Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31626

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l203/20241_l203_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2025
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om social service
    (Mulighed for opsigelse af en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner fra et længerevarende botilbud)
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af
    11. februar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 1703 af 30.
    december 2024, § 1 i lov nr. 407 af 29. april 2025 og § 13 i
    lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:
    1. § 108, stk. 3, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
    »Kommunalbestyrelsen kan, når den person, som mod-
    tager tilbud efter stk. 1, dør, inden for 6 måneder efter
    dødsfaldet og med et varsel på 3 måneder opsige den efter-
    levende ægtefælle, samlever eller registrerede partner fra
    botilbuddet. Har den efterlevende også selv behov for tilbud
    efter stk. 1, som kan imødekommes af samme tilbud eller et
    tilsvarende, som det, hvor den pågældende bor, kan kommu-
    nalbestyrelsen ikke opsige vedkommende efter bestemmel-
    sen i 3. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3. pkt.
    kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
    Stk. 2. § 108, stk. 3, 3.-5. pkt., i lov om social service som
    affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for
    en efterlevende ægtefælle, registreret partner eller samlever,
    der er indflyttet i boligen i botilbuddet inden den 1. juli
    2025. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler
    anvendelse.
    Folketinget, den 11. juni 2025
    Karsten Hønge
    / Erling Bonnesen
    Til lovforslag nr. L 203 Folketinget 2024-25
    Social- og Boligmin., j.nr. 2024-6237
    AX031626