Svar på spm. nr. S 1213: Agter ministeren at udmønte den politiske aftale »En forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol« – hvorefter at unge kontrolkøbere ikke må »særligt fremprovokere overtrædelser, som ikke normalt ville forekomme på det pågældende salgssted« – på en sådan måde, at et fejlagtigt salg af alkohol til en mindreårig i en specialforretning inden for vin, som sjældent eller aldrig har unge kunder, ikke længere kan udløse en bødestraf på 50.000 kr.?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Til: Sophie Løhde
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
- Spørger: Alex Ahrendtsen
Svar på spm. S 1213.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1213/svar/2147826/3037572.pdf
Medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen (DF) har den 30. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 1213 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1213: ”Agter ministeren at udmønte den politiske aftale »En forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol« – hvorefter at unge kontrolkøbere ikke må »særligt fremprovokere overtrædelser, som ikke normalt ville forekomme på det pågældende salgssted« – på en sådan måde, at et fejlagtigt salg af alkohol til en mindreårig i en specialforretning inden for vin, som sjældent eller aldrig har unge kunder, ikke længere kan udløse en bødestraf på 50.000 kr.? ” Svar: Jeg kan henvise til min mundtlige besvarelse af S 827. Jeg kan supplerende oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen siden 1. juli 2024 har gennemført ca. 1.500 kontroller med en ung kontrolkøber. Overtrædelsesgraden har på tværs af butikstyper været på ca. 35 pct. Fsva. specialforretninger, som bl.a. dækker over vinspecialister og e- cigaretforhandlere, er der i perioden ført 65 alderskontroller med unge kontrolkøbere. Overtrædelsesgraden har for specialforretninger været ca. 58 pct. Størstedelen af overtrædelserne er sket ved køb af alkohol, svarende til en overtrædelsesgrad på ca. 55 pct. Jeg kan dertil tilføje, at forventningen til bødestørrelsen ved salg til mindreårige som følge af forebyggelsesplanen (2023) i førstegangstilfælde er på 50.000 kr. Samtidig er det i loven tilkendegivet, at der skal tages højde for evt. lav omsætning, ligesom der skal tages højde for skærpende og formidlende omstændigheder i øvrigt, jf. straffelovens kap. 10. Den endelige bødestørrelse vil dog i sidste ende bero på domstolenes konkrete vurdering. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10-06-2025 Enhed: Forebyggelse, Borgerhenvendelser og Strålebeskyttelse Sagsbeh: adma Sagsnr.:2025 - 5726 Dok. nr.: 347637 . / . Offentligt S 1213 endeligt svar 2024-25
Mundtlig besvarelse af S 827 (Udklip af 68. møde (1. udgave - med forbehold for fejl og udeladelser) - Onsdag den 19..docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1213/svar/2147826/3037573.pdf