SOU alm. del - svar på spm. 621 om, hvorfor det under besvarelsen af samrådsspørgsmål AS vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, blev anført, at der kun har været tilsynssager i Ankestyrelsen mod kommunerne siden 2011
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 621)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Katrine Daugaard
Svar på SOU (alm. del), spm. 621.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/621/svar/2147306/3036725.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 621 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA). Spørgsmål nr. 621: ”Vil ministeren begrunde, hvorfor det under besvarelsen af samrådsspørgsmål AS vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, blev anført, at der kun har været tilsynssager i Ankestyrelsen mod kommunerne siden 2011? Mener ministeren, at der ikke har været sager – eller grundlag for, at Ankestyrelsen kunne reagere på de manglende sagsbehandlingstider på kommunernes hjemmesider – før 2011? Det bemærkes i den forbindelse, at der på side 25 i Beretning til Statsrevisorerne om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne fra februar 2016 fremgår følgende: ”Statsforvaltningen kun i begrænset omfang offentliggør sine udtalelser og derved gør dem tilgængelige for interesserede.” Kan ministeren bekræfte, at der i alle årene siden indførelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har været sager om kommunernes overholdelse af loven, men at der ikke findes offentlige databaser, hvor disse oplysninger kan fremsøges? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samrådsspørgsmål AS vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, som blev besvaret i Socialudvalget den 9. maj 2025.” Svar: Jeg oplyste under min besvarelse af samrådsspørgsmål AS den 9. maj 2025, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet på daværende tidspunkt havde kendskab til tilsynssager tilbage til 2011. Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 621 indhentet oplysninger fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet med kommuner og regioner i perioden 2007- 2022, forud for den generelle udtalelse af 15. december 2023, i alt har afgivet og offentliggjort 13 udtalelser om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Udtalelserne er frem til 2017 afgivet af tilsynet i de forhenværende statsforvaltninger og herefter af tilsynet i Ankestyrelsen. Den ældste tilsynsudtalelse er afgivet 25. april 2007. Ankestyrelsen har taget forbehold for, at der kan have været behandlet tilsynsudtalelser om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 i de forhenværende statsforvaltninger, som ikke har været offentliggjort og ikke kan fremsøges. Jeg kan yderligere oplyse, at Ankestyrelsen offentliggør tilsynsudtalelser på udtalelsesdatabasen på styrelsens hjemmeside. Ankestyrelsen har oplyst, at alle tilsynsudtalelser og tilsynssager, som afsluttes efter undersøgelse, og som har Folketingets Socialudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 09-06-2025 Enhed: Kommunalret Sagsbeh: lwn Sagsnr.:2025 - 5136 Dok. nr.: 340774 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 621 Socialudvalget 2024-25 Side 2 vejledningsmæssig værdi eller bevågenhed fra offentligheden, offentliggøres på tilsynets udtalelsesdatabase. Med venlig hilsen Sophie Løhde