre op med de lokale demokratiske struktu-
rer i foreningslivet, som er selve formålet med folkeoplysningsloven. I praksis vil denne
anbefaling betyde, at lokale foreninger ikke længere behøver at være selvstændige og
have en demokratisk struktur – men blot kan styres fra landsorganisationen. Dette me-
ner organisationerne ikke er ønskværdigt for demokratiet.
Delt anbefaling 36: Lige adgang til tilskud og lokaler for alle foreninger
Foreninger oplever, at adgangen til tilskud og lokaler varierer på tværs af sektorer og
kommuner og alt efter, om en forening anerkendes som folkeoplysende eller ej. Nogle
medlemmer af partnerskabet – Civilsamfundets Brancheforening, Danske Seniorer,
Danske Patienter og DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst – anbefaler derfor, at
der sikres lige adgang til tilskud og lokaler for alle foreninger, så der sikres bedre vilkår,
uden at der gøres forskel.
Andre foreninger – Danmarks Idrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Firmaidræt, Friluftsrådet og IFFD – Idræts- og Fritids-
faciliteter i Danmark – er imod dette blandt andet med henvisning til, at det ikke er for-
delagtigt for nogen at presse hele civilsamfundet ned i den i samme kasse. Organisatio-
nerne oplever, at folkeoplysningsloven i dag danner gode rammer for det lokale demo-
kratisk opbyggede frivillige foreningsliv såvel som den folkeoplysende voksenundervis-
ning. Organisationerne er bekymrede for, at fx en udvidelse af loven vil udvande dens
vigtige formål.
Side 19
Styrket kommunal praksis og understøttelse
Anbefaling 37: Mere ensartet praksis i kommunerne
Kommunalbestyrelsen har med afsæt i lokale ønsker og behov indflydelse på og ansvar
for måden, hvorpå folkeoplysningsloven forvaltes lokalt. Partnerskabet oplever, at der er
stor forskel i kommunernes fortolkning og forvaltning af loven. Det skaber udfordringer
for foreningerne, fx når det gælder amatørteatre, der nogle steder ikke godkendes som
folkeoplysende. Andre oplever udfordringer med at få tildelt lokaler, der er egnet til for-
målet, eller oplever, at kravene til dokumentation og regnskabsaflæggelse nogle steder
er unødigt høje. Partnerskabet anbefaler, at en mere ensartet, foreningsvenlig praksis i
kommunerne understøttes med fx udbredelse af best practices, vejledning til sagsbe-
handlere gennem fx KL’s kurser og faglige netværk mv.
Anbefaling 38: Let og enkel indgang i kommunen for foreningslivet
En lang række kommuner har ansat frivilligkoordinatorer, frivilligkonsulenter eller un-
derstøtter lokale frivilligcentre, som kan bygge bro mellem kommunen og det lokale for-
eningsliv og sikre, at det er enkelt for foreningerne at komme i kontakt med kommunen
og få vejledning mv. Partnerskabet anbefaler, at alle kommuner understøtter det gode
samarbejde og en let og enkel indgang for foreningslivet fx gennem en fast kontaktper-
son eller på anden vis, som det giver bedst mening lokalt.
Anbefaling 39: Forbedring og digitalisering af kommunale blanketter
Partnerskabet oplever, at der er store forskelle på de kommunale blanketter til ansøg-
ning om tilskud mv., at de i visse tilfælde er forældede, ligesom det er byrdefuldt, når
blanketterne ikke er digitaliserede. Partnerskabet anbefaler en gennemgang af kommu-
nale ansøgningsskemaer og blanketter mhp. opdatering samt på sigt også digitalisering
– på en måde, hvor krav til foreningslivet i de enkelte kommuner ikke bliver mere om-
fattende end hidtil.
Anbefaling 40: Mere ensartet praksis for at ansøge kommuner om støtte til forenin-
ger efter serviceloven, barnets lov og ældreloven
Partnerskabet oplever, at praksis for at søge om støtte efter servicelovens § 18 er for-
skellig fra kommune til kommune, og at det nogle steder kan være omstændeligt at søge
om tilskud. Partnerskabet anbefaler bedre overblik og vejledning samt mere ensartede
procedurer og krav om støtte efter servicelovens § 18 og de tilsvarende bestemmelser i §
17 i barnets lov og § 7 i ældreloven.
Forbedrede statslige rammer på andre områder
Anbefaling 41: Grundfinansiering af civilsamfundet på social-, sundheds-og be-
skæftigelsesområdet
Medlemmer af partnerskabet oplever, at et stort benspænd for foreninger på social- og
sundhedsområdet er, at den statslige støtte er for midlertidig, projektbunden og svær at
gennemskue. Partnerskabet anbefaler en ny model for stabil grundfinansiering af civil-
samfundet på social- og sundhedsområdet.
Side 20
Anbefaling 42: Styrke de understøttende funktioner
Der er fra blandt andet mindre foreninger et ønske om bedre adgang til kurser og vejled-
ning. Partnerskabet anbefaler understøttelse af organisationer, der kan tilbyde kurser
og vejledning mv.
Anbefaling 43: Lempelse af kontrol med vandboringer for foreninger
Medlemmer af partnerskabet, herunder mere specifikt spejdergrupper og FDF-kredse,
oplever at blive underlagt udvidet kontrol af vandboringer på lige fod med fx store hospi-
taler, hvilket bliver til en stor økonomisk byrde for små foreninger. Det anbefales derfor,
at disse frivillige foreninger indskrives som eksempler på ikke-almene vandforsyninger,
der ikke er omfattet af kategorien for kommerciel eller offentlig aktivitet i vejledning om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Anbefaling 44: Forbedret visumsagsbehandling for foreninger
Medlemmer i partnerskabet oplever, at der er udfordringer på visumområdet for samar-
bejdspartnere, der ønsker at besøge Danmark i forbindelse med udviklingsarbejde, ud-
veksling og internationale besøg mv. Herunder unge, der får afslag alene pba. at være
unge. Partnerskabet anbefaler, at det bliver lettere at få frivillige fra samarbejdsparter
på besøg fx ved at udvide Udenrigsministeriets Red Carpet-ordning og reducere sagsbe-
handlingstider.
Anbefaling 45: Forenklede regler og mere ensartet tilskudsadministration
Medlemmer af partnerskabet anbefaler regelforenkling på tværs af offentlig støtte, såle-
des at der gælder de samme regler på tværs af alle ministerier og områder. Det største
benspænd i forhold til foreninger på det frivillige sociale område og sundhedsområdet er
rammerne for den offentlige støtte til organisationerne, som helt overordnet er for mid-
lertidig, for projektbundet og som stiller for mange – og uensartede – krav til opgørelsen
af projektregnskaber, afrapporteringer mv., der ikke er proportionelle og meningsgi-
vende i forhold til støttebeløbet.
Side 21
TEMA 7: FORENINGERNES EGNE REGLER
Partnerskabet anerkender, at det er vigtigt, at foreningslivet – og særligt
hovedorganisationer og landsorganisationer – selv er med til løfte opgaven
med at afbureaukratisere. Partnerskabet er indstillet på at se kritisk på
egne regler, procedurer og praksisser og gøre op med unødigt bureaukrati
for frivillige og lokalforeninger, ligesom partnerskabet er enige om at
styrke samarbejdet på tværs om kurser, vejledning mv.
Side 22
Anbefaling 46: Fælles opmærksomhed på egne regler og praksisser
Partnerskabets medlemmer – og særligt hovedorganisationer, landsforbund mv. – er
indstillet på at mindske eget bureaukrati for frivillige og lokalforeninger og forpligter sig
til at følge op på egne regler, herunder fx ved at efterse og forenkle egne regler, procedu-
rer, årshjul, krav, retningslinjer mv.
Anbefaling 47: Mere fleksible, opdaterede vedtægter
Partnerskabet opfordrer foreningslivet selv til løbende at opdatere foreningernes ved-
tægter med fokus på at gøre dem mere fleksible og tilpasse dem til aktuelle behov. Her-
under opfordres foreninger til i vedtægterne at angive, hvem de tegningsberettigede er,
med henblik på at gøre det lettere for foreningerne at gennemføre kundekendskabspro-
cedurer i banker. Hovedorganisationer, landsforbund mv. kan understøtte arbejdet gen-
nem fx rådgivning og workshops, hvor foreninger får hjælp til at forenkle regler og skabe
mere smidige strukturer, der understøtter udvikling.
Anbefaling 48: Bedre digital understøttelse fra hovedorganisationer
Partnerskabets medlemmer – og særligt hovedorganisationer, landsforbund mv. – for-
pligter sig til at understøtte lokalforeninger og medlemmer digital, hvor det giver me-
ning og kan lette processer for de frivillige. I den forbindelse er der særlig opmærksom-
hed på visse grupper, fx ældre og personer med handicap, der kan have udfordringer
med at anvende digitale løsninger, ligesom der generelt er opmærksomhed på at ind-
drage frivillige og lokalforeninger i udviklingen af løsninger.
Anbefaling 49: Bedre samarbejde om kurser og uddannelse af frivillige
Partnerskabet – og især hovedorganisationer, landsforbund mv. – ønsker at styrke sam-
arbejdet på tværs af foreningslivet om fx kurser og vejledning til frivillige, herunder
også om GDPR. Partnerskabet opfordrer samtidig hovedorganisationer, landsforbund
mv. til at understøtte et levende og mangfoldigt foreningsliv ved at lytte til og sikre, at
lokale foreninger mv. kommer til orde.
Side 23
TEMA 8: VÆRN MOD NYT BUREAUKRATI
I forbindelse med arbejdet i partnerskabet har flere medlemmer tydeligt
givet udtryk for et ønske om, at der iværksættes en form for mekanisme,
der kan sikre, at den nuværende indsats med at fjerne regler og byrder
ikke bliver overflødiggjort af nye regler og krav, der laves i de kommende
år. Altså efterspørges en form for værn mod nyt bureaukrati for forenings-
livet.
Side 24
Anbefaling 50: Partnerskabet som værn mod fremtidigt bureaukrati
For at forstærke værnet mod nyt bureaukrati uden selv at medvirke til at skabe mere
bureaukrati anbefaler partnerskabet, at partnerskabet videreføres som et dialogforum,
som regeringen med jævne mellemrum kan rådføre sig med i forbindelse med ny lovgiv-
ning mv., ligesom dialog om byrder og behov for lempelser kan fortsætte. Foreningslivet
vil få mulighed for at tage eventuelt kommende regler og byrder op i dette forum, lige-
som partnerskabet vil kunne følge implementeringen af diverse tiltag som opfølgning på
anbefalingerne og efter en passende periode samle op på og drøfte erfaringer mv. Det an-
befales videre, at regeringen med en fast kadence, min. 1-2 gange årligt vil forholde sig
til partnerskabets løbende input efter følg-eller-forklar-princippet.
Anbefaling 51: Vurdering af konsekvenser ved ny lovgivning
Partnerskabet anbefaler, at myndigheder fremover skal vurdere konsekvenser for for-
eningslivet ved ny lovgivning mv.