Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2025

Side 1 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Kommentering af Danmarks globale
klimapåvirkning – Global afrapportering 2025
Klimarådets kommentarer til Energistyrelsens globale afrapportering
Indhold
1 Indledning og hovedkonklusioner...........................................................................................2
2 Sammenhæng i Danmarks globale klimaindsats....................................................................5
3 Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk................................................................................7
3.1 Den hidtidige udvikling i klimaaftrykket fra forbrug ........................................................................................7
3.2 Den fremtidige udvikling i klimaaftrykket fra forbrug .................................................................................... 10
3.3 Forslag til forbedring af metode og formidling af opgørelse af klimaaftrykket fra forbrug ............................ 15
4 Udledninger fra afbrænding af træbiomasse ........................................................................ 16
5 Klimaaftrykket fra offentlige og private investeringer ............................................................ 20
5.1 Klimaaftrykket fra de offentlige investeringsfonde ....................................................................................... 20
5.2 Klimaaftrykket fra private finansielle aktører................................................................................................ 22
Hvem har vi talt med?................................................................................................................... 24
Referencer.................................................................................................................................... 24
Offentligt
(Omtryk - 12-06-2025 - Ændret offentlighedskode) KEF Alm.del - Bilag 288
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
1 Indledning og hovedkonklusioner
I henhold til klimaloven skal regeringen hvert år udgive en global afrapportering. Afrapporteringen udarbejdes af
Energistyrelsen og skal bidrage til at synliggøre Danmarks globale klimapåvirkning – både de positive og negative
påvirkninger. Afrapporteringen belyser, hvordan danske forbrugere, virksomheder, investorer og myndigheder påvirker
drivhusgasudledningerne uden for Danmarks grænser. Den globale afrapportering adskiller sig fra det territoriale
klimaregnskab, som omfatter udledninger inden for Danmarks grænser, og som ligger til grund for de danske klimamål.1
Sammen med det territoriale klimaregnskab bidrager den globale afrapportering til at give et helhedsorienteret billede af
Danmarks klimaindsats og -påvirkning. Helhedsperspektivet er vigtigt, da Danmarks klimapåvirkning ikke fremgår
fyldestgørende af den territoriale opgørelse. Afrapporteringen viser fx, at mens Danmarks territoriale udledninger er
faldet støt siden 1990, er de udledninger, der sker i udlandet som følge af danskernes forbrug, steget i samme periode.
Endvidere viser afrapporteringen fx, at Danmarks klimadiplomatiske indsats bidrager til at styrke de globale
klimaambitioner, og at Danmark medvirker til at reducere drivhusgasudledninger i andre lande gennem
myndighedssamarbejder samt udvikling og eksport af grønne teknologier. Den nye politiske aftale om udbud af 3 GW
havvind kan også føre til en stigende eksport af grøn el fra Danmark. Dette kan både bidrage til at reducere
drivhusgasudledninger i andre lande og styrke Europas forsyningssikkerhed.2
Kommenteringen har et todelt fokus. For det første vurderer Klimarådet afrapporteringens metodiske grundlag og peger
på udvalgte områder, som med fordel kan videreudvikles for at styrke afrapporteringens anvendelighed som
beslutningsgrundlag for Danmarks globale klimaindsats. For det andet kommenterer Klimarådet på udviklingen i
Danmarks globale klimapåvirkning og kommer med forslag til at styrke Danmarks globale klimaindsats.
Kommenteringen fokuserer på fire områder
Klimarådets kommentering af Global afrapportering 2025 fokuserer på følgende fire områder:
• Sammenhæng i Danmarks globale klimaindsats (kapitel 2)
• Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk (kapitel 3)
• Udledninger fra afbrænding af træbiomasse (kapitel 4)
• Klimaaftrykket fra offentlige og private investeringer (kapitel 5)
Den globale afrapportering belyser Danmarks globale klimapåvirkning inden for en lang række områder. Klimarådet
kommenterer i dette notat ikke på alle relevante områder.
Klimarådet udgav i november 2023 analysen Danmarks globale klimaindsats, hvor rådet udpegede 10 globale
indsatsområder, som er særligt vigtige for Danmarks globale klimapåvirkning.3 Et indsatsområde, som ikke behandles i
Klimarådets kommentering i år, er international transport, som rådet derimod vil belyse i en kommende analyse. De 10
indsatsområder er vist i figur 1.
Side 3 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Figur 1 Danmarks globale klimapåvirkning.
Anm: Figuren illustrerer 10 globale indsatsområder. De 10 områder afspejler områder, hvor Danmark enten bidrager til øgede eller
mindskede udledninger i udlandet.
Kilde: Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023.
Side 4 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Opsummering af Klimarådets kommentarer til Global afrapportering 2025
1. Den globale afrapportering kan udgøre et vigtigt redskab for politisk handling. Den globale
afrapportering er solidt fagligt funderet og giver et godt overblik over Danmarks globale
klimapåvirkning. Afrapporteringen kan understøtte beslutningsgrundlaget for Danmarks globale
klimaindsats og dermed fungere som et vigtigt redskab for politisk handling. Det er dog uklart, i hvilket
omfang afrapporteringen anvendes som grundlag for politisk handling i den globale klimaindsats. Det
vil være oplagt med en tættere sammenhæng og kobling mellem afrapporteringen og regeringens
globale strategi.
2. Rammerne for den globale indsats kan styrkes ved revision af klimaloven. I forbindelse med
genbesøget af klimaloven og evalueringen af klimalovens årshjul er det muligt at styrke rammerne for
den globale klimaindsats. En styrkelse kan fx ske ved at fastsætte globale mål og pejlemærker og ved
at etablere en mere sammenhængende ramme, som kan struktureres omkring følgende tre elementer:
en langsigtet global klimastrategi, et globalt klimaprogram og den globale afrapportering. En styrkelse
af klimalovens rammer vil kunne sætte en mere klar strategisk retning for Danmarks internationale
klimaarbejde og samtidig facilitere en mere operationel anvendelse af den globale afrapportering.
3. Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldende – men fortsat højt. Selvom Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk er faldende, er det fortsat højt sammenlignet med andre lande. Dertil er
den del af klimaaftrykket, som foregår i udlandet, steget siden 1990. Klimarådet anbefaler, at der fra
politisk hånd sættes et kvantitativt pejlemærke for at reducere de forbrugsbaserede udledninger.
Klimarådet gentager i denne kommentering anbefalinger relateret til dette tema – herunder forskellige
metoder til at sætte et pejlemærke.
4. Forbrugsændringer kan vise sig at være nødvendige for være konsistent med Parisaftalen.
Afrapporteringen viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk formentlig vil være for højt til at
være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål, hvis de nuværende danske
forbrugsmønstre fastholdes. Hvis man fra politisk side ønsker at sænke klimaaftrykket, så det er
konsistent med Parisaftalens temperaturmål, kan det derfor være nødvendigt med forbrugsændringer.
Omfanget af forbrugsændringer og effekterne heraf er dog underbelyste og kan derfor med fordel
undersøges nærmere.
5. Afrapporteringens opgørelse af forbrugsaftrykket kan blive mere handlingsunderstøttende.
Klimarådet opfordrer til, at næste års afrapportering indeholder en opdateret fremskrivning af
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Der opfordres også til, at afrapporteringen fremadrettet
inkluderer yderligere scenarier for effekterne af ændrede forbrugsmønstre. Dette vil bidrage til en bedre
forståelse af, hvordan forbrugsændringer kan reducere det forbrugsbaserede klimaaftryk.
6. Danmarks forbrug af træbiomasse til el og varme har en betydelig klimapåvirkning. Biomasse
spiller fortsat en betydelig rolle i Danmarks el- og varmeforsyning. Der forventes et faldende forbrug af
træbiomasse, især efter 2030, hvilket er positivt. Faldet er dog usikkert, og klimabelastningen er
betydelig i mange år frem på grund af den ekstra CO2 som i en lang periode ophobes i atmosfæren.
Klimarådet anbefaler derfor fortsat en national strategi for reduktion af biomasse i energiforsyningen.
7. Opgørelsen af offentlige og private investeringers klimaaftryk kan forbedres. Siden den første
globale afrapportering er der udført et stort metodisk arbejde med at estimere klimaaftrykket fra
offentlige og private investeringer. Klimarådet vurderer dog, at opgørelserne fortsat kan forbedres. For
eksempel ved at opgøre et livtidsklimaaftryk for hvert års nye investeringer i de offentlige
investeringsfonde og ved at skabe større indsigt i, hvad der driver ændringerne i klimaaftrykket fra
private investeringer.
Side 5 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
2 Sammenhæng i Danmarks globale klimaindsats
Den globale afrapportering er fagligt velfunderet
Klimarådet vurderer, at den globale afrapportering er solidt fagligt funderet og giver et godt overblik over Danmarks
globale klimapåvirkning. Afrapporteringen er desuden gennem årene blevet styrket, hvad angår data, metoder, indhold
og gennemsigtighed. Det har bidraget til en mere nuanceret og detaljeret belysning af Danmarks globale
klimapåvirkning.
Det er samtidig Klimarådets opfattelse, at Danmark skiller sig ud på dette område internationalt, idet der – så vidt rådet
er bekendt – ikke findes andre lande, der udarbejder en tilsvarende bred og nuanceret oversigt af deres globale
klimapåvirkning.
Det er en kompleks opgave at klarlægge Danmarks globale klimapåvirkning, og flere opgørelser er forbundet med
betydelig usikkerhed. Der er derfor fortsat behov for, at afrapporteringen styrkes og udvikler sig mod at blive et stadig
mere brugbart styringsredskab. Det forudsætter, at afrapporteringen i endnu højere grad bidrager til at belyse, hvor der
findes reduktionspotentialer.
Afrapporteringen har ændret format
Den globale afrapportering har i år fået nyt format. Det betyder blandt andet at flere af de emner, som tidligere var en del
af selve hovedrapporten, nu visualiseres med PowerBI på Energistyrelsens hjemmeside.
Det er positivt, at flere data nu visualiseres, da det giver bedre adgang til detaljeret information, eksempelvis om
forbrugsaftrykket og de offentlige indkøb.
Enkelte fokusområder er dog udeladt i dette års afrapportering. Dette gælder blandt andet opgørelsen af Danmarks
udenrigshandel med brændsel (brændselsbalancen) og dennes klimaaftryk, hvilket Klimarådet finder ærgerligt, da
opgørelsen af brændselsbalancen er et vigtigt bidrag til at synliggøre Danmarks globale klimapåvirkning.
Det er uklart om afrapporteringen anvendes til brug for politiske prioriteringer
Ifølge klimaloven skal der årligt udgives en global afrapportering, og det årlige klimaprogram skal indeholde en global
strategi, der redegør for Danmarks globale klimaindsats. Ideelt set fungerer afrapporteringen som et grundlag for de
politiske prioriteringer i den globale strategi- og indsats, på samme måde som klimafremskrivningen danner grundlaget
for politiske tiltag, der reducerer den territoriale udledning og bidrager til at nå de territoriale klimamål.
Klimarådet vurderer, at den globale afrapportering egner sig godt til at understøtte beslutninger i Danmarks globale
klimastrategi og -indsats, og at afrapporteringen dermed kan fungere som et vigtigt redskab for politisk handling. Flere af
de områder, der monitoreres i afrapporteringen, er dog ikke adresseret i regeringens globale klimastrategi- og indsats.
Det gælder fx for det forbrugsbaserede klimaaftryk og de offentlige indkøb.
I Global afrapportering 2022 fremgik det, at resultaterne i afrapporteringen vil understøtte Danmarks videre arbejde
med klimaindsatsen. Dette er sidenhen blevet ændret til, at afrapporteringens resultater kan understøtte Danmarks
videre arbejde med klimaindsatsen, uden en klar indikation af, at resultaterne forventes brugt aktivt i udmøntningen af
Danmarks klimaindsats.4 Det er derved uklart, om afrapporteringen anvendes til brug for politiske prioriteringer.
Global klimahandling bør supplere den territoriale klimaindsats
Den territoriale klimaindsats kan næppe stå alene, hvis Danmark skal yde et tilstrækkeligt bidrag til at opfylde
Parisaftalens temperaturmål. Det konkluderede Klimarådet i analyserne Danmarks Klimamål og Danmarks klimamål i
2035.5
Side 6 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Analyserne viste, at det er vanskeligt at reducere udledningerne tilstrækkeligt inden for landets grænser, hvis man
tillægger Danmark et ansvar baseret på etiske principper om Danmarks fair andel givet vores store historiske
udledninger og relativt høje velstand pr. indbygger.
Derfor er der behov for, at Danmarks territoriale klimaindsats suppleres med en styrket global klimaindsats. Det
europæiske klimaråds analyse af EU’s kommende 2040-mål og kulstofbudget for 2030-2050 viser et tilsvarende resultat
for EU som helhed.6
Klimarådet anbefaler, at rammerne for den globale klimaindsats styrkes
Klimarådet anbefalede i analysen Danmarks globale klimaindsats, at en revision af klimaloven bruges som anledning til
at etablere en styrket og mere sammenhængende ramme for Danmarks globale klimaindsats.7 Denne ramme illustreres i
figur 2 og kan opbygges efter samme principper som den eksisterende klimapolitiske ramme for Danmarks territoriale
indsats og struktureres omkring følgende tre elementer:
• Langsigtet global klimastrategi. Klimarådet anbefaler, at det fremgår af klimaloven, at den
langsigtede globale klimastrategi udvides til at omfatte alle 10 globale indsatsområder i figur 1, og at
strategien desuden forpligtes til at indeholde pejlemærker for udvalgte dele af indsatsen, herunder det
forbrugsbaserede klimaaftryk og offentlige indkøb. Derudover anbefaler rådet, at der i selve klimaloven
sættes et 2050-mål for international transport. Klimarådets definition af mål og pejlemærker forklares i
boks 3 (side 14).
• Globalt klimaprogram. Den langsigtede globale klimastrategi kan herefter udmøntes årligt i et globalt
klimaprogram, som viser, hvad regeringens globale klimapolitik består af i form af globale klimatiltag,
virkemidler og indsatser for alle ti globale indsatsområder.
• Global afrapportering. Endelig kan det fremgå af klimaloven, at den globale klimaindsats og -
påvirkning inden for de 10 globale indsatsområder skal monitoreres i den årlige globale afrapportering.
Figur 2 Sammenhæng mellem en langsigtet global klimastrategi, globalt klimaprogram og global afrapportering.
Kilde: Klimarådet.
På den måde skabes der sammenhæng i lovgivningen, hvor regeringen forpligtes til at fokusere på de vigtigste globale
indsatsområder - både i udmøntningen af den globale klimaindsats og i afrapporteringen. Kvantitative globale mål og
pejlemærker vil desuden bidrage til at sætte en strategisk retning for Danmarks globale klimastrategi og -indsats, som i
dag i overvejende grad er kvalitativ.
Side 7 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
3 Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en vigtig del af Energistyrelsens afrapportering. Det forbrugsbaserede
klimaaftryk omfatter de udledninger, som vores forbrug medfører, både i Danmark og uden for landets grænser. I den
globale afrapportering indeholder dette reelt både udledninger relateret til dansk forbrug og til danske investeringer. Det
skyldes, at det forbrugsbaserede klimaaftryk i afrapporteringen opgøres efter den indenlandske endelige efterspørgsel
(privat og offentligt forbrug samt investeringer). Dette er uddybet i boks 1.
De følgende to afsnit beskriver henholdsvist den hidtidige udvikling og den forventede fremtidige udvikling i Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk. Resultaterne præsenteret i disse to afsnit er baseret på resultaterne i den globale
afrapportering. Det vil sige, at det forbrugsbaserede klimaaftryk i disse afsnit også inkluderer udledninger relateret til
danske investeringer. Klimarådet kommenterer i kapitlets sidste afsnit på Energistyrelsens metodevalg og formidling.
3.1 Den hidtidige udvikling i klimaaftrykket fra forbrug
Danmark har et højt klimaaftryk fra forbrug i udlandet
Danskernes klimaaftryk fra forbrug er højt. En europæisk opgørelse viser, at Danmark i 2023 havde det fjerdehøjeste
klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger blandt EU’s 27 lande.8 Det skyldes særligt, at danskerne har et højere klimaaftryk
fra forbrug af kød, benzinbiler og boliger sammenlignet med den gennemsnitlige EU-borger.
Opgørelsen i Global afrapportering 2025 viser, at klimaaftrykket fra dansk forbrug var 60 mio. ton CO2e i 2023. Det er
54 pct. højere end Danmarks samlede territoriale drivhusgasudledninger. Tallet indeholder af metodiske årsager ikke
klimaaftrykket fra biomasseforbrug og indirekte ændringer i arealanvendelse (iLUC) som følge af dansk forbrug. Kapitel
4 beskriver klimaaftrykket fra forbruget af træbiomasse.
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet siden 1990, hvilket er positivt. Det er dog kun den del af
klimaaftrykket, der finder sted i Danmark, som er faldet, mens den udenlandske del af klimaaftrykket er steget. Siden
1990 er danskernes forbrugsaftryk herhjemme faldet med 53 pct., mens det danske forbrugsaftryk i udlandet er steget
med omkring 44 pct. De seneste 15 år har det danske forbrugsaftryk i udlandet dog været nogenlunde konstant. Som vist
i figur 3 sker 60 pct. af klimaaftrykket fra danskernes forbrug i udlandet i dag og indgår dermed ikke i de danske,
territoriale klimamål.
Figur 3 Danmarks historiske forbrugsbaserede udledninger.
Kilde: Energistyrelsen, Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2025, 2025.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Mio. ton CO₂e
Danske udledninger
Udenlandske udledninger
Danmarks samlede
forbrugsbaserede klimaaftryk
Side 8 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Boks 1 Metode til opgørelse af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
Denne boks gengiver Energistyrelsens metode til opgørelse af det forbrugsbaserede klimaaftryk. Senere i notatet
kommenterer Klimarådet på metoden og foreslår forbedringer (afsnit 3.3). Danmarks globale klimaaftryk fra forbrug,
investeringer, eksport, import og international transport beregnes i den globale afrapportering ved hjælp af input-
output-modeller og emissionsregnskaber. Med input-output-modellerne tages der udgangspunkt i
nationalregnskabsdata for hele økonomien.9
Figur 4 viser sammenhængen mellem nationalregnskabets poster og opgørelsen af klimaaftrykkene:
Figur 4 Sammenhæng mellem opgørelse af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og nationalregnskabet.
Anm.: Ligningen viser nationalregnskabsidentiteten. Klimaaftryk fra dansk produktion dækker både over Danmarks territoriale
udledninger og klimaaftrykket fra danskopereret international transport.
Kilde: Klimarådet på baggrund af Energistyrelsen.10
Nationalregnskabsidentiteten kan opdeles i tilgang og endelig anvendelse:
• Tilgang. Den venstre side af ligningen er tilgangen af varer og tjenester fra dansk produktion og
import. Ud fra den danske produktion beregnes klimaftrykket heraf, som består af de danske
territoriale udledninger og udledningerne fra danskopereret international transport. Udledninger fra
international transport indgår dog ikke i nogen af nationalstaternes drivhusgasopgørelser ud fra FN’s
principper. Klimaaftrykket fra den del af den danske produktion, som bliver forbrugt i Danmark, kaldes
i dette notat de ”danske udledninger” (se figur 3). Importen dækker over udlandets produktion af varer
og tjenester som forbruges i Danmark. Den del af den danske import, som ikke reeksporteres og
dermed forbruges i Danmark kaldes i dette notat de ”udenlandske udledninger”.
• Endelig anvendelse. Den højre side af ligningen dækker over det, som man i nationalregnskabssprog
kalder den endelige anvendelse. De fire underkategorier for endelig anvendelse er: 1) husholdninger
(privatforbrug), 2) offentligt forbrug, 3) investeringer og 4) eksport. Danmarks forbrugsbaserede
klimaaftryk dækker over 1)+2)+3). Eksportens klimaaftryk opgøres også i afrapporteringen, men
kommenteres ikke i dette vurderingsnotat. I boks 2 beskrives det forbrugsbaserede klimaaftryk fra
husholdninger og fra danske investeringer fordelt på danske og udenlandske udledninger.
Klimarådet har tidligere illustreret sammenhængen mellem dansk produktion, import, eksport og det forbrugsbaseret
klimaaftryk mere fyldestgørende i analysen Danmarks globale klimaindsats (figur 2.2 og boks 2.1).11
Side 9 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Boks 2 Mulige indsatsområder med stort klimaaftryk i udlandet
En indsats for at reducere klimaaftrykket fra danskernes forbrug kan rettes mod de forbrugsområder, hvor andelen af
udenlandske udledninger er særlig høj. Kombinationen af virkemidler i henholdsvis Danmark, EU og globalt, der er
mest hensigtsmæssige at bringe i spil, afhænger af forskellige forbrugskategoriers karakteristika.
Klimaaftryk fra husholdningers forbrug
Husholdningerne står for størstedelen af klimaaftrykket fra forbrug, nemlig 60 pct. Det offentlige forbrug står for cirka
12 pct. af klimaaftrykket, imens private og offentlige investeringer (fx i bygninger) står for 28 pct. Zoomer vi ind på
husholdningernes forbrug, er fødevarer, transport og energi de forbrugskategorier, der genererer de største
udledninger. Derefter kommer bolig og beklædning, services samt kategorien ”andre produkter”. Det er vist i figur 5.
Figur 5 Husholdningernes danske og udenlandske udledninger fordelt på forbrugskategorier i 2023.
Anm.: I figuren rangeres forbrugskategorierne efter, hvor høje de udenlandske udledninger er inden for hver kategori.
Kilde: Energistyrelsen, Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2025, 2025 og Klimarådet.
Særligt nogle af husholdningernes forbrugskategorier er kendetegnet ved en meget stor andel af udledninger i udlandet,
idet størstedelen af varerne importeres. Og her er der særligt mulighed for at målrette klimatiltag for at sænke den del
af klimaaftrykket, der ikke indgår i de danske territoriale klimamål. Det gælder fx elektronik samt bolig og beklædning.
Bolig og beklædning dækker blandt andet forbruget af tekstiler. I disse kategorier sker godt 90 pct. af klimaaftrykket i
udlandet. Derudover er føde- og drikkevarer samt transport de kategorier, der har det største klimaaftryk i udlandet i
ton CO2e.
På tekstilområdet har Klimarådet ikke lavet en dybdegående analyse, men noterer sig at det i finansloven for 2025 blev
vedtaget, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for tekstiler, som kan bidrage til at sætte retning for en
bæredygtig udvikling i tekstilindustrien.12 Klimarådet noterer sig desuden, at Europa-Kommissionens nyligt fremsatte
arbejdsprogram for udarbejdelse af eco-design-standarder indeholder planer om udarbejdelse af krav til tekstiler.13 Når
EU-kravene er fastlagt, vil de gælde for tekstiler på det europæiske marked – inklusive Danmark – uanset hvor på
kloden, de er produceret.
Klimaaftryk fra danske investeringer
Kun omkring en fjerdedel af udledninger fra investeringer sker i Danmark og er omfattet af de territoriale klimamål.
Resten sker i udlandet. Det gælder særligt udledninger fra investering i maskiner, forskning og udvikling, anlæg,
boliger, transportmidler og andre bygninger (ikke-boliger). Det er vist i figur 6.
Figur 6 Danske og udenlandske udledninger fra investeringer fordelt på forbrugskategorier i 2023.
Kilde: Energistyrelsen, Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2025, 2025 og Klimarådet.
0 2 4 6 8 10 12
NPISH
Energi og forsyning
Kultur og fritid
Elektronik
Andre produkter
Services
Bolig og beklædning
Transport
Føde- og drikkevarer
Mio. ton CO₂e
Udledninger i
udlandet
Udledninger i
Danmark
0 2 4 6 8 10 12
Andre investeringer
Telekommunikationsudstyr
Investering i computer software
IT-udstyr
Investering i andre bygninger
Investering i transportmidler
Investering i boliger
Investering i anlæg
Forskning og udvikling
Investering i maskiner
Mio. ton CO₂e
Udledninger i
udlandet
Udledninger i
Danmark
Side 10 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Klimaaftrykket i udlandet sker i stigende grad uden for EU’s grænser
Den udenlandske del af Danmarks klimaaftryk fra forbrug fordeler sig geografisk bredt. Lidt over en tredjedel af den
udenlandske del af klimaaftrykket fandt i 2023 sted i andre EU-lande. Af de resterende to tredjedele skete en stor del af
udledningen i Kina, og denne del er steget betydeligt over tid. Forbrugsområder med stor andel udledninger i udlandet er
beskrevet i boks 2. Den geografiske fordeling af klimaaftrykket fra forbrug i udlandet forventes at ændre sig i fremtiden.
Energistyrelsen fremskriver Danmarks klimaaftryk fra forbrug frem mod 2035, som illustreret i figur 7.
Fremskrivningen viser, at fra 2022 til 2035 vil en stadig større andel af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk finde
sted i lande, som i dag klassificeres som udviklingsøkonomier ud fra FN’s klassifikation. Den grønne omstilling i disse
lande vil have betydning for danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk.
3.2 Den fremtidige udvikling i klimaaftrykket fra forbrug
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk forventes at falde frem mod 2035
Energistyrelsen fremskriver i afrapporteringen Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk frem mod 2035.
Fremskrivningen giver et indblik i, hvordan Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk kan udvikle sig under forskellige
forventninger til fremtiden. I dette års afrapportering er fremskrivningen ikke blevet opdateret siden sidste år.
Fremskrivningen er vist i figur 7.
Figur 7 Danmarks historiske og fremskrevne forbrugsbaserede udledninger.
Anm.: Fremskrivningen af det forbrugsbaserede klimaaftryk er ikke opdateret siden Global Afrapportering 2024.
Kilde: Energistyrelsen, Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2025, 2025; Energistyrelsen, Danmarks globale
klimapåvirkning - Global afrapportering 2024, 2024 og Klimarådet.
Det forbrugsbaserede klimaaftryk afhænger af, hvor stort danskernes forbrug er, hvordan det er sammensat, og hvordan
produktionsmetoderne udvikler sig både i Danmark og i udlandet. Fremskrivningen tager udgangspunkt i ét scenarie for
udviklingen i Danmark kombineret med fire forskellige scenarier for udledningerne i udlandet. De fire scenarier for
udledningerne i udlandet er:
1. Grøn kurve. Omverdens landes nuværende klimapolitik (current policy).
2. Gul kurve. Omverdens lande opnår deres indmeldte klimamål til Parisaftalen for 2030 (NDC’er).
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
Mio. ton CO₂e
Historisk forbrugsbaseret klimaaftryk
Nuværende politik
Verdens lande når deres klimamål
Fremskrivningscenarier
Verdens lande i overensstemmelse med 2⁰C
Verdens lande i overensstemmelse med 1,5⁰C
Side 11 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
3. Blå kurve. Omverdens landes grønne omstilling begrænser den globale temperaturstigning til 2 grader.
4. Rød kurve. Omverdens landes grønne omstilling begrænser den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk forventes at falde fremover. Faldet sker til trods for, at danskernes forbrug
forventes at stige frem mod 2035. Grunden er, at der i alle fire scenarier vil ske forskellige grader af grøn omstilling i
udlandet. Denne udvikling vil gøre produktionen og forbruget mindre klimabelastende. Med andre landes nuværende
politik vil faldet i klimaaftrykket være mindre, end hvis landene, vi importerer fra, opfylder deres egne klimamål
(NDC’er). Det viser forskellen mellem den stiplede grønne og den stiplede gule kurve i figuren.
Manglende reduktioner i udlandet kan nødvendiggøre forbrugsændringer i Danmark
Ifølge FN’s opgørelsesmetoder har hvert land ansvar for sine territoriale udledninger. På nuværende tidspunkt er verdens
klimapolitik ikke i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Det fremgår af FN’s miljøorganisations (UNEP)
Emissions Gap Report 2024.14 Rapporten viser, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige cirka 3,1 grader i dette
århundrede over det førindustrielle niveau med udgangspunkt i verdens nuværende klimapolitik. Hvis verdens lande
indfrier deres klimamål for 2030, vil temperaturstigningen begrænses til 2,6 grader. Det er langt over Parisaftalens
målsætning om at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2-grader, med sigte på 1,5 grader.
Hvis klimamål og -politik hos de lande, vi importerer fra, levede op til Parisaftalens temperaturmål, ville Danmarks
forbrugsbaserede aftryk blive mindre. Det viser de stiplede blå og røde kurver i figur 7. Klimaaftrykket fra omverdenens
lande skal dermed falde mere, end landenes indmeldte klimamål lægger op til, hvis Danmarks forbrugsaftryk skal være i
overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.
Sammenligningen mellem klimamålsscenariet (gul kurve) og 1,5- og 2-graderscenarierne (blå og rød kurve) viser, at selv
hvis landene når deres nuværende klimamål, er det ikke nok til, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er i
overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Det betyder, at hvis landene, hvorfra vi importerer, ikke fører en
mere ambitiøs klimapolitik end planlagt, så er der behov for danske tiltag for at sænke aftrykket, hvis det danske
forbrugsbaserede klimaaftryk skal være i overensstemmelse med Parisaftalen. Det pegede Klimarådet også på i analysen
Danmarks globale klimaindsats. Tiltag til at sænke aftrykket kan fx være et skift til mere plantebaseret mad, færre
flyrejser, grønnere offentlige indkøb og brug af mindre klimabelastende byggematerialer. Andre eksempler på tiltag er
beskrevet i boks 3. FN’s klimapanel (IPCC) vurderer, at adfærds- og forbrugsændringer potentielt kan reducere de
globale drivhusgasudledninger med 40-70 pct. frem mod 2050. Potentialet vurderes størst i højindkomstlande som
Danmark.15
Klimarådet anbefaler fortsat et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk
I analysen Danmarks globale klimaindsats anbefalede Klimarådet, at der sættes et kvantitativt pejlemærke for
reduktionen af det forbrugsbaserede klimaaftryk som supplement til de territoriale klimamål.16 Boks 3 giver et overblik
over Klimarådets anbefaling.
Formålet med et pejlemærke er at sætte en retning, man politisk kan styre efter. Begrundelsen for anbefalingen er blandt
andet, at Danmarks høje forbrugsbaserede klimaaftryk umiddelbart er svært at forene med ambitionen i klimaloven om,
at Danmark skal være et foregangsland på klimaområdet.
Et pejlemærke kan mindske risikoen for, at Danmark reducerer sine territoriale udledninger ved at øge udledningerne fra
den importerede del af vores forbrug. Formålet med et pejlemærket er også, at indsatsen rettes mod de forbrugsområder,
hvor der er særligt store udledninger i udlandet, som ikke tæller med i de danske territoriale klimamål. Disse områder er
beskrevet i boks 2.
Hvad skal pejlemærket være?
Klimarådet gav i analysen Danmarks globale klimaindsats ikke en endelig anbefaling til, hvad et pejlemærke for
forbrugsaftrykket bør være.17 Men i analysen belyste Klimarådet forskellige måder at anskue, hvordan et pejlemærke kan
sættes i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. De forskellige tilgange opsummeres i figur 8. Valg af
tilgang afhænger af etiske principper for blandt andet Danmarks historiske ansvar og er i sidste ende et politisk
Side 12 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
spørgsmål. Klimarådet har tidligere beskrevet forskellige etiske skaleringsprincipper i analysen Danmarks Klimamål fra
2022.18
Figur 8 Illustration af scenarier for forbrugsbaseret klimaaftryk i 2035 med udgangspunkt i forskellige principper.
Anm.: Figurens første fem søjler bygger på Energistyrelsens historiske opgørelse og fremskrevne scenarier for af klimaaftrykket
delt ud på antal indbyggere i Danmark ud fra befolkningstal fra Danmarks Statistik i hhv. 2023 og 2035. De sidste to søjler i
figuren bygger på UNEP’s medianestimater for tilladte udledninger i de to 1,5 og 2 graders scenarier i Emissions Gap Report
2024 fordelt ud på forventet antal indbyggere i verden i 2035 ud fra the World Banks befolkningsprognose.
Kilder: Energistyrelsen, Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2025, 2025; Energistyrelsen, Danmarks globale
klimapåvirkning - Global afrapportering, 2024; UNEP, Emissions Gap Report, 2024; Danmarks Statistik, Statistikbanken –
FOLK2, FRDK120, 2025; The World Bank, DataBank - Population estimates and projections, 2025 og Klimarådet.
Figur 8 viser klimaaftrykket pr. dansker i dag og forskellige scenarier for reduktion af klimaaftrykket i 2035. Figuren
bygger på Energistyrelsens fremskrivning vist i figur 7 og Klimarådets beregninger på baggrund af UNEP’s Emissions
Gap Report 2024. En dansker udledte i gennemsnit cirka 1o ton CO2e i 2023. Med omverdenens nuværende politik
forventes en danskers klimaaftryk at falde til cirka 8 ton CO2e i 2035. Og hvis omverdenen når deres nuværende
klimamål for 2030, vil det sænke klimaaftrykket pr. dansker til cirka 7 ton CO2e. Som beskrevet ovenfor er landenes
klimamål dog endnu ikke tilstrækkelig ambitiøse til, at verden når Parisaftalens temperaturmål. Derfor vil der formentlig
være behov for danske tiltag, hvis Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk skal være i overensstemmelse med
Parisaftalens temperaturmål i 2035. Hvor højt det danske forbrugsbaserede klimaaftryk må være i fremtiden, kan
anskues på forskellige måder, fx:
• 5-6 ton CO2e per dansker i 2035. Et muligt udgangspunkt er, hvad reduktionen ville være, hvis
klimapolitikken i omverdenen (landene, vi importerer fra) lever op til at begrænse temperaturstigningen
til 2 eller 1,5 grader. I de scenarier ville danskernes klimaaftryk falde til henholdsvis cirka 6 eller 5 ton
CO2e pr. dansker. Det svarer til en reduktion på mellem cirka 55 og 60 pct. i 2035 ift. niveauet i 1990.
• 3-4 ton CO2e per dansker i 2035. Et andet udgangspunkt er en ligelig fordeling af de tilladte globale
udledninger på alle verdens borgere. UNEP har lavet scenarier for, hvor høje de samlede, globale
udledninger må være, hvis Parisaftalens temperaturmål skal være inden for rækkevidde. Hvis man ud fra
et lighedsprincip fordeler de tilladte globale udledninger ligeligt ud på verdens borgere, må hver indbygger
i verden udlede mellem cirka 3 og 4 ton CO2e i 2035. Det svarer til en reduktion på mellem cirka 70 og 80
pct. i 2035 ift. niveauet i 1990.
Hvis det danske forbrugsbaserede klimaaftryk skal være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål, vil der
ved begge tilgange være behov for danske tiltag, hvis landene, vi importerer fra, ikke fører en tilstrækkelig ambitiøs
klimapolitik.
Side 13 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Fremskrivningen kan videreudvikles og gøres mere handlingsunderstøttende
Energistyrelsen fremskrev forbrugsaftrykket i 2023 og 2024 men har ikke opdateret fremskrivningen i dette års globale
afrapportering. Klimarådet opfordrer til, at Energistyrelsen frem mod næste år opdaterer fremskrivningen og fremover
opdaterer denne hvert år. Med henblik på forbedringer af kommende opdateringer peger Klimarådet på to
udviklingspunkter:
• Opdatér NDC-scenariet. I den seneste fremskrivning er der kun taget udgangspunkt i landenes
klimamål (NDC’er) indmeldt mellem 2015 og 2017. Flere lande har siden da hævet deres klimaambitioner.
Fx har EU hævet sit klimamål fra 40 pct. til 55 pct. reduktion i 2030, og i år skal verdens lande officielt
indmelde nye og mere ambitiøse klimamål til FN ved COP30 i Brasilien til november. Hvis man tager
højde for opfyldelse af klimamål indmeldt efter 2017, vil det forventede fremtidige forbrugsbaserede
klimaaftryk i NDC-scenariet blive mere retvisende og lavere. Opdateringen vil dog ikke ændre det
overordnede billede, der tegner sig, idet verdens klimamål ifølge UNEP’s opgørelser fortsat ikke er i
overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.19
• Tilføj handlingsunderstøttende scenarier. Fremskrivningen af det forbrugsbaserede klimaaftryk
indeholder kun ét fastholdt scenarie for Danmark og en række scenarier for udviklingen i omverdenen.
Det betyder, at man kun ser mulige udfald forbundet med ændringer i udlandet, men ikke hvordan
ændringer i Danmark kan skabe ændringer i det samlede forbrugsbaserede klimaftryk. Klimarådet
foreslår derfor, at der udarbejdes yderligere scenarier, der undersøger effekterne af mulige danske tiltag
for at reducere det forbrugsbaserede klimaaftryk. For eksempel kan der udarbejdes forskellige
fremskrivninger af danskernes forbrugsmønstre og derved kortlægge forskellige reduktionsstier gennem
ændret forbrug. Sådanne scenarier kunne fx laves ved brug af GrønREFORM-modellen, som allerede
danner grundlag for udviklingen i dansk økonomi i Energistyrelsens fremskrivning af forbrugsaftrykket.
Ændrede forbrugsmønstre i scenarierne kunne fx indeholde skift i fødevareforbrug over mod mindre
klimabelastende fødevarer, skift i transportmønstre, mindre forbrug af – eller mere cirkularitet – i
elektronik og tekstiler samt skift i byggematerialer eller mindre nybyggeri. Flere eksempler på virkemidler
er beskrevet i boks 3.
Ovenstående forslag til at videreudvikle fremskrivningen af forbrugsaftrykket kan bidrage til at ”… undersøge
konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug,” som fremgår i regeringsgrundlaget fra
2022.20
Side 14 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Boks 3 Klimarådets anbefaling om pejlemærke for klimaaftryk fra forbrug
I analysen Danmarks globale klimaindsats anbefalede Klimarådet, at der sættes kvantitative pejlemærker for
reduktionen af det forbrugsbaserede klimaaftryk som supplement til de territoriale, bindende klimamål.21
Anbefalingen opsummeres her.
• Pejlemærke for forbrugsbaseret klimaaftryk. Klimarådet anbefaler, at den langsigtede globale
klimastrategi indeholder et pejlemærke for reduktionen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk som
supplement til de territoriale klimamål. Pejlemærket kan sættes i overensstemmelse med Parisaftalens
temperaturmål. Regeringen kan sætte et nyt pejlemærke hvert femte år og ti år i forvejen for at sikre
konsistens i forhold til fastsættelsen af de territoriale mål. Det anbefales desuden, at der i et globalt
klimaprogram vises politiske tiltag for at nærme sig pejlemærket. Klimarådet anbefaler, at pejlemærket
suppleres med målbare indikatorer for udvalgte klimabelastende produktgrupper.
• Pejlemærke for klimaaftryk fra offentlige indkøb. Klimarådet anbefaler, at den langsigtede
globale klimastrategi indeholder et pejlemærke for reduktionen af klimaaftrykket fra offentlige indkøb.
Rådet anbefales desuden, at pejlemærket suppleres med målbare indikatorer.
Hvorfor pejlemærke frem for et bindende klimamål?
Klimarådet skelner mellem pejlemærker og mål på følgende måde. Et mål betyder, at der indskrives et konkret, klart
defineret mål for et område i klimaloven, og målet skal vedtages af et flertal i Folketinget. Et pejlemærke kan benyttes
på områder, hvor Danmark ikke har en ligeså høj grad af kontrol over udviklingen i udledningerne, men hvor
Danmark alligevel har gode muligheder for at påvirke og måle udledningerne, og hvor det er muligt at formulere en
kvantitativ målsætning for CO2e-reduktioner eller anden relevant målestok. Et pejlemærke er mindre bindende end et
mål og kan med fordel indskrives i den langsigtede globale strategi frem for i loven. Der er to overordnede grunde til,
at Klimarådet anbefaler, at der sættes et pejlemærke for forbrugsaftrykket i en langsigtet global strategi frem for at
sætte et bindende klimamål i klimaloven:
• Opgørelsesmetode. Klimarådet vurderer, at Energistyrelsens opgørelse er tilstrækkeligt udviklet til at
monitorere et pejlemærke, men det vil kræve videreudvikling for at opgørelsen vil kunne bruges til at
monitorere et bindende klimamål. Opgørelsen kan også suppleres med målbare indikatorer for udvalgte
klimabelastende produktgrupper, der kan bruges til at monitorere udviklingen i forbruget af disse på kort
sigt. Det kan være en god idé at supplere den overordnede opgørelse med indikatorer på grund af to
forhold, nemlig at 1) der er tidsforskydning i opgørelsen og 2) bottom-up opgørelse er mere præcis.
• Kontrol med udviklingen. Klimarådet vurderer, at Danmark ikke har tilstrækkelig kontrol med sit
klimaaftryk i udlandet til at kunne sætte et politisk bindende mål i klimaloven. Det betyder dog ikke, at der
ikke er nogen handlemuligheder fra dansk side for at reducere klimaaftrykket fra importerede varer.
Derfor anbefaler Klimarådet, at der sættes et pejlemærke i den langsigtede globale klimastrategi for at
sætte en strategisk retning og øge det politiske fokus på at reducere klimaaftrykket.
Eksempler på virkemidler til at reducere klimaaftrykket fra forbrug, som kan implementeres nationalt eller på EU-
niveau:
• Forbrugsafgifter på klimabelastende varer (fx animalske fødevarer og tekstiler). 22
• Retningslinjer og værktøjer for grønne offentlige indkøb (fx krav til leverandører og i udbud).
• Krav til klimaaftryk fra produktionen (fx er der implementeret LCA-krav i byggesektoren). 23
• Passagerafgift på flyrejser.24
• Klimavenlig mad i offentlige køkkener, der følger kostrådene.25
• Klimamærkningsordninger (fx er dette på vej for fødevarer). 26
• Statskontrolleret klimadatabase om varers klimaaftryk (fx er dette på vej for fødevarer).27
• Tiltag til at øge cirkularitet (fx Eco-design i EU, branchestandarder og reparationsordninger). 28
• EU’s klimatold (dækker indtil videre stål, cement, gødning, aluminium, elektricitet og brint). 29
Side 15 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
3.3 Forslag til forbedring af metode og formidling af opgørelse af klimaaftrykket fra forbrug
Metoden til at opgøre forbrugsaftrykket kan forbedres
Det forbrugsbaserede klimaaftryk skal som udgangspunkt opgøre udledningerne forbundet med Danmarks forbrug.
Energistyrelsens metode til at opgøre de forbrugsbaserede udledninger kan forbedres, så metoden i højere grad følger
dette princip. Det skyldes, at forbrugsaftrykket med den nuværende metode også dækker danske investeringer i fabrikker
med videre og ikke investeringer i fabrikker knyttet til forbrugsvaren. Energistyrelsens metode er uddybet i boks 1 (side
8).
Klimaaftrykket fra en sko – eller en hvilken som helst anden forbrugsgenstand – indeholder alle udledninger i dens
livscyklus, herunder en forholdsmæssig andel af udledninger ved opførelsen af skofabrikken, maskiner og andet
produktionsudstyr. De udledninger benævnes ofte capital goods emissions i opgørelser af de enkelte varers klimaaftryk. I
Energistyrelsens metode er disse udledninger udeladt fra opgørelsen. I stedet er danske investeringer i fabrikker mv.
inkluderet. Klimarådet opfordrer til, at der i afrapporteringens hovedrapport gøres opmærksom på, at disse udledninger
fra opførelse af fabrikker og produktionsudstyr ikke til fulde afspejler danskernes forbrug i Energistyrelsens opgørelse.
Dertil opfordrer Klimarådet til, at Energistyrelsen arbejder hen imod at metodevalget for investeringernes udledninger
ændres til at være knyttet til danskernes forbrug, det vil sige at capital goods emissions inkluderes i opgørelsen fremfor
danske investeringer. Det kunne fx gøres ved at anvende en dynamisk input-output-model for de udledninger, som den
kapital, som skal anvendes til at producere varer forbrugt i Danmark, giver anledning til.
Metodevalget forventes at have en mindre betydning for de samlede forbrugsbaserede udledninger. Concito opgjorde i
2023, hvad Energistyrelsens metodevalg betyder for resultatet. De kom frem til, at Energistyrelsens metode leder til et
højere klimaaftryk fra forbrug på 1,1 mio. ton CO2e i 2023. Ændringen skyldes, at Danmark eksporterer mere kapital-
intensive forbrugsvarer, end Danmark importerer. Danske investeringer er dermed i gennemsnit forbundet med et højere
klimaaftryk end investeringer knyttet til forbrugte varer.30
Udledninger fra byggeri forsvinder i formidlingen af klimaaftrykket
Kategoriseringen af forbrugsaftrykket gør det svært at henføre forbruget korrekt. Når Energistyrelsen skal formidle, hvor
udledningerne fra forbrug kommer fra, henføres udledningerne til 1) husholdningers forbrug, 2) offentlig forbrug og 3)
danske investeringer. Investeringer omfatter imidlertid både det offentliges investeringer, husholdningernes
investeringer og erhvervslivets investeringer. Det er altså ikke muligt at få et indtryk af fordelingen af det samlede
forbrug, når sidstnævnte er en blandingskategori, og der ikke foretages en fordeling af det samlede klimaaftryk, hvor
investeringer er henført til slutforbruget.
Kategoriseringens ulemper kommer tydeligst til udtryk, hvad angår byggeriets klimaaftryk. Energistyrelsen viser
husholdningernes forbrug fordelt på kategorier. Det fremgår i hovedrapporten, at transport er den største
udledningskategori for husholdninger, efterfulgt af fødevarer og energi. Men udledning fra husholdningernes byggeri
fremgår ikke under husholdningers forbrug. Sammenligner man opgørelsen med Concitos forbrugsanalyse, fremgår det,
at for Danmarks forbrug som et hele – ikke blot husholdningerne – er udledningen størst fra transport, herefter
fødevarer, boliger (herunder byggeri) og energi.31 I Concitos opgørelse er boliger (herunder byggeri) altså den
tredjestørste kategori, mens udledning fra byggeri ikke optræder i Energistyrelsens visning af husholdningernes
forbrugsudledninger.
Energistyrelsen gør i afrapporteringen opmærksom på, at byggeriets udledning i stedet er vist under investeringer. I og
med at udledningerne fra forskellige forbrugsgrupper under investeringer ikke vises i hovedrapporten, bliver dette dog
nemt overset i afrapporteringen. Husholdningernes andel af de forbrugsbaserede udledninger er ikke uinteressant, men
når de præsenteres som et hovedresultat, misser man at formidle til læseren, hvor de største udledninger fra Danmarks
forbrug er. Klimarådet opfordrer til, at alle investeringers udledning henføres til slutforbruget eller, at udledning fra
byggeri som minimum formidles som en del af husholdningernes udledninger.
Side 16 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
4 Udledninger fra afbrænding af træbiomasse
Biomasse spiller en betydelig rolle i Danmarks el- og varmeforsyning. Siden 2017 har Danmark afbrændt over 100 PJ
træbiomasse om året til el og varme. Forbruget toppede i 2021 med 131 PJ, hvoraf 89 PJ (68 pct.) blev importeret.
Klimarådet har siden analysen Biomassens betydning for grøn omstilling fra 2018 – og i flere efterfølgende analyser –
gjort opmærksom på, at det danske træbiomasseforbrug er for højt til, at det kan skaleres globalt.32 Forbruget kan
desuden påvirke biodiversitet og klima negativt.33
I Danmarks territoriale klimaregnskab medregnes klimaeffekten af at bruge dansk produceret træbiomasse, men
klimaeffekten af at bruge importeret træbiomasse medregnes ikke i Danmarks territoriale klimaregnskab eller i
forbrugsaftrykket. Derimod indeholder Global afrapportering 2025 en særskilt opgørelse af klimaeffekten af det danske
forbrug af træbiomasse.
Opgørelsen af klimaeffekten ved brug af træbiomasse er forbedret
I Global afrapportering 2025 beregnes klimabelastningen fra Danmarks forbrug af træpiller, træflis og brænde til energi
i 2023. Beregningen opgør CO2-effekten, det vil sige den ekstra mængde af CO2, som er tilført atmosfæren fra
biomasseforbruget, set i forhold til et alternativt scenarie, hvor biomassen ikke blev anvendt til energi.
CO2-effekten fra et års forbrug af træbiomasse er størst i dét år, hvor afbrændingen finder sted og falder derefter over tid.
Danmarks afbrænding af 101 PJ træpiller, træflis og brænde til el og varme i 2023 forøgede således atmosfærens CO2-
indhold med 12 mio. ton i dette år. CO2-effekten af forbruget i 2023 mindskes over tid, efterhånden som CO2 fra
biomassen alligevel ville være endt i atmosfæren. Det sker, når trærester alternativt ville rådne eller blive afbrændt som
led i skovdriften. CO2-effekten mindskes også, efterhånden som genplantet skov over tid optager udledt CO2 igen. Det
kaldes i afrapporteringen biomassens ”alternative skæbne”, som altså over tid modregnes den faktiske udledning.
CO2-effekten afhænger af de anvendte typer af biomasse herunder fx andelen af stammetræ og af rester fra skovdrift.
Effekten afhænger også af biomassens oprindelsesland, der både kan være Danmark, EU og lande udenfor EU. Det er
positivt, at Global Afrapportering 2025 er baseret på selskabernes indberetninger som led i deres opfyldelse af
bæredygtighedskrav, da disse har bidraget til et gradvist forbedret datagrundlag, siden kravene trådte i kraft i 2021.34
CO2-effekten afhænger desuden af en række antagelser. Det antages fx, at 92,5 pct. af biomassen er ægte restprodukter og
at kun 7,5 pct. er biomasse, der alternativt ville være anvendt til andre formål eller ikke fældet. Det antages desuden, at
30 pct. af hugstresterne ville blive afbrændt i det alternative scenarie. Den opgjorte klimabelastning afhænger naturligvis
af, om disse antagelser om biomassens alternative skæbne er retvisende.
Forbruget af træbiomasse til el og varme har toppet og forventes at falde
Forbruget af træbiomasse toppede i 2021, og Klimastatus og -fremskrivning 2025 forventer at forbruget falder, så det i
2030 kommer under 100 PJ og efter 2035 under 60 PJ. Figur 9 viser det historiske og forventede forbrug af træbiomasse
til el og varme fra 2015 til 2050.35
Det er positivt, at forbruget forventes at falde. Et markant fald passer fint med en øget udbygning af havvind og en
elektrificering af varmeproduktionen. Faldet er dog fortsat en fremskrivning og indeholder dermed en vis grad af
usikkerhed. Klimarådet har tidligere, blandt andet i Statusrapport 2024, anbefalet en mere retvisende
incitamentsstruktur, der afspejler klimapåvirkningen fra afbrænding af træmasse, hvilket kan bidrage til, at den
betydelige reduktion finder sted.36
Side 17 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Figur 9 Årligt dansk forbrug af træbiomasse til el og varme historisk og fremskrevet til 2050.
Anm. Træbiomassen omfatter kategorierne Træflis, Træpiller og Træ Øvrig.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Klimastatus og -Fremskrivning, 2025.
Klimarådet har tidligere foreslået én metode til at tydeliggøre effekten af afbrænding af biomasse
Klimarådet har tidligere foreslået at tydeliggøre effekten ved afbrænding af træbiomasse. I kommenteringen af Global
afrapportering 2022 foreslog Klimarådet at omregne den tidsafhængige CO2-effekt til en emissionsfaktor pr. GJ
biomasse. Det kunne potentielt skabe mulighed for at integrere effekten i opgørelsen af det forbrugsbaserede
klimaaftryk.37
Klimarådet foreslog i den forbindelse, at emissionsfaktoren kunne beregnes ud fra en tilbagediskontering af den
tidsafhængige CO2-effekt. Ved hjælp af emissionsfaktoren estimerede Klimarådet, at Danmarks forbrugsbaserede
klimaaftryk i 2020 ville være cirka 2,5 mio. tons CO2e højere, hvis man på denne måde inddrog CO2-effekten af
biomasseafbrænding til el og fjernvarme.
En anden måde til at tydeliggøre effekten er ved at se på de kumulative ekstra udledninger
En anden måde at belyse klimabelastningen fra Danmarks forbrug af træbiomasse er ved at beregne CO2-effekten af flere
års forbrug af træbiomasse i Danmark. Dette kan gøres ved at kombinere beregningen af CO2-effekten fra Global
afrapportering 2025 med det årlige historiske og fremskrevne forbrug af træbiomasse i Klimastatus og fremskrivning
2025. Dermed kan en akkumuleret CO2-effekt beregnes, der inddrager den faldende CO2-effekt af de enkelte års forbrug.
Figur 10 viser den akkumulerede CO2-effekt, som konsekvens af dansk afbrænding af træbiomasse i perioden 1990-2050.
Figuren anvender CO2-effekten fra Global afrapportering 2025 og antager, at biomassetyperne er de samme i alle år.
0
20
40
60
80
100
120
140
2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050
PJ
Historisk import
Historisk dansk produktion
Fremskrevet import
Fremskrevet dansk produktion
Side 18 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Figur 10 Akkumuleret CO2-effekt fra dansk afbrænding af træbiomasse til el og varme 1990-2050.
Anm. 1.: Figuren viser den ekstra mængde af CO2, som er tilført atmosfæren, som følge af det danske forbrug af træbiomasse fra
1990 og frem til året på x-aksen. Den ekstra mængde CO2 opgøres i forhold til et alternativt scenarie, hvor biomassen ikke
blev anvendt til energi.
Anm. 2: Opgørelsen omfatter forbruget af træflis, træpiller og brænde. Der er i alle år antaget samme inputmiks af biomassetyper fx
stammetræ og hugstrester som i 2023. For år før 2015 anvendes Danmarks Statistik opgørelse af de anvendte mængder.
For resten af årene anvendes tal fra Klimastatus og -fremskrivning 2025. Træaffald er fratrukket Træ Øvrig.
Kilde: Klimarådets egne beregninger på baggrund af Klimastatus og -Fremskrivning 2025, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Global afrapportering 2025, Energistyrelsen, og Danmarks Statistik (ENE2HO).
CO2-effekten af et enkelt års forbrug aftager som nævnt over tid. Den akkumulerede CO2-effekt stiger dog frem til 2031,
fordi der i mange år har været et stigende biomasseforbrug i Danmark. I år 2031 kan der forventes at være tilført cirka
150 mio. ton ekstra CO2 til atmosfæren sammenlignet med det alternative scenarie, hvor der ikke blev anvendt træ til
energiformål i perioden. I et alternativt scenarie ville der samtidig indgå en anden energikilde i el- og varmeforsyningen,
som både kunne have en større eller mindre klimapåvirkning end effekten fra biomasseafbrænding. Efter 2031 falder det
forventede forbrug af træbiomasse, som vist i figur 9, mens CO2-effekten af afbrændingen falder langsommere i takt med,
at CO2 fra biomassen alternativt ville være endt i atmosfæren eller optaget i ny skov.
Klimarådet anbefaler en national strategi for reduktion af biomasse i energiforsyningen
Klimarådet har siden analysen Biomassens betydning for grøn omstilling fra 2018 italesat behovet for at regulere
Danmarks forbrug af træbiomasse i energiforsyningen, herunder at forbedre balancen i incitamentsstrukturen, så brug af
træbiomasse til fjernvarme ikke fremmes mere end andre former for vedvarende energi.38 I Danmarks klimamål i 2050
anbefalede Klimarådet, at Danmark i sin opfyldelse af klimamål tager hensyn til, at biogent kulstof er en knap global
ressource, og i Statusrapport 2024 anbefalede rådet en national strategi for at mindske Danmarks forbrug af biomasse til
energi.39
Klimastatus og -fremskrivning 2025 fremskriver, at forbruget af træbiomasse vil være højere over de kommende tre
regnskabsår (2024-2026) end i 2023, hvorefter forbruget forventes at falde betydeligt.40 Den akkumulerede CO2-effekt i
figur 10 illustrerer, hvorfor denne reduktion er vigtig for at begrænse klimaeffekterne af biomasseafbrænding i den
danske el- og varmeforsyning. En national strategi kan medvirke til, at den forventede reduktion finder sted. Se boks 4
for Klimarådets tidligere anbefalinger til nogle af de centrale elementer, som en national strategi for reduktion af
biomasse i energiforsyningen kan indeholde.
0
20
40
60
80
100
120
140
160
1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050
Mio. ton CO2
(kumulativt)
Udledningerne i 2031
Udledningerne i 2023
Udledningerne i 2015
Side 19 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Boks 4 Klimarådets anbefalinger til en national strategi for reduktion af biomasse i energiforsyningen
Klimarådet anbefaler regeringen at udarbejde en national strategi for Danmarks forbrug af biomasse til energi, der
tager stilling til, hvordan Danmarks forbrug af biomasse bedst aftrappes. Klimarådet har tidligere foreslået en række
elementer som kan indgå i strategien, heriblandt følgende:
• Prioritering af den begrænsede ressource. Strategien kan indeholde en vurdering af hvilke
energitjenester, der er sværest at dække med andre former for vedvarende energi, og til hvilke energiformål
biomasse derfor bør prioriteres. Klimarådet har fx anbefalet, at biomasse ikke prioriteres til varme, når
naturgas udfases. 41
• Incitamenter bør afspejle klimapåvirkningen. Prisen på træbiomasse afspejler ikke
klimapåvirkningen ved at afbrænde den. Balancen i incitamentsstrukturen for træbiomasse kan derfor
forbedres. Det kunne fx ske ved at lægge en afgift på afbrændingen af træbiomasse.42
• Udfasning af favoriseringen af biomasse til fjernvarme. Centrale kraftvarmeværker kan i dag tjene
en ekstra profit under varmeforsyningsloven ved at beholde en del af den afgiftsbesparelse, der opnås ved at
bruge biomasse i stedet for kul som brændsel. Denne særregel for biomasse forvrider valget mellem
forskellige vedvarende energikilder til varmeforsyning til fordel for biomasse. Nettofordelsmodellen kan
derfor ændres, så de vedvarende energiformer stilles lige, og det undgås, at forsyningsselskaberne har en
særlig økonomisk fordel i at fortsætte brugen af biomasse.43
• Biomassens langsigtede rolle. Strategien kan vurdere, hvordan Danmarks fremtidige forbrug og -import
af biogene ressourcer bør udvikle sig frem mod 2050, herunder hvor råvarerne skal komme fra, og hvilke
typer biomasse, der forventes anvendt. Sigtepunktet kan være, at opfyldelsen af danske klimamål i 2050 ikke
baseres på import af biogent kulstof.44
I tråd med ovenstående opfordrer Klimarådet generelt til, at den danske regering arbejder for at sikre en ambitiøs og
tilstrækkelig klima- og miljømæssig integritet i den europæiske regulering relateret til biomasseområdet.
Side 20 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
5 Klimaaftrykket fra offentlige og private investeringer
Offentlige og private finansielle aktører har et betydeligt klimaaftryk i udlandet gennem deres investeringer. Dette
klimaftryk omtales også som finansierede udledninger. Siden den første globale afrapportering i 2021 er metoderne til at
beregne dette aftryk blevet væsentligt forbedret. Der udarbejdes i dag detaljerede opgørelser for de offentlige
investeringsfonde, og i samarbejde med Nationalbanken udarbejdes der også en opgørelse over klimaaftrykket fra private
aktører, herunder forsikring- og pensionsselskaber, investeringsfonde samt penge- og realkreditinstitutter.
5.1 Klimaaftrykket fra de offentlige investeringsfonde
De offentlige investeringsfonde har sat langsigtede klimamål
De to offentlige investeringsfonde – Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Danmarks Eksport- og
Investeringsfond (EIFO) – har et betydeligt klimaaftryk. Det fremgår af Global Afrapportering 2025.
I 2023 finansierede IFU projekter med udledninger svarende til 0,6 ton CO2e opgjort som samlede scope 1-, 2- og 3-
udledninger. For EIFO’s finansierede projekter var de samlede udledninger i 2024 på 2,1 mio. CO2e. Se boks 5 for en
forklaring af scope-udledninger.
En del af dette klimaaftryk sker som led i at reducere anden klimabelastende aktivitet. Det er fx tilfældet når nye
vindmølleparker anvender stål og cement i anlægsfasen. Disse materialer bidrager til et øget klimaaftryk i anlægsfasen,
men muliggør på længere sigt en reduktion af fossil energiproduktion, når vindmøllerne går i drift.
Det er positivt, at de offentlige investeringsfonde har sat sig langsigtede klimamål. IFU har som målsætning at opnå
nettonuludledninger fra investeringsporteføljen i 2040. EIFO har et tilsvarende mål om at nå nettonuludledninger senest
i 2045.45
Side 21 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Boks 5 Finansierede udledninger på scope 1-, 2- og 3-niveau
Virksomhedernes udledninger fordelt på scope 1-, 2- og 3-niveau
Virksomhedernes udledninger kan opgøres på forskellig vis med henblik på at belyse virksomhedernes klimapåvirkning.
Der sondres i drivhusgasprotokollen (GHG Protocol) mellem tre opgørelsesmetoder – også kaldet scopes, som er
gensidigt udelukkende for at undgå dobbelttælling.46
• Scope 1. Virksomhedens egne, direkte udledninger. Scope 1-udledninger kommer fra kilder, som
virksomhederne ejer og kontrollerer. Det kunne fx være egen energiproduktion eller køretøjer.
• Scope 2. De udledninger som foranlediges af virksomhedens køb af energi, fx gennem el, varme og
køling.
• Scope 3. De resterende udledninger i værdikæden, som virksomhedens produktion indgår i. Det
inkluderer både udledninger relateret til input som købes og indgår i produktionen (upstream), samt
udledninger relateret til output der sælges, herunder i brugsfasen (downstream).
Finansierede udledninger
Når finansielle aktører investerer i virksomheder eller projekter fx via aktier, obligationer, garantier og lån, siges de at
finansiere de pågældende virksomheders udledninger. Udledningerne sker konkret i de pågældende virksomheders
scope 1, 2 og 3. Når de finansierede udledninger opgøres, fordeles udledningerne fra de pågældende virksomheder
blandt virksomhedernes investorer proportionelt med deres relative andel af finansieringen.
Klimaaftrykket fra hvert års nye investeringer kan med fordel opgøres for de offentlige fonde
De offentlige investeringsfonde laver hvert år en opgørelse over klimaaftrykket fra alle de internationale aktiviteter, som
de finansierer fx gennem lån og garantistillelse, inklusive projekter der er påbegyndt i tidligere år. Det kaldes en
porteføljetilgang.
Resultaterne af sådan en tilgang bliver kraftigt påvirket af begivenheder, som finder sted i løbet af investeringernes
levetid. Det kan fx være, når store vindenergiprojekter overgår fra anlægsfasen (som er forbundet med mange
udledninger) til driftsfasen (som er forbundet med få udledninger). Porteføljetilgangen gør det vanskeligt at vurdere
klimaeffekten af fondenes nye investeringer, da ændringer i eksisterende projekter kan påvirke den samlede opgørelse og
dermed ”skjule” klimaeffekten af de nye investeringer.
I opgørelsen af de offentlige fondes klimaaftryk, kan det derfor være gavnligt at vurdere, om de nye projekter vil have en
mindre klimabelastning over deres levetid, sammenlignet med tidligere projekter i porteføljen. Det kan give
offentligheden et bedre indblik i, om nye investeringer er i tråd med fondenes klimamål.
Opgørelse af projekters livtidsklimaaftryk kan understøtte beslutningsgrundlaget i de offentlige fonde
En opgørelse af livstidsklimaaftrykket fra nye investeringer kan samtidig understøtte beslutningsgrundlaget i de
offentlige investeringsfonde.
De offentlige fonde investerer løbende i nye realøkonomiske projekter, som fx en vindmøllepark, der endnu ikke er
opført. Dette adskiller sig fra private finansielle aktører. De private aktører køber og sælger ofte værdipapirer i
virksomheder og anlæg, som allerede er opført. De private investorer vil ofte søge at påvirke virksomhedernes drift og
strategi efter investeringen er foretaget. Det står i modsætning til de offentlige fonde, som har størst mulighed for at øve
indflydelse på et projekts klimaaftryk på selve investeringstidspunktet – fx ved at stille krav til klimahensyn i projektets
tidlige faser.
Side 22 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Livscyklusvurderinger kan i den sammenhæng være et nyttigt redskab for de offentlige investeringsfonde. Ved at vurdere,
om de nye projekter samlet set vil have en lavere klimabelastning end tidligere projekter i porteføljen, får fondene bedre
mulighed for at sikre, at de nye investeringer understøtter fondenes klimamål.
Klimarådet foreslår derfor, at der i de offentlige investeringsfonde udvikles en supplerende metode til at opgøre det
forventede livstidsklimaaftryk for hvert års nye investeringer.
5.2 Klimaaftrykket fra private finansielle aktører
De private finansielle aktører har et betydeligt og stigende klimaaftryk
Private aktørers investeringer i udenlandske børsnoterede selskaber finansierede i 2024 udledninger på cirka 11 millioner
ton CO₂e i scope 1 og 2. Det er en stigning på 13 pct. sammenlignet med 2023.
Afrapporteringen viser yderligere, at de private finansielle aktører finansierede scope 3-udledninger for omkring 100 mio.
ton CO2e i udlandet i 2024. Til sammenligning var Danmarks territoriale udledninger i 2023 cirka 39 mio. ton CO2e ifølge
regeringens Klimastatus og -fremskrivning 2025.47 For forsikrings- og pensionsselskaberne er der sket en stigning på 20
pct. siden 2021, som var året med de hidtidig største scope 3-udledninger.
Opgørelsen af de private finansielle aktørers klimaaftryk kan med fordel udvides
Afrapporteringen viser, at de private finansielle aktører finansierer et stort klimaaftryk i udlandet gennem deres
investeringer. Det reelle aftryk kan være endnu større end i opgørelsen, da den ikke omfatter alle typer private
investeringer.
Der er fortsat ikke beregninger af klimaaftrykket fra private unoterede investeringer, fx bankudlån eller investeringer i
selskaber som ikke er børsnoterede, samt husholdningers egne investeringer.
Opgørelsen af de private investeringer kan derfor med fordel udvides til at dække flere typer af aktører og investeringer.
Det har Klimarådet også fremhævet i tidligere kommenteringer. Det kan skabe større klarhed om den finansielle sektors
fulde klimaaftryk.48
Årsagerne bag ændringer i klimaaftrykket fra de private investeringer kan opgøres mere detaljeret
De private investorers klimaaftryk ændrer sig år for år, men det er ikke tydeligt i opgørelsen, hvad der er årsag til
ændringerne.
Som tidligere nævnt i Kommentering af Global afrapportering 2023, vil det være nyttigt, hvis der bliver udviklet en
metode til at belyse årsagerne til ændringerne i klimaaftrykket fra år til år, så de bagvedliggende årsager bliver mere
tydelige.49 Dette omtales også som en dekomponering. Heriblandt om ændringerne i klimaaftrykket fx skyldes:
• ændringer i porteføljesammensætning og værdiansættelse (køb og salg),
• ændringer i virksomhedernes aktivitetsniveau (omsætning eller fysisk produktion),
• ændring i virksomhedernes udledningsintensitet (CO2e/omsætning).
Der kan blandt andet søges inspiration fra den hollandske centralbank og Den Europæiske Centralbank, som har
foretaget en lignende dekomponering af både investeringer og bankudlån.50 Større klarhed om årsagerne bag ændringer i
klimaaftrykket hos private investorer vil blandt andet kunne kvalificere den offentlige debat om, hvorvidt fx
pensionskassernes fokus på at reducere klimaaftrykket gennem såkaldt aktivt ejerskab fører til lavere udledninger i de
virksomheder, de investerer i.
Side 23 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Der skal foretages en afvejning mellem behovet for data og administrative byrder
Detaljeringsniveauet i opgørelsen af de offentlige og private finansielle aktørers klimaaftryk bør afspejle en afvejning
mellem de ekstra data, der kan give større gennemsigtighed og et bedre beslutningsgrundlag, og de ressourcer der kræves
for at indsamle og bearbejde dem.
Side 24 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
Hvem har vi talt med?
I arbejdet med Kommentering af Global afrapportering 2025 har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelser
med Energistyrelsen, Nationalbanken samt Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
Referencer
1 Energistyrelsen, Global Afrapportering 2025, 2025.
2 Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, Ny politisk aftale om grøn strøm fra havvindmøller bidrager til
et grønnere og mere sikkert Danmark, 2025.
3 Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023.
4 Energistyrelsen, Global Afrapportering 2022, 2022. Energistyrelsen, Global Afrapportering 2023, 2023.
Energistyrelsen, Global Afrapportering 2025, 2025.
5 Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023. Klimarådet, Danmarks klimamål i 2035, 2024.
6 European Scientific Advisory Board on Climate Change, Scientific advice for the determination of an EU-
wide 2040 climate target and a greenhouse gas budget for 2030–2050, 2023
7 Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023.
8 JRC, Consumption Footprint Platform, 2025,
(https://eplca.jrc.ec.europa.eu/ConsumptionFootprintPlatform.html).
9 Energistyrelsen, Metode for emnerne Klimaaftrykket fra forbrug, import og eksport i
Danmarks Globale Klimapåvirkning - Global Afrapportering – Metodenotat nr. 1, 2025.
10 Energistyrelsen, Metode for emnerne Klimaaftrykket fra forbrug, import og eksport i
Danmarks Globale Klimapåvirkning - Global Afrapportering – Metodenotat nr. 1, 2025.
11 Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023.
12 Finansministeriet, Finanslov 2025, 2025.
13 Europa-Kommissionen, Ecodesign for Sustainable Products and Energy Labelling Working Plan 2025-
2030, 2025, (eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0187).
14 UNEP, Emissions Gap Report 2024.
15 IPPC, Sixth Assesment Report (AR6), 2021.
16 Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023.
17 Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023.
18 Klimarådet, Danmarks klimamål, 2022.
19 UNEP, Emissions Gap Report, 2024
20 Regeringen, Regeringsgrundlag: Ansvar for Danmark, 2022.
21 Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023.
22 Klimarådet, Klimavenlig mad og forbrugeradfærd, 2021. Ekspertgruppen for udredning av virkemidler
for å fremme sirkulære aktiviteter, Ikke rett fram, 2025,
(https://www.regjeringen.no/contentassets/3112d52ce32943bdbd9dffafa39d10fd/no/pdfs/kld-
ikkerettfram.pdf).
23 Social- og Boligministeriet, Ny aftale stiller ambitiøse klimakrav til nyt byggeri, 2024, (
https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/ny-aftale-stiller-ambitioese-klimakrav-til-nyt-
byggeri).
24 Transportministeriet, Ny aftale sætter kursen for grøn luftfart, 2023,
(https://www.trm.dk/nyheder/2023/ny-aftale-saetter-kursen-for-groen-luftfart).
25 Klimarådet, Klimavenlig mad og forbrugeradfærd, 2021.
26 Klimamonitor, Klimamærket udskydes for anden gang, 2024,
(https://klimamonitor.dk/nyheder/art10174060/Klimam%C3%A6rket-udskydes-for-anden-gang);
Klimarådet, Klimavenlig mad og forbrugeradfærd, 2021.
27 Klimamonitor, Klimamærket udskydes for anden gang, 2024,
(https://klimamonitor.dk/nyheder/art10174060/Klimam%C3%A6rket-udskydes-for-anden-gang);
Klimarådet, Klimavenlig mad og forbrugeradfærd, 2021.
Side 25 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025
28 Europa-Kommissionen, Ecodesign for Sustainable Products and Energy Labelling Working Plan 2025-
2030, 2025, (eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0187); og
Ekspertgruppen for udredning av virkemidler for å fremme sirkulære aktiviteter, Ikke rett fram, 2025,
(https://www.regjeringen.no/contentassets/3112d52ce32943bdbd9dffafa39d10fd/no/pdfs/kld-
ikkerettfram.pdf).
29 European Commission, Carbon Border Adjustment Mechanism, 2025, (https://taxation-
customs.ec.europa.eu/carbon-border-adjustment-mechanism_en?prefLang=da).
30 Schmidt, J. og Merciai, S. for Concito, GHG emissions from Danish consumption 2016 – causal link
between concumption and GHG emissions, Technical report, 2023.
31 Concito, Danmarks globale forbrugsudledninger, 2023.
32 Klimarådet: Biomassens betydning for grøn omstilling, 2018. Klimarådet, Statusrapport 2022, 2022.
Klimarådet, Statusrapport 2025, 2025.
33 JRC, The use of woody biomass for energy production in the EU, 2020.
34 Retsinformation, Bekendtgørelse nr. 649 om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til
besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål, 2023,
(https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1419).
35 Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, Klimafremskrivning og -status 2025, 2025.
36 Klimarådet, Statusrapport 2024, 2024.
37 Klimarådet, Kommentering af global afrapportering 2022, 2022.
38 Klimarådet, Virkemiddelkataloget, Udfasning af favoriseringen af biomasse til fjernvarme,
klimaraadet.dk.
39 Klimarådet, Danmarks klimamål i 2050, 2024. Klimarådet, Statusrapport 2024, 2024.
40 Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, Klimafremskrivning og -status 2025, 2025.
41 Klimarådet, Statusrapport 2024, 2024.
42 Klimarådet, Statusrapport 2023, 2023. Klimarådet, Statusrapport 2024, 2024.
43 Klimarådet, Biomassens betydning for grøn omstilling, 2018.
44 Klimarådet, Danmarks klimamål i 2050, 2024.
45 IFU, halvdelen af IFU’s nye investeringer skal tælle som klimafinansiering, 2022. EIFO, Klimapolitik,
2023.
46 Greenhouse Gas Protocol, Technical Guidance for Calculating Scope 3 Emissions, Chapter 15
Investments, 2013.
47 Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, Klimafremskrivning og -status 2025, 2025.
48 Klimarådet, Kommentering af global afrapportering 2023, 2023.
49 Klimarådet, Kommentering af global afrapportering 2023, 2023.
50 DNB, Dynamics of the carbon footprint of financial institutions: a decomposition approach, 2023 (
https://www.dnb.nl/media/oasdsjjg/dnb-analyse-decompositie-duurzamheidsindicatoren-def2.pdf).
ECB, Investing in Europe’s green future, 2025,
(https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpops/ecb.op367~16f0cba571.en.pdf?b4586da27ae891061b5e1671a7
087c68).
Side 26 Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025 Juni 2025