B 162 - svar på spm. 8 om, hvordan man som forvaltningsmyndighed i dag drager (eller bør drage) skellet mellem jordforbedring og deponi f.eks. ved terrænregulering
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for byer og landdistrikter
- Adressat: ministeren for byer og landdistrikter
- Stiller: Leila Stockmarr
Svar på nr. B 162 spm. 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b162/bilag/0/3042260.pdf
Miljø- og Fødevareudvalget har ved brev af 20. maj 2025 (MOF B 162 spm. 8) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan man som forvaltningsmyndighed i dag drager (eller bør drage) skellet mellem jordforbedring og deponi f.eks. ved ter- rænregulering?” Svar: Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål 7 til B 162, er det sådan, at terrænre- gulering, der er nødvendig for forbedring af den landbrugsmæssige drift, ikke kræver landzonetilladelse. Det kan f.eks. være til udjævning af visse skråninger på en mark. Hvis terrænreguleringen rækker ud over, hvad der er nødvendigt for forbed- ring af den landbrugsmæssige drift, skal der derimod søges om landzonetilla- delse hos kommunen. Det fremgår af Planklagenævnets praksis, at det i tvivlstilfælde er lodsejeren, der skal sandsynliggøre over for kommunen, at terrænreguleringen ikke over- stiger det nødvendige for forbedring af den landbrugsmæssige drift. Det er i kommunens samlede bedømmelse sagligt at lægge vægt på den ansøgte mængde jord, ændringer af aktuelle terrænhøjder og varigheden af jordarbej- det. Det vurderes ikke umiddelbart muligt at opstille faste kriterier for f.eks. mæng- den af jord i forhold til arealet, tykkelsen af det påførte lag eller varigheden af arbejdet. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af den ønskede terrænregulering, der tager udgangspunkt i den konkrete ejendoms aktuelle beskaffenhed i henseende til dyrkning af afgrøder. Planklagenævnet har i en række orienteringer om nævnets praksis redegjort for, hvordan det skal vurderes, om der er tale om terrænregulering, der er nød- vendig for forbedring af den landbrugsmæssige drift. Thomas Danielsen / Lise Marie Buhl Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 497517 Dato: 28. maj 2025 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt B 162 - endeligt svar på spørgsmål 8 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Svar på nr. B 162 spm. 7.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b162/bilag/0/3042261.pdf
Miljø- og Fødevareudvalget har ved brev af 20. maj 2025 (MOF B 162 spm. 7) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Kan ministeren bekræfte, at man i dag som jordejer har en umiddelbar ret til jordforbedring ifm. fortsat landbrugsmæssigdrift, og at der i forbindelse med udnyttelsen af denne ret ikke indgår høring af naboer eller en begrænsning af adgangen til terrænregulering, så længe det begrundes med jordforbedring til fortsat landbrugsmæssig drift? Hvad vil konsekvensen være ved at ændre en »umiddelbar ret« til jordforbedring til en ansøgning om tilladelse til jordfor- bedring?” Svar: Det er korrekt, at terrænregulering, der er nødvendig for forbedring af den landbrugsmæssige drift, ikke kræver landzonetilladelse. Det kan f.eks. være til udjævning af visse skråninger på en mark. Hvis terrænreguleringen rækker ud over, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, skal der derimod søges om landzonetilladelse hos kommunen. Planloven opdeler landet i byzone, sommerhusområder og landzone. Et af ho- vedformålene med zoneinddelingen er som udgangspunkt at friholde det åbne land for andet end det, der er nødvendigt for jordbrugserhvervet. Planloven re- gulerer ikke den jordbrugsmæssige drift. En ændring af lovgivningen således, at der skulle søges tilladelse til jordforbedring, ville ikke være i overensstem- melse med dette. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 6 til B 162. Thomas Danielsen / Lise Marie Buhl Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 497517 Dato: 28. maj 2025 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt B 162 - endeligt svar på spørgsmål 8 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25