Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 112 om status på regeringens arbejde med tech-giganter

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 18. februar 2025.
Spørgsmål nr. 55:
”I lyset af Meta’s udmelding om stop af indholdsmoderation, udtaler ministeren på LinkedIn,
at ministeren med glæde tager kampen op med de sociale medieplatforme, og at der er be-
hov for yderligere EU-regulering. Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen vil håndtere
denne kamp – også i forhold til ny regulering?
Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen i praksis vil følge op på tech-ekspertgruppens sene-
ste delrapportering om tech-giganternes rolle som digital infrastruktur og de syv principper?”
Svar:
Jeg vil gøre mit for at sikre en grundig og håndfast håndhævelse af forordningen for digitale
tjenester overfor de sociale medieplatforme. Jeg vil holde Europa-Kommissionen til ilden og
opfordre dem til at anvende alle nødvendige tiltag.
Det er derudover min klare overbevisning, at den europæiske regulering af sociale medieplat-
forme ikke går langt nok. Jeg vil presse på for en stærkere regulering af sociale medieplat-
forme i EU, blandt andet i regi af den kommende Digital Fairness Act. Når Danmark overtager
EU-formandskabet, vil jeg sætte fokus på behovet for at tæmme sociale mediers indflydelse
og adressere udfordringer med børn og unges trivsel online, grænseoverskridende og ulovligt
indhold, aldersverifikation samt afhængighedsskabende algoritmer.
Jeg er helt enig i, at vi har en stor udfordring med den stigende afhængighed af tech-giganter-
nes digitale tjenester. Derfor skal vi blandt andet arbejde målrettet på at skabe bedre rammer
for, at danske og europæiske virksomheder kan vokse sig større, så vi kan få reelle alternati-
ver til tech-giganterne og stå mere på egne ben.
Når det er sagt, er det også klart, at Ekspertgruppen for tech-giganters syv principper har en
overordnet og langsigtet karakter, og der er ikke lette snuptagsløsninger eller oplagte
lavthængende frugter at høste.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Sagsnr.
2025 - 571
Doknr.
122824
Dato
18-03-2025
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Offentligt
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 55
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 532
Europaudvalget 2024-25


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 20. maj 2025.
Spørgsmål nr. 112:
”Regeringen har stillet sig bag tre rapporter udgivet af regeringens ekspertgruppe om tech-
giganter (juni 2023, februar 2024 og november 2024), der indeholder en lang række konkrete
anbefalinger og principper, som regeringen har udtalt de særligt vil forfølge i EU-regi og i for-
bindelse med det danske EU-formandskab. Vil ministeren redegøre for status på dette ar-
bejde?”
Svar:
I forhold til regeringens opfølgning på anbefalingerne i de to første rapporter fra regeringens
ekspertgruppe om tech-giganter kan jeg henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål 80
alm. del fra Folketingets Kulturudvalg, jf. bilag 1.
For så vidt angår opfølgning på ekspertgruppens tredje rapport om tech-giganter som digital
infrastruktur kan jeg henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål 55 alm. del fra Folketin-
gets Udvalg for Digitalisering og It, jf. bilag 2.
Det er rigtigt, at flere af ekspertgruppens anbefalinger skal forfølges i EU-regi og i regeringens
internationale arbejde, da der i sagens natur er tale om grænseoverskridende problemstillin-
ger. Særligt i forhold til ekspertgruppens sidste rapport er det også klart, at de syv principper
og pejlemærker har en overordnet og mere langsigtet karakter, som ikke lader sig evaluere
med få måneders mellemrum.
Regeringen har delt ekspertgruppens anbefalinger i relevante europæiske fora og fremhæver
anbefalingerne, når det er muligt. Anbefalingerne vil blandt indgå i regeringens høringssvar til
Europa-Kommissionens udkast til retningslinjer til artikel 28 i Digital Services Act om beskyt-
telse af børn og unge. Regeringen vil herudover inddrage flere af anbefalingerne i udviklingen
af ny EU-regulering blandt andet den kommende Digital Fairness Act.
Det danske EU-formandskab vil sætte fokus på bedre håndhævelse og ny regulering – især
målrettet sociale mediers påvirkning af børn og unge. Konkret vil der blive arbejdet for krav
om aldersverifikation på sociale medier. Endvidere sættes fokus på digitale udfordringer så-
som afhængighedsskabende algoritmer, uetiske forretningsmodeller, omfattende datahøst og
profilering samt styrket indsats mod spredning af des- og misinformation.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Sagsnr.
2025 - 2277
Doknr.
144334
Dato
03-06-2025
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 532
Europaudvalget 2024-25
2
Bilag:
Bilag 1 – KUU alm. del – svar på spm. 80
Bilag 2 – DIU alm. del – svar på spm. 55


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Svar på spørgsmål fra Hans Christian Schmidt (V) stillet den 3. december 2024.
Spørgsmål nr. 80:
”Vil ministeren redegøre for status på regeringsarbejdet med regeringens tech-ekspertgrup-
pes anbefalinger fra juni 2023 samt februar 2024? Der henvises til DIU, alm. del, svar på spm.
98, 2022-23, og DIU, alm. del, svar på spm.118, 2023-24, hvoraf det af sidstnævnte bl.a. frem-
går, at anbefalingerne hovedsageligt skal forfølges i EU, hvorfor regeringen vil "spille anbefa-
lingerne ind til den kommende nye Europa-Kommissionens politiske program samt frem mod
det danske EU-formandskab i 2025””.
Svar:
Regeringen sætter stor pris på det betydelige arbejde, som ekspertgruppen om tech-giganter
har udført. Det har resulteret i tre rapporter, hvoraf den seneste blev offentliggjort den 12.
december 2024 og sætter fokus på tech-giganternes rolle i den digitale infrastruktur.
Der spørges til status på regeringens opfølgende arbejde med anbefalingerne fra de to tidli-
gere rapporter: “Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller” og “Grænse
for tech-giganternes udvikling og anvendelse af kunstig intelligens”. Overordnet kan jeg op-
lyse, at regeringen tidligere har besluttet at forfølge samtlige af anbefalingerne fra ekspert-
gruppen om tech-giganter.
Disse anbefalinger skal primært forfølges i EU, da tech-giganterne er grænseoverskridende og
ikke hjemmehørende i Danmark. Regeringen har derfor delt ekspertgruppens anbefalinger i
relevante europæiske fora. Regeringen vil herudover inddrage flere af anbefalingerne i udvik-
lingen af ny EU-regulering blandt andet den kommende Digital Fairness Act.
At regeringen arbejder for regulering i EU betyder dog ikke, at der ikke også arbejdes natio-
nalt. Regeringen har et stort fokus på nationalt plan med effektiv implementering af europæ-
isk lovgivning og udnyttelse af alle muligheder for håndhævelse af regulering, der fastlægges
på europæisk niveau. Derudover undersøger vi alle tænkelige nationale spor for at beskytte
vores børn og unge online. I Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv arbejder vi
med centrale aktører for at sikre den bedst mulige nationale beskyttelse mod skadelige funk-
tioner og indhold.
Nedenfor findes en skematisk oversigt over status på anbefalingerne fra de to rapporter. Der
er i udarbejdelsen af dette svar indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og
Kulturministeriet.
Sagsnr.
2024 - 3647
Doknr.
112961
Dato
20-01-2025
Folketingets Kulturudvalg
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 80
Kulturudvalget 2024-25
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 532
Europaudvalget 2024-25
2
Tabel 1: Status på anbefalinger fra ekspertgruppen om tech-giganters første rapport:
Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller
Anbefaling Status på arbejdet
Begrænsning af og klarere valg ift.
tech-giganternes datahøst.
1.1 Aldersgrænsen for samtykke til be-
handling af persondata rykkes fra 13 til
16 år.
Aldersgrænsen for, hvornår børn kan give samtykke til at få be-
handlet personoplysninger i forbindelse med udbud af informati-
onssamfundstjenester (f.eks. på sociale medier) blev hævet fra
13 år til 15 år ved en ændring af databeskyttelsesloven, som
trådte i kraft den 1. januar 2024.
1.2 Håndhævelse af databeskyttelses-
regler over for tech-giganterne
Regeringen forfølger anbefalingen i EU-regi, herunder i forbin-
delse med forhandlingerne om en ny procedureforordning, som
har til formål at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s databe-
skyttelsesregler i grænseoverskridende sager.
1.3 Mulighed for at takke nej til data-
høst.
Regeringen arbejder for, at der ifm. den kommende Digital Fair-
ness Act bliver indført skærpede regler om indsamling af data og
profilering.
Begrænsning af tech-giganternes
brug af fastholdelsesmekanismer.
2.1 Fastholdelsesmekanismer slået fra
som standardindstilling.
Regeringen har i sit høringssvar til Kommissionen angående arti-
kel 28 i forordningen om digitale tjenester opfordret til, at de kom-
mende retningslinjer for udbydere af online platforme skal inklu-
dere en anbefaling om brugen af standardindstillinger for at sikre
beskyttelsen af børn og unge.
Regeringen arbejder derudover for, at der ifm. den kommende
Digital Fairness Act indføres en ”fairness-by-design” forpligtelse,
hvilket kan bygge på eksisterende forpligtelser i direktivet om uri-
melig handelspraksis, og at flere specifikke fastholdelsesmeka-
nismer og dark patterns forbydes, hvor et nøgleelement vil være
at præcisere og potentielt udbygge direktivets sortliste.
Derudover arbejder regeringen også på et forbud mod loot boxes
baseret på fastholdelsesmekanismer og skadelige praksisser.
2.2 Tidsbegrænsning for børns brug af
sociale medier.
Lovpligtige krav til online platforme, såsom sociale medier, skal
indføres i EU-regulering, da forordningen om digitale tjenester er
totalharmoniserende. Regeringen er ved at afklare, hvordan an-
befalingen kan gennemføres i forbindelse med en ny EU-Kom-
mission og dennes nye arbejdsprogram.
2.3 Neutralitetsknap og indsats mod
skadelige designpraksisser.
Regeringen vil inddrage anbefalingen i arbejdet med at udvikle
den kommende Digital Fairness Act. I den forbindelse vil regerin-
gen arbejde for, at direktivet om urimelig handelspraksis justeres,
så det i højere grad afspejler, at digitale tjenester ofte baserer de-
res forretningsmodel på indsamling af data fra brugerne.
Mere effektiv kontrol med tech-gi-
ganternes evne til at forudsige og
påvirke adfærd.
3.1 Forbud mod profilering på bag-
grund af personoplysninger.
Regeringen arbejder for, at der ifm. den kommende Digital Fair-
ness Act bliver indført skærpede regler om indsamling af data og
profilering.
3.2 Krav til udvikling af algoritmer. Lovpligtige krav til udvikling af algoritmer angående indholdsmo-
deration skal indføres i EU-regulering. Regeringen er ved at af-
klare, hvordan anbefalingen kan gennemføres i forbindelse med
en ny EU-Kommission og dennes nye arbejdsprogram.
3
3.3 Præcisering af tech-giganters an-
svar for deres algoritmer.
Ansvarsforpligtelser for algoritmisk indholdsmoderation skal ind-
føres i EU-lovgivning, da forordningen om digitale tjenester er to-
talharmoniserende. Regeringen er ved at afklare, hvordan anbe-
falingen kan gennemføres i forbindelse med en ny EU-Kommis-
sion og dennes nye arbejdsprogram .
3.4 Forsker- og medie adgang til tech-
giganters data.
Regeringen arbejder for at sikre effektiv implementering og hånd-
hævelse af reglerne i DSA ift. forskeradgang. Videre arbejder re-
geringen for at kortlægge udfordringerne forbundet med forsker-
nes adgang til data fra tech-giganter.
Tech-giganternes ansvar ift. børn og
unges adgang til platforme med
ikke-alderssvarende indhold skær-
pes
4.1 Krav om effektiv aldersbekræftelse. Der arbejdes i EU på et fælles aldersverifikationsværktøj, der
skal være kompatibelt med den kommende eid-tegnebog også
kaldet Wallet.
Regeringen arbejder derudover for, at der ifm. den kommende
Digital Fairness Act bliver indført obligatorisk aldersverifikation på
tværs af alle platforme og alle andre relevante digitale tjenester,
der udgør risici for børn og unge.
Regeringen har sat arbejdet med et nationalt lovforslag i bero, da
forordningen om digitale tjenester er trådt i kraft. Forordningen er
totalharmoniserende, hvorfor Danmark ikke kan lave strengere
lovgivning på området end forordningen om digitale tjenester.
4.2 Videreudvikling af det digitale indre
marked med fokus på børn og unge.
Regeringen har i sit høringssvar til Kommissionen angående arti-
kel 28 i forordningen om digitale tjenester opfordret til, at de kom-
mende retningslinjer om beskyttelse af mindreårige for udbydere
af online platforme skal inkludere en anbefaling om brugen af
standardindstillinger for at sikre beskyttelsen af børn og unge,
herunder at online platforme bør indføre en ”safety-by-design”
standardindstilling, der skal sikre at tjenesten som udgangspunkt
er velegnet til børn og unge, og hvor voksne brugere vil kunne
ændre indstillingerne. Regeringen opfordrer bl.a. også til at børn
og unges brugerprofiler ikke skal kunne findes på online søgema-
skiner og at deres kontaktdetaljer ikke må offentliggøres.
Regeringen vil også medtage anbefalingen og have et særligt fo-
kus på beskyttelse af børn og unge i høringssvaret til Europa-
Kommissionen i forbindelse med evalueringen af DSA.
4.3 Indførelse af alderssvarende ad
færdskodeks ifm. Databeskyttelsesreg-
lerne.
Regeringen er ved at afklare, hvordan anbefalingen kan gennem-
føres i forbindelse med en ny EU-Kommission og dennes nye ar-
bejdsprogram
Tabel 2: Status på anbefalinger fra ekspertgruppen om tech-giganters anden rapport:
Grænser for tech-giganternes udvikling og anvendelse af kunstig intelligens
Anbefaling Status på arbejdet
Tema 1: Informationsutroværdig-
hed
4
1.1. Indsats mod skadeligt og vildle-
dende indhold genereret af kunstig
intelligens.
Regeringen arbejder fortsat for, at Europa-Kommissionen
gennem retningslinjer præciserer, hvordan tech-giganterne
forventes at håndtere de risici, der er forbundet med udbre-
delsen af skadeligt og vildledende indhold genereret af kun-
stig intelligens på deres platforme. Retningslinjerne skal bl.a.
præsentere best practice og anbefalinger til mulige risikobe-
grænsende foranstaltninger, og de skal tage højde for mulige
konsekvenser for bl.a. ytrings- og informationsfriheden. Det
sker blandt andet ifm. den løbende kontakt med Europa-Kom-
missionen.
1.2. Tech-giganter skal deklarere ind-
hold genereret af kunstig intelligens
på deres platforme
Regeringen vil arbejde for at få gennemført dele af anbefalin-
gen i de kommende retningslinjer og standarder, som følger
af Kunstig intelligensforordning. Regeringen er herudover ved
at afklare, hvordan anbefalingen om at pålægge tech-gigan-
terne skærpede krav, kan gennemføres i forbindelse med en
ny EU-Kommission og dennes nye arbejdsprogram.
1.3. Effektiv forsker- og myndigheds-
adgang til kunstig intelligens model-
ler.
Regeringen arbejder fortsat for en vidtrækkende anvendelse
af artikel 40 i DSA, så bl.a. myndigheder og forskere effektivt
får adgang til tech-giganternes data, herunder bl.a. sprogmo-
dellers træningsdata, som anvendes af de online platforme og
søgemaskiner, som er omfattet af DSA. Det sker blandt andet
ifm. den løbende kontakt med Europa-Kommissionen og hø-
ringssvar.
Tema 2: Børn og unge
2.1. Chatbots skal være slået fra som
standardindstilling, ikke kræve beta-
ling at fravælge og være fri for mani-
pulerende design.
Regeringen forfølger anbefalingen i EU-regi. Regeringen ar-
bejder for, at kunstig intelligens-chatbots skal være slået fra
som standardindstilling på digitale tjenester som sociale me-
dier og gaming, hvis børn bruger eller sandsynligvis bruger
dem. Børn og unge skal også til enhver tid kunne slå dem fra
igen uden betaling til platformene.
Derudover arbejdes der for, at tech-giganter får et skærpet
ansvar for at sikre, at kunstig intelligens-chatbots på deres tje-
nester ikke indeholder manipulerende design, som enten fast-
holder børn og unge i interaktion med chatbotten og høster
deres data eller påvirker deres adfærds-, købs- og forbrugs-
mønstre.
2.2. Design af kunstig intelligens skal
tage højde for børn og unge som sår-
bare forbrugere.
Regeringen er ved at undersøge, om der skal laves en ana-
lyse af, i hvilken grad tech-giganters anvendelse af kunstig in-
telligens bliver brugt til at udnytte sårbarheder hos børn og
unge.
I forbindelse med den kommende revision af EU’s forbruger-
beskyttende regler arbejder regeringen fortsat for, at reglerne
i højere grad sikrer, at brugergrænseflader for børn og unge
er uden manipulation og vildledning.
Regeringen vil derudover arbejde for, at den kommende EU-
forbrugerdagsorden for 2025-2030 har fokus på anvendelsen
af kunstig intelligens over for børn og unge.
2.3. Beskyttelse af børn og unge mod
AI i legetøj.
Regeringen har under forhandlingerne af legetøjsforordningen
fremsat et ændringsforslag, der gik på, at legetøj med indbyg-
get kunstig intelligens skulle underlægges tredjepartscertifice-
ring og dermed højrisikokravene i AI Act. Forslaget fik dog
ikke den nødvendige opbakning i forhandlingerne i Rådet.
2.4. Skærpet fokus på risici ved kun-
stig intelligens for børn og unge.
Regeringen arbejder fortsat for, at Europa-Kommissionen ud-
steder retningslinjer til DSA'ens artikel 35 for, hvordan tech-gi-
ganter skal imødegå systemiske risici ved kunstig intelligens i
deres apps, sites og tjenester, som børn bruger eller sand-
synligvis bruger. Det sker blandt andet ifm. den løbende kon-
takt med Europa-Kommissionen.
5
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Herudover vil regeringen arbejde for, at de særlige risici for-
bundet med brug af kunstig intelligens over for børn og unge
spilles ind i EU’s kommende forbrugeragenda for 2025-2030.
Tema 3: Ophavsret
3.1. Tech-giganterne skal dokumen-
tere, at de ikke bryder ophavsretten.
Anbefalingen er omfattet af artikel 53(1) i forordningen om
kunstig intelligens, som angiver, at udbydere af kunstig intelli-
gens skal indføre en politik for, hvordan de sikrer, at EU’s op-
havsretlige regulering respekteres. EU’s AI-kontor har nedsat
en arbejdsgruppe for transparens og ophavsret, som skal ud-
arbejde et praksiskodeks for udbydere af kunstig intelligens-
modeller. Arbejdsgruppen er i november kommet med sit fo-
reløbige udkast. EU’s ophavsretlige arbejdsgruppe følger AI-
kontorets arbejde tæt.
Derudover har Kulturministeriet nedsat en Ekspertgruppe om
ophavsret og kunstig intelligens, der skal komme med anbefa-
linger til håndtering af de udfordringer, som kunstig intelligens
medfører for det ophavsretlige system.
Ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger i foråret 2025.
3.2. EU-regler om licensaftaler ift.
brug af ophavsretligt materiale og op-
rettelse af europæisk tilsyn.
Regeringen vil under det kommende EU-formandskab opret-
holde det i EU allerede etablerede fokus på AI og ophavsret
som en vigtig politisk prioritet og forventeligt inddrage nogle af
de pointer, som den af kulturministeren nedsatte ekspert-
gruppe om ophavsret og kunstig intelligens bringer frem ved
afgivelse af deres anbefalinger.
3.3. Europæisk klageadgang for ret-
tighedshavere.
Se ovenfor.
Tema 4: Markedsdominans
4.1. Gode rammer for udvikling af eu-
ropæiske sprogmodeller som alterna-
tiv til tech-giganterne.
Med regeringens strategiske indsats for kunstig intelligens er
der bl.a. afsat 21,1 mio. kr. til at tilgængeliggøre danske tekst-
data.
4.2. Retningslinjer for brug og indkøb
af kunstig intelligens i den offentlige
sektor.
Implementeringen af forordningen om kunstig intelligens sæt-
ter rammerne for brugen af ansvarlig kunstig intelligens.
Med aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks
digitale udvikling fra februar 2024 er der afsat 17 mio. kr. til
etablering af en regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens,
hvor virksomheder og myndigheder kan modtage praksisnær
vejledning om udvikling og brug af kunstig intelligens.
4.3. Europæisk regulering af kunstig
intelligens over for tech-giganterne
skal håndhæves og videreudvikles.
Regeringen arbejder fortsat for, at Europa-Kommissionen lø-
bende undersøger, om tech-giganternes cloud-tjenester opfyl-
der kravene i artikel 3 i Digital Markets Act (DMA) og derfor
skal udpeges som gatekeepere og underlægges kravene i
DMA.
Derudover vil regeringen arbejde for, at Europa-Kommissio-
nen løbende undersøger, om der er behov for, at tjenester ba-
seret på kunstig intelligens inkluderes i listen af centrale plat-
formstjenester i DMA, samt om der er situationer, hvor
DMA’en ikke tilstrækkeligt håndterer, at gatekeeperne integre-
rer kunstig intelligens sine tjenester.