Tillægsbetænkning afgivet den 10. juni 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    _ 25-26911 AX31657 3037454_1_0

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l204/bilag/13/3037463.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 10. juni 2025
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
    (Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. som følge af visse strafbare handlinger,
    der har medført et udbytte)
    [af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
    1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at Tinget dispenserer fra bestemmel-
    sen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der
    skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen,
    til lovforslaget kommer til 3. behandling.
    2. Ændringsforslag
    Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og
    N) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsmi-
    nisteren stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til
    forkastelse. Mindretallet vil stemme for de af justitsministe-
    ren stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin
    stilling til lovforslaget.
    Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved afgivel-
    sen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og
    dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
    politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tillægsbetænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre
    Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Radikale Ven-
    stres medlemmer af udvalget støtter forslaget om, at der
    kan gøres indhug i pensioner for dømte kriminelle fremad-
    rettet. Man skal ikke kunne svindle og samtidig kunne ind-
    betale på en pensionsordning, som ikke kan røres, mens
    skyldnere har lidt store tab. Derfor støtter partierne lovfor-
    slaget.
    Men partierne bemærker, at det er demokratisk problema-
    tisk, at justitsministeren stiller et ændringsforslag i sidste
    øjeblik og uden for betænkningen, som ændrer indholdet af
    lovforslaget – uden høring og demokratisk debat. Det havde
    været mere fair, at en så markant ændring var indeholdt i
    hovedlovforslaget fra start, så der kunne hentes input fra
    relevante høringsparter og lovforslaget kunne have fået en
    ordentlig debat i både Folketingssalen og udvalgsarbejdet,
    især fordi forslaget indfører lovgivning med tilbagevirkende
    kraft, hvor der nu kan gøres indhug i pension i ældre sager,
    hvor der er en pensionsopsparing. Lovgivningen gælder der-
    med ikke kun for den meget omtalte Britta Nielsen-sag, men
    i princippet bagudrettet for alle ældre sager. Det er retssik-
    kerhedsmæssigt betænkeligt at lovgive med tilbagevirkende
    kraft, og partierne finder, at lovgivning bør være gennem-
    sigtig og forudsigelig. Det lever ændringsforslaget ikke op
    til. Derfor har partierne stemt imod ændringsforslaget, men
    stemmer for lovforslaget.
    Alternativet
    Alternativets medlem af udvalget finder det yderst demo-
    kratisk betænkeligt, at justitsministeren kort før vedtagelsen
    fremsætter et ændringsforslag, som reelt ændrer indholdet
    af lovforslaget – uden at det har været en del af betænk-
    ningen og specielt uden forudgående høring og uden mu-
    lighed for grundig politisk debat. En så markant ændring
    burde have været en del af det oprindelige lovforslag, så
    der kunne indhentes input fra relevante høringsinstanser og
    sikres en ordentlig behandling i både Folketingssalen og ud-
    valgsarbejdet. Det gælder ikke mindst, fordi ændringen ind-
    fører lovgivning med tilbagevirkende kraft. Lovgivningen
    rejser altså alvorlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Lov-
    givning bør være gennemsigtig og forudsigelig. Det lever
    Til lovforslag nr. L 204 Folketinget 2024-25
    AX031657
    Offentligt
    L 204 - Bilag 13
    Retsudvalget 2024-25
    ændringsforslaget ikke op til. Af den grund har ALT stemt
    imod ændringsforslaget og stemmer imod det samlede lov-
    forslag.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af N):
    Til titlen
    1) Undertitlen affattes således:
    »(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for
    konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. som følge af visse
    strafbare handlinger, der har medført et udbytte, m.v.)«.
    [Justering af lovforslagets undertitel]
    Ny paragraf
    2) Efter § 6 indsættes:
    »§ 01
    I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, som ændret ved
    § 40 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1489 af 10.
    december 2024, § 11 i lov nr. 1694 af 30. december 2024
    og § 4 i lov nr. 563 af 27. maj 2025, foretages følgende
    ændring:
    1. I § 3, stk. 1, litra B, ændres »Afgifter pr. 1.000 kg« til:
    »Afgift pr. 100 kg«.«
    [Korrektion af satsberegning i vægtafgiftsloven]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås at justere lovforslagets undertitel, så denne
    også afspejler forslaget om at korrigere en åbenbar fejl i en
    afgiftssats i § 3, stk. 1, litra B, i lov om vægtafgift af motor-
    køretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven), jf. ændringsfor-
    slag nr. 2.
    Til nr. 2
    Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra A-D, fastsætter bl.a.
    satserne for vægtafgift og udligningsafgift for de i bestem-
    melsen nævnte køretøjsgrupper. Afgiften beregnes på bag-
    grund af bilens egenvægt, så afgiftens størrelse stiger i takt
    med egenvægten.
    Afgiftssatserne for busser, turistbiler og lign. med højst
    to aksler, jf. § 15, stk. 1, nr. 6, fremgår af § 3, stk. 1, litra
    B. Indtil den 31. december 2024 fremgik det heraf, at der for
    de tungeste køretøjer – dvs. for dem med en egenvægt på
    over 9.000 kg – skulle betales vægtafgift og udligningsafgift
    på henholdsvis 50 kr. og 14 kr. pr. 100 kg egenvægt. Dette
    svarer til samme satsberegning i litra A og C, hvorefter
    afgifterne ligeledes skal beregnes pr. 100 kg egenvægt.
    Ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 blev afgiftssatser-
    ne i bl.a. § 3, stk. 1, litra A og D, indekseret til 2024-niveau
    med virkning fra og med den 1. januar 2025. Dette skete
    som led i gennemførelsen af dele af »Aftale om deludmønt-
    ning af Grøn Fond« af 15. april 2024 indgået af regerin-
    gen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
    Enhedslisten og Radikale Venstre.
    Af lovtekniske grunde blev ovennævnte ændringer i § 3,
    stk. 1, litra A og D, gennemført ved at nyaffatte § 3, stk. 1,
    litra A-D. Der var således herved alene tiltænkt ændringer i
    litra A og D og dermed ikke i litra B og C. På grund af en
    teknisk fejl opstod der dog i forbindelse med nyaffattelsen
    en ændring i litra B. Fejlen betyder, at det siden den 1.
    januar 2025 har fremgået af litra B, at der for de omfattede
    køretøjer med en egenvægt på over 9.000 kg skal betales
    vægtafgift og udligningsafgift på henholdsvis 50 kr. og 14
    kr. pr. 1.000 kg egenvægt – og dermed ikke pr. 100 kg som
    hidtil (og forudsat), og som det fortsat er tilfældet i litra A
    og C.
    Der er tale om en åbenbar fejl, der indebærer, at vægtaf-
    giften og udligningsafgiften ikke længere stiger i takt med
    køretøjets egenvægt, idet den i stedet falder markant, så
    snart køretøjet omfattes af den tungeste vægtkategori. Kon-
    sekvens af fejlen er således, at der for disse køretøjer er sket
    en utilsigtet reduktion af afgiftssatserne.
    Det bemærkes, at fejlen er opstået efter den offentlige hø-
    ring af lovforslag nr. L 23, folketingsåret 2024-25, der blev
    til lov nr. 1489 af 10. december 2024, men før fremsættelsen
    af L 23 den 2. oktober 2024.
    Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra B, æn-
    dres, så vægtafgiften og udligningsafgiften på henholdsvis
    50 kr. og 14 kr. beregnes pr. 100 kg egenvægt.
    Ændringsforslaget har til formål at rette op på ovennævn-
    te tekniske fejl, så vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra B, får
    samme indhold, som før ændringen heraf ved lov nr. 1489 af
    10. december 2024 trådte i kraft den 1. januar 2025.
    Ændringsforslaget vil få virkning for vægtafgift og udlig-
    ningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. juli
    2025, jf. § 7, stk. 1, i det fremsatte lovforslag. I perioden fra
    og med den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 er
    afgifterne ikke blevet opkrævet efter de fejlbehæftede (redu-
    cerede) enheder for satserne, jf. lov nr. 1489 af 10. decem-
    ber 2024. Skatteforvaltningen har således for denne periode
    opkrævet vægtafgift og udligningsafgift med udgangspunkt
    i de forudsatte enheder for satserne, dvs. dem, der var gæl-
    dende før den 1. januar 2025. Da denne fejlbehæftede enhed
    for satserne medfører en lavere afgift end efter den enhed
    for satserne, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. decem-
    ber 2024 – og som med ændringsforslaget igen vil være gæl-
    dende fra og med den 1. juli 2025 – vil Skatteforvaltningen
    af egen drift genoptage de relevante opkrævninger foretaget
    siden med henblik på at tilbagebetale differencen mellem
    det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats
    efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det er Skattefor-
    valtningens vurdering, at det drejer sig om ca. 400 køretøjer.
    2
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 23. april 2025 og var til
    1. behandling den 14. maj 2025. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget
    afgav betænkning den 27. maj 2025. Lovforslaget var til 2.
    behandling den 4. juni 2025, hvorefter det blev henvist til
    fornyet behandling i udvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 2
    bilag på lovforslaget.
    Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Fie Hækkerup (S)
    Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Ken Kristensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N) Aaja Chemnitz (IA)
    Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Pernille Vermund (LA)
    Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
    Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
    Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    3