Samlenotat vedr. forenklingsforslag på landbrug

EU-formandskabssekretariat,
Internationalt og Nordatlanten
Den 11. juni 2025
FVM 446
SAMLENOTAT
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2021/2115 med hensyn til konditionalitet, in-
terventionstyper i form af direkte betalinger og landdistriktsudvikling og
årlige præstationsrapporter og forordning (EU) 2021/2116 med hensyn til
suspension af betalinger, den årlige præstationsafstemning og kontroller
og sanktioner
- Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2025) 236
Side 2
Offentligt
KOM (2025) 0236 - Bilag 2
Europaudvalget 2025
2
NOTAT
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EU) 2021/2115 med hensyn til konditionalitet, interventions-
typer i form af direkte betalinger og landdistriktsudvikling og årlige præstations-
rapporter og forordning (EU) 2021/2116 med hensyn til suspension af betalinger,
den årlige præstationsafstemning og kontroller og sanktioner
KOM (2025) 236
Revideret genoptryk af udvidet grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
2. juni 2025. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 14. maj 2025 fremlagt forslag til ændring af forordning (EU) 2021/2115 om
regler for støtte til strategiske planer samt (EU) 2021/2116 om finansiering, forvaltning og overvåg-
ning af den fælles landbrugspolitik. Forslaget giver bl.a. nye muligheder og fleksibilitet ved at intro-
ducere nye støttemuligheder, som medlemsstaterne kan anvende til støtte af landmændenes imple-
mentering af nationale krav, forenkling af medlemsstaternes præstationsrapportering, forenkling af
regler og bedre mulighed for støtte til små landbrug, flere værktøjer til krisehåndtering i landbruget,
forenklede regler vedrørende kontrol, bedre muligheder for at støtte unge landmænds investeringer
samt ændring af de basiskrav, som økologer skal efterleve. Forslaget skønnes at have en meget be-
grænset negativ virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark på grund af undtagelser for økologiske
bedrifter, idet regeringen dog finder, at Kommissionen bør tilvejebringe en konsekvensvurdering af
forslaget i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, endvidere skønnes begrænsede
økonomiske konsekvenser. Regeringen støtter, at der sættes fokus på forenkling og bedre regulering i
EU-lovgivningen, hvorfor regeringen overordnet støtter Kommissionens forslag om forenkling af den
fælles landbrugspolitik, der giver medlemsstaterne større fleksibilitet i implementeringen af den fælles
landbrugspolitik og regeringen ønsker at begrænse de administrative omkostninger ved forslaget. Sa-
gen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24 juni 2025 med henblik på ud-
veksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen har den 14. maj 2025 fremlagt forslag til ændring af forordning (EU) 2021/2115 om reg-
ler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik,
og af forordning (EU) 2021/2116 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugs-
politik. Forslaget er endnu ikke oversendt i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025 med henblik på
udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Forslaget kommer i forlængelse af Kommissionens forenklingsdagsorden. Kommissionen anfører, at
forslaget imødekommer opfordringer fra landmænd og medlemsstater om at gennemføre regelforenk-
ling og lette de administrative byrder for landmænd og de nationale administrationer, samt at det mu-
liggør en mere fleksibel implementering, der bedre kan tage højde for forskellene i EU. De væsentligste
elementer i forslaget er:
3
Konditionalitet
Forslaget fastsætter, at landmænd, som er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion, derved anses
for at overholde en række elementer under konditionalitet for så vidt angår følgende krav om god land-
brugs- og miljømæssig stand (GLM):
- GLM 1 om opretholdelse af permanente græsarealer,
- GLM 3 om forbud med afbrænding af stubmarker,
- GLM 4 om bræmmer langs søer og vandløb,
- GLM 5 om jorderosion,
- GLM 6 om minimumsjorddække og GLM 7 om afgrøderotation på omdriftsarealer.
Landmænd i Danmark, som er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion, vil herefter være omfattet
af følgende konditionalitetskrav:
- GLM 2 om beskyttelse af vådområder og tørveområder,
- GLM 9 om forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer, der er udpeget
som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder, og
- GLM 10 om mindsteandel af bedriftens omdriftsarealer afsat til ikkeproduktive elementer og
arealer.
Forslaget åbner mulighed for, at medlemsstaterne i den strategiske plan kan beskrive, hvorledes GLM-
normerne gennemføres, så de er i overensstemmelse med eksisterende obligatoriske krav etableret i
national lovgivning og ikke går ud over disse. Det er under forudsætning af, at disse eksisterende natio-
nale obligatoriske krav er i overensstemmelse med vedkommende GLM-norm.
For GLM 1 om opretholdelse af permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal, med-
fører forslaget en ændring fra 5 pct. til 10 pct. for det maksimale fald i det permanente græsareals andel
af det samlede landbrugsareal. Hvis faldet er højere, skal permanente græsarealer omlagt til anden af-
grøde genetableres som permanent græsareal. Endvidere åbner forslaget mulighed for, at medlemssta-
terne kan beslutte at forlænge perioden, der fastsætter, hvornår et areal med græs opnår status som
permanent græsareal. Medlemsstaterne kan beslutte at forlænge perioden, hvor arealer kan have plan-
tedække i form af græs eller andet grøntfoder, fra 5 år til 7 år, før arealet overgår til status af permanent
græsareal.
Forslaget fastlægger, at de mindste landbrug under 10 hektar støtteberettiget areal er fritaget fra kontrol
og administrative sanktioner under kontrolsystemet for konditionalitet. Dette er en præcisering i for-
hold til de nuværende regler, hvor det er landbrugsarealet, og hvor der ikke skeles til, hvorvidt dele af
arealet ikke er støtteberettiget. Forslaget ophæver desuden medlemsstaternes forpligtelse til at foretage
en årlig evaluering af kontrolsystemet for konditionalitet.
Støtte til mindre landbrug
De nuværende regler giver mulighed for, at medlemsstaterne kan etablere en støtte til mindre landbrug,
og eventuelt fastsætte forenklede regler. Ordningen anvendes ikke i Danmark. Forslaget åbner mulighed
for, at den årlige betaling, der kan ydes i form af et fast beløb under ordningen, kan øges fra 1.250 euro
til 2.500 euro. Derudover kan medlemsstaten beslutte, at betalingen til mindre landbrug ikke skal er-
statte betalinger, der kan søges under bio-ordningerne. Derved kan mindre landbrug under ordningen
få mulighed for også at søge ind i bio-ordningerne. Videre foreslås, at disse mindre landbrug undtages
konditionalitet, idet kontrolsystemet og administrative sanktioner for konditionalitet ikke anvendes for
modtagere af støtte til mindre landbrug. Det bemærkes, at dette alene har effekt, hvis de mindre land-
4
brug ikke allerede er undtaget, jf. undtagelsen for kontrol og sanktioner under konditionalitet for be-
drifter under 10 hektar. Der indføres endvidere mulighed for en ny støtteordning for forretningsudvik-
ling af små landbrugsbedrifter, hvorefter der kan ydes investeringsstøtte på maksimalt 50.000 euro.
Krisestøtte og risikostyring
Forslaget åbner mulighed for at yde supplerende krisestøtte til modtagere af direkte betalinger, som er
berørt af naturkatastrofer, ugunstige klimatiske begivenheder eller katastrofale begivenheder. Der gives
mulighed for at etablere ordninger under både søjle 1 og 2. Betalingen har til formål at sikre fortsættelse
af de berørte landmænds landbrugsaktivitet. Medlemsstaterne skal nærmere specificere betingelserne i
deres strategiske planer. Støtten er betinget af, at den kompetente myndighed i medlemsstaten aner-
kender, at en naturkatastrofe, ugunstig klimatisk begivenhed eller katastrofal begivenhed har fundet
sted. Derudover skal begivenhederne direkte have forårsaget en skade, der har resulteret i ødelæggelse
af mindst 30 pct. af landmandens gennemsnitlige årlige produktion. Støtten skal målrettes til de land-
mænd, der er mest berørt af de pågældende begivenheder. Medlemsstaterne fastsætter støttesatser med
henblik på kompensation for produktionstab. Disse satser skal være højere for landmænd, der er dækket
af en forsikringsordning eller et andet risikostyringsværktøj. Medlemsstaten kan beslutte at medfinan-
siere betalingen med national finansiering op til 200 pct. under søjle 1. Under søjle 2 finder de nuvæ-
rende regler om national medfinansiering anvendelse. Krisebetalinger skal opfylde kravene i henhold til
WTO-aftalen om landbrug til betalinger (grøn boks) for hjælp ved naturkatastrofer og er ikke omfattet
af reglerne om konditionalitet.
Ifølge forslaget fastsættes et finansielt loft for det beløb, som medlemsstaterne fra kalenderåret 2025
kan reservere til sådanne krisebetalinger. Hvis en medlemsstat anvender muligheden for krisestøtte i
begge søjler, udgør loftet 3 pct. af den samlede finansielle tildeling til de to søjler, mens loftet øges med
en tredjedel, hvis man alene anvender instrumentet i søjle 1. For Danmark er beløbet i hvert af kalen-
derårene 2025 og 2026 fastsat til henholdsvis 28,1 mio. euro (ca. 210 mio. kr.), som vil kunne hæves til
37,5 mio. euro (ca. 280 mio. kr.), såfremt udbetaling alene sker under direkte betalinger i søjle 1.
Forslaget indebærer, at landbrugsreserven ikke længere kan anvendes til finansiering af foranstaltnin-
ger, der yder støtte til landmænd berørt af naturkatastrofer, ugunstige klimatiske begivenheder eller
katastrofale begivenheder.
Tiltag målrettet unge landmænd
For unge landmænd foreslås, at medlemsstaterne ved beregning af kompensation for tab som følge af
kriser i landbrugssektoren kan anvende en passende alternativ vurdering til beregning af tabene for unge
landmænd og nye landmænd. For unge landmænd gives mulighed for, at medlemsstaten kan yde støtte
til investeringer med henblik på at opfylde kravene i EU-retten i højst 36 måneder fra datoen for etab-
lering, eller indtil der er gennemført de handlinger, der er fastlagt i den unge landmands forretnings-
plan. Der kan i dag maksimalt ydes støtte i op til 24 måneder, efter krav er indført.
Støtte til frugt og grøntsektoren
Det gøres enklere for producentorganisationer i frugt og grøntsektoren at modtage den forhøjede sats
på 0,5 pct. point ved at gennemføre interventioner under en af de særligt prioriterede målsætninger
vedrørende bl.a. grønne tiltag målrettet klima og miljø samt markedsføring. Det er fortsat en forudsæt-
ning for at anvende den forhøjede sats for finansiel støtte, at beløbet udelukkende anvendes til finansie-
ring af interventioner knyttet til de nævnte målsætninger.
5
Regler vedrørende grønne ordninger (søjle 1 og søjle 2)
Med forslaget sker der en højere grad af ensretning af reglerne for de grønne bio-ordninger under søjle
1 med sigte på miljø, klima, biodiversitet og dyrevelfærd og de grønne ordninger under søjle 2. Ifølge
forslaget forlænges perioden, hvor medlemsstaten kan beslutte at yde betalinger under ordninger med
miljømæssige og klimarelaterede forpligtelser samt bioordninger, der bidrager til opfyldelse af krav på-
lagt ifølge national lovgivning, som går ud over de tilsvarende obligatoriske minimumskrav, der er fast-
sat i EU-lovgivning. Den nuværende tidsbegrænsning på 24 måneder fra den dato, hvor kravene bliver
obligatoriske for bedriften, ophører.
Forslaget åbner desuden mulighed for, at medlemsstaten for GLM 2 normen (beskyttelse af vådområder
og tørveområder) kan beslutte at fravige betingelsen om, at betalinger ydet under ordninger med miljø-
mæssige og klimarelaterede forpligtelser, bioordninger samt områdespecifikke ulemper skal dække for-
pligtelser, som er mere vidtgående end kravene fastsat for GLM 2 normen. Forslaget åbner dermed mu-
lighed for, at medlemsstaten kan beslutte at yde betalinger til dækning af ekstraomkostninger og tabt
indkomst som følge af krav fastsat ifølge GLM 2 normen.
Forslaget åbner endvidere mulighed for, at medlemsstaten i større omfang kan yde støtte i forhold til
antal dyreenheder frem for antal hektarer f.eks. ved støtte til økologi.
Investeringer
Forslaget forlænger perioden, hvor medlemsstaten kan yde støtte til investeringer til opfyldelse af nye
krav, som landmænd pålægges i henhold til EU-retten, fra 24 måneder til 36 måneder fra den dato, hvor
de bliver obligatoriske for bedriften.
Udgifters støtteberettigelse
Forslaget medfører en ændring af tidspunktet for, hvornår udgifter afholdt under Den Europæiske Ga-
rantifond er støtteberettigede til refusion fra Kommissionen ved ændring af den strategiske plan. Tids-
punktet ændres fra Kommissionens godkendelse af den strategiske plan til datoen, hvor ændringen af
den strategiske plan træder i kraft, dog tidligst fra datoen for fremsendelsen af ændringsanmodningen
til Kommissionen eller fra datoen for fremsendelse af en notifikation til Kommissionen. Forslaget med-
fører desuden, at i nødstilfælde, som f.eks. naturkatastrofer, katastrofale begivenheder, ugunstige kli-
matiske begivenheder eller pludselig ændring i de socioøkonomiske forhold, kan udgifter, der er finan-
sieret under Landdistriktsfonden (ELFUL) og relateret til en ændring af den strategiske plan, være støt-
teberettigede fra den dato, hvor begivenheden fandt sted.
Ændring af de strategiske planer
Forslaget præciserer, at medlemsstaterne kan ændre deres strategiske planer i form af en strategisk æn-
dring eller via en notifikation. Strategiske ændringer omfatter: 1) ændringer, der indfører nye ordninger
eller sletter ordninger i den strategiske plan; 2) ændringer, der medfører ændring af milepæle eller mål
under nærmere fastlagte resultatindikatorer; 3) ændringer vedrørende finansielle tildelinger, f.eks. ned-
sættelse af betalinger for den grundlæggende indkomststøtte, ændringer vedrørende minimumsbeløb
for finansielle tildelinger til interventioner med fokus på miljø og klima, støtte til unge landmænd, støtte
til bio-ordninger og beslutninger om overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2; samt 4) ændringer af mål-
og finansieringsplanerne i den strategiske plan mv. Forslaget medfører desuden, at Kommissionen skal
fremsætte bemærkninger inden for 30 arbejdsdage efter modtagelsen af det strategiske ændringsforslag.
Ifølge de nuværende bestemmelser kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til de fremsendte æn-
dringsforslag. Forslaget indebærer, at en strategisk ændring vedrørende Den Europæiske Garantifond
får virkning fra en dato, der fastlægges af medlemsstaten, men dette kan ikke være tidligere end datoen
for fremsendelsen af ændringsforslaget til Kommissionen. Desuden medfører forslaget, at medlemssta-
terne til enhver tid kan foretage og anvende ændringer i elementer i deres strategiske plan, der ikke er
6
strategiske ændringer. Sådanne ændringer skal notificeres til Kommissionen på det tidspunkt, hvor
medlemsstaten begynder at anvende dem. Kommissionen har dog mulighed for at gøre indsigelse.
Forslaget medfører, at hver medlemsstat ikke skal vurdere, om deres strategiske plan skal ændres, hvis
der foretages en ændring i en af de EU-retsakter inden for miljø og klima, der fremgår af bilag XIII til
forordningen. Forpligtelsen til denne vurdering gælder ifølge de nugældende regler frem til udgangen
af 2025. Ligeledes foreslås, at Kommissionen ikke skal revidere listen i bilag XIII senest den 31. decem-
ber 2025.
Præsentationsafstemning
Forslaget indebærer, at den årlige præstationsafstemning afskaffes. Dette indebærer, at Kommissionen
ikke længere har mulighed for at reducere eller suspendere EU-refusion, som følge af konstaterede af-
vigelser imellem de planlagte enhedsbeløb i den strategiske plan og de tilsvarende realiserede enheds-
beløb, som afrapporteres i præstationsrapporten. Det medfører en administrativ lettelse i forbindelse
med udarbejdelse af præstationsrapporten. Derudover fjerner det også en risiko for reduktion/suspen-
sion af EU-midler. Ændringen medfører ikke markante indholdsmæssige ændringer til selve præstati-
onsrapporten, som fortsat skal indeholde enhedsbeløb. Præstationsrapporten skal fortsat fremsendes
til Kommissionen samtidig med årsregnskabet, og forklaringer på afvigelser skal indgå som en del af
præstationsrapporten.
Endelig medfører forslaget, at der foretages justeringer med henblik på at forlænge Kommissionens
samlede behandlingstid af rapporten. I praksis betyder dette, at Kommissionen får op til 15 arbejdsdage
mere til at behandle rapporten oven i de nuværende 30 arbejdsdage.
Datadeling og styring af interoperabilitet
Forslaget indeholder en ny bestemmelse om datadeling. Hver medlemsstat skal udpege en myndighed,
der er ansvarlig for interoperabilitet, dvs. dataudveksling mellem forskellige systemer, i dette tilfælde
angående data om implementering og administration af den fælles landbrugspolitik. Myndigheden, der
er ansvarlig for at implementere og vedligeholde interoperabilitet, skal udarbejde en handlingsplan til
Kommissionen for processen senest den 16. september 2026. Medlemsstaterne skal så vidt muligt ba-
sere rapporten på et princip om, at data alene indhentes én gang fra landmanden med henblik på gen-
brug af data. Myndigheden skal efterfølgende gøre sit yderste for at indarbejde Kommissionens bemærk-
ninger til handlingsplanen. Der vil være tale om potentielt omfattende systemtilpasninger, der skal gøre
det muligt at sammenkøre data om tilskud og regulering nationalt samt på tværs af grænser. Forslaget
understøtter et generelt ønske fra Kommissionen om at lette landmændenes rapporteringsforpligtelser
og om at kunne sammenkøre data fra medlemsstaternes rapporteringer, særligt i forhold til EU-tilskud,
landbrugspolitik og landmænd.
Kvalitetsevaluering
Kommissionen foreslår en ensretning af reglerne vedrørende kvalitetsvurdering af identifikationssyste-
met for landbrugsparceller, af det geo-spatiale ansøgningssystem og arealovervågningssystemet, hvor-
efter medlemsstaterne forpligtes til at udarbejde én samlet rapport over kvalitetsevalueringen. Kommis-
sionen delegeres beføjelser til at fastsætte de nærmere regler herom i gennemførelsesretsakter. Det er
derfor uklart, om ændringen vil medføre lempelser for medlemsstaterne i udarbejdelsen af den samlede
kvalitetsevaluering.
Kontrol
Forslaget fastlægger, at støttemodtagere, som er udtaget til fysisk kontrol i forhold til en støtteansøg-
ning, betalingsanmodning eller konditionalitet, i videst muligt omfang ikke efterfølgende udtages til
kontrol samme år, bortset fra ved omstændigheder, der kræver en ekstra fysisk kontrol for at sikre en
7
effektiv beskyttelse af EU’s finansielle interesser. Dette må ikke reducere det samlede niveau for kontrol,
og for konditionalitet skal medlemsstaten sikre, at minimumskontrolprocenten er respekteret. Desuden
afklarer forslaget, at medlemsstaterne for areal- og dyrerelaterede ordninger kan beslutte ikke at udføre
fysisk kontrol, hvor betingelserne for støtteberettigelse for interventioner overvåges under arealover-
vågningssystemet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes behandlet i Europa-Parla-
mentets Landbrugsudvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugs-
politik m.v. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteordninger under den strategi-
ske plan.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, afhængig af implemen-
teringsvalg i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det of-
fentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget vil dog kunne medføre en forøgelse af EU-udgifter til frugt og grøntsektoren på omkring 5,75
mio. euro (cirka 43,1 mio. kr.) årligt, da det bliver nemmere for producentorganisationerne at opnå en
forøgelse af støtten til interventioner i de strategiske planer på 0,5 pct. point. Støtten er beregnet ud fra
værdien af de markedsførte produkter og varierer fra mellem 4,1 pct. til 5,5 pct. afhængigt af modtageren
og hvilke formål, der forsøges opnået. Forslagets begrænsning af landbrugsreservens anvendelsesom-
råde kan medføre en nedjustering af de økonomiske udgifter til tiltag under landbrugsreserven. Den
samlede budgetramme til landbrugsreserven forbliver uændret.
Forslaget om tilføjelsen af interoperabilitet kan reducere dataindsamlingen hos f.eks. landmænd til et
minimum, så oplysninger kun skal indsendes én gang til staten. Dette kan medføre, at der skal etableres
en integreret sømløs dataudveksling mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og rele-
vante myndigheder, så landmanden f.eks. kun én gang skal oplyse, hvilken afgrøde der dyrkes på mar-
ken. Der er behov for flere oplysninger fra Kommissionen om dette forslags omfang og konsekvenser,
herunder hvilke systemer, data og rapporteringsforpligtelser forslaget omfatter, hvilken fælles standard
medlemsstaterne skal kunne levere data til, hvad deadline er for implementering af interoperabilitet, og
hvad konsekvensen af mangelfuld eller forsinket implementering vil være. Alle disse forhold påvirker
forslagets administrative, økonomiske og eventuelt lovgivningsmæssige konsekvenser. Et tidligt skøn
for den økonomiske konsekvens for den ansvarlige myndighed er to yderligere årsværk til koordination
og implementering af et krav om interoperabilitet.
Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.
8
Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget. Konsekvenserne af en række ele-
menter i forslaget vil afhænge af, hvorvidt medlemsstaterne vil anvende de nye muligheder. Kommissi-
onen skønner dog i et arbejdsdokument, at de nationale administrationer vil opnå en årlig byrdelettelse
svarende til 210 mio. euro (ca. 1,6 mia. kr.) på EU-plan.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes kun at have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner
i et arbejdsdokument, som ledsager forslaget, at der vil være årlige byrdelettelser for landmænd sva-
rende til 1,58 mia. euro (11,8 mia. kr.) på EU-plan, hvilket alt overvejende (dvs. for mere end 90 pct.)
stammer fra de foreslåede ændringer af støtteordningen for mindre landbrug. Dernæst er der lettelser
for økologiske landmænd, som skal opfylde færre elementer under konditionalitet, lettelser ved investe-
ringsstøtte og datadeling.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget skønnes at have en meget begrænset negativ virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark på
grund af undtagelser for økologiske bedrifter.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).
Økologisk Landsforening er generelt positivt indstillet over for forslaget. Det er en anerkendelse af øko-
logien som spydspids i forhold til at fremme en grøn omstilling i landbruget, når økologi klassificeres
som ”grønne pr. definition” i forhold til flere GLM krav.
Overordnet er det vigtigt at opretholde de grønne ambitioner for EU’s landbrugsstøtte. Det er derfor
vigtigt, at forenklingsforslagene ikke må kunne føre til en udvanding af EU støttens bidrag til grøn om-
stilling i landbruget. Økologisk Landsforening kan ikke vurdere om ændringerne angående permanent
græs vil føre til en forringelse. Danmark ligger i god afstand til referencearealet for permanent græs, så
det vurderes ikke at gøre en forskel i Danmark. Økologisk Landsforening savner dog en begrundelse for
forslaget. Ligeledes savner Økologisk Landsforening en begrundelse for, at de 5 år ændres til 7 år, før et
areal klassificeres som permanent græs. Aktuelt i Danmark er det dog vigtigt, at den mulighed udnyttes,
ind til det danske GLM 10 krav bliver justeret. Arealer der er lagt ud som brak under GLM 10 skal na-
turligvis kunne fortsætte som et GLM 10 areal uden at miste status som GLM 10 areal uanset antal år.
Økologisk Landsforening kan bakke op om ændringerne for små landbrug. Økologisk Landsforening
bakker også op om de ændringer, der styrker mulighederne for at støtte grønne omstillingstiltag. Det
gælder muligheden for at støtte opfyldelsen af krav pålagt ifølge national lovgivning, som går ud over de
tilsvarende obligatoriske minimumskrav og betalinger til dækning af ekstraomkostninger og tabt ind-
komst som følge af krav fastsat ifølge GLM 2 normen.
Under forudsætning af at ønskede ændringer til de strategiske CAP-planer ikke medfører, at det grønne
ambitionsniveau sænkes, er det vigtigt, at det bliver mere agilt at ændre de strategiske CAP-planer, så
ændringer ikke udsættes unødigt. Økologisk Landsforening anser det også for en fordel, at risikoen for
reduktion/suspension af EU midler nedsættes. Denne risiko antages i dag at holde det grønne ambiti-
onsniveau nede.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Kommissionens forenklingspakke indeholder en række forslag til
forenkling og mindre justeringer af reglerne for EU’s landbrugspolitik. En række af forslagene vil være
9
direkte gældende for de europæiske landmænd, mens det for andre forslag skal undersøges, om det vil
være relevant at implementere i Danmark. Landbrug & Fødevarer ser det som meget positivt, at Kom-
missionen har fokus på forenkling. I de konkrete forslag er der dog her og nu kun tale om mindre juste-
ringer af reglerne, og i realiteten vil det sandsynligvis kun være noget, der kan mærkes i begrænset om-
fang hos landmændene.
Reel forenkling kræver, at man tænker det ind i den grundlæggende opbygning af hele den fælles land-
brugspolitik. Den chance byder sig, når Kommissionen til juli fremlægger sit forslag til den næste reform
af den fælles landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer håber selvsagt, at de gode intentioner overføres,
så de slår fuldt igennem der.
Der er dog interessante og gode ting i forenklingspakken. I forhold til GLM-kravene ser der ud til at være
muligheder, som belønner økologerne for de tiltag, de allerede gør på bedrifterne i forhold til økologi-
reglerne, da de fremadrettet anses som værende ”grønne per definition” i forhold til flere GLM-krav end
tidligere. Det er her vigtigt, at de udmøntes, så de får en reel betydning i praksis. Der gives også mulighed
for, at medlemsstaterne kan fastlægge GLM-krav, så de ikke går ud over gældende nationale standarder.
Her ser Landbrug & Fødevarer en mulighed for at få ændret GLM 6-kravet om jorddække, så det følger
de nationale regler for dyrkningsrelaterede tiltag, jordbearbejdningsreglerne, frem for som nu hvor der
reelt er et dobbelt regelsæt på dette område.
Ligeledes er det interessant, at medlemslandene får mulighed for at ændre permanent græs definitionen
fra fem til syv år. Landbrug & Fødevarer ser det som en mulighed for at udskyde tidspunktet, hvor land-
mænd som følge af det nye GLM 10-krav reelt presses til oppløjning af arealer med 4 pct. brak til skade
for biodiversiteten. Det vil endvidere give tid til at få fjernet det danske særkrav.
På længere sigt er det måske mest interessante forslag i pakken, at det fremadrettet vil blive muligt at
give støtte til opfyldelse af nationale krav, der ligger ud over EU-lovgivningen. Det er et vigtigt muligt
værktøj at have i værktøjskassen i forhold til den kommende implementering af den grønne trepart i
Danmark. Landbrug & Fødevarer vil gerne yderligere understrege vigtigheden af, at, at denne mulighed
helt konkret bliver anvendelig i forhold til at sikre, at det bliver muligt at støtte specifikke nye klimatek-
nologier- og tiltag uden modregning, som det helt specifikt er nævnt i trepartsaftalens afsnit vedrørende
tilskudsordninger under EU’s landbrugsstøtte. Det vil sige, at den kommende CO2e-afgift på metan, lav-
bundsjord m.v. sidestilles med nationale krav. Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at der parallelt
med dette arbejdes på andre alternative løsningsmuligheder for at gennemføre denne meget vigtige del
trepartsaftalen. Desuden ønsker Landbrug & Fødevarer, at den konkrete forordningstekst justeres, så
ordet ”corresponding” slettes fra teksten (artikel 31 og 70), så det sikres, at der kan gives støtte for krav
på områder, som f.eks. klimaområdet, der ikke er direkte reguleret i EU-lovgivningen.
Der er dog også klare mangler i forenklingspakken. Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at Kommis-
sionen havde lavet forenkling af definitionen om en ’aktiv landbruger’. Det er et krav, som giver utrolig
meget administrativt bøvl og urimelige konsekvenser i Danmark, og primært rammer mange mindre
landbrug. Samtidigt havde Landbrug & Fødevarer gerne set, at Kommissionen havde ændret på sankti-
onssystemet på konditionalitet, som har vist sig at give nogle meget disproportionale sanktioner, når
GLM-krav kontrolleres via satellitkontrol.
Endelig vil Landbrug & Fødevarer kvittere for, at der i forenklingspakken også er gjort en indsats for at
forenkle de administrative procedurer i forbindelse med de løbende justeringer af de strategiske planen.
Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ændringerne får en reel betydning, som også kan mærkes for
landmændene i form af mulighed for hurtigere løbende justeringer af uhensigtsmæssige regler, og at
10
reglerne for det næstkommende ansøgningsår kan være på plads minimum et halvt år før, de træder i
kraft, så landmændene har mulighed for at nå at tilpasse sig.
Danmarks Naturfredningsforening anfører, at ambitionen om at tilpasse den fælles landbrugspolitik til
en bredere grøn lovgivning var et centralt aspekt af aftalen, der blev vedtaget i 2021. Danmarks Natur-
fredningsforening ser derfor med stor bekymring på, at dette desværre er under afvikling gennem mu-
ligheden for at fravige en række grønne krav begyndende med GLM 4 i efteråret 2024 og nu ved fjerne
krav om konditionalitet med EU’s miljø- og klimalovgivning landenes strategiske CAP-planer. DN me-
ner, at forenkling kan være godt, men når det sker gennem en aflysning af miljøregler og -standarder og
har en markant negativ indvirkning på beskyttelsesniveauet, er det i Danmarks Naturfredningsforenings
optik en reel deregulering på miljøfronten. I stedet for at søge at omstille landbruget i en grøn retning
og styrke sektorens eget ansvar for dens forurening væltes omkostningerne for at vedligeholde- og for-
bedre miljø-, klima- og naturtilstanden igen over på samfundet.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at er dybt uansvarligt, at Kommissionen ikke har foretaget
en konsekvensvurdering af simplificeringsforslaget, og at Danmark bør kræve dette, før der kan træffes
beslutning om de foreslåede forenklinger. Danmarks Naturfredningsforening er uenig i betragtningen
om, at ”Forslaget skønnes at have en meget begrænset negativ virkning for beskyttelsesniveauet i Dan-
mark på grund af undtagelser for økologiske bedrifter.”, og finder at dette skal belyses en konsekvens-
vurdering af forenklingspakken fra Kommissionen, før det kan påstås.
Danmarks Naturfredningsforening finder det yderst problematisk, at der med forslaget lægges vægt på
at fjerne forbindelsen (konditonaliteten) mellem den fælles landbrugspolitik og miljø- og klimalovgiv-
ning (navnlig artikel 120 og 159), når medlemsstaterne skal lave deres nationale strategiske CAP-planer.
Listen omfatter fugle-, habitat-, nitrat- og vandrammedirektiverne sammen med otte andre vigtige
grønne love, der var i kraft, da den nuværende fælles landbrugspolitik blev vedtaget. Herudover lægges
i forslaget op til at sløjfe, at der oprettes ny konditionalitet gennem at udvide listen med miljø- og kli-
malovgivning føjet til EU's miljølovgivning siden 2021 f.eks. naturgenopretningsforordningen og jord-
overvågningsdirektivet. Ved at fjerne dette forspildes også mulighed for at yde mere målrettet støtte til
landmændene for at implementere disse vigtige nye europæiske love i deres drift.
Danmarks Naturfredningsforening finder, at det ikke kun et tilbageskridt i EU's bestræbelser på at lave
en grønnere fælles landbrugspolitik, men også strider imod kravene i EU-traktaterne for at sikre, at bæ-
redygtighedsindsatsen integreres på tværs af politikker. Danmarks Naturfredningsforening mener, at
Danmark ikke kan støtte dette, hvis man fortsat ønsker en grønning af EU-landbrugspolitikken.
I forhold til permanente græsarealer og GLM 1 anser Danmarks Naturfredningsforening det som en
markant miljøforringelse, når der i forslaget lægger op, at beskyttelsen af græsarealer (GLM 1) kan hæve
tærsklen fra 5 pct. til 10 pct. (for 2018-referenceniveauet) for tilladte reduktioner af permanente græs-
arealer, før medlemsstaterne er forpligtet til at pålægge forpligtelser til at konvertere tilbage til græsare-
aler. Disse områder har både en vigtig funktion ift. kvælstof- og klimareduktioner.
Danmarks Naturfredningsforening anser det også som en klar svækkelse af beskyttelsen af tørveområ-
der og vådområder (GLM 2), når der i Kommissionens forslag lægges op til, at medlemsstaterne kan
bruge eksisterende national lovgivning til at definere reglerne under denne GLM og betale landmæn-
dene for at overholde disse regler. Dette ville gøre det muligt at bruge offentlige midler til blot at finan-
siere overholdelse af loven, hvilket ville underminere princippet om, at offentlige midler kun bør bruges
til at finansiere det, der er ud over de obligatoriske krav. Dette er en forpasset mulighed for at styrke
allerede svage beskyttelser af vådområder og græsarealer, som fungerer som kulstofreducerende virke-
middel, filtrerer og opbevarer vand og fungerer som uproduktive landskabselementer i det dyrkede land.
11
Finansiering bør i stedet gives til landmænd, der går ud over reglerne og udfører reel vådlægning af
sådanne områder.
I forhold til GLM 4 anfører Danmarks Naturfredningsforening, at Danmark i dag har store udfordringer
med at opfylde vandrammedirektivets mål, idet størstedelen af vandløbene og de omfattede søer ikke er
i god økologisk tilstand. I lyset af dette er det afgørende, at implementeringen af GLM 4 understøtter og
ikke svækker beskyttelsen af vandmiljøet. Den foreslåede mulighed for fleksibilitet i definitionen af
vandløb og søer under GLM 4 må ikke føre til, at beskyttelsen indskrænkes. Hvis vandløb og søer i højere
grad undtages fra det oprindelige krav i GLM 4, risikerer man øget næringsstoftab og yderligere forrin-
gelse af vandmiljøet – hvilket vil være i direkte modstrid med målsætningerne i vandrammedirektivet i
2027. Det anbefales derfor, at Danmark fastholder en bred og ambitiøs definition af vandløb og søer i
GLM 4, så flest muligt vandområder omfattes af markbræmmekravet under GLM 4.
I forhold til udbetaling af støtte til mindre landbrug anfører Danmarks Naturfredningsforening, at for-
eningen støtter op om at modarbejde den nuværende strukturudvikling, der fører til større og færre
bedrifter. Det skyldes at det kan skabe en større diversitet i det dyrkede land og sikre bedre vilkår for
blandt andet ekstensive og/eller økologiske bedrifter, der har et øget fokus på dyrevelfærd og robusthed
i landbrugssystemerne. Dog må den foreslåede ”lump-sum” model ikke mindske mindre landmænds
incitament til at bidrage med både nationale og EU-målsætninger på miljø-, klima- og naturområdet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne vil kunne støtte Kommissionens forslag.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der sættes fokus på forenkling og byrdelettelser for såvel landmænd som med-
lemsstater samt bedre regulering i EU-lovgivningen. Det er regeringens generelle holdning, at forslaget
kan støttes, idet medlemsstaterne med forslaget får øget fleksibilitet i forhold til implementeringen af
den fælles landbrugspolitik. Regeringen finder, at Kommissionen bør tilvejebringe en konsekvensvur-
dering af forslaget i overensstemmelse med principperne om bedre regulering.
Regeringen finder, at landbrugspolitikken skal understøtte den grønne omstilling af landbrugserhver-
vet. Regeringen støtter i den forbindelse forslag, der bidrager til at styrke incitamentet til økologisk jord-
brugsproduktion. Regeringen kan støtte, at der bliver mulighed for, at medlemsstaterne kan yde beta-
linger for krav som f.eks., at medlemsstaterne får mulighed for at yde betalinger til forpligtelser, der
bidrager til opfyldelse af nationalt pålagte krav, som går ud over de tilsvarende obligatoriske minimums-
krav, der er fastsat i EU-lovgivning.
Regeringen kan støtte, at der gennemføres administrative lettelser i relation til udarbejdelse og behand-
ling af præstationsrapporten, som følge af, at den årlige præstationsafstemning fjernes. I den forbin-
delse vil det være vigtigt, at ændringen kan få effekt for indeværende regnskabsår 2025.
Regeringen anerkender, at der kan være brug for yderligere fleksibilitet for små landbrug, men at det er
vigtigt at fremme den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne samt fokus på lige konkurrence-
vilkår på tværs af sektoren og medlemsstater. Regeringen støtter, at der gives yderligere muligheder i
forhold til unge landmænd. Regeringen støtter generelt, at der sker tilpasninger af landbrugsreserven,
hvor der sker en fokusering af anvendelsen. Regeringen finder, at der skal være fokus på at reducere de
administrative omkostningerne ved nye elementer i forslaget, herunder det nye krav om interoperabili-
tet.
12
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt udvidet grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 2. juni 2025.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
12-06-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01479
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Konditionalitet, interventionstyper samt suspension af betalinger, årlig
præstationsafstemning og kontroller og sanktioner
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. juni 2025 vedlægges
Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeris samlenotat vedrørende
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) 2021/2115 med hensyn til konditionalitet, interventionstyper i
form af direkte betalinger og landdistriktsudvikling og årlige præstationsrapporter
og forordning (EU) 2021/2116 med hensyn til suspension af betalinger, den årlige
præstationsafstemning og kontroller og sanktioner, KOM (2025) 0236.
Marie Bjerre
Offentligt
KOM (2025) 0236 - Bilag 2
Europaudvalget 2025