L 188 - svar på spm. 195 om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 10/6-25 om forsvarssamarbejdsaftalen med USA og dens forhold til grundloven

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg Dato
10. juni 2025
Bilag
Talepapir
Sag
25/19148-44
Enhed
SIKPOL
FOU L 188 – endeligt svar på spørgsmål 195 fra Forsvars-,
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget stillet den 10. juni
2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet 10/6-25 om
forsvarssamarbejdsaftale med USA og dens forhold til Grundloven, jf. L 188 -
samrådsspørgsmål D?
Svar
Det relevante talepapir til brug for det samrådsspørgsmål D den 10. juni 2025 er
vedlagt. Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
L 188 - endeligt svar på spørgsmål 195
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25


1/7
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
L 188 – samrådsspørgsmål D om
Forsvarssamarbejdsaftalen og dens forhold til grundloven
10. juni 2025
TALEPUNKT
Tak for ordet og for spørgsmålet, som giver os anledning til –
endnu en gang – at drøfte forsvarssamarbejdsaftalen.
Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at kvittere for de mange
spørgsmål, som forsvarsministeren, justitsministeren og jeg
selv har modtaget under udvalgsbehandlingen af
beslutningsforslaget og lovforslaget.
Det har været med til at kvalificere debatten og oplyse det
grundlag, som aftalen står på. Samtidig har det været en
anledning til at afklare en række misforståelser.
Jeg bliver nu spurgt om, hvorfor den danske aftale ikke har
samme afgrænsninger som den norske, som ifølge spørgeren
ville sikre, at aftalen holder sig inden for grundloven.
Offentligt
L 188 - endeligt svar på spørgsmål 195
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
2/7
Jeg vil heller ikke kunne redegøre for den norske grundlov
eller Norges forhandlingstaktik og overvejelser på samrådet i
dag.
Til gengæld vil jeg som udenrigsminister bidrage med nogle
overordnede betragtninger.
For at begynde med det sidste, så har justitsministeren
allerede redegjort for forholdet til det uskrevne
grundlovsforbud. Det vil jeg derfor ikke gå nærmere ind i her.
Udover at konstatere, at aftalen selvfølgelig holder sig inden
for grundloven.
Jeg vil samtidig gerne slå fast, at Danmark efter aftalen har
mulighed for at føre kontrol med, hvordan
forsvarssamarbejdet udmøntes. Det forudsættes adskillige
steder i aftalen, at amerikanske styrker skal koordinere deres
aktiviteter med relevante danske myndigheder. På særskilte
områder skal der også indgås implementeringsaftaler med
USA om, hvordan aftalens bestemmelser gennemføres.
3/7
For så vidt angår bekymringen for manglende parlamentarisk
kontrol, så håber jeg, vi er enige om, at vi i Danmark allerede
har et effektivt system for parlamentarisk kontrol og
inddragelse. F.eks. har Folketinget mulighed for at kalde
ministre i samråd og stille skriftlige spørgsmål til ministre. Det
er den her sag og dagens samråd jo et fint eksempel på. Vi har
også en veludviklet praksis for folketingsinddragelse, hvor
grundlovens § 19 jo sætter rammerne for f.eks. hvilke
beslutninger, der kræver rådføring med Udenrigspolitisk
Nævn, og hvornår der kræves Folketingets samtykke. Jeg har
ingen grund til at tro, at vores gamle og velafprøvede
parlamentariske system ikke også kan håndtere denne aftale
på en helt betryggende måde.
Tilbage står så spørgsmålet om, hvorfor Danmarks og Norges
aftale ikke er enslydende til punkt og prikke. Eller enslydende
med andre landes for den sags skyld. Svaret på det er, at
Danmark har forhandlet den aftale, som, vi vurderer, er bedst
for Danmark.
4/7
Det er klart, at der vil være afvigelser og variationer i forhold
til andre landes bilaterale forsvarsaftaler. Der er tale om
bilaterale aftaler, som USA har forhandlet med hvert enkelt
land. Det gælder også den norske.
Men det er ikke regeringens opfattelse, at Danmark er stillet
væsentligt anderledes end Norge.
En konkret indvending fra spørgeren er, at den danske aftale
[artikel 6, stk. 2], i modsætning til den norske, overlader
ganske vidtgående og upræcise myndighedsbeføjelser til
amerikanske styrker.
Selvom den norske aftale - efter det oplyste - adskiller sig fra
den danske ved at præcisere, at sikkerhedsforanstaltninger
kun må iværksættes i civilområder ”under ekstraordinære
omstændigheder”, gælder det generelt efter den danske
aftale, at amerikanske styrker skal koordinere
sikkerhedsplaner med danske myndigheder. Vi vurderede fra
dansk side, at det var en mere hensigtsmæssig afgræsning for
at sikre overensstemmelse mellem aftalen og den danske
grundlov.
5/7
Et andet af spørgernes kritikpunkter er, at den norske aftale
indeholder flere bestemmelser end den danske, der specifikt
henviser til at sikre national suverænitet. Fra dansk side har vi
imidlertid brugt en model, hvor der i stedet anvendes
overordnede generelle forbehold og forudsætninger i aftalen.
Det er altså helt bevidst, at vi ikke gentager de samme
formuleringer om suverænitet på udvalgte steder i aftalen,
sådan som Norges aftale gør. Vores tilgang var, at det gælder
for aftalen som helhed, at de amerikanske aktiviteter skal
respektere Danmarks suverænitet og internationale
forpligtelser. Vi vurderede, at det potentielt kunne skabe
uklarhed, hvis det forbehold indgik i nogle artikler og ikke
andre - som tilfældet er i den norske aftale.
Endelig er spørgerens kritikpunkt, at Danmark risikerer at
pådrage sig statsansvar for folkeretsbrud, der udføres fra
dansk territorium. Eller hvis amerikanske aktiviteter kommer
på kant med internationale konventioner, som Danmark er
statspart til. Men selvfølgelig skal amerikanske styrker agere
inden for folkerettens rammer og respektere Danmarks
6/7
internationale forpligtelser, mens de er i Danmark. Det er en
grundlæggende forudsætning for aftalen.
Og som allerede nævnt adskillige gange fremgår det klart af
aftaleteksten, at alle aktiviteter, som udføres under
forsvarssamarbejdet, skal ske med fuld respekt for Danmarks
suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane,
lovgivning og folkeretlige forpligtelser.
*
Jeg vil afslutte med at gentage mig selv under 1. behandlingen
af beslutningsforslaget og lovforslaget: Det er stadig USA, der
ultimativt sikrer NATO og Europa og dermed Danmarks
sikkerhed. Europæisk sikkerhed er siden 2. verdenskrig
opbygget på et fundament af stærkt transatlantisk
samarbejde.
Forsvarssamarbejdsaftalen vil bidrage til at styrke Danmarks
alliancer.
7/7
Netop til gavn for Danmark, Europa og NATO’s forsvar og
sikkerhed.
Jeg ser frem til at færdigbehandle beslutningsforslaget og
lovforslaget i folketingssalen i morgen.
Tak for ordet.