MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU-strategi for vandresiliens

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 280 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
EU-strategi for vandresiliens
Offentligt
KOM (2025) 0280 - Meddelelse
Europaudvalget 2025
1
Europæisk strategi for vandresiliens
1. INDLEDNING OG BAGGRUND
Vand er liv. Vi mennesker, de fleste arter og den natur, vi lever i og er afhængige af, kan ikke
overleve uden vand. Vores miljø, vores økonomi, vores fødevare- og energisikkerhed og vores
livskvalitet er afhængige af en stabil vandforsyning af den rette kvalitet.
I dag kan vi dog ikke længere tage vand for givet, og det påvirker både borgerne,
virksomhederne og miljøet. Europa er det kontinent på jorden, der opvarmes hurtigst som
følge af klimaændringer. Klimapåvirkninger såsom ekstrem varme, katastrofale
oversvømmelser, langvarig tørke og skovbrande bliver stadig hyppigere og mere alvorlige, og
dette vil fortsat være tilfældet. Disse hændelser påvirker folkesundheden og forårsager for
tidlige dødsfald, afbrydelse af energi- og drikkevandsforsyningen og stadig større økonomiske
tab1
for virksomheder, landbrugere og akvakultur. Vandrelaterede uligheder kan skade den
overordnede økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU2
og på globalt plan, hvis der
ikke gøres noget for at afhjælpe dem. Dette gælder navnlig for regionerne i EU's yderste
periferi, hvor klimabelastninger og infrastrukturmangler gør adgangen til rent og sikkert vand
særlig udfordrende. Adgang til rent vand til en overkommelig pris er en menneskerettighed
og et offentligt gode.
Vandresiliens er et spørgsmål om sikkerhed og kriseberedskab for EU. Vand er en kritisk
ressource, som dækker et grundlæggende behov. Som skitseret i EU-strategien for en
beredskabsunion skal sikring af ren og økonomisk overkommelig ferskvandsforsyning være
"en vejledende prioritet" for Unionen3
.
Investering i bæredygtig vandforvaltning og innovation vil styrke Europas virksomheder
og øge konkurrenceevnen. Fem af de ti største globale risici på lang sigt for virksomheder,
som Det Verdensøkonomiske Forum har udpeget4
, er vandrelaterede. Ikkebæredygtig
vandforvaltning underminerer vores overordnede forsyningssikkerhed og konkurrenceevne,
som anerkendt i konkurrenceevnekompasset5
og aftalen om ren industri6
. Dette kræver en bedre
integration af vandresiliens i forretningsbeslutninger og en integreret vision for bæredygtig
vandforvaltning, der afspejler langsigtede klimascenarier.
Vandresiliens er en betydelig forretningsmulighed for EU's industri. Europa er førende på
verdensplan inden for vandteknologi og tegner sig for 40 % af alle patenter på området på
1
Tørke har forårsaget ekstraordinære tab på ca. 40 mia. EUR alene i 2022. Oversvømmelser forårsagede tab på
325 mia. EUR mellem 1980 og 2023. Ud over disse udfordringer medfører vandforurening omkostninger på
mellem 55 mia. EUR og 73 mia. EUR. Se Kommissionens undersøgelse af omkostningerne ved ikke at handle
i forbindelse med den kommende revision af gennemførelsen af miljøreglerne.
2
Ninth Report on Economic, Social and Territorial Cohesion (niende rapport om økonomisk, social og
territorial samhørighed), kapitel 4 "Green Transition" (grøn omstilling), 2024
(https://ec.europa.eu/regional_policy/information-sources/cohesion-report_en).
3
EU-strategien for en beredskabsunion, JOIN(2025) 130 final.
4
"Global Risks Report 2024". Disse fem største globale risici, som også er vandrelaterede, er: 1) ekstreme
vejrfænomener, 2) kritisk ændring af jordens miljø, 3) tab af biodiversitet og økosystemers sammenbrud, 4)
mangel på naturressourcer og 5) forurening https://www.weforum.org/publications/global-risks-report-2024/.
5
COM(2025) 30 final – Et konkurrenceevnekompas for EU.
6
COM (2025) 85 final – Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne
2
verdensplan.7
Alene i 2022 genererede sektoren 111,7 mia. EUR i merværdi, idet den
understøttede 1,6 mio. arbejdspladser i 81 500 virksomheder, hvoraf de fleste er SMV'er8
. Vi
skal udnytte denne position og styrke EU's konkurrencefordel i og uden for det indre marked.
Inden for visse sektorer er der f.eks. potentiale til at sænke vand- og driftsomkostningerne med
op til 2,8 mia. EUR om året, skabe yderligere 9 000 arbejdspladser om året og samtidig udvikle
den nødvendige ekspertise på verdensplan9
.
Et stærkt europæisk globalt lederskab på området for vandresiliens er en mulighed for
at opbygge strategiske alliancer med internationale partnere. Verdensomspændende
konkurrence om svindende forsyninger af ferskvand forværrer både konflikter og fordrivelser.
I det nuværende tempo vil det globale vandbehov overstige, hvad der er tilgængeligt, med 40 %
i 203010
. På verdensplan fordrev vandrelaterede katastrofer i 2024 40 mio. mennesker og
medførte skader for mere end 480 mia. EUR11
. Med udgangspunkt i den globale konsensus12
om, at vores nuværende model for vandforvaltning ikke er bæredygtig, er EU fast besluttet på
at gøre FN's kommende vandkonference i 2026 til en milepæl med hensyn til at sætte skub i
fremskridtene hen imod målene for bæredygtig udvikling.
Af alle disse grunde er det på høje tid at sætte vandresiliens øverst på den politiske
dagsorden som meddelt af Det Europæiske Råd13
, Europa-Parlamentet14
og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg15
. Derfor bebudede kommissionsformand Ursula von der
Leyen i sine politiske retningslinjer for 2024-2029 en ny europæisk strategi for vandresiliens.
Denne bør hjælpe hele EU med at forbedre forvaltningen af Unionens vandområder, tackle
knaphed og styrke vandindustriens konkurrencemæssige innovative forspring16
, samtidig med
at der anlægges en ren og cirkulær tilgang.
Medlemsstaterne har tilrettelagt deres vandforvaltning på forskellige måder med forskellige
former for offentligt eller privat ejerskab eller en kombination af de to. Denne strategi
respekterer fuldt ud disse nationale valg og anerkender, at der ikke findes nogen
standardløsning, navnlig i betragtning af at adgangen til vand varierer betydeligt fra
medlemsstat til medlemsstat, og det samme gør de forskellige sektorers sårbarhed over for
vandstress.
2. DE VIGTIGSTE MÅLSÆTNINGER
I denne strategi udstikkes en kurs, der skal gøre Europa vandresilient, og som er fast forankret
i den 2050-vision, som EU fremlagde på FN's vandkonference i 2023 om et vandresilient EU
med vandsikkerhed for alle. Dette indebærer beskyttelse og genopretning af akvatiske
7
Den Europæiske Patentmyndighed, "Innovation in water-related technologies" (juli 2024), tilgængelig her.
8
Eurostat, "Businesses in the water supply, sewerage, waste management and remediation sector" (data
udtrukket i februar 2025), tilgængelig her.
9
Water Europe (2024) Socio-economic study on the value of the EU investing in water.
10
Report of the Global Commission on the Economics of Water, 2024.
11
Global water monitor: 2024 summary report | PreventionWeb.
12
Opnået på FN's vandkonference i 2023.
13
Det Europæiske Råds konklusioner af 23. marts 2023 (EUCO 4/23).
14
Europa-Parlamentets beslutning af 7. maj 2025 om den europæiske strategi for vandresiliens
(2024/2104(INI)).
15
EØSU's udtalelse om paraplyudtalelsen "Opfordring til en blå EU-pagt", CCMI/209 af 25. oktober 2023.
16
I denne meddelelse omfatter vandindustrien offentlige og private virksomheder, der leverer (drikke)vand og
renser spildevand, herunder by- og industrispildevand. Industrien omfatter bl.a. vandteknik, opbygning af
vandinfrastruktur samt udvikling og levering af vandrelateret udstyr og teknologier.
3
økosystemer og en rimelig balance mellem vandforsyning og vandefterspørgsel, der
imødekommer de aktuelle behov, herunder realiseringen af menneskers ret til sikkert
drikkevand og sanitet, uden at det går ud over fremtidige generationers rettigheder.
For at bringe Europa ind på en kurs mod vandresiliens er vi nødt til at arbejde på at opnå tre
mål, nemlig
1. genopretning og beskyttelse af vandkredsløbet som grundlag for bæredygtig
vandforsyning
2. opbygning af en vandmæssigt intelligent økonomi sammen med borgerne og de
økonomiske aktører på en måde, der støtter EU's konkurrenceevne, er attraktiv for
investorer og understøtter en blomstrende EU-vandindustri
3. sikring af rent vand og sanitet til en overkommelig pris for alle til enhver tid samt
styrkelse af borgernes vandresiliens.
Lovgivningen og politikkerne på EU-plan, herunder den europæiske grønne pagt, udgør et
solidt grundlag for at nå disse mål17
. Medlemsstaterne – og deres lokale eller regionale
myndigheder – er ofte de bedst egnede til at håndtere vandforvaltning, da de kender deres egne
forhold, udfordringer og mulige løsninger bedst. I denne strategi anerkendes det fuldt ud, at
medlemsstaterne frit kan tilrettelægge deres vandforsyningssystemer, som de finder det
hensigtsmæssigt, inden for rammerne af EU-lovgivningen. For at støtte medlemsstaternes
initiativer og styrke det grænseoverskridende vandsamarbejde udpeges der fem EU-
indsatsområder, nemlig i) styring og gennemførelse, ii) finansiering, investeringer og
infrastruktur, iii) digitalisering, iv) forskning og innovation, industri og færdigheder samt v)
sikkerhed og beredskab.
2.1 Genopretning og beskyttelse af vandkredsløbet som grundlag for bæredygtig
vandforsyning
Et velfungerende vandkredsløb er afgørende for vandresiliens. Vandet flyder i en cyklus,
der naturligt lagrer, renser og frigiver vand, en proces, der afhænger af en sund jordbund,
vådområder, skove og andre økosystemer. Overudnyttelse og dårlig forvaltning af
vandressourcer, forurening samt klimaændringer og miljøforringelse har imidlertid påvirket
denne cyklus voldsomt og reduceret både mængden og kvaliteten af vand i alvorlig grad.
Den eksisterende EU-ramme for ferskvand, herunder vandrammedirektivet18, direktivet
om håndtering af oversvømmelser19, og forordningen om naturgenopretning20, udgør en
omfattende lovgivningsmæssig ramme for Europas vandkredsløb. Det vil dog være
nødvendigt med en effektiv gennemførelse for at genoprette vandkredsløbet for så vidt angår
mængde og kvalitet. Vandrammedirektivets mål om at opnå en god tilstand for alle
17
En oversigt over de vigtigste mål, der er anført i den eksisterende lovgivning, findes i bilag II.
18
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1, ELI:
http://data.europa.eu/eli/dir/2000/60/oj).
19
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen
for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27-34, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2007/60/oj).
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 af 24. juni 2024 om naturgenopretning og om
ændring af forordning (EU) 2022/869 (EUT L 2024/1991 af 29.7.2024, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1991/oj).
4
vandområder senest i 202721
og målene for oversvømmelsesdirektivet udgør fortsat rettesnoren
for indsatsen. Kommissionen vil prioritere håndhævelsen på grundlag af sin seneste vurdering
af de nationale vandområdeplaner og risikostyringsplaner for oversvømmelser i dialog med
medlemsstaterne22
. For at yde yderligere støtte til medlemsstaternes arbejde med at tackle
vandknaphed og tørke vil Kommissionen udvikle indikatorer for vandknaphed og offentliggøre
en teknisk vejledning om tørkestyringsplaner. Forordningen om naturgenopretning giver
mulighed for at støtte forvaltningen af vandmængden og øge modstandsdygtigheden over for
både tørke og oversvømmelser med naturbaserede løsninger. Vand- og klimaresiliens skal
integreres fuldt ud i de nationale genopretningsplaner, der skal udarbejdes senest i 2026.
Målet i havstrategirammedirektivet fra 2008 om at opnå en god miljøtilstand for
havområder inden 2020 blev ikke opfyldt. Havenes biodiversitet er i tilbagegang, og
forurening fra floder skader fortsat livet i havet. På baggrund af en nylig evaluering23
vil
Kommissionen revidere havstrategirammedirektivet for at forbedre sammenhængen med EU's
ferskvandslovgivning med fokus på at levere resultater ved at reducere rapporteringskravene
og forbedre dataforvaltningen og styringen på tværs af de regionale havkonventioner.
Ud over at gennemføre den eksisterende lovgivning er vi nødt til at intensivere vores
indsats for at forbedre vandbindingen på land. I overensstemmelse med EU's havpagt er
det nødvendigt at prioritere udnyttelsen af vores økosystemers fulde potentiale til at
opbevare, rense, frigive og genoprette vand på land og til havs på grundlag af en "fra
kilde til hav"-tilgang. På vej tilbage til havet lagres ferskvand naturligt i jordbunden, skove,
vådområder, flodsletter og andre økosystemer. Der er behov for at genoprette vores landskabers
naturlige svampefunktion for at genopbygge vores grundvandsreserve og beskytte
biodiversiteten. For bedre at koordinere og opskalere eksisterende initiativer24
med henblik på
at øge vandbindingen på land vil Kommissionen udvikle en "svampefacilitet", der udgør en
sammenhængende ramme for nye og eksisterende initiativer til at øge vandbindingen på land.
Som fastsat i visionen for landbrug og fødevarer har Kommissionen også til hensigt at tilskynde
til og støtte landbrugsmetoder, der genopretter, opretholder eller forbedrer jordbundens
sundhedstilstand, såsom økologisk landbrug og agro-økologiske tilgange, der bevarer vand i
jordbunden. I byområder bør man fremme "svampebyer", der er udformet med naturbaserede
løsninger til at absorbere og frigive vand på en kontrolleret måde. Desuden er en integreret
forvaltning af ferskvand og havområder af afgørende betydning. Flodforurening, afbrydelse af
sedimentvandringer og vandmangel har alle stor indvirkning på de marine økosystemers
sundhed og levedygtigheden for de sociale og økonomiske aktiviteter, der er afhængige af dem,
såsom fiskeri, akvakultur og turisme25
. Kystområderne spiller en afgørende rolle i
vandkredsløbet og er afgørende for at forhindre landbaseret forurening i at komme ud i havet.
Effektiv fysisk planlægning kan mindske sårbarheden over for klimaændringer i kystsamfund,
21
Det Europæiske Miljøagenturs rapport om EU's vandtilstand
https://www.eea.europa.eu/en/analysis/publications/europes-state-of-water-2024
22
Kommissionen har fremsat landespecifikke henstillinger omkring syv klynger, nemlig a) en fremskyndet
indsats for at mindske overensstemmelsesgabet, b) opskalering af investeringer, c) håndtering af det vigtigste
pres, d) styrkelse af modstandsdygtigheden over for ekstreme vandforhold (herunder specifik henstilling om
effektiv gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet), e) grænseoverskridende samarbejde, f) undtagelser
samt g) overvågning, vurdering og rapportering. Yderligere oplysninger findes på:
https://environment.ec.europa.eu/topics/water/water-framework-directive/implementation-reports_en
23
Evaluering af havstrategirammedirektivet (SWD(2025)50) og dets bilag.
24
Missionerne for tilpasning og jordpagt, vejledning om klimarobuste landskaber, Den Europæiske Unions
bypolitiske dagsorden (UAEU), det tematiske partnerskab om "vandfølsomme byer" og Interreg-projektet
"Donauregionens svampby".
25
Macias, D., Bisselink, B., Carmona-Moreno, C. et al. The overlooked impacts of freshwater scarcity on oceans
as evidenced by the Mediterranean Sea. Nat Commun 16, 998 (2025).
5
byer, søhavne og lavtliggende floddeltaer, samtidig med at søhavne også skal bidrage til at
minimere forureningen fra skibe ved at overholde relevante love og politikker. Dette er også et
af de emner, der skal behandles i EU's havnestrategi, som Kommissionen har bebudet. Endelig
kan bæredygtig og integreret forvaltning af indre vandveje bidrage væsentligt til vandresiliens
i kraft af bedre tilpasning til tørke og oversvømmelser, samtidig med at sejlruternes
konnektivitet bevares.
Opbevaring af vand i reservoirer og andre menneskeskabte strukturer kræver særlig
opmærksomhed og omhyggelig planlægning og koordinering, da mange økonomiske
sektorer har brug for en stabil vandforsyning og ofte har forskellige behov i løbet af året26.
Ved foranstaltninger vedrørende vandforvaltning bør naturbaserede løsninger prioriteres, men
der bør også anvendes menneskeskabte strukturer eller en kombination af begge. Ved
planlægningen af nye dæmninger og reservoirer bør disses miljøpåvirkninger evalueres nøje
med inddragelse af alle relevante aktører, og det bør sikres, at de trufne foranstaltninger indgår
i en integreret og bæredygtig vandforvaltningsstrategi, der fuldt ud afspejler langsigtede
klimareferencescenarier og -fremskrivninger, for at undgå strandede investeringer.
Vandkvalitet og -kvantitet er to sider af samme sag, og vi skal fortsat arbejde på at
forebygge forurening ved kilden. I 2021 havde kun 39,5 % af EU's overfladevand en god
økologisk tilstand, og kun 26,8 % havde en god kemisk tilstand27
. Indsatsen skal intensiveres
og fokuseres på at forebygge ikkebæredygtig arealanvendelse og -forvaltning samt
hydromorfologiske ændringer, ringe strukturel forvaltning af vand som følge af både lovlig og
ulovlig overindvinding, ineffektivitet i vandanvendelsen på tværs af sektorer og
vandforurening i forbindelse med aktiviteter såsom landbrug, industriproduktion, minedrift og
affaldshåndtering.
Vandforurening har en direkte indvirkning på sundheden. Den kan medføre vandbårne
sygdomme og forværre antimikrobiel resistens. Covid-19-krisen viste betydningen af at spore
patogener og sundhedsparametre i spildevand ud fra en One Health-tilgang, da menneskers,
dyrs, planters og miljøets sundhed er tæt forbundet28
. Kommissionen vil fortsat støtte
kapacitetsopbygning og infrastrukturudvikling inden for spildevandsovervågning, navnlig da
klimaændringerne forværrer sundhedsrisiciene ved vandrelaterede sygdomme29
.
Der er behov for en hurtig indsats for at bekæmpe forurenende stoffer, der udgør en risiko
for vores vitale drikkevandskilder. Meget persistente forurenende stoffer såsom PFAS30
akkumuleres fortsat på tværs af EU's farvande og forårsager sundhedsmæssige virkninger, der
anslås til en værdi på mellem 52 og 84 mia. EUR om året31
. Dette er også en stor kilde til
offentlig bekymring. Vand- og havforurening fra bl.a. mikroplast skal bekæmpes ved kilden
eller på tværs af forskellige emissionsveje i overensstemmelse med handlingsplanen for
26
Fælles gennemførelsesstrategi (CIS) under vandrammedirektivets vejledning nr. 24 om
vandområdeforvaltning i et klima i forandring, tilgængelig her.
27
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af vandrammedirektivet
(2000/60/EF) og oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF) (Tredje runde vandområdeplaner Anden runde
risikostyringsplaner for oversvømmelser), COM(2025) 2 final.
28
Rådets henstilling 2023/C 220/01 om intensivering af EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens,
lægemiddelpakken og det omarbejdede direktiv om rensning af byspildevand ((EU) 2024/3019).
29
Det Europæiske Miljøagentur (2024): "Responding to climate change impact on human health in Europe:
focus on floods, droughts and water quality" (reaktion på klimaændringernes indvirkning på menneskers
sundhed i Europa: fokus på oversvømmelser, tørke og vandkvalitet). EEA-rapport 3/2024.
30
Per- og polyfluoralkylstoffer
31
Nordisk Ministerråd, 2019-data.
6
nulforurening32
. Desuden skal EU gøre en beslutsom indsats for at rense områder, der allerede
er stærkt forurenede af disse og andre allestedsnærværende, persistente, bioakkumulerende og
giftige stoffer, navnlig hvor sådanne stoffer stadig er uundværlige for samfundet og i industriel
anvendelse. Oprydningen bør baseres på princippet om, at forureneren betaler, og der bør
afsættes offentlige midler til oprydning af områder med herreløs forurening, hvor ingen
ansvarlig enhed kan udpeges. Oprydningsindsatsen er meget bekostelig33
, men forskning og
innovation kan mindske disse omkostninger betydeligt i kraft af nye, f.eks. biobaserede,
teknologier, som vil blive fremmet i den bioøkonomiske strategi. Hvis der findes partnere, som
er villige til at investere sammen med EU, vil Kommissionen desuden fremsætte et forslag om
at etablere et offentlig-privat initiativ for at opnå et teknologisk gennembrud inden for
gennemførlige og økonomisk overkommelige metoder til påvisning og oprydning af PFAS og
andre persistente kemikalier.
Begrænsning af forureningen af vandøkosystemer med næringsstoffer bør sættes i
centrum for genoprettelsen af vandkvaliteten. Næringsstoffer fra landbrug, byområder og
andre kilder påvirker menneskers sundhed og forårsager algeopblomstring og iltudtømning,
som er dødelige for akvatiske økosystemer. Dette er fortsat en stor udfordring, som forårsager
socioøkonomiske tab, der anslås til mellem 75 og 485 mia. EUR om året alene med hensyn til
kvælstof34
. Sådanne omkostninger kræver en fremskyndet indsats fra kilde til hav, herunder en
forbedret gennemførelse af nitratdirektivet i alle medlemsstater.
Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med at vurdere de skræddersyede reduktioner
af næringsstofbelastningen, der er behov for, bl.a. i kraft af forbedret modellering,
interaktive kort og udveksling af bedste praksis. Kommissionen vil fortsat støtte forbedret og
integreret næringsstofforvaltning gennem forskellige eksisterende fora, bidrage til at finansiere
faciliteter til opbevaring af husdyrgødning og fremme næringsstoffers cirkularitet, hvilket kan
bidrage til at reducere brugen af syntetiske gødningsstoffer. I synergi med det arbejdsforløb om
husdyr, der blev bebudet i visionen for landbrug og fødevarer, vil disse foranstaltninger
supplere udviklingen af en langsigtet vision, som respekterer mangfoldigheden i
husdyrproduktionen i EU, samtidig med at dens bæredygtighed sikres. Kommissionen vil
desuden styrke indsatsen for at fremme ekstensivering af landbruget i regioner med høj
husdyrkoncentration.
Flagskibsforanstaltninger – Genopretning og beskyttelse af
vandkredsløbet
Tidsplan
Fastlægge, bl.a. gennem strukturerede dialoger med medlemsstaterne,
gennemførelsesprioriteter for vandrammedirektivet og
oversvømmelsesdirektivet med fokus på vandkvalitet og -kvantitet.
2025-2026
Revidere havstrategirammedirektivet. 2027
32
De foranstaltninger til oprydning af PFAS, der er fastsat i denne strategi, supplerer Kommissionens
bestræbelser på at håndtere PFAS-emissioner ved kilden i henhold til kemikalielovgivningen REACH. I den
forbindelse bør det bemærkes, at Kommissionen inden udgangen af 2025 forventer at vedtage en restriktion
for alle PFAS-stoffer i brandslukningsskum, som er en af de vigtigste emissionskilder.
33
De økonomiske omkostninger ved rensning af PFAS-forurening i Europa er blevet anslået til at ligge på
mellem 5 og 100 mia. EUR om året, idet vandsektoren alene står over for en stigning på op til 18 mia. EUR
om året til drikkevandsrensning, mens omkostningerne til spildevandsrensning og håndtering af
spildevandsslam anslås at være endnu højere. Disse omkostninger er blevet anslået af Forever Lobbying
Project. Yderligere oplysninger findes på: https://foreverpollution.eu/lobbying/
34
Van Grinsven et al, "Costs and Benefits of Nitrogen for Europe and Implications for Mitigation"
(omkostninger og fordele ved kvælstof for Europa og konsekvenser for afbødning), 2013. N-emissionerne og
skadesomkostningerne omfatter emissioner fra alle sektorer til overflade-, grund- og havvand og til luft.
7
Udvikle indikatorer for vandknaphed og udarbejde en teknisk vejledning
om tørkestyringsplaner.
2026-2027
Støtte håndteringen af de vigtigste forureningskilder:
• Offentlig-privat initiativ til at opnå et teknologisk gennembrud
inden for gennemførlige og økonomisk overkommelige metoder
til påvisning og oprydning af PFAS og andre persistente
kemikalier, hvis de rette partnere findes.
• Lancere en bistandsværktøjskasse til støtte for medlemsstaternes
foranstaltninger til reduktion af næringsstofforurening, herunder
gennem forbedret modellering, interaktive kort og udveksling af
bedste praksis.
2027
2026-2027
2.2 Opbygning af en vandmæssigt intelligent økonomi, der ikke lader nogen i stikken,
støtter EU's konkurrenceevne og tiltrækker investorer
Vand er en begrænset ressource, der skal bruges effektivt. Vi skal reducere efterspørgslen
på tværs af alle økonomiske sektorer ved at fremme vandbesparelser, effektivitet og genbrug.
I lyset af øget vandknaphed og tørke er dette afgørende for fortsat at sikre vandforsyningen,
opfylde kravene fra forskellige brugere på en retfærdig måde og støtte akvatiske og terrestriske
økosystemer. Dette er særlig vigtigt i regioner med akutte hotspots for overudnyttelse, hvor
vandknaphed er ved at blive systemisk og en betydelig hindring for økonomisk udvikling,
herunder visse fjerntliggende samfund og øsamfund, hvor tilgængeligheden af ferskvand er
begrænset. I takt med yderligere klimaændringer vil antallet af regioner, der er berørt af
vandknaphed, stige betydeligt35
. Forøgelsen af effektiviteten skal især fokuseres på de mest
intensive vandbrugere, både nuværende og fremtidige, som også har den største interesse i at
undgå overdreven indvinding, der kan føre til forsyningsafbrydelser.
Vandeffektivitet er afgørende og skal prioriteres højest. Denne strategi ledsages af en
henstilling om anvendelsen af princippet om vandeffektivitet først, der er inspireret af
erfaringerne med princippet om energieffektivitet først36
. I strategien fastsættes vejledende
principper for beslutningstagning og investeringer baseret på en klar og forudsigelig, men
fleksibel, prioritering af den måde, hvorpå efterspørgslen efter og udbuddet af vand forvaltes.
I hele EU bør det prioriteres at begrænse efterspørgslen og overudnyttelsen. Dette bør
efterfølges af effektivitet i kraft af udformning og genbrug, mens øget udbud bør være den
sidste udvej.
For at være retningsgivende for indsatsen for vandeffektivitet i hele EU i lyset af
potentialet for vandbesparelser37 bør EU sigte mod at øge vandeffektiviteten med mindst
10 % senest i 2030. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne
om at udvikle en fælles metode til opstilling af vandeffektivitetsmål under hensyntagen til
territoriale og andre forskelle mellem lande, regioner og sektorer. På dette grundlag har
Kommissionen til hensigt at udvikle fælles benchmarks i forbindelse med revisionen af denne
strategi i 2027. Nogle medlemsstater har allerede fastsat specifikke mål for at forbedre
35
Det Europæiske Miljøagentur (EEA), European Climate Risk Assessment (EUCRA), 2024. Se især kapitel 5
"Water security" med detaljerede oplysninger om vandknaphed.
36
https://energy.ec.europa.eu/topics/energy-efficiency/energy-efficiency-targets-directive-and-rules/energy-
efficiency-first-principle_en
37
Water savings for a water resilient Europe, Det Europæiske Miljøagentur 2025, offentliggøres snart.
8
vandeffektiviteten på nationalt eller regionalt plan eller for bestemte vandområder38
.
Medlemsstaterne opfordres til at fastsætte deres egne mål for vandeffektivitet på grundlag af
deres nationale forhold.
En vandmæssigt intelligent økonomi kræver bedre kontrol med ressourcerne. Data for
2010-202139
viser, at 81 % af det samlede vandforbrug går til brugere, der indvinder vand
direkte ved kilden ved hjælp af private systemer, og mange medlemsstater har ikke nøjagtige
data om deres adgang til ferskvand. I overensstemmelse med vandrammedirektivet skal
myndighederne foretage ajourførte vurderinger af vandbrugernes adgang til og indvinding af
vand og øge deres indsats for at registrere og kontrollere alle mængder af indvindinger, tab og
returvand. Indførelse af intelligent vandmåling på tværs af alle økonomiske sektorer vil bidrage
til at opnå en streng overvågning af vandstrømme. Desuden vil det hjælpe borgere og
virksomheder med at forvalte deres vandforbrug mere effektivt. Kommissionen vil fremme
udvekslingen af bedste praksis om vandbalance og intelligent vandmåling på tværs af alle
økonomiske sektorer. Derudover vil den arbejde på at lancere et EU-initiativ vedrørende
vandinfrastruktur og intelligent måling for alle (se afsnit 3.3). Desuden vil den inden udgangen
af 2026 vurdere kvaliteten af de tilgængelige data om vand og, hvor det er relevant, revidere
den relevante lovgivning med henblik på at indføre nye moduler for miljøøkonomiske
regnskaber til brug i vandregnskaber40
.
Der skal lægges særlig vægt på at vurdere og, hvor det er muligt, begrænse de vandbehov,
der følger med den rene industrielle og digitale omstilling, og støtte den gennem intelligent
vandplanlægning. Sektorer, der er afgørende for EU's strategiske autonomi, såsom
batteriproduktion, halvledere, brint, mikrochips og datacentre, forbruger store mængder ofte
ultrarent vand41
. Samtidig vil fremme af omstillingen til ren energi og dekarboniseringen af
EU's energisystem bidrage til at forbedre vandforvaltningen42
. I den forbindelse skal
besparelser på vand og energi, som normalt går hånd i hånd, maksimeres, og der skal rettes
særlig opmærksomhed mod vandresiliens i den fysiske planlægning. For at fremme
vandbesparelser i datacentre vil Kommissionen navnlig vurdere disses energieffektivitet og
overordnede bæredygtighed og foreslå minimumsstandarder for ydeevne, herunder for
vandforbrug43
. For at hjælpe medlemsstaterne med at udpege de bedste områder til etablering
af vandintensive forretningsaktiviteter og tiltrække de nødvendige vandinvesteringer vil
Kommissionen forbedre de eksisterende visualiseringsværktøjer, der samler miljødata og data
vedrørende vand- og energinettene.
Sikker genbrug af vand i landbruget, energiproduktion og industrielle processer skal
være kernen i integreret vandforvaltning. I øjeblikket genbruges kun 2,4 % af spildevandet
i EU, og der er store forskelle mellem medlemsstaterne, fra nul til 80 %44
. Kommissionen vil
støtte medlemsstaterne gennem vejledning om sikker genbrug af vand og i kraft af
38
Frankrig har f.eks. fastsat et mål om at reducere vandindvindingen med 10 % frem til 2030.
39
Water Europe (2024) Socio-economic study on the value of the EU investing in water.
40
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3024 af 27. november 2024 om ændring af forordning
(EU) nr. 691/2011 for så vidt angår indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber.
41
Water Europe (2024) Socio-economic study on the value of the EU investing in water.
42
Det Internationale Energiagentur, Clean energy can help to ease the water crisis (ren energi kan bidrage til at
lette vandkrisen), 22. marts 2023.
43
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til artikel 12 i direktiv 2023/1791 om
energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning).
44
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Konsekvensanalyse, der ledsager dokumentet Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand, SWD(2018) 249 final.
9
kapacitetsopbygning i forbindelse med gennemførelsen af eksisterende lovgivning45
. Senest i
juni 2028 vil Kommissionen evaluere forordningen om genbrug af vand og efterfølgende
overveje at udvide dens anvendelsesområde afhængigt af evalueringsresultaterne.
For så vidt angår den offentlige vandforsyning, der tegner sig for 13 % af vandforbruget
i EU, skal der fokuseres på at bekæmpe lækager og utilsigtede tab ved hjælp af digitale
værktøjer. Da de nuværende nationale lækageniveauer varierer fra 8 % til 57 %, er der et
betydeligt potentiale for forbedringer, navnlig gennem intelligent vandmåling og telemåling. I
henhold til drikkevandsdirektivet skal medlemsstaterne reducere lækager i
vandforsyningsnettene. Medlemsstater med niveauer for lækage af vandforsyningen, der
overstiger den fælles EU-tærskel – som skal fastsættes senest i 2028 – skal senest i 2030
fremlægge nationale handlingsplaner for nedbringelse af lækager i hele deres forsyningsnet.
Bæredygtige fødevaresystemer er en vigtig allieret i forbindelse med vandresiliens, og den
fælles landbrugspolitik spiller en afgørende rolle. Bæredygtig landbrugs- og skovforvaltning
bidrager væsentligt til at øge vand- og klimaresiliensen, idet tørke og oversvømmelser afbødes
(afsnit 2.1). På den anden side har produktion, forarbejdning, detailhandel, emballering og
transport af fødevarer en dybtgående indvirkning på vandkvaliteten og -mængden. Landbruget
tegner sig for 51 % af det samlede vandforbrug i EU, og der er meget store forskelle mellem
Nord- og Sydeuropa46
. I visionen for landbrug og fødevarer understreges betydningen af høj
vandkvalitet og adgang til vand for fødevaresikkerheden. Desuden bør bæredygtigt fiskeri og
havbrug støttes yderligere, da produktionen her foregår uden brug af ferskvand.
Den fælles landbrugspolitik og de nationale strategiske planer yder støtte til
landbrugsmetoder og investeringer, der øger vandeffektiviteten og cirkulariteten og
forbedrer vandbindingen, samtidig med at forureningen med næringsstoffer og pesticider
begrænses. Der er bl.a. tale om støtte til økologisk landbrug med dets mange fordele i
forbindelse med jordbundens sundhed og dets begrænsede anvendelse af kunstgødning,
herbicider og pesticider. Det er afgørende at sikre, at medlemsstaterne gør størst mulig brug af
disse muligheder og fremmer vandresiliente landbrugsmetoder, f.eks. præcisionslandbrug,
drypvanding, genbrug af vand, forbedret jordforvaltning og pesticidanvendelse, udnyttelse af
landskabstræk og mere klimaresistente afgrøder. I den næste programmeringsperiode vil
Kommissionen fortsat tilskynde landbrugerne til at forbedre deres bedrifters miljø- og
klimapræstationer, bl.a. med hensyn til bedre vandforvaltning.
Vandeffektiv energiproduktion kan i høj grad bidrage til vandresiliens. 17 % af EU's
samlede vandforbrug anvendes som råmateriale eller kølemiddel47
. Hvis de rette partnere, der
er villige til at investere sammen med EU, findes, vil Kommissionen fremsætte et forslag om
at etablere et offentlig-privat initiativ for at opnå et teknologisk gennembrud inden for
gennemførlige og økonomisk overkommelige metoder til tørkøling.
Vandresiliens bør integreres i alle industrisektorer. Det reviderede direktiv om industrielle
emissioner vil sikre, at store industrielle aktører gradvist reducerer vandforbruget, forbedrer
vandeffektiviteten og øger deres genbrug af vand på tværs af produktionsprocesser.
Vandeffektivitet og genbrug af vand bør integreres i alle de mest vandintensive industrisektorer,
45
Forordningen om genbrug af vand, det reviderede direktiv om industrielle emissioner og det reviderede
direktiv om rensning af byspildevand.
46
Det Europæiske Miljøagentur (2024), Europe's state of water 2024. EEA-rapport 7/2024, Den Europæiske
Unions Publikationskontor. https://www.eea.europa.eu/en/analysis/publications/europes-state-of-water-2024
47
Det Europæiske Miljøagentur (2024) Europe's state of water 2024.
https://www.eea.europa.eu/en/analysis/publications/europes-state-of-water-2024
10
navnlig gennem de tilgængelige platforme til støtte for interessenter48
. I den forbindelse vil
Kommissionen iværksætte et pilotprojekt til fremme af vandeffektivitet i udvalgte
industriklynger.
Øget forsyning ved brug af havvand som erstatning for ferskvand kan være en del af
løsningen, navnlig i regioner, der er hårdt ramt af vandknaphed, hvis det gøres på en
bæredygtig måde. Som led i en integreret forvaltningstilgang, der prioriterer at begrænse
efterspørgslen frem for at øge udbuddet på basis af lokale forhold, kan afsaltning af havvand
give en stabil vandforsyning ud over vandkredsløbet. Det er dog stadig dyrt og meget
energiintensivt, og det har betydelig indvirkning på miljøet. Kommissionen vil således støtte
innovation på dette område med henblik på at begrænse energiforbruget og reducere
drivhusgasemissionerne, navnlig ved at fremme anvendelsen af vedvarende energi. Innovative
løsninger bør også afbøde miljøvirkningerne ved bortskaffelse af saltlage og øge
genanvendelsen og genbruget af energi og mineraler fra saltlage i industrisektoren.
Flagskibsforanstaltninger – Opbygning af en vandmæssigt intelligent
økonomi, der ikke lader nogen i stikken, støtter EU's konkurrenceevne
og tiltrækker investorer
Tidsplan
Henstilling om princippet om vandeffektivitet først, retningslinjer og EEA-
rapport om det uudnyttede potentiale for vandeffektivitet.
2025-2026
Støtte udbredelsen af god praksis for genbrug af vand, også uden for
landbruget, og revidere forordningen om genbrug af vand.
2026-2028
Offentlig vandforsyning:
• Støtte lækagereduktion, modernisering af infrastruktur og grundig
datavurdering.
2025-2028
Landbrug:
• Maksimere anvendelsen af strategiske planer for vandresiliens under
den fælles landbrugspolitik gennem videndeling og innovative
løsninger, der fremmes af EU's netværk vedrørende den fælles
landbrugspolitik, det europæiske innovationspartnerskab (EIP-
AGRI) samt forbedrede og uafhængige bedriftsrådgivningstjenester.
• I den næste programmeringsperiode skal landbrugerne fortsat
tilskyndes til at forbedre deres bedrifters miljø- og klimapræstationer,
bl.a. med hensyn til bedre vandforvaltning.
2025- 2026
Industri og energi:
• Iværksætte et pilotprojekt til fremme af vandeffektivitet, herunder
vandfri teknologier og teknologier med lukkede vandkredsløb, i
udvalgte industriklynger.
• Medtage vandforbrug blandt parametrene i en fælles ordning i
Unionen for at vurdere bæredygtigheden af datacentre og foreslå
minimumsstandarder for vandforbrug.
• Offentlig-privat initiativ med henblik på at opnå et teknologisk
gennembrud inden for gennemførlige og økonomisk overkommelige
metoder til tørkøling, hvis de rette partnere findes.
2025-2027
48
For eksempel den nuværende interessentstøtteplatform for omstillingsforløb.
11
2.3 Sikring af rent og billigt vand for alle samt styrkelse af forbrugerne og andre
brugere
Adgang til sikkert og rent drikkevand og sanitet er en menneskeret. Tre årtiers udvikling
og gennemførelse af EU's vandlovgivning, herunder drikkevandsdirektivet og direktivet om
rensning af byspildevand, har sammen med betydelige EU-investeringer generelt sikret adgang
til sikkert drikkevand og sanitet i hele EU i overensstemmelse med den europæiske søjle for
sociale rettigheder49
. Alligevel lever 1,5 % af EU's befolkning uden basale sanitære faciliteter,
og ca. 4 % mangler ordentlig adgang til sikkert drikkevand. Foranstaltningerne på dette område
skal sikre en inklusiv og retfærdig indsats, der imødekommer behovene hos kvinder og sårbare
grupper såsom personer med handicap og mindretal samt de mindst velstående EU-regioner
for at fremme social, økonomisk og territorial samhørighed, bl.a. i regionerne i den yderste
periferi. For sidstnævnte er de særlige klimatiske udfordringer, som de står over for,
kombineret med utilstrækkelig vandinfrastruktur, som direkte påvirker adgangen til
drikkevand, af særlig betydning. Støtte til vandfiltreringssystemer i områder med hårdt eller
meget hårdt vand er et andet relevant aspekt.
Forbrugerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre øget vandresiliens. Ud over
det veletablerede EU-miljømærke vil forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige
produkter50
hjælpe forbrugerne med at reducere vandforbruget ved at vælge mindre
forurenende og mere vandeffektive produkter. Dette bør flytte efterspørgslen i retning af
vandmæssigt intelligente produkter og styrke EU's konkurrenceevne i en ren og cirkulær
økonomi. Nye private initiativer som f.eks. Unified Water Label dukker op som midler til at
vurdere produkters vandeffektivitet.
Når det handler om vandforbrug i boliger og byplanlægning, skal energibesparelser og
vandbesparelser altid gå hånd i hånd. Det nye direktiv om bygningers energimæssige
ydeevne51
, der støtter energieffektivitet inklusive varmtvandseffektivitet som et af sine mål, og
det nye europæiske Bauhaus rummer betydelige muligheder for at øge indsatsen til gavn for
vandresiliens i hele det bebyggede miljø, samtidig med at brugernes og borgernes inddragelse
og udvekslingen af bedste praksis om planlægning og koncepter for vandresilient design
styrkes. Dette vil blive afspejlet i det kommende arbejdsprogram for 2026-2027 for den nye
europæiske Bauhaus-facilitet og i den kommende plan for økonomisk overkommelige boliger,
som også vil tage hensyn til boligers bæredygtighed, herunder vandresiliens.
Der skal lægges større vægt på bevidstgørelse og inddragelse af offentligheden i
vandforvaltningen. Øget bevidsthed kan understøttes af digitale værktøjer og er afgørende for
at styrke borgernes vilje til at spare på vandet, men også for at mindske deres eksponering for
risici fra oversvømmelser eller tørke (se afsnit 3). Sikring af fuld gennemførelse af kravene om
information af offentligheden og gennemsigtighed vil bidrage til at øge borgernes bevidsthed
og parathed til at engagere sig som led i inklusiv vandforvaltning. Kommissionen vil fremme
udvekslingen af bedste praksis med hensyn til at øge bevidstheden og ruste samfundet til at
49
https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/economy-works-people/jobs-growth-
and-investment/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_en
50
Den nyligt vedtagne arbejdsplan for miljøvenligt design for bæredygtige produkter og energimærkning 2025-
2030 omfatter tekstiler/beklædning, jern og stål og aluminium som produkter, for hvilke der vil blive udviklet
nye krav, samt en række vandrelevante energirelaterede produkter såsom opvaskemaskiner og vaskemaskiner,
for hvilke der vil være krav om miljøvenligt design og/eller energimærker til rådighed.
51
I henhold til direktivet om energieffektivitet skal medlemsstaterne sikre, at de regionale og lokale myndigheder
som minimum udarbejder lokale varme- og køleplaner i kommuner med over 45 000 indbyggere.
12
blive mere effektivt involveret i vandforvaltning samt vandområdeplaner og
risikostyringsplaner for oversvømmelser.
Prissætningspolitikker for vand baseret på faktisk forbrug, miljøpåvirkning og
betalingsevne er afgørende for at sikre adgang til vand, samtidig med at der skabes de
rette incitamenter for forbrugere og andre brugere. Vandrammedirektivet tilskynder til
forsvarlige nationale prissætningspolitikker for vand baseret på en rimelig
omkostningsdækning og princippet om, at forureneren betaler. De reviderede drikkevands- og
byspildevandsdirektiver sikrer regelmæssige og omfattende oplysninger om vandforbrug og -
priser samt rådgivning om, hvordan niveauet kan reduceres. Udveksling af bedste praksis vil
hjælpe medlemsstaterne med at anvende disse værktøjer på den mest effektive måde.
Flagskibsforanstaltninger – Sikring af rent og billigt vand for alle samt
styrkelse af forbrugerne og andre brugere
Tidsplan
Tage hånd om produkters vandfodaftryk, når der fastsættes eller ajourføres
krav i henhold til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige
produkter og EU-miljømærket.
2025-2027
Fremme bedste praksis med hensyn til bevidstgørelse af offentligheden og
den rolle, som prissætning af vand spiller for at fremme vandeffektivitet,
omkostningsdækning og princippet om, at forureneren betaler, samt relateret
national vandforvaltning.
2026-2027
Styrke indsatsen for vandresiliens i hele det bebyggede miljø gennem det
kommende arbejdsprogram for 2026-2027 for den nye europæiske Bauhaus-
facilitet og i den kommende plan for økonomisk overkommelige boliger.
2026
3. FEM STØTTEOMRÅDER, DER SKAL BANE VEJEN FOR ET VANDRESILIENT EUROPA
For at nå de mål, der er skitseret i strategien, har vi brug for en tilgang, som omfatter hele
samfundet, med øget samarbejde mellem borgere, virksomheder, civilsamfundsgrupper samt
naturforkæmpere og engagerede forvaltninger, der arbejder på tværs af politiske siloer og
niveauer, idet alle interessenter inddrages. EU vil støtte dette med tiltag på fem områder.
3.1 Styring og gennemførelse, der sætter skub i forandringer
Opnåelse af vandresiliens vil afhænge af en bedre gennemførelse af den omfattende EU-
lovgivning på vandområdet samt stærkere synergier med politikker inden for sektorer som
landbrug, industri, energi, transport og forbrugerbeskyttelse. Reguleringsmyndighederne har i
årtier gjort en indsats for at beskytte vandressourcerne i EU's miljø- og sundhedspolitikker.
Gennem den europæiske grønne pagt er flere centrale retsakter blevet revideret og
moderniseret, hvilket har ført til store fremskridt. Som det fremgår af en nylig rapport fra
Kommissionen52
, har mangler i gennemførelsen og finansieringen hidtil hæmmet opfyldelsen
af vandlovgivningens mål i betydelig grad. Ved udarbejdelsen af deres tredje
vandområdeplaner og anden risikostyringsplan for oversvømmelser undlod flere
medlemsstater f.eks. at følge behørigt op på Kommissionens henstillinger fra 2019, og de har
52
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af vandrammedirektivet
(2000/60/EF) og oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF) (Tredje runde vandområdeplaner Anden runde
risikostyringsplaner for oversvømmelser), COM(2025) 2 final.
13
endnu ikke indført passende registre, kontroller og, hvor det er relevant, sanktioner for at undgå
overindvinding.
Kommissionen vil intensivere håndhævelsen på grundlag af resultaterne af dens seneste
vurdering af de nationale planer og dens EU-dækkende og landespecifikke henstillinger.
Den vil iværksætte strukturerede dialoger med medlemsstaterne for i fællesskab at arbejde hen
imod en styrket gennemførelse af den mere overordnede EU-ret på vandområdet. Instrumentet
for teknisk støtte kan hjælpe medlemsstaterne med at tackle vandrelaterede udfordringer,
herunder dem, der er udpeget i det europæiske semester.
Forenkling af EU's bestemmelser på vandområdet kan yde et vigtigt bidrag til deres
gennemførelse. Kommissionen evaluerer regelmæssigt centrale retsakter såsom
nitratdirektivet, der i øjeblikket er under evaluering. Desuden sigter Kommissionen mod at
forenkle og effektivisere den elektroniske rapportering i henhold til vandrammedirektivet på
grundlag af en igangværende undersøgelse. Revisionen af havstrategirammedirektivet vil også
føre til en betydelig forenkling. I forbindelse med gennemførelsen af den ordning for udvidet
producentansvar, der er omhandlet i artikel 9 i direktiv (EU) 2024/3019 om rensning af
byspildevand, vil Kommissionen foretage en ajourført undersøgelse af omkostningerne og
ordningens potentielle indvirkning på de berørte sektorer. Desuden vil Kommissionen fortsat
støtte medlemsstaterne i den pragmatiske udformning af nationale systemer med henblik på at
undgå uventede eller utilsigtede konsekvenser, navnlig for adgangen til lægemidler til en
rimelig pris53
.
Vandmæssigt intelligent fysisk planlægning skal være retningsgivende for en bæredygtig
udbredelse af den grønne og digitale omstilling. Kommissionen vil forbedre de eksisterende
visualiseringsværktøjer, der samler miljødata med data vedrørende vand- og energinettene.
Målet er at give medlemsstaterne et bedre grundlag for at træffe beslutninger om fysisk
planlægning ved at hjælpe dem med at udpege de bedste områder til etablering af vandintensive
forretningsaktiviteter og samtidig tiltrække investorer med henblik på at gennemføre
naturgenopretning og modernisering af vandforsyningsnet for at støtte disse virksomheder.
Det grænseoverskridende samarbejde skal forbedres yderligere. Europa har 75
grænseoverskridende vandområder. Selv om vandrammedirektivet udtrykkeligt kræver, at
medlemsstaterne sikrer en koordineret gennemførelse for internationale vandområder, er der
plads til en mere harmoniseret vurdering af vandområdernes tilstand, bedre overensstemmelse
mellem foranstaltninger truffet af opstrøms- og nedstrømslande, herunder med ikke-EU-
partnerlande med ripariske områder, og øget fokus på forvaltning af vandmængden.
Kommissionen vil støtte peer-to-peer-initiativer for at fremme samarbejdet mellem
organisationer, regioner og byer i flod- og havområder gennem EU-programmer og -initiativer
såsom Horisont Europa, det tematiske partnerskab om "vandsårbare byer" under EU's
dagsorden for byerne og praksisfællesskabet Cohesion for Transitions (samhørighed for
omstilling)54
. Dette vil sikre en vigtig inddragelse af det regionale og lokale niveau, som det
fremgår af initiativerne under Interreg-programmerne.
Flagskibsforanstaltninger – Styring og gennemførelse, der sætter
skub i forandringer
Tidsplan
53
Som også krævet i Europa-Parlamentets beslutning af 7. maj 2025 om den europæiske strategi for
vandresiliens (2024/2104(INI)).
54
https://ec.europa.eu/regional_policy/policy/communities-and-networks/cohesion-4-transition_en
14
Intensivere håndhævelsen og indlede strukturerede dialoger med alle
medlemsstater for at fremskynde og opskalere gennemførelsen af EU's
vandlovgivning på grundlag af centrale håndhævelsesprioriteter, der
stammer fra den seneste vurdering af vandområdeplaner og
risikostyringsplaner for oversvømmelser.
2025-2026
Under praksisfællesskabet Cohesion for Transitions tilrettelægge
regelmæssige udvekslinger med regioner, byer og vandmyndigheder for
at fremme udveksling af bedste praksis om landskaber med en naturlig
evne til at opsamle vand samt grænseoverskridende vandsamarbejde, der
er udpeget under Interreg.
2025-2027
Lancere en visningsapplikation, der integrerer miljødata med data
vedrørende vand- og energinettene, for at hjælpe medlemsstaterne med
deres fysiske planlægning og med at udpege de bedste områder til win-
win-lokalisering af vandintensive forretningsaktiviteter.
2027
3.2 Stabil forsyning i kraft af finansiering, investeringer og infrastruktur
I mangel af betydelige yderligere offentlige og private investeringer i alle faser af
vandforvaltningen vil fremskridtene hen imod vandresiliens være for langsomme eller
ikke have en særlig virkning. De nuværende årlige kapitalinvesteringer i vandforanstaltninger
(fra EU, EIB og de nationale budgetter) når op på ca. 55 mia. EUR (i 2022-priser), hvilket tyder
på et årligt investeringsunderskud på ca. 23 mia. EUR om året (0,1 % af EU's BNP) til
gennemførelse af den eksisterende vandlovgivning55
. Disse tal omfatter investeringer i
omdannelse af regn til grønt vand (lagret i terrestriske økosystemer) ved brug af naturbaserede
løsninger og omdannelse af gråt vand (brugt i byområder eller industrielle processer) til blåt
vand (vandløb og have) for at gøre det egnet til udledning i naturen igen. Investeringerne skal
dække alle faser af vandforvaltningen og planlægges på en integreret måde under hensyntagen
til fremtidige klimascenarier og vurderingen af de deraf følgende risici. Investeringerne skal
også støtte nye vandteknologier. Medlemsstaterne kan f.eks. anvende incitamenterne i
BlueInvest-platformen i blå sektorer og udvikle kritiske vandrelaterede teknologier, der
opfylder kravene i forbindelse med platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP).
Samtidig skal medlemsstaterne undgå subsidier, der som en bivirkning kan skade miljøet eller
føre til en ineffektiv vandanvendelse.
I den nylige midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken har Kommissionen foreslået
en ekstraordinær pakke af foranstaltninger, der skal tilskynde medlemsstaterne og
regionerne til at investere i vandresiliens. Denne pakke omfatter op til 100 % af den EU-
finansiering og 30 % af den forfinansiering af investeringer i vandresiliens, der er planlagt
under den særlige prioritet for dette nye specifikke mål samt forskellige
fleksibilitetsmuligheder.
Nogle medlemsstater har problemer med at bruge de EU-midler, der er til rådighed, på
grund af manglende administrativ kapacitet og juridiske eller organisatoriske hindringer.
Kapaciteten til at foretage investeringer i vandresiliens skal forbedres, navnlig i mindre
55
GD for Miljø, "Environmental investment needs, financing and gaps in the EU-27 – update 2024" (intern
analyse). Det bør bemærkes, at dette beløb i vid udstrækning er baseret på vandforsynings- og sanitetsbehov,
mens omkostningerne til andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet og
oversvømmelsesdirektivet muligvis ikke afspejles fuldt ud.
15
udviklede regioner. Sammen med reformer af vandforvaltningen på det rette niveau kan teknisk
bistand bidrage til at sikre, at de disponible EU-midler anvendes så effektivt som muligt.
De tilgængelige EU-midler bør hurtigt anvendes til investeringer, der har til formål at
reducere lækager ved hjælp af digitale værktøjer, intelligent måling og teknologier til
forbedring af vandeffektiviteten. Disse investeringer kræver mindre kompleks planlægning
end store vandprojekter. Kommissionen vil udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne for
"plug and play"-projekter (pilotprojekter) på disse områder for at forenkle og strømline
procedurerne.
Den næste flerårige finansielle ramme (FFR) rummer en mulighed for at støtte
vandresiliens yderligere gennem investeringer og reformer. I forbindelse med de nationale
og regionale partnerskabsaftaler kan medlemsstaterne tage fat på områder som forbedret
forvaltning, risikovurdering og katastrofeberedskab, øget vandeffektivitet og genbrug,
prioriteret reduktion af efterspørgslen samt bedre kontrolfunktioner. Desuden vil
Kommissionen tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde om et initiativ vedrørende grønne
og blå korridorer for at støtte genopretningen af økologiske miljøer og infrastruktur, herunder
floder, vådområder og kyster.
Desuden styrker Kommissionen sit samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank-
Gruppe (EIB) for at øge de offentlige og private investeringer på vandområdet, både i EU og
globalt. EIB-Gruppen, der allerede i dag er den største globale finansieringskilde i
vandsektoren, har udviklet et vandprogram til støtte for Kommissionens strategi for
vandresiliens med over 15 mia. EUR i planlagt finansiering i 2025-2027 til projekter, der letter
adgangen til vand og forureningskontrol og øger modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen
i EU's vandsektor, bl.a. gennem store infrastrukturer og naturbaserede løsninger. Desuden vil
Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank samarbejde om at afhjælpe flaskehalse
for udrulning af vandinvesteringer. Dette samarbejde vil omfatte forslaget om en ny
rådgivningsfacilitet for bæredygtig vandforvaltning, der skal finansiere EIB's tekniske bistand
til opbygning af en reserve af projekter samt en bedre kvantificering af finansieringsbehov og
muligheder for at lette investeringer i vand.
De private investeringer skal øges betydeligt. Samarbejde med finansielle institutioner kan
mobilisere mere privat finansiering til støtte for vandresiliens gennem tilgange med blandet
finansiering, innovative modeller såsom Water as a Service (vand som en tjeneste) og
strukturerede økosystemer for grønne og blå obligationer. Belønningsordninger for
økosystemtjenester har potentiale til også at støtte skabelsen af de nødvendige markeder.
Kommissionen vil vedtage en køreplan for naturkreditter for at udnytte potentialet i disse
instrumenter og tilskynde til opskalering af disse markeder. Desuden har EU's forenklede
ramme for bæredygtig finansiering og udrulningen af opsparings- og investeringsunionen til
formål at øge finansieringsmulighederne for EU's virksomheder, bl.a. i vandsektoren.
Klimaforårsagede forstyrrelser styrker forretningsgrundlaget for vandinvesteringer, og
innovative tilgange kan bidrage til at frigøre betydelige private investeringer. Vand
anerkendes i stigende grad som en økonomisk væsentlig faktor for virksomheder, investorer og
regeringer. Der er imidlertid betydelige hindringer for at tiltrække private investeringer i vand,
hvilket ofte kræver et tæt samarbejde mellem forskellige interessenter, ikke mindst for at
overvinde frihjulsproblemer. Kommissionen vil oprette en accelerator for investeringer i
vandresiliens med henblik på at gennemføre 20 innovative pilotprojekter vedrørende naturlig
vandbinding og vandeffektivitet, der samler lokale vandinvestorer, løsningsleverandører og
aktører, der oplever problemer, for at inspirere til lignende tiltag i hele EU. Denne indsats kunne
16
også baseres på de netværk af levende laboratorier, der er oprettet f.eks. i europæiske
partnerskaber og missioner. For at imødegå den voksende udfordring med at forsikre sig imod
økonomiske tab som følge af naturkatastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer i EU, vil
Kommissionen undersøge mulige løsninger for at mindske eventuelle mangler i
forsikringsbeskyttelsen ved at følge op på forslagene fra Den Europæiske Centralbank og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger56
.
Incitamenter til bedre information, prissætning og kontrol af det anvendte vand (se afsnit 2.3)
vil også bidrage til at gøre forretningsgrundlaget for vandinvesteringer mere attraktivt,
herunder i sektorer, der er stærkt afhængige af vand og stadig mere sårbare over for
vandknaphed, såsom landbrug, akvakultur og energi.
Flagskibsforanstaltninger – Stabil forsyning i kraft af finansiering,
investeringer og infrastruktur
Tidsplan
Lancere EIB's vandprogram og rådgivningsfacilitet for bæredygtig
vandforvaltning i samarbejde med Kommissionen for at øge bistanden til
potentielle låntagere og dermed øge projektporteføljen.
2025
Støtte medlemsstaterne og regionerne i bestræbelserne på at omlægge
midlerne under samhørighedspolitikken til vandresiliens inden for rammerne
af midtvejsevalueringen.
2025
Etablere en investeringsaccelerator for vandresiliens 2026-2027
Søsætte et initiativ vedrørende grønne og blå korridorer for at støtte
genopretningen af økologiske miljøer og infrastruktur, herunder floder,
vådområder og kystnære områder, med det mål at genoprette vandkredsløbet
ud fra en "fra kilde til hav"-tilgang.
2027
Vedtage en køreplan for naturkreditter for at udnytte potentialet i disse
instrumenter og tilskynde til opskalering af disse markeder.
2025
3.3 Brug af digitalisering og kunstig intelligens til at fremskynde og forenkle
forsvarlig vandforvaltning
Digitaliseringen har et betydeligt potentiale til at revolutionere vandforvaltningen og
fremme bæredygtig vandanvendelse. Den vil sikre hurtig indsigt med henblik på bedre
politikudformning og forbedret udformning og drift af vandinfrastruktur og -tjenester. Der
findes mange digitale løsninger, herunder kunstig intelligens, på markedet57
. Udbredelsen går
dog fortsat for langsomt, og den er uensartet.
For at frigøre dette stort set uudnyttede potentiale og bygge videre på de kommende
meddelelser om dataunionen og om anvendelse af kunstig intelligens vil Kommissionen
vedtage en handlingsplan, der er målrettet mod at imødegå de specifikke udfordringer i
vandsektoren, f.eks. med hensyn til analoge og aldrende systemer eller meget store datasæt
spredt i mange forskellige datalagre. Den vil omfatte to hovedsøjler, nemlig i) udbredelse af
digitale løsninger gennem finansiering og videndeling for at opbygge digitale færdigheder og
tilskynde til teknologioverførsel i vandsektoren og ii) støtte til deling af vanddata ved at
56
ECB og EIOPA, Towards a European system for natural catastrophe risk management (mod et europæisk
system for risikostyring af naturkatastrofer), fælles dokument, december 2024.
57
Disse omfatter intelligent måling, der giver realtidsdata om vandforbrug, systemer til forudsigelse af lækager
og vedligeholdelse, digitale tvillinger samt produkter baseret på data genereret af in situ-sensorer eller drone-
eller satellitbårne sensorer.
17
fremme udviklingen af nationale dataportaler for at overvinde fragmentering og gøre data let
søgbare, gratis tilgængelige, interoperable og genanvendelige i overensstemmelse med kravene
i direktivet om åbne data58
.
En "one-stop-shop" for jordobservationsprodukter, der er relevante for vandforvaltning,
vil gøre forvaltningen af vand fra rummet let tilgængelig for alle. Jordobservation har i
årtier været brugt til at forudsige tørke og oversvømmelser, men daglig brug af teknikken til
vandforvaltning er langt mindre udbredt. Copernicus og dets seks specialiserede tjenester
leverer en omfattende portefølje af vandrelaterede produkter, der er frit tilgængelige og gratis.
De tilgængelige oplysninger er imidlertid spredt på flere kilder. Kommissionen vil oprette en
"one-stop-shop" for jordobservationsprodukter, der er relevante for vandforvaltning – et
vandtematisk knudepunkt – for at samle Copernicus' vandrelaterede data, produkter og
værktøjer og lette adgangen til og anvendelsen af disse data. Den vil fremme samarbejdet
mellem aktørerne inden for jordobservation og vandforvaltning i partnerskab med Det Fælles
Forskningscenters videncenter om jordobservation og sikre, at Copernicusprodukterne
opfylder brugernes og de politiske beslutningstageres behov.
Vandforvaltningsmyndigheder og planlægnings- og godkendelsesmyndigheder samt den
private sektor kan have brug for bistand til at vurdere risici, der skyldes klimaændringer.
Digitale modeller, der udvikles af Kommissionen, såsom Digital Twin of the Ocean og
Destination Earth, vil understøtte vurderingen af de langsigtede vandforhold og
tilgængeligheden under forskellige scenarier for klimaændringer eller menneskelige aktiviteter.
Disse kapaciteter kan stilles til rådighed for nationale og lokale forvaltninger inden 2030.
Flagskibsforanstaltninger – Brug af digitalisering og kunstig intelligens
til at fremskynde og forenkle forsvarlig vandforvaltning
Tidsplan
Udvikle og gennemføre applikationerne "Destination Earth" og "EU Digital
Twin of the Ocean" til fremme af vandresiliens og senest i 2030 stille
kapaciteten til rådighed for nationale og lokale forvaltninger i og uden for
EU.
2025-2030
Udforme en EU-dækkende handlingsplan for digitalisering i vandsektoren,
herunder et EU-dækkende initiativ om intelligent måling for alle.
2026
Lancere et vandtematisk knudepunkt under Copernicus. 2026
3.4 Forskning og innovation, vandindustri og færdigheder til styrkelse af
konkurrenceevnen
Vandrelateret innovation skal opskaleres på grundlag af EU's opstarts- og
opskaleringsstrategi. Vand har været en vigtig del af EU's rammeprogrammer for forskning
og innovation, og der er allerede udviklet en bred portefølje af innovative idéer og løsninger i
Europa. Den faktiske udrulning af disse løsninger ud over projektfasen er dog stadig langsom.
For at løse dette problem vil Kommissionen oprette en grænseflade mellem videnskab og
politik for at udnytte viden fra EU-finansierede og nationalt finansierede forsknings- og
innovationstiltag.
Kommissionen vil lancere en vandintelligent industriel alliance for at støtte
konsolideringen af denne grænseflade ved at fremme innovation og konkurrenceevne og
58
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse
af den offentlige sektors informationer.
18
sikre de nødvendige vandrelaterede færdigheder. Desuden vil Kommissionen i
overensstemmelse med aftalen om ren industri undersøge, hvordan offentlige udbud kan
fremme hensyn til vandresiliens i relevante offentlige udbud og en forenklet markedsadgang
for SMV'er for at hjælpe dem med at udnytte deres innovationspotentiale. Som supplement til
disse initiativer vil Kommissionen også lancere et europæisk vandakademi for at imødekomme
kapacitetsbehovene i Europas vandsektor og fremme offentlig-private partnerskaber,
innovation og teknologioverførsel med det mål at afhjælpe manglen på kompetencer.
Mennesker i alle aldre og på tværs af forskellige fagområder har brug for at udvikle nye
færdigheder. Beskæftigelsen i vandsektoren er vokset i de seneste år og vil fortsat gøre det59
.
Både offentlige myndigheder og den private sektor har imidlertid udsigt til en aldrende
arbejdsstyrke og en mangel på kompetencer, navnlig på tekniske områder såsom
vandbehandling og -forvaltning samt med hensyn til digitale færdigheder. Pakken med
færdighedsunionen, herunder Den Europæiske Socialfond Plus, kan fremme uddannelse for
myndigheder, fagfolk inden for vandforvaltning og lokalsamfund. For så vidt angår ferskvand
og havet, skal færdigheder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og
matematik (STEM) fremmes60. For at udstyre EU's arbejdsstyrke på området for
vandforvaltning med de rette færdigheder vil Kommissionen, EU's vandindustri og
interessenter samarbejde om bl.a. en mulig lancering af et omfattende færdighedspartnerskab.
Desuden vil Kommissionen styrke erhvervsuddannelsen ved at øge sin støtte til platformen for
erhvervsekspertise på vandområdet. Den vil også bruge det eksisterende netværk af europæiske
blå skoler (Blue Schools) til at øge kundskaben og bevidstheden om ferskvands- og
havbeskyttelse ud fra en "fra kilde til hav"-tilgang.
På trods af en stærk videnbase er der stadig mangler i vores indsigt i de europæiske
ferskvands- og havområder, tilgængeligheden af vandressourcer, klimaændringer og
sammenhængen mellem vand, energi, fødevarer og økosystemer. En effektiv anvendelse af
EU's forskningsmidler kan bidrage til at bringe innovative teknologier på markedet og støtte
SMV'er. På grundlag af den banebrydende forskning under EU's missioner om genopretning af
vores have og oceaner og tilpasning til klimaændringer vil Kommissionen inden udgangen af
2026 vedtage en FoI-strategi for vandresiliens, der tager fat på fragmenteringen af EU's FoI-
initiativer.
Endelig er vi nødt til at skabe flere synergier og forbinde erhvervsliv, uddannelse og
forskning med en "fra kilde til hav"-tilgang, hvis vi skal styrke Europas konkurrenceevne
på vandområdet ved at anspore til innovation og rette op på manglerne med hensyn viden
og færdigheder. Derfor vil Kommissionen i 2026 lancere et videns- og innovationsfællesskab
(VIF) inden for vand-, hav- og søfartssektorer og -økosystemer under Det Europæiske
Teknologiske Institut (ETI).
Flagskibsforanstaltninger – Forskning og innovation, vandindustri
og færdigheder til styrkelse af konkurrenceevnen
Tidsplan
Videnskabelig/politisk grænseflade til formidling af resultaterne af EU-
finansierede forsknings- og innovationsprojekter, f.eks. gennem en one-
stop-shop-platform.
2026
59
Cedefop (2023). Skills in transition: the way to 2035. Luxembourg: Publikationskontoret.
http://data.europa.eu/doi/10.2801/438491
60
En strategisk plan for STEM-uddannelser: færdigheder til støtte for konkurrenceevne og innovation
COM(2025)89.
19
FoI-strategi for vandresiliens. 2026
Vandintelligent industriel alliance, som skal stimulere konkurrenceevnen. 2026
Europæisk Vandakademi. 2026-2027
Viden- og innovationsfællesskab (VIF) inden for vand-, hav- og
søfartssektorer og -økosystemer under Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi (ETI).
2026
3.5 Sikkerhed og beredskab skal styrke kollektiv modstandsdygtighed
Medlemsstaterne har udpeget klimaskabte trusler og tab af biodiversitet, ondsindede
angreb med indgreb i kritisk vandinfrastruktur og afbrydelse af kritisk vandforsyning
samt utilsigtet forurening af indre farvande og havområder som centrale vandrisici. I de
seneste år har sådanne katastrofer udløst et stigende antal anmodninger om bistand fra EU-
civilbeskyttelsesmekanismen både i Europa og andre dele af verden. EU vil fortsat udvise
solidaritet med hensyn til grænseoverskridende samarbejde, men for at gøre effektiv brug af de
disponible midler og mindske behovet for katastrofehjælp skal en sådan solidaritet suppleres
af principper om indbygget beredskab. I denne forbindelse er RESTORE-forordningen, som
hjælper medlemsstaterne med hurtigt at mobilisere midler61
, og midtvejsevalueringen af
samhørighedspolitikken særligt relevante.
Borgerne har brug for lokale løsninger, der beskytter dem og giver dem mulighed for at
være forberedt på det, der ikke kan forhindres, i overensstemmelse med EU-strategien for
en beredskabsunion62
. Sådanne foranstaltninger skal integrere byplanlægningshensyn for at
bekæmpe forurening, samtidig med at de afbøder og tilpasser sig klimaændringerne, forbedrer
risikostyringen i forbindelse med tørke og oversvømmelser, optimerer anvendelsen af digitale
værktøjer og hurtige varslingssystemer og styrker forbindelserne mellem allerede eksisterende
risikostyringsværktøjer på europæisk plan (f.eks. værktøjerne til tidlig varsling hos
Copernicustjenesten til beredskabsstyring63
) og på nationalt og lokalt plan. Borgere og
lokalsamfund skal have mulighed for at handle for at opnå klimatilpasning og beskyttelse mod
risikoen for oversvømmelser og tørke. Ved at stille oplysninger til rådighed om de specifikke
risici for oversvømmelser og tørke for bygninger og jordarealer tages der et første skridt i
retning af at øge samfundets modstandsdygtighed.
I EU findes der mange værktøjer til at beskytte befolkningen mod vandrelaterede
katastrofer eller afbøde virkningerne, men de er ikke altid tilstrækkeligt kendte eller
udbredte. Det er vigtigt at give borgerne mulighed for at lære om og håndtere den voksende
risiko for klimaskabte vandkatastrofer, hvilket der også opfordres til i Unionens mål for
katastrofemodstandsdygtighed, der er opstillet inden for rammerne af EU's
civilbeskyttelsesmekanisme64
. Kommissionen vil forbedre EU's systemer for tidlig varsling og
61
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3236 af 19. december 2024 om ændring af forordning
(EU) 2021/1057 og (EU) 2021/1058 for så vidt angår regional nødhjælp til genopbygning (RESTORE)
62
JOIN(2025) 130 final. Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for en beredskabsunion.
63
Copernicustjenesten til beredskabsstyring med sine systemer til tidlig varsling af skovbrande (det europæiske
informationssystem for skovbrande – EFFIS), oversvømmelser (det europæiske og globale
oversvømmelsesvarslingssystem – EFAS & GloFAS) og tørke (det europæiske og globale tørkeobservatorium
– EDO & GDO) samt den opmærksomhedsskabende oversigt over områder med oversvømmelsesrisiko.
64
De første EU-mål for katastrofemodstandsdygtighed blev fastsat i henhold til artikel 6, stk. 5, i afgørelsen om
EU's civilbeskyttelsesmekanisme og offentliggjort i februar 2023. Henstilling om Unionens mål for
20
overvågning af oversvømmelser og tørke i realtid ved at støtte medlemsstaternes tiltag og ved
at styrke det europæiske tørkeobservatorium og det europæiske
oversvømmelsesvarslingssystem under Copernicustjenesten til beredskabsstyring.
Kendskab til og afhjælpning af vores svagheder vil gøre os mere modstandsdygtige. Da
cyberangreb på vandfaciliteter forekommer stadig mere hyppigt, og deres indvirkning bliver
mere og mere alvorlig, vil en passende sikkerhedsplanlægning og en bedre forståelse af
sårbarheder hjælpe Unionen og de erhvervsdrivende med at bekæmpe fjendtlige handlinger
mod den fysiske integritet og cyberintegriteten, bl.a. med hensyn til drikkevandsforsyning og
infrastruktur til spildevandsrensning samt forsætlig vandbåren forurening. I denne planlægning
vil man kunne drage stor fordel af den fulde gennemførelse af direktivet om kritiske enheders
modstandsdygtighed65
og direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles
cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2-direktivet)66
. Kommissionens kommende
meddelelse, der fastsætter ikkebindende retningslinjer for at hjælpe medlemsstaterne med at
udpege deres kritiske enheder og rapportere om resultatet af deres risikovurderinger, vil finde
anvendelse på drikkevands- og spildevandssektoren i overensstemmelse med CER-direktivets
anvendelsesområde. Et andet vigtigt element i styrkelsen af EU's modstandsdygtighed er at
bistå offentlige myndigheder, virksomheder og offentligheden med at forberede sig på
fremtidige klimarisici, bl.a. gennem anvendelse af fælles klimareferencescenarier og digitale
værktøjer til brug i forbindelse med EU's systemer for tidlig varsling og overvågning i realtid.
Flagskibsforanstaltninger – Sikkerhed og beredskab skal styrke
kollektiv modstandsdygtighed
Tidsplan
Øge modstandsdygtigheden i on- og offshorevandinfrastruktur i kraft af
gennemførelsen af direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed.
2025
Forbedre EU's systemer for tidlig varsling og overvågning i realtid ved at
styrke det europæiske tørkeobservatorium og det europæiske
oversvømmelsesvarslingssystem under Copernicustjenesten til
beredskabsstyring.
Fra 2025
Vedtage en europæisk klimatilpasningsplan. 2026
4. EN INDSATS PÅ GLOBALT PLAN – GÅ FORAN MED ET GODT EKSEMPEL, ENGAGEMENT
OG INITIATIVER
2030-dagsordenen skal være gennemført inden for fem år. Fremskridtene hen imod mål
nr. 6 for bæredygtig udvikling halter langt bagud67. På verdensplan mangler 2,2 mia.
mennesker stadig adgang til sikkert drikkevand, mens mere end halvdelen af befolkningen
mangler adgang til sikker sanitet. Samtidig bliver mange vandområder stadig mere forringede,
hvilket truer økosystemets sundhed og adgangen til vand, og hele situationen forværres af
klimaændringer. Vådområder er naturens mest effektive vandforvaltere, men i hele verden
forsvinder de tre gange hurtigere end skovene, hvilket øger risikoen for ørkendannelse og
katastrofemodstandsdygtighed, EUT C 56 af 15.2.2023, s. 1. Den Europæiske Unions mål for
katastrofemodstandsdygtighed: sammen om at håndtere fremtidige nødsituationer, COM(2023) 61.
65
Senest i 2026 vil medlemsstaterne vedtage en strategi for forøgelse af modstandsdygtigheden hos kritiske
enheder, der dækker drikkevands- og spildevandssektoren.
66
Direktiv (EU) 2022/2555 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen
("NIS 2-direktivet"), EUT L 333 af 27.12. 2022, s. 80.
67
Mål nr. 6 for bæredygtig udvikling: sikre tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle
21
oversvømmelser. Det anslås, at næsten halvdelen af verdens befolkning vil lide under
vandstress inden 203068
.
Der er behov for forandringsfremmende globale foranstaltninger, herunder en
omdefinering af, hvordan vi skal sætte pris på og forvalte vandressourcerne til fælles
bedste, hvis vi skal undgå en fremskyndet vandkrise. Gennem sine foranstaltninger under
Global Gateway-strategien vil EU bidrage til at beskytte og genoprette den globale vandcyklus,
opbygge en intelligent vandøkonomi og sikre vandsikkerhed for alle i overensstemmelse med
målene for denne strategi på EU-plan og pagten for fremtiden69
. EU vil udvide de strategiske
partnerskaber og vanddiplomatiet for at fremme integreret forvaltning af vandressourcer, "fra
kilde til hav"-tilgangen, anvendelsen af naturbaserede løsninger, investeringer i bæredygtigt
vand og sanitet for alle samt innovationsdrevne politiske reformer. Som led i opbygningen af
en vandmæssigt intelligent, cirkulær og konkurrencedygtig økonomi vil EU støtte globale
initiativer til fremme af vandeffektivitet og genbrug i alle økonomiske sektorer. Desuden vil
EU støtte færdiggørelsen og vedtagelsen af retningslinjerne i Codex Alimentarius70
for at sikre
mikrobiologisk forsvarlig anvendelse og genbrug af vand i fødevareproduktionen i hele verden.
Sammenhængen mellem vand, fred og sikkerhed vil blive styrket ved at samle humanitære
aktører, udviklingsaktører og fredsaktører og slå til lyd for overholdelse af den humanitære
folkeret for at værne om sikkerheden for vandressourcerne, vandforvalterne og infrastrukturen
i konfliktområder. Ved at fastsætte miljømæssige minimumskrav til EU-finansierede
humanitære bistandsforanstaltninger fremmer EU vandressourcernes bæredygtighed i
sammenhænge med særlig alvorlig vandmangel71
.
En stærkere global vandforvaltning er afgørende for stabile fremskridt og strategisk
styring og for at overvinde fragmentering. FN's vandkonference i 2023 satte vand midt i det
globale politiske søgelys med den ambitiøse vandhandlingsdagsorden72
, som blev efterfulgt af
UNEA-6-resolutionen om vand73
, den systemdækkende strategi for vand og sanitet74
og
udnævnelsen af FN's særlige udsending for vand. EU vil arbejde hen imod et ambitiøst og
handlingsorienteret resultat af FN's kommende vandkonferencer, herunder en regelmæssigt
gentaget mellemstatslig FN-proces med fokus på vand, integration af vand i multilaterale
processer og engagement i centrale koalitioner. EU vil desuden inddrage partnerlande i
vandforvaltningen, bl.a. ved at opbygge sit netværk af vandudsendinge fra EU-
medlemsstaterne.
EU vil bakke op om forlængelsen af FN's vandkonvention75
som et middel til at fremme
bæredygtig forvaltning af fælles vandressourcer, forebyggelse af konflikter, fredsopbygning,
68
FN's rapport om verdens vandudvikling 2024 med titlen "Water for prosperity and peace".
69
FN's Generalforsamlings resolution 79/1
70
fao.org/fao-who-codexalimentarius/sh-
proxy/tr/?lnk=1&url=https%253A%252F%252Fworkspace.fao.org%252Fsites%252Fcodex%252FStandards
%252FCXG%2B100-2023%252FCXG_100e.pdf
71
https://civil-protection-humanitarian-aid.ec.europa.eu/what/humanitarian-aid/climate-change-and-
environment_en
72
https://sdgs.un.org/conferences/water2023/action-agenda, med 33 EU-forpligtelser
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-7443-2023-INIT/en/pdf.
73
https://docs.un.org/en/UNEP/EA.6/RES.13.
74
UN_System-wide_Strategy_for_Water_and_Sanitation_July2024_vs23July2024.pdf.
75
Konvention om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer.
22
sikkerhed og økonomisk udvikling. Gennem Global Gateway76
stiller Team Europe
(Kommissionen, EIB og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner) over 1,2 mia.
EUR til rådighed til støtte for forvaltning, viden og investeringer i 18 store
grænseoverskridende vandområder i 47 lande i Afrika og Centralasien. Blandt de iværksatte
initiativer kan nævnes Den Internationale Fond for Aralsøen og Blue Africa-programmet.
EU vil styrke sine partnerskaber for vand med lande og regioner. Denne indsats omfatter
Middelhavsunionens 2030-dagsorden for vand og den kommende nye pagt for
Middelhavsområdet, idet målet er at imødegå den stigende vandknaphed og
klimapåvirkningerne i regionen. EU vil støtte kandidatlande og nabolande, bl.a. gennem
investeringsrammen for Vestbalkan og det østlige naboskab og Ukrainefaciliteten. I den
forbindelse er EU's strategiske tilgang til Sortehavsregionen77
af særlig betydning for at støtte
lokalsamfundene mod bl.a. krigsrelaterede miljøskader. EU vil foreslå, at den relevante
vandlovgivning indføres i den gældende EU-ret, der er omfattet af
energifællesskabstraktaten78
. EU og Centralasien vil styrke deres samarbejde gennem det nyligt
aftalte strategiske partnerskab med en Global Gateway-investeringspakke på 12 mia. EUR med
fokus på fire nøgleprioriteter, herunder klima, vand og energi. EU's banebrydende vandindustri
er afgørende for at støtte partnerlandene, udvikle vandeffektive teknologier, finansiere
bæredygtig infrastruktur og fremme innovation. EU vil støtte politiske incitamenter,
finansieringsmekanismer og SMV'er på vandområdet for at udnytte relevante
markedsmuligheder.
EU er fortsat fast besluttet på at bidrage til at lukke det betydelige hul i den internationale
vandfinansiering. I kraft af Global Gateway er EU og dets medlemsstater fortsat de største
bidragydere til officiel udviklingsbistand, herunder til vandinfrastruktur og naturbaserede
løsninger, og denne indsats styrkes ved at mobilisere den private sektors engagement via Den
Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+). EIB og Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling har sammen med andre multilaterale udviklingsbanker forpligtet
sig til at øge finansieringsniveauet på området for vandsikkerhed, og de vil styrke deres
samarbejde79
. EU vil fortsat støtte investeringer, hovedsagelig gennem blandingsmekanismer
og garantier, og forbedre investeringsklimaet ved at lette retlige reformer og fremme høje
sociale og miljømæssige standarder. Denne indsats omfatter initiativer som Climate Investor
2, en facilitet til blandet finansiering, der mobiliserer op til 2,2 mia. EUR til vand-, sanitets- og
havinfrastrukturprojekter samt strategiske indkøb og støtte til miljømæssige, sociale og
forvaltningsmæssige rammer. Partnerskaber for ren handel og investering kan også spille en
rolle.
Flagskibsforanstaltninger – En indsats på globalt plan – gå
foran med et godt eksempel, engagement og initiativer
Tidsplan
76
En europæisk strategi til håndtering af de mest presserende globale udfordringer og mobilisering af op til 300
mia. EUR i investeringer i bæredygtige projekter af høj kvalitet https://commission.europa.eu/strategy-and-
policy/priorities-2019-2024/stronger-europe-world/global-gateway_da.
77
JOIN(2025) 135/3, Joint Communication to the European Parliament and the Council – The European Union's
strategic approach to the Black Sea region.
78
Traktaten om oprettelse af Energifællesskabet – Energifællesskabets hjemmeside
79
https://www.eib.org/files/press/CommitmenttoWaterSecuritywithlogos.pdf
23
Fremme vandresiliens gennem Global Gateway ved at støtte
prioriterede vandrelaterede initiativer og styrke engagementet på
landsplan og regionalt plan.
Fra 2025
5. KONKLUSIONER
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne, institutionelle partnere, virksomheder og alle dele
af samfundet til at gøre en indsats i overensstemmelse med denne strategi.
Fra og med december 2025 vil Kommissionen hvert andet år indkalde til et forum for
vandresiliens, der samler interessenter og interesserede parter på EU-plan i en inklusiv dialog
for at gøre status over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at øge vandresiliensen på alle
forvaltningsniveauer, i erhvervslivet og i civilsamfundet, og overvåge gennemførelsen af denne
strategi.
I 2027 vil Kommissionen foretage en midtvejsevaluering af de fremskridt, der er gjort med
gennemførelsen af foranstaltningerne i strategien. Den vil også foretage en første evaluering af
anvendelsen af henstillingen om vandeffektivitet først. I den forbindelse kan nogle af
foranstaltningerne blive ajourført eller revideret.
I 2029 vil Kommissionen evaluere de fremskridt, der er gjort, og bl.a. foretage en fuldstændig
evaluering af de nationale foranstaltninger, som er truffet i overensstemmelse med
henstillingen om vandeffektivitet først. Kommissionen vil desuden udpege eventuelle
yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at løse nye problemer, og i overensstemmelse
hermed revidere de opstillede mål og foranstaltninger, hvor det er relevant, med henblik på at
opnå vandresiliens i alle samfundssektorer.
24
BILAG I – FULDSTÆNDIG LISTE OVER FORANSTALTNINGER
FORANSTALTNINGER Tidsplan
GENOPRETNING OG BESKYTTELSE AF VANDKREDSLØBET
Fastlægge – bl.a. gennem strukturerede dialoger med
medlemsstaterne – gennemførelsesprioriteter for
vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet med fokus på
vandkvalitet og -kvantitet.
2025-2026
Revidere havstrategirammedirektivet. 2027
Udvikle indikatorer for vandknaphed og udarbejde en teknisk
vejledning om tørkestyringsplaner.
2026-2027
Tage hånd om de vigtigste forureningskilder:
• Offentlig-privat initiativ til at opnå et teknologisk
gennembrud inden for gennemførlige og økonomisk
overkommelige metoder til påvisning og oprydning af
PFAS og andre persistente kemikalier, hvis de rette
partnere findes.
• Lancere en bistandsværktøjskasse til støtte for
medlemsstaternes foranstaltninger til reduktion af
næringsstofforurening, herunder gennem forbedret
modellering, interaktive kort og udveksling af bedste
praksis.
2027
2026-2027
OPBYGNING AF EN VANDMÆSSIGT INTELLIGENT ØKONOMI, DER IKKE LADER NOGEN I
STIKKEN, STØTTER EU'S KONKURRENCEEVNE OG TILTRÆKKER INVESTORER
Henstilling om princippet om vandeffektivitet først, retningslinjer
og EEA-rapport om det uudnyttede potentiale for vandeffektivitet.
2025-2026
Støtte udbredelsen af god praksis for genbrug af vand, også uden
for landbruget, og revidere forordningen om genbrug af vand.
2026-2028
Offentlig vandforsyning:
• Støtte lækagereduktion, modernisering af infrastruktur og
grundig datavurdering.
2025-2028
Landbrug:
• Maksimere anvendelsen af strategiske planer for
vandresiliens under den fælles landbrugspolitik gennem
videndeling og innovative løsninger, der fremmes af EU's
netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, det
europæiske innovationspartnerskab (EIP-AGRI) samt
forbedrede og uafhængige bedriftsrådgivningstjenester.
• I den næste programmeringsperiode skal landbrugerne
fortsat tilskyndes til at forbedre deres bedrifters miljø- og
klimapræstationer, bl.a. med hensyn til bedre
vandforvaltning.
2025-2026
Industri og energi:
• Iværksætte et pilotprojekt til fremme af vandeffektivitet,
herunder vandfri teknologier og teknologier med lukkede
vandkredsløb, i udvalgte industriklynger.
• Medtage vandforbrug blandt parametrene i en fælles
ordning i Unionen for at vurdere bæredygtigheden af
datacentre og foreslå minimumsstandarder for
vandforbrug.
2025-2026
25
• Offentlig-privat initiativ med henblik på at opnå et
teknologisk gennembrud inden for gennemførlige og
økonomisk overkommelige metoder til tørkøling, hvis
de rette partnere findes.
Fremme udveksling af bedste praksis med hensyn til
ferskvandsbalancer, opgørelse af vandstrømme, vandeffektivitet og
intelligent vandmåling på tværs af alle økonomiske sektorer
Fra 2025
Vurdere kvaliteten af de tilgængelige data om vand og, hvor det er
relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om indførelse af nye
miljøøkonomiske regnskabsmoduler for vandregnskaber.
Inden udgangen
af 2026
SIKRING AF RENT OG BILLIGT VAND FOR ALLE SAMT STYRKELSE AF FORBRUGERNE OG
ANDRE BRUGERE
Tage hånd om produkters vandfodaftryk, når der fastsættes eller
ajourføres krav i henhold til forordningen om miljøvenligt design
for bæredygtige produkter og EU-miljømærket.
2025-2027
Fremme bedste praksis med hensyn til bevidstgørelse af
offentligheden og den rolle, som prissætning af vand spiller for at
fremme vandeffektivitet, omkostningsdækning og princippet om,
at forureneren betaler, samt relateret national vandforvaltning.
2026-2027
Styrke indsatsen for vandresiliens i hele det bebyggede miljø
gennem det kommende arbejdsprogram for 2026-2027 for den nye
europæiske Bauhaus-facilitet og i den kommende plan for
økonomisk overkommelige boliger.
2026
STYRING OG GENNEMFØRELSE, DER SÆTTER SKUB I FORANDRINGER
Intensivere håndhævelsen og indlede strukturerede dialoger med
alle medlemsstater for at fremskynde og opskalere gennemførelsen
af EU's vandlovgivning på grundlag af centrale
håndhævelsesprioriteter, der stammer fra den seneste vurdering af
vandområdeplaner og risikostyringsplaner for oversvømmelser.
2025-2026
Under praksisfællesskabet Cohesion for Transitions tilrettelægge
regelmæssige udvekslinger med regioner, byer og
vandmyndigheder for at fremme udveksling af bedste praksis om
landskaber med en naturlig evne til at opsamle vand samt
grænseoverskridende vandsamarbejde, der er udpeget under
Interreg.
2025-2027
Lancere en visningsapplikation, der integrerer miljødata med
data vedrørende vand- og energinettene, for at hjælpe
medlemsstaterne med deres fysiske planlægning og med at
udpege de bedste områder til win-win-lokalisering af
vandintensive forretningsaktiviteter.
2027
Oprette et forum for vandresiliens. Fra 2026
STABIL FORSYNING I KRAFT AF FINANSIERING, INVESTERINGER OG INFRASTRUKTUR
Lancere EIB's vandprogram og rådgivningsfacilitet for bæredygtig
vandforvaltning i samarbejde med Kommissionen for at øge
bistanden til potentielle låntagere og dermed øge
projektporteføljen.
2025
Støtte medlemsstaterne og regionerne i bestræbelserne på at
omlægge midlerne under samhørighedspolitikken til vandresiliens
inden for rammerne af midtvejsevalueringen.
2025
Etablere en investeringsaccelerator for vandresiliens. 2026-2027
26
Søsætte et initiativ vedrørende grønne og blå korridorer for at
støtte genopretningen af økologiske miljøer og infrastruktur,
herunder floder, vådområder og kystnære områder, med det mål
at genoprette vandkredsløbet ud fra en "fra kilde til hav"-tilgang.
2027
Vedtage en køreplan for naturkreditter for at udnytte potentialet i
disse instrumenter og tilskynde til opskalering af disse markeder.
2025
Bruge instrumentet for teknisk støtte til at hjælpe medlemsstaterne med
at tackle vandrelaterede udfordringer, navnlig dem, der er udpeget i det
europæiske semester.
Fra 2025
BRUG AF DIGITALISERING OG KUNSTIG INTELLIGENS TIL AT FREMSKYNDE OG
FORENKLE FORSVARLIG VANDFORVALTNING
Udvikle og gennemføre applikationerne "Destination Earth" og
"EU Digital Twin of the Ocean" til fremme af vandresiliens og
senest i 2030 stille kapaciteten til rådighed for nationale og lokale
forvaltninger i og uden for EU.
2025-2030
Udforme en EU-dækkende handlingsplan for digitalisering i
vandsektoren, herunder et EU-dækkende initiativ om intelligent
måling for alle.
2026
Lancere et vandtematisk knudepunkt under Copernicus. 2026
FORSKNING OG INNOVATION, VANDINDUSTRI OG FÆRDIGHEDER TIL STYRKELSE AF
KONKURRENCEEVNEN
Videnskabelig/politisk grænseflade til formidling af resultaterne af
EU-finansierede forsknings- og innovationsprojekter, f.eks.
gennem en one-stop-shop-platform.
2026
FoI-strategi for vandresiliens. 2026
Vandintelligent industriel alliance, som skal stimulere
konkurrenceevnen.
2026
Europæisk Vandakademi. 2026-2027
Viden- og innovationsfællesskab (VIF) inden for vand-, hav- og
søfartssektorer og -økosystemer under Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi (ETI).
2026
Støtte yderligere forskning og innovation for at fremme bæredygtig
afsaltning.
2026
Water Tech Challenge i samarbejde med EIC. Endnu ikke
fastlagt
SIKKERHED OG BEREDSKAB SKAL STYRKE KOLLEKTIV MODSTANDSDYGTIGHED
Øge modstandsdygtigheden i on- og offshorevandinfrastruktur i
kraft af gennemførelsen af direktivet om kritiske enheders
modstandsdygtighed.
2025
Forbedre EU's systemer for tidlig varsling og overvågning i realtid
ved at styrke det europæiske tørkeobservatorium og det
europæiske oversvømmelsesvarslingssystem under
Copernicustjenesten til beredskabsstyring.
Fra 2025
Vedtage en europæisk klimatilpasningsplan. 2026
Styrke forebyggelsen af vandbårne smitsomme sygdomme i kraft af
gennemførelsen af forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige
grænseoverskridende sundhedstrusler.
Fra 2022
EN INDSATS PÅ GLOBALT PLAN – GÅ FORAN MED ET GODT EKSEMPEL, ENGAGEMENT OG
INITIATIVER
27
Fremme vandresiliens gennem Global Gateway ved at støtte
prioriterede vandrelaterede initiativer og styrke engagementet på
landsplan og regionalt plan.
Fra 2025
Styrke den globale vandforvaltning ved at deltage i drøftelser om en
fremtidig global ramme for vandforvaltning. Fra 2025
Fremme grænseoverskridende vandsamarbejde ved at støtte
tiltrædelsen til FN's vandkonvention. Fra 2025
Støtte adgangen til forbedrede drikkevandskilder og/eller
sanitetsfaciliteter for mindst 70 millioner personer, frigøre større
investeringer og styrke EU's vandindustris konkurrenceevne.
Igangværende
Øge investeringerne i naturbaserede løsninger i infrastrukturer eller i
forbindelse med infrastrukturer væsentligt. Fra 2026
Integrere vand i internationale processer, herunder de tre Rio-
konventioner om klimaændringer, biodiversitet og ørkendannelse. Fra 2025
Forbedre gennemførelsen af vandrelaterede mål og målsætninger80
i
den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet. Igangværende
Styrke EU's engagement i Ramsarkonventionen. Fra 2025
Styrke engagementet i bl.a. G7, G20, koalitionen for samarbejde om
vand på tværs af grænser, Freshwater Challenge og Baku Water
Dialogue.
Fra 2025
Vurdere de investeringsbehov, som hvert kandidatland har for at
overholde EU-retten på vandområdet. Fra 2026
Intensivere engagementet i Middelhavsunionen og Blue Mediterranean
Partnership. Fra 2025
80
https://www.cbd.int/gbf/targets/
28
BILAG II – DE VIGTIGSTE MELLEMLIGGENDE MÅL FOR 2027-2033
Genopretning og beskyttelse af vandkredsløbet
Senest i 2030 vil der blive truffet genopretningsforanstaltninger for mindst 30 % af EU's
kyst- og ferskvandslevesteder, der ikke er i en god tilstand (forordningen om
naturgenopretning).
Senest i 2030 skal mindst 30 % af de arter og levesteder, der i øjeblikket ikke har en gunstig
status, være omfattet af denne kategori eller vise en meget positiv tendens (EU's
biodiversitetsstrategi for 2030).
Senest i 2030 skal mindst 25 000 km vandløb i EU gøres til fritflydende vandløb (EU's
biodiversitetsstrategi for 2030).
Senest i 2027 skal medlemsstaterne beskytte, forbedre og restaurere alle
overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god tilstand
(vandrammedirektivet).
Opbygning af en vandmæssigt intelligent økonomi, der ikke lader nogen i stikken, støtter
EU's konkurrenceevne og tiltrækker investorer
Senest i 2030 har de mest vandintensive sektorer, herunder følgende sektorer, indført og forbedret
vandeffektive praksisser på grundlag af eksisterende EU-lovgivning:
• Energi: Senest i 2026 begynder medlemsstaterne at anvende nationale planer for renovering
af bygninger for at opnå en gradvis renovering af eksisterende bygninger til meget
energieffektive og dekarboniserede bygninger senest i 2050, bl.a. gennem tilgange og
programmer med fokus på vandrensning (direktivet om bygningers energimæssige
ydeevne).
• Industri: Vandforbruget begynder at blive reduceret mærkbart i de største industrielle
processer og produktionsprocesser inden for husdyrbrug i EU (direktivet om industrielle
emissioner).
Med hensyn til landbruget har de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik desuden
senest i 2027 ydet støtte til former for praksis (ud over obligatoriske krav), der forbedrer
jordbundens sundhed (og dermed øger vandbindingen og begrænser erosion) på 47 % af EU's
landbrugsareal. Støtte til praksis for bæredygtig anvendelse af pesticider og forbedret
næringsstofforvaltning vil dække henholdsvis 27 % og 15 % af EU's landbrugsareal (støtte under
den fælles landbrugspolitik og strategiske planer under den fælles landbrugspolitik).
Senest i 2030 vil medlemsstater med lækageniveauer i vandforsyningen, der overstiger den EU-
dækkende tærskel – som skal fastsættes senest i 2028 – fremlægge en handlingsplan med
foranstaltninger til at reducere lækagerne på tværs af deres forsyningsnet (drikkevandsdirektivet).
Senest i 2030 vil Kommissionen og medlemsstaterne fremme genbrug af renset byspildevand til
alle relevante formål ud over landbrugsformål og vurdere, hvor gennemførligt og hensigtsmæssigt
det er at fastsætte et EU-mål for genbrug af vand på tværs af økonomiske sektorer (Forordningen
om genbrug af vand).
Sikring af rent og billigt vand for alle samt styrkelse af forbrugerne og andre brugere
Senest i 2027 vil medlemsstaterne indføre gennemsigtige drikkevands- og spildevandsregninger for
at øge forbrugernes bevidsthed om deres forbrug og den reelle pris på vand. Desuden vil de indføre
systemer til overvågning af folkesundhedsparametre i byspildevand i tilfælde af nødsituationer
(drikkevandsdirektivet, direktivet om rensning af byspildevand).
Senest i 2029 vil medlemsstaterne underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet
for at forbedre adgangen til drikkevand og sanitet for alle, herunder sårbare og marginaliserede
29
grupper. Derefter vil de ajourføre Kommissionen om spørgsmålet hvert sjette år
(drikkevandsdirektivet og direktivet om rensning af byspildevand).
Senest i 2030 vil EU lette 70 mio. menneskers adgang til bedre drikkevandskilder og/eller
sanitetsfaciliteter (EU's engagement i vandhandlingsplanen).
Senest i 2033 vil alle byer i EU med over 100 000 indbyggere udarbejde integrerede planer for
forvaltning af byspildevand, der prioriterer naturbaserede løsninger og grøn/blå infrastruktur
(direktivet om rensning af byspildevand).