KUU alm. del - svar på spm. 225 om ministeren vil oplyse, om danske myndigheder vil kræve den 36-årige canadier David Do, der er en nøglefigur bag den kontroversielle hjemmeside MrDeepFakes, udleveret til retsforfølgelse i Danmark – og i benægtende fald, hvorfor ikke?

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 225 (Alm. del) fra Folketingets
Kulturudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 225 (Alm. del), som
Folketingets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. juni 2025
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Ted Rosenbaum
Sagsnr.: 2025-06280
Dok.: 3730925
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225
Kulturudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 225 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om danske myndigheder vil kræve den
36-årige canadier David Do, der er en nøglefigur bag den
kontroversielle hjemmeside MrDeepFakes, udleveret til
retsforfølgelse i Danmark – og i benægtende fald, hvorfor
ikke?”
Svar:
1. I takt med den teknologiske udvikling er det blevet nemmere at
manipulere med andre personers billeder, herunder at fremstille manipuleret
seksuelt materiale uden samtykke fra de personer, der indgår i materialet.
Det er en udvikling, som regeringen ser på med stor alvor.
Det er dybt krænkende for de personer, der bliver udsat for fremstilling og
deling af deepfake-pornografisk materiale, og det skal have konsekvenser,
hvis man sidder bag tastaturet og manipulerer med andre mennesker.
Folketinget har derfor den 27. maj 2025 vedtaget et lovforslag, som
kriminaliserer fremstilling af manipuleret seksuelt materiale. I dag er det
kun deling af materialet, der er ulovligt. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Jeg forventer naturligvis, at de retshåndhævende myndigheder forfølger
disse forbrydelser, når der er grundlag herfor.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Straffeloven indeholder flere forskellige bestemmelser, der
efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse på såkaldt
deepfake materiale. Der henvises for en nærmere gennemgang
af anvendelige straffebestemmelser vedr. deepfake
videogengivelser til Justitsministeriets besvarelse af 28. april
2024 af spørgsmål nr. 945 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
I det omfang der forefindes deepfake materiale på en
hjemmeside, som vurderes at være en overtrædelse af dansk
straffelovgivning, og forholdet i øvrigt er omfattet af dansk
straffemyndighed, jf. straffelovens §§ 6-12, vil en mistænkt eller
sigtet i sagen efter omstændighederne kunne begæres udleveret
til strafforfølgning i Danmark efter reglerne i udleveringsloven.
Side 3/3
Det fremgår af udleveringslovens § 45, at såfremt en person, der
er mistænkt eller sigtet i en dansk straffesag, ønskes
internationalt efterlyst eller udleveret fra udlandet, anmoder
anklagemyndigheden retten om, at den sigtede
varetægtsfængsles, og om, at retten udsteder en europæisk
arrestordre. En europæisk arrestordre kan udstedes for forhold,
der kan straffes med frihedsstraf eller anden frihedsberøvende
foranstaltning af en maksimal varighed på mindst 12 måneder.
Fremstilling for retten sker uden, at den pågældende er til stede
i retten, dvs. in absentia, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2.
Varetægtsfængsling kan begæres efter de almindelige regler i
retsplejelovens § 762. En fremstilling med henblik på
udlevering adskiller sig alene fra en almindelig fremstilling ved,
at den pågældende ikke er til stede. I forbindelse med retsmødet
skal retten ligeledes anmodes om at udstede en europæisk
arrestordre.
Når retten har udstedt en kendelse om varetægtsfængsling og en
europæisk arrestordre, sørger anklagemyndigheden som
udgangspunkt for, at der oprettes en international efterlysning af
den sigtede. Hvis den eftersøgtes opholdssted i udlandet allerede
er kendt, kan en international efterlysning undlades, og
anklagemyndigheden fremsætter en anmodning om udlevering
direkte til myndighederne i det pågældende land. I lande inden
for EU vil en anmodning om udlevering ske ved fremsendelse
af den europæiske arrestordre, mens en anmodning til et land
uden for EU og Norden vil ske ved fremsendelse af en egentlig
udleveringsanmodning, evt. gennem diplomatiske kanaler.
De kompetente judicielle myndigheder i det anmodede land vil
derefter i overensstemmelse med national lovgivning træffe
afgørelse om, hvorvidt den sigtede skal udleveres til Danmark.”


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 945 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 945 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 28. maj 2024
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mie Hedengran Helander
Sagsnr.: 2024-05950
Dok.: 3277076
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 945
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225
Kulturudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 945 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om de såkaldte deepfake-
videogengivelser, hvor en person udgives med billede og en
falsk udtalelse, er i strid med gældende lovgivning, herunder de
bestemmelser, der regulerer identitetstyveri? I benægtende fald
bedes ministeren kort oplyse, hvilken lovgivning, der skal
ændres mhp. et effektivt forbud.”
Svar:
1. Jeg kan oplyse, at navnlig straffeloven indeholder flere forskellige
bestemmelser, der efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse på
såkaldte deepfakes.
Det drejer sig bl.a. om straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug.
Bestemmelsen blev ved lov nr. 292 af 8. marts 2022 indsat i straffelovens
kapitel om freds- og ærekrænkelser. Bestemmelsen blev bl.a. indsat for at
imødegå de nye udfordringer, som digitaliseringen og udbredelsen af sociale
medier har medført, herunder at det bl.a. i mere udpræget grad er blevet
muligt at misbruge andre personers navne og billeder.
Det følger således af bestemmelsen, at den, der uberettiget 1) anvender
oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til
på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person eller 2) videregiver
materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person,
herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere
denne persons fremtræden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kravet i § 264 e, nr. 1, om,
at udgivelsen for at være en anden person skal være utilbørlig, og kravet i §
264 e, nr. 2, om, at manipulationen af en anden persons fremtræden skal
være utilbørlig, indebærer, at der – også uden for de situationer, hvor der
foreligger samtykke – vil kunne være tilfælde, hvor det ikke vil være
strafbart at anvende en anden persons oplysninger til at udgive sig for at
være denne person eller videregive materiale, hvor der er gjort brug af en
anden persons oplysninger til at manipulere denne persons fremtræden. Det
drejer sig f.eks. efter omstændighederne om tilfælde, hvor der gøres brug af
oplysningerne i rent private sammenhænge, i forbindelse med parodier og
satire eller i anden kulturel og kunstnerisk sammenhæng. Det forudsættes i
den forbindelse, at der er en videre adgang til at gøre brug af kendte
Side 3/3
personers billeder mv. i parodier, kunstinstallationer mv. Der er tale om
ikke-udtømmende eksempler, og der vil i det enkelte tilfælde skulle
foretages en konkret vurdering af, om udgivelsen for at være en anden
person eller manipulationen af en anden persons fremtræden er utilbørlig,
bl.a. under hensyn til ytringsfriheden. Der henvises til Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 103 som fremsat, side 11.
Af forarbejderne fremgår det desuden, at bestemmelsen efter
omstændighederne vil kunne omfatte tilfælde, hvor der gøres brug af
deepfakes, dvs. manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig
intelligens, så en person figurerer i videoer mv., hvor vedkommende gør
eller siger noget, som vedkommende ikke har gjort eller sagt i virkeligheden.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i
forskellige former for pornografisk materiale, så det fremstår, som om
forurettede har deltaget i de pågældende seksuelle aktiviteter. Der henvises
til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 103 som fremsat, side 11.
Det nævnte eksempel med pornografisk materiale vil efter
omstændighederne også kunne straffes som en overtrædelse af straffelovens
§ 232 om blufærdighedskrænkelse, hvorefter den, som ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år
eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller
fængsel indtil 4 år, jf. bestemmelsens stk. 1.
Deepfakes vil desuden efter omstændighederne kunne straffes som en
overtrædelse af straffelovens § 267 om ærekrænkelser. Det følger af
bestemmelsens stk. 1, at den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller
anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke
nogens ære, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Som eksempel kan
det nævnes, at der efter omstændighederne vil kunne være tale om en
strafbar ærekrænkelse, hvis man bruger en falsk profil på et socialt medie til
at fremstille en anden person i et dårligt lys ved at give udtryk for ekstreme
synspunkter, som den pågældende ikke kan tillægges.
2. Der skal ikke herske tvivl om, at deepfakes er et fænomen, som
regeringen ser på med stor alvor. Jeg mener derfor også, at vi skal skærpe
reglerne om deepfake-pornografisk materiale.