Ændringsforslag til 3. behandling

Tilhører sager:

Aktører:


    Ændringsforslag L 213

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l213/bilag/9/3037371.pdf

    Ændringsforslag stillet den 10. juni 2025
    Ændringsforslag
    til 3. behandling af
    Forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven)
    [af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
    Af indenrigs- og sundhedsministeren:
    Til § 40
    1) I stk. 4 ændres »budgetforslag« til: »budgetoverslag«.
    [Teknisk ændring]
    Til § 152
    2) I stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 141, stk. 1, 5-7 og 9-11« til:
    »§ 141, stk. 1, 5-7 og 9-12«.
    [En konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 23
    i betænkningen]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget foreslås det, at der i forslaget
    til overgangslovens § 40, stk. 4, foretages den ændring, at
    »budgetforslag« ændres til: »budgetoverslag«.
    Den foreslåede bestemmelse i overgangslovens § 40, stk.
    4, vil herefter have den ordlyd, at indenrigs- og sundhedsmi-
    nisteren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i
    regionslovens § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., vedrørende fristen
    for 2. behandling af Region Nordjyllands, Region Midtjyl-
    lands og Region Syddanmarks budgetter for 2026 og 2027
    med flerårige budgetoverslag og specifikationen af posterne
    på disse budgetter.
    Med ændringsforslaget præciseres, at der med udtrykket
    flerårige budgetoverslag menes de flerårige budgetoverslag
    for årene efter budgetåret, som et årsbudget skal ledsages af.
    Forslaget er af teknisk karakter.
    Til nr. 2
    Med ændringsforslaget foreslås det, at der i forslaget til
    overgangslovens § 152, stk. 1, 1. pkt., foretages den æn-
    dring, at »§ 141, stk. 1, 5-7 og 9-11« ændres til: »§ 141, stk.
    1, 5-7 og 9-12«.
    Den foreslåede bestemmelse i overgangslovens § 152,
    stk. 1, 1. pkt., vil herefter have den ordlyd, at er der ikke
    ved forhandling efter § 151 inden for den frist, indenrigs-
    og sundhedsministeren har fastsat i medfør af § 151, stk.
    13, indgået en aftale om overførsel af aktiver, passiver, ret-
    tigheder, pligter og ansatte mellem den kommune, som der
    overføres opgaver fra, og den region, som kommunens op-
    gaver overføres til, træffer Delingsrådet inden for den frist,
    indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i medfør af stk.
    10, beslutning om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder,
    pligter og ansatte efter § 141, stk. 1, 5-7 og 9-12, § 142,
    stk. 1 og 3-6, og §§ 143, 144, 147 og 148 og de forskrifter,
    der er udstedt i medfør heraf, mellem på den ene side den
    kommune, som der overføres opgaver fra, og på den anden
    side den region, som kommunens opgaver overføres til.
    Med ændringsforslaget præciseres, at Delingsrådets kom-
    petence også vil omfatte de forskrifter, der udstedes i med-
    før af den ved ændringsforslag nr. 23 i Indenrigsudvalgets
    betænkning af 27. maj 2025 indsatte bemyndigelsesbestem-
    melse i forslaget til overgangslovens § 141, stk. 12, hvoref-
    ter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler
    om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter,
    der tidligere, herunder på et af ministeren fastsat tidspunkt,
    udelukkende eller helt overvejende har været knyttet til den
    overførte opgave, og om, hvorvidt og i givet fald i hvilket
    omfang der skal ske kompensation efter stk. 6 og 7. Inden-
    rigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler
    efter 1. pkt. fravige stk. 1-8.
    Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 23.
    Til lovforslag nr. L 213 Folketinget 2024-25
    AX031652
    Offentligt
    L 213 - Bilag 9
    Indenrigsudvalget 2024-25