Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

16. juni 2025
Sagsnr.: 25/14003
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Kære ordførere
Resultater fra den nye temarapport ”Voksnes færdigheder i adaptiv pro-
blemløsning” i regi af den internationale OECD-undersøgelse PIAAC
2022/23 er blevet offentliggjort i dag. Undersøgelsen er i Danmark gen-
nemført af Danmarks Statistik og Det Nationale Forsknings- og Analyse-
center for Velfærd (VIVE).
PIAAC (Programme for International Assessment of Adult Competencies)
undersøger den voksne befolknings færdigheder i blandt andet adaptiv
problemløsning. I Danmark har 5.067 16-65-årige deltaget i undersøgel-
sen.
Temarapporten fra undersøgelsen og nyhed er vedlagt.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 185
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25


16. juni 2025
Sagsnr.: 25/14003
Kontor for Viden og Kommunikation
EJB
Børne- og
Undervisningsministeriet
Nyhed: Ny rapport: Omkring hver femte voksne har
svært ved at anvende information til at løse komplekse
problemer
Omkring hver femte dansker mellem 16 og 65 år har svært ved at
forstå og anvende information til at løse komplekse problemer i
hverdagen og på arbejdet og til at tilpasse deres løsning til ny
information. Det viser resultaterne i en ny temarapport fra den
internationale undersøgelse PIAAC.
Omkring 20 procent af danskere mellem 16 og 65 år har et lavt færdig-
hedsniveau i adaptiv problemløsning, mens ni procent har et højt niveau.
Det viser resultaterne fra en ny PIAAC-temarapport om danskernes fær-
digheder i såkaldt adaptiv problemløsning.
Danmark ligger over gennemsnittet for de øvrige 31 deltagende lande i
undersøgelsen. Andelen af 16-65-årige i Danmark med et højt færdig-
hedsniveau ligger ligeledes over gennemsnittet for de deltagende lande
og er på niveau med Norge og Sverige. Dog præsterer de 16-65-årige i
både Sverige, Finland og Norge i gennemsnit bedre end danske 16-65-
årige.
Begrebet adaptiv problemløsning dækker over evnen til at forstå og an-
vende information til at løse opgaver og til at tilpasse deres løsning, hvis
de får ny information. Som en del af undersøgelsen er voksne danskere
blevet bedt om at løse opgaver, der minder om situationer på arbejds-
markedet og i dagligdagen. Det kan for eksempel være at planlægge en
rute til en række gøremål, hvor der opstår uforudsete hændelser eller at
købe og sælge aktier på en fiktiv børs, hvor markedsforholdene ændrer
sig løbende.
Der er stor forskel på evnen til adaptiv problemløsning mellem forskellige
aldersgrupper, viser undersøgelsen. Næsten hver tredje 55-65-årige har
lave færdigheder i adaptiv problemløsning. Det samme gælder under en
tiendedel af 25-34-årige.
Ifølge rapporten kan det være en mulig forklaring på forskellen mellem
aldersgrupperne, at yngre generationer i højere grad end ældre generati-
oner har fået projektorienteret og tværfaglig undervisning, og at de i hø-
jere grad har haft en hverdag præget af digitale teknologier og konstant
informationsstrøm.
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 185
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Side 2/3
Adaptiv problemløsning kræver basale færdigheder
Undersøgelsen viser derudover, at voksne med lave færdigheder i læs-
ning og regning som regel også har lave færdigheder i adaptiv problem-
løsning. Omvendt er voksne med høje færdigheder i adaptiv problemløs-
ning også typisk gode til at læse og regne. Gode læse- og regnefærdig-
heder garanterer dog ikke evnen til adaptiv problemløsning, som derfor
må betragtes som en selvstændig færdighed
”Voksenuddannelse er en mærkesag for mig. Samfundet og arbejdsmar-
kedet bliver mere og mere komplekst, og det stiller krav til, at vi kan
bruge og anvende information kritisk og tilpasse os forandringer. Denne
undersøgelse bekræfter mig kun i, at vi skal blive ved med at prioritere
voksenuddannelse og sikre mulighederne for, at man kan forbedre sine
færdigheder gennem hele livet. Derfor er det afgørende for mig, at hele
voksenuddannelsesområdet kommer styrket ud af en omlægning af ud-
dannelsessystemet, som vi er ved at lave,” siger børne- og undervisnings-
minister Mattias Tesfaye.
Sådan undersøger PIAAC adaptiv problemløsning
I PIAAC 2022/23 er danskernes færdigheder i adaptiv problemløsning
målt for første gang.
PIAAC måler adaptiv problemløsning ved, at deltagerne løser opgaver,
der:
 afspejler virkelige problemstillinger
 ikke har en tydelig løsning på forhånd
 kræver, at deltagerne aktivt indsamler, fortolker og anvender in-
formation
 udvikler sig undervejs
 kræver, at deltagerne kan tilpasse sig nye forudsætninger og
yderligere information.
Adaptiv problemløsning omhandler dermed evnen til at kunne omstille
og tilpasse sig nye udviklinger og situationer på arbejdsmarkedet og i
dagligdagen.
Fakta om PIAAC
Programme for International Assessment of Adult Competencies (PIAAC)
er en international OECD-undersøgelse af voksnes basale færdigheder i
læsning, regning og adaptiv problemløsning, som gennemføres hvert ti-
ende år.
PIAAC-temarapporten om danskernes færdigheder i adaptiv problemløs-
ning er den første ud af tre supplerende temarapporter. Hovedresulta-
terne fra PIAAC-undersøgelsen i læsning og regning blev offentliggjort i
december 2024.
Side 3/3
Undersøgelsen er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet, Be-
skæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervs-
ministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Finansministe-
riet. PIAAC blev gennemført for første gang i 2011/12, hvor Danmark
også deltog.
I Danmark deltog ca. 5.000 tilfældigt udvalgte danskere i 2022/23. Ud
over test af basale færdigheder består undersøgelsen af et baggrunds-
spørgeskema. 31 lande deltog i undersøgelsen, herunder Norge, Sverige
og Finland.
PIAAC-undersøgelsen er i Danmark gennemført af VIVE og Danmarks Sta-
tistik.
Læs mere om PIAAC
• Læs PIAAC-temarapporten om adaptiv problemløsning (pdf)
• Læs om PIAAC 2022/2023 (uvm.dk)
• Læs mere om PIAAC på VIVE’s hjemmeside
• Læs, hvordan du får adgang til PIAAC-data


Voksnes færdigheder i
adaptiv problemløsning
Delrapport PIAAC Cycle 2 (2022/23)
Johannes Kroustrup, Christian Højgaard Mikkelsen og Vibeke Jakobsen
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 185
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Voksnes færdigheder i adaptiv problemløsning
– Delrapport PIAAC Cycle 2 (2022/23)
© VIVE og forfatterne, 2025
e-ISBN: 978-87-7582-475-5
Projekt: 301364
Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,
Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og
Udlændinge- og Integrationsministeriet
VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
VIVE støtter FN’s verdensmål og
angiver her, hvilket eller hvilke
verdensmål der knytter sig til
publikationen.
Forord
Når man skal løse en opgave, forventes det, at man ikke blot
kan forstå og anvende tilgængelig information, men også kan
fortolke og løbende tilpasse sin tilgang til opgaveløsningen, i
takt med at nye oplysninger opstår, og forudsætningerne for,
hvordan opgaven kan løses, ændrer sig.
Adaptiv problemløsning (APS) handler netop om denne type
færdigheder, og formålet med denne rapport er at få viden
om de 16-65-åriges færdigheder i adaptiv problemløsning i
2022/23.
Målgruppen for denne rapport er politikere, embedsværk,
arbejdsmarkedets parter, forskere, leverandører af voksen- og
efteruddannelse og andre med interesse for feltet.
Rapporten er udarbejdet af analytiker Johannes Kroustrup,
senioranalytiker Christian Højgaard Mikkelsen og seniorfor­
sker Vibeke Jakobsen, der også har været projektleder for un­
dersøgelsen. Udkast til rapporten er læst og kommenteret af
to reviewere, der takkes for indsigtsfulde og konstruktive
kommentarer.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Børne- og Under-
visningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansmini-
steriet, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet
Lisbeth Pedersen
Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre
Indholdsfortegnelse
Hovedresultater 5
Afrapportering 10
1 Indledning 11
1.1 Formål 11
1.2 Adaptiv problemløsning 12
1.3 Rapportens analyser og data 23
2 Færdigheder i adaptiv problemløsning 25
2.1 Status i 2022/23 og international sammenligning 25
2.2 APS-færdigheder sammenlignet med læse- og regnefærdigheder 30
3 Status for befolkningsgrupper i 2022/23 36
3.1 Forskelle på tværs af befolkningsgrupper 37
3.2 Sammenhæng mellem APS-færdigheder og personlighedstræk 51
4 APS-færdigheder på lavt og højt niveau 55
4.1 Hvilke befolkningsgrupper er overrepræsenteret på højt og lavt
færdighedsniveau 56
4.2 Andel med lavt og højt færdighedsniveau inden for befolkningsgrupper 60
Dokumentation 64
5 Data og metode 65
5.1 Dataindsamling 65
5.2 Baggrundsvariable 68
Litteratur 71
Bilag 1 Supplerende bilagstabeller 74
5
Hovedresultater
Arbejdsmarkedet har i de seneste år­
tier gennemgået markante forandrin­
ger. Nye teknologier og øget automa­
tisering har ændret beskæftigelses­
strukturen gradvist siden 1990’erne.
Rutineprægede opgaver fylder i dag
mindre, mens analytiske opgaver fyl­
der mere. Mange dagligdagssituatio­
ner – både på arbejde og i fritiden –
involverer interaktion med andre, hvor
den information, man giver eller mod­
tager, kan være omskiftelig eller ufuld­
stændig. Dette stiller krav til, at den
enkelte er i stand til at se situationen
udefra og navigere i informationsmil­
jøer, hvor forudsætningerne for at
komme i mål ændrer sig undervejs.
I PIAAC-undersøgelsen fra 2022/23
måles voksnes færdigheder i adaptiv
problemløsning (APS) for at vurdere, i
hvor høj grad de kan identificere og
forstå problemer, udpege og anvende
relevant information til at løse dem
samt løbende reflektere over og til­
passe deres tilgang, i takt med at situ­
ationen udvikler sig.
For at understøtte voksnes APS-færdigheder er det afgørende at have viden om ni­
veauet for disse færdigheder generelt og i forskellige befolkningsgrupper. Denne vi­
den, som er indsamlet i forbindelse med PIAAC-undersøgelsen, kan gøre os klogere
på behovet for indsatser, der skal vedligeholde og udvikle voksnes APS-færdighe­
der, og hvem indsatserne skal målrettes mod.
Fakta om PIAAC-
undersøgelsen
▪ PIAAC står for “The Programme for the
International Assessment of Adult Com­
petencies”
▪ Gennemført i 2022/23 (PIAAC2)
▪ Afviklet af OECD
▪ 31 deltagende lande, primært fra Europa
▪ Besøgsinterview gennemført af Dan­
marks Statistik
▪ Baggrundsspørgsmål og løsning af op­
gaver i læsning, regning og adaptiv pro­
blemløsning (APS)
▪ 5.067 deltagere i alderen 16-65 år
▪ Tidligere gennemført i 2011/12 (PIAAC1)
– her var der dog ikke opgaver i APS
▪ 16-65-åriges læse- og regnefærdigheder
er beskrevet i en VIVE-rapport fra de­
cember 2024.
▪
6
Danmark er blandt de lande, der scorer højest,
men scorer lavere end de øvrige nordiske lande
Den internationale sammenligning viser, at 16-65-årige i Danmark har et relativt
højt APS-færdighedsniveau, ligesom det er tilfældet for læse- og regnefærdigheder.
Den gennemsnitlige færdighedsscore i
APS i Danmark ligger over det samlede
gennemsnit for alle de 31 deltagende
lande. Målt på en skala fra 0-500 er
den gennemsnitlige score i APS 264
for 16-65-årige i Danmark, mens det
tilsvarende gennemsnit for 16-65-
årige i alle 31 deltagerlande er 251.
Den gennemsnitlige færdighedsscore i
APS er dog lavere i Danmark end i de
øvrige nordiske lande, som har delta­
get i PIAAC-undersøgelsen, nemlig
Sverige, Norge og Finland. Derudover
er det kun Japan, der har en højere
gennemsnitlig færdighedsscore i APS
end Danmark, blandt de øvrige delta­
gerlande.
Større spredning i APS-færdigheder i Danmark
end i læsning og regning
Fordelingen af APS-færdigheder blandt de 16-65-årige i Danmark er mere polarise­
ret, end det var tilfældet for læsning og regning. Sammenlignet med de øvrige del­
tagerlande er Danmark det land med den femtestørste spredning i APS-færdighe­
der. Til sammenligning ligger Danmark tættere på gennemsnittet for spredning i
læsning og regning, hvilket gør APS til et færdighedsområde med mere udtalt ulig­
hed blandt 16-65-årige i Danmark.
Hvad er adaptiv
problemløsning (APS)?
I PIAAC2 forstås adaptive problemløsnings­
færdigheder som en persons kapacitet til at
udvikle og planlægge en løsning, vurdere
den mest hensigtsmæssige tilgang, om­
sætte den til handling og løbende justere
sin strategi, når nye informationer opstår.
Processen er dynamisk og afspejler de kom­
plekse udfordringer, man møder i hverda­
gen, hvor problemer sjældent har en enty­
dig løsning, og hvor betingelserne kan æn­
dre sig undervejs.
7
Mere end 700.000 16-65-årige har APS-
færdigheder på lavt niveau
Andelen af 16-65-årige med APS-færdigheder på lavt niveau er 20 %, mens 9 % har
APS-færdigheder på et højt niveau. Dette svarer til, at ca. 741.000 16-65-årige har
APS-færdigheder på et lavt niveau, og 343.000 16-65-årige har APS-færdigheder på
et højt niveau. Tilsvarende er der omkring 667.000 16-65-årige, som har læsefær­
digheder på et lavt niveau, og 620.000 16-65-årige, som har regnefærdigheder på et
lavt niveau.
Andelen af 16-65-årige med APS-færdigheder på lavt niveau er således større end
for læsning og regning. Desuden er andelen af 16-65-årige med APS-færdigheder
på højt niveau mindre end for læsning
og regning.
Andelene af 16-65-årige i Danmark
med APS-færdigheder på lavt (20 %)
og højt niveau (9 %) ligger hhv. under
og over gennemsnittet for de øvrige
deltagerlande. Samlet set for alle 16-
65-årige i de 31 deltagerlande har hele
30 % APS-færdigheder på et lavt ni­
veau, og kun 5 % har APS-færdigheder
på et højt niveau.
Danmark har dog en højere andel med
APS-færdigheder på et lavt niveau end
de øvrige nordiske lande (20 % mod
13-15 %), men har samme andel med
APS-færdigheder på højt niveau som
Norge og Sverige (9 %). Finland skiller
sig ud med den højeste andel (13 %)
med APS-færdigheder på højt niveau
blandt alle deltagerlandene.
APS-færdigheder på lavt og
højt niveau
Voksne med APS-færdigheder på lavt ni­
veau kan fx forstå samt udvikle og anvende
løsninger til simple problemer, der består af
et begrænset antal trin og informationskil­
der, og hvor målet er klart defineret.
Voksne med APS-færdigheder på højt ni­
veau kan fx navigere i ustrukturerede infor­
mationsrige sammenhænge samt definere
og anvende løsninger til at opnå et eller
flere komplekse mål foruden at forudse og
tilpasse sig pludselige ændringer.
8
APS-færdigheder varierer især med alder,
uddannelse og herkomst
31-årige har det højeste niveau af APS-færdigheder. Næsten en tredjedel af de 55-
65-årige har APS-færdigheder på et lavt niveau, mens det samme gælder for mindre
end en tiendedel af de 25-34-årige.
APS-færdigheder stiger også markant med stigende uddannelsesniveau. For eksem­
pel har en tredjedel af personerne med grundskolen som højeste fuldførte uddan­
nelse APS-færdigheder på et lavt niveau, mens det samme gælder for mindre end
en tyvendedel af personerne med en lang videregående uddannelse.
Endelig har indvandrere – især indvandrere med baggrund i ikke-vestlige lande – en
betydeligt lavere gennemsnitlig færdighedsscore end personer med dansk oprin­
delse. Det hænger sandsynligvis bl.a. sammen med, at testen udelukkende gennem­
føres på dansk.
APS er også andet end læsning og regning
Der er en stærk sammenhæng mellem færdigheder i APS og færdigheder i læsning
og regning, men denne rapport peger også på, at APS er et selvstændigt domæne,
der rummer elementer, som ikke dækkes fuldt ud af læsning og regning:
◼ Korrelationen mellem APS- og læsefærdigheder er 0,90, mens den er 0,89 mel­
lem APS- og regnefærdigheder. Mellem læse- og regnefærdigheder er korrela­
tionen 0,91. De høje korrelationskoefficienter betyder, at personer, der præste­
rer godt på ét område, ofte også klarer sig godt på de øvrige områder – og til­
svarende for personer, der præsterer mindre godt. Det samme gør sig gæl­
dende i de øvrige nordiske lande og i gennemsnit for alle deltagende lande.
◼ Personer med højt færdighedsniveau i APS har næsten altid højt færdighedsni­
veau i læsning og regning, mens det langt fra er alle med højt færdighedsni­
veau i læsning og regning, der har højt færdighedsniveau i APS. Med andre ord
kan man være god til at læse og regne uden nødvendigvis at være god til APS,
men er man god til APS, så er man typisk også god til at læse og regne.
◼ Samlet kan 83 % af variationen i APS forklares af variationen i læsning og reg­
ning. Der er dermed en betydelig del (17 %) af variationen af APS, der ikke har
nogen statistisk sammenhæng med læse- eller regnefærdigheder.
9
Alder og herkomst har selvstændig betydning
for APS, der ikke forklares af læsning og regning
Selvom APS hænger tæt sammen med læse- og regnefærdigheder, har alder og
herkomst fortsat betydning, selv når læse- og regnefærdigheder holdes konstante.
Når vi sammenligner personer med samme niveau i læsning og regning, finder vi
forskelle mellem aldersgrupper og forskelle på indvandrere og personer med dansk
oprindelse. Til gengæld finder vi ingen forskelle i gennemsnitlige APS-færdigheds­
scorer mellem uddannelsesniveauerne.
Det betyder, at APS både følger samme mønstre som læsning og regning og afspej­
ler særskilte forhold, der er knyttet til alder og herkomst, som ikke kan forklares af
læse- og regnefærdigheder alene.
Afrapportering
11
1 Indledning
Den seneste udgave af OECD’s inter­
nationale undersøgelse PIAAC (The
Programme for the International As­
sessment of Adult Competencies) fra
2022/23 (herefter ’PIAAC2’) måler 16-
65-åriges færdigheder i adaptiv pro­
blemløsning (herefter ’APS’) samt i
læsning og regning (se boks). Udover
at løse opgaver med henblik på at vur­
dere disse såkaldte ’basale’ færdighe­
der er de 16-65-årige blevet stillet en
række spørgsmål om bl.a. uddannelse,
beskæftigelse, familieforhold og per­
sonlighedstræk.
Denne rapport fokuserer specifikt på
APS-færdigheder blandt 16-65-årige i
Danmark, mens aldersgruppens læse-
og regnefærdigheder er beskrevet i
hovedrapporten for PIAAC (Jakobsen
et al., 2024). Resultaterne giver indblik
i, hvilke befolkningsgrupper der kan
have størst behov for særlige indsat­
ser, og bidrager dermed med viden,
der kan understøtte udformning og
målretning af indsatser på voksen- og
efteruddannelsesområdet.
1.1 Formål
Med udgangspunkt i PIAAC-undersøgelsen har denne rapport til formål at belyse
niveauet for 16-65-åriges adaptive problemløsningsfærdigheder. Det vil vi gøre ved
at svare på følgende spørgsmål:
a. Hvordan er det gennemsnitlige færdighedsniveau og fordelingen af færdighe­
der i APS i Danmark sammenlignet med de andre nordiske lande? (Afsnit 2.1)
b. Er APS-færdigheder et område for sig, der (i et vist omfang) er uafhængigt af de
andre færdighedsområder. (Afsnit 2.2)
Fakta om PIAAC2
▪ Gennemført i 2022/23
▪ Afviklet af OECD
▪ 31 deltagende lande, primært fra
Europa1
▪ Tidligere gennemført i 2011/12 (PIAAC1)
▪ I Danmark gennemført som besøgsinter­
view af Danmarks Statistik
▪ Omfatter spørgeskema med baggrunds­
spørgsmål og løsning af opgaver i læs­
ning, regning og adaptiv problemløsning
▪ 5.067 deltagere i alderen 16-65 år
▪ Svarprocent: 27 %.
(Se Jakobsen et al. (2024) for en beskrivelse
af PIAAC2, herunder dataindsamling og
dannelse af færdighedsscorer).
12
c. Hvilken sammenhæng er der mellem færdighedsniveauet i APS og forskellige
individkarakteristika? (fx køn, alder, helbred, herkomst, uddannelse og arbejds­
markedsstatus)? (Kapitel 3).
d. Hvilke grupper har færdigheder i APS på et lavt færdighedsniveau, og hvilke
grupper har færdigheder i APS på et højt færdighedsniveau? (Kapitel 4).
Resultaterne perspektiverer vi til fundene for læse- or regnefærdigheder, som be­
skrevet for Danmark i hovedrapporten (Jakobsen et al., 2024) og for de øvrige delta­
gerlande i den internationale PIAAC-rapport (OECD, 2024a). Er det fx de samme
grupper, der har gode og mindre gode færdigheder i APS som i læsning/regning,
og dermed de samme grupper, som man skal rette en særlig indsats mod for at øge
færdighedsniveauet i APS og læsning/regning?
Den resterende del af dette kapitel indeholder bl.a. en beskrivelse af, hvordan APS-
færdigheder defineres, hvordan færdighedsscorer inddeles i niveauer (fra lavt fær­
dighedsniveau til højt færdighedsniveau), og en kort beskrivelse af data og metoder
anvendt i rapporten.
1.2 Adaptiv problemløsning
Boks 1.1 Definition af adaptiv problemløsning (APS) i PIAAC2
”Kapaciteten til at kunne opnå sine mål i en dynamisk situation, hvor en løsningsmetode
ikke umiddelbart er tilgængelig. Dette kræver, at man kan benytte kognitive og metakog­
nitive processer til at definere problemet, søge efter information og anvende en løsning
på tværs af forskellige informationsmiljøer og kontekster.”
Arbejdsmarkedet har i de seneste årtier gennemgået markante forandringer. Nye
teknologier og øget automatisering har ændret beskæftigelsesstrukturen gradvist
siden 1990’erne (Acemoglu & Autor, 2011). Rutineprægede opgaver fylder i dag
mindre, mens analytiske opgaver fylder mere (Autor et al., 2003; Deming, 2017; Price
& Price, 2013; Spitz-Oener, 2006). Udviklingen afspejler sig også i stigende kvalifika­
tionskrav (Felstead et al., 2013) og stiller nye krav til arbejdstagerne. Der efterspør­
ges medarbejdere, der kan tilpasse sig uforudsete udfordringer, håndtere usikker­
hed og anvende information strategisk (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte­
ring, 2025; World Economic Forum, 2025). Også i ufaglærte og faglærte job stilles
der i dag krav om at kunne anvende it, håndtere fejl og tilpasse arbejdsprocesser i
13
samarbejde med andre – ofte under skiftende betingelser og med løbende ny infor­
mation (Danmarks Evalueringsinstitut, 2017).
Både på arbejdet og i fritiden er stærke læse- og regnefærdigheder fortsat nødven­
dige, men der er også forventninger til, at den enkelte ikke blot kan forstå og an­
vende information, men også kan fortolke og løbende tilpasse deres tilgang i opga­
veløsningen, i takt med at nye oplysninger opstår (OECD, 2021). I en digitalt forbun­
det verden, hvor man hurtigt kan tilgå ny information og komme i kontakt med an­
dre, opstår der ofte uventede input, som ændrer forudsætningerne for, hvordan en
opgave eller et problem kan løses.
Et eksempel på en dagligdagssituation, hvor sådanne problemløsningsfærdigheder
skal anvendes, er i planlægning af en rute i forbindelse med aflevering af børn i
skole og indkøb, hvor der undervejs indkommer information om, at butikken, hvor
indkøbene skulle foregå, er blevet lukket pga. vandlækage (se afsnit 1.2.3, som be­
skriver to eksempler på opgaver i problemløsning, der er anvendt i PIAAC2).
I PIAAC2 måles færdigheder i APS for at vurdere, i hvor høj grad voksne kan identifi­
cere og forstå problemer, udpege og anvende relevant information til at løse dem
samt løbende reflektere over og tilpasse deres tilgang, i takt med at situationen ud­
vikler sig.
Det teoretiske rammeværk for APS-færdigheder i PIAAC2 er (som rammeværket for
læse- og regnefærdigheder) udviklet af internationale eksperter udpeget af OECD.
Rammeværket beskriver i detaljer, hvordan færdighederne defineres, og hvad der
skal måles (OECD, 2021). I det følgende afsnit beskriver vi, hvordan APS-færdighe­
der er defineret i PIAAC2. Denne beskrivelse er en tekstnær gengivelse (gengivet
med vores egen oversættelse fra engelsk til dansk) af (dele af) rammeværket som
beskrevet i OECD (2021). Vi henviser også til denne publikation for en yderligere ud­
dybning.
1.2.1 Definition af adaptiv problemløsning
Færdigheder i APS understøttes af, men rækker ud over grundlæggende færdighe­
der som at læse og regne. Det handler ikke blot om at forstå tekst eller udføre be­
regninger, men om at anvende information strategisk i situationer, hvor løsningen
ikke er givet på forhånd.
I PIAAC2 forstås adaptive problemløsningsfærdigheder som en persons kapacitet til
at udvikle og planlægge en løsning, vurdere den mest hensigtsmæssige tilgang,
omsætte den til handling og løbende justere sin strategi, når nye informationer op­
står. Processen er dynamisk og afspejler de komplekse udfordringer, man møder i
14
hverdagen, hvor problemer sjældent har en entydig løsning, og hvor betingelserne
kan ændre sig undervejs. Definitionen af Adaptiv Problemløsning (APS), som anven­
des i PIAAC2, fremgår af Boks 1.1 ovenfor.
APS består af tre trin: 1) definere problemet, 2) søge efter information/løsning og 3)
anvendelse af løsning. Endvidere fremhæver definitionen tre centrale aspekter af
APS: 1) problemløsning i dynamiske situationer, 2) brug af kognitive og metakogni­
tive processer og 3) navigation i forskellige informationsmiljøer og kontekster.
For at forstå APS er det nødvendigt at forstå de tre trin og dykke ned i definitionens
centrale delelementer, som hver især bidrager til en mere præcis forståelse af be­
grebet. Af det følgende fremgår problemløsningens tre trin og de enkelte delele­
menters bidrag til den samlede forståelse af begrebet (se også Figur 1.1).
15
Figur 1.1 Illustration af problemløsningens tre trin og dertilhørende
kognitive og metakognitive processer
Kilde: OECD (2021).
16
Problemløsningens tre trin
Figur 1.1 ovenfor illustrerer de tre centrale trin i APS:
1. Definere problemet: I det indledende trin identificerer den enkelte de
centrale elementer i problemløsningen, indsamler information, danner sig
et overblik og opstiller mål. Det kræver evnen til at afgrænse problemet,
analysere konteksten og skelne mellem relevant og irrelevant information.
2. Søge efter information/løsning: På dette trin undersøger den enkelte
mulige strategier og vurderer, hvilke informationer og valg der bedst fører
mod målet. Her aktiveres færdigheder som planlægning, overvejelse af al­
ternativer og søgning på tværs af forskellige kilder.
3. Anvendelse af løsning: Når en strategi er valgt, afprøves den og imple­
menteres i praksis, samtidigt med at den enkelte monitorerer fremskridt
og foretager justeringer efter behov.
Dynamiske situationer og problemers foranderlighed
Figur 1.1 viser, at problemløsning ikke er en lineær proces, men snarere en dyna­
misk aktivitet, hvor den enkelte bevæger sig frem og tilbage mellem faserne – af­
hængig af hvordan situationen udvikler sig i kontakt med omgivelserne, og hvilken
information der bliver tilgængelig undervejs. Det er netop disse bevægelser, der gør
problemløsningen adaptiv.
Dette adskiller APS fra mere statiske problemløsningsformer, hvor de nødvendige
informationer er tilgængelige fra start, og hvor en bestemt fremgangsmåde fører til
et korrekt svar. I løsningen af dynamiske problemer kan nye begrænsninger opstå,
løsninger kan vise sig at være utilstrækkelige, og tidligere strategier kan vise sig
uanvendelige.
I praksis skal man være i stand til gradvist at udvikle sin forståelse af problemet og
justere sin løsning baseret på tilbagemeldinger og ny information fra omgivelserne.
Dette kræver en konstant opmærksomhed på udviklingen i problemet og en para­
thed til at revurdere sin strategi og ændre tidligere beslutninger.
Kognitive og metakognitive processer i APS
På tværs af alle tre faser indgår både kognitive og metakognitive processer. Til at
løse de adaptive problemer skal den enkelte trække på både kognitive og metakog­
nitive processer. De kognitive processer handler grundlæggende om at forstå og
bearbejde information og omfatter i denne sammenhæng fx genkendelse af møn­
stre og formulering af løsningsstrategier til at danne sig et overblik og formulere et
første bud på en vej frem. De metakognitive processer indebærer det at være
17
bevidst om sin egen tankegang. Det indebærer fx at stille spørgsmål ved sin intui­
tion og vurdere effektiviteten af sin strategi, herunder at kunne forestille sig og for­
udse udfald og kunne foretage nødvendige justeringer herefter.
Netop de metakognitive processer spiller en særlig vigtig rolle i APS, fordi det ikke
blot handler om at vælge en bestemt strategi og gå videre med den, men særligt
også om at vurdere, om den valgte strategi fungerer efter hensigten. Såfremt en
løsning viser sig ikke at være egnet, skal den enkelte være i stand til at blive op­
mærksom på dette og ændre sin tilgang herefter. Dette kræver en bevidsthed på
egne tankeprocesser og en refleksiv tilgang til problemløsning.
APS i forskellige informationsmiljøer og kontekster
Problemer opstår sjældent i isolerede omgivelser, men kræver, at den enkelte kan
håndtere flere kilder og situationer samtidig. Derfor vurderes APS-færdigheder i un­
dersøgelsen på tværs af forskellige simulerede informationsmiljøer og kontekster
med henblik på at afspejle, hvordan problemløsning foregår i virkeligheden.
Informationsmiljøer dækker over kilden til de ressourcer, en problemløser trækker
på. Information kan komme fra fysiske, sociale eller digitale miljøer, og problemer
kræver ofte, at individet kan identificere, sortere og anvende relevante oplysninger
fra flere kilder samtidigt. Eksempelvis kan en arbejdsopgave indebære både praktisk
håndtering af udstyr (fysiske ressourcer), samarbejde med kolleger (sociale ressour­
cer) og brug af digitale systemer (digitale ressourcer).
Derudover optræder problemer i forskellige kontekster, såsom personlige, arbejds­
relaterede eller samfundsmæssige situationer. Disse afspejler de mest almindelige
områder, hvor problemløsning er nødvendig, men i praksis vil mange problemer
krydse flere kontekster og kræve, at den enkelte kan navigere fleksibelt imellem res­
sourcer og miljøer. For eksempel kan en personlig økonomisk beslutning både in­
volvere samfundsmæssige faktorer som skatteregler og digitale ressourcer som net­
bank.
1.2.2 En ny færdighed i 2022/23
I PIAAC2 er adaptiv problemløsning (APS) en videreudvikling af den tidligere fær­
dighed problemløsning i teknologirige omgivelser (PS-TRE), der blev anvendt i
PIAAC1 (den første PIAAC-undersøgelse som blev gennemført i 2011/2012). Hvor
PS-TRE målte den enkeltes færdighed i at anvende digitale værktøjer til at navigere i
informationsrige miljøer, er fokus i APS rettet mod at håndtere problemer i situatio­
ner, hvor betingelserne ændrer sig undervejs.
18
Hvorfor har man valgt at erstatte problemløsning med IT med adaptivpro­
blemløsning?
Baggrunden for ændringen er bl.a., at digitale teknologier i dag er så integrerede i
hverdags- og arbejdsliv, at de i stigende grad betragtes som kontekst snarere end
som en selvstændig færdighed. Opgaverne i PS-TRE var designet som opgaver, der
kunne foretages på en computer (fx brug af webbrowser, e-mail eller regneark),
hvor deltagerne skulle finde, vurdere og anvende information ved hjælp af de digi­
tale funktioner. Løsningen af opgaverne forudsatte dermed både en forståelse af
opgaveindholdet og fortrolighed med brugen af teknologien. Erfaringerne fra
PIAAC1 viste dog, at denne type opgaver stillede forskellige krav afhængig af delta­
gerens erfaring med digitale værktøjer, hvilket udfordrede sammenligneligheden
mellem lande og befolkningsgrupper (OECD, 2015).
Hvordan er APS forskellig fra PS-TRE?
I APS måles der ikke systematisk på færdigheder i brug af IT. Digitale værktøjer kan
stadig indgå som en del af opgaverne, men det centrale fokus er, hvordan den en­
kelte formår at tilpasse sin løsning undervejs. Det kan fx være, når problemets ka­
rakter ændrer sig, nye informationer opstår, eller der opstår uforudsete udfordrin­
ger. Problemløsning i denne kontekst handler ikke blot om at finde ét korrekt svar,
men om løbende at analysere situationen, evaluere mulige løsninger og justere til­
gangen, når betingelserne ændrer sig.
APS adskiller sig fra PS-TRE på tre centrale aspekter:
▪ Introduktion af dynamiske situationer, der kræver, at den enkelte er op­
mærksom på at tilpasse løsningen undervejs
▪ Opdatering af konteksten for at afspejle nutidens informationsstrømme
og de typer af problemer, voksne møder i dagligdagen
▪ Benyttelse af metakognitive processer, hvor den enkelte skal have en be­
vidsthed på egne tankeprocesser og en refleksiv tilgang til problemløs­
ning.
1.2.3 Typer af opgaver
Opgaverne i APS, som deltagerne skal besvare, er forankret i det virkelige liv og har
til hensigt at afspejle virkelige problemstillinger, hvor løsningen ikke er givet på for­
hånd, og hvor den enkelte aktivt skal indsamle, fortolke og anvende information. I
modsætning til traditionelle problemløsningsopgaver udvikler problemerne sig ofte
undervejs og kræver en fleksibel tilgang. Opgaverne varierer i sværhedsgrad og
kompleksitet afhængig af, hvor mange informationselementer der indgår, og
19
hvordan disse er relateret til hinanden. Opgaverne måler ikke blot praktiske færdig­
heder som planlægning og informationssøgning, men også deltagernes evne til at
overvåge deres egen tænkning og justere strategien, når nye informationer opstår.
Herunder følger to eksempler på opgaver i APS fra rammeværket:1
I opgaven ’Dinner Preparation’ (Figur 1.2) skal deltageren planlægge en rute til en
række gøremål ved hjælp af et interaktivt kort. Opgaven er af lav til moderat svær­
hedsgrad. Den første del af opgaven er statisk. Man skal finde den hurtigste rute,
der opfylder tre mål: 1) aflevere et barn i skole, 2) købe ind og 3) være hjemme på
et bestemt tidspunkt. I anden del af opgaven opstår der en uforudset hændelse, bu­
tikken er lukket grundet vandlækage, hvilket gør, at den oprindelige plan ikke læn­
gere kan opfylde målet. Deltageren skal nu tilpasse sin strategi og finde nye løsnin­
ger under de ændrede betingelser. Her kræves det, at man kan skabe overblik, iden­
tificere relevant information og tilpasse sin løsning. Dem, der scorer højt i denne
opgave, ændrer deres tilgang, når nye oplysninger opstår, mens dem, som scorer
lavt, oftere holder fast i deres oprindelige strategi.
I det andet eksempel, ’Stock Market’-opgaven (Figur 1.3), skal deltageren købe og
sælge aktier på en fiktiv børs, med henblik på at maksimere sit afkast. Opgaven er af
høj sværhedsgrad. Markedsforholdene ændrer sig løbende, og information om virk­
somhedernes udvikling opdateres undervejs. Opgaven kræver, at deltageren kan
genkende mønstre, vurdere, hvilke oplysninger der er de vigtigste, og handle på de
ændringer, der optræder. Det kræver, at man kan bevare overblikket og kan reflek­
tere over, om den valgte strategi virker til at opnå målet. Dem, der scorer højt, for­
mår at overvåge markedets udvikling, justere deres beslutninger og forudse konse­
kvenserne af nye informationer. Dem, der scorer lavt, har ofte svært ved at omstille
sig, overser vigtige signaler og fastholder beslutninger, der ikke længere er hen­
sigtsmæssige.
Fælles for de to opgaver er, at de viser, hvordan APS ikke blot handler om at finde
et enkelt korrekt svar, men også om at kunne navigere i omskiftelige situationer,
hvor information ændrer sig, og hvor vejen til målet kræver, at man kan omstille sin
tankegang, tilpasse sin løsningsmetode og handle derefter.
1
Det er de to opgaver, OECD har valgt at udgive. Grunden til, at det kun er to opgaver, der er offentliggjort, er,
at offentliggjorte opgaver ikke kan genbruges i fremtidige målinger, og at der er investeret betydelige res­
sourcer i udviklingen og oversættelsen af opgaverne. Opgaverne er kun tilgængelige i en engelsk version.
20
Figur 1.2 Opgave-eksempel 1 (Dinner Preparation)
Kilde: OECD (2021).
21
Figur 1.3 Opgave-eksempel 2 (Stock Market)
Kilde: OECD (2021).
22
1.2.4 Gennemsnitsscore og
færdighedsniveauer
På baggrund af respondenter­
nes svar på baggrundsspørgs­
mål og opgaver (eller alternativt
doorstep-interview (se boks)) er
der estimeret en statistisk mo­
del, som giver hver respondent
færdighedsscorer i læsning, reg­
ning og APS. Færdighedssco­
rerne måles på en numerisk
skala fra 0 til 500 – jo højere
værdi jo bedre færdigheder. For
nærmere beskrivelse af dataind­
samlingens forløb og dannelse
af færdighedsscorer, se afsnit
9.1 og 9.2 i hovedrapporten (Ja­
kobsen et al., 2024).
PIAAC-målingen kan bruges til
at måle 16-65-åriges færdighe­
der i Danmark som helhed og
for forskellige befolkningsgrup­
per, som kan sammenlignes med tilsvarende resultater i andre deltagerlande. Til
gengæld betyder designet af PIAAC-målingen, at den ikke kan anvendes til at sige
noget om den enkelte respondents færdighedsniveau.2
Lavt og højt færdighedsniveau i APS
Skalaen fra 0 til 500 til målingen af færdigheder skal opfattes som kontinuert. Det vil
sige, at der i PIAAC ikke sondres mellem fx personer med og uden færdigheder, men
mellem personer med forskellige niveauer af færdigheder (Rosdahl et al., 2013).
Skalaen fra 0-500 til måling af APS-færdigheder er af PIAAC-konsortiet inddelt i ni­
veauerne 0-43
på følgende måde:
▪ Niveau 0: Score fra 0 til under 176
2
Respondentens svar på opgaver og baggrundsspørgsmål indgår i udregning af en statistisk model, der ikke
nødvendigvis giver præcise estimater på enkeltniveau, men egner sig til at udregne sandsynlige niveauer
for befolkningsgrupper. For nærmere beskrivelse, se kapitel 9 i hovedrapporten (Jakobsen et al., 2024).
3
Skalaen fra 0-500 til måling af læse- og regnefærdigheder er inddelt i niveauerne 0-5. Se Jakobsen et al.
(2024), for nærmere uddybning af dette.
Hvad er Doorstep-interviews?
I PIAAC2 blev doorstep-interviews anvendt for re­
spondenter, der ikke havde tilstrækkelige dansk­
kundskaber til at gennemføre den fulde undersø­
gelse. Da den fulde undersøgelse kun gennemføres
på dansk, blev disse deltagere i stedet tilbudt at
besvare et kort spørgeskema med seks centrale
spørgsmål på ét af ti udvalgte sprog.
Formålet var at forbedre repræsentationen, særligt
blandt indvandrere, og dermed give et mere retvi­
sende billede af færdighederne i den samlede be­
folkning. Svarene bruges til at estimere færdig­
hedsscorer, men doorstep-interviewene indgår
som hovedregel kun i analyser, hvor der rapporte­
res på hele befolkningen eller herkomst – og ikke i
analyser af forskelle mellem befolkningsgrupper.
For nærmere beskrivelse af doorstep-interviews, se
kapitel 5 i denne rapport og/eller kapitel 9 i hoved­
rapporten (Jakobsen et al., 2024).
23
▪ Niveau 1: Score fra 176 til under 226
▪ Niveau 2: Score fra 226 til under 276
▪ Niveau 3: Score fra 276 til under 326
▪ Niveau 4: Score fra 326 til 500.
Det laveste færdighedsniveau omfatter færdigheder til at løse de mest simple opga­
ver, mens det højeste færdighedsniveau omvendt omfatter færdigheder til at løse
de mest komplekse opgaver. I lighed med OECD (2024a) betragter vi APS-færdighe­
der på niveau 0 og 1 som færdigheder på et lavt færdighedsniveau, mens vi betrag­
ter APS-færdigheder på niveau 4 som færdigheder på et højt færdighedsniveau.
Voksne med APS-færdigheder på lavt niveau kan fx forstå samt udvikle og anvende
løsninger til simple problemer, der består af et begrænset antal trin og informati­
onskilder, og hvor målet er klart defineret.
Voksne med APS-færdigheder på højt niveau kan fx navigere i ustrukturerede infor­
mationsrige sammenhænge samt definere og anvende løsninger til at opnå et eller
flere komplekse mål, foruden at forudse og tilpasse sig pludselige ændringer.
Se Tabel 5.2 i kapitel 5 for en uddybet beskrivelse af, hvad voksne med APS-færdig­
heder på de respektive niveauer typisk kan, samt hvilke kognitive processer, der
sættes i spil på de enkelte færdighedsniveauer.
1.3 Rapportens analyser og data
Datagrundlaget for denne undersøgelse består primært af besvarelser af bag­
grundsspørgsmål og færdighedsscorer fra PIAAC2. Disse data er kombineret med
registeroplysninger om branche og herkomst (se Boks 1.2).
PIAAC2 blev gennemført i Danmark i 2022/23 med ca. 5.100 deltagere i alderen 16-
65 år. Svarprocenten er 27 %. Stikprøven består af både en national og en supple­
rende stikprøve af indvandrere med mindst 1 års ophold i Danmark. De anvendte
analyser er beskrivende og vægtet, således at resultaterne er repræsentative for
voksne i Danmark i alderen 16-65 år. De konkrete variable for de enkelte individka­
rakteristika, der inddrages i analyserne, står beskrevet i Tabel 5.3.
24
Der præsenteres opgørelser både med og uden doorstep-interview afhængig af
analysens formål, hvilket fremgår af anmærkningen.4
Fremgangsmåden sikrer en
konsistent afrapportering i forhold til hovedrapportens analyser af læse- og regne­
færdigheder.
Adaptiv problemløsning (APS) er et nyt færdighedsområde i PIAAC2, og resultaterne
kan derfor ikke sammenlignes direkte med tidligere måling af problemløsning med
IT (PS-TRE) fra PIAAC1, hvorfor der ikke rapporteres på udvikling over tid.
Data og metode for PIAAC2 er yderligere uddybet i denne rapports kapitel 5 og i
hovedrapportens kapitel 1 og kapitel 9 (Jakobsen et al., 2024).
Boks 1.2 Datagrundlag
◼ Det primære datagrundlag er PIAAC2, der omfatter både færdighedsscorer i
læsning, regning og adaptiv problemløsning (APS) samt svar på et omfat­
tende baggrundsskema om bl.a. uddannelse, beskæftigelse, familieforhold
og personlighedstræk
◼ Supplerende oplysninger om respondenternes branche stammer fra Dan­
marks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul (AKM), og oplysninger om her­
komst stammer fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik (BEF).
4
Når vi sammenligner Danmark internationalt, bruger vi tallet inklusive doorstep-interview, da det giver det
mest retvisende billede af de 16-65-årige som helhed. Når vi derimod undersøger forskellige befolknings­
grupper, anvender vi gennemsnittet uden doorstep-interview. Ved opgørelser på herkomst anvender vi
gennemsnit inklusive doorstep-interview. Dette sikrer en mere dækkende repræsentation af indvandrere og
efterkommere, da doorstep-interviewene netop blev introduceret for at inkludere respondenter med be­
grænsede danskkundskaber, som ellers ikke ville have deltaget i undersøgelsen.
25
2 Færdigheder i adaptiv
problemløsning
I dette kapitel præsenteres resultater for de 16-65-åriges færdigheder i adaptiv pro­
blemløsning (APS) i 2022/23.
Vi starter kapitlet med at vise en samlet opgørelse af det gennemsnitlige færdig­
hedsniveau i APS blandt voksne i Danmark og sammenligner dette med resultaterne
i de øvrige nordiske lande.
Dernæst undersøger vi, i hvor høj grad de voksnes færdigheder i APS hænger sam­
men med deres færdigheder i læsning og regning. Formålet er at kunne vurdere,
om APS følger de samme mønstre som læse- og regnefærdigheder, eller om der er
tale om et særskilt færdighedsområde, hvor forskelle i præstation drives af andre
forhold end de bagvedliggende læse- og regnefærdigheder. Vi undersøger dette
ved at opgøre: (1) korrelationen mellem APS-færdigheder og færdigheder i hhv.
læsning og regning, (2) overlappet mellem de personer, der har færdigheder på et
lavt/højt niveau i APS og færdigheder på et lavt/højt niveau i læsning og regning,
og (3) hvor stor en del af variationen i APS der kan forklares af resultaterne i læs­
ning og regning.
2.1 Status i 2022/23
og international
sammenligning
Vi ser først på, hvad de 16-65-
åriges færdighedsniveau i adap­
tiv problemløsning er i gennem­
snit i 2022/23, og sammenligner
resultaterne for Danmark med
resultater for de øvrige nordiske
lande.
Resultatet (inklusive doorstep-in­
terview) viser, at de 16-65-åriges
APS-færdigheder i 2022/23 i
gennemsnit ligger på 264 på en
Figur 2.1 16-65-åriges færdigheder i APS
med og uden doorstep-interview,
2022/23. Gennemsnitlig score.
264 270
0
50
100
150
200
250
300
APS
Med doorstep Uden doorstep
26
skala fra 0-500 (Figur 2.1). Den gennemsnitlige score er højere med end uden door­
step-interview for APS (Figur 2.1), ligesom det gjorde sig gældende for læse- og
regnefærdigheder (Jakobsen et al., 2024). Med andre ord har personer, der har del­
taget ved hjælp af doorstep-interview, generelt et lavere færdighedsniveau end den
øvrige befolkning.
Danmark er blandt de lande, der scorer højest, men scorer lavere end de øvrige
nordiske lande
Den gennemsnitlige færdighedsscore i APS i Danmark ligger over det samlede gen­
nemsnit for alle de 31 deltagende lande (251) (i Figur 2.2 benævnt ”OECD”), som det
også var tilfældet for læse- og regnefærdigheder (Jakobsen et al., 2024).
Samtidigt har Danmark en statistisk signifikant lavere gennemsnitlig score i APS end
de øvrige nordiske lande (Figur 2.2), hvilket afspejler den samme rangering mellem
landene som for læse- og regnefærdigheder (Jakobsen et al., 2024). Danmark har en
gennemsnitlig APS-score på 264, mens scorerne i Norge (271), Sverige (273) og Fin­
land (276) alle ligger statistisk signifikant højere.
Figur 2.2 16-65-åriges færdigheder i APS i de nordiske lande og i OECD1
,
2022/23. Gennemsnitlig score.
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. 1
”OECD” omfatter her de 31 deltagende lande i PIAAC2.
Blandt alle deltagende lande er Danmark kun overgået af Sverige, Norge, Japan og
Finland med hensyn til gennemsnitlig færdighedsscore i APS (se Bilagstabel 1.1 for
den fulde rangering af alle deltagende lande), hvilket indikerer et relativt højt niveau
af APS-færdigheder blandt 16-65-årige i Danmark.
276 273 271 264
251
0
50
100
150
200
250
300
Finland Sverige Norge Danmark OECD
27
20 % af de 16-65-årige har APS-færdigheder på lavt niveau
I Danmark har 20 % af de 16-65-årige APS-færdigheder på lavt niveau5
, fordelt på
7 % på niveau 0 og 13 % på niveau 1. Derimod har 9 % APS-færdigheder på højt ni­
veau (niveau 4), se Figur 2.3. Det vil sige, at 71 % svarende til omkring tre fjerdedele
af de 16-65-årige har APS-færdigheder på niveau 2 og 3.
Figur 2.3 16-65-åriges færdigheder i læsning, regning og APS fordelt på
niveauer, 2022/23. Procent.
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. OBS: ingen niveau 5 for APS.
Flere på lavt og færre på højt færdighedsniveau i APS end ved læsning og reg­
ning
Fordelingen af APS-færdigheder ligner mønstrene for læse- og regnefærdigheder,
hvor de fleste befinder sig på niveau 2 og 3. Dog er andelen med lave APS-færdig­
heder en smule højere, og andelen på højt færdighedsniveau en del mindre.
20 % af de 16-65-årige har APS-færdigheder på lavt niveau (0/1), mens den tilsva­
rende andel er 18 % for læsning og 17 % for regning (Figur 2.3). Omvendt har kun
9 % af de 16-65-årige APS-færdigheder på højt niveau (niveau 4), mens 15 % når
dette niveau i læsning og 21 % i regning (Figur 2.3).
Cirka 741.000 16-65-årige i befolkningen har APS-færdigheder på lavt niveau
Når resultaterne opregnes til hele befolkningen af 16-65-årige, svarer det til, at om­
kring 741.000 personer har APS-færdigheder på lavt niveau (niveau 0 og 1) (Figur
5
I afsnit 1.2.4 og Tabel 5.2 er inddelingen af fædighedsscorerne i APS i niveauerne 0-4 beskrevet.
7
7
7
10
10
13
25
27
34
37
40
37
19
14
9
2
1
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Regning
Læsning
APS
Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5
28
2.4). I den anden ende af skalaen har 343.000 personer APS-færdigheder på højt
færdighedsniveau (niveau 4).
Figur 2.4 16-65-årige fordelt på færdighedsniveauer for APS-, læse- og
regnefærdigheder, 2022/23. Antal personer (i 1.000).
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Den fulde opvægtede population udgør 3.729.947 personer. For at finde antal
1.000 personer på hvert færdighedsniveau er andelen på hvert niveau ganget på den opvægtede population. OBS: ingen
niveau 5 for APS. For APS dækker Niveau 4 og 5 således kun over niveau 4.
Samme andel med højt færdighedsniveau i Danmark som i Sverige og Norge
Fordelingen på APS-færdighedsniveauer i Figur 2.5 viser, at Danmark, ligesom de
øvrige nordiske lande, har en stor andel af befolkningen placeret på de midterste
færdighedsniveauer (niveau 2 og 3). 71 % af de danske 16-65-årige ligger på disse
niveauer, hvilket er omtrent det samme som i Finland (73 %), Sverige (77 %) og
Norge (76 %).
Samtidig har Danmark en højere andel med APS-færdigheder på et lavt niveau (ni­
veau 0 og 1) end både Finland, Sverige og Norge. 20 % af de 16-65-årige i Danmark
befinder sig på lavt niveau mod 13-15 % i de øvrige nordiske lande.
På den anden side har Danmark en lavere andel med højt APS-færdighedsniveau
(niveau 4) end Finland (13 %), men den samme andel som Sverige og Norge (begge
9 %). I øvrigt er andelene af 16-65-årige i Danmark med APS-færdigheder på lavt
(20 %) og højt niveau (9 %) hhv. under og over gennemsnittet for de øvrige delta­
gerlande. Samlet set for alle 16-65-årige i de 31 deltagerlande har hele 30 % APS-
færdigheder på et lavt niveau, og kun 5 % har APS-færdigheder på et højt niveau.
741
1.265
1.381
343
667
1.007
1.485
572
620
930
1.398
782
0
400
800
1.200
1.600
Niveau 0 og 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 og 5
APS Læsefærdigheder Regnefærdigheder
29
Figur 2.5 16-65-åriges færdigheder i APS fordelt på niveauer særskilt for de
nordiske lande og OECD1
, 2022/23. Procent.
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Der er statistisk signifikant forskel på andelen med APS-færdigheder på lavt
niveau (0/1), når man sammenligner Danmark med Finland, Sverige, Norge og gennemsnittet for alle OECD-deltagerlan­
dene. Der er statistisk signifikant forskel på andelen med APS-færdigheder på højt færdighedsniveau (niveau 4), når man
sammenligner Danmark med hhv. Finland og gennemsnittet for alle OECD-deltagerlandene. 1
”OECD” omfatter her de 31
deltagende lande i PIAAC2.
Der er større spredning i APS-færdigheder i Danmark, end der er i læsning og
regning
Ifølge OECD’s PIAAC-hovedrapport har Danmark den femtestørste forskel mellem
den 90. og 10. percentil i APS, med en forskel på 134 point (OECD, 2024a). Det er
markant over forskellen på 119 point, der er et gennemsnit for alle OECD-lande, og
placerer Danmark blandt de mere ulige lande efter denne opgørelse. De øvrige nor­
diske landes resultater er tættere på eller under gennemsnittet.
I læsning og regning lå Danmark tættere på den gennemsnitlige spredning blandt
alle deltagerlandene end i APS. Det indikerer, at, mens uligheden i læse- og regne­
færdigheder er på niveau med øvrige deltagerlande, er spredningen i APS særligt
udtalt for Danmark i en international kontekst. Dermed er fordelingen af APS-fær­
digheder blandt de 16-65-årige i Danmark mere polariseret, end det var tilfældet for
læsning og regning, når man sammenligner med de øvrige deltagerlande.
5
3
4
7
8
9
11
11
13
22
29
35
35
34
39
44
42
41
37
27
13
9
9
9
5
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Finland
Sverige
Norge
Danmark
OECD
Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4
30
2.2 APS-færdigheder sammenlignet med læse- og
regnefærdigheder
Selvom vi i Afsnit 2.1 har set nogle forskelle i resultaterne for APS-færdigheder sam­
menlignet med læsning og regning, peger afsnittet også langt hen ad vejen på, at
mange af de samme mønstre går igen. I dette afsnit ser vi nærmere på, om APS-
færdigheder er et område for sig, der (i et vist omfang) er uafhængigt af de to an­
dre færdighedsområder.
Først ser vi på den statistiske sammenhæng mellem færdighedstyperne i form af
korrelationskoefficienter. Dernæst viser vi, hvor stort overlappet mellem personer
med lavt (og højt) færdighedsniveau inden for APS, læsning og regning er. Til sidst
præsenterer vi en regressionsanalyse, der viser, hvor stor en del af variationen i
APS-færdigheder, der kan forklares af resultaterne i læsning og regning.
Resultaterne i dette afsnit giver et vigtigt afsæt for resten af rapporten, fx for Kapi­
tel 3, hvor vi undersøger forskelle i gennemsnitlige APS-færdighedsscorer på tværs
af befolkningsgrupper. Jo mindre en del af variationen i APS, der kan forklares af
læse- og regnefærdigheder, i jo større grad kan vi forvente, at mønstrene med hen­
syn til forskelle i færdighedsniveau mellem befolkningsgrupper adskiller sig for APS
og hhv. læsning og regning.
Tæt sammenhæng mellem APS, læsning og regning – også internationalt
APS hænger tæt sammen med både læsning og regning. Korrelationen mellem
APS- og læsefærdigheder er 0,90, og mellem APS- og regnefærdigheder 0,89 (Tabel
2.1). Læse- og regnefærdigheder er forbundet med en korrelation på 0,91. Der er
således i alle tilfælde tale om en relativt stor korrelation mellem de tre færdigheds­
områder. De høje korrelationskoefficienter betyder, at personer, der præsterer godt
på ét område, ofte også klarer sig godt på de øvrige områder – og tilsvarende for
personer med lavt færdighedsniveau. Det vil altså sige, at ens præstation inden for
ét færdighedsområde typisk også vil afspejle sig i præstationen på et andet område.
Tabel 2.1 Sammenhæng mellem færdigheder. Korrelationskoefficienter.
APS Læsning Regning
APS 1
Læsning 0,90 1
Regning 0,89 0,91 1
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview.
31
Sammenhængen mellem færdighederne er ikke unik for Danmark. På tværs af de
deltagende lande er korrelationen mellem APS- og læsefærdigheder 0,86, mens den
for APS- og regnefærdigheder er lidt lavere (0,85) (OECD, 2024a), hvilket ligger lidt
under, men meget tæt på de danske tal (Tabel 2.1). De danske resultater er dermed
i tråd med det generelle billede for alle deltagerlandene.
Også de øvrige nordiske lande viser samme tendenser. De nordiske resultater fra
PIAAC 2022/23 viser en tydelig sammenhæng mellem læse-, regne og APS-færdig­
heder. I Norge er korrelationerne mellem de tre færdighedsområder ligeledes me­
get høje (0,85-0,88) (Kalcic & Keute, 2024). Sverige og Finland rapporterer samme
mønster: Personer med høje færdigheder i ét område klarer sig typisk godt i de øv­
rige (Larsson et al., 2024; Mannonen et al., 2024).
Tidligere internationale undersøgelser underbygger dette yderligere. I den undersø­
gelse, der går forud for den første PIAAC-undersøgelse fra 2011/12, Adult Literacy
and Life Skills Survey (ALL) fra 2003, hvor Danmark ikke deltog, fandtes der ligeledes
en tydelig sammenhæng mellemfærdigheder i læsning og problemløsning (OECD &
Statistics Canada, 2011). Det samme blev beskrevet i PISA-undersøgelsen fra 2015,
der blandt 15-årige fandt et stort sammenfald mellem problemløsning i samarbejde
og hhv. læsning og matematik (OECD, 2017). Endeligt blev samme mønster fundet i
PIAAC-undersøgelsen fra 2011/12, hvor der blev observeret en høj korrelation mel­
lem deltagernes færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT (PS-TRE)
(OECD, 2015).
I det følgende ser vi nærmere på, hvor stort overlappet er i indplaceringen på ni­
veau på tværs af færdigheder. Vi undersøger dette ved først at se på, hvor stor en
andel af alle 16-65-årige der har lavt niveau på en eller flere færdigheder. Derefter
ser vi på andelen af gruppen af personer med færdigheder på hhv. lavt og højt ni­
veau i en type færdighed, der har tilsvarende niveau i en anden type færdighed.
Ikke alle med lavt APS-færdighedsniveau har også lavt læse- og regnefærdig­
hedsniveau
Selvom der er en tæt sammenhæng mellem APS, læsning og regning, viser Tabel
2.2, at der ikke er fuldstændigt overlap mellem de personer, der har lavt færdig­
hedsniveau i de tre domæner.
Ud af alle 16-65-årige har 20 % APS-færdigheder på lavt niveau. 15 % har både et
lavt færdighedsniveau i APS og hhv. læsning eller regning, mens det kun er 13 %,
der har lavt færdighedsniveau på alle tre områder.
32
Tabel 2.2 Andel af alle 16-65-årige med lavt færdighedsniveau særskilt for APS, både
APS og læsning, både APS og regning og både APS, læsning og regning.
Procent.
Lavt niveau: APS Lavt niveau:
APS & læsning
Lavt niveau:
APS & regning
Lavt niveau:
APS, læsning &
regning
20 15 15 13
Kilde: OECD (2024a), Table A.2.3. Resultaterne er inklusive doorstep-interview.
Det betyder, at en del af dem med lavt færdighedsniveau i APS ikke nødvendigvis
har tilsvarende udfordringer i læsning og regning. APS kan derfor ikke opnås alene
ved at opgøre læse- og regnefærdigheder.
Til at undersøge dette nærmere har vi foretaget en krydstabulering af færdighedsni­
veauer på tværs af de tre færdighedsområder. Opgørelserne i Figur 2.6 og 2.7 viser,
hvor stor en andel af personer med hhv. lavt eller højt færdighedsniveau på et om­
råde, der også har et tilsvarende niveau i en af de to andre færdigheder.
Med andre ord så går vi fx fra at se på andelen af alle, der både har lavt færdigheds­
niveau i APS og læsning (Tabel 2.2), til fx at se på hvor stor en andel af gruppen
med lavt færdighedsniveau i
APS, der også har lavt færdig­
hedsniveau i læsning og regning
(Figur 2.7)
Højt læse- og regnefærdig­
hedsniveau omsættes kun for
hver anden til højt APS-fær­
dighedsniveau
Et højt færdighedsniveau i APS
følges i de fleste tilfælde af et
højt færdighedsniveau i læsning
og regning, mens det kun for
hver anden gælder, at et højt
færdighedsniveau i læsning eller
regning følges af et højt færdig­
hedsniveau i APS (Figur 2.6).
Blandt personer med et højt fær­
dighedsniveau i APS har 84 %
også et højt færdighedsniveau i
læsning, og 87 % har højt
Figur 2.6 Andel af personer med højt
niveau i én færdighed, der også
har højt niveau i en anden.
Procent.
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. For eksempel ses
det, at blandt personer med højt APS-færdighedsniveau har
84 % også højt læsefærdighedsniveau, og 87 % har højt regne­
færdighedsniveau.
53
43
84
87
67
87
0 20 40 60 80 100
Højt niveau, APS
Højt niveau, læsning
Højt niveau, regning
Højt niveau, APS Højt niveau, læsning
Højt niveau, regning
33
færdighedsniveau i regning. Om­
vendt har kun 53 % af dem med
et højt færdighedsniveau i læs­
ning og 43 % af dem med højt
færdighedsniveau i regning også
et højt APS-færdighedsniveau.
Langt de fleste med færdigheder
i læsning og regning på lavt ni­
veau har også tilsvarende fær­
digheder i APS, og omvendt gør
det sig gældende, at langt de
fleste med APS-færdigheder på
lavt niveau også har tilsvarende
færdigheder i læsning og reg­
ning. 93 % af personerne med et
lavt færdighedsniveau i læsning
og 93 % af personerne med et
lavt færdighedsniveau i regning
har tilsvarende et lavt færdig­
hedsniveau i APS (Figur 2.7).
Omvendt gælder det, at 90 % af
personerne med et lavt færdighedsniveau i APS også har et lavt færdighedsniveau i
læsning, og 85 % har et lavt færdighedsniveau i regning.
Læse- og regnefærdigheder kan være en forudsætning for APS
Figur 2.6 viser med andre ord, at er man god til at læse og regne, er man ikke nød­
vendigvis god til APS. Men er man god til APS, så er man typisk også god til at læse
og regne.
Det peger på, at læse- og regnefærdigheder kan være en forudsætning for APS,
men at APS også rummer elementer, som ikke dækkes fuldt ud af læsning og reg­
ning. For at undersøge dette nærmere ser vi i det følgende på, hvor stor en del af
variationen i APS-færdigheder der statistisk kan forklares af resultaterne i læsning
og regning (Tabel 2.3).
En betydelig del af variationen i APS kan ikke forklares af læsning og regning
På baggrund af regressionsanalyser viser Tabel 2.3, hvor meget af variationen i APS-
færdigheder der kan forklares af læse- og regnefærdigheder. Når vi samlet set korri­
gerer for læsning og regning, finder vi, at læse-og regnefærdigheder forklarer 83 %
af variationen i APS-færdigheder. Korrigerer vi kun for læsning, kan 3 % af varia-
Figur 2.7 Andel med lavt niveau i en
færdighed, der også har lavt
niveau i en anden færdighed.
Procent.
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. For eksempel ses
det, at blandt personer med lavt APS-færdighedsniveau har
85 % også lavt læsefærdighedsniveau, og 78 % har lavt regne­
færdighedsniveau.
93
93
90
88
93
85
0 20 40 60 80 100
Lavt niveau, APS
Lavt niveau, læsning
Lavt niveau, regning
Lavt niveau, APS Lavt niveau, læsning
Lavt niveau, regning
34
tionen forklares af variationen i regnefærdigheder. Omvendt kan 5 % forklares af va­
riationen i læsning, når vi kun kontrollerer for regning. Dermed kan samlet set 75 %
af variationen i APS forklares af variationen i både læsning og regning (Tabel 2.3).
Tabel 2.3 Variation i APS-færdigheder associeret med resultater i læsning og
regning. Procent.
Samlet forklaret
variation1
Variation kun for­
klaret af resultater
i regning2
Variation kun for­
klaret af resultater
i læsning3
Variation forkla­
ret af både læs­
ning og regning
Residual
(uforklaret)
variation4
83 3 5 75 17
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. 1. Forklaringskraften (R2
) fra en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på fær­
dighedsscore i læsning og regning. 2. Er beregnet som forklaringskraften fra kolonne 1 fratrukket forklaringskraften for en re­
gressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i læsning. 3. Er beregnet som forklaringskraften fra kolonne 1 fra­
trukket forklaringskraften for en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i regning. 4. Er beregnet som
100 % fratrukket forklaringskraften i kolonne 1. Residualet, når der opgøres eksklusive doorstep-interview, er 21,3. Se Bilagstabel
1.14 & 1.15 for resultater af de bagvedliggende regressioner og udregningen for de enkelte celler i den ovenstående tabel.
Der er dermed stadig en betydelig del (17 %) af variationen af APS, der ikke har no­
gen statistisk sammenhæng med hverken læse- eller regnefærdigheder. Uagtet 16-
65-åriges læse- og regnefærdigheder er der dermed stadig en del af deres APS-fær­
digheder, som ikke forklares af disse to færdigheder.
Dette indikerer, at APS er et selvstændigt domæne, der kræver andre kompetencer,
som ikke er indlejret til fulde i læsning og/eller regning.
Resultater for APS forventes at følge resultaterne for læsning og regning, men
med enkelte undtagelser
Sammenfattende viser både danske og internationale resultater, at APS ikke står
alene som færdighedsområde, men i høj grad hænger sammen med læse- og reg­
nefærdigheder. Disse resultater understøtter forståelsen af APS som en integreret
færdighed, der ikke står alene, men trækker på både læse- og regnefærdigheder,
som det også er beskrevet i forståelsen af APS i rammeværket (OECD, 2021). Det er
derfor ikke overraskende, at der er en stærk sammenhæng mellem færdighederne
inden for de tre domæner.
Lavt og højt færdighedsniveau i APS følges typisk af tilsvarende færdighedsniveau i
læsning og regning, men et højt færdighedsniveau i læsning eller regning omsættes
ikke i alle tilfælde til et højt færdighedsniveau i APS. Det peger på, at læse- og reg­
nefærdigheder kan være en forudsætning for APS. Analysen af variation i APS-fær­
digheder associeret med resultater i læsning og regning (Tabel 2.3) indikerer endvi­
dere, at APS er et selvstændigt domæne, der kræver yderligere eller andre kompe­
tencer, som ikke er indlejret til fulde i læsning og/eller regning.
35
På den baggrund forventes de efterfølgende analyser, langt hen ad vejen, at af­
spejle de mønstre i befolkningsgrupper, som blev præsenteret i hovedrapporten om
læse- og regnefærdigheder (Jakobsen et al., 2024), men også at der på enkelte
punkter må forventes variationer i resultaterne i forhold til de resultater, man fandt
for læsning og regning.
36
3 Status for befolkningsgrupper i
2022/23
I dette kapitel belyser vi forskelle i gennemsnitlige APS-færdighedsscorer på tværs
af befolkningsgrupper. Vi beskriver først forskelle i forhold til en række sociodemo­
grafiske karakteristika, mere præcist køn, alder, uddannelsesniveau (og uddannel­
sesretning) og arbejdsmarkedstilknytning (og branche) (afsnit 3.1.1). I bilaget findes
der desuden resultater for selvrapporteret helbred (Bilagstabel 1.2) og herkomst (Bi­
lagstabel 1.3).
Herefter følger en regressionsanalyse, som belyser sammenhængen mellem færdig­
hedsscore og udvalgte baggrundskarakteristika, herunder også forældrebaggrund.
Regressionsanalysen bidrager med en samlet forståelse af, hvordan de inddragede
karakteristika hænger sammen med APS-færdighedsscore, når der samtidigt kon­
trolleres for øvrige karakteristika (afsnit 3.1.2).
Kapitlet afsluttes med en opgørelse af gennemsnitlig færdighedsscore for person­
lighedstræk (afsnit 3.2).
Oplysninger om de fleste af de individkarakteristika, vi undersøger i dette kapitel, er
ikke tilgængelige for doorstep-interviews. Derfor er denne gruppe udeladt af opgø­
relserne i dette kapitel (se også afsnit 1.3).
37
3.1 Forskelle på tværs af befolkningsgrupper
3.1.1 Sammenligning af befolkningsgrupper
Umiddelbart ingen kønsforskelle i APS
I Danmark er der ikke statistisk signifikant forskel på mænd og kvinders gennem­
snitlige APS-færdighedsscore. Mænd har en gennemsnitlig score på 272, mens kvin­
der i gennemsnit scorer 269 (Fi­
gur 3.1). Forskellen på 3 point er
ikke statistisk signifikant.
Det samme mønster gør sig gæl­
dende i de øvrige nordiske
lande, hvor kønsforskellene i APS
også er små og statistisk insigni­
fikante. Dette adskiller sig fra
regnefærdigheder, hvor der i
2022/23 blev observeret stati­
stisk signifikante forskelle mel­
lem mænd og kvinder, og hvor
mænd i gennemsnit havde en
højere færdighedsscore end
kvinder.
APS fremstår dermed umiddel­
bart som et færdighedsområde,
hvor køn ikke hænger nævne­
værdigt sammen med den gen­
nemsnitlige færdighedsscore.
Korrigeres der for læsning, har mænd højere APS-færdighedsscore end kvin­
der, mens det omvendte gælder, når der korrigeres for regning
Korrigerer vi APS-scoren for variationen i læsefærdigheder, bliver kønsforskellen
større, idet mænds APS-score i gennemsnit bliver 5 point højere end kvinders (Tabel
3.1). Når vi korrigerer for læsefærdigheder, svarer det til at sammenligne mænd og
kvinder, der har de samme læsefærdigheder. Den større forskel i APS-færdigheder,
når man sammenligner mænd og kvinder, der præsterer ens i læsning (Jakobsen et
al., 2024), skyldes formentlig, at mænd i gennemsnit har højere regnefærdigheder
end kvinder, og at regnefærdigheder har en vis betydning for APS-færdigheder,
hvilket vi så i Tabel 2.3.
Figur 3.1 Køn
Færdigheder i APS for mænd og kvinder, 2022/23. Gen­
nemsnitlig score.
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Forskellen mel­
lem mænd og kvinder er ikke signifikant.
272 269
0
50
100
150
200
250
300
350
Mænd Kvinder
38
Når vi omvendt kun korrigerer APS-scoren for variation i regnefærdigheder, bliver
kvinders gennemsnitlige APS-score 5 point højere end mænds (Tabel 3.1). Her sam­
menligner vi mænd og kvinder, der har ens regnefærdigheder. Når variationen i
regnefærdigheder tages ud, har kvinder i gennemsnit højere APS-færdigheder.
Dette skyldes formentlig, at de har højere læsefærdigheder end mænd (omend ikke
statistisk signifikant), og at læsefærdigheder har en vis betydning for APS-færdighe­
der, hvilket vi så i Tabel 2.3.
Tabel 3.1 Kønsforskel i gennemsnitlig APS-færdighedsscore, korrigeret for læsning,
regning og både læsning og regning
Forskel (ukorrigeret) Forskel (korrigeret kun
for læsning)
Forskel (korrigeret kun
for regning)
Forskel (korrigeret for
læsning og regning)
-3 -5*** 5*** -1
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Forskellen er beregnet ved hjælp af lineære regressionsmodeller (OLS), hvor APS-
score er afhængig variabel, og køn er forklarende variabel. Der er korrigeret for læsning og regning enkeltvist og samlet. Opgø­
relsen er regressionskoefficienter og angiver den gennemsnitlige forskel i APS-score mellem kvinder og mænd alt andet lige.
*** p<0.01.
Når vi korrigerer for både læsning og regning, bliver forskellen i APS-score mellem
mænd og kvinder numerisk lille (-1) og ikke statistisk signifikant. Det skyldes, at læs­
ning og regning begge i høj grad kan forklare variationen i APS. Læse- og regne­
færdigheder trækker umiddelbart kønsforskellene i APS i hver sin retning. Når vi
korrigerer for begge færdigheder, bliver disse forskelle udlignet af hinanden.
31-årige har den højeste gennemsnitlige APS-færdighedsscore
APS-færdighederne stiger markant frem til omkring 31-årsalderen, hvorefter de fal­
der jævnt med stigende alder (se Figur 3.2, venstre side). Med andre ord er færdig­
hedsscorerne i gennemsnit højest for de 31-årige og lavest for de 65-årige. Dette
mønster ligner det, der ses for læse- og regnefærdigheder, hvor de højeste scorer
også findes blandt de yngre voksne.
Betydningen af alder ses også ved, at 25-34-årige i gennemsnit scorer højere i APS
end andre aldersgrupper i 2022/23, mens 55-65-årige har de laveste færdigheds­
scorer (se Figur 3.2, højre side). Dette mønster er på linje med, hvad der tidligere er
observeret for læsning og regning.
39
Figur 3.2 Alder
Færdigheder i APS for kontinuert alder (til venstre) og aldersgrupper (til højre), 2022/23.
Gennemsnitlig score.
Anm: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er statistisk signifikante forskelle mellem følgende aldersgrup­
per: 25-34-årige og alle andre aldersgrupper. Mellem 16-24-årige og hhv. 45-54-årige og 55-65-årige. Mellem 35-
44-årige og hhv. 45-54-årige og 55-65-årige.
Forskel mellem de 16-24-årige og de 45-54-årige
Ved APS er der ikke statistisk signifikante forskelle mellem de 16-24-årige og de 35-
44-årige, sådan som vi observerede det ved regning, hvor de 35-44-årige lå stati­
stisk signifikant højere end de 16-24-årige. Til gengæld ser vi en statistisk signifikant
forskel mellem de 16-24-årige og de 45-54-årige, som vi ikke så ved læsning eller
regning.
Mønstrene i forskellene mellem aldersgrupperne ligner dem, vi ser i de fleste øvrige
deltagerlande, hvor de 25-34-årige eller de 16-24-årige er de aldersgrupper, der
scorer højest, og 55-65-årige er den aldersgruppe, der scorer lavest (OECD, 2024a).
31 år
230
240
250
260
270
280
290
300
310
16 26 36 46 56
277
288
277
265
249
230
240
250
260
270
280
290
300
310
16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-65 år
40
Figur 3.3 Nordisk sammenligning af aldersgrupper
Færdigheder i APS for aldersgrupper, 2022/23. Særskilt for Finland, Sverige, Norge og Danmark. Gen­
nemsnitlig score.
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview.
Kilde: Table A.2.4 (A), OECD (2024a).
Større aldersforskelle i Danmark end i Sverige
I Sverige er det bemærkelsesværdigt, at forskellen mellem de 25-34-årige og de 55-
65-årige er betydeligt mindre end i Danmark og de øvrige nordiske lande (Figur
3.3). Med andre ord ligger de 55-65-årige i Sverige relativt højere end i de andre
nordiske lande, hvilket bidrager til, at forskellene mellem aldersgrupper ikke er lige
så udtalte. Dette gælder også i læsning og regning. I Finland ser det desuden ud til
at være de yngre aldersgrupper (16-24, 25-34 og de 35-44-årige), der særligt træk­
ker gennemsnittet op, hvorimod de øvrige aldersgrupper er på højde med det, der
ellers ses for de andre nordiske lande.
272
279
268
261
246
279
282
275
267
252
272
278 277
273
264
288
290
285
274
254
220
230
240
250
260
270
280
290
300
16-24-årige 25-34-årige 35-44-årige 45-54-årige 55-65-årige
Danmark Norge Sverige Finland
41
APS-færdigheder stiger med stigende uddannelsesniveau
APS-færdighederne stiger i takt
med højere uddannelsesniveau
(Figur 3.4). Dog skal det bemær­
kes, at personer med en gymna­
sial uddannelse i gennemsnit
har højere APS-score end perso­
ner med en erhvervsfaglig ud­
dannelse, hvilket svarer til møn­
strene for læse- og regnefær­
digheder.
Dette mønster svarer til det, der
tidligere er observeret for læse-
og regnefærdigheder, og gen­
findes på tværs af deltagerlan­
dene (OECD, 2024a). Med andre
ord opnår personer med en lang
videregående uddannelse de
højeste gennemsnitlige scorer,
mens dem med grundskole som
højeste fuldførte uddannelse har
de laveste.
Opgørelsen i Figur 3.4 inddeler
16-65-årige efter deres højeste
fuldførte uddannelse. Det vil sige, at der med stor sandsynlighed er personer, især i
den yngste aldersgruppe, der er i gang med en anden uddannelse og dermed ikke
har nået deres højeste uddannelsesniveau.
Flere af de unge under 25 år er i gang med uddannelse. For eksempel vil flere af de
unge, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, være i gang med en
ungdomsuddannelse, og flere af de unge med en gymnasial uddannelse vil være i
gang med en videregående uddannelse. Når vi frasorterer den yngste aldersgruppe,
dvs. opgør gennemsnitsscorerne for de 25-65-årige, så falder de gennemsnitlige
scorer da også for gruppen med grundskole og gymnasie som højeste fuldførte ud­
dannelse til hhv. 226 og 277 (Tabel 3.2). De gennemsnitlige scorer for øvrige uddan­
nelsesgrupper forbliver nogenlunde stabile.
Figur 3.4 Uddannelse
Færdigheder i APS efter højeste fuldførte uddannelse for
16-65-årige, 2022/23. Gennemsnitlig score.
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Statistisk signi­
fikant forskel mellem grupperne, undtagen gruppen med en
gymnasial uddannelse, personer med kort og mellemlang vi­
deregående uddannelse.
243
284
257
280
296
0
50
100
150
200
250
300
Grundskole
Almen gymnasial
Erhvervsfaglig
Kort og mellemlang videregående
Lang videregående
42
Tabel 3.2 Færdigheder i APS efter højeste fuldførte uddannelse særskilt for mænd
(16-65-årige), kvinder (16-65-årige) og 25-65-årige. Gennemsnitlig score.
Uddannelsesniveau Mænd Kvinder 25-65-årige
Grundskole 244 242 226
Almen gymnasial 288 280 277
Erhvervsfaglig 259 252 257
Kort og mellemlang videregående 286* 276* 279
Lang videregående 302* 290* 296
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. *Forskellen mellem mænd og kvinder er statistisk signifikant for gruppen af perso­
ner med kort og mellemlang videregående uddannelse og for gruppen af personer med lang videregående uddannelse, som de­
res højeste fuldførte uddannelse, N(mænd): 2.167, N(Kvinder): 2.013, N(25-65-årige): 3.612.
Kønsforskelle inden for gruppen med videregående uddannelser
Tabel 3.2 viser gennemsnitlige APS-færdighedsscorer for mænd og kvinder særskilt
efter niveau for deres højeste fuldførte uddannelse. Generelt ligger mænds scorer
en smule højere end kvinders på tværs af de fleste uddannelsesgrupper, men for­
skellene er ikke statistisk signifikante for grundskole, gymnasial og erhvervsfaglig
uddannelse.
Til gengæld ses der statistisk signifikante kønsforskelle blandt personer med videre­
gående uddannelse. Mænd med en kort eller mellemlang videregående uddannelse
har en gennemsnitlig score på 286, mens kvinder i samme gruppe ligger på 276. Det
er en forskel på 10 point, der er statistisk signifikant. For personer med en lang vide­
regående uddannelse er forskellen på 12 point også statistisk signifikant, hvor
mænd i gennemsnit scorer 302, mens kvinder scorer 290.
Disse resultater viser, at der kan være kønsforskelle i APS inden for visse uddannel­
sesniveauer, selvom der ikke er forskelle på tværs af hele befolkningen. Forskellen
behøver dog ikke være et resultat af køn i sig selv, men kan hænge sammen med, at
uddannelsesvalg ofte er kønsopdelt, og at det er sandsynligt at nogle uddannelser i
højere grad end andre anvender og udvikler de færdigheder, der måles i APS.
I det følgende opgør vi derfor gennemsnitlige færdighedsscorer i APS for en lang
række uddannelsesretninger (Tabel 3.3).
43
Tabel 3.3 Gennemsnitlig færdighedsscore efter væsentligste indhold i højeste
fuldførte uddannelse
Gennemsnitlig
score
Naturvidenskab, matematik og statistik (fx biologi, geovidenskab, laboratorieuddannelse) 295
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (fx computerprogrammering, software­
udvikling, netværksdesign, databaseadministration, informatik, datalogi) 293
Samfunds- og adfærdsvidenskaber (fx statskundskab, psykologi, kulturstudier) 287
Ingeniørfag og produktion (fx elektronik, automekanik, værktøjsfremstilling, minedrift) 285
Humaniora, sprog og kulturvidenskab (fx historie, oversættelse, musik, grafisk design, for­
lagsvirksomhed, kunsthåndværk) 285
Undervisning (fx hjælpelærer, undervisningsassistent, uddannelsesvidenskab, undervis­
ningslære) 284
Økonomi, erhvervsøkonomi og forvaltning (fx detail, handel, finans, kontoradministration,
markedsføring, regnskab, forsikring) 277
Grænsen mellem færdighedsniveau 2 og 3 276
Sundhed (fx medicin, sygepleje, paramedicin, farmaci, tandlægeuddannelse, veterinær ud­
dannelse, psykiatri) 273
Sikkerhed og transport (fx politi, militær, flyveleder, postvæsen, kørsel med kraner og last­
biler, transportuddannelse) 269
Socialvæsen (fx socialt arbejde, arbejde med unge, ældrepleje, børnepasning) 262
Bygge- og anlægsvirksomhed (fx arkitektur, murerhåndværk, VVS) 258
Landbrug, skovbrug, fiskeri og miljøstudier (fx landbrug, gartneri, dyrepasning, miljøbe­
skyttelse) 250
Personlige serviceydelser (fx frisør, hotel, sport, turisme, madlavning, affaldshåndtering,
rengøring, syning, husholdningslære, ergonomi) 248
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. De to uddannelsesretninger Journalistik og information, samt Jura er ikke opgjort,
grundet for få observationer. N: 3.615.
Høje APS-scorer i tekniske og naturvidenskabelige fag – lavere i omsorgs-,
bygge- og anlæg-, landbrugs- og servicefag
Tabel 3.3 viser tydelige forskelle i gennemsnitlige færdighedsscorer afhængig af,
hvilket indhold respondenterne har angivet som det væsentligste i deres højeste
fuldførte uddannelse.
Øverst i tabellen, der er sorteret efter gennemsnitlig APS-score, finder vi personer
med baggrund inden for naturvidenskab, matematik og statistik (295), informations-
og kommunikationsteknologi (IKT) (293) og samfunds- og adfærdsvidenskaber
(287), som alle ligger markant over grænsen mellem niveau 2 og 3 på APS-skalaen
44
(276 point). Også personer med uddannelsesbaggrund i ingeniørfag, humaniora og
undervisning placerer sig omkring eller lige over denne grænse.
I den anden ende ses lavere scorer blandt personer med uddannelser inden for
sundhed (273), sikkerhed og transport (269), socialvæsen (262) og bygge- og an­
lægsvirksomhed (258). De laveste scorer findes blandt personer uddannet inden for
landbrug og miljø (250) og personlige serviceydelser (248).
Fokuserer man på en mere aggregeret opdeling blandt 25-65-årige i Danmark, så
scorer personer med en videregående teknisk eller naturvidenskabelig (STEM) ud­
dannelse i gennemsnit 294 point, hvilket er 13,4 point højere end personer med en
videregående ikke-naturvidenskabelig uddannelse (281) (OECD, 2024a). Dette er en
større forskel end det tilsvarende OECD-gennemsnit, hvor forskellen er 9,8 point.
Samlet peger resultaterne på, at uddannelsens faglige indhold har stor sammen­
hæng med APS-færdigheder, og personer med uddannelser inden for tekniske, na­
turvidenskabelige og analytiske områder scorer i gennemsnit højere end de øvrige
uddannelsesområder. Selvom der i Tabel 3.3 er tale om uddannelsesretninger, hæn­
ger nogle af disse dog også sammen med uddannelseslængden. Eksempelvis er
størstedelen af de uddannelsesretninger, der har de højeste scorer, også typisk de
videregående uddannelser, der har de højeste APS-scorer (Figur 3.4).
45
Ledige og beskæftigede præsterer i gennemsnit ens
I 2022/23 har både beskæfti­
gede og ledige en gennemsnit­
lig score på 273 point, mens
personer under uddannelse lig­
ger højest med 281 point (Figur
3.5). Gruppen af andre uden for
arbejdsstyrken6
skiller sig tyde­
ligt ud med en lavere gennem­
snitsscore på 242. Forskellen
mellem denne gruppe og alle
andre er statistisk signifikant.
Det er bemærkelsesværdigt, at
ledige scorer på niveau med de
beskæftigede. Det samme møn­
ster blev observeret i hovedrap­
porten for både læse- og regne­
færdigheder.
Når beskæftigelsen, som på ind­
samlingstidspunktet i 2022/23,
er høj, vil det være lettere at
komme i beskæftigelse, end når
beskæftigelsessituationen er
mindre gunstig. Det kan betyde,
at gruppen af ledige i højere
grad består af nyuddannede og korttidsledige snarere end af langtidsledige. Dette
kan være med til at forklare, hvorfor ledige i gennemsnit har relativt høje APS-fær­
dighedsscorer.
6
Arbejdsmarkedsstatus er opgjort i henhold til den internationale arbejdsmarkedsorganisations (ILO) standar­
der. Til brug for denne undersøgelse er ’Uden for arbejdsstyrken’ yderligere opdelt i ’Under uddannelse’ og
’Andre uden for arbejdsstyrken’. Gruppen af ’andre uden for arbejdsstyrken’ kan fx bestå af førtidspensioni­
ster, personer, der modtager offentlig forsørgelse og ikke er jobsøgende eller personer, der er forsørget af
deres ægtefælle eller forældre.
Figur 3.5 Arbejdsmarkedstilknytning
Færdigheder i APS efter arbejdsmarkedstilknytning,
2022/23. Gennemsnitlig score.
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Forskellen mel­
lem gruppen af andre uden for arbejdsstyrken og alle andre er
statistisk signifikant.
273 273
242
281
0
50
100
150
200
250
300
350
46
Beskæftigede udgør den klart
største gruppe blandt 16-65-
årige, og selvom deres gennem­
snitlige APS-score samlet set
ligger meget tæt på gennem­
snittet for alle 16-65-årige, dæk­
ker gruppen over stor intern va­
riation. I det følgende dykker vi
derfor ned i gruppen af beskæf­
tigede og undersøger, hvordan
de gennemsnitlige APS-færdig­
hedsscorer fordeler sig på tværs
af brancher.
Finansierings- og forsikrings­
branchen scorer højest og
bygge- og anlægsbranchen
scorer lavest
Øverst ligger beskæftigede i
branchen for finansiering og
forsikring, som i gennemsnit
scorer 290 point i APS – det hø­
jeste blandt alle brancher (Figur
3.6). Herefter følger information
og kommunikation samt kultur,
fritid og anden service, der
begge ligger på 285 point. I den
anden ende af figuren finder vi bygge og anlæg, hvor den gennemsnitlige APS-
score er 257, tæt fulgt af handel og transport mv. med 259 point. Industri, råstofind­
vinding og forsyningsvirksomhed placerer sig imellem med 265 point, mens offent­
lig administration, undervisning og sundhed ligger lidt højere med 272 point.
Forskellene afspejler formentlig, i hvilket omfang arbejdet i de forskellige brancher
stiller krav til behandling af løbende informationer, analyse og problemløsning,
samt hvilke krav der stilles i de uddannelser, der giver adgang til beskæftigelse i de
respektive brancher. Resultaterne indikerer samtidig, at det ikke kun er beskæftigel­
sesstatus, men at der også findes forskelle afhængig af den konkrete branche, man
arbejder i, som også kan spille en rolle i, hvilke færdigheder voksne får lejlighed til
at udvikle og vedligeholde gennem deres arbejdsliv.
Figur 3.6 Branche
Færdigheder i APS for beskæftigede efter branche,
2022/23. Gennemsnitlig score.
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Kun personer,
der ifølge spørgeskemaet er beskæftiget, er medtaget i tabel­
len. Det er branchen fra det primære arbejdssted i 2022 for
lønmodtagere. Samtidig er oplysningen om selvstændige
også fra spørgeskemaet. N: 4.933.
Kilde: PIAAC2 og Danmarks Statistik.
290
285
285
276
272
271
265
259
257
239
0 100 200 300
Finansiering og forsikring
Information og
kommunikation
Kultur, fritid og anden
service
Selvstændige
Offentlig administration,
undervisning og sundhed
Erhvervsservice
Industri, råstofindvinding
og forsyningsvirksomhed
Handel og transport mv.
Bygge og anlæg
Uoplyst aktivitet
47
3.1.2 Sammenhæng mellem APS-færdigheder og individkarakteristika
I afsnit 3.1.1 har vi set på forskelle i APS-færdigheder mellem befolkningsgrupper
opdelt efter karakteristika som køn, alder, uddannelse (og -retning) og arbejdsmar­
kedstilknytning (og branche). Disse analyser giver et værdifuldt billede af forskelle i
APS-færdigheder på tværs af befolkningsgrupper, men tager ikke højde for, hvor­
dan fx køn, alder og uddannelse spiller sammen.
Som uddybning af analyserne i afsnit 3.1.1 præsenterer vi herunder en regressions­
model (Figur 3.7), hvor flere udvalgte forklarende baggrundsvariable indgår samti­
dig. Modellen er estimeret som en lineær regressionsmodel (OLS), hvor APS-færdig­
hedsscoren (på en skala fra 0 til 500) er den afhængige variabel. De forklarende va­
riable (karakteristika) i modellen er køn, alder, uddannelse, herkomst, land/by og
forældrebaggrund i form af respondentens forældres beskæftigelse og uddannelse,
da respondenten var 14 år. Alle anvendte variable er beskrevet i Tabel 5.3.
Der vises resultater for en model uden (røde søljer) og en model med korrektion for
både læse- og regnefærdigheder (blå søjler). Alle forklarende variable er inkluderet
som kategoriske variable, opdelt i binære indikatorer (dummies) med én reference­
kategori for hver. Det betyder, at hver koefficient viser den gennemsnitlige forskel i
APS-score mellem den pågældende gruppe og referencegruppen, når øvrige karak­
teristika holdes konstante. For eksempel betyder koefficienten på 6,3 for mænd, at
mænd i gennemsnit scorer 6,3 point højere i APS end kvinder, alt andet lige. Det vil
sige, når vi sammenligner mænd og kvinder, der ellers har samme alder, uddannel­
sesniveau, herkomst, forældrebaggrund og bopæl.
I bilaget præsenteres desuden yderligere analyser, hvor samme regressionsmodel er
anvendt for læse- og regnefærdigheder (Bilagstabel 1.6), samt versioner af model­
len med APS-færdigheder, hvor der kontrolleres for læsning og regning enkeltvist
og begge samtidigt (Bilagstabel 1.7).
48
Figur 3.7 Sammenhæng mellem APS-færdighedsscore og udvalgte
individkarakteristika
APS-færdighedsscore som afhængig variabel og binære indikatorer for individkarakteristika som for­
klarende variable, særskilt for model med og uden læse- og regnefærdigheder.
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Konstant (ukorrigeret): 300,147. R2
(ukorrigeret) 0,324. Konstant (korrigeret):
300,147. R2
(ukorrigeret) 0,324. N: 3961. Referencekategorier markeret ved 0 (ref.). Resultater markeret med fed og mørk
farve angiver, at resultatet for den pågældende gruppe er statistisk signifikant forskelligt fra resultatet for referencegrup­
pen. Se Tabel 5.3 for de fulde variabelbeskrivelser.
0 (ref.)
6
5
0 (ref.)
-8
-17
-30
-39
-6
-22
0 (ref.)
13
0 (ref.)
-49
-19
0 (ref.)
-3
-9
-7
0 (ref.)
-17
0 (ref.)
0
0
1
-3
-7
-11
-1
3
-1
-2
-7
-4
1
2
0
2
0
-60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20
Kvinde
Mand
16-24-årige
25-34-årige
35-44-årige
45-54-årige
55-65-årige
Grundskole
Gymnasiel
Erhvervsfaglig
Kort og mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Dansk oprindelse
Ikke-vestlig
Vestlig
Byområde
Landområde
Ingen forælder har opnået sekundær uddannelse, da
respondenten var 14 år
Mindst en har opnået sekundær, post-sekundær eller
ikke-tertiær uddannelse, da respondenten var 14 år
Mindst en forælder har opnået tertiær uddannelse, da
respondenten var 14 år
Ingen forælder i beskæftigelse, da respondenten var 14 år
Mindst en forælder i beskæftigelse, da respondenten var
14 år
Ukorrigeret Korrigeret for både læsning og regning
49
APS-færdigheder hænger sammen med alder, uddannelsesniveau, herkomst og
forældrebaggrund
Resultaterne fra den samlede regressionsmodel uden korrektion for læse- og regne­
færdigheder (Figur 3.7, røde søjler) viser, at APS-færdigheder varierer betydeligt på
tværs af de baggrundskarakteristika, der inddrages i modellen, på nær land/by. For
personer med et andet modersmål end dansk vil bl.a. sprogfærdigheder for nogle
givetvis være en barriere i deres præstationsmuligheder. Derfor er de store forskelle
relateret til herkomst forventelige, givet at opgaverne løses på dansk. Dermed be­
kræfter resultaterne i store træk resultaterne fra afsnit 2.3.1. Derudover viser model­
len, at køn og forældrebaggrund spiller en rolle.
Der ses særligt store statistisk signifikante forskelle i APS-færdighedsscore afhængig
af alder, uddannelse og herkomst. Fundene relateret til uddannelse og alder giver
anledning til at se nærmere på de gennemsnitlige færdighedsscorer for kombinatio­
ner af alder og uddannelse, korrigeret for køn, herkomst, land/by og forældre bag­
grund (Figur 3.8).
Rangering efter uddannelse
består efter korrektion for
baggrundskarakteristika
Samlet set viser Figur 3.8, at de
to faktorer alder og uddannelse
tilsammen tegner et stabilt
mønster i forhold til APS-fær­
dighedsscore, selv når der korri­
geres for øvrige baggrundska­
rakteristika. Personer med en
lang videregående uddannelse
(LVU) har gennemgående de
højeste scorer i alle aldersgrup­
per, og omvendt har personer
med grundskole gennemgående
de laveste, alt andet lige.
På tværs af alle aldersgrupper
ses et tydeligt fald i score med
stigende alder inden for hvert
uddannelsesniveau. For eksem­
pel falder den gennemsnitlige
scoren for personer med
Figur 3.8 Uddannelse og alder
Forudsagte gennemsnitlige færdighedsscorer for kombi­
nationer af alder og uddannelse, korrigeret for køn, her­
komst, land/by og forældrebaggrund. Gennemsnitlig
score.
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er for få i
den yngste aldersgruppe, der har færdiggjort en LVU, derfor
er der ikke rapporteret for de 16-24-årige i denne uddannel­
sesgruppe.
225
306
220
240
260
280
300
320
16-24 25-34 35-44 45-54 55-65
Grundskole Gymnasiel Erhvervsfaglig
K/MVU LVU
50
gymnasial uddannelse fra 292 blandt de 16-24-årige til 258 blandt de 55-65-årige.
Tilsvarende falder scoren for personer med LVU fra 306 (25-34 år) til 277 (55-65 år).
De beregnede gennemsnitlige APS-færdighedsscorer for kombinationer af alder og
uddannelse viser stort set den samme rangering af profiler – uanset om scorerne er
baseret på modellen med eller uden kontrol for øvrige baggrundskarakteristika (Bi­
lagstabel 1.8). Der ses mindre forskydninger, men de ændrer ikke det overordnede
billede.
Med andre ord tyder resultaterne på, at selvom andre faktorer også har betydning
for APS-færdighedsscore, er mønstrene for alder og uddannelse forholdsvis robuste
– også når der kontrolleres for andre baggrundsforhold (Figur 3.8).
I store træk samme resultater for APS som for læsning og regning
Vi har desuden kørt den samme regressionsanalyse for læsning og regning, hvor vi
undersøger sammenhængen mellem hhv. læse- og regnefærdigheder og de samme
udvalgte individkarakteristika. Resultaterne herfor kan findes i bilaget (Bilagstabel
1.6). På tværs af de tre færdigheder er det ligeledes alder og uddannelse, der har
stor betydning og peger i samme retning. Men for APS er der dog også forskelle
forbundet med køn7
, som ikke er lige så udpræget som for læsning, hvor der næ­
sten ingen kønsforskel er, men mindre end for regning, hvor kønsforskellen er
større. Når vi også korrigerer for både læsning og regning (Figur 3.7, blå søjler), for­
svinder denne kønsforskel dog, sådan som vi også så det i afsnit 2.3.1.
Sammenhæng mellem APS-færdigheder og alder består, når der korrigeres for
læsning og regning
Særligt bemærkelsesværdigt er det dog, at alder i sig selv fortsat har en tydelig
sammenhæng med APS, også efter der korrigeres for læse- og regnefærdigheder.
I en samlet regressionsmodel, hvor der udover køn, uddannelsesniveau, land/by,
herkomst og forældrebaggrund også korrigeres for læse- og regnefærdigheder (Fi­
gur 2.14, blå søjler), ses det, at de 35-44-årige i gennemsnit scorer 3,3 point lavere
end de 25-34-årige, alt andet lige. Forskellen vokser til 6,9 point for 45-54-årige og
11,3 point for 55-65-årige.
Det gør alder til én af de eneste baggrundsvariable (sammen med herkomst), hvor
sammenhængen med APS-færdigheder forbliver statistisk signifikant, selv når der
korrigeres for andre baggrundskarakteristika og begge de øvrige færdighedsområ­
der.
7
Se længere oppe i dette afsnit for en undersøgelse af kønsforskelle korrigeret for læsning og regning for APS.
51
Med andre ord, vil det sige, at der er noget i APS, som ikke fuldt ud kan forklares af
de øvrige færdigheder eller baggrundskarakteristika, men som relaterer sig til alder i
sig selv.
Disse mønstre peger på, at der kan være generationsspecifikke faktorer i spil. En
mulig forklaring kan være, at yngre generationer i højere grad har været udsat for
projektorienteret og tværfaglig undervisning samt en hverdag præget af digitale
teknologier og konstant informationsstrøm. Det kan have styrket deres evne til at
tilpasse sig og løse åbne problemer, som er netop det, APS måler. Ældre generatio­
ner har typisk modtaget mere traditionel og mere fagopdelt undervisning, hvilket
kan forklare de aldersbetingede forskelle, som ikke kan tilskrives læse- eller regne­
færdigheder alene. Derudover kan forskelle i arbejdserfaring også spille en rolle,
idet yngre og ældre generationer typisk har haft et forskelligt udbud af arbejdsop­
gaver og -betingelser, hvilket kan have påvirket deres muligheder for at udvikle og
anvende adaptive problemløsningsfærdigheder i deres arbejdsliv.
3.2 Sammenhæng mellem APS-færdigheder og
personlighedstræk
Litteraturen retter i stigende grad opmærksomheden mod personlighedstræk eller
’nonkognitive’ færdigheder som de også kaldes (Rammstedt et al., 2024). I PIAAC
2022/23 er fem brede personlighedstræk målt vha. Big Five-indekset i en ekstra kort
udgave (BFI-2-XS) (Vedel et al., 2021). I Figur 3.9 herunder er de fem personligheds­
træk opstillet, herunder hvad der karakteriserer hhv. en lav og høj score på de en­
kelte personlighedstræk.
52
Figur 3.9 Karakteristika for høj og lav score ved personlighedstræk
Anm.: I Bilagstabel 1.5 kan det aflæses, hvilke konkrete spørgsmål de enkelte personlighedstræk dækker over.
Forskning peger bl.a. på en positiv sammenhæng mellem færdigheder og hhv.
åbenhed og emotionel stabilitet
Forskningen peger på, at visse personlighedstræk kan spille en rolle for både kogni­
tive færdigheder og arbejdsmarkedsrelaterede udfald.
Tidligere studier viser sammenhæng mellem høj score på samvittighedsfuldhed, høj
score på åbenhed og høj score på emotionel stabilitet på den ene side og bedre
jobpræstationer og højere løn på den anden side. Samtidig viser studierne sammen­
hæng mellem lav score på emotionel stabilitet og høj score på venlighed på den
ene side og lavere indkomst på den anden side (Acosta & Muller, 2018; Cabus et al.,
2021).
Analyser af tyske PIAAC-data fra 2011/12 (Rammstedt et al., 2016, 2017) peger også
på en positiv sammenhæng mellem kognitive færdigheder og både åbenhed og
emotionel stabilitet, men disse tyske studier adskiller sig fra Cabus et al. (2021) ved
at finde en sammenhæng mellem lav samvittighedsfuldhed på den ene side og høje
færdigheder på den anden side.
53
På den baggrund forventer vi, at høj åbenhed og emotionel stabilitet vil hænge
sammen med højere APS-færdighedsscore, mens høj venlighed vil være hænge
sammen med lavere score. For samvittighedsfuldhed er forventningerne mere åbne,
da tidligere forskning har vist forskellige resultater. Ekstroversion har ikke vist sig at
hænge sammen med kognitive færdigheder i de ovennævnte studier.
Figur 3.10 Gennemsnitlig færdighedsscore fordelt på tertiler særskilt for
personlighedstræk
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Opgørelsen er baseret på tertiler, der inddeler personer på baggrund af
deres score på hvert personlighedstræk, så den laveste tredjedel udgør 1. tertil, den midterste 2. tertil, og den højeste 3.
tertil. Dette gør det muligt at sammenligne den gennemsnitlige færdighedsscore mellem personer med lav, mellem og høj
grad af det pågældende træk. Tertilerne er konstrueret med henblik på en ligelig fordeling af observationer. Da mange
observationer dog har identiske værdier omkring grænserne mellem tertilerne, er det ikke altid muligt at opnå lige store
grupper. Det kan resultere i tertiler af varierende størrelse. Der er statistisk signifikant forskel på den nederste tertil og
øverste tertil for venlighed, samvittighedsfuldhed og åbenhed.
Positiv sammenhæng mellem APS og åbenhed, men negativ sammenhæng for
venlighed og samvittighedsfuldhed
Figur 3.10 viser, at personer i den øverste tertil for åbenhed har den højeste gen­
nemsnitlige score i APS-færdigheder på 277 point, efterfulgt af midterste tertil med
274 og nederste tertil med 267. Venlighed topper i midterste tertil (275), mens øver­
ste tertil ligger lavest med 258 point.
Dermed bekræfter vi tidligere fund for åbenhed og venlighed.
269
272
274
270
267
273
275
273
270
274
272
258
262
273
277
245
250
255
260
265
270
275
280
Nederste tertil Midterste tertil Øverste tertil
54
Vores opgørelse viser endvidere lavere APS-scorer blandt personer med høj samvit­
tighedsfuldhed. For samvittighedsfuldhed falder den gennemsnitlige score fra 274 i
nederste tertil til 262 i den øverste. Dette er i tråd med fund fra analyser af tyske
PIAAC-data fra 2011/12 (Rammstedt et al., 2016, 2017), som desuden peger på en
positiv sammenhæng mellem kognitive færdigheder og emotionel stabilitet. I vores
data finder vi dog ingen tydelige sammenhænge mellem APS-færdigheder og emo­
tionel stabilitet eller ekstroversion.
55
4 APS-færdigheder på lavt og
højt niveau
Personer med færdigheder i fx læsning og regning på lavt niveau findes i mange
forskellige befolkningsgrupper (Rosdahl et al., 2013; Jakobsen et al., 2024). Dette ka­
pitel har til formål at identificere hvad, der karakteriserer grupperne af personer
med APS-færdigheder på hhv. lavt og højt niveau i 2022/23, herunder om møn­
strene for APS adskiller sig fra mønstrene for læsning og regning, jf. Jakobsen et al.
(2024).
Hvor kapitel 2 fokuserede på gennemsnitlige færdighedsscorer blandt alle 16-65-
årige, og kapitel 3 opgjorde gennemsnitlige færdighedsscorer for forskellige befolk­
ningsgrupper, retter dette kapitel opmærksomheden mod, hvilke befolkningsgrup­
per, der er overrepræsenterede på lavt og højt niveau. Der vil naturligt være et over­
lap i resultater og tendenser fra kapitel 3, men dette kapitel har et andet fokus og
bidrager med et supplerende perspektiv på gruppen af personer med lavt og højt
APS-færdighedsniveau.
Kapitlet består af to afsnit: Først ser vi på, hvilke befolkningsgrupper der er overre­
præsenteret på hhv. lavt og højt niveau i APS-færdigheder. Det sker ved at se på,
hvordan grupperne med lavt og højt niveau er sammensat på en række karakteri­
stika, og hvordan denne sammensætning adskiller sig fra alle 16-65-årige som hel­
hed. Herved kan vi fx se, om andelen med grundskolen som højeste fuldførte ud­
dannelse er større i gruppen med færdigheder på lavt niveau og mindre i gruppen
med færdigheder på højt niveau end i den 16-65-årige befolkning som helhed (af­
snit 4.1).
Dernæst vender vi blikket og undersøger, hvordan forskellige befolkningsgrupper er
fordelt på færdighedsniveauer i APS (afsnit 4.2). Derved får vi fx viden om andelen
med færdigheder på lavt niveau for forskellige uddannelsesniveauer; hvor stor en
andel af personer med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og af perso­
ner med en lang videregående uddannelse, der har APS-færdigheder på et lavt ni­
veau (afsnit 4.2).
56
4.1 Hvilke befolkningsgrupper er overrepræsenteret
på højt og lavt færdighedsniveau
Formålet med dette afsnit er at afdække, om bestemte befolkningsgrupper er over-
eller underrepræsenterede blandt personer med hhv. højt og lavt færdighedsniveau.
Dette undersøger vi ved at sammenligne fordelinger på en række karakteristika for
personer med lavt og højt færdighedsniveau med tilsvarende fordelinger for alle 16-
65-årige. Supplerende tabeller for helbred og herkomst findes i bilag (Bilagstabel
1.9 og 1.10).
Figur 4.1 viser, hvordan personer med hhv. højt færdighedsniveau (niveau 4) og lavt
færdighedsniveau (niveau 0/1) i APS-færdigheder samt den samlede befolkning (16-
65 år) fordeler sig på køn, alder, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus. Den
grafiske fremstilling er valgt for at gøre det lettere at sammenligne gruppernes for­
deling.
Mænd er overrepræsenterede på højt færdighedsniveau – kønsfordeling er
mere ligelig på lavt færdighedsniveau
Blandt personer med højt færdighedsniveau i APS udgør mænd 60 %, hvilket er en
klar overrepræsentation i forhold til alle 16-65-årige, hvor kønsfordelingen er lige.
Kvinder udgør 40 % af gruppen med højt færdighedsniveau (Figur 4.1a). Ved lavt
færdighedsniveau er kønsforskellen derimod beskeden. Her udgør mænd 52 %, og
kvinder 48 %, hvilket ligger tæt på fordelingen blandt alle 16-65-årige.
55-65-årige er overrepræsenterede på lavt færdighedsniveau – 25-34-årige er
overrepræsenterede blandt personer med højt færdighedsniveau
De 55-65-årige er klart overrepræsenterede blandt personer med lavt færdighedsni­
veau i APS, hvor de udgør 40 % sammenlignet med 23 % blandt alle 16-65-årige. De
25-34-årige er tydeligt underrepræsenterede med kun 9 % mod 21 % blandt alle 16-
65-årige, og de 16-24-årige udgør 13 % mod 17 % blandt alle 16-65-årige (Figur
4.1b).
Omvendt er de 25-34-årige den største gruppe blandt personer med højt færdig­
hedsniveau i APS, hvor de udgør 37 % sammenlignet med 21 % blandt alle 16-65-
årige. De 16-24-årige og 35-44-årige er også overrepræsenterede med hver 21 %,
mod hhv. 17 % og 18 % blandt alle 16-65-årige. De 55-65-årige udgør kun 7 % af
gruppen med højt færdighedsniveau mod 23 % blandt alle 16-65-årige.
57
Figur 4.1 Fordeling af karakteristika for gruppen med lavt niveau, alle 16-
65-årige og gruppen med højt niveau
Fordeling af fire udvalgte karakteristika på niveau 0/1, for alle 16-65-årige og for personer på ni­
veau 4. De fire karakteristika er a) køn, b) aldersgrupper, c) uddannelse og d) arbejdsmarkedsstatus
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Hvilke grupper, der i figurerne ligger over eller under 0, er alene et resultat
af den grafiske præsentation og har ingen fortolkningsmæssig betydning.
52 50
60
48 50
40
80
60
40
20
0
20
40
60
Niveau 0/1 Alle Niveau 4
a) Køn
9
21
37
13
17
21
14 18 21
21 21 13
40 23
7
80
60
40
20
0
20
40
60
80
Niveau 0/1 Alle Niveau 4
b) Aldersgrupper
Mænd Kvinder
16-24 år 25-34 år 35-44 år
45-54 år 55-65 år
28 21
8
7
12
22
45
21
7
17
31 32
3
15
31
80
60
40
20
0
20
40
60
80
Niveau 0/1 Alle Niveau 4
c) Uddannelse
4 4 4
23
11 5
4 5 9
69
81
83
30
10
10
30
50
70
90
Niveau 0/1 Alle Niveau 4
d) Arbejdsmarkedsstatus
Lang videregående
Kort og mellemlang videregående
Erhvervsfaglig
Almen gymnasial
Grundskole
Beskæftigede
Under uddannelse
Ledige
Andre uden for arbejdsstyrken
58
Grundskoleuddannede er overrepræsenterede på lavt færdighedsniveau – per­
soner med lang videregående eller gymnasial uddannelse er overrepræsente­
rede på højt færdighedsniveau
Blandt personer med lavt færdighedsniveau i APS er personer med grundskole som
højeste fuldførte uddannelse overrepræsenterede. De udgør 45 % af denne gruppe
sammenlignet med 21 % blandt alle 16-65-årige. Også personer med en erhvervs­
faglig uddannelse er overrepræsenterede, med 28 % mod 21 % blandt alle 16-65-
årige. Personer med lang videregående uddannelse er derimod underrepræsente­
rede og udgør kun 3 % mod 15 % blandt alle 16-65-årige (Figur 4.1c).
Blandt personer med højt færdighedsniveau i APS er personer med lang videregå­
ende uddannelse og gymnasial baggrund overrepræsenterede. De udgør hhv. 31 %
og 22 % af denne gruppe, mod 15 % og 12 % blandt alle 16-65-årige. Personer med
grundskole- og erhvervsfaglig baggrund er underrepræsenterede med hhv. 7 % og
8 %, sammenlignet med 21 % for begge grupper blandt alle 16-65-årige.
Personer uden for arbejdsstyrken er overrepræsenterede på lavt færdighedsni­
veau – personer under uddannelse er overrepræsenterede på højt færdigheds­
niveau
Blandt personer med lavt færdighedsniveau i APS er 69 % i beskæftigelse, sammen­
lignet med 81 % blandt alle 16-65-årige (Figur 4.1d). Andre uden for arbejdsstyrken
er overrepræsenterede med 23 % mod 11 % blandt alle 16-65-årige.
Blandt personer med højt færdighedsniveau i APS er personer under uddannelse
overrepræsenterede med 9 %, sammenlignet med 5 % blandt alle 16-65-årige. An­
dre uden for arbejdsstyrken er underrepræsenterede med 5 % mod 11 % blandt alle
16-65-årige.
59
Boks 4.1 Udvalgte overrepræsenterede befolkningsgrupper på lavt og højt APS-
færdighedsniveau
Lavt færdighedsniveau
Følgende grupper er overrepræsenterede blandt personer med lavt APS-færdighedsniveau:
▪ Alder: De 55-65-årige udgør 40 % af gruppen med lavt færdighedsniveau mod 23 %
blandt alle 16-65-årige.
▪ Uddannelse: Grundskoleuddannede udgør 45 % af gruppen mod 21 % blandt alle 16-
65-årige. Personer med erhvervsfaglig uddannelse udgør 28 % mod 21 %.
▪ Arbejdsmarkedstilknytning: 23 % er uden for arbejdsstyrken mod 11 % blandt alle 16-
65-årige.
Højt færdighedsniveau
Følgende grupper er overrepræsenterede blandt personer med højt APS-færdighedsni­
veau:
▪ Køn: Mænd udgør 60 % af gruppen med højt færdighedsniveau mod 50 % blandt alle
16-65-årige. Alder: De 25-34-årige udgør 37 % af gruppen mod 21 % blandt alle 16-
65-årige.
▪ Uddannelse: Personer med almen gymnasial baggrund udgør 22 % af gruppen mod
12 % blandt alle 16-65-årige. Personer med lang videregående uddannelse udgør
31 % mod 15 %.
Boks 4.1 opsummerer, hvilke befolkningsgrupper der er markant overrepræsente­
rede blandt personer med hhv. lavt og højt færdighedsniveau i APS.
Resultaterne for APS ligner billedet fra læse- og regnefærdigheder med en­
kelte undtagelser
Mønstret ligner i høj grad det, der ses for læse- og regnefærdigheder (Jakobsen et
al., 2024), hvilket ikke er overraskende givet den høje sammenhæng mellem færdig­
hederne (Tabel 2.1). Der er dog enkelte forskelle for APS:
Sammenlignet med APS-færdigheder viser resultaterne for regning lidt tydeligere
kønsforskelle på højt færdighedsniveau, hvor mænd udgør 64 %. I læsning er køns­
forskellen mindre markant. På lavt færdighedsniveau adskiller APS sig ved at have
60
en relativt balanceret kønsfordeling, mens der i læsning ses en overvægt af mænd
og i regning en let overvægt af kvinder.
Hvad angår alder, så er de yngre aldersgrupper (de 16-24-årige og de 25-34-årige)
relativt stærkere repræsenterede blandt gruppen med højt APS-færdighedsniveau
sammenlignet med, hvad der var tilfældet for læse- og regnefærdigheder, mens de
ældre aldersgrupper fylder mindre sammenlignet med lignende fordelinger for de
øvrige færdigheder.
For uddannelsesniveau er fordelingen for APS på lavt færdighedsniveau stort set
den samme som for læse- og regnefærdigheder, men personer med erhvervsfaglig
baggrund er i lidt højere grad overrepræsenterede i APS på lavt færdighedsniveau
end for læse- og regnefærdigheder. På højt færdighedsniveau er personer med en
gymnasial uddannelse, som den højeste fuldførte uddannelse, relativt overrepræ­
senterede i APS sammenlignet med de øvrige færdigheder.
Resultater bakkes op af regressionsanalyser
Regressionsanalyser (Bilagstabel 1.13) med hhv. lavt niveau for APS eller ej og højt
niveau for APS eller ej som afhængige variable, og binære indikatorer for individka­
rakteristika som forklarende variable8
, bekræfter de ovenstående fund. Derudover
finder modellen også, at personer uden forældre i beskæftigelse, da respondenten
var 14 år, har større risiko for lavt færdighedsniveau sammenlignet med personer
med forældre i beskæftigelse, da de var 14 år, alt andet lige.
4.2 Andel med lavt og højt færdighedsniveau inden
for befolkningsgrupper
I afsnit 4.1 undersøgte vi, hvilke befolkningsgrupper der var særligt overrepræsente­
rede blandt personer med hhv. lavt og højt færdighedsniveau for APS. I dette afsnit
ændrer vi perspektivet og ser på, hvordan befolkningsgrupperne hver især fordeler
sig på færdighedsniveauerne 0 til 4. Det vil eksempelvis sige, at vi for hver alderska­
tegori ser på, hvordan de fordeler sig på de fem færdighedsniveauer.
Ved at sammenligne gruppers interne fordeling med den samlede fordeling blandt
alle 16-65-årige kan vi vurdere, om bestemte grupper i højere eller lavere grad be­
står af personer med lavt eller højt færdighedsniveau. Dette bidrager til det samlede
8
De forklarende variable er de samme som i regressionsanalysen i Figur 3.7: køn, aldersgruppe, uddannelsesni­
veau, etnisk baggrund, land/by samt socioøkonomiske forhold (forældres uddannelse og beskæftigelse som
14-årig).
61
grundlag for at identificere grupper, som har en større eller mindre andel på hhv.
højt og lavt færdighedsniveau end gennemsnittet.
Figur 4.2 viser, hvordan forskellige befolkningsgrupper fordeler sig på færdighedsni­
veauer9
. Fordelingen for alle 16-65-årige på færdighedsniveauer er vist øverst som
reference, og herefter følger grupper fordelt på køn, alder, uddannelse og arbejds­
markedsstatus. Andelene summer til 100 procent inden for hver gruppe (række).
Fordelinger for helbred og herkomst findes i bilag (Bilagstabel 1.11 og 1.12).
9
I 2022/23 har 20 % af de 16-65-årige APS-færdigheder på lavt niveau, mens 9 % har færdigheder på højt ni­
veau (Figur 2.3), når man ser på opgørelsen inklusive doorstep-interview. I dette afsnit bruger vi primært
opgørelsen eksklusive doorstep-interview for at være sammenlignelig med hovedrapporten og for at have
dækning på alle de anvendte variable. Når fordelingen opgøres eksklusive doorstep-interview, har 16 % af
de 16-65-årige APS-færdigheder på lavt niveau, mens 10 % har færdigheder på højt niveau (Figur 4.2).
62
Figur 4.2 Fordeling på APS-færdighedsniveauer for alle 16-65-årige og for
udvalgte befolkningsgrupper. Procent.
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er statistisk signifikant forskel på andelen med APS-færdigheder på lavt
færdighedsniveau, når man sammenligner alle 16-65-årige og følgende grupper: 25-34-årige, 55-65-årige, alle uddannel­
sesniveauer, personer med fremragende, meget godt nogenlunde og dårligt helbred, beskæftigede og personer uden for
arbejdsstyrken. Der er statistisk signifikant forskel på andelen med APS-færdigheder på højt færdighedsniveau, når man
sammenligner alle 16-65-årige og følgende grupper: 25-34-årige, 45-54-årige, 55-65-årige, grundskole, gymnasiale ud­
dannelser, erhvervsfaglige uddannelser, lange videregående uddannelser, personer med nogenlunde og dårligt helbred og
personer uden for arbejdsstyrken.
*De andele, der er statistisk signifikant forskellige fra andele for alle, er desuden markeret med asterisk.
16
16
15
12
7*
12
16
28*
33*
9*
21*
9*
3*
13*
17
33*
13
36
33
38
34
29
32
39
42
39
31
45
35
23
35
29
43
29
39
39
39
42
46
44
39
27
24
43
30
47
53
41
44
20
41
10
12
8
12
17*
12
6
3*
3*
17*
4*
10
20*
10
11
4*
18
50% 0% 50% 100%
Alle
Mænd
Kvinder
16-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-65 år
Grundskole
Almen gymnasial
Erhvervsfaglig
Kort og mellemlang videregående
Lang videregående
Beskæftigede
Ledige
Andre uden for arbejdsstyrken
Under uddannelse
Køn
Aldersgrupper
Uddannelsesniveau
Arbejdsmarkeds-status
Niveau 0/1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4
63
Befolkningsgrupper med relativt stor andel med lavt niveau af APS-
færdigheder
55-65-årige har en relativt høj andel med lavt APS-færdighedsniveau (28 % mod
16 % blandt alle 16-65-årige). Tilsvarende gælder for personer med grundskole som
højeste fuldførte uddannelse (33 %), personer med erhvervsfaglig uddannelse
(21 %) og personer uden for arbejdsstyrken (33 %). Også personer med ikke-vestlig
baggrund skiller sig kraftigt ud på lavt færdighedsniveau (67 %), hvilket er klart over
gennemsnittet for alle 16-65-årige (20 %) (Bilagstabel 1.12).10
Befolkningsgrupper med relativt stor andel med højt niveau af APS-
færdigheder
25-34-årige har en større andel på højt APS-færdighedsniveau, hvor hele 17 % be­
finder sig, sammenlignet med 10 % for alle 16-65-årige. Tilsvarende ses en tydelig
relativt høj andel med højt APS-færdighedsniveau blandt personer med lang videre­
gående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse (20 %). Personer med
gymnasial uddannelse ligger også højere end alle 16-65-årige med en andel med
højt APS-færdighedsniveau på 17 %, hvilket er på linje med personer med lang vi­
deregående uddannelse.
Sammenligning med færdighederne i læsning og regning
Blandt personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse
ses i APS en relativt høj andel på niveau 4 (17 %), hvilket svarer til niveauet for per­
soner med en lang videregående uddannelse. Dette adskiller sig markant fra læs­
ning og regning, hvor andelen med højt færdighedsniveau blandt personer med en
lang videregående uddannede er næsten dobbelt så høj som blandt gymnasialt ud­
dannede.
Generelt opnår færre det højeste færdighedsniveau i APS sammenlignet med fær­
dighederne i læsning og regning (Figur 2.3). Aldersfordelingen viser dog en forskyd­
ning i APS til fordel for de 16-24-årige, som ligger på niveau med de 35-44-årige,
hvor de lå lavere i læsning og regning. Omvendt har de 55-65-årige en større andel
på lavt færdighedsniveau i APS end i læsning og regning.
For personer med ikke-vestlig baggrund findes et ensartet mønster med en meget
stor andel med lavt færdighedsniveau på tværs af APS, læsning og regning. Kun 1 %
når det højeste APS-færdighedsniveau, hvilket endda er lavere end i læsning og
regning (Bilagstabel 1.12).
10
Bemærk, at opgørelsen for herkomst er inklusive doorstep-interview, og derfor afviger opgørelsen for alle fra
resultaterne i Figur 4.2. Se Bilagstabel 1.12.
Dokumentation
65
5 Data og metode
Datagrundlaget for denne undersøgelse består primært af besvarelser af bag­
grundsspørgsmål og færdighedsscorer fra PIAAC2. Disse data er kombineret med
registeroplysninger om herkomst og branche.
Datagrundlaget er kort beskrevet i dette kapitel. Yderligere information om data­
grundlaget findes i hovedrapportens kapitel 9 (Jakobsen et al., 2024) samt i OECD
(2024a, 2024b, 2024c, 2025a, 2025b).
5.1 Dataindsamling
Dataindsamlingen blev foretaget som besøgsinterview af Danmarks Statistik i perio­
den september 2022 til juni 2023. Målgruppen var den danske befolkning i alderen
16-65 år. Interviewere gennemførte et omfattende baggrundsinterview med hver re­
spondent foruden opgaver i læsning, regning og problemløsning. Se Tabel 5.1 her­
under for stikprøve, antal gennemførte interviews og svarprocent.
Tabel 5.1 Dataindsamling i PIAAC2
PIAAC 2
Population 16-65 år, antal personer 3.729.9472
Stikprøve, antal personer 17.700
Gennemførte interviews, antal personer 5.067
Heraf doorstep-interviews 887
Svarprocent 27
Dataindsamlingsperiode Oktober 2022-juni 2023
Note: 1
Populationen er opgjort den 15.12.2011. 2
Populationen er opgjort den 01.04.2022.
Dataindsamlingen bestod af tre hovedelementer, som alle bidrog til målingen af
færdigheder: 1) baggrundsskema, 2) doorstep-interview og 3) opgaver til at vurdere
færdighedsniveauer.
66
Baggrundsskema
Interviewet begyndte med et omfattede baggrundsskema, der dækkede en bred
vifte af temaer: deltagernes socioøkonomiske og demografiske forhold, uddannelse
og oplæring, nuværende og tidligere beskæftigelse samt brugen af færdigheder
både i arbejdslivet og privat. Der indsamles desuden oplysninger om arbejdsmiljø,
livstilfredshed, helbred, sociale og nonkognitive færdigheder samt familiemæssig
baggrund.
Doorstep-interview
For at sikre en mere repræsentativ dækning af befolkningen i PIAAC2 blev der som
noget nyt anvendt et doorstep-interview til respondenter med utilstrækkelige
danskkundskaber til at besvare baggrundsskemaet og løse opgaverne. Interviewet
blev gennemført på et af 10 sprog11
og omfattede basale spørgsmål om køn, alder,
uddannelse, beskæftigelse, fødeland og opholdstid i Danmark. Respondenten valgte
først sprog via et identifikationskort og besvarede herefter spørgsmålene digitalt på
tablet. Doorstep-interviewet har især forbedret repræsentationen af indvandrere i
undersøgelsen, da det muliggjorde indsamling af centrale baggrundsoplysninger,
som ellers ikke kunne være opnået. Blandt de ca. 5.100 deltagere i hovedundersø­
gelsen deltog næsten 900 alene via doorstep-interview.
Opgaveløsning
Efter baggrundsinterviewet overtog respondenten selv dataindtastningen. Først
gennemførtes en kort introduktion til brugen af en tablet, hvorefter en locator-test12
med enkle opgaver fastlagde respondentens umiddelbare færdighedsniveau. Heref­
ter blev respondenten guidet gennem opgaver, der matchede det estimerede ni­
veau. Den enkelte respondent blev præsenteret for et udvalg af opgaver i to ud af
de tre typer af færdigheder. Testen er bygget op sådan, at et rigtigt svar typisk for­
øger sandsynligheden for efterfølgende at få en sværere opgave – og modsat for et
forkert svar.
På baggrund af de tre hovedelementer, baggrundsspørgsmålene (eller doorstep-in­
terview) og respondenternes svar på opgaverne bliver der estimeret scorer i læs­
ning, regning og APS, som måles på en numerisk pointskala fra 0 til 500. Færdig­
hedsscorerne inddeles i 5-6 niveauer (0-4/5)13
. De fem niveauer for APS er nærmere
beskrevet i Tabel 5.2 herunder.
11
Dansk, arabisk, engelsk, farsi/persisk, tysk, polsk, rumænsk, tyrkisk, ukrainsk og urdu.
12
Den såkaldte ’locatortest’ består af en række simple opgaver inden for læsning og regning. Disse opgaver har
til formål at fastlægge respondentens umiddelbare færdighedsniveau, så vedkommende derefter kan blive
tildelt den vej gennem opgaverne, der passer til den pågældendes færdighedsniveau.
13
For læsning og regning er det seks niveauer (0-5), mens det er fem niveauer for APS (0-4).
67
Tabel 5.2 Niveauopdeling af færdighedsscorer i APS i PIAAC2
Adaptiv problemløsning (APS)
Niveau Score,
interval
Hvad voksne kan på dette niveau
0 [0; 176[ De fleste voksne på dette niveau forstår meget simple, statiske problemer, der er klart
afgrænsede. Problemerne indeholder ingen usynlige elementer eller irrelevante infor­
mationer, der kan aflede opmærksomheden fra problemets kerne, og kræver typisk
kun en løsning i ét trin. Voksne på dette færdighedsniveau er i stand til at benytte
grundlæggende kognitive processer til at løse problemer, hvis der er givet eksplicit
støtte, og hvis de anvises til det.
1 [176,
226[
Voksne på dette niveau er i stand til at forstå simple problemer samt udvikle og an­
vende løsninger til at løse dem. Problemerne indeholder et begrænset antal elementer
og få irrelevante informationer. Løsninger på dette niveau er enkle og består af et be­
grænset antal trin. Problemer er indlejret i en sammenhæng, der inkluderer en eller to
informationskilder og præsenterer et enkelt, klart defineret mål.
Voksne på niveau 1 benytter følgende kognitive processer:
– Udvikle mentale modeller af enkle og klart strukturerede problemer
– Forstå forbindelser mellem opgaver og stimuli, der er eksplicitte og indlejret i et vel­
strukturerede miljø
– Løse problemer, der ikke ændrer sig og derfor ikke kræver tilpasning.
2 [226;
276[
Voksne på dette niveau kan identificere og anvende løsninger, der består af flere trin, i
problemer, hvor det kræves, at man overvejer en målvariabel i forhold til at afgøre, om
problemet er blevet løst. I omskiftelige problemer, hvor der opstår ændringer, kan
voksne på dette niveau identificere relevant information, hvis de bliver henledt til be­
stemte aspekter af ændringen, eller hvis ændringerne er tydelige, opstår en ad gangen,
relaterer sig til et enkelt aspekt af problemer og er let tilgængelige. Problemer på dette
niveau præsenteres i velstrukturerede miljøer og består kun at få informationselemen­
ter, der har direkte relevans for opgaven. Mindre forhindringer kan være til stede, men
disse kan let afhjælpes ved at tilpasse den oprindelige problemløsningsfremgangs­
måde.
Voksne på niveau 2 benytter følgende kognitive processer:
– Udvikle mentale modeller af enkle til moderat svære problemer og tilpasse disse ef­
ter behov,
– Reagere tilstrækkeligt på ændringer, der er præsenteret i synlige tilføjelser,
– Tilpasse løsningsstrategier til ændringer i problemstillingen og miljøet, hvis disse
ændringer er af lav eller moderat kognitiv kompleksitet.
Voksne på niveau 2 benytter følgende metakognitive processer:
– Overvåge fremskridt mod en løsning, der består af et specifikt mål
– Lede efter optimale løsninger ved at overveje alternative veje inden for et givet pro­
blemfelt af lav til moderat kompleksitet
– Reflektere over den valgte løsningsstrategi, hvis forhindringer opstår og ved ekspli­
cit anvisning.
3 [276;
326[
Voksne på dette niveau forstår problemer, der enten er mere komplekse, statiske pro­
blemer eller har en gennemsnitlig til høj grad af omskiftelighed. De kan løse problemer
under flere begrænsede forhold eller problemer, der kræver, at flere mål opnås samti­
digt. I problemer, der ændrer sig og som kræver tilpasning, skal voksne forholde sig til
hyppige og, i et vist omfang, vedvarende ændringer. De skal kunne skelne mellem æn­
dringer, der er relevante, og ændringer, der er mindre relevante eller irrelevante for
problemet.
Voksne på dette niveau kan identificere og anvende løsninger i flere trin, der integrerer
flere vigtige variable på samme tid, og tage hensyn til, hvordan de forskellige elemen­
ter af problemet påvirker hinanden. I omskifteligt udfordrende problemer kan de for­
udsige fremtidige udviklinger i problemet på baggrund af information fra tidligere ud­
viklinger. De tilpasser deres adfærd i henhold til de forudsagte ændringer.
68
Adaptiv problemløsning (APS)
Voksne på niveau 3 benytter følgende kognitive processer:
– Udvikle mentale modeller af moderat til svært komplekse problemer
– Søge aktivt efter løsninger ved løbende at vurdere de fremsatte informationer i pro­
blemmiljøet
– Skelne mellem relevant og irrelevant information.
Voksne på niveau 3 benytter følgende metakognitive processer:
– Overvåge forståelse af problemet og de ændringer, der opstår
– Monitorere og vurdere fremskridt mod problemets mål
– Søge efter løsninger ved at opstille delmål og vurdere alternative løsninger på pro­
blemet
– Reflektere over deres problemløsningsstrategi og, hvis nødvendigt, revidere strate­
gien.
4 [326; >[ Voksne på dette niveau er i stand til at definere problemer i dårligt strukturerede og
informationsrige sammenhænge. De kan integrere flere informationskilder og deres
indbyrdes sammenhænge, og de kan identificere og forkaste irrelevant information
samt formulere relevante ledetråde.
De fleste voksne kan identificere og anvende løsninger til at opnå et eller flere kom­
plekse mål. De tilpasser problemløsningsprocessen til ændringer, selv når disse æn­
dringer ikke er indlysende, opstår uventet eller kræver en omfattende revurdering af
problemet. Voksne er i stand til at skelne mellem relevante og irrelevante ændringer,
forudsige fremtidige ændringer i problemet og samtidigt tage hensyn til flere forskel­
lige succeskriterier i forhold til at kunne afgøre, hvor sandsynligt det er, at løsningspro­
cessen vil føre til succes.
Voksne på niveau 4 benytter følgende kognitive processer:
– Udvikle komplekse mentale modeller af problemer ved at integrere information fra
flere kilder
– Forbinde opgaver og stimuli, selv når disse forbindelser er svære at opfange eller
involverer komplekse interaktioner
– Udvikle strategier til at opnå flere mål parallelt og implementere løsninger i flere
trin
– Løbende revurdere deres mentale modeller, søgestrategier og løsninger gennem
problemløsning.
Voksne på niveau 4 benytter følgende metakognitive processer:
– Løbende refleksion og monitorering af problemløsningsprocessen, selv når miljøet
er komplekst og ændrer sig uventet
– Konstant genbesøge og revurdere deres mentale modeller, den tilgængelige infor­
mation og målopfyldelse
– Reagere tilstrækkelig og øjeblikkeligt på ændringer
– Håndtere hyppig og uforudsigelige ændringer og tilpasse deres løsningsstrategi
herefter.
Kilde: (OECD, 2024a, kapitel 2, s. 11).
5.2 Baggrundsvariable
Den enkeltes niveau af færdigheder i APS, læsning og regning hænger sammen
med en række individkarakteristika. Vi har i rapporten valgt at fokusere på udvalgte
karakteristika, herunder køn, alder, uddannelse, om man er indvandrer eller ej, hel­
bred og arbejdsmarkedsstatus. Derudover har vi også set på branche for
69
lønmodtagere, væsentligste indhold i højeste fuldførte uddannelse, personligheds­
træk, land/by og socioøkonomisk baggrund i form af forældres uddannelse og be­
skæftigelse, da respondenten var 14 år. I Tabel 5.3 herunder er hver variabel uddy­
bet, og det er angivet, hvor den stammer fra. Yderligere information om variablene
fra spørgeskemaet kan findes i det supplerende materiale til OECD’s PIAAC-hoved­
rapport (OECD, 2025a).
Tabel 5.3 Dannelse af individkarakteristika
Individkarak­
teristikum
Beskrivelse Variabel-
navn i
PIAAC2
Variabelnavn
for anvendte
registervari­
able
Køn Undersøgelsen anvender en binær variabel for køn
(mand/kvinde). Intervieweren angiver, om respondenten er
mand eller kvinde, og ved tvivl spørges der til responden­
tens køn.
GENDER_R
Alder Der anvendes både en kontinuert aldersvariabel og en ka­
tegorisk variabel opdelt i 10-års-intervaller.
AGE_R
AGEG10LFS
Uddannelse Variablen for uddannelse baserer sig på et spørgsmål om
højeste fuldførte uddannelse, hvor respondenten selv har
kunnet angive deres niveau med afsæt i 13 kategorier, der
spænder fra grundskole til ph.d.-niveau. De 13 kategorier
er omkodet til fem hovedkategorier: Grundskole, gymnasial
uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort eller mellem­
lang videregående uddannelse og lang videregående ud­
dannelse.
B2_D01a
Helbred Variablen for helbred baserer sig på en subjektiv vurdering
af respondentens helbredstatus på en femtrinsskala, hvor
der skelnes mellem, om respondentens helbred er fremra­
gende, meget godt, godt, nogenlunde eller dårligt.
I2_Q03
Arbejdsmar­
kedstilknytning
Variablen for arbejdsmarkedsstatus er afledt af en række
spørgsmål, der identificerer respondentens primære til­
knytning til arbejdsmarkedet i henhold til den internatio­
nale arbejdsmarkedsorganisations (ILO) standarder. Re­
spondenterne inddeles i tre grupper: ’Beskæftigede’, ’Ar­
bejdsløse’ og ’Personer uden for arbejdsstyrken’. Til brug
for denne undersøgelse er ’Personer uden for arbejdsstyr­
ken’ yderligere opdelt i ’Personer under uddannelse’ og
’Øvrige uden for arbejdsstyrken’.
C2_D05
Indvandrersta­
tus
Variablen for indvandrerstatus er baseret på registervariab­
ler opgjort hhv. 1. januar 2011 og 1. januar 2022 fra Dan­
marks Statistik. Variablen er opdelt i tre kategorier: Indvan­
drere, efterkommere og personer med dansk oprindelse.
Indvandrere er personer født i udlandet, hvor ingen af for­
ældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.
Efterkommere er personer født i Danmark, hvor ingen af
forældrene er både danske statsborgere og født i Dan­
mark. Personer med dansk oprindelse har – uanset føde­
sted – mindst en forælder, der både er dansk statsborger
og født i Danmark (Danmarks Statistik, 2023). I denne un­
dersøgelse er efterkommere og personer med dansk oprin­
delse slået sammen til én kategori.
IE_TYPE
70
Individkarak­
teristikum
Beskrivelse Variabel-
navn i
PIAAC2
Variabelnavn
for anvendte
registervari­
able
Branche Variablen for branche stammer fra arbejdsklassifikations­
modulet AKM (https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumenta­
tion/Times/personindkomst/nacea-db07). Oplysningerne er
fra 2022. Det er branchen fra det primære arbejdssted i
året. Branche er kun opgjort for dem, der ifølge spørgeske­
maet er beskæftiget. Samtidig er oplysningen om selv­
stændige også fra spørgeskemaet. Opdelingen er derfor
foretaget på baggrund af både spørgeskema- og register­
oplysninger.
C2_D05
D2_Q04
NACEA_DB07
Personligheds­
træk
Personlighedstræk målt vha. Big Five-indekset i en ekstra
kort udgave (BFI-2-XS). Vedel et al. (2021) beskriver de
konkrete spørgsmål, der indgår i indekset, og disse er præ­
senteret i Bilagstabel 1.5. Variablene er opgjort som Z-
standardiserede gennemsnitlige scorer, hvilket vil sige, at
respondenternes svar først er beregnet som gennemsnit
for hvert personlighedstræk og derefter standardiseret på
baggrund af gennemsnittet og standardafvigelsen for hele
stikprøven. Nulpunktet for variablen repræsenterer stikprø­
vens gennemsnit, mens positive og negative værdier angi­
ver, at gruppen ligger hhv. over og under dette niveau.
EXTR
AGRE
CONS
EMOS
OPEM
Uddannelses­
indhold
Variablen for uddannelsesindhold baserer sig på et spørgs­
mål om det væsentligste indhold i respondentendens høje­
ste fuldførte uddannelse, hvor respondenten selv har kun­
net vælge imellem 16 forskellige kategorier.
B2_Q04a
Land/by Variablen for land/by er en binær indikator for by- eller
landdistrikt.
URBRUR
Forældres ud­
dannelse
Variablen for forældres uddannelse er udledt af spørgsmål
om respondentens situation, da de var 14 år. Der er spurgt
ind til den højeste fuldførte uddannelse for begge foræl­
dre. Respondenten har kunnet angive tre niveauer: 1)
Grundskole; Erhvervsfaglig uddannelse under 2 år, 2) Er­
hvervsfaglig uddannelse eller gymnasial uddannelse, 2 år
og derover; Studentereksamen; Kort videregående uddan­
nelse, under 2 år eller 3) Kort eller mellemlang videregå­
ende uddannelse, 2 år og derover. Bachelorgrad, Kandidat-
eller mastergrad, Ph.d. eller anden forskeruddannelse.
Disse er i denne undersøgelse angivet som: 1) ingen sekun­
dær uddannelse, 2) sekundær, post-sekundær eller ikke-
tertiær uddannelse og 3) tertiær uddannelse.
PAREDC2
Forældres be­
skæftigelse
Variablen for forældres beskæftigelse er udledt af spørgs­
mål om respondentens situation, da de var 14 år. Der er
spurgt ind til, for begge forældre, om de var i et lønnet job.
Variablen er opgjort som en binær indikator for, om re­
spondenten havde mindst en forælder i lønnet job eller ej,
da respondenten var 14 år.
J2_Q04d
J2_Q05d
71
Litteratur
Acemoglu, D., & Autor, D. (2011). Chapter 12 - Skills, Tasks and Technologies: Impli­
cations for Employment and Earnings. Handbook of Labor Economics, 4, 1043–1171.
Acosta, P., & Muller, N. (2018). The role of cognitive and socio-emotional skills in la­
bor markets. IZA World of Labor, 2018, 1–8.
Autor, D. H., Levy, F., & Murnane, R. J. (2003). The skill content of recent technologi­
cal change: An empirical exploration. The Quarterly Journal of Economics, 118(4),
1279–1333.
Cabus, S., Napierala, J., & Carretero, S. (2021). The Returns to Non-Cognitive Skills: A
Meta-Analysis. Sevilla: European Commission.
Danmarks Evalueringsinstitut. (2017). IT-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmar­
ked. Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Danmarks Statistik. (2023). Statistikbanken (FOLK2). www.statistikbanken.dk/FOLK2
Deming, D. (2017). Replication Data for: "The Growing Importance of Social Skills in
the Labor Market". Harvard Dataverse, V1. https://doi.org/10.7910/DVN/CYPKZH
Felstead, A., Gallie, D., Green, F., & Inanc, H. (2013). Skills at Work in Britain: First
Findings from the Skills and Employment Survey, 2012. London: Centre for Learning
and Life Chances in Knowledge Economies and Societies, Institute of Education.
Jakobsen, V., Kroustrup, J., Mikkelsen, C. H., & Larsen, M. (2024). Voksnes læse- og
regnefærdigheder: Hovedrapport PIAAC Cycle 2 (2022/23). København: VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Kalcic, M., & Keute, A. (2024). Voksnes ferdigheter i leseforståelse, tallforståelse og
adaptiv problemløsning Resultater fra PIAAC2. Oslo: Statistisk sentralbyrå.
Larsson, L., Baldgrim, J., & Baquedano, J. (2024). Den internationella undersökningen
om vuxnas färdigheter 2023. Stockholm: Statistiska centralbyrån.
Mannonen, J., Nissinen, K., Virolainen, M., & Rautopuro, J. (2024). PIAAC II: Toisen
Kansainvälisen aikuisten taitotutkimuksen ensituloksia. Helsinki: Valtioneuvosto.
OECD. (2015). Adults, Computers and Problem Solving: What's the Problem?. Paris:
OECD Publishing.
72
OECD. (2017). PISA 2015 Technical Report. Paris: OCED Publishing.
OECD. (2021). The Assessment Frameworks for Cycle 2 of the Programme for the In­
ternational Assessment of Adult Competencies. Paris: OECD Publishing.
OECD. (2024a). Do Adults Have the Skills They Need to Thrive in a Changing World?
Survey of Adults Skills 2023. Paris: OECD Publishing.
OECD. (2024b). Reader's guide. In OECD (Ed.), Education at a Glance 2024: OECD In­
dicators (pp. 8–18). Paris: OECD Publishing.
OECD. (2024c). Survey of Adult Skills 2023 Readers Companion. Paris: OECD Publish­
ing.
OECD. (2025a). Survey of Adult Skills 2023 Data Analysis Manual. Paris: OECD Pub­
lishing.
OECD. (2025b). Survey of Adult Skills 2023 Technical Report. Paris: OECD Publishing.
OECD, & Statistics Canada. (2011). Literacy for Life: Further Results from the Adult
Literacy and Life Skills Survey. Paris: OECD Publishing.
Price, B., & Price, B. (2013). The changing task composition of the US labor market:
An update of Autor, Levy, and Murnane (2003). Unpublished Manuscript,
Rammstedt, B., Danner, D., & Lechner, C. (2017). Personality, competencies, and life
outcomes: results from the German PIAAC longitudinal study. Large-Scale Assess­
ments in Education, 5(2), 1–19.
Rammstedt, B., Danner, D., & Martin, S. (2016). The association between personality
and cognitive ability: Going beyond simple effects. Journal of Research in Personal­
ity, 62, 39–44.
Rammstedt, B., Lechner, C. M., & Danner, D. (2024). Beyond Literacy: The incremen­
tal value of non-cognitive skills. OECD Education Working Papers No. 311. Paris:
OECD Publishing.
Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V., & Jørgensen, M. (2013). Færdigheder i læs­
ning, regning og problemløsning med IT i Danmark. København: SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
Spitz-Oener, A. (2006). Technical change, job tasks, and rising educational demands:
Looking outside the wage structure. Journal of Labor Economics, 24(2), 235–270.
73
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. (2025). Kompetenceværktøjet.
https://jobindsats.dk/rapportbank/monitorering-af-arbejdsmarkedet/kompetence­
vaerktojet/
Vedel, A., Wellnitz, K. B., Ludeke, S., Soto, C. J., John, O. P., & Andersen, S. C. (2021).
Development and Validation of the Danish Big Five Inventory-2. European Journal of
Psychological Assessment, 37(1), 42–51.
World Economic Forum. (2025). Future of Jobs Report 2025. Geneve: World Econo­
mic Forum.
74
Bilag 1 Supplerende bilagstabeller
Bilagstabel 1.1 Gennemsnitlig score for APS for de 31 deltagende lande, 2022/23.
Land Gennemsnitlig APS-score
Finland 276
Japan 276
Sverige 273
Norge 271
Holland 265
Danmark 264
Estland 263
Region Flandern (Belgien) 262
Tyskland 261
Canada 259
England 259
Schweiz 257
Østrig 253
Singapore 252
Tjekkiet 250
New Zealand 249
Irland 249
Frankrig 248
USA 247
Slovakiet 247
Letland 244
Spanien 241
Ungarn 241
Korea 238
Israel 236
Kroatien 235
Portugal 233
75
Land Gennemsnitlig APS-score
Italien 231
Litauen 230
Polen 226
Chile 218
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Lande markeret med lyserød farve har en score, der ikke er statistisk signifikant for­
skellig fra Danmarks score på et 5-% signifikansniveau.
Kilde: OECD (2024a).
Bilagstabel 1.2 Færdigheder i APS efter selvrapporteret helbredstilstand, 2022/23.
Gennemsnitlig score.
Gennemsnitlig score
Fremragende 279
Meget godt 277
Godt 269
Nogenlunde 254
Dårligt 238
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er signifikante forskelle mellem alle grupper, undtagen fremragende og meget
godt.
Bilagstabel 1.3 Færdigheder i APS efter indvandrerstatus, 2022/23. Gennemsnitlig
score.
Gennemsnitlig score
Dansk oprindelse mv. 279
Vestlige indvandrere 277
Ikke-vestlige indvandrere 269
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Der er signifikante forskelle mellem alle grupperne.
76
Bilagstabel 1.4 Sammenhæng mellem APS-færdighedsscore og personlighedstræk.
Regressionskoefficienter.
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
Ekstroversion 2,145** 2,627***
Venlighed -1,236 -1,381
Samvittigheds­
fuldhed -4,970*** -4,333***
Emotionel stabi­
litet 2,100** 1,263
Åbenhed 4,134*** 4,472***
R2
0,023*** 0,003 0,001 0,009** 0,001 0,010**
Konstant 271,603*** 270,654*** 270,627*** 270,809*** 270,792*** 271,425***
Antal observati­
oner 4.039 4.161 4.163 4.155 4.147 4.063
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Model 1 er resultatet af en regressionsmodel over
sammenhængen mellem færdighedsscore og alle de fem personlighedstræk. Model 2-6 er resultaterne af regressionsmodeller
over sammenhængen mellem færdighedsscore og de fem personlighedstræk enkeltvist.
Bilagstabel 1.5 Oversigt over personlighedstræk (BFI-2-XS) og underliggende
spørgsmål
Personlighedstræk Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 3
Ekstroversion Jeg er en, der er en stille
type (omvendt kodet).
Jeg er en, der ofte tager
styringen.
Jeg er en, der er fuld af
energi.
Venlighed Jeg er en, der er medfø­
lende, har et stort hjerte.
Jeg er en, der nogle gange
er grov og uhøflig over for
andre (omvendt kodet).
Jeg er en, der tænker det
bedste om folk.
Samvittigheds­
fuldhed
Jeg er en, der er lidt uorga­
niseret (omvendt kodet).
Jeg er en, der har svært
ved at komme i gang med
opgaver (omvendt kodet).
Jeg er en, der er pålide­
lig, gør som aftalt.
Emotionel stabilitet Jeg er en, der bekymrer sig
meget (omvendt kodet).
Jeg er en, der har tendens
til at føle sig deprimeret,
nedtrykt (omvendt kodet).
Jeg er en, der er følelses­
mæssigt stabil, bliver
sjældent oprevet.
Åbenhed Jeg er en, der er optaget af
kunst, musik og/eller litte­
ratur.
Jeg er en, der har ringe in­
teresse i abstrakte idéer
(omvendt kodet).1
Jeg er en, der er nyska­
bende, finder på nye
idéer.
Anm.: 1
109 missing (107 angiver ’ved ikke’). På de andre spørgsmål er der mellem 3-20 missing. Derudover er der 5, der slet ikke har
fået spørgsmålene.
Kilde: Vedel et al. (2021).
77
Bilagstabel 1.6 Lineære regressionsmodeller. Sammenhæng mellem
færdighedsscore og udvalgte individkarakteristika.
Regressionskoefficienter.
Færdighedstype APS Læsning Regning
Kvinde 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Mand 6,287*** 0,925 15,558***
16-24-årige 4,719 4,249 5,244
25-34-årige 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
35-44-årige -8,453*** -6,403*** -6,250**
45-54-årige -16,608*** -13,185*** -10,286***
55-65-årige -29,536*** -23,818*** -20,580***
Grundskole -39,379*** -45,215*** -50,850***
Gymnasial -6,150* -8,834*** -14,176***
Erhvervsfaglig -21,741*** -24,898*** -26,248***
Kort og mellemlang videregående uddannelse 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Lang videregående uddannelse 12,510*** 16,990*** 18,680***
Dansk oprindelse 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Ikke-vestlig -49,300*** -53,124*** -50,706***
Vestlig -18,747*** -20,271*** -16,692***
Byområde 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Landområde -2,979* -6,160*** -3,175*
Ingen forælder havde opnået sekundær uddannelse, da respon­
denten var 14 år -9,020*** -14,114*** -13,966***
Mindst en havde opnået sekundær, post-sekundær eller ikke-
tertiær uddannelse, da respondenten var 14 år -6,796*** -9,219*** -7,390***
Mindst en forælder havde opnået tertiær uddannelse, da re­
spondenten var 14 år 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Ingen forælder i beskæftigelse, da respondenten var 14 år -17,401*** -24,257*** -24,262***
Mindst en forælder i beskæftigelse, da respondenten var 14 år 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Konstant 300,147*** 315,717*** 312,139***
Antal observationer 3.961 3.961 3.961
R2
0,324*** 0,361*** 0,336***
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1.
78
Bilagstabel 1.7 Lineære regressionsmodeller. Sammenhæng mellem APS-
færdighedsscore og udvalgte individkarakteristika – særskilt
korrigeret for læsning og regning. Regressionskoefficienter.
(1) (2) (3) (4)
Kvinde 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Mand 6,287*** 5,565*** -4,755*** 0,299
16-24-årige 4,719 1,409 0,993 0,904
25-34-årige 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
35-44-årige -8,453*** -3,465* -4,016** -3,300*
45-54-årige -16,608*** -6,343*** -9,307*** -6,913***
55-65-årige -29,536*** -10,987*** -14,929*** -11,311***
Grundskole -39,379*** -4,166* -3,286 -0,578
Gymnasial -6,150* 0,736 3,919* 2,953
Erhvervsfaglig -21,741*** -2,350 -3,111* -0,999
Kort og mellemlang videregående uddannelse 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Lang videregående uddannelse 12,510*** -0,715 -0,746 -1,912
Dansk oprindelse 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Ikke-vestlig -49,300*** -7,932*** -13,314*** -6,948***
Vestlig -18,747*** -2,959 -6,895*** -3,527*
Byområde 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Landområde -2,979* 1,818 -0,727 0,958
Ingen forælder havde opnået sekundær uddannelse,
da respondenten var 14 år -9,020*** 1,967 0,891 2,408
Mindst en havde opnået sekundær, post-sekundær el­
ler ikke-tertiær uddannelse, da respondenten var 14
år -6,796*** 0,379 -1,549 0,048
Mindst en forælder havde opnået tertiær uddannelse,
da respondenten var 14 år 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Ingen forælder i beskæftigelse, da respondenten var
14 år -17,401*** 1,493 -0,177 2,335
Mindst en forælder i beskæftigelse, da respondenten
var 14 år 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Læsefærdigheder –––– 0,779*** –––– 0,456***
Regnefærdigheder –––– –––– 0,710*** 0,358***
Konstant 300,147*** 54,303*** 78,607*** 44,576***
Antal observationer 3.961 3.961 3.961 3.961
R2
0,324*** 0,762*** 0,749*** 0,794***
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. I Model 1 er resultatet af en regressionsmodel over
sammenhængen mellem APS-færdighedsscore og udvalgte individkarakteristika. I Model 2 er der desuden korrigeret for læse­
færdigheder. I Model 3 er der desuden korrigeret for regnefærdigheder. I Model 4 er der korrigeret for både læse- og regnefær­
digheder.
79
Bilagstabel 1.8 Forudsagte gennemsnitlige APS-færdighedsscorer for kombinationer
af alder og uddannelse. Gennemsnitlig score.
Alder Uddannelsesniveau Gennemsnitlig score Gennemsnitlig score
(korrigeret)
25-34 LVU 309 306
16-24 K/MVU 304 299
35-44 LVU 297 298
16-24 Gymnasial 297 292
25-34 K/MVU 295 294
45-54 LVU 291 290
25-34 Gymnasial 288 288
16-24 Erhvervsfaglig 283 277
35-44 K/MVU 283 285
55-65 LVU 278 277
45-54 K/MVU 276 277
35-44 Gymnasial 276 279
25-34 Erhvervsfaglig 274 272
45-54 Gymnasial 269 271
55-65 K/MVU 264 264
35-44 Erhvervsfaglig 262 264
16-24 Grundskole 261 259
55-65 Gymnasial 257 258
45-54 Erhvervsfaglig 255 256
25-34 Grundskole 252 255
55-65 Erhvervsfaglig 242 243
35-44 Grundskole 240 246
45-54 Grundskole 234 238
55-65 Grundskole 221 225
16-24 LVU For få i cellen For få i cellen
Antal observationer 3961 3961
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. De horisontale linjer markerer skellet imellem færdighedsniveauer: Niveau 1 [176;
226[, Niveau 2 [226; 276[, Niveau 3 [276; 326[ Færdighedsscorerne baserer sig på en regressionsmodel, hvor APS-score forklares
ved alder og uddannelse (ikke vist). De ’justerede’ scorer er baseret på den fulde Model 1 i Bilagstabel 1.7, hvor der desuden kon­
trolleres for øvrige individkarakteristika.
80
Bilagstabel 1.9 Personer på niveau 0/1, alle 16-65-årige og personer på niveau 4
fordelt på herkomst. Procent.
Niveau 0/1 Alle 16-65-årige Niveau 4
Ikke-vestlige indvandrere 28 8 1
Vestlige indvandrere 15 6 3
Dansk oprindelse mv. 56 85 96
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview.
Bilagstabel 1.10 Personer på niveau 0/1, alle 16-65-årige og personer på niveau 4
fordelt på selvrapporteret helbredstilstand. Procent.
Niveau 0/1 Alle 16-65-årige Niveau 4
Fremragende 13 21 25
Meget godt 26 36 43
Godt 25 24 23
Nogenlunde 22 15 8
Dårligt 11 4 1
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.
Bilagstabel 1.11 Fordeling på APS-færdighedsniveauer for alle 16-65-årige, personer
med fremragende, meget godt, godt, nogenlunde og dårligt
selvrapporteret helbred. Procent.
Niveau 0/1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4
Alle 16 36 39 10
Fremragende 10 33 45 12
Meget godt 11 34 43 11
Godt 16 37 37 9
Nogenlunde 26 40 29 5
Dårligt 39 36 22 3
Anm.: Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.
81
Bilagstabel 1.12 Fordeling på APS-færdighedsniveauer for alle 16-65-årige, personer
med dansk oprindelse, vestlige indvandrere og ikke-vestlige
indvandrere. Procent.
Niveau 0/1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4
Alle 20 34 37 9
Dansk oprindelse mv. 47 26 22 5
Vestlig 13 36 41 10
Ikke-vestlig 67 24 9 1
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview.
Bilagstabel 1.13 Lineære sandsynlighedsmodeller, hvor lavt færdighedsniveau eller ej
og højt færdighedsniveau eller ej er afhængige variable, og
individkarakteristika er forklarende variable.
Regressionskoefficienter.
Lavt Højt
Færdighedstype APS Læse Regne APS Læse Regne
Kvinde 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Mand -0,004 0,025** -0,021* 0,047*** 0.041*** 0.147***
16-24 -0,067*** -0,062*** -0,051** -0,022 -0.018 0.010
25-34 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
35-44 0,039** 0,032* 0,027* -0,043 -0.043 -0.026
45-54 0,057*** 0,043** 0,025 -0,090*** -0.089*** -0.052**
55- 0,156*** 0,105*** 0,088*** -0,109*** -0,128*** -0,101***
Grundskole 0,271*** 0,263*** 0,257*** -0,076*** -0,150*** -0,233***
Almen gymnasial 0,075*** 0,062*** 0,057*** 0,042 -0,019 -0,083**
Erhvervsfaglig 0,119*** 0,097*** 0,081*** -0,058*** -0,120*** -0,183***
K/MVU 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
LVU -0,039*** -0,024** -0,021** 0,081*** 0,165*** 0,176***
Dansk oprindelse 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Ikke-vestlig 0,349*** 0,341*** 0,305*** -0,093*** -0,148*** -0,182***
Vestlig 0,109*** 0,118*** 0,067*** -0,057** -0,058* -0,095***
Urban 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Rural -0,007 0,009 -0,007 -0,028** -0,048*** -0,035**
Ingen forælder har opnået
sekundær 0,062*** 0,083*** 0,078*** -0,025 -0,052** -0,059***
Mindst en har opnået se­
kundær, post-sekundær,
ikke-tertiær 0,022 0,027* 0,019 -0,037** -0,067*** -0,052***
82
Lavt Højt
Færdighedstype APS Læse Regne APS Læse Regne
Mindst en forælder har
opnået tertiær uddannelse 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Ingen forælder i beskæfti­
gelse som 14-årig 0,137** 0,179*** 0,168*** -0,013 -0,026 -0,026
Mindst en forælder i be­
skæftigelse som 14-årig 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.) 0 (ref.)
Konstant -0,019 -0,050*** -0,008 0,182*** 0,308*** 0,320***
Antal observationer 3961 3961 3961 3961 3961 3961
R2
0,202*** 0,217*** 0,193*** 0,088*** 0,145*** 0,171***
Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.
Bilagstabel 1.14 Lineære regressionsmodeller, hvor APS-færdighedsscore er
afhængige variable, og læsning og regning er forklarende variable.
Regressionskoefficienter.
(1) (2) (3)
Læsefærdigheder 0,496*** ––––––– 0,833***
Regnefærdigheder 0,351*** 0,779*** –––––––
R2
0,833*** 0,783*** 0,805***
Konstant 30,794*** 46,932*** 37,008***
Antal observationer 5.067 5.067 5.067
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Model 1 er resultatet af en regressionsmodel af APS-
færdighedsscore på færdighedsscore i læsning og regning. Model 2 er resultatet af en regressionsmodel af APS-færdighedsscore
på færdighedsscore i regning. Model 3 er resultatet af en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i læs­
ning.
Bilagstabel 1.15 Variation i APS-færdigheder associeret med resultater i læsning og
regning (udspecificeret). Procent.
Samlet forklaret
variation1
Variation kun for­
klaret af resultater
i regning2
Variation kun for­
klaret af resultater
i læsning3
Variation forkla­
ret af både læs­
ning og regning
Residual
(uforklaret)
variation4
0,833*100=
83,33 ≈ 83
83,33-(0,805*100)=
2,83 ≈ 3
83,33-(0,783*100)=
5,03 ≈ 5
83,33-2,83-5,03=
75,44 ≈ 75
100-83,3=
17,3 ≈ 17
Anm.: Resultaterne er inklusive doorstep-interview. 1. Forklaringskraften (R2
) fra en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på fær­
dighedsscore i læsning og regning. 2. Er beregnet som forklaringskraften fra kolonne 1 fratrukket forklaringskraften for en re­
gressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i læsning. 3. Er beregnet som forklaringskraften fra kolonne 1 fra­
trukket forklaringskraften for en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i regning. 4. Er beregnet som 100
% fratrukket forklaringskraften i kolonne 1. Residualet, når der opgøres eksklusive doorstep-interview, er 21,3. Se Bilagstabel 1.14
for resultater af de bagvedliggende regressioner.