KEF alm. del - svar på spm. 273 om en faktuel præsentation af det SMR-anlæg som Saltfoss (tidligere Seaborg) har under udvikling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 273)
Aktører:
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Svar på KEF alm. del - spm 273.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/spm/273/svar/2148802/3040542.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 13-06-2025 J nr. 2025-2710 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 273 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 16. maj 2025 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 273, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 273 Der ønskes en faktuel præsentation af det SMR-anlæg som Saltfoss (tidligere Seaborg) har under udvikling. Saltfoss' koncept er et SMR anlæg på såkaldte »pramme«, der dog ifølge tegninger nok nærmere kan betegnes som store skibe, der både kan rumme saltreaktorer og generatorer til elproduktion. Der øn- skes oplyst følgende: 1. Hvad er dimensionerne på de pramme/skibe, som tænkes at udgøre en samlet enhed med en effekt på henholdsvis 200 MW og 800 MW, her- under hvilkenvanddybde de kræver? 2. Hvorledes skal betegnelsen »200 MW« forstås? Er det 200 MWt eller 200 MWe? Der spørges hertil, fordi der findes omtale, som udlægger de 200 MW som 110 MWe nettoeffekt til nettet. Der henvises bl.a. til side 255 i IAEA’s »small modular reactor – Catalogue 2024«, aris.iaea.org. 3. Hvor stor en elproduktion vil en enhed på »200 MW« kunne producere på et år? 4. Hvor stort et areal vil skulle anvendes samlet (på henholdsvis vand og til lands) til en Saltfoss-løsning med et 200 MW anlæg med tilhørende ind- hegning og sikkerhedsafstand? 5. Hvor stort et areal (på henholdsvis vand og til lands) vil en Saltfoss-løs- ning med 200 MW SMR-enheder med tilhørende indhegning og sikker- hedsafstand samlet lægge beslag på, hvis denne løsning skal erstatte elproduktionen fra en 1 GW havmøllepark, og hvor mange steder skal der placeres sådanne anlæg, såfremt anlæggene skal fordeles rundt i landet? 6. Hvor mange gange og hvornår har Seaborg/Saltfoss justeret deres tids- plan for at have deres første kommercielle anlæg klar? 7. Med den nyeste tidsplan, der hedder 2033, bedes ministeren oplyse, hvornår det nu kan forventes, at der rundt i Danmark kan være etableret tilstrækkelig mange af denne slags SMR-anlæg, der svarer til en elpro- duktion fra en 1 GW havmøllepark? Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 273 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2/2 8. Kan ministeren bekræfte, at »levetiden« for Saltfoss' reaktoren er 12 år, hvorefter den skal anses som radioaktivt affald, og hvor store mængder (tons) radioaktivt affald vil samlet blive produceret, såfremt denne SMR- løsning skal erstatte elproduktionen fra en 1 GW havmøllepark med 25 års produktion? Hvor mange tons radioaktivt affald opbevarer Danmark til sammenligning i dag fra henholdsvis Risø-aktiviteter og fra andre akti- viteter? Svar Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der vil skulle indhentes bi- drag fra Saltfoss for at kunne give de oplysninger, der spørges om, og som også vurderes i et vist omfang at kunne udgøre virksomhedsfølsomme oplysninger. Ministeriet henviser derfor til Saltfoss for besvarelse af spørgsmålene. Med venlig hilsen Lars Aagaard