SOU alm. del - svar på spm. 626 om sikring af borgernes retssikkerhed i sager behandlet af Ankestyrelsen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 626)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Katrine Daugaard
SOU alm. del - svar på spm. 626.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/626/svar/2148246/3038366.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 13. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 626 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA). Spørgsmål nr. 626: ”Hvordan vil ministeren sikre borgernes retssikkerhed i sager behandlet af Ankestyrelsen, når direktøren for styrelsen – ifølge spørgers kendskab – i sin resultatkontrakt har måltal for antallet af afsluttede sager? Hvordan forholder ministeren sig til risikoen for, at dette kan skabe et incitament til at afslutte sager hurtigt frem for grundigt? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samrådsspørgsmål AS vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, som blev besvaret i Socialudvalget den 9. maj 2025.” Svar: Da spørgsmålet stilles som opfølgning på samrådsspørgsmål AS lægger jeg til grund for min besvarelse, at genstanden for spørgsmålet er de mål i Ankestyrelsens resultatplan for 2025, som er opstillet for det kommunale og regionale tilsyn. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ressortansvarlig myndighed for det kommunale og regionale tilsynsområde i Ankestyrelsen. Jeg har derfor indhentet bidrag fra indenrigs- og sundhedsministeren, som jeg henholder mig til. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser følgende: ”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansvaret for den del af Ankestyrelsens resultatplan, som vedrører måltal for det kommunale og regionale tilsyn. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har været med til at fastsætte resultatmålet for Tilsynet for 2025 i samarbejde med Ankestyrelsen. I resultatplanen er der følgende mål for det kommunale og regionale tilsyn for 2025 • Minimum 80 pct. af alle tilsynssager om kommuner og regioners afgørelse om aktindsigt (aktindsigt på det kommunale tilsynsområde) behandles inden for 20 arbejdsdage fra sagen modtages i Ankestyrelsen. • Maksimalt 130 sager med liggetid over 12 måneder ved udgangen af året. • Ankestyrelsen skal minimum afgive ti forhåndsudtalelser. Sagsnr. 2025 - 2930 Doknr. 13332988 Dato 11-06-2025 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 626 Socialudvalget 2024-25 2 • Minimum 80 pct. af alle tilsynssager om kommuner og regioners afgørelse om aktindsigt (aktindsigt på det kommunale tilsynsområde) behandles inden for 20 arbejdsdage fra sagen modtages i Ankestyrelsen. • Maksimalt 130 sager med liggetid over 12 måneder ved udgangen af året. • Ankestyrelsen skal minimum afgive ti forhåndsudtalelser. Der er således i 2025 et fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiderne. Resultatplansmålene for 2025 for det kommunale og regionale tilsyn er fastsat med henblik på at sikre en rimelig sagsbehandlingstid samt prioritering af visse sager, herunder anmodninger om forhåndsudtalelser.” Herudover kan jeg generelt oplyse, at resultatplanens udformning aldrig vil kunne tilsidesætte de regler og krav, både generelle og specifikke, der til enhver tid måtte gælde for sagsbehandlingen i Ankestyrelsen. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister