Materiale fra Psykiatrifonden til brug for foretræde for udvalget torsdag den 19. juni 2025 om børn og unges trivsel

psykiatrifonden.dk
Revidering af folkeskolens trivselsmåling
Det er vigtigt at følge med i, hvordan trivslen blandt børn og unge udvikler sig – kun på den
måde kan vi sætte ind med de rigtige indsatser. Trivselskommissionen anbefaler en revidering
af de nationale trivselsmålinger. Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) er både fra en
videnskabelig og praktisk synsvinkel det bedst dokumenterede og dermed mest retvisende
standardiseret sæt af spørgsmål til måling af trivsel. Revisionen af den nationale trivselsmåling
i folkeskolen bør derfor baseres sig på SDQ.
Det kræver politisk handling at sikre børn og unges trivsel
Hvis vi som samfund vil tage mistrivsel blandt børn og unge alvorligt, kræver det, at vi har
pålidelige data som grundlag for beslutninger. Det har vi ikke i dag. Den nuværende
trivselsmåling i folkeskolen lever ikke op til sit formål - en evaluering viser, at ”Navnlig var
spørgsmålene ikke så gode til at måle elevernes psykiske velbefindende, som ellers kan siges at
udgøre kernen i trivsel”1
. Det betyder, at politikere og forvaltning i dag træffer beslutninger og
tilrettelægger indsatser på et grundlag, der ikke er retvisende. Det er ikke bare fagligt
problematisk – det er også politisk risikabelt. Derfor er det positivt, at Trivselskommissionen
anbefaler at fastholde, men revidere, trivselsmålingerne på uddannelsesområdet.2
Ved at indføre Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) som standard for trivselsmåling i
skolen får vi et redskab, som allerede er anbefalet af både Sundhedsstyrelsen og
Socialstyrelsen, og som mange kommuner allerede kender og bruger. SDQ kan både bruges
lokalt i den enkelte klasse og nationalt som et sammenligneligt redskab. Det vil give bedre
mulighed for at sætte målrettet og rettidig ind – og dermed også for at mindske behovet for
mere indgribende indsatser senere i livet.
Når børn og unge mistrives, koster det dyrt. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk.
SDQ er et veldokumenteret og lettilgængeligt redskab bør det være en politisk prioritet at gøre
SDQ til det nye nationale måleværktøj for trivsel i folkeskolen.
Fordelene ved brugen af SDQ som måleredskab:
• Redskabet er evidensbaseret og allerede et kendt værktøj i kommunerne gennem den
kommunalt ejede forening BørnUngeLiv
• Redskabet skelner tydeligt mellem trivsel, let trivsel, moderat mistrivsel og svær
mistrivsel
• Redskabet er internationalt anerkendt
Revidering af trivselsmålingerne er nødvendig
Trivsel er et bredt begreb, der kræver stor omhu at måle korrekt. I WHOs definition af trivsel er
daglig social funktion et gennemgående træk. SDQ er det aktuelt bedst dokumenterede
spørgebatteri til måling af trivsel og måler, hvordan børn/unge fungerer i deres hverdag.3–5
SDQ måler ikke alene på barnets/den unges udfordringer, men også på styrkesider, hvilket
giver en mere nuanceret måling af trivsel. Derudover er SDQ særlig god til at skelne mellem
trivsel (ca. 80 pct.), let mistrivsel (ca. 10 pct.), moderat mistrivsel (ca. 5 pct.) og svær mistrivsel
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 186
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
2 psykiatrifonden.dk
(ca. 5 pct.)1
og dermed give en indikation på, hvilken type indsats der er nødvendig, jf. figuren
nedenfor. SDQ er et kort spørgeskema på 25 spørgsmål og spørgsmålene er formuleret, så
indholdet er let forståeligt. Derfor har SDQ også en høj grad af accept blandt børn, unge,
forældre og fagprofessionelle.6–8
Kilde: Psykiatrifonden (2025): Mistrivsel eller psykisk sygdom?
SDQ som trivselsmåling
Ifølge både Trivselskommissionen og undersøgelsen Børn og unge i Danmark er de fleste yngre
børn i god trivsel, og eventuel mistrivsel stiger i takt med, at barnet vokser, og livet bliver mere
komplekst. Teenagere er således mere udsatte for at mistrives end yngre børn. 12,13
Vi anbefaler
derfor, at folkeskolens trivselsmåling fremover ikke nødvendigvis er årlige i tråd med
Trivselskommissionens anbefaling.
Ved at anvende SDQ vil man altså kunne måle børnenes trivsel færre gange end i dag, men til
gengæld få et retvisende billede af den enkeltes, klassens og generationens trivsel.
SDQ er det bedste tværfaglige redskab til at forstå trivsel og bruges allerede i kommunerne
SDQ er anbefalet af både Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen som et godt redskab i det
tværfaglige arbejde omkring trivsel9
, hvilket gør det oplagt til systematisk måling af trivsel på
uddannelsesområdet også. SDQ kan give et overblik over den enkelte klasses mentale
sundhedsprofil, og er også god til at afdække det enkelte barns trivsel/funktion. Og
spørgebatteriet kan derfor understøtte og nuancere det tværfaglige samarbejde om børn med
væsentlige vanskeligheder i samarbejdet med PPR og socialforvaltningen10
. I den faglige
ramme for det kommunale behandlingstilbud er det også anbefalet at bruge SDQ til at vurdere
barnets behov for støtte11
. Derudover har SDQ vundet udbredelse som redskab for
1
Arnfred, J., Svendsen, K., Rask, C. U., Jeppesen, P., Fensbo, L., Houmann, T., Obel, C.,
Niclasen, J., & Bilenberg, N. (2019). Danish norms for the Strengths and Difficulties
Questionnaire. Danish Medical Journal, 66(6) og Scheel Rasmussen, I., Strandberg-larsen, K.,
Overbeck, G., & Wilson, P. (2023). A critical examination of Danish norms for the Strengths and
Difficulties Questionnaire (SDQ). Nordic Journal of Psychiatry, 77(8), 818–823.
https://doi.org/10.1080/08039488.2023.2250316
3 psykiatrifonden.dk
sundhedsplejersker i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser i skolealderen: ved
skolestart (hvor SDQ besvares af forældre) og i slutningen af skoleforløbet (hvor elever selv kan
besvare SDQ). Det er en klar fordel at bruge det samme spørgeskema til måling af trivsel på
tværs af institutioner og sektorer både for barnet/den unge og for at understøtte tværfaglig
dialog på fælles grundlag og lette overgange. SDQ er nemt for kommunerne at anvende
gennem den kommunalt ejede forening BørnUngeLiv, hvor 92 kommuner er medlemmer, og
hvor langt de fleste gør brug af SDQ.
4 psykiatrifonden.dk
Litteratur
1. Andersen S, Gensowski M, Ludeke S, Pedersen J. Evaluering Af Den Nationale Trivselsmåling for
Folkeskoler – Og Forslag Til Justeringer. TrygFondens Børneforskningscenter; 2015.
2. Trivselskommissionen. Et Dansk Svar På En Vestlig Udfordring.; 2025.
3. Achenbach TM, Becker A, Döpfner M, et al. Multicultural assessment of child and adolescent
psychopathology with ASEBA and SDQ instruments: research findings, applications, and future
directions. J Child Psychol Psychiatry. 2008;49(3):251-275. doi:10.1111/j.1469-7610.2007.01867.x
4. Goodman R, Ford T, Simmons H, Gatward R, Meltzer H. Using the Strengths and Difficulties
Questionnaire (SDQ) to screen for child psychiatric disorders in a community sample. Br J Psychiatry J
Ment Sci. 2000;177:534-539. doi:10.1192/bjp.177.6.534
5. Goodman R, Scott S. Comparing the Strengths and Difficulties Questionnaire and the Child Behavior
Checklist: is small beautiful? J Abnorm Child Psychol. 1999;27(1):17-24. doi:10.1023/a:1022658222914
6. Moran P, Kelesidi K, Guglani S, Davidson S, Ford T. What do parents and carers think about routine
outcome measures and their use? A focus group study of CAMHS attenders. Clin Child Psychol
Psychiatry. 2012;17(1):65-79. doi:10.1177/1359104510391859
7. Stasiak K, Parkin A, Seymour F, et al. Measuring outcome in child and adolescent mental health
services: consumers’ views of measures. Clin Child Psychol Psychiatry. 2013;18(4):519-535.
doi:10.1177/1359104512460860
8. Vogels AGC, Crone MR, Hoekstra F, Reijneveld SA. Comparing three short questionnaires to detect
psychosocial dysfunction among primary school children: a randomized method. BMC Public Health.
2009;9:489. doi:10.1186/1471-2458-9-489
9. sdq.dk. SDQ anbefalinger. Accessed April 10, 2025. http://sdq.dk/anbefalinger/
10. Obel C, Arnfred J, Svendsen K, Breinholm N, Langkilde L, Poulsen SH. Måling Af Mental Sundhed
Med Spørgeskemaet SDQ Anvendelse Af SDQ i Skolesundhed.Dk.; 2016.
11. Sundhedsstyrelsen. Faglig Ramme for Det Kommunale Behandlingstilbud Til Børn Og Unge i
Psykisk Mistrivsel.; 2023.
12. Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM, Lausten M, Rayce SB, Tagmose BB. Børn Og Unge i
Danmsrk: Velfærd Og Trivsel 2022. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd;
2022.
13. Poulsen AM, Jensen DC, Petersen JØ, Konnerup M. Mistrivsel Eller Psykisk Sygdom? Sådan
Skelner vi, Og Sådan Får Børn Og Unge Den Rette Hjælp. Psykiatrifonden; 2025.


Hvordan måler man børn og
unges trivsel?
v. Merete Konnerup,
Chef for Viden og Udvikling,
Psykiatrifonden
17. juni 2025
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 186
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Psykiatrifonden.dk
Mange myter og få fakta om stigning i børn og unges mistrivsel
FAKTA:
1. Stigningen sætter ind omkring år 2013-2014.
2. Stigningen sker blandt unge og særligt unge kvinder – men ikke blandt børn.
3. Stigningen er ikke et dansk fænomen, men sker på samme vis i mange andre lande, vi normalt
sammenligner os med.
KONKLUSION: Forskning peger på smartphones i kombination med bestemte sociale medier, der er
specielt konkurrenceprægede, som en forklaring på stigende mistrivsel. Forklaringen matcher
mønstret: Smartphones blev udbredt globalt 2013-2014 og gav adgang til konkurrenceprægede sociale
medier, der især påvirker unge kvinder negativt.
Psykiatrifonden.dk
Derfor skal Folkeskolens trivselsmålinger revideres
• Trivselskommissionen anbefaler en revision af folkeskolens trivselsmålinger
• Den eneste eksisterende evaluering fra 2015 konkluderer, at ”Navnlig var
spørgsmålene ikke så gode til at måle elevernes psykiske velbefindende, som
ellers kan siges at udgøre kernen i trivsel”
• Der er behov for retvisende målinger, der kan lægges til grund for politiske
beslutninger og målrettede lokale indsatser
Psykiatrifonden.dk
Sådan måles børn og unges trivsel på en retvisende måde
• Al forskning peger på, at vi kommer tættest på det, der er vigtigst, når vi spørger meget konkret til, hvordan
børn og unge fungerer i hverdagen
• Strength and Difficulties Questionaire (SDQ)-spørgeskemaet er den stærkeste kandidat
• Anbefalet af både Sundheds- og Social- og Boligstyrelsen - bla. til det nye Lettilgængelige Kommunale
Behandlingstilbud
Fordelene ved brugen af SDQ:
• Er evidensbaseret, bruges i 80 lande bla. i hele Norden og er allerede kendt i de danske kommuner
• Skelner tydeligt mellem de fleste, der trives (80 pct.), og de få, der har forskellige grader af mistrivsel:
Begyndende mistrivsel (10 pct.), moderat mistrivsel (5 pct.) og alvorlig mistrivsel (5 pct.)
• Er et kort spørgeskema på 25 meget konkrete og let forståelige spørgsmål til funktionen i hverdagen.
Derfor har SDQ også en høj grad af accept blandt børn, unge, deres familier og de fagprofessionelle.
Psykiatrifonden.dk
Hvad siger SDQ
om fremtiden?
De 11-åriges SDQ-svar (Normal-, Grænse-, Uden for)
og deres situation 14 år senere som 25-årig
Vive (2022):
Unge på vej på
arbejdsmarkedet.
LINK
Psykiatrifonden.dk
Psykiatrifonden.dk
Spørgsmål?


Side 1 | 1
OFFENTLIG
Børne- og Undervisningsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 17. juni 2025
Materiale fra Psykiatrifonden til brug for foretræde for udvalget torsdag
den 19. juni 2025 om børn og unges trivsel
Kære medlemmer,
Vedlagt materiale fra Psykiatrifonden til brug for foretræde for udvalget tors-
dag den 19. juni 2025 om børn og unges trivsel, jf. dagsordens punkt 1 c.
Se tillige BUU alm. del – bilag 144.
Med venlig hilsen
Lene Gregersen Kaasgaard,
udvalgsassistent
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 186
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25