Fremsat den [11. juni 2025] af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31671

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b181/20241_b181_som_fremsat.pdf

    Fremsat den [11. juni 2025] af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD),
    Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL),
    Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA),
    Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om opdateret førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og private
    dagtilbud, skoler og fritidsordninger og hertil adgang til hjælpemidler såsom
    LifeVac (borgerforslag)
    Det skal være et lovkrav, at alle ansatte i kommunale og private dagtilbud, skoler og fritidsordninger skal have et første-
    hjælpskursus målrettet mod babyer/børn med løbende opdatering af kurset. Lovkravet skal ligeledes omhandle en pligt for
    kommunerne til at stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed såsom LifeVac el.lign.
    Beslutningsforslag nr. B 181 Folketinget 2024-25
    AX031671
    Bemærkninger til forslaget
    De fleste ulykker i dagtilbud, skoler og fritidsordninger,
    hvor børn og babyer kommer til skade, er heldigvis min-
    dre alvorlige, men der forekommer også ulykker, som kan
    have større helbredsmæssige konsekvenser for barnet og i
    yderste konsekvens dødelig udgang. Her er det fuldstændig
    afgørende, at de ansatte har den nødvendige viden og de
    nødvendige hjælpemidler til at handle korrekt og hurtigt.
    Det er i dag ikke reguleret i dagtilbudsloven, om ansatte
    i dagpleje samt vuggestue og børnehave skal have et første-
    hjælpskursus. Det er således op til den enkelte kommune
    selv at vurdere, om de ansatte har tilstrækkelige kompeten-
    cer i forhold til, om børnenes ophold i f.eks. daginstitutionen
    er pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Formålet med forslaget er at sikre, at personer, der arbej-
    der med børn og babyer, har den nødvendige faglighed og
    de nødvendige hjælpemidler, så de kan bevare overblikket
    og er rustet til at hjælpe, når der sker ulykker, hvor børn
    er involveret. Det vil sige, at barnet får den korrekte hjælp
    hurtigst muligt, så der ikke spildes vigtige minutter, der kan
    være fuldstændig afgørende for barnets helbred.
    Stillerne af borgerforslaget vurderer, at gennemførelsen
    af forslaget giver en større tryghed for de personer med
    ansvaret for børnene, for forældrene og for barnet selv, da
    der vil være flere, som vil være rustet til at kunne hjælpe i
    tilfælde af ulykker.
    Om fremsættelsen i Folketinget
    Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
    et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
    det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
    at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
    Folketinget.
    Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Sissel Hornshøj
    Graversen, Aalborg, som hovedstiller med Ingrid Margrethe
    Hornshøj Jensen, København, Jonas Hornshøj Graversen,
    Mariagerfjord, og Mette Kristiina Hornshøj Graversen, Ma-
    riagerfjord, som medstillere.
    Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
    vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
    påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
    gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
    melse med intentionerne bag ordningen.
    Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
    forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA),
    Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt
    (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om opdateret
    førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og
    private dagtilbud, skoler og fritidsordninger og hertil
    adgang til hjælpemidler såsom LifeVac (borgerforslag).
    (Beslutningsforslag nr. B 181)
    Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
    satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
    gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
    som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er ale-
    ne udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier,
    som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde
    en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive be-
    handlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne
    bag ordningen. Fremsættelsen kan således ikke tages som
    udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forsla-
    gets indhold.
    3