Ændringsforslag til 3. behandling

Tilhører sager:

Aktører:


    Ændringsforslag til 3. behandling

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l170/bilag/10/3037217.pdf

    Ændringsforslag stillet den 10. juni 2025
    Ændringsforslag
    til 3. behandling af
    Forslag til lov om godkendelse og syn af køretøjer
    [af transportministeren (Thomas Danielsen)]
    Af transportministeren:
    Til § 34
    1) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med
    transportministeren fastsætte regler om godkendelse og kon-
    trol af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlem-
    mer af de amerikanske styrker og deres pårørende og ameri-
    kanske leverandører omfattet af bilag 1 til lov om forsvars-
    samarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
    m.v.«
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 38
    2) I stk. 1 indsættes efter »2025«: », jf. dog stk. 2«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
    3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for
    ikrafttrædelsen af § 34, stk. 2.«
    Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås at ændre den foreslåede § 34 således, at der
    indsættes et nyt stk. 2.
    Det foreslåede er en følge af den foreslåede § 22 i L
    188 om forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Dan-
    mark og Amerikas Forenede Stater m.v. som fremsat den 28.
    marts 2025, Folketingstidende 2024-25, Tillæg A, hvorefter
    der er foreslået en ændring af § 4 i lov om godkendelse og
    syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts
    2023, som med det nærværende lovforslag foreslås ophævet,
    idet der fremsættes en ny hovedlov om godkendelse og syn
    af køretøjer. Der er derfor behov for, at den foreslåede æn-
    dring af L 188 indsættes i det nærværende lovforslag.
    Der er ikke tale om materielle ændringer i forhold til den
    foreslåede § 22 i L 188.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsfor-
    slag nr. 3, som fastsætter et særskilt ikrafttrædelsestidspunkt
    for det foreslåede § 34, stk. 2.
    Til nr. 3
    Det foreslås at ændre den foreslåede § 38, således at der
    som nyt stk. 2 indsættes, at forsvarsministeren fastsætter
    tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 34, stk. 2.
    Det foreslåede er en følge af det foreslåede § 15, stk. 1,
    i L 188 om forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem
    Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. som fremsat
    den 28. marts 2025, Folketingstidende 2024-25, Tillæg A,
    hvorefter det foreslås, at forsvarsministeren fastsætter tids-
    punktet for lovens ikrafttræden. Der er derfor behov for, at
    den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelses-
    tidspunktet efter L 188 indsættes i det nærværende lovfor-
    slag som konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
    Der er ikke tale om materielle ændringer i forhold til det
    foreslåede § 15, stk. 1, i L 188.
    Til lovforslag nr. L 170 Folketinget 2024-25
    AX031634
    Offentligt
    L 170 - Bilag 10
    Transportudvalget 2024-25