Ændringsforslag, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til FT med ændringsforslag til L 204
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l204/bilag/11/3036815.pdf
Side 1/1 Ændringsforslag til lovforslag nr. L 204 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Vedlagt fremsendes efter ønske fra skatteministeren et ændringsforslag til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. i anledning af visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte) (L 204). Peter Hummelgaard / Morten Holland Heide Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1218 København K Dato: 6. juni 2025 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2022-02003 Dok.: 3742105 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 204 - Bilag 11 Retsudvalget 2024-25
Ændringsforslag til L 204 om kreditorforfølgning i pensioner
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l204/bilag/11/3036816.pdf
Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. som følge af visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte) (L 204) Til titlen 1) Undertitlen affattes således: »(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. som følge af visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte, m.v.)«. [Justering af lovforslagets undertitel] Ny paragraf 2) Efter § 6 indsættes som ny paragraf: »§ 01 I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, som ændret ved § 40 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, § 11 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 563 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring: 1. I § 3, stk. 1, litra B, ændres »Afgifter pr. 1.000 kg« til: »Afgift pr. 100 kg«.« [Korrektion af satsberegning i vægtafgiftsloven] Offentligt L 204 - Bilag 11 Retsudvalget 2024-25 Side 2 af 3 Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås med ændringsforslag nr. 1 at justere lovforslagets undertitel, så denne også afspejler forslaget om at korrigere en åbenbar fejl i en afgiftssats i § 3, stk. 1, litra B, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven), jf. ændringsforslag nr. 2. Til nr. 2 Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra A-D, fastsætter bl.a. satserne for vægtafgift og udligningsafgift for de i bestemmelsen nævnte køretøjsgrupper. Afgiften beregnes på baggrund af bilens egenvægt, så afgiftens størrelse stiger i takt med egenvægten. Afgiftssatserne for busser, turistbiler og lign. med højst to aksler, jf. § 15, stk. 1, nr. 6, fremgår af § 3, stk. 1, litra B. Indtil den 31. december 2024 fremgik det heraf, at der for de tungeste køretøjer – dvs. for dem med en egenvægt på over 9.000 kg – skulle betales vægtafgift og udligningsafgift på henholdsvis 50 kr. og 14 kr. pr. 100 kg egenvægt. Dette svarer til samme satsberegning i litra A og C, hvorefter afgifterne ligeledes skal beregnes pr. 100 kg egenvægt. Ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 blev afgiftssatserne i bl.a. § 3, stk. 1, litra A og D, indekseret til 2024-niveau med virkning fra og med den 1. januar 2025. Dette skete som led i gennemførelsen af dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024 indgået af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Af lovtekniske grunde blev ovennævnte ændringer i § 3, stk. 1, litra A og D, gennemført ved at nyaffatte § 3, stk. 1, litra A-D. Der var således herved alene tiltænkt ændringer i litra A og D og dermed ikke i litra B og C. På grund af en teknisk fejl opstod der dog i forbindelse med nyaffattelsen en ændring i litra B. Fejlen betyder, at det siden den 1. januar 2025 har fremgået af litra B, at der for de omfattede køretøjer med en egenvægt på over 9.000 kg skal betales vægtafgift og udligningsafgift på henholdsvis 50 kr. og 14 kr. pr. 1.000 kg egenvægt – og dermed ikke pr. 100 kg som hidtil (og forudsat), og som det fortsat er tilfældet i litra A og C. Der er tale om en åbenbar fejl, der indebærer, at vægtafgiften og udligningsafgiften ikke længere stiger i takt med køretøjets egenvægt, idet den i stedet falder markant, så snart køretøjet omfattes af den tungeste vægtkategori. Konsekvens af fejlen er således, at der for disse køretøjer er sket en utilsigtet reduktion af afgiftssatserne. Side 3 af 3 Det bemærkes, at fejlen er opstået efter den offentlige høring af lovforslag L 23, Folketingstidende 2024-25, der blev til lov nr. 1489 af 10. december 2024, men før fremsættelsen af L 23 den 2. oktober 2024. Det foreslås med ændringsforslag nr. 2, at vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra B, ændres, så vægtafgiften og udligningsafgiften på henholdsvis 50 kr. og 14 kr. beregnes pr. 100 kg egenvægt. Ændringsforslaget har til formål at rette op på ovennævnte tekniske fejl, så vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra B, får samme indhold som før ændringen heraf ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 trådte i kraft den 1. januar 2025. Ændringsforslaget vil få virkning for vægtafgift og udligningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2025, jf. § 7, stk. 1, i det fremsatte lovforslag. I perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 er afgifterne ikke blevet opkrævet efter de fejlbehæftede (reducerede) enheder for satserne, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024. Skatteforvaltningen har således for denne periode opkrævet vægtafgift og udligningsafgift med udgangspunkt i de forudsatte enheder for satserne, dvs. dem der var gældende før den 1. januar 2025. Da denne fejlbehæftede enhed for satserne medfører en lavere afgift end efter den enhed for satserne, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024 – og som med ændringsforslag igen vil være gældende fra og med den 1. juli 2025 – vil Skatteforvaltningen af egen drift genoptage de relevante opkrævninger foretaget siden med henblik på at tilbagebetale differencen mellem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det er Skatteforvaltningens vurdering, at det drejer sig om ca. 400 køretøjer.