Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2025
Tilhører sager:
Aktører:
AX31631
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l206/20241_l206_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2025 Forslag til Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker1) Kapitel 1 Formål § 1. Loven har til formål at sikre et hurtigt og smi- digt godkendelsesforløb for produktionsvirksomheders eta- blering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg på tværs af kommunale og statslige myndigheder og at tilveje- bringe attraktive arealer til industriparker forbeholdt produk- tionsvirksomheder. Stk. 2. Loven har endvidere til formål at supplere Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af netto- nulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 med senere ændringer (NZIA-forordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 med senere ændringer (CRMA-forordningen). Kapitel 2 Definitioner § 2. I denne lov forstås ved: 1) Indgangsordningen: En samlet, koordinerende myn- dighedsindgang for de virksomheder, der er omfattet af loven, til de kompetente myndigheders behandling af alle relevante tilladelser, dispensationer eller an- meldelser i forbindelse med etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg. 2) Produktionsvirksomhed: En virksomhed, der er om- fattet af krav om miljøgodkendelse eller krav om re- gelmæssige tilsyn, jf. dog stk. 2. 3) Kompetent myndighed: Det organ inden for den of- fentlige forvaltning, hvortil afgørelseskompetencen i et givent trin af et godkendelsesforløb helt eller delvis er henlagt. 4) Godkendelsesprocedure: Proces omfattet af artikel 3, nr. 19, i NZIA-forordningen. 5) Godkendelsesforløb: Proces, der omfatter alle rele- vante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser i forbindelse med etablering, udvidelse eller omdannel- se af produktionsanlæg, som opfylder betingelserne for at benytte indgangsordningen. 6) Produktionsanlæg: Bygninger, faciliteter og maskiner, der benyttes ved produktionen i en produktionsvirk- somhed. 7) Nettonulprojekt: Projekt omfattet af artikel 3, nr. 16, i NZIA-forordningen. 8) Strategisk nettonulprojekt: Projekt omfattet af artikel 3, nr. 18, i NZIA-forordningen. 9) Investeringssum: Direkte omkostninger forbundet med etablering, udvidelse eller omdannelse af en pro- duktionsvirksomhed eller et produktionsanlæg. 10) Industripark: Et geografisk sammenhængende areal, hvor der kan realiseres projekter til etablering, udvi- delse eller omdannelse af produktionsanlæg. 1) I loven er der medtaget bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, EU-Tidende, L af 28. juni 2024, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020, EU-Tidende, L af 3. maj 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelserne i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. Til lovforslag nr. L 206 Folketinget 2024-25 Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j. nr. 2024-12728 AX031631 Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren nærmere regler om afgrænsningen af produktionsvirksomheder. Kapitel 3 Indgangsordningen og kompetente myndigheders opgaver § 3. Indgangsordningen etableres som en del af Erhvervs- styrelsen. Stk. 2. Indgangsordningen har til opgave at sikre hurtige og smidige godkendelsesforløb for virksomheder, der ønsker at etablere, udvide eller omdanne et produktionsanlæg, som opfylder betingelserne i §§ 8 eller 10. Stk. 3. Indgangsordningen har endvidere til opgave at in- formere og formidle vejledning om ansøgning om tilladelse til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsan- læg. § 4. Indgangsordningen kan til varetagelsen af sine opga- ver udveksle oplysninger med de kompetente myndigheder. Stk. 2. Indgangsordningen kan på ansøgervirksomhedens vegne pålægge de kompetente myndigheder at udlevere oplysninger af betydning for godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet. § 5. Indgangsordningen kan i forbindelse med varetagel- sen af sine opgaver fastsætte frister for de kompetente myn- digheders sagsbehandlingstid og besvarelse af spørgsmål. Stk. 2. Indgangsordningen kan fastsætte frister for ansøg- ervirksomhedens besvarelse af spørgsmål og indsendelse af supplerende oplysninger i forbindelse med de kompetente myndigheders sagsbehandling. Stk. 3. Indgangsordningen kan forelægge de kompetente myndigheder virksomheders ansøgninger om anerkendelse som strategisk nettonulprojekt. Indgangsordningen kan i den forbindelse pålægge de kompetente myndigheder at afgive udtalelse herom inden for en frist. Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om processen for udpegning af projekter som strategiske netto- nulprojekter. § 6. De kompetente myndigheder orienterer uden ugrun- det ophold indgangsordningen om alle væsentlige sagsbe- handlingsskridt og ekspeditioner i godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet. Stk. 2. De kompetente myndigheder udleverer efter an- modning fra indgangsordningen oplysninger til indgangs- ordningen inden for en frist, som indgangsordningen har fastsat. Kapitel 4 Overtagelse af beføjelser m.v. § 7. Erhvervsministeren, miljøministeren og ministeren for grøn trepart kan bemyndige en myndighed under hvert af de pågældende ministerier til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt den pågældende minister. Stk. 2. Miljøministeren kan for virksomheder omfattet af denne lov, som benytter indgangsordningen efter §§ 8 eller 10, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser vedrørende miljøgodkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og pro- grammer og af konkrete projekter (VVM). Stk. 3. Ministeren for grøn trepart kan for virksomheder omfattet af denne lov, som benytter indgangsordningen efter §§ 8 eller 10, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbe- styrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Kapitel 5 Godkendelsesprocedure for nettonulprojekter § 8. Virksomheder omfattet af reglerne i NZIA-forordnin- gen kan benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilla- delse vedrørende etablering, udvidelse eller omdannelse af anlæg til nettonulprojekter. Stk. 2. Virksomheder omfattet af reglerne i CRMA-for- ordningen kan benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse til projekter, der vedrører udvinding, forarbejd- ning eller genanvendelse af kritiske råstoffer. Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om henven- delse til indgangsordningen, herunder krav om digital kom- munikation. § 9. Ansøgervirksomheder, der opfylder betingelserne i § 8, tildeles en kontaktperson hos indgangsordningen. Ind- gangsordningen er ansvarlig for at bistå ansøgervirksomhe- den gennem godkendelsesproceduren, herunder ved at udar- bejde en procesplan for virksomhedens samlede godkendel- sesprocedure. Stk. 2. Indgangsordningen kan afvise ansøgninger fra virksomheder, som ikke opfylder betingelserne, jf. § 8. Kapitel 6 Godkendelsesforløb for produktionsvirksomheder § 10. Produktionsvirksomheder kan benytte indgangsord- ningen ved ansøgning om tilladelse, dispensation eller an- meldelse vedrørende etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg til både statslige og kommunale kom- petente myndigheder, hvis 1) produktionsanlægget skal etableres, udvides eller om- dannes i en industripark udpeget efter denne lov, 2) etableringen, udvidelsen eller omdannelsen af produk- tionsanlægget kræver anmeldelse til eller dispensation eller tilladelse fra både statslige og kommunale myn- digheder eller 3) den projekterede investeringssum til etableringen, ud- videlsen eller omdannelsen af produktionsanlægget ud- gør mindst 100 mio. kr. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om yderligere krav for at benytte indgangsordningen og om henvendelse til indgangsordningen, herunder krav om digi- tal kommunikation. 2 § 11. Ansøgervirksomheder, der opfylder kriterierne i § 10, tildeles en kontaktperson hos indgangsordningen. Ind- gangsordningen er ansvarlig for at bistå ansøgervirksomhe- den gennem godkendelsesforløbet, herunder ved at udarbej- de en procesplan for virksomhedens samlede godkendelses- forløb. Stk. 2. Indgangsordningen kan afvise ansøgninger fra virksomheder, som ikke opfylder betingelserne, jf. § 10. § 12. Et godkendelsesforløb må ikke overskride 18 måne- der, fra sagen er fuldt oplyst, til alle afgørelser er truffet, jf. dog stk. 2-7. Stk. 2. For simple godkendelsesforløb, jf. stk. 8, kan ind- gangsordningen fastsætte en frist på 12 måneder. Stk. 3. Kræves en miljøkonsekvensvurdering i henhold til § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), medtages de trin i vurderingen, der er omhandlet i § 20, stk. 1, i den nævnte lov, ikke i godkendelsesforløbets varighed. Stk. 4. Viser høringen i henhold til § 35, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro- jekter (VVM), at der er behov for at supplere miljøkonse- kvensvurderingsrapporten med yderligere oplysninger, kan indgangsordningen give ansøgervirksomheden mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger. I så fald meddeler indgangsordningen ansøgervirksomheden den dato, hvor de yderligere oplysninger skal foreligge, hvilket tidligst kan være 30 dage fra datoen for meddelelsen. Perioden mellem fristen for tilvejebringelsen af yderligere oplysninger og forelæggelsen af disse oplysninger medregnes ikke i god- kendelsesforløbets varighed. Stk. 5. Kræver godkendelse af ansøgningen supplerende kommunal planlægning for områdets anvendelse, medtages de trin, der følger af lov om planlægning, ikke i godkendel- sesforløbets varighed. Stk. 6. Kræver godkendelse af ansøgningen supplerende nettilslutning, medtages de trin, der følger af lov om plan- lægning, ikke i godkendelsesforløbets varighed. Stk. 7. Hvis en ansøgervirksomhed ikke besvarer ind- gangsordningens spørgsmål eller indsender supplerende op- lysninger inden for den frist, der er fastsat i medfør af § 5, stk. 2, kan godkendelsesforløbets varighed forlænges sva- rende til fristoverskridelsen. Stk. 8. Erhvervsministeren fastsætter regler om kriterier for simple godkendelsesforløb. Kapitel 7 Udpegning af industriparker § 13. Erhvervsministeren kan efter forhandling med mini- steren for byer og landdistrikter og efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse udpege geografisk sammenhængende arealer til etablering af industriparker, hvis 1) der er et kommunalt ønske om, herunder et kommunalt engagement i, at understøtte udviklingen af de foreslåe- de arealer, 2) der er en betydelig erhvervsinteresse, 3) der er den nødvendige erhvervsmæssige infrastruktur, herunder elnet, vand og varme- og gasnet, eller der planlægges herfor, 4) der er den nødvendige transportinfrastruktur eller der planlægges herfor og 5) der i nærheden er arbejdskraft, uddannelsesinstitutio- ner, internationale skoler og erhvervsklynger. Stk. 2. Der kan ikke ske udpegning efter stk. 1, hvis arealet er 1) beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, 2) fredet efter kapitel 6 i lov om naturbeskyttelse og lever op til kriterierne for beskyttet natur, 3) omfattet af reglerne om naturnationalparker i lov om naturbeskyttelse eller 4) udpeget som et Natura 2000-område efter lov om mil- jømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 3. Erhvervsministeren kan ved udpegning efter stk. 1 lægge særlig vægt på arealets geografiske sammenhæng med arealer udpeget som energipark efter § 3 i lov om statsligt udpegede energiparker. Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter fastsætte regler om kommunalbestyrelsens ansøgning, offentliggørelse af kom- munalbestyrelsens ansøgning, evaluering og udpegning af arealer omfattet af stk. 1. Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at et areal skal ophøre med at være udpeget som industripark. § 14. Erhvervsministeren kan ved digital annoncering ind- kalde ansøgninger fra kommunalbestyrelser til arealer, der kan udpeges som industripark, jf. § 13, stk. 1. Stk. 2. Ansøgninger efter stk. 1 skal indeholde en klar geografisk afgrænsning af det foreslåede areal og tilkende- givelse af, at kommunalbestyrelsen vil tilvejebringe det nød- vendige plangrundlag, med henblik på at arealet kan anven- des til produktionsvirksomheder. Stk. 3. Før udpegning af et areal som industripark i med- før af § 13, stk. 1, skal et forslag om udpegning offentliggø- res digitalt. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af ansøgninger efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af ansøgninger, om krav til ansøgningers indhold og form og om, at ansøgninger skal indsendes digi- talt. Kapitel 8 Kommunalt samarbejde § 15. I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser efter §§ 8 og 10 kan en kommunalbestyrelse efter aftale med en anden kommunalbestyrelse bemyndige denne til på sine vegne at varetage myndighedsopgaver og hertil knyttede opgaver efter følgende bestemmelser og regler ud- stedt i medfør af: 1) § 16, stk. 1 og 9, § 16 A, § 16 C, stk. 1-3, og § 22, stk. 1 og 5, i byggeloven. 2) §§ 16-19, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttel- se. 3 3) § 19, § 28, stk. 1 og 3, og § 33, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse. 4) § 21, stk. 1, og § 25, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 5) §§ 34-37 i beredskabsloven. Stk. 2. Dette kapitel finder ligeledes anvendelse for afgø- relser efter stk. 1, nr. 5, som træffes af samordnede rednings- beredskaber, som kommunalbestyrelser har henlagt myndig- hedsopgaver til i henhold til beredskabslovens § 10. Stk. 3. Beslutningen om at indgå eller opsige en aftale om bemyndigelse efter stk. 1 træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Dette gælder for både den kommunalbestyrelse, som ønsker at delegere, og den bemyndigede kommunalbe- styrelse. Stk. 4. Den delegerende kommunalbestyrelse skal offent- liggøre oplysninger om indgåelse og opsigelse af en aftale om bemyndigelse efter stk. 1. § 16. Hvor en beslutning, der er omfattet af en bemyndi- gelse efter § 15, stk. 1, efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, skal beslutningen træffes af den delegerende kommunalbestyrelse i et møde. Stk. 2. Klage over afgørelser, der er truffet efter en be- myndigelse efter § 15, stk. 1, kan ikke indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse. § 17. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget efter § 15, stk. 1, kan til brug for sin varetagelse af en opgave omfattet af bemyndigelsen afkræve den delegerende kom- munalbestyrelse enhver oplysning, der er nødvendig for va- retagelsen af opgaven. Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der har delegeret en opga- ve efter § 15, stk. 1, kan afkræve den bemyndigede kommu- nalbestyrelse enhver oplysning, der er nødvendig til brug for den delegerende kommunalbestyrelses varetagelse af en opgave, når oplysningen er tilgået den bemyndigede kom- munalbestyrelse som følge af bemyndigelsen. Stk. 3. Den bemyndigede og den delegerende kommunal- bestyrelse kan i sager, som behandles efter en bemyndigelse efter § 15, stk. 1, udveksle almindelige oplysninger efter stk. 1 og 2 om ansøgerens rent private forhold uden ansøgerens samtykke. Stk. 4. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget efter 15, stk. 1, kan til brug for sin varetagelse af en opgave omfattet af bemyndigelsen indhente de samme oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kom- munalbestyrelse, hvis denne havde varetaget opgaven. Kapitel 9 Ikrafttræden § 18. Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for godkendelsesfor- løb og godkendelsesprocedurer, som er iværksat før den 30. december 2024. For sådanne godkendelsesforløb og godkendelsesprocedurer finder de hidtil gældende regler an- vendelse. Kapitel 10 Ændringer i anden lovgivning Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet § 19. I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foreta- ges følgende ændringer: 1. I fodnoten til lovens titel indsættes som 2.-4. pkt.: »I loven er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Par- lamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. ju- ni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af netto- nulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, EU-Tidende, L af 28. juni 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er såle- des udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.« 2. Efter § 34 b indsættes: »§ 34 c. Rettighedshavere med en tilladelse efter § 5 til indvinding af kulbrinter skal for alle anlæg, der har fået godkendt en indvindingsplan efter § 10 om at overgå til en afviklingsfase, offentliggøre økonomiske vurderinger af omkostningerne ved at muliggøre CO2-injektion, herunder data om, hvorvidt lokaliteten er egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO2-injektion og -lagring, og hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfrastruktur og -for- mer, der egner sig til at transportere CO2 sikkert frem til lokaliteten, såfremt sådanne oplysninger findes. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for rettighedshavere, der har ansøgt om en efterforskningstilladelse til lagring af CO2 efter kapitel 6.« Kapitel 11 Territorialbestemmelse § 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Folketinget, den 11. juni 2025 Karsten Hønge / Erling Bonnesen 4