Orientering om aftale om national handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker, fra indenrigs- og sundhedsministeren

National
handlingsplan
for antimikrobiel
resistens
hos mennesker
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 310
Sundhedsudvalget 2024-25
Henvendelse om publikationen
kan ske til:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 72 26 90 00
ISBN 978-87-7601-444-5 (web)
ISBN 978-87-7601-445-2 (tryk)
Design BGRAPHIC
Fotos iStock
		 Sundhedsstyrelsen s. 13 og 17
Tryk OnPrint
Publikationen kan hentes på
Indenrigs- og Sundhedsministeriets
hjemmeside: www.ism.dk
Forord.............................................................................................................................. 3
Peters, Malenes og Thorvalds fortællinger..................................................... 7
Truslen fra antimikrobiel resistens..................................................................... 8
Antimikrobiel resistens i et One Health-perspektiv.................................... 9
Indsatsområde 1: Resistensbekæmpelse....................................................... 14
Indsatsområde 2: Forsyningssikkerhed........................................................... 18
Indsatsområde 3: Infektionsforebyggelse...................................................... 20
Indsatsområde 4: Internationalt engagement............................................. 22
Tværgående tiltag.................................................................................................... 24
Økonomi i National handlingsplan for antimikrobiel
resistens hos mennesker........................................................................................ 25
Appendiks:
Oversigt over mål og indikatorer i National handlingsplan
for antimikrobiel resistens hos mennesker.................................................... 26
Indhold
Antimikrobielle lægemidler, og særligt
antibiotika, redder liv hver dag. De redder
liv ved at behandle en almindelig lunge­
betændelse, der for under 100 år siden havde
været en dødsdom for mange. De redder liv
ved at beskytte vores samfunds mest sårbare
borgere, hvis immunforsvar ikke selv kan stå
imod. De redder liv ved at gøre os i stand til
at foretage komplicerede indgreb som f.eks.
organtransplantation.
Men vi kan ikke tage for givet, at fremtiden
også ser sådan ud. Mikroorganismer indgår i
et konstant kapløb mod lægevidenskaben ved
at udvikle forsvarsmekanismer, der gør dem
modstandsdygtige over for antimikrobielle
lægemidler. Dette kaldes antimikrobiel
resistens eller blot AMR. Hver gang vi bruger
et antimikrobielt lægemiddel, puster vi til
risikoen for at udvikle resistens. Vi er derfor
nødt til at bruge dem med særlig omtanke.
Konsekvenserne, hvis vi ikke gør det, kan blive
uoverskuelige. I en verden uden effektive
antimikrobielle lægemidler vil lægen være
ude af stand til at behandle patienter for
almindeligt forekommende infektioner.
Slidgigtpatienten vil ikke kunne modtage
en hofteprotese uden at sætte sig selv i
fare. Kronikeren vil ikke kunne kramme sine
børnebørn uden frygt for at pådrage sig
en potentielt livsfarlig infektion. Almindelige
infektioner, som en lungebetændelse, kan
udvikle sig til mere alvorlige forløb, hvis ikke
der findes antibiotika, der virker.
Heldigvis foregår der allerede i dag et
utrætteligt arbejde for at undgå udviklingen
af resistens, selvom mange af os ikke ser det
i vores dagligdag. Det er egen læge, der gør
sig umage med kun at udskrive antibiotika, når
det nødvendigt. Mikrobiologen, der analyserer
prøver og holder sine hospitalskollegaer
skarpe på den seneste faglige viden. SOSU-­
assistenten på plejehjemmet, der beskytter
borgerne mod infektioner ved at være ekstra
omhyggelig med hygiejnen.
Den store hverdagsindsats er blevet under­
støttet af National handlingsplan for antibiotika
til mennesker fra 2017, der opstillede tre
ambitiøse mål for reduktion af antibiotika­
forbruget i Danmark. Handlingsplanen har
været en vigtig rettesnor i kampen mod
antibiotikaresistens og har medvirket til,
at Danmark i dag står et godt sted, når vi
sammenligner os med mange andre lande
i verden.
Men vores arbejde er langt fra færdigt. Vi
kæmper mod en global udvikling. Resistens
bliver mere og mere udbredt på globalt plan.
Flere steder i verden er almindelige infektioner
igen blevet livstruende. Ifølge estimater fra
Verdenssundhedsorganisationen, WHO,
kan AMR på verdensplan være årsag til
flere dødsfald end kræft i 2050.
Forord
4 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Danmark er ikke immun over for denne
udvikling. Det er derfor vigtigt, at vi handler
rettidigt og bruger alle de værktøjer, vi har
tilgængelige. Jeg er derfor glad for, at
­
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) har indgået en aftale med
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og
Dansk Folkeparti om National handlingsplan
for antimikrobiel resistens hos mennesker.
Den styrker og udvider indsatsen mod anti­
mikrobiel resistens med 21 initiativer fordelt
på fire indsatsområder og en række tvær­
gående tiltag. De fire indsatsområder er:
1. Resistensbekæmpelse
2. Forsyningssikkerhed
3. Infektionsforebyggelse
4. Internationalt engagement
Handlingsplanen er rettet mod antimikrobiel
resistens hos mennesker og adresserer
sundhedsvæsenet. Men kampen mod AMR
foregår i gensidig afhængighed mellem
mennesker, dyr, fødevarer og miljøet.
­
Regeringen og aftalepartierne er enige om,
at udfordringen fra AMR skal ses i et One
Health-perspektiv, hvor vi samtænker sundhed
på tværs af sektorerne. Regeringen har
derfor taget initiativ til at udarbejde en ny
One Health-strategi for antimikrobiel resistens.
Handlingsplanens initiativer er fuldt
­
finansierede i perioden 2025-2028.
Vi skal bevare den politiske opmærksomhed
på AMR ved at indtænke AMR og konse­
kvenserne af AMR i andre fremtidige planer
på sundhedsområdet.
Jeg ser frem til at følge implementeringen af
handlingsplanen sammen med aftalepartierne
og håber den, foruden de konkrete initiativer,
giver inspiration til et fortsat engagement i
sektoren og ud over Danmarks grænser.
Sophie Løhde,
indenrigs- og
sundhedsminister
5
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Baggrund om antimikrobielle lægemidler
og antimikrobiel resistens (AMR)
Hvad er antimikrobielle lægemidler?
• Antimikrobielle lægemidler dræber eller hæmmer
væksten af mikroorganismer og er vigtige, da
de gør os i stand til at behandle infektioner.
• Antimikrobielle lægemidler dækker over flere
forskellige typer af lægemidler. Den mest
velkendte type er antibiotika, der anvendes
mod bakterieinfektioner.
• Men der findes også lægemidler mod svampe
(antimykotika/svampemidler), parasitter
(antiparasitære lægemidler) og vira (antivirale
lægemidler).
• Nogle er effektive over for få specifikke mikro­
organismer og kaldes derfor smal­
spektrede.
Andre er effektive over for mange mikro­
organismer og kaldes derfor bred­
spektrede.
• Brug af bredspektrede antimikrobielle lægemidler
medfører en højere risiko for resistensudvikling
end brug af smalspektrede, da de skaber et
mere intensivt selektionspres og dermed gør det
mere sandsynligt, at resistente mikroorganismer
overlever.
• Det anbefales generelt at anvende et smal­
spektret antimikrobielt lægemiddel frem for et
bredspektret, hvis begge er lige virksomme.
• Men det kan nogle gange være nødvendigt at
anvende bredspektrede antimikrobielle læge-
midler, hvis eksempelvis en patient er alvorligt
syg, og behandling må påbegyndes, før en
specifik sygdomsfremkaldende mikroorganisme
kan påvises.
Hvad er antimikrobiel resistens (AMR)?
• Antimikrobielle lægemidler dræber eller hæmmer
væksten af mikroorganismer og er vigtige, da de
gør os i stand til at behandle infektioner.
• Mikroorganismer kan gennem tilfældige
­
mutationer udvikle forsvarsmekanismer, der
gør antimikro­
bielle lægemidler mindre eller
helt uvirksomme. Dette betegnes som anti­
mikrobiel resistens (AMR).
• En mikroorganisme, der har udviklet sådanne
forsvarsmekanismer, betegnes som en resistent
mikroorganisme.
• Brugen af antimikrobielle lægemidler skaber
et selektionspres, der favoriserer de mikro­
organismer, der allerede har udviklet anti­
mikro­
biel resistens.
• Det betyder, at disse mikroorganismer med større
sandsynlighed overlever og formerer sig, hvilket
øger den samlede forekomst af ­
resistente
mikroorganismer.
• Al brug af antimikrobielle lægemidler medfører en
risiko for udvikling af resistens. Derfor er det vigtigt
kun at behandle med antimikrobielle lægemidler,
når det er nødvendigt.
• Antibiotikaresistens er den mest presserende
AMR-udfordring, men resistente svampe,
parasitter og vira udgør i stigende grad et
problem.
• Infektioner med resistente mikroorganismer er
ofte mere komplicerede og sværere at behandle
end andre ikke-resistente mikro­
organismer.
Det øger derfor risikoen for alvorlig sygdom og
dødelighed.
• Det kan være nødvendigt at anvende alternative
antimikrobielle lægemidler, der medfører mere
alvorlige bivirkninger end de lægemidler, der
normalt anvendes.
• Infektioner forårsaget af resistente mikro­
organismer stiller store krav til smitte­
fore­
byggende tiltag, der skal forhindre videresmitte,
og trækker derfor væsentlige ressourcer i
sundhedsvæsenet.
• I nogle sjældne tilfælde er visse mikro­
organismer
resistente over for så mange antimikrobielle
lægemidler, at der ikke eksisterer nogen
­behandlingsmuligheder.
6 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Peters, Malenes og
Thorvalds fortællinger
Peter på 67 år fik i 2015 foretaget en hjerteklap-operation og blev efterfølgende
genopereret, da der opstod en blødning efter det oprindelige indgreb. Han blev
hjemsendt tre dage efter operationen, men fik et par dage senere en infektion
i kroppen, som krævede genindlæggelse. Her var han indlagt i en uge, før det
ved hjælp af forskellige antibiotika lykkedes lægerne at få has på infektionen.
Operationen har, med Peters egne ord, formentlig reddet hans liv, men da
indgrebet medfører en vis risiko for infektioner, havde det været meget risikabelt
at foretage uden mulighed for at give antibiotika.
Malene på 46 år er nyretransplanteret og i immundæmpende behandling, og
derfor er hun særligt udsat for at få infektioner. Hun fik i 2024 en urinvejsinfektion
med en resistent bakterie. Det betød, at behandlingen med antibiotika var mere
kompliceret og tog længere tid end normalt. Det resulterede i, at hendes i forvejen
dalende nyrefunktion tog fart, og hun mistede sin nyrefunktion og måtte i dialyse-
behandling. Behandlingen lykkedes i sidste ende, men fik store konsekvenser for
Malenes helbred og livskvalitet. Nyretransplanterede er særligt sårbare overfor
resistente bakterier og er afhængige af hurtig og effektiv behandling med anti­
biotika ved infektioner.
Thorvald på 69 år har levet med den kroniske lungesygdom KOL i mere end 15 år
nu. Det betyder, at han er i særlig risiko for lungeinfektioner som lungebetændelse
eller lungehindebetændelse. Før covid-19-pandemien havde Thorvald typisk
lungebetændelse seks til otte gange om året. Nu er der blevet længere mellem
infektionerne, men de er blevet mere alvorlige. Den seneste lungebetændelse
tog fem uger at slå ned. Thorvald er derfor, som andre patienter med KOL, dybt
afhængig af at have adgang til effektiv behandling med antibiotika.
Kilde:	
Peters fortælling er indhentet fra Hjerteforeningen, Malenes fortælling er indhentet
fra Nyreforeningen og Thorvalds fortælling er indhentet fra Lungeforeningen
7
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Truslen fra
antimikrobiel resistens
Antimikrobielle lægemidler er vigtige og ofte
livreddende lægemidler, der anvendes til at
behandle infektioner forårsaget af mikroorganismer,
såsom bakterier, svampe eller parasitter. For­­
tællinger som Peters og Thorvalds understreger,
at antimikrobielle lægemidler er fundamentet
for vores moderne sundhedsvæsen og dermed
for vores alles sundhed. Den mest velkendte type
af antimikrobielle lægemidler er antibiotika, der
anvendes til at behandle infektioner med bakterier.
Brugen af antimikrobielle lægemidler er ikke uden
konsekvenser. Mikroorganismer, der udsættes for
antimikrobielle lægemidler, kan over tid udvikle
forsvarsmekanismer, der gør dem i stand at modstå
disse lægemidler. Antimikrobiel resistens opstår,
når mikroorganismer bliver modstandsdygtige over
for de lægemidler, der bruges til at bekæmpe dem.
Al brug af antimikrobielle lægemidler medfører risiko
for udvikling af resistens.
Udbredt resistens vil betyde, at almindelige infektioner
som urinvejs-, hud- eller lungeinfektioner vil være
vanskelige eller i sidste ende umulige at behandle.
De vil derfor kunne medføre alvorlig sygdom og i
værste fald dødsfald. Malenes fortælling illustrerer
med al tydelighed de store menneskelige konse­
kvenser, resistens har. Resistens gør det også vanske­
ligere at anvende moderne behandlingsformer, der
svækker immunforsvaret, som blandt andet kræft­
behandling eller organtransplantation. AMR vil
­
sam­
tidigt gøre det mere risikofyldt at gennemføre
almindelige opera­
tioner, som eksempelvis hofte­
operationer, da det er vanskeligere at behandle
­
infektioner efter operationen.
AMR er på globalt plan derfor også udpeget som en
af de største trusler mod folkesundheden af blandt
andre Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det
anslås, at hver femte bakterielle infektion i EU/
EØS-landene aktuelt er forårsaget af resistente
bakterier, og at flere end 35.000 mennesker i Europa
dør årligt som konsekvens af infektioner med
resistente bakterier. På verdensplan anslås AMR at
have været årsag til over 1,27 mio. dødsfald i 2019.
Det er estimeret, at AMR potentielt kan forårsage op
mod 10 mio. dødsfald i 2050, hvis ikke der iværksættes
indsatser for at imødegå udviklingen.
Udbredt resistens har også konsekvenser for sam-
fundsøkonomien. Resistens medfører direkte udgifter
i sundhedsvæsenet til dyrere behandlinger, længere
indlæggelsestider og udgifter til særlige smitte­
forebyggende tiltag. AMR har også afledte ­
økonomiske
konsekvenser for samfundet i form af blandt andet
øget sygefravær som følge af længere sygdoms­
forløb.
Det er estimeret, at op til 10 pct. af sundhedsudgifter
relateret til smitsomme sygdomme fremadrettet
vil blive brugt på at behandle AMR-relaterede
kompli­
kationer i OECD- og EU-landene. Center
for Global Development estimerer, at de direkte
sundheds­
omkostninger til AMR globalt er over
470 mia. kr. årligt på nuværende tidspunkt, og at
dette risikerer at stige til over 1.151 mia. kr. årligt i 2050.
Ifølge OECD’s beregninger medfører AMR i dag årlige
omkostninger på 400 mio. kr. i direkte sundheds­
omkostninger i Danmark.
8 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Antimikrobiel resistens
i et One Health-perspektiv
Antimikrobiel resistens er ikke kun en udfordring for
mennesker. Resistens forekommer også i mikro­
organismer i dyr, planter og miljøet, der kan sprede
sig til mennesker. Forekomsten af resistens hos
mikroorganismer i mennesker påvirkes af de dyr,
vi omgås, de fødevarer, vi spiser, og det miljø, vi
opholder os i.
En indsats mod antimikrobiel resistens hos mennesker
kan derfor ikke stå alene. Det kræver samarbejde
på tværs af human-, veterinær-, fødevare- og
miljøsektorerne i en One Health-tilgang, der forener
menneskers, dyrs og miljøets sundhed.
Der foregår i dag et stort arbejde i og mellem
sek­
torerne for at bekæmpe AMR. Der er i Danmark
tradition for et overordnet strategisk One Health
AMR-samarbejde, hvor konkrete handlingsplaner
udmøntes sektorvist. Indeværende handlingsplan
skal derfor ses i sammenhæng med National
handlingsplan mod antimikrobiel resistens hos
dyr og i føde­
varer 2024–2027 udgivet af Fødevare­
styrelsen i 2024. Denne handlingsplan udpeger
fire overordnede indsatsområder på veterinær- og
fødevareområdet. Hvert indsatsområde indeholder
målsætninger, der er understøttet af konkrete tiltag
og aktiviteter.
Danmark har siden 1995 haft en integreret tvær­
sektoriel overvågning af forbruget af antimikrobielle
lægemidler og forekomsten af resistente bakterier i
dyr, fødevarer og mennesker i DANMAP-samarbejdet
mellem Statens Serum Institut og DTU Fødevare­
instituttet. DANMAP udgiver en årlig rapport, der
kortlægger udviklingen i antibiotikaforbrug og
resistensforekomst samt beskriver væsentlige
nedslag i det danske AMR-landskab. Samarbejdet
på tværs af sektorskel i DANMAP fremhæves ofte i
internationale sammenhænge som en succeshistorie
for One Health-­
tilgangen.
I 2017 udarbejdede det daværende Miljø- og Føde­
vareministerium og Sundheds- og Ældreministerium
en One Health strategi mod antibiotikaresistens.
Strategien indeholder fem målsætninger, der alle
er rettede mod at reducere antibiotikaforbruget
og forebygge udviklingen af resistens hos både
mennesker og dyr.
One Health-strategien har haft succes med at sætte
retning på den danske indsats mod antibiotika­
resistens. Vigtigheden af en stærk One Health-
tilgang vil kun blive større i fremtiden.
Vi tager derfor initiativ til at udarbejde
en opdateret One Health-strategi, der skal
være bærende for den fremadrettede
indsats mod antimikrobiel resistens
og sikre sundhed for alle.
MILJØET
MENNESKERS
SUNDHED
DYRS
SUNDHED
ONE
HEALTH
9
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
200
250
300
350
400
450
500
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
+25%
20
25
30
35
40
45
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
20
21
22
23
24
25
26
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
Vi har siden 2016 nedbragt antallet
af recepter i primærsektoren (målt som
recepter/1.000 indbyggere/år) og har
næsten nået ­
målsætningen fra 2017.
Antallet af invasive tilfælde af monitorerede
bakteriearter, hvor et menneske er smittet
med en bakterie, er steget med 25 pct.
fra 2014 til 2024.
En større del af det samlede antibiotikaforbrug
i primærsektoren (målt som antal recepter/
1.000 indbyggere) udgøres nu af det smal-
spektrede penicillin V, men vi har ikke nået
målsætningen endnu.
Vi har reduceret forbruget af de kritisk vigtige
antibiotika (målt som DDD/100 sengedage)
til et væsentligt lavere niveau.
Kilde: Statens Serum Institut
Kilde: Danmarks Apotekerforening
Note:	
Der opgøres det årlige gennemsnitlige antal antibiotikapakninger (J01) i leveringssvigt
hos begge fuldsortimentsgrossister på første takstdag i hver 14-dages prisperiode
Og hyppigheden af leveringssvigt af antibiotika er steget markant.
2
0
2
4
2
0
2
3
2
0
2
2
2
0
2
1
2
0
2
0
2
0
1
9
2
0
1
8
2
0
1
7
2
0
1
6
2
0
1
5
2
0
1
4
2
0
1
3
2
0
1
2
2
0
1
1
2
0
1
0
2
0
0
9
2
0
0
8
0
100
200
300
400
500
600
700
Kilde: Statens Serum Institut
Særligt har der været en eksplosiv stigning
i forekomsten af multiresistente tarmbakterier,
CPE, der er vanskelige og i nogle tilfælde
umulige at behandle.
5,9
gns. antal pakninger i leveringssvigt i 2011
52,4
gns. antal pakninger i leveringssvigt i 2024
Kilde: Statens Serum Institut
10 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
I 2023 bestod 80,1 pct. af det samlede danske anti­
biotikaforbrug af lægemidler i WHO’s ‘access’-gruppe,
der medfører mindst risiko for resistensudvikling.
Danmark er dermed det EU-land, der målt som andel
af samlet forbrug, er bedst til at anvende de antibiotika,
der giver mindst risiko for resistens­
udvikling.
Note:	
Hvert ikon repræsenterer én hundrededel af Danmarks forbrug
af antibiotika målt i DDD pr. 1.000 indbyggere pr. dag i 2023
fordelt efter WHO’s AWaRe-klassifikation i hhv. access-gruppen
(grøn) og resterende grupper (watch, reserve og uklassificeret)
(grå)
Kilde: ESAC-Net
Resistensniveauet for mange mikroorganismer er lavt i Danmark.
Men mange andre steder i verden udgør resistens allerede en stor udfordring.
Det høje globale resistensniveau betød,
at AMR i 2019 forårsagede anslåede
1,27 mio. dødsfald
80,1%
Hvis vi ikke gør noget, forventes det tal
i 2050 at stige til over
10 mio. dødsfald
Note: Kortet viser fordelingen af isolater af K. pneumoniae med resistens mod de kritisk vigtige 3. generations-cefalosporiner
Kilde: Global Research on Antimicrobial Resistance (GRAM)
Kilde: WHO
Procentdel af isolater
med resistens
<5%
5 til <10%
10 til <20%
20 til <30%
30 til <40%
40 til <50%
50 til <60%
60 til <70%
70 til <80%
≥80%
11
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Oversigt over indsatsområder, initiativer og mål
i National handlingsplan for antimikrobiel
resistens hos mennesker
Resistensbekæmpelse
Vi skal nedbringe forbruget af antimikro­
bielle
lægemidler og i højere grad anvende
antimikrobielle lægemidler, der medfører
lavere risiko for resistensudvikling
1.	
Styrket samarbejde mellem sygehuse
og kommuner, praktiserende læger
og praktiserende speciallæger om
antimikrobiel resistens
2.	
Pilotprojekt om styrket patientnær
diagnostik
3.	
Undersøgelse af receptpligt for lokalt
virkende antimikrobielle lægemidler
4.	
Øget harmonisering af lægemiddel­
pakninger
5.	
Øget fokus på antimikrobiel resistens
i almen praksis
Infektionsforebyggelse
Vi skal bekæmpe en stigning og
arbejde for et fald i niveauet af
behandlingskrævende infektioner
9.	
Styrket undervisning i hygiejne
og infektionsforebyggelse
10.	
Faglig vurdering af pneumokok­
vaccination
11.	
AMR som parameter ved vurdering
af vacciner
12.	
Forenkling af vejledningsmateriale
13.	
Afskaffelse af administrative
barrierer for vaccination med
klausuleret tilskud
Forsyningssikkerhed
Vi skal arbejde for en mere
stabil og forbedret forsyning af
antimikrobielle lægemidler
6.	
Øget europæisk samarbejde
om innovative indkøbsmodeller
7.	
Øget nordisk samarbejde om
tilgængelighed af smalspektrede
antibiotika
8.	
Undtagelse for årsafgifter for
antimikrobielle lægemidler
Internationalt engagement
Vi skal styrke Danmarks internationale
engagement og bidrag til globale
indsatser mod AMR
14.	
Øget internationalt engagement
og samarbejde om AMR
15.	
Udnævnelse af High Level
Representative (HLR)
16.	
Udbredelse af bæredygtige
AMR-løsninger i lav- og mellem­
indkomstlande gennem ICARS
17.	
Støtte til global kapacitets-
opbygning
Tværgående initiativer
18. Etablering af national AMR-følgegruppe
19. Monitorering
20.	
Forskning i AMR
21.	
Oplysnings- og informationskampagner
Ny One Health-strategi for antimikrobiel resistens
12 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Foto: Sundhedsstyrelsen 13
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Indsatsområde 1:
Resistensbekæmpelse
Vi skal værne om vores antimikrobielle lægemidler.
Ellers vil historier som Ninas blive almindelige.
Overdreven og unødvendig brug af antimikrobielle
lægemidler accelererer udviklingen af resistens,
hvilket på sigt gør dem mindre effektive mod de
mikroorganismer, de skal beskytte mod. Det er derfor
vigtigt, at vi kun bruger antimikrobielle lægemidler,
når det er nødvendigt og har en gavnlig effekt for
patienten. Det kaldes også rationel brug af anti­
mikrobielle lægemidler.
Vi vil derfor med handlingsplanen
forpligte os på at nedbringe forbruget
af antimikrobielle lægemidler og
i højere grad anvende antimikrobielle
lægemidler, der medfører lavere risiko
for resistens­udvikling.
Det er ikke kun for samfundets skyld, men også for den
enkeltes. Behandling med antimikrobielle lægemidler,
og i særdeleshed bredspektrede antimikrobielle
lægemidler, kan have en stor påvirkning på kroppens
normale bakterieflora. Bakteriefloraen er vigtig for at
holde kroppen sund og i balance, og forstyrrelser kan
gøre den enkelte mere modtagelig over for sygdom.
Grundlaget for en rationel brug af antimikrobielle
lægemidler er, at der stilles en korrekt og hurtig
diagnose. Som eksempel anvendes bredspektrede
antibiotika ofte som en midlertidig løsning i for­
bindelse med alvorlige situationer, hvor lægen ikke
kan udelukke en bakteriel infektion eller præcist
fastslå den sygdomsfrem­
kaldende bakterie.
Korrekt diagnostik er også vigtigt for mindre alvorlige
infektioner. Lettilgængelig, præcis og hurtig diagnostik
gør det muligt at målrette behandling og undgå
overforbrug af antibiotika.
Det diagnostiske område er i en konstant udvikling,
mens nuværende diagnostiske redskaber beskrives
som mangelfulde og langsommelige. Vi vil derfor med
handlingsplanen undersøge, om der er potentiale
i at udbrede nye diagnostiske værktøjer gennem
et forskningsbaseret pilotprojekt. Pilotprojektet skal
udvikles i et privat-offentligt samarbejde, der har
til formål at belyse, om nye diagnostiske værktøjer
kan bidrage til hurtig og patientnær diagnostik i
primærsektoren med henblik på at mindske forbruget
af antibiotika.
Ninas fortælling
Nina arbejder til dagligt som læge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg
Universitetshospital. Nina arbejder både i laboratoriet og med klinisk rådgivning
for at finde ud af, hvad patienterne fejler. Med afsæt i prøvesvarene rådgiver hun
sine kollegaer på regionens hospitaler om, hvilken behandling, der vil gavne lige
netop den enkelte patient.
Selvom det stadig ikke hører til dagligdagen, oplever Nina klart flere patienter, der
er syge af meget resistente mikroorganismer end tidligere. Det betyder, at hun skal
foretage flere undersøgelser, hvilket kræver både tid og ressourcer. Det kan gå ud
over patienterne, da det kan tage længere tid at finde den rette behandling, hvilket
potentielt kan være med til at forværre deres tilstand. Resistente mikroorganismer
vil også ofte skulle behandles med bredspektrede antibiotika, hvilket kan være
forbundet med flere bivirkninger for patienterne. Samtidigt er det, ifølge Nina, en
voldsom oplevelse for patienterne at skulle i isolation, men det er et nødvendigt
tiltag for at undgå, at mikroorganismerne spreder sig til andre patienter.
Kilde: Ninas fortælling er indhentet fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi
14 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Pilotprojektet Fri for UVI:
Forebyg urinvejsinfektion på plejehjem
Urinvejsinfektioner er en stor udfordring på mange plejehjem, hvor der både er mange
beboere, der bliver syge med urinvejsinfektioner, men også mange, der unødvendigt
modtager behandling med antibiotika mod formodede urinvejsinfektioner.
Et overforbrug af antibiotika kan medføre bivirkninger for den enkelte borger og øge risikoen
for resistensudvikling for hele samfundet. En del af overforbruget skyldes en udbredt
anvendelse af urinstix til at diagnosticere urinvejsinfektioner. Urinstix kan påvise bakterier
i urinen, men en positiv test er ikke ensbetydende med en urinvejsinfektion. Det er særligt
relevant for ældre borgere, der helt naturligt har flere bakterier i urinen.
Odense Kommune, Nyborg Kommune og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense
­
Universitetshospital tog derfor initiativ til Fri for UVI, et pilotprojekt, der skulle forebygge
urinvejsinfektioner og nedsætte forbruget af antibiotika til behandling af urinvejsinfektioner.
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling udviklede i et tværsektorielt samarbejde med to udvalgte
plejehjem, Vindinge Landsbycenter og Plejehjemmet Blomsterdalen, et kort interaktivt
undervisningsseminar. Seminaret havde til formål at skabe systematisk fokus på grund­
læggende forebyggende tiltag, og hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende antibiotika.
Derudover blev der udviklet et konkret beslutningsstøtteværktøj, som plejehjemspersonalet
kunne bruge i deres dagligdag til at vurdere risikoen for urinvejsinfektioner.
Al personale og ledelse på de to plejehjem samt de alment praktiserende læger, der er
tilknyttet plejehjemmene, og nøglepersoner fra kommunerne blev undervist i seminaret.
De to deltagende plejehjem halverede efterfølgende forbruget af antibiotika til behandling
af urinvejsinfektioner, og forekomsten af urinvejsinfektioner blev reduceret. Den store
reduktion i antibiotikaforbruget var til dels drevet af et stop for brugen af urinstix. Resultaterne
fra pilotprojektet har været så positive, at Nyborg Kommune har valgt at udbrede konceptet
til resten af kommunens plejehjem. Odense Kommune har også en plan for fuld udrulning
af konceptet på alle kommunens plejehjem.
Rationel brug af antimikrobielle lægemidler er ikke
en nem opgave. Alligevel kan flere lokalt virkende
antimikrobielle lægemidler, som eksempelvis cremer
mod svampeinfektioner, købes i håndkøb uden recept
fra en læge. De kan dog potentielt skabe risiko for
udvikling af resistens, hvis ikke de bruges korrekt.
Der igangsættes derfor en undersøgelse af, om
der er behov for receptpligt på flere lokalt virkende
antimikrobielle lægemidler og konsekvenserne ved
at indføre dette.
I fremtiden vil sundhedsvæsenet også rykke tættere
på borgerne, så flere sundhedsopgaver løses uden for
sygehusene. Det gør sig også gældende for opgaver
relateret til infektionsforebyggelse og rationel brug
af antibiotika. Men meget af den specialiserede
fag­­­
ekspertise er placeret på sygehusene. Handlings­
planen vil sørge for, at denne ekspertise i endnu højere
grad er tilgængelig tæt på borgerne ved at styrke
samarbejdet mellem sygehusene og kommunerne,
praktiserende læger og praktiserende speciallæger
blandt andet i regi af de kommende sundhedsråd.
Det skal sikre, at de rette nationale rammer er til stede
for et godt lokalt tværsektorielt samarbejde, som
eksempelvis er set med Fri for UVI-projektet på Fyn.
15
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Det almenmedicinske tilbud spiller en central rolle
i kampen mod AMR. Egen læge er for de flestes
vedkommende den første indgangsvinkel til sund-
hedsvæsenet, og de ordinerer ca. 75 pct. af al
antibiotika i Danmark. Praktiserende læger har dog
ikke samme adgang til et specialiseret fagfælle­
netværk, de kan sparre med om antimikrobiel
resistens. Vi vil sætte de eksisterende klyngenetværk
i regi af Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) i spil og på
den måde skabe rammerne for faglig erfarings­
udveksling og dataunderstøttet kvalitetsudvikling.
Resistensbekæmpelse handler ikke udelukkende om
at begrænse brugen af antimikrobielle lægemidler.
De er brugbare og nødvendige at anvende i mange
situationer. Men de skal anvendes rigtigt. I den rigtige
dosering og med den rigtige behandlingsvarighed.
Vi vil derfor intensivere det løbende arbejde med at
tilpasse lægemiddelpakninger, så de passer med
moderne og mere restriktive behandlingsanbefalinger.
Handlingsplanen vil styrke indsatsen
for resistensbekæmpelse ved at:
1.	
Styrke samarbejdet mellem sygehuse og
kommuner, praktiserende læger og praktiserende
speciallæger, så de har adgang til rådgivning
omkring forebyggelse af infektioner og rationel
brug af antibiotika for at sikre tilgængelig
ekspertise tæt på borgerne.
2.	
Styrke diagnostik gennem et forskningsbaseret
pilotprojekt udviklet i et privat-offentligt sam­
arbejde for at skabe viden om, hvordan hurtig
og ­
patientnær diagnostik kan implementeres
i praksis i primærsektoren.
3.	
Undersøge behovet for receptpligt for lokalt
virkende antimikrobielle lægemidler, der nu
kan købes i håndkøb, for at sikre rationel brug
af disse lægemidler.
4.	
Tilpasse pakninger af antimikrobielle lægemidler
for at sikre større overensstemmelse med
behandlingsvejledninger og opdaterede
­indlægssedler.
5.	
Øge kvaliteten i almen praksis gennem en
klyngepakke om rationel brug af antimikrobielle
lægemidler til brug i kvalitetsklynger i almen
praksis for at sikre, at viden og erfaringer om
­
rationel brug er tilgængelige for praktiserende
læger.
Rationel brug af antimikrobielle lægemidler
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika indebærer
rationel brug af antibiotika blandt andet, at:
• Antibiotika kun skal bruges, når det kan sikre mod alvorlige eller livstruende
sygdomsforløb eller afkorte et sygdomsforløb væsentligt.
• Antibiotika kun skal bruges, når kliniske og diagnostiske undersøgelser
som minimum sandsynliggør, at infektionen er forårsaget af en bakterie.
• Det valgte antibiotikum skal være så smalspektret som muligt og
­
behandlingsvarigheden så kort som muligt.
• Hvis behandlingen med det valgte antibiotikum ikke virker, skal valget af
­antibiotikum genvurderes.
De grundlæggende principper for rationel brug af antibiotika kan også overføres
til rationel brug af andre antimikrobielle lægemidler.
16 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Foto: Sundhedsstyrelsen 17
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Indsatsområde 2:
Forsyningssikkerhed
Rationel brug af antimikrobielle lægemidler forudsæt-
ter, at de rette lægemidler er tilgængelige. Manglende
tilgængelighed og forsyningssvigt kan medføre, at
behandlere må anvende erstatninger, der er mindre
egnede og potentielt medfører større risiko for
udvikling af resistens. Det kan betyde, at infektioner
må behandles med mere bredspektrede antibiotika,
hvilket fremmer resistensudviklingen.
Kristinas oplevelser viser med al tydelighed, hvordan
det påvirker både patienter og samfundet, når de
rette antimikrobielle lægemidler ikke er tilgængelige.
Vi vil derfor med handlingsplanen arbejde
for en mere stabil og forbedret forsyning
af antimikrobielle lægemidler.
Kristinas fortælling
Kristina er speciallæge i infektionsmedicin og arbejder som overlæge på
­
Regionshospitalet Gødstrup. Kristina er blandt andet med til at udarbejde
­
behandlingsvejledninger, der skal hjælpe hendes kollegaer med at vælge det
rigtige antibiotikum. Vejledningerne spiller en vigtig rolle i at sikre en rationel
anvendelse af antibiotika.
Men Kristina oplever, at manglende forsyning af antibiotika gør det svært at ændre
i vejledningerne. Hun har været med til at opdatere flere behandlings­
vejledninger,
der skal ændre forbruget væk fra mere bredspektrede antibiotika til mere smal­
spektrede alternativer. Men udfordringen er, at der ikke kan skaffes nok af de
andre antibiotika, og man risikerer dermed at tømme medicinlageret. De nye
behandlingsvejledninger må derfor sættes på pause. Det kan accelerere resistens-
udviklingen over for nogle af de antibiotika, vi gerne vil passe på, og i yderste
konsekvens risikerer vi, at de ikke kan bruges i fremtiden.
Forsyningssvigt af
Piperacillin/Tazobactam
I 2016 eksploderede en lægemiddelfabrik i Jinan i Kina. Fabrikken producerede
hovedparten af de aktive stoffer i kombinationsantibiotikummet Piperacillin/
Tazobactam, der i høj grad anvendes i Danmark til at behandle alvorlige infektioner.
Eksplosionen påvirkede den globale produktion i en sådan grad, at der i Danmark
midlertidigt var store vanskeligheder med forsyningen af lægemidlet. Det betød,
at alvorligt syge patienter i Danmark måtte modtage behandling med et mere
bredspektret antibiotikum, hvilket kan have bidraget til en øget resistensudvikling.
Hændelsen understreger, at forsyningssvigt kan have store konsekvenser for
kampen mod antimikrobiel resistens, og at forsyningssikkerhed er en global
udfordring, der går på tværs af landegrænser.
Kilde: Kristinas fortælling er indhentet fra Lægeforeningen
18 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Den globale forsyning af lægemidler er kompleks og
involverer mange led. Vi kan derfor heller ikke gøre alt
selv i Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi kigger mod
samarbejdspartnere og indgår aftaler, der kommer
alle til gavn. I denne sammenhæng er EU’s strategiske
autonomi vigtig. Handlingsplanens initiativer for at
sikre forsyningssikkerhed vil derfor også foregå på
tværs af landegrænser – både i EU og i Norden.
Markedet for antimikrobielle lægemidler er vanskeligt.
På den ene side vil vi gerne sikre adgang til antimikro-
bielle lægemidler og sikre, at der udvikles nye
antimikrobielle lægemidler. På den anden side skal
vi samtidigt begrænse vores forbrug. Der er derfor
behov for nye og innovative løsninger. Sverige og
Storbritannien har med succes indført pilotprojekter
med alternative betalingsmodeller, der har hjulpet
med at sikre dem fortsat adgang til antimikrobielle
lægemidler. Et større samarbejde mellem lande kan
bidrage til, at vi i fællesskab kan understøtte den
nødvendige forsyning og udvikling. Vi vil derfor
arbejde for innovative fælleseuropæiske løsninger,
der eksempelvis skaber incitament for lægemiddel-
virksomheder til at forsyne et marked eller udvikle
nye antimikrobielle lægemidler.
Der eksisterer allerede et stærkt nordisk samarbejde
om AMR. Det skal vi holde fast i og gøre endnu
stærkere. De nordiske lande adskiller sig fra største­
delen af verden ved stadig at anvende smalspektrede
antibiotika, der i lavere grad bidrager til udviklingen
af resistens. Det betyder også, at det samlede marked
for disse lægemidler er begrænset i globalt perspektiv.
Som del af handlingsplanen søger vi at indgå i en
innovativ fællesnordisk indkøbsmodel, som tager
udgangspunkt i en abonnementsmodel. Det skal
medvirke til at sikre, at der også fremover vil være
adgang til de vigtige smalspektrede antibiotika i
Danmark og de andre nordiske lande.
Det er vigtigt at kigge ud over landets grænser. Men
der er også initiativer, der kan implementeres på
nationalt niveau. Hvert år tages en række antimikro­
bielle lægemidler af det danske marked, da de ikke
er rentable at markedsføre i Danmark. Det reducerer
vores arsenal i kampen mod infektioner og resistens.
Vi tager derfor initiativ til at fjerne den økonomiske
barriere i form af årsgebyret for markedsføring af
antibiotika til systemisk brug med henblik på at holde
flere antimikrobielle lægemidler på markedet.
Handlingsplanen vil styrke indsatsen
for forsyningssikkerhed ved at:
6.	
Afsøge muligheden for tilslutning til en innovativ
fælleseuropæisk indkøbsmodel for at sikre
­
tilgængeligheden af vigtige antibiotika i Danmark.
7.	
Øge det nordiske samarbejde om at udvikle
en fælles nordisk indkøbsmodel for at styrke
tilgængeligheden af smalspektrede antibiotika,
der særligt anvendes i Danmark og resten af
Norden.
8.	
Undtage antimikrobielle lægemidler for årsafgifter
for at fjerne unødvendige barrierer for markeds­
førelse og holde antimikrobielle lægemidler
på markedet i Danmark.
Abonnementsmodel for
antimikrobielle lægemidler
Under abonnementsmodellen indgår et eller flere lande en kontrakt med en eller
flere producenter, der fremstiller antimikrobielle lægemidler. Kontrakten indebærer,
at deltagerlandene modtager en garanti på leverancer mod en fast betaling
til producenterne. Formålet med modellen er helt eller delvist at afkoble
­
producenternes indtjening fra landets forbrug af antimikrobielle lægemidler.
Modellen skal sikre, at der eksisterer en stabil forsyning af antimikrobielle læge­
midler uden at skabe incitament til overforbrug. Der findes flere varianter af
abonnements­
modellen, der kan variere i forhold til blandt andet beløbsstørrelse,
niveauet af afkobling og producenternes nærmere forpligtelser. Sverige og
Storbritannien har begge implementeret abonnementsmodeller baseret på
indledende pilotprojekter.
19
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Indsatsområde 3:
Infektionsforebyggelse
Resistente mikroorganismer kan, som andre mikro­
organismer, sprede sig som infektioner mellem
mennesker, hvilket øger forekomsten af resistens.
Et højt niveau af infektioner medfører samtidigt et
højt forbrug af antimikrobielle lægemidler, hvilket
også øger resistensforekomsten. Et af vores mest
effektive våben mod antimikrobiel resistens er
dermed at forebygge infektioner, som eksempelvis
urinvejs- og lungeinfektioner, i første omgang.
Vi vil derfor med handlingsplanen
forpligte os på at bekæmpe en stigning
og arbejde for et fald i niveauet af
­behandlingskrævende infektioner.
En stor del af kampen mod resistensudvikling foregår
i daglige hygiejne- og infektionsforebyggende
indsatser, som dem Pia og Lykke bidrager til. Virke­
midlerne kan virke simple. Håndvask. Grundig
rengøring. Desinfektion. Men det kræver viden og
kompetencer at løfte opgaven med at forebygge
infektioner i praksis. Som led i handlingsplanen vil
undervisningen i hygiejne og infektionsforebyggelse
blive styrket ved, at der udarbejdes nyt materiale
om hygiejne, rengøring og infektionsforebyggelse.
Materialet vil blive indarbejdet i SOSU- og service­
assistentuddannelserne og vil desuden frit kunne
tilgås og anvendes på arbejdspladser til andre
medarbejdergrupper, der arbejder tæt på borgere.
Det skal løfte de nye medarbejderes vidensniveau,
så de i endnu højere grad kan indgå i den infektions-
forebyggende indsats samt opkvalificere både
faglærte og ufaglærte medarbejdere, der allerede
er på arbejdsmarkedet.
Et stort og uoverskueligt vejledningsmateriale kan
gøre det vanskeligt for medarbejdere at prioritere
deres indsats. Vi tager derfor konkrete skridt for at
forenkle og prioritere det eksisterende vejlednings­
materiale for at give brugbar og anvendelig vej­
ledning i praksis. Initiativet vil have et bredt sigte og
skal tage udgangspunkt i medarbejdernes behov.
Det skal hjælpe borgerne i form af en bedre infektions-
forebyggende indsats, men også give mere luft
til medarbejderne ved at fjerne unødvendige
administrative byrder.
I kampen for at forebygge infektioner og resistens
spiller vacciner også en central rolle. Vacciner
forebygger infektioner og mindsker behovet for
behandling med antimikrobielle lægemidler. For
vacciner mod infektioner, der forårsages af bakterier
som pneumokokker og behandles med antibiotika,
nedsætter vaccination direkte forbruget af antibiotika.
Andre vacciner nedsætter også forbruget ved at
forebygge infektioner, der kan forårsage sekundære
Pia og Lykkes fortællinger
Pia arbejder som serviceassistent på akutmodtagelsen på Randers Sygehus.
Der er en stor gennemstrømning af patienter på afdelingen og derfor stor risiko for
smittespredning. Det betyder, at Pia skal have et stort fokus på smitteforebyggelse
i sine arbejdsopgaver. Det kan strække sig fra at opsætte skiltning på stuerne,
så hendes kollegaer ved, hvilke værnemidler, de skal tage på, til at gøre grundigt
rent på patientstuerne efter de korrekte faglige retningslinjer.
Lykke arbejder som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Distrikt Egevang i
Nyborg Kommune. Forebyggelse af infektioner fylder også meget i hendes arbejds-
dag. Lykkes borgere bor i eget hjem, og hun skal derfor være meget opmærksom
på ikke at sprede smitte mellem borgernes hjem. Det kan være udfordrende, men
hun oplever, at enkle greb som at spritte hænder og at bruge handsker kan hjælpe
med at forebygge infektioner i alle situationer.
Både Pia og Lykke oplever, at det infektionsforebyggende arbejde giver stor værdi
for borgerne ved at holde dem raske, forebygge indlæggelser og mindske behovet
for medicin.
Kilde: Pia og Lykkes fortællinger er indhentet fra FOA
20 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
bakterielle infektioner eller situationer, hvor antibiotika
anvendes ud fra et forsigtighedshensyn. Det skal
supplere Danmarks allerede velfungerende sæson-
vaccinationsprogram, der er med til at beskytte
samfundets svageste borgere mod covid-19 og
influenza. I 2024 opnåede programmet en tilslutning
på hhv. 74,9 pct. til covid-19-vaccination og 75,7 pct.
til influenzavaccination blandt borgere på 65 år og
ældre, hvilket var den markant højeste tilslutning
i Norden.
Det er vigtigt, at alle beslutninger om at inddrage
vacciner i et offentligt program bygger på et solidt
fagligt grundlag baseret på den bedst mulige
evidens. Sundhedsstyrelsen udarbejder derfor
faglige vurderinger af vacciner før det besluttes, om
de skal indgå i et program. Der igangsættes derfor
en medicinsk teknologivurdering af pneumokok­
vaccination. Vaccination mod pneumokokker blev
tilbudt under covid-19-pandemien for at beskytte
særligt sårbare borgere og aflaste sundhedsvæsenet.
Vurderingen skal bl.a. belyse fordele og gevinster
ved at tilbyde vaccinen i offentligt program.
Når Sundhedsstyrelsen foretager vurderinger af
vacciner, indgår der allerede flere hensyn som f.eks.
forebyggelsespotentiale og sygdommens alvorlighed.
Men der er potentiale i at tænke bredere. Vi vil med
handlingsplanen derfor indføre vaccinernes effekt
på antimikrobiel resistens som et fast parameter,
når Sundhedsstyrelsen i fremtiden foretager faglige
vurderinger af effekten af vacciner. Dette skal give et
bredere syn på vaccinerne og sikre et fast blik på AMR,
der giver vægt til deres resistensforebyggende værdi.
En indsats for bedre brug af vacciner til at forebygge
resistensudvikling indebærer ikke kun, at vi fokuserer
på nye vacciner. Vi skal også se på, hvordan vi bedst
udnytter de vacciner, der allerede tilbydes. Mange
læger er allerede opmærksomme på, hvordan
vacciner kan bruges til at forebygge sygdom og
resistensudvikling. Desværre oplever de administrative
barrierer, når de skal vejlede deres patienter om
vacciner. Det er i dag vanskeligt for egen læge at få
overblik over, hvilke af deres patienter, der potentielt
kan have gavn af en vaccine, der tilbydes med
klausuleret tilskud. Vi fjerner derfor administrative
og juridiske barrierer, så lægen kan slå relevante
patienters vaccinationsdækning op og på den
baggrund tilbyde vaccination til patienten. For
patienterne vil initiativet bidrage til et nemmere
vaccinationsforløb med færre besøg hos lægen.
Samlet kan dette medvirke til, at vacciner kan komme
flere sårbare borgere til gavn.
Handlingsplanen vil styrke indsatsen
for infektionsforebyggelse ved at:
9.	
Styrke undervisningen i hygiejne og infektions­
forebyggelse gennem udarbejdelsen af nyt
undervisningsmateriale om hygiejne og
­
infektionsforebyggelse til anvendelse på SOSU-
og serviceassistentuddannelserne samt på
arbejdspladser til andre medarbejdergrupper.
10.	
Udarbejde en medicinsk teknologivurdering
af pneumokokvaccination for at skabe et
kvalificeret beslutningsgrundlag for et eventuelt
offentligt vaccinationstilbud.
11.	
Indføre antimikrobiel resistens som et fast
parameter i Sundhedsstyrelsens fremtidige
faglige vurderinger af effekten af vacciner
for at sikre vedvarende fokus på vacciners
resistensforebyggende potentiale.
12.	
Forenkle vejledningsmateriale for at strømline
og lette medarbejderes infektionsforebyggende
arbejde og fjerne unødvendige administrative
­byrder.
13.	
Give praktiserende læger bedre adgang til
Det Danske Vaccinationsregister (DDV) for
at styrke borgeres adgang til vacciner med
klausuleret tilskud.
Vacciner med
klausuleret tilskud
Der ydes til nogle vacciner et tilskud til nærmere
afgrænsede persongrupper, der opfylder visse
medicinske krav. Dette kaldes også et klausuleret
tilskud. Det er lægen, der vurderer, om en person
tilhører en af de grupper, der er omfattet af det
klausulerede tilskud.
21
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Indsatsområde 4:
Internationalt engagement
Mikroorganismer respekterer ikke landegrænser.
De rejser ved hjælp af mennesker, dyr, planter og
fødevarer på kryds og tværs af lande. Samtidigt
er stadig flere lande i stigende grad udfordret af
antimikrobiel resistens.
Selvom Danmark har et lavt resistensniveau sammen-
lignet med andre lande, indebærer handels- og
rejsemønstre mellem lande en risiko for, at resistente
bakterier kommer til Danmark. Det er derfor også i
Danmarks interesse at bistå andre lande med at
bekæmpe antimikrobiel resistens. Dr. Chandas
fortælling illustrerer, hvordan udviklingsprogrammer
rettet mod antimikrobiel resistens kan gøre en
mærkbar forskel i et lokal­
samfund.
Vi vil derfor med handlingsplanen
forpligte os på at styrke Danmarks
­
internationale engagement og bidrag
til globale indsatser mod AMR.
Det skal vi både gøre ved at støtte eksisterende
multilaterale indsatser med relevans for AMR, som
Verdenssundhedsorganisationens (WHO) End TB
Strategy, der arbejder for at udrydde tuberkulose
på verdensplan, og bilaterale samarbejder, som
Danmarks strategiske sektorsamarbejde med Ukraine,
der blandt andet skal styrke de ukrainske myndig­
heders indsats mod AMR.
Danmark har i mange år indtaget en førerposition
på AMR-området gennem eksempelvis det fælles
overvågningsprogram for mennesker og dyr i
DANMAP-samarbejdet. Vi har derfor mange gode
erfaringer og vigtig viden, der også kan komme
andre lande til gavn. Danmarks kompetencer skal
særligt anvendes der, hvor behovet er størst og
konsekvenserne mærkes hårdest. Det internationale
engagement vil derfor rette sig særligt mod mellem-
og lavindkomstlande. Det vil også rette sig mod
indsatser i europæisk regi, da der grundet geografisk
nærhed og bevægelse på tværs af grænser her er
potentiale for smittespredning. Her vil det danske
EU-formandskab i andet halvår af 2025 også bruges
som en løftestang for at sætte fokus på AMR-­
problematikken på europæisk plan.
Med handlingsplanen som afsæt vil Danmark styrke
sit internationale engagement og samarbejde om
antimikrobiel resistens. Arbejdet vil foregå i en lang
række multilaterale fora som EU’s sundhedsbered-
skabsmyndighed, HERA, EU-samarbejdet JAMRAI-2,
FN, WHO og bilateralt i Indenrigs- og Sundheds­
ministeriets strategiske sektorsamarbejder (SSC)
med sundhedsmyndigheder i en række lande.
Danmarks engagement understøttes med
­
udnævnelsen af en High Level Representative,
der vil have til opgave at repræsentere Danmark
med udgangspunkt i en One Health-tilgang i
internationale AMR-fora, spille ind med danske
løsninger og deri­
gennem påvirke den internationale
debat. Det skal sikre, at Danmark fortsat er tone­
angivende på dagsordenen og anses som en
pålidelig international partner.
Dr. Chandas fortælling
Dr. Duncan Chanda er direktør for smitsomme sygdomme på universitetshospitalet
i Zambias hovedstad, Lusaka, og har været projektleder på ét af ICARS’ i alt 55
projekter i 24 lav- og mellemindkomstlande. Formålet med projektet var at reducere
unødvendigt forbrug af antibiotika til patienter med infektioner i blodbanen og
urinvejene. Ifølge Dr. Chanda var det før projektet ikke usædvanligt, at en patient
modtog tre slags antibiotika, selvom bare ét af disse havde været tilstrækkeligt.
ICARS bidrog i tæt samarbejde med lokale medarbejdere som Dr. Chanda med
viden og konkrete værktøjer til at bestemme, hvornår antibiotika bør bruges.
Projektet medførte et betydeligt fald i antibiotikaforbruget, hvilket ifølge Dr. Chanda
har været til gavn for både den enkelte patient og for det bredere samfund i form
af mindre resistensudvikling.
Kilde: Dr. Chandas fortælling er indhentet fra ICARS
22 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Der skal så mange som muligt med på holdet i
kampen mod AMR. I 2018 tog Danmark initiativet til
at etablere organisationen International Centre for
Antimicrobial Resistance, ICARS, der har til formål at
udvikle og implementere samarbejdsprogrammer om
AMR med lav- og mellemindkomstlande. I 2021 overgik
ICARS til at være en selvejende organisation. Danmark
skal fortsat støtte det vigtige arbejde, der foregår i
ICARS, for at sikre lokalt bæredygtige One Health-­
løsninger. Regeringen har derfor i tillæg til handlings-
planen prioriteret 280 mio. kr. til ICARS via udviklings­
bistanden over en fireårig periode fra 2027-2030,
hvilket skal understøtte deres fremtidige arbejde
og udvikling.
Danmark vil også øge støtten til WHO’s globale One
Health AMR-indsats gennem DTU Fødevareinstituttets
rolle som WHO Collaborating Center. Den øgede
støtte skal understøtte WHO på AMR-området i at
udføre kapacitetsopbyggende aktiviteter, udvikle
retnings­
linjer og værktøjer, der understøtter
­
implementeringen af avancerede gensekventerings-
metoder, forbedre kapaciteten på internationale og
nationale laboratorier verden over og styrke viden
om og implementering af overvågning af AMR.
Handlingsplanen vil styrke indsatsen
for internationalt engagement ved at:
14.	
Aktivt anvende dansk viden og erfaringer til
at støtte tiltag for at bekæmpe AMR i både
bi- og multilaterale samarbejder.
15.	Udnævne en High Level Representative, der kan
udbrede danske løsninger, indgå i internationale
fora og påvirke den internationale AMR-dags­
orden.
16.	
Sikre økonomisk støtte til International Centre for
Antimicrobial Resistance (ICARS) for at under-
støtte deres fortsatte indsats for at samarbejde
med lav- og mellemindkomstlande om at udvikle
evidensbaserede og bæredygtige løsninger for
AMR tilpasset til en lokal kontekst.
17.	
Yde støtte til en opskalering af DTU Fødevare­
instituttets engagement som WHO Collaborating
Center for at styrke dansk forskningsbaseret
rådgivning og global kapacitetsopbygning.
23
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Tværgående tiltag
Handlingsplanen indeholder ud over de fire indsats-
områder en række tværgående tiltag. De har alle til
formål at understøtte opnåelsen af handlingsplanens
overordnede formål om at bekæmpe antimikrobiel
resistens.
AMR er ikke kun et sundhedsproblem, men et
samfundsproblem. Der tages derfor initiativ til at
etablere en tværgående følgegruppe på tværs af en
lang række aktører, der skal sikre fokus på implemen-
tering. Det er vigtigt at patienternes perspektiver er
med. Patientforeninger skal derfor indgå i følge­
gruppen som repræsentanter for patientperspektivet.
Følgegruppen etableres i samarbejde med den
danske AMR-Alliance, der allerede har samlet en
bred kreds af aktører på området.
En vigtig del af opfølgningen er at følge udviklingen
på baggrund af solid faglig viden. Handlingsplanens
mål vil derfor løbende blive monitoreret. Monitorerin-
gen forankres i DANMAP-overvågningen, der årligt
udgiver en statusrapport, der følger forbruget af
antimikrobielle lægemidler og forekomsten af
antimikrobiel resistens. Rapporten indeholder en
række faste elementer, der går igen årligt, og et
antal særanalyser, der varierer fra år til år.
Det er centralt, at der sker en udvikling i forskningen
i AMR. Vi vil derfor arbejde for at stimulere avanceret
forskning i AMR, der potentielt lægger grundstenene
for fremtidens AMR-indsatser og i bedste fald bidrager
til udviklingen af nye lægemidler. I arbejdet vil EU’s
rammeprogram for forskning og innovation, Horizon
Europe, være centralt. Der er afsat 231,5 mio. kr. på
forskningsreserven for 2025 til styrket patientnær,
klinisk og uafhængig forskning, som bl.a. kan anven-
des til forskning i AMR, jf. Aftaler om fordeling af
forskningsreserven mv. i 2025 (nov. 2024).
Men det er ikke kun vigtigt at skabe ny viden. Vi
skal også udbrede den store viden, vi allerede har.
Handlingsplanen vil derfor også indebære oplysnings-
og informationskampagner om AMR til både borgere
og sundhedspersonale.
Handlingsplanen vil styrke
den tværgående indsats ved at:
18.	
Etablere en national AMR-følgegruppe,
hvor aktører involveret i implementeringen
af handlingsplanen kan mødes og udveksle
erfaringer for at understøtte en bred samfunds­
forankring.
19.	
Løbende monitorere handlingsplanens mål for
at skabe et nødvendigt vidensgrundlag for
fremadrettede beslutninger om AMR-området.
20.	
Arbejde for mere forskning i AMR for at tilveje-
bringe ny viden, der kan udgøre et vigtigt
fundament for fremtidens indsatser mod
­antimikrobiel resistens.
21.	
Udarbejde oplysnings- og informations­
kampagner om AMR til både borgere og
sundhedspersonale.
24 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Økonomi i National handlingsplan
for antimikrobiel resistens hos mennesker
Mio. kr. 2025-pl 2025 2026 2027 2028
Indsatsområde 1 - resistensbekæmpelse
1. Styrket samarbejde mellem sygehuse og kommuner, praktiserende
læger og praktiserende speciallæger om antimikrobiel resistens 0,4 5,2 10,0 10,0
2. Pilotprojekt om styrket patientnær diagnostik - 2,4 2,4 3,8
3. Undersøgelse af receptpligt for lokalt virkende antimikrobielle
­lægemidler 1,1 - - -
4. Øget harmonisering af lægemiddelpakninger 1,1 1,1 1,1 1,1
5. Øget fokus på antimikrobiel resistens i almen praksis 0,9 3,0 1,2 -
Indsatsområde 2 - forsyningssikkerhed
6. Øget europæisk samarbejde om innovative indkøbsmodeller - - - -
7. Øget nordisk samarbejde om tilgængelighed af smalspektrede
­antibiotika 2,8 13,7 13,7 13,7
8. Undtagelse for årsafgifter for antimikrobielle lægemidler - 8,8 8,8 8,8
Indsatsområde 3 - forebyggelse af infektioner
9. Styrket undervisning i hygiejne og infektionsforebyggelse - 0,9 1,1 1,1
10. Faglig vurdering af pneumokokvaccination 0,9 1,1 - -
11. AMR som parameter ved vurdering af vacciner - - - -
12. Forenkling af vejledningsmateriale 0,4 1,1 0,2 .
13. Afskaffelse af administrative barrierer for vaccination med
klausuleret tilskud - - - -
Indsatsområde 4 - internationalt engagement
14. Øget internationalt engagement og samarbejde om AMR - - - -
15. Udnævnelse af High Level Representative (HLR) 0,5 1,0 1,0 1,0
16. Udbredelse af bæredygtige AMR-løsninger i lav- og
­
mellemindkomstlande gennem ICARS - - - -
17. Støtte til global kapacitetsopbygning 0,5 0,5 0,5 0,5
Tværgående tiltag
18. Etablering af national AMR-følgegruppe - - - -
19. Monitorering 0,1 0,1 0,1 0,1
20. Forskning i antimikrobiel resistens - - - -
21. Oplysnings- og informationskampagner 1,3 1,1 - -
I alt 10,0 40,0 40,0 40,0
Der er med finansloven for 2025 prioriteret 130 mio. kr. til en styrket indsats mod antimikrobiel
resistens hos mennesker over en fireårig periode fra 2025 til 2028. Midlerne er fordelt med
10 mio. kr. i 2025 og herefter 40 mio. kr. årligt over de kommende tre år.
Regeringen prioriterer derudover 280 mio. kr. via udviklingsbistanden til ICARS over en fireårig
periode fra 2027 til 2030.
Note: Evt. afgivelser i total skyldes afrunding i tabellen
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn og beregninger
25
National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
Appendiks:
Oversigt over mål og indikatorer i
National handlingsplan for antimikrobiel
resistens hos mennesker
Nationale mål for antimikrobiel resistens
Vi skal nedbringe
forbruget af anti­
mikrobielle læge­
midler og i højere grad
anvende antimikrobi-
elle lægemidler, der
medfører lavere risiko
for resistensudvikling
Vi skal arbejde for
en mere stabil og
forbedret forsyning
af antimikrobielle
lægemidler
Vi skal bekæmpe en
stigning og arbejde
for et fald i niveauet
af behandlings­
krævende infektioner
Vi skal styrke
Danmarks interna­
tionale engagement
og bidrag til globale
indsatser mod AMR
Indikatorer
Antallet af
indløste recepter
på antibiotika
i primærsektoren
Antal afregistreringer
af antimikrobielle
lægemidler
Bakteriæmier pr.
100.000 indbyggere
Danmark støtter og
indgår i samarbejde
med andre landes
myndigheder og
internationale
organisationer om
kampen mod AMR
Forbrug af penicillin
V og mecillinam som
andel af det samlede
antibiotikaforbrug i
primærsektoren målt
i antal recepter/1.000
indbyggere
Antal nyregistreringer
af antimikrobielle
lægemidler
Incidensen af
infektioner i
blod­banen med
carbapenem-
resistente Klebsiella
pneumoniae
(antal pr. 100.000
indbyggere)
Forbruget af de
kritisk vigtige anti­
biotika målt i DDD/100
indlæggelser
Incidensen af
infektioner i
blod­banen med
methi­cillin-resistente
Staphylococcus
aureus (MRSA)
(antal pr. 100.000
indbyggere)
Andel af samlet
forbrug af antibiotika
udgjort af Access-
gruppen
Incidensen af infek-
tioner i blodbanen
med 3.-generations
cephalosporin-
resistente Escherichia
coli (antal pr. 100.000
indbyggere)
Det samlede forbrug
af antibiotika
i primærsektoren
og hospitals­sektoren
tilsammen, herunder
i plejefaciliteter
(DDD pr. 1.000
ndbyggere pr. dag)
Indikatorer
Uændret eller positiv udvikling Begrænset negativ udvikling Markant negativ udvikling
26 National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker


Aftale om national handlingsplan mod antimikrobiel resistens hos mennesker
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti
er enige om at styrke indsatsen mod antimikrobiel resistens (AMR) og særligt antibiotikaresistens med en
ambitiøs handlingsplan. Målet er at mindske udviklingen af resistens og dermed bidrage til, at antibiotika og
andre antimikrobielle lægemidler også i fremtiden kan bruges til at behandle infektioner.
Antimikrobielle lægemidler er vigtige og ofte livreddende lægemidler, som anvendes til at behandle
almindeligt forekommende infektioner. Mange infektioner var tidligere dødbringende, fordi man ikke havde
adgang til antimikrobielle lægemidler, der kunne behandle infektionen. Det har vi heldigvis i dag, og vi kan
derfor tilbyde moderne behandlingsformer, der er afhængige af, at vi har adgang til virksomme
antimikrobielle lægemidler. Det gælder f.eks. kræftbehandling eller organtransplantation, hvor patienterne
har et svækket immunforsvar, der gør dem mere modtagelige over for infektioner.
Antimikrobielle lægemidler udgør fundamentet under vores moderne sundhedsvæsen. Men bakterier og
andre mikroorganismer indgår i et konstant kapløb med vores lægemidler. Når vi bruger antimikrobielle
lægemidler er det med til at stimulere udviklingen af resistens. I yderste konsekvens vil udbredt antimikrobiel
resistens medføre øget forekomst af alvorlig sygdom og dødelighed med store menneskelige og økonomiske
konsekvenser for hele samfundet.
I Danmark har vi i mange år gået foran for at bekæmpe udviklingen af antibiotikaresistens. I 2010 blev der
for første gang udgivet en national handlingsplan mod antibiotikaresistens, og den seneste blev udgivet i
2017. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen og bygge videre på
de indsatser, der allerede er igangsat. AMR er en udfordring for hele samfundet, så der er behov for at sætte
ind på tværs af flere indsatsområder, end vi gør i dag.
Med finansloven for 2025 er der afsat en økonomisk ramme på 10 mio. kr. i 2025 og 40 mio. kr. årligt i
2026-2028 til en ny AMR-handlingsplan hos mennesker. Aftalepartierne noterer sig derudover, at
regeringen har at prioriteret 280 mio. kr. til ICARS via udviklingsbistanden over en fireårig periode fra 2027-
2030, der skal være med til at understøtte deres fremtidige arbejde og udvikling.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at udmønte den økonomiske ramme og styrke indsatsen mod
AMR på fire indsatsområder: Resistensbekæmpelse, forsyningssikkerhed, infektionsforebyggelse og
internationalt engagement. Regeringen og aftalepartierne er enige om 21 konkrete initiativer, der skal løfte
de nationale rammer for at sikre et mere rationelt forbrug af antimikrobielle lægemidler, gøre markedet for
antimikrobielle lægemidler mere attraktivt, stoppe spredningen af infektioner og øge Danmarks
internationale engagement i AMR-dagsordenen. Initiativerne skal tilsammen understøtte handlingsplanens
overordnede formål om at forebygge udviklingen af antimikrobiel resistens.
AMR kan sprede sig mellem dyr, mennesker, planter og miljøet. Regeringen og aftalepartierne er enige i, at
en indsats mod AMR kræver samarbejde på tværs af områderne i en One Health-tilgang. Der tages derfor
initiativ til, at der udarbejdes en ny national One Health-strategi for antimikrobiel resistens.
Politisk forankring er centralt for en succesfuld indsats mod AMR. Regeringen og aftalepartierne er derfor
enige om at følge og løbende drøfte handlingsplanen.
***
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 310
Sundhedsudvalget 2024-25


Orientering om aftale om national handlingsplan for
antimikrobiel resistens hos mennesker
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti er enige om en national
handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker. Vedlagt dette brev er
aftaleteksten og National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker,
der bliver offentliggjort i morgen d. 11. juni 2025.
I Danmark har vi mange år haft en restriktiv tilgang til at bruge antibiotika, og det
betyder, at resistensforekomsten er lav sammenlignet med mange andre lande. Vi
lever i en verden, hvor antimikrobiel resistens, herunder særligt antibiotikaresistens,
udgør en stadig større udfordring, og mikroorganismer respekterer ingen grænser. Vi
skal derfor værne om vores lave resistensniveau. Handlingsplanen styrker Danmarks
indsats mod antimikrobiel resistens (AMR) både nationalt og internationalt. Det skal
sikre, at vi også i fremtiden har adgang til de livsvigtige lægemidler, der udgør
fundamentet under vores moderne sundhedsvæsen.
Handlingsplanen styrker indsatsen mod AMR med 21 konkrete initiativer fordelt på
fire indsatsområder og en række tværgående tiltag: (1) resistensbekæmpelse, der
skal sørge for, at vi nedbringer vores forbrug af antimikrobielle lægemidler og i højere
grad anvender mindre resistensfremkaldende alternativer, (2) forsyningssikkerhed,
der skal sikre, at de rette lægemidler er tilgængelige på det rette tidspunkt, (3)
infektionsforebyggelse, der skal nedbringe antallet af behandlingskrævende
infektioner og (4) internationalt engagement, der skal gøre Danmark bedre i stand til
at bidrage der, hvor behovet er størst globalt. Initiativerne er fuldt finansierede med
10 mio. kr. i 2025 og 40 kr. årligt i 2026-2028.
Mit ministerie eftersender fysiske eksemplarer af handlingsplanen til udvalget, når de
foreligger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato: 10-06-2025
Sagsnr.: 2025 - 5337
Dok. nr.: 341903
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 310
Sundhedsudvalget 2024-25