L 188 - svar på spm. 191, om ministeren vil kommentere notatet om det uskrevne grundlovsbrud

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 191 til L 188 fra Folketingets Forsvars-,
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 til L 188, som Folketingets
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har stillet til
justitsministeren den 4. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Stinus Lindgreen (RV).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Folketinget
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 10. juni 2025
Kontor: Stats- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Jeppe Bjerring Eriksen
Sagsnr.: 2025-07090
Dok.: 3752267
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 188 - endeligt svar på spørgsmål 191
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 191 fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og
Beredskabsudvalg vedrørende forslag til lov om forsvarssamarbejde
mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. (L 188):
”Vil ministeren kommentere notatet om det uskrevne
grundlovsbrud, jf. L188 - bilag 16 og relationen til L 188 om
amerikanske baser i Danmark, og herunder om aftalen om
amerikanske baser i lyset af dette notat er i strid med
grundloven?”
Svar:
1. L 188 – bilag 16 er et notat, der generelt beskriver det uskrevne
grundlovsforbud, herunder med hensyn til jurisdiktionsaftaler. Notatet er
udarbejdet af Justitsministeriet, og Udenrigsministeriet har oversendt det til
Folketingets Europaudvalg den 9. december 2019 i anledning af drøftelser i
udvalget om forordningsforslag om forebyggelse af udbredelsen af
terrorrelateret indhold på nettet.
2. Det er Justitsministeriets vurdering, at forsvarssamarbejdsaftalen med
USA kan gennemføres inden for rammerne af det uskrevne
grundlovsforbud.
Der kan henvises til Forsvarsministeriets høringsnotat af 28. marts 2025 om
forslag til lov om forsvarssamarbejdsaftale mellem Danmark og Amerikas
Forende Stater mv. samt Forsvarsministeriets besvarelse af 31. marts 2025
af spørgsmål nr. 185 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-,
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg.


Side 1 af 35
Dato: 28. marts 2025
Enhed: Lovgivning
Sagsbeh.: FMN-JHB
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 10260996099
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
HØRINGSNOTAT OM FORSLAG TIL LOV OM
FORSVARSSAMARBEJDE MELLEM DANMARK OG AMERIKAS
FORENEDE STATER M.V.
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ................................................................................2
1.1. Høringsperiode...................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................2
2. Høringssvarene ......................................................................5
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ................................6
2.1.1. Forsvarssamarbejdsaftalens anvendelsesområde .............6
2.1.2. Det uskrevne grundlovsforbud.......................................8
2.1.3. Suverænitet og folkeafstemning .................................. 12
2.1.4. Forbuddet mod tortur................................................. 12
2.1.5. Frihedsberøvelse af personer....................................... 14
2.1.6. Arrestation af efterlyste personer................................. 15
2.1.7. Atomvåben ............................................................... 16
2.1.8. Leverandører ............................................................ 17
2.1.9. Lovforslagets proces .................................................. 17
2.1.10. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det
offentlige og erhvervslivet.................................................... 18
2.1.11. Øvrige emner .......................................................... 20
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ............... 21
2.2.1. Amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark ...... 21
2.2.2. Erstatningskrav og administrative sanktioner ................ 22
2.2.3. Straffemyndighed ...................................................... 22
2.2.4. Skatte-, told- og afgiftsområdet .................................. 25
2.2.5. Beskæftigelsesområdet .............................................. 25
2.2.6. Udførsel af våben m.v. af militære styrker og militært
personel ............................................................................ 27
2.2.7. Telekommunikation.................................................... 31
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.................................... 33
Offentligt
L 188 - Bilag 1
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Offentligt
L 188 - endeligt svar på spørgsmål 191
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 2 af 35
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. december 2024 til den
20. januar 2025 (29 dage) været sendt i høring hos en række myndig-
heder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 23. december 2024 endvidere sendt til
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg til
orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen
den 23. december 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-
nisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er mod-
taget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærknin-
ger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foranledning
har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessen-
ter er markeret med *.
Høringspart Hø-
rings-
svar
modta-
get
Be-
mærk-
ninger
Ingen
be-
mærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hørings-
svar
3F x x
Advokatrådet
Aldrig mere Krig* x x
Allan Vokstrup* x x
Amnesty International x x
Anette Børger* x x
Arbejderpartiet Kommuni-
sterne*
x x
Arbejdsgruppen Nordisk
Ansvar – Fredsinitiativet
og Boligaktionen*
x x
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 3 af 35
Berit Bro* x x
Birgit Pedersen* x x
Birte Pedersen* x x
Brian Lund* x x
Christina Petterson* x x
Dan Sørensen* x x
Danmarks Naturfrednings-
forening
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
x x
Dansk Industri x x
Danske advokater
Danske Rederier
Danske Regioner x x
Danske Universiteter
Dansk Vand- og Spilde-
vandsforening (DANVA)
x x
Datatilsynet x x
Det Kriminalpræventive
Råd
DIGNITY – Dansk Institut
Mod Tortur
x x
Domstolsstyrelsen
Doris Kruckenberg, Benja-
min Gottberg og Irene Sø-
rensen V./FredsVagten og
TIDTILFRED-aktivmodkrig
x x
Egon Laugesen* x x
Erik Insula* x x
Esbjerg Fredsbevægelse* x x
Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation
Finans Danmark
FN-forbundet* x x
Foreningen af Udlænginge-
retsadvokater
Fredsinitiativet DK* x x
Fredsinitiativet Helsingør* x x
Fængselsforbundet x x
Færøernes Landsstyre via
Rigsombudsmanden på
Færøerne
x x
Gorm Winther* x x
Green Power Denmark* x x
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 4 af 35
Hanne Micheelsen* x x
Hanne og Uffe Bloch* x x
Hasse Schneidermann* x x
HK/Danmark
Højesteret
Institut for Menneskeret-
tigheder
x x
Jesper Petersen* x x
Johnny Mortensen* x x
Justitia
Jørgen Bitsch* x x
Kirsten Skovmand* x x
Kit Mosegaard Bruun* x x
Kommunernes Landsfor-
ening
Kommunistisk Parti* x x
Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed*
x x
Landsforeningen af For-
svarsadvokater
Lars Emanuel* x x
Lizzette Lassen* x x
Marie Bistrup* x x
Martin Larsen* x x
Mellemfolkeligt Samvirke* x x
Michael Johnson* x x
Naalakkersuisut via Rigs-
ombudsmanden i Grønland
Nanna Kagan og Flemming
Kramer*
x x
Nej til Oprustning – Ja til
Bæredygtig Sikkerhedspo-
litik*
x x
Palle Bendsen* x x
Per og Erna Eriksen* x x
Præsidenten for Vestre
Landsret
x x
Præsidenten for Østre
Landsret
x x
Retspolitisk Forening x x
Røde Kors x x
Samtlige byretspræsiden-
ter
x x
Teleindustrien og Dansk
Erhverv
x x
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 5 af 35
Tove Hummel* x x
Troels Laier* x x
Sø- og Handelsretten
Århus mod Krig og Terror* x x
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar
om udkastet til lovforslag.
Forsvarsministeriet har modtaget en række høringssvar fra privatperso-
ner. Bemærkningerne i disse høringssvar er ikke gengivet individuelt ne-
denfor, idet de væsentlige punkter allerede fremgår af de øvrige hørings-
svar.
Forsvarsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der
er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med
kursiv.
Under afsnit 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i
forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også
ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men som er
foretaget på Forsvarsministeriets egen foranledning.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærknin-
ger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsnotatet.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 6 af 35
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Forsvarssamarbejdsaftalens anvendelsesområde
DIGNITY bemærker, at aftalen gælder for ”amerikanske styrker”, jf.
artikel 2, stk. 1, i forsvarssamarbejdsaftalen, og at DIGNITY i lyset af
denne ordlyd går ud fra, at aftalen ikke gælder for amerikanske sikker-
hedsmyndigheder og medlemmer af CIA. DIGNITY anfører, at dette bør
præciseres i aftalen. DIGNITY bemærker endvidere, at aftalen gælder for
amerikanske leverandører som defineret i forsvarssamarbejdsaftalens
artikel 2, stk. 4, og DIGNITY giver i den forbindelse udtryk for, at ordly-
den også kan omfatte eksempelvis private sikkerhedsfirmaer med man-
dat til at afhøre frihedsberøvede personer. DIGNITY anfører, at forsvars-
samarbejdsaftalen ikke bør gælde private sikkerhedsfirmaer.
Det følger af artikel 1, stk. 1, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. de-
cember 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas
Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), at aftalen fast-
lægger rammerne for et styrket samarbejde mellem Danmark og USA på
forsvars- og sikkerhedsområdet og supplerer de vilkår og betingelser,
der er fastsat i NATO SOFA (Overenskomst mellem deltagerne i Den
nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker af 19. juni
1951, jf. bekendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 i Lovtidende C), og
som regulerer de amerikanske styrkers og deres pårørendes tilstedevæ-
relse på dansk territorium og, i de konkrete situationer der følger af
denne aftale, amerikanske leverandørers tilstedeværelse og aktiviteter
på dansk territorium.
Artikel 2 vedrører en række definitioner i forsvarssamarbejdsaftalen. Ud-
trykket ”amerikanske styrker” er nærmere defineret i artikel 2, stk. 1, i
forsvarssamarbejdsaftalen. Aftalen vil efter omstændighederne kunne
omfatte amerikanske sikkerhedsmyndigheder, i det omfang de omfattes
af definitionerne, f.eks. såfremt de indgår som et element i en styrke.
Det bemærkes, at der ikke i forsvarssamarbejdsaftalen ændres på be-
grebet styrke, som fortsat har den betydning, der fremgår af NATO
SOFA.
Udtrykket ”amerikansk leverandør” defineres i forsvarssamarbejdsafta-
lens artikel 2, stk. 4, og vil efter omstændighederne kunne omfatte pri-
vate sikkerhedsfirmaer. Forsvarsministeriet bemærker dog, at de aktivi-
teter, der reguleres med forsvarssamarbejdsaftalen, ikke omfatter afhø-
ring af frihedsberøvede personer.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 7 af 35
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at Forsvarsministeriet
nærmere redegør for, på hvilke områder forsvarssamarbejdsaftalen ad-
skiller sig fra NATO SOFA, og begrunder de identificerede forskelle.
NATO SOFA har til formål, at regulere den retlige status for et NATO-
lands styrker, når de befinder sig på et andet NATO-lands territorium.
NATO SOFA indeholder bl.a. bestemmelser om kørekort, pas og visum,
kontrol og registrering af udlændinge, våbenbesiddelse samt -indførsel
og -udførsel heraf, straffe- og disciplinærmyndighed, strafferetligt sam-
arbejde, herunder om efterforskning, anholdelse, varetægt og afsoning,
kompetence til at udøve politimyndighed, behandling af erstatningskrav,
indkøbsvilkår, ansættelser, adgang til lægehjælp, skattepligt samt told
og valuta.
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 1, at aftalen fast-
lægger rammerne for et styrket samarbejde mellem Danmark og USA på
forsvars- og sikkerhedsområdet og supplerer de vilkår og betingelser,
der er fastsat i NATO SOFA. NATO SOFA regulerer den retlige status for
et NATO-lands styrker, når de befinder sig på et andet NATO-lands ter-
ritorium.
Som noget nyt vil forsvarssamarbejdsaftalen bl.a. indebære, at ameri-
kanske styrker vil få adgang til at bestemme og håndhæve adgang til
aftalte anlæg og områder eller dele af disse, som er stillet til rådighed
for de amerikanske styrker til deres eksklusive brug, herunder at eks-
kludere personer fra at få adgang til områderne, jf. forsvarssamarbejds-
aftalens artikel 3, stk. 2.
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at Forsvarsministeriet
nærmere redegør for forskellene i den danske, den norske og den sven-
ske forsvarssamarbejdsaftale.
Forsvarsministeriet bemærker, at en række europæiske allierede i de
senere år har indgået bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler med USA. Det
gælder bl.a. Tjekkiet, Norge, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen,
Finland og Sverige.
Da forsvarssamarbejdsaftalerne er bilaterale, vil der i sagens natur være
visse indholdsmæssige forskelle, hvor den endelige aftaletekst afspejler
de enkelte landes konkrete forhandlinger med USA.
Samtidig er der en række fællestræk på tværs af disse aftaler, idet de
alle bygger på en overordnet ramme for amerikansk militær tilstedevæ-
relse i allierede lande. Dette inkluderer typisk bestemmelser om ameri-
kanske styrkers adgang til militære faciliteter, jurisdiktionsspørgsmål,
beskatningsforhold samt logistisk og operationel støtte.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 8 af 35
I det omfang, der er afvigelser mellem aftalerne, kan det blandt andet
afspejle de enkelte landes forfatningsretlige begrænsninger, nationale
sikkerhedspolitikker og eksisterende samarbejdsstrukturer med USA.
2.1.2. Det uskrevne grundlovsforbud
Fredsinitiativet Helsingør bemærker, at USA's militærpoliti har ret til
at opretholde orden og disciplin dér, hvor der er USA-tropper tilstede,
herunder også udenfor baserne, og at det efter Fredsinitiativet Helsin-
gørs opfattelse skaber tvivl om, hvorvidt USA-soldater griber ind og
hvordan, hvis danske borgere markerer en krigsmodstand ved baserne
og ved militære øvelser omkring baserne.
Kommunistisk Parti bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen vil med-
føre, at amerikanske soldater kan anvende magt mod danske borgere,
hvis soldaterne oplever, at amerikanske interesser er truede. Kommuni-
stisk Part finder, at det er særligt bekymrende, da det ikke samtidig
fremgår af aftalen, hvornår man som dansk borger ”truer amerikanske
interesser”, og der herved efter Kommunistisk Partis opfattelse i stedet
for er tale om et skøn foretaget af en tilfældig amerikansk soldat.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det følger af folke-
retten og af dansk statsret, at danske myndigheder er enekompetente
til at udøve myndighedsbeføjelser indenfor dansk territorium (det så-
kaldte uskrevne grundlovsforbud). Instituttet bemærker, at det er aner-
kendt i statsretten, at Danmark i et vist begrænset omfang kan overlade
myndighedsbeføjelser til et andet land i forhold til personer, som befin-
der sig på dansk territorium, såfremt de pågældende personer har særlig
tilknytning til det pågældende land, f.eks. i et grænseområde.
Instituttet bemærker også, at forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6 over-
lader det, som instituttet betegner som ganske vidtgående og upræcise
myndighedsbeføjelser til amerikanske styrker, da de kan udøve alle nød-
vendige rettigheder og beføjelser til at sikre amerikansk brug, kontrol og
forsvar af de aftalte anlæg og områder i Danmark. Instituttet anfører, at
den amerikanske myndighedsudøvelse således kan ske på de tre mili-
tære områder og udenfor på almindeligt civilt dansk territorium, ligesom
myndighedsudøvelsen kan ske over for de amerikanske styrker m.v. så-
vel som over for almindelige civile danske personer.
Instituttet bemærker desuden, at såfremt forsvarssamarbejdsaftalens
artikel 6, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med NATO SOFA artikel
VII, stk. 10 – og kun overlader de myndighedsbeføjelser, der følger af
artikel VII, stk. 10 – vil der formentlig ikke opstå særlige problemer i
forhold til det uskrevne grundlovsforbud. Instituttet anfører, at hvis ar-
tikel 6, stk. 2, derimod skal forstås i overensstemmelse med ordlyden af
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 9 af 35
bestemmelsen, er der efter instituttets opfattelse tale om en mere vidt-
gående og upræcis adgang for amerikanske styrker til at udøve myndig-
hed udenfor amerikansk kontrolleret område, herunder mod civile per-
soner på almindeligt dansk territorium. Det vil efter instituttets opfat-
telse rejse spørgsmål i forhold til det uskrevne grundlovsforbud. Insti-
tuttet anfører, at spørgsmålet ikke behandles i bemærkningerne til lov-
udkastet.
Instituttet anbefaler, at der mere udførligt og detaljeret redegøres for,
hvorfor artikel 6 i forsvarssamarbejdsaftalen ikke er i strid med det
uskrevne grundlovsforbud, herunder om artikel 6, stk. 2, skal forstås
således, at bestemmelsen kun overlader de i NATO SOFA artikel VII, stk.
10, opregnede (mere begrænsede) beføjelser til de amerikanske styrker.
Instituttet anbefaler ligeledes, at artikel 6 i forsvarsaftalen præciseres,
f.eks. i lighed med den norske og svenske forsvarssamarbejdsaftale, så
det klart fremgår, at amerikanske styrker kun kan udøve myndigheds-
beføjelser på dansk territorium – uden for de amerikansk kontrollerede
områder – i ekstraordinære tilfælde i overensstemmelse med fælles ved-
tagne og koordinerede sikkerhedsplaner. Alternativt ønsker instituttet,
at det præciseres i lovbemærkningerne.
Instituttet anbefaler endelig, at det udtrykkeligt fastsættes i forsvars-
samarbejdsaftalen og i lovudkastet, at de amerikanske styrker alene kan
anvende magt inden for rammerne af dansk nødret og nødværge, jf.
straffelovens §§ 13 og 14.
Forsvarsministeriet bemærker, at de danske myndigheder i medfør af
forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6 vil have det primære sikkerheds-
mæssige ansvar både på og uden for de anlæg, der er omfattet af afta-
len.
Det primære sikkerhedsmæssige ansvar indebærer, at det som udgangs-
punkt vil være Danmark, der har ansvaret for at træffe de foranstaltnin-
ger, som vil være nødvendige for at sikre og beskytte de amerikanske
styrker, deres materiel og oplysninger m.v., jf. forsvarssamarbejdsafta-
lens artikel 6, stk. 1, 1. pkt. De danske og amerikanske militære myn-
digheder vil skulle arbejde tæt sammen om at sørge for denne sikkerhed
og beskyttelse, jf. aftalens artikel 6, stk. 1, 2. pkt.
Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2, 1. pkt., bemyndiger
Danmark – i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII, stk. 10 –
de amerikanske styrker til at udøve alle rettigheder og beføjelser, der er
nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt
kontrol over de aftalte anlæg og områder, herunder iværksætte forholds-
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 10 af 35
mæssige foranstaltninger til at oprette eller genoprette orden og be-
skytte amerikanske styrker m.v. Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6,
stk. 2, supplerer NATO SOFA artikel VII, stk. 10, som fastsætter, at en
styrkes opstillede enheder eller formationer skal have adgang til at ud-
øve politimyndighed i områder, som de har rådighed over efter aftale
med modtagerlandet. Styrkens militærpoliti kan træffe alle behørige for-
anstaltninger til at sikre opretholdelsen af orden og sikkerhed sådanne
steder. Det fremgår endvidere af artikel VII, stk. 10, i NATO SOFA, at
uden for disse områder skal sådant militærpoliti kun udøve sin virksom-
hed i henhold til aftale med modtagerlandets myndigheder, i samarbejde
med disse myndigheder og kun i det omfang, sådan virksomhed er nød-
vendig for opretholdelsen af disciplin blandt styrkens medlemmer.
De amerikanske styrker vil i medfør af forsvarssamarbejdsaftalens arti-
kel 6, stk. 2, kunne udøve beføjelser over for civile personer på dansk
territorium, hvis det er nødvendigt for de amerikanske styrkers brug,
drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder i med-
før af artikel 6, stk. 2, 1. pkt. Disse beføjelser vil i medfør af forsvars-
samarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2, 2. pkt., skulle udøves i overens-
stemmelse med sikkerhedsplaner, som skal koordineres med danske
myndigheder, hvorved de danske myndigheder vil have en kontrol over,
hvordan beføjelserne udøves.
Det er således i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2, 2. pkt., for-
udsat, at de amerikanske styrker skal koordinere sikkerhedsplaner, her-
under etablere samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstalt-
ninger, med de relevante myndigheder i Danmark. Der vil i henhold til
aftalen skulle ske en løbende koordinering mellem de danske og ameri-
kanske myndigheder om de amerikanske styrkers sikkerhedsforanstalt-
ninger i medfør af bestemmelsen. Som led heri forudsættes, at der fo-
retages koordinering med alle relevante danske myndigheder med hen-
blik på at sikre den nødvendige inddragelse, og at der i den forbindelse
tilrettelægges nærmere procedurer herfor. Danske myndigheder vil så-
ledes have kontrol med, hvordan sikkerhedsplanerne udmøntes i praksis,
ligesom de amerikanske styrker i almindelighed vil skulle samarbejde
med danske myndigheder om konkrete sikkerhedsforanstaltninger.
Amerikanske styrker vil undtagelsesvist kunne foretage konkrete sikker-
hedsforanstaltninger, der måtte ligge udover, hvad der følger af de ko-
ordinerede sikkerhedsplaner. I så fald vil dette skulle ske inden for ram-
merne af nødret og nødværge, jf. straffelovens §§ 13 og 14.
For så vidt angår det i høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder
anførte om det uskrevne grundlovsforbud, kan Forsvarsministeriet op-
lyse, at det uskrevne grundlovsforbud er udtryk for, at danske myndig-
heder som udgangspunkt anses for at være enekompetente til at udøve
myndighedsbeføjelser inden for dansk territorium. Det antages dog, at
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 11 af 35
det uskrevne grundlovsforbud ikke er til hinder for, at et fremmed lands
myndigheder efter folkeretlig aftale om afgrænsning af de indbyrdes ju-
risdiktionsforhold opnår adgang på dansk territorium til at udøve visse
beføjelser i forhold til personer m.v., som også har en særlig tilknytning
til det pågældende andet land. Vurderingen af sådanne såkaldte juris-
diktionsaftalers forhold til grundloven beror på den enkelte aftales formål
og nærmere indhold, herunder karakteren og omfanget af de udenland-
ske myndigheders beføjelser på dansk område.
Som det fremgår af afsnit 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, er det Forsvarsministeriets vurdering, at lovforslagets § 1 ikke
rejser spørgsmål i forhold til det uskrevne grundlovsforbud. Dette om-
fatter også forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6.
Forsvarsministeriet har ved vurderingen af det uskrevne grundlovsfor-
bud bl.a. lagt vægt på, at de amerikanske styrker efter forsvarssamar-
bejdsaftalens artikel 6, stk. 2, som nærmere beskrevet ovenfor skal ko-
ordinere sikkerhedsplaner, herunder etablere samarbejdsprocedurer
vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, med de relevante myndigheder i
Danmark. Det forudsættes, at myndighedsbeføjelser udøves i overens-
stemmelse hermed. Danske myndigheder har således en kontrol med,
hvordan og under hvilke rammer sikkerhedsplanerne udmøntes i praksis,
ligesom det amerikanske militær i almindelighed vil skulle samarbejde
med danske myndigheder om konkrete sikkerhedsforanstaltninger. For-
svarsministeriet finder på den baggrund, at de myndighedsbeføjelser,
der overlades de amerikanske styrker efter forsvarssamarbejdsaftalens
artikel 6, kan rummes inden for det uskrevne grundlovsforbud.
Forsvarsministeriet bemærker desuden, at amerikansk udøvelse af myn-
dighedsbeføjelser på dansk territorium vil have en særlig tilknytning til
USA, da bemyndigelsen alene vedrører rettigheder og beføjelser, der er
nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt
kontrol over de aftalte anlæg og områder.
Endelig bemærker Forsvarsministeriet, at en magtudøvelse ikke vil rejse
spørgsmål i forhold til det uskrevne grundlovsforbud, hvis det sker inden
for rammerne af nødret og nødværge, jf. straffelovens §§ 13 og 14.
Det er på denne baggrund Forsvarsministeriets vurdering, at forsvars-
samarbejdsaftalens artikel 6 og lovforslaget kan gennemføres inden for
rammerne af det uskrevne grundlovsforbud.
Forsvarsministeriet bemærker desuden, at der i afsnit 3.1.2.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger nu er indsat en henvisning til NATO
SOFA artikel VII, stk. 10, litra b.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 12 af 35
2.1.3. Suverænitet og folkeafstemning
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK-Jylland, Arbejdsgruppen
Nordisk Ansvar – Fredsinitiativet og Boligaktionen, Fredsvagten
ved Christiansborg og TIDTILFRED-aktivmodkrig, Fredsinitiati-
vet Helsingør, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Nej til
Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik anfører, at der
efter deres opfattelse sker en suverænitetsafgivelse med forsvarssam-
arbejdsaftalen.
Århus mod Krig og Terror anfører, at det forhold, at Danmark ikke
kan kontrollere, hvilke militære aktiviteter, der udgår fra Danmark, efter
deres opfattelse er en væsentlig suverænitetsafgivelse, og at afgivelsen
af strafferetlig jurisdiktion og anvendelsen af udenlandsk lovgivning i re-
aliteten er en væsentlig suverænitetsafgivelse.
Fredsinitiativet Helsingør bemærker, at etableringen af fremmede
nationers militære baser i Danmark efter deres opfattelse er en suveræ-
nitetsafgivelse, som kræver en folkeafstemning.
Fredsinitiativet DK bemærker, at regeringen ikke har anvendt grund-
lovens § 20, stk. 2, og en efterfølgende udskrivelse af en folkeafstem-
ning.
Arbejdsgruppen Nordisk Ansvar – Fredsinitiativet og Boligaktio-
nen spørger, om forsvarssamarbejdsaftalen og lovforslaget kræves god-
kendt ved et kvalificeret flertal.
Forsvarsministeriet bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen er en mel-
lemstatslig aftale mellem Danmark og USA. Forsvarssamarbejdsaftalen
medfører ikke, at der overlades beføjelser, som efter grundloven tilkom-
mer rigets myndigheder, til USA. Grundlovens § 20 finder derfor ikke
anvendelse.
Gennemførsel af forsvarssamarbejdsaftalen medfører behov for lovæn-
dringer i dansk ret, og regeringens indgåelse af aftalen på Danmarks
vegne forudsætter derfor, at Folketingets samtykke indhentes i medfør
af grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
2.1.4. Forbuddet mod tortur
Aldrig Mere Krig bemærker, at Danmark efter organisationens opfat-
telse må stå fast på, at menneskerettigheder skal respekteres på dansk
område, inklusiv på de amerikanske baser.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 13 af 35
Amnesty International opfordrer til, at forsvarssamarbejdsaftalen un-
derstreger Danmarks internationale forpligtelser i medfør af forbuddet
mod tortur, og at aftalen indeholder en passus om, hvordan de danske
myndigheder vil sikre, at amerikanske styrker på dansk jord overholder
disse. Amnesty anfører, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
i 2014 konkluderede i to sager om amerikanske såkaldte black sites i
Polen, at Polen havde medvirket til tortur og ulovlig frihedsberøvelse,
fordi amerikanske styrker havde tortureret og mishandlet personer un-
der afhøring i et hemmeligt fængsel, som den amerikanske efterret-
ningstjeneste CIA drev i Polen. Amnesty International anbefaler desu-
den, at Danmarks strafferetlige og internationalt forpligtende forbud
mod tortur i FN’s Torturkonvention (UNCAT) skrives tydeligt ind i for-
svarssamarbejdsaftalen, og at det understreges i lovforslagets bemærk-
ninger, at Danmark i denne henseende både har ret og pligt til at sikre,
at der ikke anvendes tortur på dansk territorium.
DIGNITY bemærker, at det er vigtigt, at forbuddet mod tortur overhol-
des, og at dette bør præciseres i forsvarssamarbejdsaftalen. DIGNITY
bemærker desuden, at forsvarssamarbejdsaftalen henviser til, at ”alle
aktiviteter i henhold til denne aftale skal udføres med fuld respekt for
Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lov-
givning samt folkeretlige forpligtelser”, jf. aftalens artikel 1, stk. 2. DIG-
NITY anfører, at organisationen finder det betænkeligt, at aftalen og lov-
bemærkningerne ikke nærmere redegør for, hvorledes Danmark i den
10-årige aftaleperiode vil sikre overholdelse af aftalens artikel 1, stk. 2,
herunder folkeretlige forpligtelser i medfør af FN’s Torturkonvention og
FN’s valgfri protokol til konventionen (OPCAT-protokollen). DIGNITY be-
mærker, at lovbemærkningerne ikke tager stilling til Danmarks interna-
tionale forpligtelser i medfør af forbuddet mod tortur, og hvorledes dan-
ske myndigheder vil sikre overholdelse af forbuddet mod tortur i forhold
til amerikanske styrker på dansk jord, herunder i forhold til dansk ret,
internationale forpligtelser og strafferetlig jurisdiktion. DIGNITY giver
udtryk for bekymring for, at der i aftaleperioden kan opstå situationer,
hvor Danmark ikke kan sikre efterlevelse af forbuddet mod tortur på
dansk territorium. DIGNITY anfører, at Forsvarsministeriet og den dan-
ske regering ikke ved etablering af eksklusive amerikanske områder på
militærbaser i Danmark kan fraskrive sig al ansvar i medfør af de inter-
nationale menneskerettigheder. DIGNITY bemærker, at aftalen bør for-
holde sig til, hvad der vil ske, hvis Danmarks folkeretlige forpligtelser
ikke overholdes, og hvilke mekanismer som vil træde til.
FN-forbundet bemærker, at Danmark er forpligtet af FN-konventionen
mod tortur og anden umenneskelig behandling, og at danske myndighe-
der ved mistanke om brud på konventionen på dansk territorium skal
kunne gribe ind. FN-forbundet anfører, at det i lovforslaget bør sikres, at
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 14 af 35
dette er muligt også på eventuelle ”amerikanske dele” af danske for-
svarsfaciliteter.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovudkastet ikke ta-
ger stilling til, om Danmark har et menneskeretligt ansvar for eventuelle
menneskerettighedsbrud, som amerikanske væbnede styrker måtte ud-
sætte personer for både i og uden for amerikansk kontrollerede områder
på dansk territorium. Instituttet anbefaler, at Forsvarsministeriet i lov-
udkastet redegør for og præciserer Danmarks menneskeretlige ansvar
for eventuelle menneskeretsbrud, som amerikanske styrker måtte begå
såvel i som uden for amerikansk kontrollerede områder i Danmark. In-
stituttet anbefaler desuden, at der nærmere redegøres for, hvordan Dan-
mark i praksis vil monitorere og sikre, at der ikke sker brud på EMRK-
rettigheder på de amerikansk kontrollerede områder på dansk territo-
rium.
For Forsvarsministeriet er det af afgørende vigtighed, at menneskeret-
tighederne og herunder forbuddet mod tortur og anden umenneskelig
behandling overholdes.
Det følger således også af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2,
at alle aktiviteter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for
Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lov-
givning samt folkeretlige forpligtelser. Alle aktiviteter i henhold til for-
svarssamarbejdsaftalen skal således respektere danske internationale
forpligtelser, herunder danske forpligtelser på menneskerettighedsom-
rådet. Forsvarsministeriet bemærker i tilknytning hertil, at forsvarssam-
arbejdsaftalen ikke ændrer på Danmarks øvrige internationale forpligtel-
ser, herunder danske myndigheders pligt til at reagere på brud på men-
neskerettighederne.
2.1.5. Frihedsberøvelse af personer
DIGNITY bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen ikke tager stilling til,
om amerikanske styrker er berettigede til at bringe krigsfanger eller an-
dre frihedsberøvede personer til danske militærbaser og til at gennem-
føre afhøringer i Danmark, og DIGNITY anfører, at der efter organisati-
onens opfattelse ikke er noget til hinder for, at det kunne ske, og at
amerikanske styrker vil foretage afhøringer på ”deres områder”. DIG-
NITY finder, at såfremt aftalen også omfatter retten til at bringe friheds-
berøvede personer til Danmark, bør Folketingets Ombudsmand og Den
Nationale Forebyggelsesmekanisme i henhold til OPCAT-protokollen som
minimum have mulighed for uhindret at besøge frihedsberøvede perso-
ner. DIGNITY anbefaler, at det tydeliggøres, at amerikanske styrker ikke
vil være berettigede til at bringe krigsfanger eller andre frihedsberøvede
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 15 af 35
personer til danske militærbaser med henblik på at gennemføre afhørin-
ger.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i lovforslagets be-
mærkninger og i dialogen med de amerikanske myndigheder slås fast,
at Folketingets Ombudsmand skal have adgang til at besøge personer,
der frihedsberøves på de amerikansk kontrollerede områder på de dan-
ske militærbaser i overensstemmelse med artikel 19, jf. artikel 4, i OP-
CAT.
Det følger af lovforslagets § 1, at amerikanske styrker kan udføre opga-
ver i Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen.
Forsvarssamarbejdsaftalen regulerer de amerikanske styrkers aktiviteter
i Danmark. Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, at disse
aktiviteter bl.a. omfatter besøg, træning, øvelser, manøvrer, gennem-
rejse, støtte og hermed forbundne aktiviteter, optankning af luftfartøjer,
bunkring af skibe, landing og hjemføring af luftfartøjer, midlertidig ved-
ligeholdelse af køretøjer, skibe og luftfartøjer, indkvartering af personel,
kommunikation, samling og deployering af styrker og materiel, præpo-
sitionering af materiel, forsyninger og udstyr, bistand og samarbejdsak-
tiviteter i forbindelse med sikkerhed, fælles og kombinerede trænings-
aktiviteter, aktiviteter i forbindelse med humanitær bistand og nødhjælp,
beredskabsoperationer, byggerier til understøttelse af fælles aftalte ak-
tiviteter samt eventuelle øvrige formål, som Parterne eller deres admi-
nistrative repræsentanter måtte aftale, herunder formål, som ligger in-
den for rammerne af Den Nordatlantiske Traktat.
Forsvarsministeriet bemærker, at det fremgår af forsvarssamarbejdsaf-
talens artikel 1, stk. 2, at alle aktiviteter skal ske med fuld respekt for
Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssig praksis, dansk
lovgivning og Danmarks internationale forpligtelser.
2.1.6. Arrestation af efterlyste personer
FN-forbundet bemærker, at Danmark via internationalt politisamar-
bejde og via tilslutningen til Den Internationale Straffedomstol er forplig-
tet til at medvirke til arrestation af efterlyste personer. FN-forbundet an-
fører, at eventuelle efterlyste personer, som måtte befinde sig på dansk
territorium, derfor skal kunne arresteres af danske myndigheder, uanset
hvor i Danmark de måtte befinde sig eller om de skulle være blandt per-
soner omhandlet af lovforslaget.
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2, at alle aktivi-
teter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for Danmarks
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 16 af 35
suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning samt
folkeretlige forpligtelser.
Forsvarssamarbejdsaftalen ændrer ikke på Danmarks øvrige internatio-
nale forpligtelser, herunder danske myndigheders forpligtelser som led i
internationalt politisamarbejde og på baggrund af Danmarks tilslutning
til Den Internationale Straffedomstol.
2.1.7. Atomvåben
Fredsvagten ved Christiansborg og TIDTILFRED-aktivmodkrig,
Arbejdsgruppen Nordisk Ansvar – Fredsinitiativet og Boligaktio-
nen, Fredsinitiativet Helsingør og Fredsinitiativet DK bemærker,
at Danmark ikke kan opnå sikre garantier for eller kunne kontrollere, om
de amerikanske styrker medbringer eller opbevarer atomvåben i kortere
eller længere i Danmark. Fredsvagten ved Christiansborg og TIDTIL-
FRED-aktivmodkrig bemærker endvidere at regeringen efter deres op-
fattelse har indgået en aftale, der indebærer et brud med det danske
sikkerhedspolitiske princip om, at der ikke skal være atomvåben på
dansk jord.
FN-forbundet bemærker, at det efter deres opfattelse vil vanskeliggøre
Danmarks tilslutning til FN's traktat med forbud mod atomvåben – og
også overholdelse af dansk politik vedrørende atomvåben – hvis det ikke
i udmøntningen af forsvarsaftalen med USA sikres, at der ikke findes
eller transporteres atomvåben på dansk jord. FN-forbundet anfører vi-
dere, at Danmark tilsvarende er forpligtet af konventionerne om forbud
mod klyngebomber og landminer, og konventionerne skal respekteres
fuldt ud på dansk territorium.
Fredsinitiativet DK bemærker, at sætningen i lovforslaget om, at
”Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen vil desuden ikke æn-
dre dansk atomvåbenpolitik, som indebærer, at der ikke må stationeres
atomvåben i Danmark under de nuværende omstændigheder, dvs. i
fredstid”, rejser spørgsmål om, hvem der definerer fredstid, og hvornår
der er fredstid. Fredsinitiativet DK anbefaler at fjerne de sidste tre ord i
sætningen.
Det fremgår af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2, at alle akti-
viteter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for Danmarks
suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning samt
folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold til oplagring af visse våben-
typer på dansk territorium, og at intet i aftalen ændrer dansk politik i
forhold til oplagring eller deployering af atomvåben på dansk territorium.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 17 af 35
Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen ændrer ikke ved den
danske atomvåbenpolitik. For at undgå fortolkningstvivl har Forsvarsmi-
nisteriet udtaget følgende ledsætning i lovforslaget: ”… som indebærer,
at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuværende
omstændigheder, dvs. i fredstid”.
2.1.8. Leverandører
Dansk Industri bemærker, at det er positivt, at de amerikanske styrker
har til hensigt i videst muligt omfang og under forudsætning af, at ame-
rikansk lovgivning overholdes, at benytte sig af danske virksomheder
som leverandører af varer, materiel, forsyninger, udstyr og tjenesteydel-
ser.
Green Power Denmark bemærker, at det følger af forsvarssamar-
bejdsaftalens artikel 25, at der i forbindelse med indgåelse af aftaler med
leverandører indhentes tilbud, og at aftalerne skal indgås og administre-
res i overensstemmelse med amerikansk lovgivning. Green Power Den-
mark bemærker, at det er uklart, om dette betyder, at danske virksom-
heder risikerer, at deres kontraktretlige forpligtelser er underlagt ameri-
kansk ret og jurisdiktion, hvorfor Green Power Denmark anmoder om, at
der i høringsnotatet redegøres for danske energivirksomheders retsstil-
ling i forbindelse med handel og levering af elektricitet til de amerikanske
styrker.
Forsvarsministeriet bemærker, at artikel 25 i forsvarssamarbejdsaftalen
giver mulighed for, at aftaleparter kan indgå og administrere aftaler i
overensstemmelse med amerikansk lovgivning. Det bemærkes, at afta-
leparterne i almindelighed frit vil kunne aftale lovvalg, når der indgås en
kontrakt.
2.1.9. Lovforslagets proces
DIGNITY bemærker, at lovforslaget rejser vigtige og principielle juridi-
ske problemstillinger bl.a. om Danmarks suverænitet og folkeretlige og
menneskeretlige forpligtelser, som efter DIGNITY’s mening kræver en
grundig diskussion før og under Folketingets kommende drøftelse af lov-
forslaget.
DIGNITY og FN-forbundet bemærker, at det kan undre, at et udkast
til et komplekst lovforslag sendes i høring den 23. december. DIGNITY
anfører, at en grundig høringsproces og udførlige lovbemærkninger er
en forudsætning for en saglig drøftelse i Folketinget og i den offentlige
debat.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 18 af 35
Amnesty International bemærker, at det på grund af den korte hø-
ringsfrist ikke har været muligt at foretage en fuldstændig gennemgang
af de lovtekniske og lovgivningsmæssige aspekter i relation til menne-
skerettighederne og Danmarks internationale forpligtelser. Amnesty an-
fører, at en længere høringsfrist ville have givet Amnesty mulighed for
en mere grundig vurdering af de foreslåede ændringer.
Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik bemærker,
at det er problematisk, at regeringen efter organisationens opfattelse
intet har gjort for at fremme en demokratisk debat om aftalen, som blev
underskrevet i Washington lige før jul i 2023 og først offentliggjort her-
efter.
Forsvarsministeriet bemærker, at den daværende regerings påbegyn-
delse af forhandlingen med USA om en bilateral forsvarssamarbejdsaf-
tale blev annonceret på et pressemøde i Statsministeriet den 10. februar
2022.
Forsvarssamarbejdsaftalen blev underskrevet af den danske og den
amerikanske udenrigsminister den 21. december 2023, og forsvarssam-
arbejdsaftalen blev offentliggjort samme dag. Forsvarsministeriet be-
mærker hertil, at der af hensyn til forhandlingsforløbet ikke er praksis
for at offentliggøre aftaletekster inden undertegnelse.
Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget har været i of-
fentlig høring i fire uger, hvilket er den normale høringsperiode for lov-
forslag.
2.1.10. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offent-
lige og erhvervslivet
Fredsinitiativet Helsingør bemærker, at der efter organisationens op-
fattelse mangler overblik over, hvilke udgifter Danmark vil have i forbin-
delse med eksempelvis etableringen af infrastruktur som veje, elektrici-
tet, vand, kloak, offentlig transport, kommunikation, sikkerhed m.v., og
hvilke udgifter Danmark forpligter sig til ved opførsel, drift og evt. afvik-
ling af baserne, ligesom der mangler en beskrivelse af, hvad det inde-
bærer af ekstra dansk oprustning
Det fremgår af afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at lov-
forslaget forventes at have mindre økonomiske konsekvenser for staten.
De økonomiske konsekvenser kan imidlertid vanskeligt kvantificeres på
nuværende tidspunkt, idet omkostningerne vil afhænge af de amerikan-
ske styrkers aktiviteter i Danmark som led i forsvarssamarbejdsaftalen.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 19 af 35
At der alene vil være tale om mindre økonomiske konsekvenser for sta-
ten skal ses i lyset af, at det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel
3, stk. 7, at de amerikanske styrker som udgangspunkt er ansvarlige for
bygge- og udviklingsomkostninger for de aftalte anlæg og områder, som
de får stillet til rådighed til deres eksklusive brug, og for hermed for-
bundne drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 8, skal Danmark og USA
som udgangspunkt hver især afholder deres forholdsmæssige andel af
bygge- og udviklingsomkostninger og drifts- og vedligeholdelsesomkost-
ninger for de aftalte anlæg og områder, der stilles til rådighed til fælles
brug, eller på anden måde benyttes af de amerikanske styrker og de
danske væbnede styrker i fællesskab.
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at ændringer af vilkår
eller tilbagekaldelse af frekvenstilladelser kan have meget store økono-
miske og administrative konsekvenser for teleudbyderne, da grundlaget
for allerede lagte investeringer kan mindskes eller forsvinde, og ændrin-
gerne kan forudsætte ny planlægning af netværk og udbud af tjenester,
herunder håndtering af eksisterende kunder. Såfremt det måtte være
nødvendigt for amerikanske styrker at anvende frekvenser, som der er
udstedt tilladelser til andre til at anvende, bør tilladelsesindehaverne ef-
ter Teleindustrien og Dansk Erhvervs opfattelse kompenseres fuldt ud
for disse omkostninger, tabt fortjeneste osv.
Det fremgår af afsnit 3.1.2.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
at der næppe eller yderst sjældent forventes behov for at foretage ind-
greb i udstedte tilladelser. Det vil i givet fald i muligt omfang først blive
undersøgt, om der kan anvises ledige, teknisk substituerbare frekvenser
til de amerikanske styrkers formål. Derefter vil det blive vurderet, om
der er behov for at ændre eller fastsætte nye vilkår, evt. af begrænset
varighed, i de allerede udstedte tilladelser. Først derefter kan det i givet
fald blive relevant at foretage en vurdering af, om det er påkrævet at
tilbagekalde (dele af) udstedte tilladelser.
Det fremgår endvidere af afsnit 3.1.2.15 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at eventuelle æn-
dringer i vilkår eller tilbagekaldelse af tilladelse efter de foreslåede be-
stemmelser i lovforslagets § 19, nr. 5 og 6, vil kunne ramme en tilladel-
sesindehaver så intensivt, at der vil være tale om ekspropriation. Det vil
bero på en konkret vurdering, om et indgreb er udtryk for ekspropriation.
Vurderes det, at et indgreb er udtryk for ekspropriation, bliver spørgs-
målet om erstatning i medfør af grundlovens § 73 aktuelt. Kan der ikke
opnås enighed herom, kan spørgsmålet indbringes for domstolene.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 20 af 35
2.1.11. Øvrige emner
Aldrig Mere Krig spørger, om Danmark kan beskytte amerikanske sol-
dater, der vil desertere under udstationering i Danmark.
Forsvarsministeriet bemærker, at alle udlændinge, der opholder sig i
Danmark, har mulighed for at søge asyl. De danske asylmyndigheder
foretager altid en konkret vurdering af en asylansøgers individuelle for-
hold i vurderingen af, om udlændingen kan meddeles asyl, herunder om
desertering eller unddragelse fra militærtjeneste i det konkrete tilfælde
er asylbegrundende. Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at indkal-
delse til værnepligt eller straf som følge af militærunddragelse ikke i sig
selv er asylbegrundende.
Kommunistisk Parti bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen indebæ-
rer, at amerikanske soldater kan bevæge sig bevæbnet rundt i Danmark.
Forsvarsministeriet bemærker, at muligheden for, at amerikanske styr-
ker kan besidde våben i Danmark, allerede følger af gældende ret. Dette
skyldes, at våbenlovens regler om krav om tilladelse til at kunne indføre,
besidde, bære, transportere og udføre våben m.v. på dansk territorium
ikke gælder for militære styrker og militære myndigheder, jf. våbenlo-
vens § 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, hvoraf det fremgår, at det er Forsvarsministeriets vurdering, at
”militære styrker” og ”militære myndigheder” i våbenlovens § 8 omfatter
udenlandske styrker fra andre NATO-lande, inklusiv styrker som ikke
teknisk set er under NATO-kommando.
Det er også Forsvarsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at
tydeliggøre i lovteksten, at udenlandske militære styrker og myndighe-
der og militært personel er omfattet af bestemmelserne i våbenlovens §
8, stk. 1 og 2, således at bestemmelsen også fremover omfatter det i
bemærkningerne til NATO-styrkeloven forudsatte om, at styrker tilhø-
rende deltagerne i NATO er omfattet af våbenlovens § 8.
I relation til våbenlovens § 8, stk. 1, vil det være en forudsætning for
anvendelsen af undtagelsen for udenlandske militære myndigheder, at
danske myndigheder er indforstået med de udenlandske myndigheders
handlinger.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 21 af 35
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark
Fredsinitiativet DK rejser spørgsmål i relation til de amerikanske styr-
kers opgaver, herunder kommando, opgavekarakter, opgavens varighed
og art, og hvor ansvaret ligger. Fredsinitiativet DK anfører, at Danmark
udlover en del af dansk territorium til USA’s militær og spørger til, i hvil-
ket omfang USA uden dansk accept, kan agere herfra. Fredsinitiativet
DK spørger endvidere, om USA kan sende overvågningsfly eller andre fly
fra Danmark til ubestemt mål uden accept fra Danmark. Fredsinitiativet
DK spørger desuden, om danske sikkerhedsfolk kan undersøge flyet før
start, og om USA kan sende fly på angrebstogt fra basen placeret i Dan-
mark uden accept fra den danske regering.
Kommunistisk Parti anfører, at den manglende mulighed for inspek-
tion af baserne betyder, at man efter organisationens opfattelse ikke kan
vide, hvad USA foretager sig dér, og om danske interesser bliver over-
trådt.
Forsvarssamarbejdsaftalen vil medføre, at amerikanske styrker m.v. får
adgang til at benytte flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg.
Inden for disse udvalgte militære områder kan det aftales, at amerikan-
ske styrker m.v. får eksklusiv ret til at opholde sig på visse anlæg.
Forsvarssamarbejdsaftalen giver herudover de amerikanske styrker en
række nærmere specificerede beføjelser, f.eks. muligheden for at trans-
portere, præpositionere og opbevare forsvarsmateriel, forsyninger og
udstyr på de aftalte anlæg og områder og muligheden for at bestemme
og håndhæve adgangen til de aftalte anlæg og områder eller dele af
disse, som er stillet til rådighed for de amerikanske styrker til deres eks-
klusive brug.
Forsvarsministeriet bemærker, at mens de amerikanske styrker vil få
eksklusiv adgang til at opholde sig på visse anlæg, så forudsætter for-
svarssamarbejdsaftalen et tæt sikkerhedssamarbejde mellem det dan-
ske forsvar og de amerikanske styrker. Hvor der stilles særligt udvalgte
områder på flyvestationerne til rådighed for de amerikanske styrkers
eksklusive brug, vil disse kunne varetage sikkerheden, herunder kontrol-
lere adgangen, i medfør af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3. Imid-
lertid forpligtes amerikanske styrker efter forsvarssamarbejdsaftalens
artikel 6 til at koordinere sikkerhedsplaner og etablere samarbejdspro-
cedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger med de danske myndig-
heder.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 22 af 35
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2, at alle USA’s
aktiviteter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for Dan-
marks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgiv-
ning samt folkeretlige forpligtelser.
2.2.2. Erstatningskrav og administrative sanktioner
Green Power Denmark har anmodet om, at der i høringsnotatet rede-
gøres for, hvilke muligheder danske virksomheder har for at gøre kon-
traktretlige krav gældende over for de amerikanske styrker.
Forsvarsministeriet bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen ikke inde-
holder særlige regler i forhold til erstatningskrav, der baserer sig på kon-
traktuelle forhold.
Forsvarsministeriet bemærker, at der nu i de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 3 er indsat en præcisering om, at den foreslåede bestem-
melse ikke vil gælde for kontraktmæssige krav. Formålet med præcise-
ringen er at fremhæve, at retsstillingen vil være den samme som det,
der allerede gælder i dag i medfør af NATO SOFA artikel VIII, stk. 5, for
så vidt angår erstatningskrav der baserer sig på kontraktuelle forhold.
NATO SOFA artikel VIII, stk. 5, indeholder således regler om behandlin-
gen af erstatningskrav. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at
denne gælder for andre erstatningskrav end kontraktmæssige krav.
2.2.3. Straffemyndighed
Retspolitisk Forening, Kvindernes Internationale Liga for Fred og
Fredsinitiativet Helsingør bemærker, at de danske myndigheder ikke
kan anholde eller retsforfølge amerikanske soldater eller civilt personel,
hvis de begår kriminalitet i Danmark. Retspolitisk Forening bemærker,
at ordningen efter organisationens opfattelse vil skabe utryghed, usik-
kerhed og forvirring hos borgerne, herunder i forhold til dansk myndig-
hedsudøvelse og til, hvad der er gældende ret og praksis i Danmark.
DIGNITY bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen fraviger udgangs-
punktet om dansk strafferetlig jurisdiktion over amerikanske styrkers
ikke-tjenestelige lovovertrædelser. DIGNITY giver udtryk for bekymring
for, at Danmark ikke kan efterleve sine internationale forpligtelser, når
det almindelige udgangspunkt vedrørende strafferetlig jurisdiktion fravi-
ges. DIGNITY opfordrer til, at Danmark fastholder straffemyndighed over
amerikanske styrker i forhold til straffelovsovertrædelser, som måtte
falde inden for anvendelsesområdet for FN’s Torturkonvention og EMRK
artikel 3. DIGNITY finder, at det derfor som minimum bør fremgå af lov-
bemærkningerne, at konkrete tilfælde af særlig vigtighed for Danmark,
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 23 af 35
hvor Danmark kan vælge at tilbagekalde frafaldelsen af strafferetlig ju-
risdiktion, omfatter sager vedrørende FN’s torturkonvention og EMRK ar-
tikel 3.
DIGNITY bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen skelner mellem ”tje-
nestelige” og ”ikke-tjenestelige” lovovertrædelser, og anbefaler, at der
redegøres for forskellen mellem de to kategorier, og hvem som har kom-
petence til nærmere at definere de to begreber.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at det ikke udtrykkeligt
fremgår af forsvarssamarbejdsaftalen, om jurisdiktionsfrafaldet både
omfatter amerikanske styrkers m.v. handlinger både i og uden for tje-
nesten. Instituttet anfører, at det med henvisningen til NATO SOFA arti-
kel VII, stk. 3, litra c, må antages at være tilfældet. Institut for Menne-
skerettigheder anbefaler, at rækkevidden af det danske frafald af straf-
feretlig jurisdiktion nærmere præciseres i lovforslagets bemærkninger,
herunder om det omfatter både tjenestelige og ikke-tjenestelige dvs.
private handlinger begået af amerikanske styrker m.v. Institut for Men-
neskerettigheder anbefaler desuden, at det strafferetlige jurisdiktions-
frafald begrænses til tjenestelige handlinger i overensstemmelse med
den normale ordning i NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra a og b, således
at danske myndigheder og domstole er ansvarlige for at retsforfølge pri-
vate handlinger, som amerikanske styrker m.v. begår uden for tjene-
sten.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det ikke er nærmere
præciseret i forsvarssamarbejdsaftalen eller i lovforslaget, hvad der me-
nes med ”konkrete tilfælde af særlig vigtighed for Danmark”. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i lovbemærkningerne,
at straffesager, som Danmark er folkeretligt forpligtet til at undersøge
og retsforfølge, herunder rimeligt begrundet mistanke om tortur, umen-
neskelig og nedværdigende behandling, anses for sager af ”særlig vig-
tighed for Danmark”.
Arbejdsgruppen Nordisk Ansvar – Fredsinitiativet og Boligaktio-
nen bemærker, at USA vil have ret til at prøve straffesager i henhold til
sine egne love, selvom dødsstraf kan forbydes i aftalen.
Forsvarsministeriet bemærker indledningsvist, at forbrydelser, der er
strafbare i både Danmark og USA, naturligvis bør retsforfølges, uanset
om gerningspersonen befinder sig i Danmark eller USA.
Forsvarsministeriet bemærker videre, at hvis medlemmer af de ameri-
kanske styrker begår lovovertrædelser i Danmark, der er strafbare efter
både dansk og amerikansk ret, så følger det af de gældende NATO-reg-
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 24 af 35
ler, at USA har fortrinsret til at udøve straffemyndighed, når lovovertræ-
delsen er begået i Danmark som led i tjenesten eller mod medlemmer af
de amerikanske styrker, deres pårørende, amerikansk ejendom eller sik-
kerhed, jf. NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra a, nr. i-ii. Danmark har
som udgangspunkt fortrinsret til at udøve straffemyndighed i alle andre
tilfælde, jf. bestemmelsens litra b.
Hvad angår lovovertrædelser, der er begået som led i tjenesten, følger
det af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 5, som gennemføres
ved lovforslagets § 9, at ved vurderingen af, om en påstået lovovertræ-
delse hidrører fra en handling eller undladelse foretaget af et medlem af
de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter i henhold til
NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra a, nr. ii, anses en attestering fra de
relevante amerikanske militære myndigheder på dansk territorium om,
at nævnte handling eller undladelse er begået under udøvelsen af tjenst-
lige pligter, for at udgøre et endegyldigt bevis for dette.
Hvad angår lovovertrædelser, der ikke er begået som led i tjenesten, og
hvor Danmark i øvrigt har fortrinsret til at udøve straffemyndighed, føl-
ger det af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at Dan-
mark gør brug af sin suveræne ret til at frafalde sin fortrinsret til at udøve
straffemyndighed over medlemmer af de amerikanske styrker for ikke-
tjenstlige lovovertrædelser på dansk territorium i overensstemmelse
med NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra c. Det følger af NATO SOFA
artikel VII, stk. 3, litra c, at det land, der har fortrinsret til at udøve
straffemyndighed, kan frafalde sin fortrinsret.
Det følger i den forbindelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk.
1, 3. pkt., at danske myndigheder i konkrete tilfælde af særlig vigtighed
for Danmark kan vælge at tilbagekalde frafaldelsen. Det bemærkes her-
til, at de relevante danske myndigheder i overensstemmelse hermed fra
sag til sag vil foretage en vurdering af, om der er tale om tilfælde af
særlig vigtighed for Danmark, som tilsiger en tilbagekaldelse.
Forsvarsministeriet henviser i øvrigt til afsnit 3.1.2.7 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at forsvarssamar-
bejdsaftalens artikel 12 ikke medfører, at USA tildeles kompetence til at
udøve straffemyndighed, som de ikke allerede har hjemmel til i NATO
SOFA artikel VII, stk. 3, litra c. Danske myndigheder har således bl.a.
fortsat udelukkende (eksklusiv) straffemyndighed over lovovertrædel-
ser, som alene er strafbare efter dansk lovgivning, men ikke amerikansk,
selv med hensyn til medlemmer af de amerikanske styrker. Danske myn-
digheder har yderligere som udgangspunkt fortsat straffemyndighed
over pårørende til medlemmer af de amerikanske styrker samt personer,
der er statsborgere i eller har fast bopæl i Danmark, medmindre de er
medlemmer af de amerikanske styrker.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 25 af 35
Hvis der måtte vise sig behov for at fastsætte nærmere regler om den
praktiske gennemførelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, vil der
med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8 være blevet tilveje-
bragt hjemmel hertil.
2.2.4. Skatte-, told- og afgiftsområdet
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) bemærker, at på
vand- og spildevandssiden afregnes militæret som alle mulige andre
kunder – dvs. inklusive afgifter og moms. DANVA bemærker dog, at for-
syningerne opkræver afgifter og moms på vegne af Skatteministeriet –
og det sker automatisk. Så uanset om kunden betaler eller ej, så skal
forsyninger betale til Skatteministeriet.
Green Power Denmark bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen får
direkte betydning for danske energi- og forsyningsselskaber, der handler
med eller leverer strøm til de amerikanske styrker. Green Power Den-
mark bemærker dertil, at de forstår artikel 28 i aftalen således, at ame-
rikanske styrker skal betale almindelige forsyningstakster, herunder ta-
riffer for brug af det kollektive elnet, i henhold til gældende danske reg-
ler. Green Power Denmark bemærker, at de forstår, at de amerikanske
styrker fritages for danske afgifter, herunder moms og elafgifter, og at
de dermed kan tilbagesøge betaling af disse afgifter og moms fra SKAT.
Forsvarsministeriet kan bekræfte, at de amerikanske styrker kan tilba-
gesøge betaling af afgifter og moms.
2.2.5. Beskæftigelsesområdet
3F bemærker, at det efter organisationens opfattelse giver mening, at
amerikanske soldater kan ansættes på amerikanske vilkår, mens de er i
Danmark og under hensyntagen til den danske gennemsnitsløn på om-
rådet og samtidig skal leve op til amerikansk lovgivning. 3F anfører, at
det dog efter organisationens opfattelse er problematisk, at andre opga-
ver og lønmodtagergrupper ikke er beskyttet, eksempelvis hvis det ame-
rikanske militær ønsker at udbyde opgaver som f.eks. håndværkeropga-
ver, rengøring eller madlavning, da alle krav og regler, som ville gælde
danske udbud, frafalder. 3F bemærker, at de danske udbud, der følger
udbudsloven, efter organisationens opfattelse allerede i dag er underre-
guleret og mangler kontrol, hvorfor der er mange tilfælde af social dum-
ping og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. 3F finder, at samarbejds-
aftalen åbner unødigt op for yderligere problemer ved helt at fraskrive
sig alle regler og hensyn. 3F finder desuden, at ILO konvention 94 også
bør gælde for forsvarssamarbejdsaftalen.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 26 af 35
Forsvarsministeriet bemærker, at det fremgår af forsvarssamarbejdsaf-
talens artikel 25, at de amerikanske styrker har til hensigt i videst muligt
omfang og under forudsætning af, at amerikansk lovgivning overholdes,
at benytte sig af danske virksomheder som leverandører af varer, mate-
riel, forsyninger, udstyr og tjenesteydelser. Der skal indhentes tilbud, og
aftalerne skal indgås og administreres i overensstemmelse med ameri-
kansk lovgivning. At aftalerne skal være i overensstemmelse med ame-
rikansk lovgivning indebærer dog ikke, at dansk ret i det hele taget ikke
finder anvendelse for danske leverandører. Dette følger af forsvarssam-
arbejdsaftalens artikel 26, hvorefter kun amerikanske leverandører ikke
er omfattet af dansk lovgivning for så vidt angår vilkår for deres leve-
randøraftaler. Dette indebærer, at ansatte hos danske leverandører vil
arbejde under de sædvanlige vilkår, der gælder for leverandøren, her-
under kollektive overenskomster og dansk ansættelsesretlig lovgivning.
Forsvarsministeriet bemærker derudover, at de amerikanske styrker
ikke er pligtsubjekter i henhold til udbudsdirektiverne, idet direktiverne
alene omfatter EU-medlemsstaters myndigheder m.v. Forsvarssamar-
bejdsaftalens bestemmelser er således i overensstemmelse med danske
regler på området.
Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at ILO-konvention 94 ikke
gælder for de amerikanske styrker, da der ikke er tale om udbud fra en
dansk offentlig myndighed. Formålet med konventionen er at undgå, at
offentlige myndigheder bidrager til at underbyde lokal arbejdskraft. Efter
Forsvarsministeriets opfattelse vil aftalen ikke bidrage til, at lokal ar-
bejdskraft underbydes. Som nævnt vil ansatte hos danske leverandører
være omfattet af de sædvanlige regler, der gælder for dem. Da de ame-
rikanske styrker i videst muligt omfang vil anvende danske leverandører,
vil der kun blive anvendt udenlandske leverandører i specielle tilfælde,
hvor der f.eks. kan være behov for særlig know-how i forbindelse med
militær infrastruktur, dvs. i tilfælde, hvor lokal arbejdskraft under alle
omstændigheder ikke vil være til rådighed.
Kvindernes Internationale Liga for Fred finder det problematisk, at
de danske arbejdstagere på baserne skal arbejde efter amerikanske reg-
ler, og at de danske regler for lønmodtageres vilkår ikke gælder.
Forsvarsministeriet bemærker, at det fremgår af forsvarssamarbejdsaf-
talen, at amerikanske styrker og de organisationer, som udfører militære
velfærdstjenester, kan rekruttere og ansætte pårørende samt personer,
som er autoriseret til at tage ansættelse på dansk territorium. Det frem-
går endvidere af forsvarssamarbejdsaftalen, at ansættelsesvilkår skal
være i overensstemmelse med amerikansk lovgivning. I forlængelse
heraf fremgår det, at de amerikanske styrker skal tage hensyn til gen-
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 27 af 35
nemsnitlige lønniveauer og den arbejds- og ansættelsesretlige lovgiv-
ning i Danmark, i det omfang dette ikke er uforeneligt med denne aftale
eller de amerikanske styrkers militære behov.
2.2.6. Udførsel af våben m.v. af militære styrker og militært per-
sonel
Dansk Industri bemærker, at de fuldt ud kan støtte præciseringen af
våbenlovens bestemmelser om, at der ikke er behov for udførselstilla-
delse for militært udstyr, som ejes af NATO, herunder amerikanske, mi-
litære styrker. Dansk Industri finder, at præciseringen bidrager til at
skabe den nødvendige klarhed og forudsigelighed for håndteringen af
militært materiel som led i det internationale forsvarssamarbejde.
FN-forbundet bemærker, at Danmark er via sin tilslutning til FN- og
EU-aftaler er forpligtet til ikke at medvirke til våbeneksport, herunder
transport, hvor der er risiko for at våbnene vil blive anvendt til krigsfor-
brydelser. FN-forbundet bemærker endvidere, at det med lovforslaget
bør sikres, at danske myndigheder kan følge og handle i overensstem-
melse med sine forpligtelser, hvis der måtte passere våben via eventu-
elle amerikansk benyttede transportfaciliteter i Danmark
Amnesty International bemærker, at lovforslaget indebærer, at i til-
fælde, hvor udenlandske styrker fører våben eller militært materiel ud af
Danmark og efterfølgende overdrager ejerskabet, vil det være den uden-
landske stat, der bærer ansvaret for eksportkontrollen. Amnesty finder,
at dette kan betyde, at Danmark ikke sikrer, at eksport af våben fra
dansk territorium lever op til internationale menneskerettighedsforplig-
telser og FN’s våbenhandelstraktat (ATT). Amnesty bemærker, at USA
ikke har ratificeret ATT’en, og dermed ikke er omfattet af samme for-
pligtelser, som Danmark er underlagt. Amnesty International anfører, at
Danmark som medunderskriver af FN’s våbenhandelstraktat ikke har ret
til at fravige kontrol af våben eller våbendele, der indføres eller udføres
gennem dansk territorium i en bilateral aftale med en anden stat, som
ikke selv er omfattet af FN’s våbenhandelstraktat. Amnesty International
fremhæver, at Danmarks suverænitet på dette område er en af hoved-
formålene med Våbenhandelstraktaten, hvori stater ”på ny bekræfter
enhver stats suveræne eneret til på eget territorium at regulere og kon-
trollere konventionelle våben i overensstemmelse med statens retlige
eller forfatningsmæssige ordning”. Derfor anbefaler Amnesty, at den fo-
reslåede bestemmelse enten fjernes eller omskrives, så det fremgår
klart, at Danmark har en forpligtelse til at sikre, at våben og våbendele
udført fra Danmark bliver underlagt dansk eksportkontrol, uanset ejer-
skab ved indførsel og ved udførsel. Amnesty International anbefaler des-
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 28 af 35
uden, at Danmarks forpligtelser over for ATT’en i forhold til eksportkon-
trol fastholdes og understreges som ufravigelige i både lovtekst og be-
mærkninger.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at der bør redegøres nær-
mere for, hvorfor afsnit 3.2 er medtaget i lovudkastet, og hvorfor det er
nødvendigt at justere udførselspraksis i forhold til den praksis, der blev
fastlagt i 2013 ved Danmarks ratifikation af FN’s Våbenhandelstraktat.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at der redegøres
for, hvad den nye udførselspraksis kommer til at betyde for amerikansk
udførsel af amerikansk ejede dele og komponenter til F-35-kampfly fra
Danmark til Israel. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det
præciseres i lovforslagets bemærkninger, at de danske udførselsmyn-
digheder konkret og i hver enkelt udførselssag skal vurdere, om der er
tale om dele og komponenter til militærtudstyr, som kun kan udføres af
Danmark, hvis der er tilladelse hertil, jf. artikel 4 i våbenhandelstrakta-
ten. Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at den tidligere
praksis beskrevet i 2013-lovforslaget fastholdes, således at der kræves
dansk eksporttilladelse, hvis de udførte våben m.v. efter udførslen, skal
kunne overgå til en tredjestat. Alternativt kunne der efter instituttets
opfattelse stilles krav om eksporttilladelse, hvis de udførte våben m.v.
med overvejende/stor sandsynlighed vil blive overført til en tredjestat
efter udførslen fra Danmark.
Mellemfolkeligt Samvirke anfører, at den danske praksis for eksport-
kontrol, for så vidt angår udenlandske styrker, og den foreslåede lovæn-
dring efter organisationens opfattelse i praksis vil skabe betydelige pro-
blemer, især fordi USA, som Danmark indgår forsvarssamarbejdsaftalen
med, ikke har ratificeret våbenhandelstraktaten, og at Danmark vil fra-
vige sit ansvar for eksportkontrol. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler,
at lovforslagets § 14 fjernes eller ændres, så det klart fremgår, at Dan-
mark har en forpligtelse til at sikre eksportkontrol over våben og våben-
dele, der udføres fra dansk territorium, uanset ejerskabet ved både ind-
førsel og udførsel.
Røde Kors anfører, at undtagelsen i artikel 2, stk. 3, i våbenhandels-
traktaten ikke gælder, når der på eksporttidspunktet er en rimelig sand-
synlighed for, at udstyret vil blive brugt af en anden part end af ejersta-
ten, også selvom udstyret fortsat er i statens ejerskab på leveringsde-
stinationen, og bemærker, at det er Røde Kors’ vurdering, at ændringen
vil det give anledning til væsentlige bekymringer om Danmarks overhol-
delse af forpligtigelserne under FN’s våbenhandelstraktat.
Forsvarsministeriet bemærker, at det fremgår af afsnit 3.2.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, at det er Forsvarsministeriets vurde-
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 29 af 35
ring, at det er hensigtsmæssigt at tydeliggøre i lovteksten, at udenland-
ske militære styrker og myndigheder og militært personel er omfattet af
bestemmelserne i våbenlovens § 8, stk. 1 og 2, således at bestemmelsen
også fremover omfatter det i bemærkningerne til NATO-styrkeloven for-
udsatte om, at styrker tilhørende deltagerne i NATO er omfattet af vå-
benlovens § 8. Det bemærkes, at våbenlovens § 8, stk. 2, således alle-
rede finder anvendelse for bl.a. amerikanske styrker som led i et NATO-
styrkeprogram, der på nuværende tidspunkt ikke er statspart til FN’s
våbenhandelstraktat.
Internationale samarbejdsaftaler og -programmer i relation til forsvars-
materiel, delkomponenter og reservedele er afgørende for Danmarks og
Europas sikkerhed. Der vil som led i sådanne samarbejder og program-
mer kunne befinde sig våben, delkomponenter og reservedele på dansk
jord, som er ejet af andre lande, f.eks. som led i den bilaterale forsvars-
samarbejdsaftale med USA eller internationale våben- og komponent-
programmer. Det er efter Forsvarsministeriets opfattelse vigtigt, særligt
i relation til sådanne samarbejdsaftaler og programmer, at våbenloven
klart og tydeligt er forenelig med Danmarks deltagelse heri, herunder
når våben, delkomponenter og reservedele skal ind- og udføres til og fra
Danmark.
Det fremgår af forarbejderne til våbenlovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at hvis
ejerskabet til de våben m.v., som udføres fra Danmark, fremover skal
kunne overgå til andre, f.eks. til forsvarets samarbejdspartnere i et mis-
sionsområde, skal udførslen være dækket af en udførelsestilladelse i
henhold til våbenlovens § 6, stk. 1. Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, er det uklart, om der hermed
er indlagt en forudsætning om, at en udførsel af Danmark ikke vil være
omfattet af undtagelsen til eksportkontrol, hvis der på tidspunktet for
udførslen vurderes at kunne opstå et behov for at kunne overføre våbnet
m.v. til en tredjepart.
Forsvarsministeriet bemærker, at de anførte eksempler i forarbejderne
til våbenlovens § 8, stk. 2, 1. pkt., er baseret på de scenarier, som på
daværende tidspunkt var aktuelle ved danske militære styrkers delta-
gelse i internationale missioner, hvor det, eksempelvis i forbindelse med
hjemtagelse eller tilbagetrækning af danske styrker, kunne blive nød-
vendigt at overdrage medbragte konventionelle våben m.v. til lokale for-
svarsmyndigheder eller andre samarbejdspartnere. Det blev på den bag-
grund vurderet, at den del af det danske forsvars aktiviteter m.v., som
vedrørte danske militære styrkers deltagelse i internationale missioner,
hvor det ville eller måtte forventes at blive aktuelt at overdrage med-
bragte våben til samarbejdspartnere, ville kræve en eksporttilladelse ef-
ter våbenlovens § 6, stk. 1, idet disse situationer principielt var sam-
menlignelige med en direkte udførsel af våben til det pågældende land.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 30 af 35
På baggrund af forarbejderne til lovændringen i 2013 kan der være
uklarhed om, hvad der gælder for situationer, hvor der som led i inter-
nationale samarbejdsaftaler og -programmer kan befinde sig våben, del-
komponenter og reservedele på dansk jord, som er ejet og flyttes af
andre lande, f.eks. som led i den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale
med USA eller internationale våben- og komponentprogrammer.
Der kan rejses tvivl om anvendelsesområdet for undtagelsen i våbenlo-
vens § 8, stk. 2, 1. pkt., for andre af Forsvarets aktiviteter, herunder
situationer hvor våben eller komponenter m.v. i et tidsrum har været
placeret på dansk jord af udenlandske militære styrker, og som flyttes
videre til et andet land eller hjemtages af den samme militære styrke.
Mest taler for, at bemærkningerne til lovændringen af undtagelsen fra
2013 ikke tager stilling til andre situationer end dem, Justitsministeriet
efterfølgende gav tilladelse til. Der kan således være uklarhed om, hvad
der gælder for situationer, hvor der som led i internationale samarbejds-
aftaler og -programmer kan befinde sig våben, delkomponenter og re-
servedele på dansk jord, som er ejet og flyttes af andre lande, f.eks. som
led i den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale med USA eller internatio-
nale våben- og komponentprogrammer.
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at det som følge af den bestående
uklarhed i forarbejderne til lovændringen i 2013 er nødvendigt at præci-
sere den gældende undtagelse i våbenlovens § 8 til kravet om tilladelse
til udførsel, jf. våbenlovens § 6, stk. 1, så der skabes den fornødne klar-
hed om, at undtagelsen finder anvendelse for udenlandske militære styr-
kers udførsel af materiel fra dansk jord, hvis det pågældende materiel er
bragt her til landet af de nævnte styrker efter Forsvarsministeriets god-
kendelse, og de udenlandske styrker har ejerskabet på tidspunktet for
udførelsen.
Forsvarsministeriet bemærker, at det fremgår af afsnit 3.2.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, at det bør være ejerskabet på tidspunk-
tet for udførslen, der bør være afgørende for, om der skal gælde et krav
om eksportkontrol efter våbenloven, medmindre den udførende styrke
på tidspunktet for udførslen er vidende om, at ejerskabet skal overdra-
ges til en bestemt tredje stat. Det må være op til ejerstaten at sikre, at
der foretages eksportkontrol, hvis ejerskabet til det pågældende materiel
overgår til andre på et senere tidspunkt efter udførsel fra dansk territo-
rium.
Forsvarsministeriet bemærker desuden, som det også fremgår af afsnit
3.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er en diskre-
pans mellem den danske oversættelse af FN’s våbenhandelstraktats ar-
tikel 2, stk. 3, og flere officielle sprogversioner. I den officielle engelske
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 31 af 35
version fremgår det, at undtagelsen vedrører ”international movement”.
I den danske oversættelse er det anført, at undtagelsen vedrører ”inter-
national overførsel”. Traktaten fastsætter regler for internationale han-
del under samlebetegnelsen ”overførsel” og ikke flytning, hvorfor det må
antages, at hensigten har været helt at udelade staters ”flytning” af vå-
ben, komponenter m.v.
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer af vå-
benloven er i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig-
telser, herunder FN’s våbenhandelstraktat.
Forsvarsministeriet bemærker afslutningsvist, at lovforslagets § 14 om-
handler amerikanske og danske leverandører til amerikanske styrker.
Ovennævnte bemærkninger om Danmarks overholdelse af internationale
forpligtigelser gør sig ligeledes gældende for amerikanske og danske le-
verandører, der handler på vegne af de amerikanske styrker.
2.2.7. Telekommunikation
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at de støtter formålet
med forsvarssamarbejdsaftalen, men at det er vigtigt, at de rettigheder,
indehavere af frekvenstilladelser har opnået, beskyttes mest muligt. Te-
leindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at teleudbyderne er pålagt at
løse samfundsmæssige forpligtelser, som afhænger af adgangen til at
bruge de frekvensressourcer, udbyderne er blevet tildelt i frekvenstilla-
delser. Dette indebærer f.eks. at sikre, at alle kan ringe gratis til 112, at
udstede offentlige advarsler til mobilbrugere (S!renen), og prioritere be-
redskabsaktørers kommunikation i beredskabssituationer og andre eks-
traordinære situationer. Teleindustrien og Dansk Erhverv anfører, at det
i bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 2, 5 og 6, bør indføres en
forpligtelse til at inddrage Digitaliseringsstyrelsen, Center for Cybersik-
kerhed og tilladelsesindehaverne i forbindelse med koordineringen af de
amerikanske styrkers frekvensbrug. Det er centralt i forhold til vurderin-
gen af, hvorvidt det er nødvendigt at ændre i frekvenstilladelser, eller
om der kan anvises øvrige frekvenser eller andre tekniske løsninger. Te-
leindustrien og Dansk Erhverv finder, at der desuden bør udarbejdes ret-
ningslinjer for, hvad det kan tillades at afskære brugen af, for at teleud-
byderne kan sikre et minimumsniveau af tilgængelige tjenester. Telein-
dustrien og Dansk Erhverv anfører, at det bør fremgå i bemærkningerne,
at en amerikansk anvendelse af frekvenser skal være proportionel i for-
hold til en eventuel påvirkning af samfundskritisk, dansk anvendelse.
Forsvarsministeriet bemærker, at den danske administrative repræsen-
tant som udgangspunkt vil koordinere henvendelser vedrørende fre-
kvensanvendelse fra de amerikanske styrker med Digitaliseringsstyrel-
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 32 af 35
sen, som er den danske frekvensmyndighed. I forbindelse med sagsbe-
handlingen vil det ud over de berørte parter være naturligt at inddrage
andre relevante myndigheder, som administrerer områder, der berører
frekvensområdet. Det kan f.eks. være Styrelsen for Samfundssikkerhed
og Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
redskab, som administrerer anvendelse af samfundskritisk kommunika-
tion, Rigspolitiet, som anvender frekvenser i forbindelse med løsning af
samfundskritiske opgaver, eller nabolandes myndigheder på frekvens-
området. Som beskrevet nedenfor i afsnit 3 er bemærkningerne til lov-
forslaget justeret for at afspejle dette.
Forsvarsministeriet bemærker, at det bl.a. følger af forsvarssamarbejds-
aftalens artikel 28, stk. 2, at det er tilladt for USA at anvende egne tele-
kommunikationssystemer, og at det indbefatter retten til at anvende de
instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld
mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at
benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Som det fremgår
af bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 2, vil det dog i videst muligt
omfang blive tilstræbt, at de amerikanske styrkers frekvensanvendelse
kommer til at påvirke eksisterende tilladelsesindehaveres frekvensan-
vendelse mindst muligt. Det vil ske ved f.eks. at forsøge at identificere
ledige, teknisk substituerbare frekvenser, som kan anvendes til de ame-
rikanske styrkers formål.
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 19, nr. 7, medfører, at amerikanske styrker
i presserende operationelle situationer kan anvende frekvenser uden ko-
ordinering. Teleindustrien og Dansk Erhverv udtrykker forståelse herfor,
men bemærker, at en koordination er nødvendig for at vurdere, om den
amerikanske anvendelse af frekvenser vil medvirke til at håndtere eller
forværre situationen.
Forsvarsministeriet er enig i, at driften af elektroniske kommunikations-
net og -tjenester til civil anvendelse som udgangspunkt ikke bør forstyr-
res eller afbrydes. Forsvarssamarbejdsaftalen giver dog de amerikanske
styrker mulighed for umiddelbart at tage frekvenser i brug, hvis presse-
rende operationelle forhold gør det nødvendigt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 7, at ved
”presserende operationelle forhold” forstås f.eks. tilfælde af krise og krig
samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid, og at det
uden for sådanne ekstraordinære situationer forventes, at det vil være
muligt for de amerikanske styrker at koordinere frekvensanvendelsen
med de relevante danske myndigheder forud for, at radiofrekvenserne
anvendes af de amerikanske styrker.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 33 af 35
Teleindustrien og Dansk Erhverv anfører, at det fremgår af lovforsla-
gets bemærkninger, at de amerikanske styrkers frekvensanvendelse
ikke bør afvente en eventuel klage til Teleklagenævnet, og bemærker,
at almindelig ventetid på prøvelse af så potentielt indgribende afgørelser
ikke bør føre til afskæring af administrativ rekurs. Teleindustrien og
Dansk Erhverv bemærker, at der ved en ændring eller tilbagekaldelse af
frekvenstilladelser ikke udelukkende vil være tale om en militærfaglig
vurdering, som det fremgår af lovforslaget. Den militærfaglige vurdering
vil indgå som et element i telemyndighedernes vurdering, som også bør
inkludere involveringen af Center for Cybersikkerhed i Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab i forhold til samfundskritiske funktio-
ner samt telemyndighedernes egne tele- og frekvenstekniske kompeten-
cer.
Forsvarsministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt de ameri-
kanske styrker i forbindelse med deres aktiviteter efter forsvarssamar-
bejdsaftalen f.eks. har behov for at anvende bestemte frekvenser, som
der i forvejen er udstedt tilladelse til at anvende til en tilladelsesindeha-
ver, som udgangspunkt ikke håndteres på baggrund af tele- eller fre-
kvensfaglige vurderinger. Disse vurderinger vil i altovervejende grad
skulle foretages på baggrund af en militærfaglig vurdering, herunder i
forhold til det militære radioudstyr, som ønskes anvendt af de amerikan-
ske styrker. Forsvarsministeriet finder på baggrund af dette, at der ikke
er grundlag for, at den berørte part kan indgive klage til den almindelige
klageinstans i forhold til afgørelser på frekvensområdet, som er Telekla-
genævnet. Som beskrevet i afsnit 3 nedenfor, er lovbemærkningerne
justeret for at afspejle dette.
Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det ikke fremgår af
forslaget, hvem der vil være den danske administrative repræsentant,
eller om denne har adgang til frekvensteknisk viden.
Forsvarsministeriet kan oplyse, at ministeriet vil udpege en dansk admi-
nistrativ repræsentant i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaf-
talen. Den danske administrative repræsentant vil skulle koordinere med
de amerikanske styrker på flere områder i forbindelse med deres aktivi-
teter på dansk jord.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-
ger:
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 34 af 35
• Det fremgår enkelte steder i lovforslaget, at Danmarks indgåelse
af forsvarssamarbejdsaftalen ikke ændrer dansk atomvåbenpoli-
tik, som indebærer, at der ikke må stationeres atomvåben i Dan-
mark under de nuværende omstændigheder, dvs. i fredstid. For
at undgå fortolkningstvivl er ledsætningen ”… som indebærer, at
der ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuvæ-
rende omstændigheder, dvs. i fredstid” udgået af lovforslaget.
• Der er i afsnit 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
indsat en henvisning til NATO SOFA artikel VII, stk. 10, litra b.
• Der er i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3 indsat en
præcisering om, at den foreslåede bestemmelse ikke vil gælde
for kontraktmæssige krav. Formålet med præciseringen er at
fremhæve, at retsstillingen i relation til erstatningskrav, der ba-
serer sig på kontraktuelle forhold, vil være den samme som det,
der allerede gælder i dag i medfør af NATO SOFA artikel VIII, stk.
5.
• De specielle bemærkninger til lovforslagets § 19, nr. 2, 5 og 6, er
suppleret med en beskrivelse af, at det som en del af behandlin-
gen af anmodninger om frekvenser fra de amerikanske styrker vil
indgå, at der koordineres med Digitaliseringsstyrelsen. Digitalise-
ringsstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i relevant
omfang inddrage andre relevante myndigheder og berørte parter.
• De specielle bemærkninger til lovforslagets § 19, nr. 8, er justeret
for at afspejle, at spørgsmålet om, hvorvidt de amerikanske styr-
ker i forbindelse med deres aktiviteter i henhold til forsvarssam-
arbejdsaftalen f.eks. har behov for at anvende bestemte frekven-
ser, som der i forvejen er udstedt tilladelse til at anvende til en
tilladelsesindehaver, i altovervejende grad er baseret på en mili-
tærfaglig vurdering, herunder i forhold til det militære radioud-
styr, som ønskes anvendt af de amerikanske styrker.
Der er desuden foretaget følgende ændringer i lovforslaget på Forsvars-
ministeriets egen foranledning:
• Det er i lovforslagets § 15 indsat som stk. 2, at de foreslåede §
24, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juni 2025.
• Der er i afsnit 6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
indsat en beskrivelse af, at lovforslaget vurderes at medføre ad-
ministrative konsekvenser i form af lettelser for erhvervslivet. Det
fremgår således, at danske virksomheder, der er leverandører til
de amerikanske styrker, undtages fra visse ansøgningsprocesser
efter lovforslagets § 14, stk. 1. Lettelserne er vurderet til at være
af begrænset omfang på samfundsniveau.
Sagsnr.: 2025/003297
Dok.nr.: 1026099
Side 35 af 35
• Det er i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6 blevet
tydeliggjort, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på rets-
møder, hvor et medlem af de amerikanske styrker eller en pårø-
rende er indkaldt som vidne.
• Der er i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 16, nr. 1,
indsat et afsnit, som nærmere redegør for arbejdsmiljølovens
anvendelse af begrebet ”arbejde”.
• Der er i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 24, nr. 1
og 2, indsat et afsnit, der tydeliggør, at udenlandske militære
styrker m.v. i bestemmelsens forstand skal forstås som styrker
tilhørende NATO-lande, inklusiv styrker som ikke teknisk set er
under NATO kommando.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lov-
teknisk karakter.


Side 1 af 2
Dato: 31. marts 2025
Enhed: Lovgivning
Sagsnr.: 2025/002885
Dok.nr.: 1019751
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 13. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 185 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 185:
”Den danske forsvarssamarbejdsaftale med USA giver de amerikanske
styrker omfattende beføjelser til at udøve myndighed, herunder magt-
anvendelse, også uden for de amerikansk kontrollerede områder på
dansk territorium. Vil ministeren derfor detaljeret redegøre for, hvorfor
denne bilaterale aftale ikke anses for at være i strid med det såkaldte
uskrevne Grundlovsforbud, der er et fundamentalt princip i dansk stats-
ret om, at danske myndigheder er enekompetente til at udøve myndig-
hedsbeføjelser inden for dansk territorium?”
Svar:
Det uskrevne grundlovsforbud er udtryk for, at danske myndigheder som
udgangspunkt anses for at være enekompetente til at udøve myndig-
hedsbeføjelser inden for dansk territorium. Det antages dog, at det
uskrevne grundlovsforbud ikke er til hinder for, at et fremmed lands
myndigheder efter folkeretlig aftale om afgrænsning af de indbyrdes ju-
risdiktionsforhold opnår adgang på dansk territorium til at udøve visse
beføjelser i forhold til personer m.v., som også har en særlig tilknytning
til det pågældende andet land. Vurderingen af sådanne såkaldte juris-
diktionsaftalers forhold til grundloven beror på den enkelte aftales formål
og nærmere indhold, herunder karakteren og omfanget af de udenland-
ske myndigheders beføjelser på dansk område.
Den 21. december 2023 underskrev Danmark aftalen om forsvarssam-
arbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas For-
enede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), der regulerer de
amerikanske styrkers aktiviteter i Danmark.
De danske myndigheder vil i medfør af forsvarssamarbejdsaftalens arti-
kel 6 have det primære sikkerhedsmæssige ansvar både på og uden for
de anlæg, der er omfattet af aftalen.
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 185
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Offentligt
L 188 - endeligt svar på spørgsmål 191
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Sagsnr.: 2025/002885
Dok.nr.: 1019751
Side 2 af 2
Forsvarsministeriet har ved vurderingen af det uskrevne grundlovsfor-
bud bl.a. lagt vægt på, at de amerikanske styrker efter forsvarssamar-
bejdsaftalens artikel 6, stk. 2, skal koordinere sikkerhedsplaner, herun-
der etablere samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltnin-
ger, med de relevante myndigheder i Danmark. Det forudsættes, at
myndighedsbeføjelser udøves i overensstemmelse hermed. Danske
myndigheder har således en kontrol med, hvordan og under hvilke ram-
mer sikkerhedsplanerne udmøntes i praksis, ligesom det amerikanske
militær i almindelighed vil skulle samarbejde med danske myndigheder
om konkrete sikkerhedsforanstaltninger. Forsvarsministeriet finder på
den baggrund, at de myndighedsbeføjelser, der overlades de amerikan-
ske styrker efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, kan rummes in-
den for det uskrevne grundlovsforbud.
Det bemærkes, at amerikansk udøvelse af myndighedsbeføjelser på
dansk territorium vil have en særlig tilknytning til USA, da bemyndigel-
sen alene vedrører rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de
amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de af-
talte anlæg og områder.
Det bemærkes desuden, at en magtudøvelse ikke vil rejse spørgsmål i
forhold til det uskrevne grundlovsforbud, hvis det sker inden for ram-
merne af nødret og nødværge, jf. straffelovens §§ 13 og 14.
Det er på denne baggrund Forsvarsministeriets vurdering, at forsvars-
samarbejdsaftalens artikel 6 kan gennemføres inden for rammerne af
det uskrevne grundlovsforbud.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen