Svar på spm. nr. S 1233: Mener ministeren, at det er foreneligt med hensigten med loven om minimumsnormeringer, at dagtilbud, der i praksis fungerer som specialtilbud, tælles med i kommunernes normeringsopgørelser, ligesom vi har set et tilfælde af i Furesø Kommune?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Helene Brydensholt
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på § 20 spm. S 1233.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1233/svar/2148879/3040754.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 16. juni 2025 Sagsnr.: 25/17205 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Helene Brydensholt (ALT) har den 6. juni 2025 stil- let spørgsmål nr. S 1233, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1233: Mener ministeren, at det er foreneligt med hensigten med loven om mi- nimumsnormeringer, at dagtilbud, der i praksis fungerer som specialtil- bud, tælles med i kommunernes normeringsopgørelser, ligesom vi har set et tilfælde af i Furesø Kommune? Begrundelse Der henvises til artiklen »Flere mulige lovbrud: Ny sag kan ramme dagtilbud i hele landet« fra den 14. maj 2025 på BUPL’s hjemmeside. Svar: Særlige dagtilbud (specialtilbud) etableret efter barnet lov er ikke omfat- tet af dagtilbudslovens regler om minimumsnormeringer i daginstitutio- ner, og derfor må børn og personale i særlige dagtilbud ikke indgå i op- gørelsen af minimumsnormeringer i de almene daginstitutioner. En kommune skal oprette og drive daginstitutioner i medfør af den lov, der tilsvarer det tilbud, som i realiteten tilbydes. Det er selvfølgelig vigtigt, at kommunernes dagtilbud er oprettet i henhold til det korrekte lov- grundlag, således at de forskellige tilbudstyper administreres korrekt. Det gælder både ift. korrekt opgørelse af minimumsnormeringer, men også ift. korrekt forældrebetaling, optagelsesregler, mv. Ministeriet har sendt en skrivelse til kommunerne via KL den 30. april 2025 om bl.a. korrekt etablering af dagtilbud. Børne- og Undervisningsministeriet er bl.a. på baggrund af den opgørelse af normeringer i 2022 i kommunale og selvejende daginstitutioner på in- stitutionsniveau, som Danmarks Statistik lavede 2024, blevet opmærksom på, at nogle få institutioner havde særligt gode normeringer. I forlæn- gelse heraf har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet været i dialog med kommunerne om, hvorvidt institutionerne er oprettet efter det korrekte lovgrundlag. Jeg kan videre oplyse, at Børne- og Undervisningsministeriet har været i dialog med Furesø Kommune om den sag, som også omtales i artiklen, Offentligt S 1233 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 der ligger til grund for spørgsmålet. Det er Ankestyrelsen, som har kom- petence til at vurdere, om en kommune har overholdt lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Som det fremgår af artiklen har Børne- og Undervisningsministeriet bedt Ankestyrelsen om at se på sagen. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye