BUU alm. del - svar på spm. 288 om der findes politisk fastsatte mål eller andre indikatorer for kvaliteten af PPR, herunder forældretilfredsheden med ordningen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 288)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Helena Artmann Andresen
Svar på BUU alm. del - spm. 288.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/buu/spm/288/svar/2146923/3035910.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 6. juni 2025 Sagsnr.: 25/15062 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 288 I brev af 13. maj 2025 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann An- dresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 288: Vil ministeren redegøre for, om der findes politisk fastsatte mål eller an- dre indikatorer for kvaliteten af PPR, herunder forældretilfredsheden med ordningen? Såfremt, der ikke findes kvalitetsindikatorer for PPR, bedes ministeren uddybe, hvordan kvaliteten i PPR vurderes? Svar: Der findes ikke politisk fastsatte mål eller andre indikatorer for kvaliteten af kommunernes pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). PPR er reguleret som en funktion og kan være organiseret forskelligt i kommunerne. PPR skal ifølge lovgivningen bl.a. yde pædagogisk-psyko- logisk rådgivning i forbindelse med afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2. Der er dog kommunal praksis for, at kommunernes enheder for PPR har en bredere og mere varierende opgaveportefølje i forhold til børn og unge mellem 0 og 18 år. Krav om pædagogisk-psykologisk rådgivning i forbindelse med afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand betyder, at kommunerne har ansvar for, at der, efter en konkret vurdering i den en- kelte situation, inddrages både pædagogisk og psykologisk sagkundskab. Der er ikke i folkeskoleloven særlige krav til den psykologiske rådgivning, herunder fx krav om autorisation. Det er dog Psykolognævnets opfattelse, at en pædagogisk-psykologisk vurdering er en erklæring i psykologlovens forstand, og nævnet behand- ler klager over pædagogisk-psykologiske vurderinger. I en undersøgelse af PPR fra 2023, udarbejdet af Danmarks Evalueringsin- stitut, er skolelederne blevet bedt om at vurdere kvaliteten af forskellige typer af opgaver, som varetages af PPR. Svarene udtrykker en langt over- vejende tilfredshed med samarbejdet med PPR. Skolelederne er især til- fredse med varetagelse af opgaver, der relaterer sig til individuelle elever, Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 288 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 Side 2/2 dvs. anbefalinger i PPV’erne eller rådgivning eller sparring om specifikke børn. Undersøgelsen viser også, at forældre med børn i forløb med PPR kan opleve, at det svært at få kontakt, og at det ikke altid er tydeligt, hvilken rolle PPR spiller. Undersøgelsen peger på, at kommunikationen undervejs i forløbet har stor betydning for, hvordan forældre oplever ventetiden. I interview italesætter forældrene i undersøgelsen, at PPR’s helhedsorien- terede tilgang til barnets udfordringer især kan gøre en forskel. Det gæl- der fx i forhold til at skabe en større overensstemmelse mellem skolens og forælderens forståelse af barnets situation og udfordringer. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye