L 208 - svar på spm. 32 om ministerens talepapir fra samrådet 10/6-25

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3060
11. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 10. juni 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 32 (L 208), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32:
”Vil ministeren oversende sit talepapir fra samråd 10/6-25, om L 208 (om ligestil-
ling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds-
og beskæftigelseskravene), jf. L 208 – samrådsspm. A-G ”
Svar:
Jeg vedlægger hermed mit talepapir fra samråd A-G den 10. juni 2025. Det talte
ord gælder.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Offentligt
L 208 - endeligt svar på spørgsmål 32
Beskæftigelsesudvalget 2024-25


TA LE
Samrådsspørgsmål A-G om undtagelser fra
opholds- og beskæftigelseskravene fra SF, EL
og RV den 10. juni 2025 kl. 8.30-9.30
DET TALTE ORD GÆLDER
10. juni 2025
J.nr. 2025 - 3060
CAP
Anne-Sophie Sørup Wandall
Nicholas Isak Jørgensen
Samrådsspørgsmål A
Regeringen lægger op til at børn af statsudsendte og ansatte i forsvaret er
undtaget fra beskæftigelseskrav og arbejdspligt, jf. L 208 – bilag 9. Vil ministeren i
den forbindelse redegøre for, om det er sagligt, proportionalt og i
overensstemmelse med princippet om ligebehandling og
Menneskerettighedskonventionens artikel 14, at børn under 18 år med dansk
indfødsret, som er medrejst deres forældre i forbindelse med udsendelse gennem
ansættelse i NGO’er, statslige eller øvrige offentlige institutioner, ikke er
undtages? Ministeren bedes redegøre for hver enkelt af de nævnte grupper,
herunder hvilke konkrete kriterier, der ligger til grund for, at de ikke undtages.
Samrådsspørgsmål B
Mener ministeren, at en specifik registrering i Det Centrale Personregister udgør
et proportionalt og sagligt hensyn, der kan begrunde, at de øvrige grupper – som
nævnt i svaret på L 208 – spørgsmål 27 – ikke undtages fra arbejdspligten? Der
henvises til ministerens fremsatte ændringsforslag, hvormed der undtages 4
grupper, jf. L 208 – bilag 9.
Samrådsspørgsmål C
Vil ministeren forholde sig til de udfordringer, som beskæftigelseskravet og
arbejdspligten giver for danske virksomheder, NGO’er, universiteter mv., og som
staten undtages fra, som det fremgår af politisk direktør i DI, Morten Beck Høyers,
indlæg på LinkedIn fra 23. maj 2025, hvor det fremgår, at ”Jeg kan ikke kraftigt
nok opfordre til, at børn af udstationerede medarbejdere fra danske virksomheder
bliver undtaget ligesom børn af udsendte fra staten. Det er vigtigt for danske
virksomheder, at de kan sende deres medarbejdere til udlandet. Det kan være
afgørende for at lykkes internationalt. Derfor må vi ikke stille børn af
medarbejdere, der tager en tørn uden for Danmarks riges grænser dårligere end
børn med forældre, som har hele deres arbejdsliv her i riget eller har været
udsendt af staten. Det kan vi gøre bedre.”
Samrådsspørgsmål D
Hvorfor mener ministeren og aftalepartierne bag beskæftigelseskravet og
arbejdspligten, at privatansatte danskere udsendt til udlandet og deres
partnere/børn skal ligestilles med udenlandske indvandrere, og at de derfor skal i
målgruppen for en lavere kontanthjælpssats og i arbejdspligt – i stedet for at
Offentligt
L 208 - endeligt svar på spørgsmål 32
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
sidestille dem med danskere udsendt af den danske stat, som ikke skal på den
lavere sats eller i arbejdspligt?
Samrådsspørgsmål E
Hvorfor mener ministeren ikke, at privatansatte danske søfarende, der opfylder
kravene i lov om Det Centrale Personregisters § 24, stk. 8, og derfor ikke skal
registreres som udrejste, bør undtages fra arbejdspligten og beskæftigelseskravet
på linje med statsansatte, der kan undtages med henvisning til samme lovs § 24,
stk. 5?
Samrådsspørgsmål F
Hvorfor mener ministeren ikke, at danske ph.d.-studerende ved danske
universiteter, som studerer i udlandet, jf. ph.d.-bekendtgørelsens krav om, at
uddannelsen omfatter ”Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på
andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner, private
forskningsvirksomheder m.v.”, kan sidestilles med statsudsendte og derfor kan
undtages fra beskæftigelses- og opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik?
Samrådsspørgsmål G
Vil det være juridisk muligt at undtage danske privatansatte, NGO-ansatte,
universitetsansatte, kommunalt ansatte m.v. der arbejder i udlandet og deres
partnere/børn, hvis de ligesom statsudsendte, værnepligtige, søfarende m.v.
undtages for at registrere sig som udrejst i lov om Det Centrale Personregister, og
vil regeringen i givet fald tage initiativ til dette?
Tak for invitationen til samrådet i dag.
I den seneste tid har jeg lyttet til mange personlige
historier om danskere, som er rejst ud i verden
med gode intentioner.
Det er danskere, som vil gøre en forskel for andre i
en nødlidende del af vores verden. Det er
danskere, som drager ud i verden for at arbejde for
danske virksomheder i udlandet eller deltage i
forskningsprojekter, hvor de opbygger en viden,
som de sætter i spil herhjemme i Danmark.
3
Men det er også historier om danskere, der
beretter, at de nu føler sig som andenrangsborgere
i deres eget land på grund af de her regler. Det er
historier og fortællinger, som gør et stort indtryk
på mig.
Derfor vil jeg gerne starte med at understrege – én
gang for alle – at jeg ikke anser mennesker, der
bliver omfattet af beskæftigelseskravet, for at være
mindre danske end dem, som lever hele deres liv i
Danmark. Det handler for mig slet ikke om
danskhed.
***
Der gælder optjeningsregler på en række af vores
velfærdsydelser. De kan se forskellige ud – fordi
ydelsessystemerne er forskellige. Men de har et
mål tilfælles:
Det er optjeningsregler, som sikrer, at man ikke
kan komme hertil fra udlandet og få den fulde
velfærdspakke fra dag ét.
For det tror jeg simpelthen ikke, at vores
velfærdssamfund kan holde til. Og jeg synes
faktisk heller ikke, at alternativet ville være
rimeligt.
4
Jeg er stor tilhænger af, at vi har sådanne regler,
som bygger et værn omkring vores
velfærdssamfund.
Jeg har haft nogle gode og konstruktive drøftelser
med aftalepartierne bag det skærpede
beskæftigelseskrav og arbejdspligten om, hvilke
målgrupper, der skal undtages.
De undtagelser, som vi er landet på, er
fællesmængden af det, der har været politisk
opbakning til, og som samtidig sikrer, at
beskæftigelseskravet fortsat kan baseres på – og
rummes inden for – det indrejsekriterium, som
gælder i dag.
Hvis enkelte grupper skal undtages fra det
generelle og objektive krav om indrejsetidspunkt,
så skal der være objektive og saglige kriterier, der
konkret kan begrunde disse undtagelser.
Det er den spilleplade, som vi - som aftalepartier -
har måtte forholde os til og træffe beslutning inden
for. Og jeg synes, at vi er landet på en god og
balanceret løsning.
Jeg vil nu gå videre til at besvare jeres spørgsmål.
Der er flere af spørgsmålene, som hænger sammen
og derfor vil jeg besvare dem samlet.
5
Jeg vil gerne starte med at besvare spørgsmål A,
C, D og F, der handler om, hvorfor vi – som
aftalepartier – lægger op til at undtage nogle
målgrupper og ikke andre.
Spørgsmål A ønsker en gennemgang af, om det
ville være sagligt at undtage børn under 18 år med
dansk indfødsret, som er rejst med deres forældre
til udlandet gennem forældrenes ansættelse i
danske virksomheder, NGO’er eller offentlige
institutioner i udlandet.
Beskæftigelseskravet er baseret på et
indrejsekriterium, som er objektivt og sagligt.
Opfyldelsen af beskæftigelseskravet er med til at
fastlægge, hvilken sats, den enkelte borger skal
have i kontanthjælpssystemet.
Formålet med beskæftigelseskravet er at sikre, at
der gælder et princip om optjening på
kontanthjælpen. Det medvirker til, at man ikke kan
komme hertil fra udlandet og få den fulde
velfærdspakke fra dag ét.
Jeg synes, at det er helt rimeligt, at hvis man bor
en større del af sit liv i et andet land, så har man
heller ikke fuld adgang til den høje kontanthjælp.
Den fulde adgang skal optjenes.
Hvis enkelte grupper skal undtages fra det
generelle og objektive krav om indrejsetidspunkt,
6
så skal der være objektive og saglige kriterier, der
konkret kan begrunde disse undtagelser. Det er
blevet vurderet, at der ikke umiddelbart er anført
saglige hensyn, der kan begrunde de nævnte
undtagelser.
I forhold til det stillede ændringsforslag om at
undtage børn, som for eksempel fødes i udlandet
under en kortere ferie, så er der lagt vægt på, at de
kan sidestilles med personer, der ikke er indrejst –
altså med personer, som i hele deres liv har haft
bopæl i riget.
Spørgsmål C efterspørger min kommentar til
udtalelserne fra Dansk Industri, om at børn af
ansatte i danske virksomheder i udlandet skal
undtages. Og med spørgsmål D spørges der til,
hvorfor jeg mener, at udlandsdanskere skal
”ligestilles med udenlandske indvandrere”.
Jeg må sige, at jeg ikke kan genkende
bekymringen om, at opholds- og
beskæftigelseskravene gør det mindre attraktivt for
danskere at rejse ud.
Vi skal ikke glemme, at kontanthjælp er det
underste økonomiske sikkerhedsnet i det danske
velfærdssystem.
Det indebærer også, at langt størstedelen af de her
mennesker i realiteten aldrig vil havne i
7
kontanthjælpssystemet, enten fordi de slet ikke får
behov for det, eller fordi de ikke lever op til
betingelserne for at kunne modtage kontanthjælp.
For eksempel er det fra 1. juli en betingelse, at du
ikke må have mere end 15.500 kroner i formue,
hvis du er enlig, før du kan blive berettiget til
kontanthjælp. For ægtepar er formuegrænsen på
31.000 kroner.
Derudover er det vigtigt at huske, at selvom du
ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene,
så har du stadig ret til kontanthjælp. Du har bare
ikke ret til de højeste satser. Sådan har reglerne
været siden 2018.
Jeg mener grundlæggende, at det er fornuftigt, at
hvis du har været udrejst i en årrække fra Danmark
og så kommer tilbage og beder om kontanthjælp,
at du så starter på en lavere sats, og at du skal
bidrage til fællesskabet for at få din fulde ydelse.
Optjeningsreglerne i kontanthjælpssystemet
handler altså ikke om, hvorvidt man er rigtigt
dansker eller ej.
De handler om, at vi er nødt til at slå ring om vores
velfærdsydelser, så vi også har et velfærdssamfund
i fremtiden i en globaliseret verden.
8
I forhold til de ph.d.-studerende, som der nævnes i
spørgsmål F, så synes jeg også, at det er vigtigt at
fremhæve, at ph.d.-studerende ikke er pålagt at
skulle være i udlandet i en bestemt periode. Der er
ikke regler, som dikterer, at en ph.d.-studerende
skal være ude i 12 sammenhængende måneder,
som er det, der skal til for at blive omfattet af
beskæftigelseskravet.
Der er altså ikke noget til hinder for, at du kan
gennemføre din ph.d. uden at komme i
karambolage med reglerne i
kontanthjælpssystemet.
Jeg vil nu besvare spørgsmål B, E og G, som
handler om koblingen til CPR-reglerne.
I Spørgsmål B ønskes min kommentar til, om
registreringen i CPR udgør et proportionalt og
sagligt grundlag for, om man skal omfattes af
arbejdspligten.
Jeg vil gerne slå fast, at beskæftigelseskravet
gælder for alle, der modtager kontanthjælp, og
som enten er førstegangsindrejst eller indrejst efter
et udlandsophold, som har varet mere end 12
sammenhængende måneder.
Beskæftigelseskravet blev indført i 2018 af den
daværende VLAK-regering, og har siden da været
9
gældende for alle i kontanthjælpssystemet, som er
indrejst fra 1. januar 2008.
Det er altså allerede gældende ret, at hvis du rejser
ud af Danmark og kommer tilbage efter en
årrække, beder om kontanthjælp og er berettiget
hertil, så får du en lavere sats.
I oktober 2023 indgik regeringen en aftale med
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om at skærpe
beskæftigelseskravet.
Vi besluttede at udvide personkredsen, så alle
indrejste, uanset om de er kommet til riget før eller
efter 2008, skal opfylde beskæftigelseskravet.
Det gjorde vi, fordi reglerne i dag indebærer, at der
kan være en markant forskel på, hvad to naboer,
der bor dør om dør, har at gøre godt med hver
måned.
Her kan den ene person, som har været i landet i
20 år og aldrig har været i arbejde, have en
væsentlig højere ydelse, end naboen, som har
været i landet i 10 år. Den forskel fjerner vi. Det
mener jeg grundlæggende er rimeligt.
Det skærpede beskæftigelseskrav bygger altså
videre på et eksisterende regelsæt.
10
Det er også blevet vurderet, at arbejdspligten ikke
rejser spørgsmål i forhold til usaglig
forskelsbehandling, da målgruppen er afgrænset
ud fra objektive kriterier i form af opholds- og
beskæftigelseskravene.
Opholds- og beskæftigelseskravene administreres
bl.a. på baggrund af oplysninger i CPR-registret
om, hvornår personer er udrejst og indrejst. CPR-
registret indeholder data om borgernes faktiske
bopælsoplysninger, og udgør et offentligt
registergrundlag, som bruges i mange
sammenhænge – bl.a. i den offentlige forvaltning.
Det fremsatte ændringsforslag, hvor vi fx undtager
internationalt adopterede og visse børn født i
udlandet, som står registreret som indrejste i CPR,
er så et udtryk for en erkendelse af, at
registreringen i CPR ikke kan stå alene i forhold til
reglerne på kontanthjælpsområdet. Det burde vi
have haft en drøftelse af tidligere. Det retter vi op
på nu.
Med spørgsmål G ønsker spørgerne også at vide,
om det er muligt at udvide de eksisterende
undtagelser i CPR, som i dag gælder for bl.a.
personer, som er beordret til tjeneste i udlandet for
den danske stat.
CPR-lovgivningen er ikke mit ressortområde –
men digitaliseringsministerens.
11
Jeg vil imidlertid gerne understrege, at CPR
bygger på det grundlæggende princip, at registret
skal afspejle de faktiske forhold. En person skal
bopælsregistreres dér, hvor vedkommende rent
faktisk bor, eller opholder sig. Tilsvarende skal
personer, der gennem længere tid opholder sig i
udlandet, registreres som udrejst. Det er selve
formålet med CPR.
Der findes allerede i CPR-loven undtagelser til
hovedreglen om, at personer, der opholder sig i
udlandet i en længere periode, skal registreres som
udrejst.
Det gælder bl.a. diplomater og visse af Forsvarets
medarbejdere, som er beordret til tjeneste i
udlandet. Et fællestræk for disse undtagelser er, at
de er begrundet i de pågældende personers bopæls-
og opholdsmæssige forhold. Og ikke i hensyn, der
er begrundet i beskæftigelseslovgivningen.
Det skal vi ikke lave om på. Og derfor laver vi
heller ikke undtagelser i CPR-loven, men i
beskæftigelseslovgivningen.
Hvad angår de privatansatte danske søfarere, som
der spørges til i spørgsmål E, så er der – som jeg
læser spørgsmålet – tale om en misforståelse.
De danske søfarende, som ikke skal registreres
som udrejst i CPR under deres udlandsophold, er
12
allerede undtaget fra beskæftigelseskravet efter
gældende regler – ligesom de andre
persongrupper, der ikke registreres som udrejst i
CPR.
Det er en afledt effekt af, at de ikke registreres som
udrejste, mens de er ude at sejle, og dermed heller
ikke registreres som ’indrejste’, når de vender
hjem.
Som min tale også bærer præg af, så er det virkelig
komplekse spørgsmål, vi er samlet om her i dag.
Der er mange forskellige hensyn og mange
politiske og juridiske principper i spil.
Tak for ordet.