Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31658

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l188/20241_l188_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2025
    Forslag
    til
    Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
    m.v.
    Kapitel 1
    Amerikanske styrkers opgavevaretagelse
    § 1. Amerikanske styrker kan udføre opgaver i Danmark
    efter aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023
    mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas
    Forenede Stater (forsvarssamarbejdsaftalen), jf. bilag 1.
    § 2. De amerikanske militære myndigheder kan udøve
    disciplinær jurisdiktion i Danmark over for medlemmer af
    de amerikanske styrker, i det omfang det følger af forsvars-
    samarbejdsaftalen.
    Kapitel 2
    Erstatning
    § 3. Forvolder medlemmer af de amerikanske styrker
    under udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark skader, som
    efter dansk ret er godtgørelsesberettigende eller medfører
    erstatningspligt, udbetaler forsvarsministeren godtgørelsen
    eller erstatningen. Forsvarsministeren udbetaler endvidere
    krav på pengebeløb, der følger af administrative sanktioner,
    som medlemmer af de amerikanske styrker er blevet pålagt
    som led i udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark.
    Kapitel 3
    Lovligt forfald i andre sager end straffesager
    § 4. Der kan i sager ved domstolene, der ikke er straffe-
    sager, ikke afsiges udeblivelsesdom eller træffes afgørelse
    om anden udeblivelsesvirkning over for medlemmer af de
    amerikanske styrker, når de er midlertidigt forhindret som
    følge af deres tjenstlige pligter eller har lovligt fravær.
    Kapitel 4
    Straffesager
    § 5. Hovedforhandling i straffesager, hvor medlemmer af
    de amerikanske styrker eller pårørende er tiltalt for en lov-
    overtrædelse, kan kun gennemføres i de nævnte personers
    fravær, hvis de har samtykket heri.
    § 6. De amerikanske militære myndigheder har i straffe-
    sager mod medlemmer af de amerikanske styrker eller pårø-
    rende ret til at overvære ethvert retsmøde, som de pågælden-
    de er indkaldt til.
    § 7. Enhver periode, hvori medlemmer af de amerikanske
    styrker eller pårørende som led i strafforfølgning her i landet
    har været frihedsberøvet eller i de amerikanske militære
    myndigheders varetægt, afkortes i deres idømte fængsels-
    straf i samme sag. Retten træffer afgørelse om afkortningens
    længde.
    § 8. Justitsministeren kan efter forhandling med forsvars-
    ministeren fastsætte nærmere regler om gennemførelse af
    forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12 og 13.
    § 9. I det i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 5,
    angivne omfang skal en attestering fra de relevante ameri-
    kanske militære myndigheder i Danmark lægges til grund af
    de danske myndigheder.
    Kapitel 5
    Øvrige bestemmelser
    § 10. Bestemmelserne, som omhandler forholdet til skat-
    te-, told- og afgiftslovgivningen, i artikel 9, 16-22, 26 og 28
    i forsvarssamarbejdsaftalen gælder her i landet.
    § 11. Regler om lønmodtageres rettigheder og pligter gæl-
    der ikke for ansættelsesforhold for personer, som udfører
    arbejdsopgaver i Danmark, og som er ansat af de ameri-
    kanske styrker eller de organisationer, der udfører militære
    velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de
    amerikanske styrker i Danmark.
    Stk. 2. Personer, som er fritaget for indkomstskat i medfør
    af § 10, er ikke omfattet af regler om social sikring, hvortil
    Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2024-25
    Forsvarsmin., j.nr. 2024/002077
    AX031658
    arbejdsgivere yder bidrag, hvis de er omfattet af stk. 1 eller
    er ansat hos en amerikansk leverandør.
    Stk. 3. Lov om udstationering af lønmodtagere m.v. gæl-
    der ikke for amerikanske leverandører og deres ansatte, når
    de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker
    i Danmark.
    § 12. Forsvarsministeren kan tillade fravigelser af regler
    på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet, i det omfang det
    er nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse i
    Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen.
    § 13. Databeskyttelsesloven gælder ikke for aktiviteter
    omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen.
    § 14. Amerikanske leverandører og danske leverandører
    kan i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen til
    brug for de amerikanske styrker indføre, besidde, bære,
    transportere og udføre genstande omfattet af lov om våben
    og eksplosivstoffer m.v. og genstande omfattet af lov om
    knive og blankvåben m.v. uden en særlig tilladelse.
    Stk. 2. Justitsministeren kan efter aftale med forsvarsmi-
    nisteren fastsætte nærmere regler om gennemførelse af for-
    svarssamarbejdsaftalens artikel 4 og 18.
    Kapitel 6
    Ikrafttræden
    § 15. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
    ikrafttræden, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 24, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2025.
    Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 1, stk. 4-7, i lov om
    radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 958 af 22. juni 2022, forbliver i kraft, indtil de
    ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 1, stk.
    5-8, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
    denne lovs § 21, nr. 1.
    Kapitel 7
    Ændringer i anden lovgivning
    § 16. I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
    2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved § 1 i lov
    nr. 502 af 20. maj 2025, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 3 a indsættes:
    »§ 3 b. Loven gælder ikke for arbejde omfattet af bilag
    1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Ame-
    rikas Forenede Stater m.v., som udføres af de amerikanske
    styrker, af amerikanske leverandører, når de leverer varer
    og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark, og
    af de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester
    eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker
    i Danmark.«
    § 17. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af
    2. september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af
    27. april 2021, lov nr. 1698 af 30. december 2024 og § 1 i
    lov nr. 1700 af 30. december 2024 og senest ved § 44 i lov
    nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 1 indsættes:
    »§ 1 a. Udlændinge omfattet af bilag 1 til lov om for-
    svarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede
    Stater m.v. kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i
    landet.«
    2. I § 2 b, stk. 2, 4. pkt., og § 3, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
    »opholdstilladelse«: », med ophold efter § 1 a«.
    3. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
    »2) Udlændinge omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssam-
    arbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
    m.v., jf. § 1 a.«
    Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.
    § 18. I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske
    Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande
    m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som
    ændret senest ved § 4 i lov nr. 1668 af 30. december 2024,
    foretages følgende ændring:
    1. I § 1 b, stk. 4, indsættes efter »danske militære myndighe-
    der«: »og amerikanske styrker, i det omfang de varetager
    opgaver efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem
    Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«
    § 19. I lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr.
    151 af 27. januar 2021, foretages følgende ændringer:
    1. I § 6, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-5« til: »jf. dog stk.
    2-6«.
    2. I § 6 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Amerikanske styrker kan anvende radiofrekven-
    ser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagel-
    se efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Dan-
    mark og Amerikas Forenede Stater m.v.«
    3. I § 10, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 3, nr. 3, ændres »§§ 23 og
    24« til: »§ 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og § 24, stk.
    1,«.
    4. I § 23, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    »1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis det er nød-
    vendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af
    radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse
    efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
    og Amerikas Forenede Stater m.v.«
    5. I § 24 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen kan tilbagekalde tilladel-
    ser med kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af
    hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekven-
    ser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1
    til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Ameri-
    kas Forenede Stater m.v.«
    6. Efter § 32 indsættes:
    2
    »§ 32 a. Uanset §§ 23 og 24 kan radiofrekvenser anven-
    des umiddelbart af amerikanske styrker i forbindelse med
    deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvars-
    samarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
    m.v., hvis presserende operationelle forhold gør det nødven-
    digt.«
    7. I § 48 indsættes efter »§§ 10-12«: », § 23, stk. 2, 2. pkt.,
    og § 24, stk. 2,«.
    § 20. I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
    radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur
    til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevid-
    de m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021,
    som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 12. december 2023,
    foretages følgende ændring:
    1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »Forsvarsministeriets områ-
    de«: », eller som er opført til brug for amerikanske styrker
    i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til
    lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
    Forenede Stater m.v.«
    § 21. I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022, som ændret
    ved § 1 i lov nr. 1555 af 12. december 2023, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på amerikanske
    styrkers anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr
    i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til
    lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
    Forenede Stater m.v.«
    Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
    2. I § 1, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5 og 6« til:
    »stk. 6 og 7«.
    § 22. I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023, foretages følgende
    ændring:
    1. I § 4 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Forsvarsministeren kan efter forhandling med
    transportministeren fastsætte regler om godkendelse og kon-
    trol af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlem-
    mer af de amerikanske styrker og deres pårørende og ameri-
    kanske leverandører omfattet af bilag 1 til lov om forsvars-
    samarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
    m.v.«
    § 23. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af
    26. november 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 440 af 6.
    maj 2025, lov nr. 566 af 27. maj 2025 og lov nr. 567 af 27.
    maj 2025, foretages følgende ændring:
    1. I § 68 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Forsvarsministeren kan efter forhandling med
    transportministeren fastsætte regler om køretøjstekniske
    krav for køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, med-
    lemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende og
    amerikanske leverandører omfattet af bilag 1 til lov om for-
    svarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede
    Stater m.v.«
    § 24. I lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, som ændret ved §
    1 i lov nr. 654 af 11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 665 af 11. juni
    2024, foretages følgende ændringer:
    1. I § 8, stk. 1, og stk. 2, 1. og 3. pkt., indsættes efter »gælder
    ikke for«: »danske og udenlandske«.
    2. I § 8, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »endvidere ikke«:
    »danske og udenlandske«.
    Kapitel 8
    Territorialbestemmelse
    § 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Folketinget, den 11. juni 2025
    Karsten Hønge
    / Erling Bonnesen
    3
    Bilag 1
    AFTALE OM FORSVARSSAMARBEJDE MELLEM REGERINGEN I DANMARK OG REGE-
    RINGEN I AMERIKAS FORENEDE STATER
    INDHOLDSFORTEGNELSE
    Indledning
    Art. 1 Anvendelsesområde og formål
    Art. 2 Definitioner
    Art. 3 Adgang til og brug af aftalte anlæg og områder
    Art. 4 Præpositionering af forsvarsmateriel, forsyninger og udstyr
    Art. 5 Ejendomsret
    Art. 6 Sikkerhed
    Art. 7 Ind- og udrejse
    Art. 8 Logistisk støtte
    Art. 9 Motorkøretøjer
    Art. 10 Førerbeviser, autorisationer, erhvervsmæssige tilladelser m.v.
    Art. 11 Flytning af luftfartøjer, skibe og køretøjer
    Art. 12 Strafferetlig jurisdiktion
    Art. 13 Varetægt og adgang
    Art. 14 Disciplin
    Art. 15 Retskrav
    Art. 16 Afgiftsfritagelse for officielle anskaffelser
    Art. 17 Skatte- og afgiftsfritagelse for personer
    Art. 18 Indførsel og udførsel til officielle formål
    Art. 19 Indførsel og udførsel til private formål
    Art. 20 Toldbehandling
    Art. 21 Militære velfærdstjenester
    Art. 22 Militære postkontorer
    Art. 23 Valuta og veksling
    Art. 24 Ansættelser
    Art. 25 Indgåelse af aftaler med leverandører
    Art. 26 Amerikanske leverandørers status
    Art. 27 Miljø, sundhed og sikkerhed
    Art. 28 Forsyningstjenester og kommunikation
    Art. 29 Implementering og tvister
    Art. 30 Ikrafttræden, ændringer og varighed
    Bilag A Aftalte anlæg og områder
    Regeringen i Danmark ("Danmark") og regeringen i Amerikas Forenede Stater ("USA"), i det følgende
    samlet benævnt "Parterne" og hver for sig en "Part",
    som er bevidste om de rettigheder og forpligtelser, der følger af Den Nordatlantiske Traktat, som er
    undertegnet i Washington, D. C., den 4. april 1949,
    som tager i betragtning, at amerikanske styrker, deres pårørende og amerikanske leverandører kan være
    til stede på dansk territorium, og at formålet med de amerikanske styrkers tilstedeværelse er at støtte
    4
    Parternes indsats for at fremme fred og sikkerhed inden for områder af fælles interesse og til fælles fordel
    samt at deltage i en fælles forsvarsindsats,
    som genkalder sig om deres mere end 70 år lange forsvarssamarbejde og anerkender behovet for at øge
    deres fælles sikkerhed, bidrage til international fred og stabilitet og styrke samarbejdet på forsvars- og
    sikkerhedsområdet,
    som bekræfter, at dette samarbejde hviler på Parternes fulde respekt for hinandens suverænitet og for
    formålene og principperne i FN-pagten og Den Nordatlantiske Traktat,
    som anerkender deres respektive folkeretlige forpligtelser,
    som anerkender, at de amerikanske styrkers tilstedeværelse bidrager til at styrke sikkerheden og stabili-
    teten i Danmark og regionen,
    som ønsker at være fælles om ansvaret for at understøtte de amerikanske styrker, der kan være til stede
    på dansk territorium, på en rimelig og holdbar måde,
    som anerkender overenskomsten mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende status for
    deres styrker, som er undertegnet i London den 19. juni 1951 ("NATO SOFA") og trådte i kraft den 23.
    august 1953, herunder overenskomstens bestemmelse om særskilte tillægsordninger til NATO SOFA,
    som anerkender aftalen om anskaffelser og logistiksamarbejde mellem det danske forsvarsministerium
    og det amerikanske forsvarsministerium, som er undertegnet i Ballerup og Stuttgart henholdsvis den 25.
    november 2021 og den 15. marts 2022 ("ACSA") og trådte i kraft den 15. marts 2022,
    som anerkender aftalen mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater om
    almindelig sikkerhed for militære oplysninger, som er indgået ved noteudveksling i København den 23.
    januar og 27. februar 1981 ("Informationssikkerhedsaftalen") og trådte i kraft den 27. februar 1981,
    som i overensstemmelse med princippet i NATO SOFA artikel III, stk. 1, anerkender, at de amerikanske
    styrkers, deres pårørendes og amerikanske leverandørers tilstedeværelse på dansk territorium i henhold til
    denne aftale er ikke-permanent af natur og uanset varighed anses for at være midlertidig, og
    som ønsker at indgå aftale om et styrket samarbejde mellem Danmark og USA,
    har aftalt som følger:
    ARTIKEL 1
    ANVENDELSESOMRÅDE OG FORMÅL
    1. Denne aftale fastlægger rammerne for et styrket samarbejde mellem Danmark og USA på forsvars- og
    sikkerhedsområdet og supplerer de vilkår og betingelser, der er fastsat i NATO SOFA, og som regulerer
    de amerikanske styrkers og deres pårørendes tilstedeværelse på dansk territorium og, i de konkrete
    situationer der følger af denne aftale, amerikanske leverandørers tilstedeværelse og aktiviteter på dansk
    territorium.
    2. Alle aktiviteter i henhold til denne aftale skal udføres med fuld respekt for Danmarks suverænitet,
    grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning samt folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold til
    oplagring af visse våbentyper på dansk territorium. Intet i denne aftale ændrer dansk politik i forhold til
    oplagring eller deployering af atomvåben på dansk territorium.
    ARTIKEL 2
    DEFINITIONER
    I denne aftale har nedenstående udtryk følgende betydning:
    5
    1. "amerikanske styrker" betyder enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og
    officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der
    benyttes af USA eller på USA᾽s vegne) tilhørende de amerikanske væbnede styrker, der befinder sig på
    dansk territorium.
    2. "styrke" har den betydning, der fremgår af NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra (a).
    3. Medmindre andet fremgår af denne aftales artikel 15, har "civilt element" den betydning, der fremgår
    af NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra (b), og omfatter endvidere:
    a) ansatte hos ikke-danske, ikke-kommercielle organisationer, som er amerikanske statsborgere eller
    har sædvanlig bopæl på amerikansk territorium, og som ikke har sædvanlig bopæl på dansk territo-
    rium, og som ledsager de amerikanske styrker på dansk territorium med det ene formål at bidrage til
    disse styrkers trivsel, moral eller oplæring, og
    b) pårørende, der arbejder for de amerikanske styrker, herunder i relation til de militære velfærdstjene-
    ster, der er beskrevet i denne aftales artikel 21 og 22, og for de ikke-kommercielle organisationer,
    der er nævnt i stk. 3, litra (a).
    4. "amerikanske leverandører" betyder virksomheder, der hverken er stiftet eller normalt er hjemmehøren-
    de på dansk territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske
    leverandører, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og
    personer, som hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne
    virksomheder eller personer opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller
    underleverandører i henhold til kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer
    og tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til denne aftale.
    5. "danske leverandører" betyder virksomheder, der er stiftet eller normalt er hjemmehørende på dansk
    territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske leverandører,
    der er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og personer, som er danske
    statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne virksomheder eller personer
    opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller underleverandører i henhold til
    kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer og tjenesteydelser i forbindelse
    med aktiviteter i henhold til denne aftale.
    6. "pårørende" har den betydning, der fremgår af NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra (c), og omfatter
    endvidere et familiemedlem til et medlem af styrken eller det civile element, som:
    a) er økonomisk, juridisk eller af helbredsmæssige årsager afhængigt af og forsørges af den pågælden-
    de,
    b) bor sammen med den pågældende i den bolig, som den pågældende bor i, og
    c) opholder sig på dansk territorium med samtykke fra styrkens myndigheder.
    7. "aftalte anlæg og områder" betyder de anlæg og områder på dansk territorium, der fremgår af denne
    aftales bilag A, og eventuelle øvrige nærmere aftalte anlæg og områder på dansk territorium, som
    efterfølgende stilles til rådighed af Danmark, og som de amerikanske styrker, amerikanske leverandører,
    danske leverandører, pårørende og eventuelle andre, som Parterne måtte aftale i fællesskab, har ret til at få
    adgang til og benytte i henhold til denne aftale.
    8. "administrativ repræsentant" betyder for Danmarks vedkommende det danske forsvarsministerium og
    for USA’s vedkommende det amerikanske forsvarsministerium eller disses respektive udpegede repræsen-
    tanter.
    6
    9. "officielle amerikanske oplysninger" betyder oplysninger, som tilhører USA, er udarbejdet for eller af
    USA, eller som USA råder over, herunder når en leverandør på daglig basis råder over eller benytter
    sådanne oplysninger på vegne af USA᾽s regering.
    ARTIKEL 3
    ADGANG TIL OG BRUG AF AFTALTE ANLÆG OG OMRÅDER
    1. De amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører, pårørende og eventuelle
    andre, som Parterne måtte blive enige om, har tilladelse til at få uhindret adgang til og brug af de aftalte
    anlæg og områder med henblik på besøg, træning, øvelser, manøvrer, gennemrejse, støtte og hermed
    forbundne aktiviteter, optankning af luftfartøjer, bunkring af skibe, landing og hjemføring af luftfartøjer,
    midlertidig vedligeholdelse af køretøjer, skibe og luftfartøjer, indkvartering af personel, kommunikation,
    samling og deployering af styrker og materiel, præpositionering af materiel, forsyninger og udstyr,
    bistand og samarbejdsaktiviteter i forbindelse med sikkerhed, fælles og kombinerede træningsaktiviteter,
    aktiviteter i forbindelse med humanitær bistand og nødhjælp, beredskabsoperationer, byggerier til under-
    støttelse af fælles aftalte aktiviteter samt eventuelle øvrige formål, som Parterne eller deres administrative
    repræsentanter måtte aftale, herunder formål, som ligger inden for rammerne af Den Nordatlantiske
    Traktat. Parterne har fælles adgang til og kan gøre fælles brug af de aftalte anlæg og områder, bortset fra
    eventuelle dele af disse, der udtrykkeligt er reserveret af Parterne eller deres administrative repræsentan-
    ter til de amerikanske styrkers eksklusive adgang og brug.
    2. Til støtte for disse aktiviteter og formål giver Danmark, de amerikanske styrker tilladelse til at foretage
    adgangskontrol ved indgangen til de aftalte anlæg og områder eller dele af disse, som er stillet til rådighed
    for de amerikanske styrker til deres eksklusive brug, og til at koordinere adgangen til de aftalte anlæg og
    områder, der benyttes af både de amerikanske styrker og de danske væbnede styrker, med de danske myn-
    digheder af sikkerhedshensyn. De administrative repræsentanter skal etablere procedurer til samarbejde
    om operationelle og sikkerhedsmæssige spørgsmål vedrørende adgang, herunder adgangskontrol, til de
    aftalte anlæg og områder.
    3. Efter anmodning herom og med henblik på understøttelse af de amerikanske styrker skal Danmarks
    administrative repræsentant i rimeligt omfang bestræbe sig på at facilitere midlertidig adgang til og brug
    af privat ejendom og anlæg (herunder veje, havne og flyvepladser) og offentlig ejendom og anlæg (herun-
    der veje, havne og flyvepladser), som ikke er omfattet af de aftalte anlæg og områder, herunder ejendom
    og anlæg, som statslige eller kommunale myndigheder ejer eller råder over, for de amerikanske styrker,
    amerikanske leverandører og danske leverandører. De amerikanske styrker, amerikanske leverandører og
    danske leverandører skal ikke betale de omkostninger, der måtte være forbundet med denne facilitering.
    4. Når de aftalte anlæg og områder stilles til rådighed og benyttes, skal Parterne tage behørigt hensyn til
    operationelle og sikkerhedsmæssige spørgsmål.
    5. Danmark må ikke opkræve leje eller lignende udgifter for de aftalte anlæg og områder, der stilles
    til rådighed for de amerikanske styrker, herunder de aftalte anlæg og områder, som benyttes af de
    amerikanske styrker og de danske væbnede styrker i fællesskab.
    6. De amerikanske styrker, amerikanske leverandører og danske leverandører kan udføre bygningsarbejde
    og foretage ændringer og forbedringer på de aftalte anlæg og områder med henblik på at understøtte de
    aktiviteter og formål, der er anført i stk. 1 ovenfor. De amerikanske styrker skal konsultere med Danmarks
    administrative repræsentant om spørgsmål vedrørende sådant bygge-, ændrings- og forbedringsarbejde
    under hensyntagen til Parternes fælles intention om, at de tekniske krav og byggestandarder for sådant
    arbejde, der udføres af de amerikanske styrker eller på disses vegne, bør være i overensstemmelse
    7
    med Parternes krav og standarder. De amerikanske styrker kan udføre sådant bygge-, ændrings- og
    forbedringsarbejde ved brug af eget udstyr og personel.
    7. De amerikanske styrker er ansvarlige for bygge- og udviklingsomkostninger for de aftalte anlæg og
    områder, som de får stillet til rådighed til deres eksklusive brug, og for hermed forbundne drifts- og
    vedligeholdelsesomkostninger, medmindre andet fremgår af en særskilt ordning eller international aftale
    mellem Parterne.
    8. Parterne betaler hver især deres forholdsmæssige andel af bygge- og udviklingsomkostninger og drifts-
    og vedligeholdelsesomkostninger for de aftalte anlæg og områder, der stilles til rådighed til fælles brug,
    eller på anden måde benyttes af de amerikanske styrker og de danske væbnede styrker i fællesskab,
    medmindre andet fremgår af en særskilt ordning eller international aftale mellem Parterne.
    9. Byggeaktiviteter, som udføres af de amerikanske styrker, skal finansieres i overensstemmelse med
    amerikansk lovgivning.
    10. Danmarks administrative repræsentant skal bestræbe sig i rimeligt omfang på at facilitere, at de
    amerikanske styrker kan gennemføre de i denne artikel omhandlede aktiviteter, ved at indhente de
    nødvendige danske godkendelser og tilladelser til, at sådant bygge-, ændrings- og forbedringsarbejde kan
    udføres af de amerikanske styrker eller på disses vegne. Disse godkendelser og tilladelser udstedes uden
    omkostning for de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og danske leverandører.
    11. Parterne skal samarbejde om planlægningen i forhold til brug og udvikling af de aftalte anlæg og om-
    råder samt omkringliggende og tilstødende anlæg og områder af hensyn til den langsigtede gennemførelse
    af denne aftale.
    ARTIKEL 4
    PRÆPOSITIONERING AF FORSVARSMATERIEL,
    FORSYNINGER OG UDRUSTNING
    1. De amerikanske styrker kan efter konsultation mellem Parterne, og under hensyntagen til begge
    Parters synspunkter, transportere, præpositionere og opbevare forsvarsmateriel, forsyninger og udstyr
    ("præpositioneret materiel") på de aftalte anlæg og områder samt andre steder, som Parterne måtte aftale
    i fællesskab. De amerikanske styrker skal på forhånd underrette de danske væbnede styrker om typer,
    mængder og leveringsplaner for sådant præpositioneret materiel, som de amerikanske styrker planlægger
    at transportere eller præpositionere på dansk territorium, samt hvilke amerikanske leverandører og danske
    leverandører, der står for leverancerne.
    2. Det er alene de amerikanske styrker, der må benytte de amerikanske styrkers præpositionerede materiel
    og de anlæg eller dele af anlæg, der er udpeget til opbevaring af præpositioneret materiel. Det er alene de
    amerikanske styrker, der har kontrol over adgangen til, brugen af og råderetten over det præpositionerede
    materiel, og de amerikanske styrker har til enhver tid uindskrænket ret til at bortfjerne dette fra dansk
    territorium.
    3. De amerikanske styrker, amerikanske leverandører og danske leverandører skal have uhindret adgang
    til og brug af lagerfaciliteter til alt, hvad der har med forhåndsoplagring og opbevaring af præpositioneret
    materiel at gøre, herunder levering, forvaltning, inspektion, brug, vedligehold og bortfjernelse af sådant
    præpositioneret materiel, uanset om de pågældende lagerfaciliteter er de aftalte anlæg og områder. Luft-
    fartøjer, køretøjer og skibe, der benyttes af de amerikanske styrker eller på disses vegne, har adgang
    8
    til danske lufthavne og havne og andre aftalte steder til levering, opbevaring og vedligehold på samt
    bortfjernelse fra dansk territorium af de amerikanske styrkers præpositionerede materiel.
    4. Parterne eller deres administrative repræsentanter skal i nødvendigt omfang konsultere hinanden om de
    aktiviteter, der er omfattet af denne artikel.
    ARTIKEL 5
    EJENDOMSRET
    1. Alle bygninger, ikke-flytbare konstruktioner og fastmonterede byggeelementer i de aftalte anlæg og
    områder skal forblive dansk ejendom, også efter eventuelle ændringer eller forbedringer udført af de
    amerikanske styrker. Alle sådanne bygninger, konstruktioner og byggeelementer, som opføres af de
    amerikanske styrker, tilhører Danmark efter opførelsen, men må benyttes af de amerikanske styrker, indtil
    de amerikanske styrker ikke længere har behov herfor.
    2. Alle aftalte anlæg og områder eller dele heraf, herunder bygninger, ikke-flytbare konstruktioner og
    byggeelementer, der opføres af de amerikanske styrker, overdrages tilbage til Danmark i fri og ubehæftet
    stand, når disse ikke længere benyttes af de amerikanske styrker, dog således at dette ikke må være
    forbundet med udgifter for USA. Parterne eller deres administrative repræsentanter skal konsultere
    hinanden om vilkårene for tilbageoverdragelsen af de aftalte anlæg og områder, herunder med hensyn til
    en eventuel godtgørelse af restværdien af forbedringer eller byggerier, som er udført af USA.
    3. Alt materiel, al udstyr og alle varer, forsyninger, flytbare konstruktioner og andet løsøre, som de
    amerikanske styrker, amerikanske leverandører og danske leverandører har indført til eller erhvervet
    på dansk territorium i forbindelse med denne aftale, skal forblive disses ejendom, indtil de opgiver
    ejendomsretten hertil.
    4. Parterne eller deres udpegede repræsentanter kan konsultere hinanden om overdragelse eller køb af
    eventuelt overskudsudstyr tilhørende de amerikanske styrker i det omfang, at dette er i overensstemmelse
    med amerikansk lovgivning.
    ARTIKEL 6
    SIKKERHED
    1. Danmark skal træffe de foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre og beskytte de
    amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører, pårørende og præpositioneret mate-
    riel og for at sikre og beskytte officielle amerikanske oplysninger. De danske og amerikanske militære
    myndigheder skal arbejde tæt sammen om at sørge for denne sikkerhed og beskyttelse.
    2. Danmark bemyndiger i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII, stk. 10, hermed de amerikan-
    ske styrker til at udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug,
    drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder, herunder at iværksætte forholdsmæssige
    foranstaltninger til at opretholde eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske
    leverandører, danske leverandører og pårørende. De amerikanske styrker skal koordinere sikkerhedspla-
    ner, herunder etablere samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, med de relevante
    myndigheder i Danmark.
    9
    ARTIKEL 7
    IND- OG UDREJSE
    1. Danmark kan ikke stille krav om medunderskrift af marchordrer i henhold til NATO SOFA artikel III,
    stk. 2, litra (b).
    2. Danmark kan i overensstemmelse med NATO SOFA ikke stille krav om pas eller visum ved indrejse til
    og udrejse fra dansk territorium for medlemmer af styrken, som foreviser det nødvendige personlige iden-
    tifikationskort og en gyldig marchordre. Danmark kan heller ikke stille krav om visum ved indrejse til og
    udrejse fra dansk territorium for medlemmer af det civile element, pårørende og amerikanske leverandø-
    rer, som foreviser et gyldigt pas og et identifikationskort udstedt af det amerikanske forsvarsministerium,
    en marchordre eller en skriftlig bemyndigelse udstedt af den kompetente amerikanske myndighed. De
    danske myndigheder indfører i pas tilhørende medlemmer af det civile element, amerikanske leverandører
    og pårørende eventuelle anmærkninger, der måtte være påkrævede i henhold til dansk lovgivning.
    3. De amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende er fritaget for regler om registrering
    og kontrol af udlændinge.
    4. Hvis et medlem af de amerikanske styrker dør på dansk territorium eller forlader dansk territorium
    som led i tjenesten, har den pågældendes pårørende i en periode på halvfems (90) dage efter medlemmets
    død eller udrejse fortsat status som pårørende i henhold til denne aftale. Hvor der er tale om børn, der på
    tidspunktet for den pågældendes død eller udrejse allerede er tilmeldt en uddannelsesinstitution på dansk
    territorium, har disse fortsat status som pårørende i en periode på mindst tredive (30) kalenderdage efter
    skoleårets afslutning eller det pågældende barns udmeldelse fra uddannelsen.
    ARTIKEL 8
    LOGISTISK STØTTE
    1. Danmark bestræber sig bedst muligt på, efter anmodning herom og under hensyntagen til egne
    nationale behov og tilgængelige kapabiliteter, at yde logistikstøtte til de amerikanske styrkers aktiviteter i
    overensstemmelse med denne aftale.
    2. Denne logistikstøtte ydes og de hermed forbundne omkostninger refunderes i givet fald i overensstem-
    melse med eksisterende aftaler eller ordninger, herunder ACSA, medmindre andet måtte være aftalt
    mellem Parterne.
    3. For så vidt angår logistikstøtte, der ikke er omfattet af stk. 2 ovenfor, skal de amerikanske styrker,
    amerikanske leverandører og danske leverandører betale et rimeligt beløb til dækning af de omkostninger,
    der er forbundet med logistikstøtte, som de har bestilt og modtaget i forbindelse med aktiviteter, der er
    omfattet af denne aftale. I denne forbindelse må Danmark i overensstemmelse med gensidigt fastlagte
    procedurer og efter fradrag af afgifter m.v. i overensstemmelse med denne aftales artikel 16 ikke stille de
    amerikanske styrker, amerikanske leverandører og danske leverandører ringere end de danske væbnede
    styrker.
    ARTIKEL 9
    MOTORKØRETØJER
    1. De danske myndigheder skal respektere gyldig registrering, inspektion og tilladelser, som er foreta-
    get eller udstedt af amerikanske militære myndigheder og civile myndigheder i USA, de amerikanske
    10
    delstater eller disses politiske underinddelinger for motorkøretøjer og påhængskøretøjer tilhørende de
    amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende.
    2. De amerikanske militære myndigheder skal træffe passende sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til
    officielle motorkøretøjer og påhængsvogne, som de har registreret og udstedt tilladelser for, eller som
    benyttes af de amerikanske styrker på dansk territorium.
    3. For så vidt angår de amerikanske styrkers officielle køretøjer og påhængsvogne skal de danske myn-
    digheder efter anmodning fra de amerikanske militære myndigheder og uden betaling eller inspektion,
    udstede militære nummerplader efter samme procedurer som dem, der gælder for de danske væbnede
    styrker.
    4. For så vidt angår motorkøretøjer og påhængsvogne, der ejes privat af medlemmer af de amerikanske
    styrker, amerikanske leverandører og pårørende og anvendes til private formål, udsteder de danske myn-
    digheder efter anmodning og uden betaling nummerplader, der ikke adskiller sig fra dem, der udstedes til
    den danske befolkning i al almindelighed.
    5. Medlemmer af de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende er forpligtet til at sørge
    for, at deres privatejede motorkøretøjer og påhængsvogne, der anvendes til private formål, er sikre. I den
    forbindelse skal sådanne køretøjer, som er registreret i Danmark, undergå periodiske syn.
    6. Stk. 3, 4 og 5 ovenfor, herunder bestemmelsen om de danske myndigheders udstedelse af eventuel do-
    kumentation for eller kendemærker til køretøjer, gennemføres i overensstemmelse med gensidigt fastlagte
    procedurer.
    7. Medlemmer af de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende er forpligtet til at
    respektere dansk lovgivning i forhold til motoransvarsforsikringsdækning for motorkøretøjer og påhængs-
    vogne, der er privatejede og anvendes til private formål, mens de befinder sig på dansk territorium.
    ARTIKEL 10
    FØRERBEVISER, AUTORISATIONER, ERHVERVSMÆSSIGE TILLADELSER M.V.
    1. Førerbeviser og andre tilladelser, som de amerikanske myndigheder har udstedt til et medlem af de
    amerikanske styrker eller en amerikansk leverandør, og som giver indehaveren ret til at benytte styrkens
    køretøjer, skibe eller luftfartøjer, er gyldige til sådan brug på dansk territorium.
    2. De danske myndigheder skal, uden at stille krav om køreprøve eller forlange betaling, godtage gyldig-
    heden af førerbeviser udstedt af USA, de amerikanske delstater eller disses politiske underinddelinger
    er gyldige og således kan bruges af medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt ame-
    rikanske leverandører til kørsel i deres private motorkøretøjer. Der gælder ingen krav om internationalt
    førerbevis.
    3. Danmark kan ikke stille krav om, at medlemmer af de amerikanske styrker eller amerikanske leve-
    randører skal være i besiddelse af erhvervsmæssige tilladelser udstedt af Danmark for at kunne levere
    tjenesteydelser som led i deres officielle eller kontraktmæssige forpligtelser over for de amerikanske
    styrker og disses pårørende eller over for amerikanske leverandører samt over for eventuelle andre
    personer, som Parterne måtte aftale i fællesskab.
    11
    ARTIKEL 11
    FLYTNING AF LUFTFARTØJER, SKIBE OG KØRETØJER
    1. Luftfartøjer, skibe og køretøjer, som benyttes af de amerikanske styrker eller udelukkende benyttes på
    vegne af disse, kan frit indføres til, udføres fra og færdes på dansk territorium med respekt for relevante
    regler om sikkerhed og færdsel til vands, til lands og i luften. Der kan ikke ske ombordstigning eller
    inspektion af sådanne luftfartøjer, skibe og køretøjer uden USA᾽s samtykke.
    2. Luftfartøjer, der benyttes af de amerikanske styrker eller udelukkende benyttes på vegne af disse, har
    tilladelse til at overflyve, foretage optankning i luften over samt lande og lette på dansk territorium. Der
    kan for sådanne luftfartøjer ikke opkræves luftfarts- eller øvrige afgifter (såsom overflyvnings-, en route-
    eller terminalafgift) eller landings- og parkeringsafgifter på statsejede og -drevne flypladser på dansk
    territorium.
    3. For skibe, der benyttes af de amerikanske styrker eller udelukkende benyttes på vegne af disse, kan der
    ikke opkræves lods- eller havneafgift, omlastningsafgift, havnepenge m.v. i statsejede og -drevne havne
    på dansk territorium.
    4. De amerikanske styrker, amerikanske leverandører og danske leverandører, der optræder på vegne af
    de amerikanske styrker, betaler et rimeligt beløb for bestilte og modtagne tjenesteydelser efter satser, som
    efter fritagelse for skatter, gebyrer eller lignende betalinger i overensstemmelse med denne aftales artikel
    16, ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for de danske væbnede styrker.
    ARTIKEL 12
    STRAFFERETLIG JURISDIKTION
    1. Danmark anerkender den særlige vigtighed af, at de amerikanske militære myndigheder har den
    disciplinære myndighed over medlemmer af de amerikanske styrker, og den betydning, som denne disci-
    plinære myndighed har for styrkernes operationelle beredskab. Danmark gør derfor, på USA᾽s anmodning
    og som følge af den fælles forsvarsforpligtelse, brug af sin suveræne ret til at frafalde fortrinsretten til
    at udøve strafferetlig jurisdiktion over medlemmer af de amerikanske styrker i overensstemmelse med
    NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra (c). De danske myndigheder kan i konkrete tilfælde af særlig
    vigtighed for Danmark vælge at tilbagekalde frafaldelsen ved afgivelse af en skriftlig erklæring over
    for de kompetente amerikanske militære myndigheder senest tredive (30) dage efter modtagelse af den
    underretning, der er anført i stk. 2 nedenfor. De danske myndigheder kan endvidere afgive en sådan
    erklæring over for de kompetente amerikanske myndigheder før modtagelse af underretningen.
    2. De amerikanske styrker skal hurtigst praktisk muligt underrette de danske myndigheder om enhver sag,
    der er omfattet af stk. 1 ovenfor, bortset fra ved mindre lovovertrædelser.
    3. Når et medlem af de amerikanske styrker eller en pårørende retsforfølges af de danske myndigheder,
    har de almindelige domstole i Danmark jurisdiktion.
    4. Medlemmer af de amerikanske styrker og pårørende kan ikke retsforfølges in absentia uden deres
    samtykke.
    5. Ved vurderingen af, om en påstået lovovertrædelse hidrører fra en handling eller undladelse foretaget
    af et medlem af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter i henhold til NATO SOFA
    artikel VII, stk. 3, litra (a), nr. (ii), anses en attestering fra de relevante amerikanske militære myndigheder
    på dansk territorium om, at nævnte handling eller undladelse er begået under udøvelsen af tjenstlige
    pligter, for at udgøre et endegyldigt bevis for dette.
    12
    6. Idet det anerkendes, at Danmark har ret til at iværksætte relevante efterforskningsmæssige skridt
    ved påståede lovovertrædelser, arbejder Parternes kompetente myndigheder sammen om at foretage alle
    nødvendige undersøgelser af påståede lovovertrædelser som anført i NATO SOFA artikel VII, stk. 6, litra
    (a).
    7. Det er Parternes hensigt at vedtage nødvendige gensidigt fastlagte procedurer til fremme af deres
    samarbejde i henhold til denne artikel.
    ARTIKEL 13
    VARETÆGT OG ADGANG
    1. De danske myndigheder skal straks underrette de amerikanske militære myndigheder, når et medlem af
    de amerikanske styrker eller en pårørende bliver anholdt eller varetægtsfængslet af de danske myndighe-
    der. De amerikanske militære myndigheder skal efter anmodning herom have øjeblikkelig adgang til den
    pågældende og har ret til at være til stede under hele sagens forløb, herunder ved de danske myndigheders
    afhøring af den pågældende.
    2. I overensstemmelse med gensidigt fastlagte procedurer skal et medlem af de amerikanske styrker eller
    en pårørende, som efterforskes eller venter på at blive stillet for retten af de danske myndigheder, efter
    anmodning fra de amerikanske militære myndigheder forblive eller placeres under de amerikanske mili-
    tære myndigheders kontrol, indtil sagen (herunder en eventuel ankesag) er endeligt afsluttet, og de danske
    myndigheder skal tage de nødvendige skridt for at sikre dette. I sådanne tilfælde skal de amerikanske
    militære myndigheder sikre, at medlemmet af styrken er til stede under sådanne sager, og efter bedste
    evne sikre, at et medlem af det civile element eller en pårørende er til stede under enhver sag ved de
    danske myndigheder, hvor den pågældendes tilstedeværelse er påkrævet. Hvis en dansk retssag endnu
    ikke er afsluttet inden for et (1) år fra dens indledning, bortfalder de amerikanske militære myndigheders
    forpligtelser efter denne bestemmelse. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges efter aftale mellem de
    amerikanske militære myndigheder og de rette danske myndigheder.
    3. Enhver periode, den pågældende har været frihedsberøvet af de danske myndigheder eller enhver
    periode, den pågældende har tilbragt i de amerikanske militære myndigheders varetægt, trækkes fra en
    fængselsstraf, som den pågældende måtte blive idømt i samme sag.
    4. Hvis et medlem af de amerikanske styrker eller en pårørende idømmes fængselsstraf af en dansk dom-
    stol, afsones denne i en eller flere af den danske kriminalforsorgs institutioner, som Parterne har udpeget
    til dette formål, medmindre andet er aftalt mellem Parterne. De amerikanske militære myndigheder skal
    efter koordinering med de danske myndigheder have tilladelse til at besøge sådanne personer uden for
    normal besøgstid og yde dem bistand og støtte, herunder i relation til deres helbred, velfærd og moral,
    såsom med tøj, mad, sengetøj, læge- og tandlægehjælp samt religiøs vejledning. Familiemedlemmer skal
    efter koordinering med de danske myndigheder have tilladelse til at besøge sådanne personer inden for
    normal besøgstid og eventuelt også efter særlig aftale og yde dem passende bistand, herunder i relation til
    deres helbred, velfærd og moral.
    ARTIKEL 14
    DISCIPLIN
    1. De amerikanske militære myndigheder er, i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII, stk. 10,
    ansvarlige for at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske styrker og kan oprette militærpoli-
    tienheder på de aftalte anlæg og områder, hvor der er amerikanske styrker til stede.
    13
    2. Hvis de aftalte anlæg og områder benyttes i fællesskab med de danske væbnede styrker, skal de
    relevante amerikanske og danske myndigheder koordinere aktiviteter med hinanden i henhold til denne
    artikel.
    3. Idet det anerkendes, at Danmark har den suveræne retshåndhævende myndighed på dansk territorium,
    kan de amerikanske militære myndigheder efter gensidigt fastlagte procedurer, og i koordination med re-
    præsentanter fra danske myndigheder, tillade brugen af militærpolitienheder til at opretholde disciplin og
    orden blandt de amerikanske styrker i områder tæt ved militæranlæg og områder, hvor der er amerikanske
    styrker til stede.
    ARTIKEL 15
    RETSKRAV
    1. Medlemmer af de amerikanske styrker, herunder det civile element, kan ikke gøres til genstand for
    civile retskrav eller administrative sanktioner, der udspringer af handlinger eller undladelser begået af
    disse under udøvelsen af tjenstlige pligter. Sådanne krav kan fremlægges for de rette danske myndigheder
    og behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i NATO SOFA artikel VIII.
    2. "Det civile element" omfatter i denne artikel alle personer, som uanset nationalitet eller bopæl er ansat
    hos amerikanske myndigheder og som led i ansættelsen udøver tjenstlige pligter, der er pålagt af de
    amerikanske styrker, men omfatter ikke amerikanske leverandører, danske leverandører og ansatte hos
    sådanne leverandører eller hos ikke-kommercielle organisationer uanset deres nationalitet eller bopæl.
    3. I relation til vurderingen af, om der foreligger et muligt civilretligt erstatningsansvar som følge af en
    handling eller undladelse begået af et medlem af de amerikanske styrker, herunder det civile element,
    under udøvelsen af tjenstlige pligter, anses en attestering fra den relevante amerikanske militære myndig-
    hed om, at handlingen eller undladelsen er begået under udøvelsen af tjenstlige pligter, for at udgøre et
    endegyldigt bevis for dette.
    4. Der kan ikke mod medlemmer af de amerikanske styrker, herunder det civile element, afsiges udebli-
    velsesdom eller iværksættes foranstaltninger, som er i strid med disses interesser, når de er midlertidigt
    forhindret af deres tjenstlige pligter eller lovligt fravær i at deltage i en sag, der ikke er en straffesag. Hvis
    denne bestemmelse medfører en ugrundet forsinkelse af en sag, der ikke er en straffesag, skal de
    amerikanske militære myndigheder efter anmodning fra de danske myndigheder straks be- eller afkræfte,
    om den pågældende fortsat er forhindret i at deltage på grund af tjenstlige pligter eller lovligt fravær, og
    oplyse over for de danske myndigheder, hvornår den pågældende forventes at være tilbage.
    ARTIKEL 16
    AFGIFTSFRITAGELSE FOR OFFICIELLE ANSKAFFELSER
    1. Anskaffelser foretaget af de amerikanske styrker eller på disses vegne i form af varer, materiel, forsy-
    ninger, tjenesteydelser, udstyr og andre ejendele, som (a) sker med de amerikanske styrker som endelig
    slutbruger, (b) skal forbruges som led i opfyldelsen af en kontrakt med de amerikanske styrker eller på
    disses vegne eller (c) skal inkorporeres i effekter eller faciliteter, der benyttes af de amerikanske styrker,
    er fritaget for merværdiafgift ("moms"), salgsskatter, brugsskatter, punktafgifter og lignende skatter samt
    eventuelle skatter, der senere måtte erstatte disse. De amerikanske styrker skal forsyne de kompetente
    danske myndigheder med passende attestering af at nævnte varer, materiel, forsyninger, tjenesteydelser,
    udstyr og andre ejendele er til de amerikanske styrker.
    14
    2. Fritagelsen gælder for de anskaffelser, der er anført i stk. 1 ovenfor, i overensstemmelse med gensidigt
    fastlagte procedurer. Fritagelsen gælder på købstidspunktet, forudsat at der med købet følger den passende
    attestering, jf. stk. 1 ovenfor. For så vidt angår punktafgifter gælder fritagelsen kun på købstidspunktet,
    hvis nævnte varer, materiel, udstyr og andre ejendele erhverves fra en oplagshaver eller direkte fra de
    danske væbnede styrker. I alle andre tilfælde, eller hvis det ikke er muligt for sælger at give fritagelsen
    i forbindelse med købet, gives fritagelsen ved godtgørelse af beløbet inden for tredive (30) dage efter
    modtagelse af en anmodning herom.
    3. For denne aftale gælder gennemgående, at fritagelse for punktafgifter alene indrømmes for de punktaf-
    gifter, der svares ved overgangen til forbrug, eller som fremgår af fakturaen.
    ARTIKEL 17
    SKATTE- OG AFGIFTSFRITAGELSE FOR PERSONER
    1. Medlemmer af de amerikanske styrker er ikke pligtige at betale skatter, afgifter eller lignende, herunder
    moms, på dansk territorium for køb, ejerskab, besiddelse, brug og overdragelse, internt i styrken eller i
    forbindelse med dødsfald, af løsøre, der indføres til eller erhverves på dansk territorium til egen privat
    brug. Sådanne varer må i forhold til mængde ikke overstige et rimeligt omfang til privat brug og må ikke
    som følge af deres natur eller antal indikere, at de indkøbes til kommercielle formål. De i denne artikel
    beskrevne fritagelser for medlemmer af de amerikanske styrker gælder også for pårørende som defineret,
    jf. denne aftales artikel 2, stk. 6. Fritagelsen indrømmes ved købstidspunktet, hvis dette er muligt, eller
    sker ved refusion af beløbet inden for tredive (30) dage efter anmodning herom efter gensidigt fastlagte
    procedurer.
    2. For denne aftale gælder gennemgående at fritagelser for punktafgifter alene indrømmes for de punktaf-
    gifter, der skal svares ved overgangen til forbrug, eller fremgår af fakturaen.
    3. Medlemmer af de amerikanske styrker og pårørende, som på dansk territorium har eller bruger radio-
    og tv-modtageapparater samt enheder med mulighed for internetopkobling, er fritaget for afgifter, licens,
    gebyrer og lignende vedrørende denne brug eller besiddelse.
    4. Motorkøretøjer, der ejes af medlemmer af de amerikanske styrker og pårørende, er fritaget for dansk
    beskatning af besiddelse og brug af biler på danske veje, registreringsafgift og lignende, men ikke for
    betaling af vej-, bro- og tunnelafgift på samme måde som den almindelige danske befolkning.
    5. Fritagelsen for indkomstskat i henhold til NATO SOFA artikel X gælder endvidere indkomst, der
    oppebæres af medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende, der hverken er danske statsborgere eller
    har sædvanlig bopæl i Danmark, og amerikanske leverandører og som hidrører fra ansættelse ved de
    organisationer, der er anført i denne aftales artikel 2.3, og aktiviteter nævnt i denne aftales artikel 21 og
    22, samt fra kilder uden for Danmarks grænser.
    6. Dansk lovgivnings bestemmelser vedrørende arbejdsgiveres og selvstændige erhvervsdrivendes pligt til
    at indeholde eller forudbetale indkomstskat og socialt sikringsbidrag gælder ikke for indkomst, der ikke er
    skattepligtig i Danmark.
    ARTIKEL 18
    INDFØRSEL OG UDFØRSEL TIL OFFICIELLE FORMÅL
    1. Med henvisning til NATO SOFA artikel XI, er det tilladt at indføre varer, materiel, forsyninger, udstyr
    og andre ejendele til dansk territorium, som (a) indføres af de amerikanske styrker, (b) er beregnet
    til slutbrug hos de amerikanske styrker eller på vegne af disse, herunder til understøttelse af militære
    15
    velfærdstjenester, jf. denne aftales artikel 21 og 22, (c) skal bruges eller forbruges som led i opfyldelsen
    af en kontrakt med de amerikanske styrker eller på disses vegne eller (d) skal inkorporeres i genstande
    eller faciliteter, der benyttes af de amerikanske styrker. Der opkræves ikke told, import-, registreringsaf-
    gifter eller lignende, herunder blandt andet brugsskatter, punktafgifter og moms i forbindelse med sådan
    indførsel.
    2. Udførsel af varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele, jf. stk. 1 ovenfor, fra dansk territori-
    um er fritaget for dansk eksporttold.
    3. For denne aftale gælder gennemgående, at fritagelsen for punktafgifter alene indrømmes for de punk-
    tafgifter, der svares ved overgangen til forbrug, eller fremgår af fakturaen.
    4. Parterne samarbejder i nødvendigt omfang for at sikre, at nævnte varer, materiel, forsyninger, udstyr og
    andre ejendele alene indføres i rimelige mængder. De amerikanske styrker attesterer over for de danske
    myndigheder, jf. NATO SOFA artikel XI, stk. 4, at nævnte varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre
    ejendele er berettiget til fritagelserne i overensstemmelse med vilkårene i denne artikel. Deponering
    af attesten anses for at opfylde alle danske myndighedskrav vedrørende toldkontrol for de varer, der
    indføres og udføres af de amerikanske styrker eller på disses vegne i henhold til denne artikel. Såfremt
    nævnte varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele indføres af amerikanske leverandører eller
    danske leverandører i henhold til bestemmelserne i denne artikel, er de amerikanske styrker forpligtet
    til at forlange, at leverandørerne udelukkende benytter effekterne til opfyldelse af kontrakter med de
    amerikanske styrker.
    5. Varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele, jf. stk. 1 ovenfor, er fritaget for eventuelle
    skatter, som ellers skulle betales efter indførslen eller anskaffelsen heraf.
    ARTIKEL 19
    INDFØRSEL OG UDFØRSEL TIL PRIVATE FORMÅL
    1. Under deres tjeneste på dansk territorium, kan medlemmer af de amerikanske styrker og amerikanske
    leverandører told- og skattefrit indføre personlige ejendele, møbler, et (1) privat motorkøretøj pr. person,
    der er fyldt 18 år, og andre varer, der er beregnet til egen eller husstandens brug eller forbrug. Sådanne
    indførsler må ikke overstige et rimeligt omfang til privat brug og må ikke som følge af deres natur
    eller antal indikere, at varerne indføres til kommercielle formål. De i denne artikel beskrevne fritagelser
    for medlemmer af de amerikanske styrker gælder også pårørende, jf. definitionen i denne aftales artikel
    2.6. Dette privilegium gælder ikke kun disse personers ejendele, men også varer, der sendes til dem som
    gave eller leveres til dem som led i opfyldelsen af kontrakter med personer, der ikke er bosiddende på
    dansk territorium. Dette stk. 1 gennemføres efter gensidigt fastlagte procedurer.
    2. For denne aftale gælder gennemgående, at fritagelse for punktafgifter alene indrømmes for de punktaf-
    gifter, der svares ved overgangen til forbrug, eller som fremgår af fakturaen.
    3. De varer m.v., der er anført i stk. 1 ovenfor, og andre varer, der anskaffes skatte- og/eller afgiftsfrit, må
    ikke sælges eller på anden måde overdrages til personer på dansk territorium, som ikke selv er berettiget
    til at indføre disse toldfrit, medmindre overdragelsen er godkendt af de rette danske myndigheder. En
    sådan godkendelse er ikke nødvendig for gaver til velgørende formål. Det er slutmodtageren af varerne,
    der er ansvarlig for at betale eventuelle skyldige afgifter som følge af transaktioner med personer, der
    ikke er berettiget til at indføre sådanne varer. Medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og
    amerikanske leverandører kan frit overdrage de i stk. 1 ovenfor anførte ejendele internt blandt sig selv,
    og disse overdragelser er skatte- og/eller afgiftsfri. De amerikanske styrker fører en oversigt over sådanne
    16
    overdragelser af skatte- eller afgiftsfri produkter. De danske myndigheder skal godtage behørigt foretagne
    politianmeldelser af tyveri af told- og afgiftsfrie varer tilhørende medlemmer af de amerikanske styrker,
    pårørende og amerikanske leverandører, og disse personer er således fritaget for at betale tolden eller
    afgifterne.
    4. Medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og amerikanske leverandører skal ikke betale eks-
    porttold og -afgifter ved genudførsel (eller udførsel) af eventuelle varer, som de har indført til (eller
    erhvervet på) dansk territorium under deres tjenesteophold.
    ARTIKEL 20
    TOLDBEHANDLING
    1. Danmark træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre hurtig og smidig toldbehandling
    af effekter, der indføres til og udføres fra Danmark i henhold til denne aftale. En eventuel toldkontrol
    gennemføres hurtigst muligt.
    2. Toldkontrol i henhold til denne aftale skal gennemføres i overensstemmelse med procedurer, der aftales
    i fællesskab mellem de rette danske myndigheder og de amerikanske styrker. En eventuel toldkontrol,
    som de danske toldmyndigheder måtte udføre på indgående eller udgående personlige ejendele tilhørende
    medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende, sker, når ejendelene afleveres på eller afhentes fra
    den pågældendes bopæl eller efter gensidigt fastlagte procedurer.
    3. Der foretages ikke kontrol af officielle amerikanske oplysninger, der indføres til og udføres fra dansk
    territorium. Officielle amerikanske oplysninger skal i overensstemmelse med NATO SOFA artikel XI,
    stk. 3, være behørigt markeret som sådanne, ligesom de skal være attesteret af de relevante amerikanske
    militære myndigheder som værende officielle amerikanske oplysninger.
    4. For at forebygge misbrug af de rettigheder, som følger af toldbestemmelserne i NATO SOFA og denne
    aftale, forpligter de amerikanske militære myndigheder sig til at indføre de nødvendige foranstaltninger
    på de steder, hvor der er amerikanske styrker til stede. De amerikanske militære myndigheder og de
    danske myndigheder samarbejder om at efterforske eventuelle påståede overtrædelser af toldreglerne.
    ARTIKEL 21
    MILITÆRE VELFÆRDSTJENESTER
    1. De amerikanske styrker kan på nærmere aftalte steder på dansk territorium etablere militære vareud-
    salg, dagligvareforretninger, andre udsalgssteder, messer, sociale aktivitets- og undervisningscentre samt
    fritidsområder, som kan benyttes af medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og eventuelt andet
    nærmere aftalt autoriseret personel. De amerikanske militære myndigheder kan selv stå for ovennævnte
    militære velfærdstjenester eller indgå aftale med andre om at levere disse. Danmark kan for disse militære
    velfærdstjenester ikke stille krav om tilladelser, bevillinger, inspektion eller anden myndighedsregulering.
    2. De amerikanske styrker kan indgå aftale med finansielle institutioner om at drive bankvirksomhed
    og anden finansiel virksomhed på dansk territorium udelukkende til brug for de amerikanske styrker,
    amerikanske leverandører og pårørende.
    3. De samme officielle skatte- og afgiftsfritagelser, der gælder for de amerikanske styrker, gælder også
    for de tjenester og de organisationer, der er nævnt i denne artikel, da disse indgår som en integreret
    del i driften af det amerikanske militær. Tjenesterne og organisationerne vedligeholdes og drives i
    overensstemmelse med gældende amerikansk lovgivning. Der kan ikke stilles krav om opkrævning eller
    17
    betaling af skatter eller afgifter eller lignende gebyrer af sådanne tjenester og organisationer for aktiviteter
    forbundet med deres drift.
    4. De amerikanske styrker træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at forhindre, at de varer og effek-
    ter, som indføres til eller erhverves på dansk territorium af de tjenester og den virksomhed, som er anført
    i stk. 1 og 2 ovenfor, sælges til personer, som ikke er berettiget til at benytte sig af disse tjenester og
    organisationer.
    ARTIKEL 22
    MILITÆRE POSTKONTORER
    1. USA kan etablere, opretholde og drive militære postkontorer til brug for de amerikanske styrker,
    pårørende, amerikanske leverandører og eventuelle andre, som Parterne måtte aftale i fællesskab.
    2. Post, som indleveres på disse kontorer, kan frankeres med amerikanske frimærker.
    3. De amerikanske styrkers officielle post er i overensstemmelse med NATO SOFA artikel XI, stk. 3,
    undtaget fra kontrol, undersøgelse og beslaglæggelse.
    4. Toldkontrol af ikke-officiel post, der sendes med militærpost, sker i overensstemmelse med gensidigt
    fastlagte procedurer.
    ARTIKEL 23
    VALUTA OG VEKSLING
    1. De amerikanske styrker kan indføre, udføre og benytte amerikansk valuta samt finansielle instrumenter
    lydende på amerikansk valuta uanset beløb.
    2. De amerikanske militære myndigheder kan til medlemmer af de amerikanske styrker og pårørende
    udlevere og veksle valuta samt instrumenter lydende på valuta, der er gyldig i:
    a) USA,
    b) Danmark,
    c) Euro-zonen, og
    d) andre lande, i det omfang dette måtte være nødvendigt i forbindelse med autoriseret rejseaktivitet,
    herunder rejser i forbindelse med tjenestefrihed.
    3. Medlemmer af de amerikanske styrker og pårørende kan:
    a) indføre og udføre amerikansk valuta samt instrumenter lydende på amerikansk valuta, og
    b) udføre øvrige valutaer og instrumenter lydende på øvrige valutaer fra dansk territorium, forudsat at
    de pågældende amerikanske styrker eller pårørende enten selv har indført den pågældende valuta
    eller de pågældende instrumenter til dansk territorium eller har modtaget den pågældende valuta
    eller de pågældende instrumenter fra de amerikanske styrker.
    ARTIKEL 24
    ANSÆTTELSER
    1. De amerikanske styrker og de organisationer, som udfører militære velfærdstjenester, jf. denne aftales
    artikel 21 og 22, kan rekruttere og ansætte pårørende samt personer, som er autoriseret til at tage
    ansættelse på dansk territorium, og administrere disses ansættelsesforhold i overensstemmelse med denne
    artikel. For pårørende kan der ikke stilles krav om arbejdstilladelse.
    18
    2. Arbejdsvilkår fastsættes af de amerikanske styrker og organisationerne i overensstemmelse med
    gældende amerikansk lovgivning under hensyntagen til gennemsnitlige lønniveauer og den arbejds- og
    ansættelsesretlige lovgivning i Danmark, i det omfang dette ikke er uforeneligt med denne aftale eller
    de amerikanske styrkers militære behov. Løn, goder, tillæg og forhøjelser af disse beløb skal være
    i overensstemmelse med amerikansk lovgivning. USA giver ikke afkald på sin immunitet, herunder
    suveræne immunitet, med hensyn til ansættelse af sådant personel.
    ARTIKEL 25
    INDGÅELSE AF AFTALER MED LEVERANDØRER
    1. De amerikanske styrker kan indgå aftaler om levering af varer, materiel, forsyninger, udstyr og tjene-
    steydelser (herunder udførelse af bygningsarbejde) på dansk territorium uden begrænsninger i forhold
    til valg af, hvilken virksomhed, leverandør eller person, der skal foretage leverancen. De amerikanske
    styrker har til hensigt i videst muligt omfang og under forudsætning af at amerikansk lovgivning over-
    holdes, at benytte sig af danske virksomheder som leverandører af varer, materiel, forsyninger, udstyr og
    tjenesteydelser. Der skal indhentes tilbud og aftalerne skal indgås og administreres i overensstemmelse
    med amerikansk lovgivning.
    2. Danmark må ikke stille de amerikanske styrker ringere end de danske væbnede styrker med hensyn til
    indkøb af varer og tjenesteydelser og ydelser fra forsyningsvirksomheder.
    ARTIKEL 26
    AMERIKANSKE LEVERANDØRERS STATUS
    I forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker på dansk territorium er
    amerikanske leverandører ikke omfattet af dansk lovgivning for så vidt angår vilkår for deres leverandør-
    aftale om udførelse af arbejde i henhold til kontrakter med de amerikanske styrker eller dansk lovgivning
    for så vidt angår krav om tilladelser til og registrering af virksomheder og selskaber. Amerikanske
    leverandører er endvidere fritaget for al selskabsskat, der alene hidrører fra leveringen af varer eller tjene-
    steydelser til de amerikanske styrker eller opførelse af faciliteter for de amerikanske styrker. Amerikanske
    leverandører skal heller ikke pålægges nogen form for indkomst- eller overskudsskat af Danmark eller
    Danmarks politiske underinddelinger af den del af indkomsten eller overskuddet, som hidrører fra en
    kontrakt eller underleverandørkontrakt med de amerikanske styrker.
    ARTIKEL 27
    MILJØ, SUNDHED OG SIKKERHED
    1. Parterne forpligter sig til at gennemføre denne aftale på en måde, der er forenelig med hensynet til
    naturbeskyttelse i Danmark og menneskers sundhed og sikkerhed. USA bekræfter, at USA vil respektere
    relevant dansk lovgivning på miljø-, sundheds- og sikkerhedsområdet i forbindelse med gennemførelsen
    af amerikansk politik. Danmark bekræfter sin politik om at gennemføre love, regler og standarder på mil-
    jø-, sundheds- og sikkerhedsområdet under behørig hensyntagen til de amerikanske styrkers, pårørendes
    og amerikanske leverandørers sundhed og sikkerhed.
    2. Med henblik på at bidrage til en miljømæssig forsvarlig håndtering af farligt affald udpeger Danmark
    en instans, der skal fungere som ansvarlig myndighed i forhold til underretninger i henhold til Basel-
    konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf,
    vedtaget i Basel den 22. marts 1989, samt eventuel gennemførelseslovgivning. De amerikanske styrker er
    forpligtet til at afgive de oplysninger, som er nødvendige for, at Danmark kan opfylde disse forpligtelser.
    19
    ARTIKEL 28
    FORSYNINGSTJENESTER OG KOMMUNIKATION
    1. De amerikanske styrker, amerikanske leverandører og danske leverandører skal gives adgang til at
    bruge vand, elektricitet og andre offentlige forsyningstjenester på vilkår, herunder priser og takster, som
    ikke er mindre gunstige end dem, der under tilsvarende omstændigheder gælder for de danske væbnede
    styrker eller Danmark, og fritages i overensstemmelse med denne aftales artikel 16 for skatter eller
    andre offentlige gebyrer eller betalinger. De amerikanske styrker skal betale en forholdsmæssig andel af
    brugsudgifterne til disse forsyningstjenester.
    2. Parterne anerkender, at det kan være nødvendigt for de amerikanske styrker at anvende radiospek-
    trummet. Det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer (således som "telekommu-
    nikation" er defineret i Den Internationale Telekommunikations Unions konstitution og konvention fra
    1992). Dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige
    for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle
    nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De
    amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark,
    medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de
    amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede
    repræsentant herom.
    ARTIKEL 29
    IMPLEMENTERING OG TVISTER
    1. Alle forpligtelser i henhold til denne aftale er betinget af, at der foreligger de fornødne bevillinger.
    2. Parterne eller deres administrative repræsentanter kan eventuelt indgå implementeringsaftaler eller
    aftale implementeringsordninger med henblik på at gennemføre denne aftales bestemmelser.
    3. De administrative repræsentanter skal konsultere hinanden som påkrævet med henblik på at sikre, at
    denne aftale gennemføres efter hensigten. De administrative repræsentanter skal udarbejde procedurer,
    således at deres respektive medarbejdere kan konsultere hinanden om alle forhold vedrørende denne
    aftales effektive gennemførelse.
    4. Tvister løses på lavest mulige niveau og – hvis dette måtte være nødvendigt – eskaleres til behandling
    og løsning hos de administrative repræsentanter. Tvister, som ikke kan løses af de administrative repræ-
    sentanter, skal forelægges Parterne til konsultation og afgørelse.
    5. Tvister og andre forhold, der er omfattet af konsultationspligt i henhold til denne aftale, kan ikke
    indbringes for de nationale domstole eller for internationale domstole, tribunaler eller lignende organer
    eller for øvrige tredjeparter.
    ARTIKEL 30
    IKRAFTTRÆDEN, ÆNDRINGER OG VARIGHED
    1. Denne aftale træder i kraft på datoen for den sidste note i Parternes noteudveksling, der angiver, at hver
    Part har gennemført de interne procedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden.
    2. Denne aftale kan ændres ved skriftlig aftale mellem Parterne.
    3. Denne aftale gælder ikke for Grønland eller Færøerne.
    20
    4. Denne aftale gælder for en indledende periode på ti (10) år. Efter den indledende periode fortsætter
    aftalen med at være i kraft, men kan opsiges af en af Parterne med et (1) års skriftligt varsel til den anden
    Part ad diplomatiske kanaler.
    5. Denne aftales bilag A udgør en integreret del af denne aftale og kan ændres ved skriftlig aftale mellem
    Parterne eller deres administrative repræsentanter.
    TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndigede af deres respektive
    regeringer, underskrevet denne aftale.
    UNDERTEGNET i Washington D. C., den 21. december 2023 i to eksemplarer på dansk og engelsk, idet
    begge tekster har samme gyldighed.
    FOR REGERINGEN I DANMARK: FOR REGERINGEN I AMERIKAS
    FORENEDE STATER:
    Udenrigsminister Udenrigsminister
    Lars Løkke Rasmussen Antony John Blinken
    21
    Bilag 2
    Bilag A
    Aftalte anlæg og områder
    • Flyvestation Karup
    • Flyvestation Skrydstrup
    • Flyvestation Aalborg
    22