Orientering om information af patientrettigheder, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 673 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 673:
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at alle patienter oplyses om deres frie valg og
patientrettigheder? Der henvises til artiklen ”Hospitaler glemmer at fortælle
patienter om afgørende rettighed til hurtig behandling”, Politiken.dk, 19. august
2024”.
Svar:
Først og fremmest vil jeg slå fast, at alle patienter skal informeres om deres
rettigheder. Det følger af sundhedslovens § 90.
Det er desværre ikke første gang, at der er kritik af, at patienterne ikke
informeres og rådgives om deres rettigheder, når det fx gælder retten til hurtig
udredning og retten til udvidet frit sygehusvalg. Det er ikke acceptabelt.
Jeg har derfor bedt mit ministerium indkalde Danske Regioner, Danske Patienter,
Ældresagen og Sundhed Danmark mhp. at få rettet op på problemstillingen hurtigst
muligt. Folketingets Sundhedsudvalg orienteres nærmere herom.
Jeg kan endvidere oplyse, at jeg i forbindelse med et brev til regionerne i juni 2024
om efterlevelse af patienternes ret til frit sygehusvalg, ligeledes indskærpede
regionernes forpligtelse til at informere patienterne om deres rettigheder.
Patientrettighederne er en grundsten i det danske sundhedsvæsen, og det har min
fulde opmærksomhed, at de efterleves, og det kræver naturligvis, at regionerne
efterlever deres oplysningspligt.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at der i finansloven for 2024 er afsat 10. mio. kr. i 2024
samt 20 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027 til oprettelse af en privat
patientrådgivning som supplement til de eksisterende regionale patientkontorer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 18-09-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: kvl
Sagsnr.:2024-10373
Dok. nr.: 211584
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 673
Sundhedsudvalget 2023-24
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 304
Sundhedsudvalget 2024-25


Som angivet i svar på spørgsmål nr. 673 (SUU Alm. del) af 18. september 2024,
orienteres Sundhedsudvalget hermed om de initiativer, der skal sikre alle patienter
ensartet, tydelig og letforståelig information om deres rettigheder.
Initiativerne fremgår af ’Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen’
(vedlagt) fra d. 25. maj 2025 (pkt. 17, s. 37-38).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-06-2025
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: ckha
Sagsnr.:2024 - 10373
Dok. nr.: 345163
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 304
Sundhedsudvalget 2024-25


1
Regeringen
Danske Regioner
KL
Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen
1. Indledning
Aftale om sundhedsreform 2024 af 15. november 2024 lægger fundamentet for, at det danske
sundhedsvæsen også i fremtiden skal være blandt de bedste. Reformen indebærer den største
og vigtigste ændring af sundhedsvæsenet siden aftalen om kommunalreformen i 2004.
Gennem de sidste årtier har især den specialiserede behandling på sygehusene været
igennem en positiv udvikling. Mange ting er lykkedes godt, og det skal fastholdes. Men
sundhedsvæsenet er samtidigt under et stigende pres.
Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder betyder, at
flere får behov for pleje og behandling, og at der vil mangle medarbejdere i
sundhedsvæsenet, hvis vi ikke ændrer måden, vi gør tingene på. Samtidig er forskellene i
borgernes adgang til god sundhedsbehandling blevet for store på tværs af landet. Derfor skal
sundhedsvæsenet omstilles, så det kan klare fremtidens udfordringer.
Flere opgaver og mere behandling skal foregå tættere på borgerne og uden for sygehusene.
Det almenmedicinske tilbud skal udbygges og i højere grad tage ansvar for patientens
samlede forløb. Sygehusene skal have en mere udadvendt rolle og støtte resten af
sundhedsvæsenet, og ressourcerne skal fordeles bedre på tværs af landet, så borgerne har
bedre adgang til sundhedsvæsenet, tæt på hvor de bor.
Regeringen, KL og Danske Regioner ønsker at skabe et stærkt, sammenhængende og
balanceret sundhedsvæsen. Vi skal sammen omstille og forandre vores sundhedsvæsen for at
gøre det bedre og rykke det tættere på borgerne.
Denne aftale udgør den første aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL om den
samlede implementering af sundhedsreformen samt udmøntningen af en række konkrete
initiativer. Regioner og kommuner spiller en afgørende rolle i udviklingen af det danske
sundhedsvæsen. Med reformen skabes en ændret opgavefordeling og grundlaget for et godt
samarbejde mellem kommuner, regioner og stat om udviklingen af et stærkere
sundhedsvæsen. Regeringen, Danske Regioner og KL ser frem til de kommende års tætte
samarbejde om at omsætte reformens visioner til konkrete resultater til gavn for borgere og
patienter.
[Dato]
25. maj 2025
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 304
Sundhedsudvalget 2024-25
2
Parterne er enige om, at et godt og tæt samarbejde om implementeringen af
sundhedsreformen 2024 er en afgørende forudsætning for, at reformen bliver en succes.
Reformens implementering hviler på et grundlæggende politisk ejerskab til de nødvendige
forandringer og på det stærke samarbejde, der kendetegner det danske folkestyre i både
kommuner, regioner og stat.
Vigtigheden af godt samarbejde gælder særligt i de nye sundhedsråd, der får en hovedrolle i
omstillingen af sundhedsvæsenet og udviklingen af det sundhedsvæsen, der er tættest på
borgerne. Gennem sundhedsrådene sker en markant investering i sundhedsvæsenet i både
kommuner og regioner. Der påhviler alle en stor og vigtig opgave med implementering af
reformen, og arbejdet med omstillingen af sundhedsvæsenet vil strække sig over en årrække.
Dygtige medarbejdere og ledere på alle niveauer både administrativt og klinisk i hele
sundhedsvæsenet vil få en væsentlig rolle med at få ny organisering og indsatser til at
fungere i hverdagen og skabe de ønskede forandringer i sundhedsvæsenet til gavn for
borgere og patienter. Der er brug for alle medarbejdere, og mange kompetencer skal bedre i
spil i hele sundhedsvæsenet.
Realiseringen af reformens mål kræver, at vi gør tingene på nye måder. Vi skal formå at
holde op med at gøre det, der ikke virker. Det gode skal fastholdes og videreudvikles - andet
skal tænkes på helt nye måder.
Stat, regioner og kommuner skal gøre mere i fællesskab. Implementeringen af reformen skal
sikre en omstilling af sundhedsvæsenet, så borgerne får et stærkere sundhedsvæsen lokalt og
flere og bedre sundhedstilbud i eller tæt på hjemmet. Samtidig skal Danmark også i
fremtiden have robuste sygehuse med plads til dem, der har brug for sygehusbehandling. På
sygehusene skal behandling og pleje af mennesker med fysisk og med psykisk sygdom
integreres og ligestilles.
Sundhedsvæsenets ressourcer skal fordeles bedre på tværs af landet. Det gælder især
fordelingen af de lægefaglige ressourcer, der over tid har udviklet sig på en måde, så
lægerne ikke er der, hvor patienterne har det største behov. Den ulige fordeling har over tid
bl.a. bidraget til uønsket ulighed i sundhedsvæsenet. Der tages samtidig et bedre, samlet
ansvar for tilrettelæggelsen af tilbuddene i patienternes samlede forløb, og der skabes et
stærkere samarbejde på tværs af kommuner, regioner og stat om udviklingen af
sundhedsvæsenet, hvad angår digitalisering, innovation og den samlede strategiske
udvikling bl.a. som led i den nationale sundhedsplan.
Parter er enige om, at borgerne og sundhedsvæsenet skal møde hinanden på nye måder, og
der skal være rum for langt mere differentierede tilbud tilpasset den enkeltes behov og
ressourcer. Der kommer flere og bedre tilbud i eller tæt på hjemmet, bedre adgang til
digitale løsninger, nye rettigheder til patienterne, pakkeforløb til borgere med kronisk
sygdom baseret på den enkeltes behov samt en fælles organisering af det digitale
sundhedsvæsen.
3
Parterne prioriterer implementeringen af reformen højt og har fokus på, at reformens
forandringer har den nødvendige fremdrift samtidigt med, at sundhedsvæsenet fortsat skal
kunne levere indsatser af høj kvalitet. Nogle af reformens elementer tager tid at
implementere. Andre kan mærkes hurtigere. Parterne er enige om at samarbejde om at
håndtere de udfordringer, som måtte opstå undervejs i implementeringsarbejdet. Der lægges
særlig vægt på, at den nye organisering og sundhedsrådene får en god start, samt at der på
kortere sigt sker forbedringer i fordelingen af lægeressourcerne og en større ensartethed i
adgangen til almenmedicinske tilbud. Parterne lægger også vægt på, at de organisatoriske
forandringer i reformen implementeres på en måde, der sikrer trygge rammer for både
patienter og personale ved omlægningerne, samt at forandringer og planer implementeres på
en meningsfuld og velplanlagt måde. Det skal være trygt at være i sundhedsvæsenet for både
borgere og medarbejdere, mens vi bygger om og gør klar til fremtiden.
2. Implementeringssamarbejde og opfølgning - sammen om at implementere reformen
Over de kommende år undergår sundhedsvæsenet en stor og vigtig forandring. Regeringen,
Danske Regioner og KL er enige om vigtigheden af et vedholdende og fælles fokus på
implementeringen af reformen og et tæt samarbejde herom. Der er samtidig enighed om at
samarbejde om at følge reformens mål og intentioner tæt og løbende gøre status herfor i
fællesskab.
Opstarten af de nye sundhedsråd
De nye sundhedsråd får med reformen en nøglerolle med et væsentligt ansvar for omstilling
og udvikling af det nære sundhedsvæsen og opgaven med at vende sygehusene mere udad.
Med repræsentation af politisk valgte fra både regionsråd og kommunalbestyrelser vil
sundhedsrådene også udgøre rammen for et tæt og forpligtende lokalt samarbejde om at
skabe mere sammenhængende forløb for patienterne og understøtte kommuner og
almenmedicinske tilbud i deres opgaveløsning.
De forberedende sundhedsråd vil allerede fra 2026 forberede sundhedsrådenes opgaver og
virke. Det gælder bl.a. forberedelse og implementering af flytningen af myndigheds- og
finansieringsansvaret for en række sundhedsopgaver fra kommuner til regioner. Det gælder
ligeledes forberedelse af de kommende nærsundhedsplaner, som vil skulle foreligge for
hvert sundhedsråds område 1. april 2027, samt udmøntning af midler til bedre fysiske
rammer for nære sundhedsindsatser.
Parterne er enige om, at det er afgørende for reformens implementering og succes, at de
kommende regionsråd sikrer, at sundhedsrådene får et godt afsæt for deres arbejde og
samarbejdet med kommunerne om udviklingen af sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Der er i
forlængelse heraf enighed om, at regionerne skal sikre et godt og inddragende samarbejde
4
med kommunerne og de kommunale forvaltninger. Det indebærer bl.a., at når en sag skal
oplyses forud for behandling i sundhedsrådet, så vil det regionale sekretariat inddrage den
kommunale forvaltning, hvis det handler om opgaver, som en kommune løser, eller der er
behov for oplysninger om lokale forhold fra en kommune. Derudover vil regioner og
kommuner sikre et fagligt og administrativt samarbejde på de relevante niveauer om at
levere sammenhængende patientforløb for borgere, der modtager ydelser fra både
kommuner og regioner.
Parterne noterer sig, at der er udpeget en opmand, som frem til den 1. juni 2025 har til
opgave at lytte til lokale indsigelser om den geografiske inddeling og navngivning af de
kommende sundhedsråd. Opmanden udarbejder derpå et vejledende oplæg. På baggrund af
oplægget tager indenrigs- og sundhedsministeren efter en drøftelse med aftalepartierne
endeligt stilling til sundhedsrådenes geografiske inddeling og navngivning.
Implementeringspartnerskab
Sundhedsreformen indebærer en stor og vigtig opgave med implementering af en række
omfattende reformelementer. Det gælder bl.a. etableringen af de 17 sundhedsråd og
opgaveflytning fra kommuner til regioner. For at understøtte en succesfuld implementering
er der enighed om at nedsætte et implementeringspartnerskab. Partnerskabet skal bl.a.
understøtte, at der er en løbende dialog og samarbejde mellem kommuner, regioner og stat
om implementeringen af sundhedsreformen. Det vil også være et forum, hvor parterne kan
bringe det op, som er svært med henblik på, at de rette afklaringer kan findes, og barrierer
kan fjernes.
Partnerskabet vil bl.a. drøfte og komme med forslag til, hvordan implementeringsstøtten kan
tilrettelægges, så den skaber størst værdi i forhold til at understøtte implementeringen. Fokus
kan i overgangsperioden bl.a. være på konkrete produkter, der understøtter opgaveflytningen
samt opstarten af de nye sundhedsråd med bl.a. en konference for de nye
sundhedsrådsmedlemmer primo 2026. Midlerne kan også anvendes til analyser af fx
erfaringerne i opstartsperioden med henblik på at understøtte læring på tværs.
Parterne er enige om, at der udpeges fem kommunale medlemmer samt én fra KL til
partnerskabet (direktørniveau), én regional repræsentant fra hver region (sundheds- eller
sygehusdirektørniveau) samt én fra Danske Regioner, én repræsentant fra Sundhedsstyrelsen
og to repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Deltagerkredsen i partnerskabet
kan tilpasses undervejs. Kommissorium fremgår af bilag 1.
Opfølgningen på reformen
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om behovet for en løbende databaseret
opfølgning på reformens mål og intentioner, samt at opfølgningen ikke må føre til unødig
administration. Parterne er enige om at bidrage til at sikre det tilstrækkelige før og efter
5
grundlag hertil. Det kan fx vedrøre effekter af behandling, kommunale indsatser,
patientrettigheder, omstillingen til det nære sundhedsvæsen mv. Det skal gøre det muligt at
evaluere på reformens effekter.
Parterne er enige om, at der i 2025 og 2026 skal arbejdes med en større udvikling af de
nationale mål, således at målene og indikatorerne er i overensstemmelse med de
overordnede hensyn i reformen samt sammentænkes med opfølgningen på en kommende
national sundhedsplan. Parterne noterer sig endvidere, at udviklingen af målene skal tænkes
sammen med opfølgningen på 10-årsplanen for psykiatrien. Parterne er også enige om, at
der inden for rammen af arbejdet med de nationale mål arbejdes mod mere tidstro data i en
national dataplatform.
I udviklingen af de nationale mål skal der tages udgangspunkt i relevante eksisterende
indikatorer samt nye, der skal udvikles, herunder skal der være fokus på indsamling af data
til brug for monitorering i det nære sundhedsvæsen og tværsektorielt. Et helt overordnet
hensyn er at anvende eksisterende dokumentation og data, således der ikke unødigt stilles
nye dokumentationskrav eller øgede registreringskrav, og at antallet af indikatorer ikke
forøges. Der skal udvikles nye indikator(er) vedrørende omkostningseffektivitet, der bl.a.
belyser adgangen til og tilgængeligheden af sundhedstilbud og kvalitet i det samlede
sundhedsvæsen, herunder den borger- og patientrettede kvalitet. Over tid skal det tilstræbes,
at indikatorerne også afspejler effekter.
I nærværende aftale fastsættes samtidig en række lofter, fordelinger af midler og øvrige
målsætninger. Parterne er enige om at følge med i udviklingen på disse prioriterede områder
med henblik på at følge reformens implementering tæt og sikre, at relevante tiltag
iværksættes ved behov over de kommende år.
Den aftalte opfølgning i de første år ses i bilag 2. I takt med, at der iværksættes og aftales
yderligere tiltag over de kommende år, kan yderligere mål, evalueringer og
opfølgningspunkter tilføjes i opfølgningen eller som led i udviklingen af de nationale mål.
På samme vis kan der være anden aftalt opfølgning, som skal justeres eller ikke længere er
relevant og derfor bortfalder.
Øvrig opfølgning
Som følge af aftalen om Sundhedsreformen får regionerne midler til at styrke
demensudredningen med henblik på at nedbringe ventetiderne, herunder midler til at
understøtte omstillingen til udredning tættere på borgerne. Derudover får regionerne som
følge af aftalen om finansloven for 2025 midler til at styrke den regionale demensudredning
også med henblik på at nedbringe ventetiderne.
Parterne er enige om, at regionerne skal have fokus på at nedbringe ventetiderne til
demensudredning, som bl.a. skal ses i lyset af stigende efterspørgsel på området. Regeringen
og Danske Regioner er enige om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet årligt indhenter en
status fra Danske Regioner mhp. at følge udviklingen i ventetider, og hvordan regionerne
6
understøtter omstillingen til udredning tættere på borgeren. Første status skal være
Indenrigs- og Sundhedsministeriet i hænde primo 2026.
Samarbejde frem mod kommende udmøntningsaftaler
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at mødes et par gange årligt for at gøre
status for initiativer, som udmøntes i denne aftale og samarbejdet om reformens
implementering generelt.
Med nærværende aftale igangsættes også en række samarbejdsspor, som skal føde ind i en
kommende udmøntningsaftale i foråret 2026. Det gælder bl.a. national sundhedsplan,
hjemmebehandlingsteams og kvalitetsstandarder mv.
Arbejdet med den nationale sundhedsplan igangsættes foråret 2025. Frem mod drøftelserne
om den nationale sundhedsplan i foråret 2026 udarbejder Sundhedsstyrelsen et fagligt oplæg
hertil med tæt inddragelse af bl.a. repræsentanter for patienter, regioner og kommuner samt
eksperter på relevante områder. Der etableres et dialogforum om arbejdet med deltagelse af
Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Regeringen vil i foråret 2026 desuden indgå en særskilt implementeringsaftale med det
forberedende regionsråd i Region Østdanmark om sammenlægningen af Region Sjælland og
Region Hovedstaden. Aftalen skal bl.a. omfatte, hvordan regionen vil udnytte de
muligheder, der ligger i sammenlægningen af de to regioner for at sikre bl.a. lægedækning,
robuste sygehuse og velfungerende sygehussamarbejder samt realisering af de forventede
potentialer ved administrative synergier i sammenlægningen, der kan udnyttes og komme
patienterne i den nye region til gavn.
3. Løft af kommunale sundhedsindsatser via sundhedsrådene
Med reformen er der afsat knap 0,6 mia. kr. i 2027 stigende til 2,0 mia. kr. i 2030 til et
betydeligt løft af det kommunale sundhedsområde via sundhedsrådene1
. Det skal understøtte
en udbygning af de kommunale sundhedstilbud som led i omstillingen til et mere nært og
sammenhængende sundhedsvæsen.
Disse konkrete midler fordeles til sundhedsrådene ud fra en statsligt fastsat fordelingsnøgle,
der tager højde for forskelle i alderssammensætning og helbredstilstand, jf. bilag 3. En del af
midlerne er målrettet nationale tværgående kvalitetsstandarder, men de resterende midler
udmøntes gennem lokale aftaler indgået mellem sundhedsråd og kommunalbestyrelser.
1
Alle beløb i denne aftale er anført i 2025-pl niveau, hvis ikke andet er anført.
7
Udmøntning af midler til nationale tværgående kvalitetsstandarder
Af den samlede ramme er 250 mio. kr. i 2027 stigende til 618 mio. kr. i 2030 afsat til
udmøntning af nationale tværgående kvalitetsstandarder. Heraf skal 250 mio. kr. årligt gå til
standarder, der styrker den almene sygepleje i kommunerne samt en mere ensartet basal
palliation i borgerens eget hjem. Der vil løbende blive taget stilling til anvendelsen af de
resterende midler via yderligere nationale kvalitetsstandarder.
Kvalitetsstandarderne udarbejdes af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af KL og Danske
Regioner. De vil bestå af en blanding af bindende krav til kommunale indsatser og ikke-
bindende anbefalinger. Midler vedrørende bindende krav udgør 130 mio. kr. i 2027, 300 mio.
kr. i 2028, 340 mio. kr. i 2029 og 420 mio. kr. i 2030. Parterne er enige om, at sundhedsrådene
fordeler disse midler til alle kommuner ud fra kommunernes indbyggertal. De resterende
midler til kvalitetsstandarder udmøntes lokalt i sundhedsrådene gennem aftaler mellem
sundhedsrådene og kommunerne med fokus på de ikke-bindende anbefalinger. Dermed sikres
det, at der både er midler, som kommer alle kommuner til gavn, samt at der er rum for
prioritering i sundhedsrådene.
Udmøntning af midler gennem lokale aftaler
Parterne er enige om, at udmøntningen af den resterende økonomiske ramme til løft af
kommunale sundhedsindsatser på 325 mio. kr. i 2027 stigende til 1.388 mio. kr. i 2030 skal
anvendes til reelle løft af de nære sundhedsindsatser i kommunerne. Det sker gennem aftaler
mellem sundhedsrådene og de enkelte kommuner. Sundhedsrådene kan indgå samlede aftaler
med alle kommuner i de enkelte sundhedsråd med fx ophæng i nærsundhedsplaner og kan
også indgå bilaterale aftaler med enkeltkommuner. Aftalerne skal bidrage til, at der kan
investeres i langsigtet kapacitetsopbygning i tråd med sundhedsreformens intentioner om
omstilling af sundhedsvæsenet. Der kan heri også indgå midlertidige løft fx ifm. udvikling og
afprøvning af nye indsatser. Der er enighed om en række principper for aftalerne, jf. bilag 3.
Tilsagnskrav kan ikke omfatte en låsning af bestemte kommunale udgiftsniveauer, men der
kan som led i det aftalte tilsagn indgå forudsætninger om niveauet for fx faglighed og kvalitet
for den konkrete kommunale indsats.
Der er samtidig enighed om at følge op på samarbejdet om løft af de nære kommunale
indsatser, herunder erfaringer med de etablerede aftaleprocesser og de konkrete prioriteringer
i de kommunale sundhedsindsatser. Parterne aftaler den nærmere tilrettelæggelse heraf som
led i opfølgningen på den samlede sundhedsreform. Det forudsættes ikke, at regionerne skal
have ansvaret for eller foretage konkret opfølgning på midlernes anvendelse i den enkelte
kommune. Parterne kan også aftale, hvordan der lokalt skal følges op.
8
4. Fysiske rammer for nære sundhedsindsatser
Der er med reformaftalen afsat 3,5 mia. kr. i 2027 til 2031 (anlægsmidler) til nybyggeri,
ombygning og/eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser samt
nødvendige investeringer i IT, teknologi og udstyr.
Det følger af reformaftalen, at midlerne udmøntes af sundhedsrådene, og at der både kan
være tale om nærhospitaler/sundhedshuse, som samler flere funktioner på en eller flere
adresser. Det kan være både regionale og kommunale tilbud. Den konkrete sammensætning
af tilbud aftales i sundhedsrådene og vil afhænge af lokale forhold, behov og ønsker og kan
tænkes sammen med øvrige sociale-, sundheds- eller civilsamfundsindsatser i lokalområdet.
Regeringen, KL og Danske Regioner er i forlængelse heraf enige om, at midlerne skal
understøtte, at sundhedstilbud i højere grad samles og rykkes tættere på borgerne, at
sammenhængen i behandlingsforløb øges, og at flere forløb starter og slutter i det almene
sundhedsvæsen tæt på borgerne. I den forbindelse skal midlerne understøtte, at det stigende
antal borgere med kroniske sygdomme kan leve et godt og langt liv med deres sygdom, og at
sundhedsvæsenet kan imødekomme det stigende behandlingsbehov hos mennesker med
kronisk sygdom. Målet er hermed også at understøtte omstillingen mod et mere nært
sundhedsvæsen og en øget tilgængelighed af sundhedstilbud på tværs af landet, og at
udmøntningen bl.a. kan bidrage til at sundhedstilbud på tværs af sektorer placeres i
sammenhængende rammer. Tilbuddene kan fx tænkes sammen med almene boligforeninger
og efter samme tværsektorielle model, som der arbejdes med i partnerskabet Fælles om
Lokal Sundhed.
Parterne noterer sig, at midlerne fordeles til sundhedsrådene via regionerne ud fra en statslig
fordelingsmodel, som fordeler flest midler til sundhedsråd med størst patienttyngde, som
beregnes ud fra demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige karakteristika, og store
afstande, jf. tabel 1.
9
Tabel 1
Fordeling af midler til fysiske rammer for nære sundhedsindsatser mellem de 17 sundhedsråd (PL-25)
Sundhedsråd Mio. kr. Kr. per indbygger
Hovedstaden 210 261
Hovedstaden Nord 121 254
Hovedstaden Syd og Vest 99 325
Nordsjælland 214 643
Østsjælland og Øerne 324 741
Midt- og Vestsjælland 310 744
Fyn 333 714
Trekantsområdet 216 696
Sønderjylland 170 759
Sydvestjylland 177 742
Aarhus 172 462
Kronjylland 168 731
Horsens 159 677
Midt 175 718
Vestjylland 212 736
Limfjorden 317 734
Vendsyssel 123 770
Anm.: Der kan forekomme mindre ændringer i tallene pba. opdatering og kvalitetssikring af modellen frem mod implementeringen. Den geografiske inddeling
af sundhedsrådene kan ligeledes ændres pba. den opmandsproces, som skal give kommuner og regioner mulighed for at komme med indsigelser.
Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets egne beregninger
Midlerne udmøntes med jævn fordeling over hele perioden 2027-2031, dog med forventeligt
mindre afløb i 2027, jf. tabel 2.
Tabel 2
Fordeling af midler til fysiske rammer for nære sundhedsindsatser i 2027-2031 (mio. kr., PL-25)
Sundhedsråd 2027 2028 2029 2030 2031
Hovedstaden 23 47 47 47 47
Hovedstaden Nord 13 27 27 27 27
Hovedstaden Syd og Vest 11 22 22 22 22
Nordsjælland 24 48 48 48 48
Østsjælland og Øerne 36 72 72 72 72
Midt- og Vestsjælland 34 69 69 69 69
Fyn 37 74 74 74 74
Trekantsområdet 24 48 48 48 48
Sønderjylland 19 38 38 38 38
Sydvestjylland 20 39 39 39 39
Aarhus 19 38 38 38 38
Kronjylland 19 37 37 37 37
Horsens 18 35 35 35 35
Midt 19 39 39 39 39
Vestjylland 24 47 47 47 47
Limfjorden 35 70 70 70 70
Vendsyssel 14 27 27 27 27
I alt 389 778 778 778 778
Anm.: Der kan forekomme mindre ændringer i tallene pba. opdatering og kvalitetssikring af modellen frem mod implementeringen. Den geografiske inddeling
af sundhedsrådene kan ligeledes ændres pba. den opmandsproces, som skal give kommuner og regioner mulighed for at komme med indsigelser.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets egne beregninger.
10
Parterne er enige om, at der for hvert sundhedsråd skal udarbejdes en plan for midlernes
anvendelse, som dækker den fulde periode fra 2027-2031, og som lever op til det aftalte
formål. Regionerne skal indsende planerne for den fulde periode til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet senest den 1. april 2027.
Derudover er parterne enige om, at der årligt frem mod økonomiaftalerne følges op på
fremdriften i udmøntningen samt evt. ændringer til eller afvigelser fra den oprindelige plan.
Regionerne indsender i den forbindelse en årlig opfølgning på det foregående års anvendelse
af midlerne den 15. april hvert år i perioden 2028 til 2032 samt forventet fremadrettet afløb.
Parterne noterer sig, at der planlægges fremsættelse af lovforslag som muliggør regional
medfinansiering af kommunale anlægsprojekter i efteråret 2025. Parterne noterer sig
endvidere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i dialog med parterne ser på mulighederne
for i kommende lovgivning om udmøntningen af sundhedsreformen at skabe yderligere
hjemler til, at regioner og kommuner kan samarbejde om opgaver i det nære sundhedsvæsen.
5. 96 timers behandlingsansvar
Patienter skal opleve, at der er sammenhæng i deres behandlingsforløb, når de behandles i
vores sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst, når patienter udskrives fra sygehuse fx til et
kommunalt tilbud.
72 timers behandlingsansvar har eksisteret siden 2022 i Region Hovedstaden, og er i
forlængelse af Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet fra februar 2023 blevet udbredt til
de øvrige regioner. I dag omfatter behandlingsansvaret borgere, som er indlagt i mindst 24
timer, og som er udskrevet fra en somatisk afdeling til midlertidige kommunale døgnpladser,
plejecentre eller sygepleje i eget hjem eller på bosteder.
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at styrke ordningen yderligere for at skabe
endnu tryggere overgange mellem hospital og kommune, mere sammenhængende
patientforløb samt forbedre kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle på tværs af
sektorer.
Udvidelse af ordningen til 96 timer
Parterne er enige om at udvide sygehusenes behandlingsansvar med 24 timer efter
udskrivelse, således at sygehusenes behandlingsansvar gælder 96 timer efter udskrivelse.
Parterne er enige om, at udvidelsen af behandlingsansvaret fra 72 timer til 96 timer for de
eksisterende målgrupper træder i kraft 1. januar 2026.
Det vil bidrage til, at de sundhedsprofessionelle i kommunerne har lettere adgang til relevant
viden om patienters behandlingsforløb, ligesom det understøtter, at den udskrivende
sygehusafdeling i overgangsfasen tager et mere samlet ansvar for patientens fortsatte forløb
11
med pleje og behandling uden for sygehuset. Målet er, at patienten i højere grad oplever
sammenhæng i overgangene mellem sektorer.
Udvidelse af målgruppen for ordningen – psykiatriske patienter
Ordningen udvides til også at gælde psykiatriske patienter. Formålet med at udvide
målgruppen er dels at skabe bedre sammenhæng mellem psykiatriske og somatiske
indsatser, dels at skabe bedre og tryggere overgange for patienterne mellem den regionale
psykiatri og socialpsykiatrien.
Parterne er enige om, at målgruppen for det udvidede behandlingsansvar for psykiatriske
patienter er patienter, der har været indlagt i over 24 timer, er lægeligt færdigbehandlet og
har behov for kommunal sygepleje, men som ikke kræver yderligere indlæggelse.
Målgruppen inkluderer både patienter, der allerede modtager kommunal sygepleje ved
indlæggelsen, samt patienter, som under indlæggelsen vurderes at have behov for at starte op
med kommunal sygepleje efter udskrivelse. Parterne er desuden enige om, at udover
ovenstående gruppe omfatter det udvidede behandlingsansvar også psykiatriske patienter,
der har været indlagt minimum 24 timer, og som efterfølgende udskrives til enten
midlertidige eller længerevarende socialpsykiatriske botilbud eller botilbudslignende tilbud,
herunder afklaringspladser. Parterne er enige om, at udvidelsen af behandlingsansvaret for
disse målgrupper træder i kraft primo 2026.
Der findes en række eksisterende udgående ambulante behandlingstilbud for psykiatriske
patienter, som skal indtænkes og understøtte det udvidede behandlingsansvar. Der er fx
etableret FACT-teams og botilbudsteams, som overtager ansvaret for visse patientgrupper
efter udskrivelse.
For psykiatriske patienter er der ikke i dag den samme systematik i overgangen til
kommunerne, som der er for somatiske patienter, der overgår til kommunal sygepleje. En
udvidelse af behandlingsansvaret til 96 timer fordrer derfor klare aftaler mellem region og
kommune om, hvilken indsats der kan forventes, og hvem der er den relevante kommunale
aktør til at varetage kommunikationen med den behandlingsansvarlige afdeling. Parterne er
enige om at KL og Danske Regioner igangsætter et arbejde ift. at fastlægge det konkrete
indhold i samarbejdet mellem sektorer om patienten, således at der er formaliserede
samarbejdsaftaler mellem region og kommuner. Arbejdet skal være afsluttet inden udgangen
af 2025. I 2026 skal gruppen også undersøge, hvordan børn og unge, der udskrives fra
psykiatrisk indlæggelse til botilbud eller sikrede institutioner, kan omfattes af det udvidede
behandlingsansvar.
Udvidelsen skal ses i tæt sammenhæng med den generelle kapacitetsopbygning i psykiatrien
i regi af arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien.
12
Udvidelse af målgruppen for ordningen - øvrige patienter
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at der kan også være andre målgrupper,
hvor der kan være behov for at skabe mere sammenhængende forløb, herunder bedre
opfølgning efter udskrivelse, end det er tilfældet i dag.
Flere regioner er i gang med at afprøve, hvordan et sammenhængende tværsektorielt
patientforløb sikres bedst muligt, herunder også hvordan det kan undgås, at borgere har
behov for kontakt med en akutmodtagelse.
Parterne er enige om, at det primo 2026 drøftes og aftales, hvordan det udvidede
behandlingsansvar kan udvides til at omfatte udskrivning af ældre medicinske patienter fra
akutmodtagelser, herunder hvordan målgruppen nærmere afgrænses. Drøftelserne kan tage
afsæt i erfaringer fra igangsatte tiltag i regionerne med henblik på at sikre, at den indsats, der
sættes i gang, hjælper målgruppen bedst muligt.
Parterne noterer sig videre, at Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2025 vil udarbejde
kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladserne, som bl.a. vil beskrive placering af
lægefagligt behandlingsansvar for borgere, mens de opholder sig på pladserne. I forlængelse
heraf er parterne enige om at drøfte, om ordningen med 96 timers behandlingsansvar for
sygehuse har relevans ift. borgere, som afsluttes fra en sundheds- og omsorgsplads.
6. Opgaveflytning af sundhedsopgaver og økonomiske konsekvenser
Med sundhedsreformen flyttes myndigheds- og finansieringsansvaret for en række opgaver
fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027, jf. boks 1 nedenfor.
Boks 1
Kommende lovforslag om opgaver omfattet af opgaveflytningen
I den kommende lovgivning fastlægges den nærmere opgaveflytning- og snit. Lovforslaget vil tage afsæt i de målgruppe- og
opgaveafgrænsninger, som er beskrevet i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg fra marts 2025. Nedenfor fremgår det forventede hovedindhold
for de fire opgaver, der er omfattet af opgaveflytningen. Parterne noterer sig, at der som led i implementeringen af sundhedsreformen, og
som følge af samarbejdsprogrammet på det regionale område, foretages et generelt eftersyn af befordringsreglerne i sundhedsloven.
Akutsygeplejen
Jf. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg vil denne opgaveflytning omfatte de eksisterende kommunale indsatser, som er omfattet af
kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner fra 2023, og som er hjemlet i § 138-139 i sundhedsloven. De eksisterende
lovgivningsmæssige rammer for sygeplejen videreføres i regionalt regi. Regionerne vil få en forpligtelse til, at akutsygeplejen skal stå til
rådighed for rådgivning og sparring for den almene kommunale sygepleje, hvilket forventes skrevet ind i sundhedsloven. Hvordan man lokalt
vil organisere rådgivning og sparring kan drøftes i sundhedsrådene.
Som opfølgning på lovændring som følge af opgaveflytningen, vil ministeriet revidere bekendtgørelser, vejledninger mv. for sygeplejen, som
præciserer de nærmere rammer for opgavedelingen mellem regioner og kommuner. Ligesom der skal udarbejdes en ny kvalitetsstandard for
den almene kommunale sygepleje.
13
Sundheds- og omsorgspladser
Regionerne får ansvaret for at tilbyde vederlagsfrit ophold for borgere, som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der understøtter
rehabilitering, når disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt i eget hjem. Regionen vil være ansvarlig for de sundhedsfaglige indsatser og
pleje under opholdet. Målgruppe samt principper for visitations- og afslutningskriterier er uddybet i bilag 5.
Dele af genoptræning
Regionerne får ansvar for at tilbyde rehabilitering på specialiseret niveau. Regionerne får desuden finansieringsansvaret for specialiseret
genoptræning, som allerede foregår på sygehusene i dag. Jf. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg udvides målgruppen for rehabilitering på
specialiseret niveau til at omfatte den mest specialiserede del af avanceret genoptræning. Som led i at regionerne får ansvaret for
rehabilitering på specialiseret niveau, får de også ansvaret for varetagelsen af ordningen om frit valg på området. De eksisterende regler på
genoptræningsområdet, som blandt andet omfatter regler om frit valg, overføres uændret. Fsva. rehabilitering på specialiseret niveau får
Danske Regioner dermed bl.a. til opgave at indgå aftaler med private leverandører på vegne af regionerne om frit valg. Gældende
bekendtgørelse om aftaleindgåelse ift. frit valg til genoptræning efter sundhedsloven vil blive opdateret som led i lovarbejdet.
De målgrupper i regi af genoptræning på avanceret niveau, som Sundhedsstyrelsen peger på med fordel kan varetages i regi af rehabilitering
på specialiseret niveau, udspecificeres ikke i sundhedsloven. Gældende bekendtgørelser og vejledning om genoptræning vil blive opdateret
som følge af lovændringen, så de bl.a. afspejler niveauinddelingen af genoptræningsindsatser og den nye opgavefordeling på
genoptræningsområdet pba. opgaveflytningen. Det er særligt opdatering af vejledningen, som skal understøtte den lokale implementering.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der overvejende vil være tale om en meget lille gruppe inden for det neurologiske område, fordi denne gruppe
ofte har komplekse funktionsevnenedsættelser af betydning for flere livsområder. Og fordi der er et potentiale i at opbygge flere faglig
bæredygtige tilbud, der kan levere specialiseret neurorehabilitering på et tilstrækkeligt antal matrikler, geografisk fordelt over landet.
Patientrettet forebyggelse
Jf. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg flyttes den patientrettede forebyggelse efter sundhedslovens § 119 stk. 3 fra kommunerne til regionerne.
Patientrettet forebyggelse omhandler indsatser målrettet en patientgruppe med kronisk sygdom eller langvarigt syge, der kan have behov for
regelmæssig og tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Det gælder eksempelvis borgere med en eller flere sygdomme som KOL, type 2
diabetes, kræftsygdomme, hjertesygdom, depression, angst, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser mv. Indsatser vedr. patientrettet
forebyggelse kan eksempelvis være nikotinafvænning, forebyggende samtale om alkohol, sygdomsmestring, fysisk træning eller
ernæringsindsats.
Parterne er enige om, at kommunerne som borgerrettet forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental trivsel fx stress samt
lettere angst og depression mhp. at forebygge forværring. Egentlig behandling af borgere med en diagnose fastholdes som regionalt ansvar.
Hermed er der tale om en præcisering i forhold til opgavesnittet, der beskrives i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg.
Med nærværende aftale er parterne enige i de økonomiske konsekvenser ved denne
opgaveflytning samt om at samarbejde tæt om implementeringen af opgaveændringerne i de
kommende år.
Økonomiske konsekvenser ved opgaveændringen
Regeringen, KL og Danske Regioner er med denne aftale enige om, at hhv. det statslige
tilskud til kommuner nedreguleres og det statslige tilskud til regioner på sundhedsområdet
opreguleres med 4,2 mia. kr. (25-pl) pr. 1. januar 2027 på baggrund af opgaveændringerne,
jf. bilag 4 vedrørende forudsætninger og vidensgrundlag, der ligger til grund for de
økonomiske konsekvenser ved opgaveflytningen.
Parterne noterer sig, at opgaveflytningen vil ske med afsæt i det oplæg til målgruppe- og
opgaveafgrænsning, som er beskrevet i notater fra Sundhedsstyrelsen offentliggjort d. 5.
14
marts 2025. Indenrigs- og sundhedsministeren vil udarbejde lovforslag herom til
fremsættelse oktober 2025.
Parterne noterer sig desuden, at der med reformaftalen er afsat midler til de kommende
regionale opgaver, som vil blive udmøntet i de kommende år. For den patientrettede
forebyggelse er der med kronikerpakkerne afsat midler til regionerne. I 2027 afsættes 190
mio. kr. med en stigende udgiftsprofil til 520 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034.
Regionerne får med reformaftalen også ansvaret for hjemmebehandlingsteams, der har nær
tilknytning til akutsygeplejen. Med reformaftalen er der afsat 200 mio. kr. årligt fra 2027 og
frem til de kommende hjemmebehandlingsteams.
Parterne noterer sig videre, at det indgår i reformaftalen, at Sundhedsstyrelsen skal
udarbejde en kvalitetsstandard for sundheds- og omsorgspladserne, som bl.a. beskriver
kapacitet, udstyr, sundhedsfagligt indhold og målgruppe. Standarderne vil indeholde
visitations- og afslutningskriterier, som har afsæt i de principper, der fremgår af bilag 5.
Standarderne forventes at foreligge ultimo 2025, og KL og Danske Regioner inddrages i
forbindelse med udarbejdelsen. Der er med reformen afsat 300 mio. kr. i 2027 og 400 mio.
kr. fra 2028 og frem til implementeringen af kvalitetsstandarden, der tilføres til regionerne.
Opgaveflytningen og udmøntningen af midler til kvalitetsstandarden vil endeligt blive
implementeret i den regionale og kommunale økonomi med bloktilskudsaktstykke for 2027,
som forventes tiltrådt medio 2026.
Parterne noterer sig i den forbindelse, at det følger af reformaftalen, at der etableres en
midlertidig likviditetsneutral overgangsordning med henblik på at håndtere de
byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommuner samlet set som følge af flytning af
opgaver fra kommunerne og bortfald af den kommunale medfinansieringsordning. I den
videre proces med at fastlægge datagrundlaget for den kommunale overgangsordning sker
dette i samarbejde med KL.
Med reformaftalen er der aftalt en overgangsordning, der neutraliserer tab og gevinster over
0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet til kommuner med tab finansieres
af bidrag fra kommuner med gevinst og en evt. forskel fordeles efter indbyggertal.
Tilskud og bidrag fra denne overgangsordning beregnes én gang for alle. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet udmelder de opgjorte tilskud og bidrag i ordningen som led i
tilskudsudmeldingen for 2027. Overgangsordningen vil gælde frem til, der tages stilling til
samlede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet på baggrund af et bredere arbejde i
Finansieringsudvalget.
Den regionale økonomiske ramme for opgaver omfattet af opgaveflytningen vil fremadrettet
være en del af den samlede regionale ramme for nære indsatser og vil således ikke være
omfattet af det kommende loft over sygehusudgifter. Opgaveflytningen indgår i den
generelle finansiering af regionerne. Regionsrådet vil have ansvaret for fordeling af rammen
for nære regionale indsatser til de enkelte sundhedsråd. Det er sundhedsrådenes umiddelbare
ansvar at planlægge tilbuddene.
15
Med sundhedsreformen får regionerne et større og mere samlet ansvar for
patientbehandlingen før og efter indlæggelse. Parterne noterer sig desuden, at der i aftalen
om sundhedsreformen 2024 fremgår, at der som led i etableringen af sundheds- og
omsorgspladser under regionalt myndigheds- og finansieringsansvar skal etableres en
særskilt afregningsordning, som understøtter, at kommunerne har et medansvar for
patienterne, der opholder sig på pladserne, og at disse kommer hjem, når det kan lade sige
gøre med den fornødne kommunale hjælp og omsorg. Det noteres endvidere, at det fremgår
af aftalen, at der skal foretages en nærmere vurdering af grundlaget for at opkræve den
eksisterende færdigbehandlingstakst, for borgere, som har fortsat ophold på sygehuse, efter
de lægeligt er erklæret færdigbehandlet, og at videre behandling ikke forudsætter
sygehusindlæggelse. Den nye særskilte afregningsordning samt evt. ændring af den
eksisterende færdigbehandlingstakst vil indgå som en del af lovforslag til fremsættelse 1.
halvår 2026.
Endelig har parterne noteret, at det fremgår af Aftale om Sundhedsreform 2024, at aktiver,
passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der helt eller overvejende er knyttet til
sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, også skal overføres til
regionerne. Parterne er enige om, at overførelsen tager udgangspunkt i DUT-vejledningens
retningslinjer for opgaveflytning. Det indebærer, medmindre andet aftales, at ejendomme,
der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til
regioner (inkl. løsøre) skal overføres vederlagsfrit til regionerne uanset tidspunktet for
overførelse. Udgangspunktet for overførelsen er ejendommenes anvendelse som anvendt d.
25. maj 2025. Det forudsættes, at overførelse af evt. gældsforpligtelser vedr. ejendomme
ikke belaster regionernes økonomi og likviditet. Der etableres en pulje mhp. at yde tilskud
målrettet de kommuner, der overdrager bygninger. Puljen modsvares af tilsvarende lavere
bloktilskud. Der kan efter en periode være behov for at tilpasse puljens størrelse for enten at
tilføre yderligere midler til puljen eller tilbageføre evt. overskydende midler til
bloktilskuddet. Puljens størrelse og perioden for tilpasning af puljens størrelse fastlægges
nærmere, når delingsaftalerne foreligger.
Samarbejde om processen med opgaveflytningen
Parterne er enige om, at et stærkt samarbejde er afgørende for at implementere
sundhedsreformen. Det gælder i særdeleshed for opgaveflytningen af sundhedsopgaver, hvor
lokal dialog og samarbejde skal skabe et fælles vidensgrundlag om indholdet og omfanget af
de nære sundhedstilbud.
Det følger af sundhedsreformaftalen, at kommunerne i løbet af 2025 tilvejebringer
oplysninger til regionerne om, hvordan opgaverne i opgaveflytningen løses i dag og om
omkostninger forbundet hermed. Hertil kommer supplerende data vedrørende kommunernes
aktiviteter for sundhedstilbud, der har indgået i grundlaget for økonomien i
opgaveflytningen fra kommuner til regioner. Heri vil blandt andet indgå antallet af pladser,
forløb eller aktiviteter underopdelt hvor muligt, gennemsnitlige enhedsudgifter, samlede
16
udgifter samt oplysninger om organisering af opgaverne. Nu når rammerne i den nationale
aftale er klarlagt, deler kommunerne detaljeret viden om de opgaver, der berøres af
opgaveflytningen.
De forberedende sundhedsråd vil skulle forberede varetagelsen af de nye regionale opgaver i
2026. Kommuner og regioner vil i sundhedsrådene samarbejde om at finde et godt grundlag
for beslutninger om den videre drift af opgaverne.
Det indgår i reformaftalen, at regionen kan indgå aftale med kommunerne om, at de fortsat
skal kunne varetage driften af hele eller dele af de sundhedsopgaver, der flytter fra
kommuner til regioner. Dette indgår i det fremsatte lovforslag til overgangslov.
Parterne noterer sig, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fremsætte et ændringsforslag
hertil, som indebærer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en kommune
varetager driftsopgaven på regionens vegne på de vilkår, som indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter på baggrund af indstilling fra en region efter drøftelser i
sundhedsrådene. Formålet med ændringsforslaget er at honorere intentionerne i den politiske
aftale om, at kommunerne skal kunne varetage driften på vegne af regionerne. Forslaget
ændrer ikke ved, at der skal ske en indledende drøftelse mellem region og kommune om
vilkårene for driftsopgaven. Sundhedsrådene skal spille en vigtig rolle i denne drøftelse.
Ligeledes vil driftsopgaven kun blive tildelt de kommuner, der ønsker at varetage opgaven.
Parterne er enige om, at hensigten med at bemyndige indenrigs- og sundhedsministeren til at
henlægge driftsopgaven til kommunerne er at give mulighed for, at driftsopgaven kan
henlægges til kommunerne i de tilfælde, hvor det giver mening for både region og
kommune, at kommunen drifter en opgave for regionerne på drøftede vilkår. De indledende
drøftelser mellem region og kommune vil derfor spille en vigtig rolle for indenrigs- og
sundhedsministerens udøvelse af denne beføjelse.
Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at kommunerne i de tilfælde, hvor regionen
efterfølgende anmoder kommunen om at varetage driftsopgaven, har pligt til at varetage
denne opgave til og med 2028.
Parterne noterer sig videre, at indenrigs- og sundhedsministeren forventer at fremsætte
lovforslag oktober 2025 vedrørende de konkrete opgaveflytninger af sundhedsopgaver fra
kommuner til regioner. Dette lovforslag forventes bl.a. også at forholde sig til mulighederne
for, at kommuner og regioner kan samarbejde om varetagelsen af de opgaver, som flyttes fra
kommuner til regioner samt brugen af private leverandører til opgaverne. Parterne er enige
om at samarbejde om at afklare de nærmere rammer i forhold til udbudsreglerne i relation til
disse bestemmelser. Og er desuden enige om at bidrage til sammen at finde gode, fleksible
og holdbare løsninger.
Parterne er enige om, at en fleksibel opgavevaretagelse, der har til formål at skabe
sammenhængende patientforløb, er vigtig for, at sundhedsrådene kan udfylde den rolle, som
de er tiltænkt med reformen. Parterne tager en dialog om, hvordan en fleksibel
17
opgavevaretagelse sikres bedst muligt, når der foreligger en afklaring af de nærmere
juridiske rammer.
De forberedende sundhedsråd vil også i 2026 skulle drøfte og træffe beslutning om
udmøntning af midler til indsatser, der understøtter udbygningen af det nære sundhedsvæsen
fra 2027 i forbindelse med budgettet for 2027. Beslutninger forberedes i løbet af efteråret
2025 i dialogen mellem kommuner og regioner.
Danske Regioner, KL og regeringen er enige om at arbejde sammen om at sikre den mest
gnidningsfri opgaveoverdragelse af hensyn til medarbejdere og borgere. Kommuner og
regioner er derfor også allerede i lokal dialog om opgaverne.
Parterne er enige om at understøtte den lokale dialog ved at udvikle overordnede generiske
koncepter, der kan tilpasses lokalt og hermed anvendes i aftalerne mellem regioner og
kommuner vedrørende opgaveflytningen. Disse udarbejdes som led i det fælles arbejde i
implementeringspartnerskabet, der igangsættes i 2025. Det gælder særligt rammerne for
delingsaftaler.
Parterne noterer sig samtidig, at hensigten med opgaveflytningen bl.a. er at skabe grundlag
for at udvikle og ensarte kvaliteten på de områder, hvor opgaveansvaret ændres. Der er med
reformaftalen afsat betydelige midler til at styrke tilbuddene bl.a. med nye
kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser, kronikerpakker som bl.a. vil omfatte
patientrettede forebyggelsestilbud samt midler til hjemmebehandlingsteams. Der er enighed
om, at ambitionen om at ensarte og udvikle kvaliteten på landsplan vil ske over lidt tid i takt
med udmøntningen af nye standarder, midler og regulering. Det kan også betyde, at
eksisterende velfungerende tilbud og indsatser skal bringes i spil i forhold til borgere på
tværs af kommunegrænser. Der er samtidig enighed om, at det fordrer, at der i
opgaveflytningen er et væsentligt fokus på at fastholde stærke faglige miljøer med et fokus
på, at de kommer bredere i spil.
Parterne er enige om vigtigheden af tilstrækkelig kapacitet og geografisk nærhed og
tilgængelighed for borgerne i de regionale sundhedstilbud. Regionerne skal derfor sikre en
geografisk nærhed og tilgængelighed i hele regionen i de regionale sundhedstilbud.
Hensynet til geografisk fordeling og tilgængelighed gælder særligt de sundhedstilbud af
almen karakter, hvor det er et væsentligt element i at sikre høj kvalitet til borgerne, at
tilbuddene er nære og let tilgængelige. Det gælder således bl.a. sundheds- og
omsorgspladserne samt de patientrettede forebyggelsestilbud, der som udgangspunkt skal
forefindes i alle kommuner, med mindre hensyn til faglig og organisatorisk bæredygtighed
tilsiger andet. Regionerne er samtidigt forpligtede til at understøtte de kommunale
sundhedstilbud inden for regionernes geografiske område.
Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil drøfte muligheder for at sikre
effektiv medicinbestilling, dokumentation og monitorering af medicinforbrug på sundheds-
og omsorgspladser samt i forbindelse med akutsygeplejen.
Parterne er enige om, at det er afgørende at sikre et godt og effektivt samspil også på tværs
af de ændrede grænser, der fremadrettet vil være mellem kommuners og regioners
18
ansvarsområder fx i forhold til kommunale og regionale sygeplejeopgaver, hvor der kræves
et tæt samspil. Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager initiativ til, at parterne drøfter,
hvordan der sikres tilstrækkelig digital understøttelse af opgaveflytningen. Parterne
planlægger herefter, hvordan Danske Regioner og KL igangsætter et arbejde for at udvikle
og tilpasse den digitale understøttelse, herunder den nødvendige deling af data ifm.
patientbehandling, af opgaveflytningen. Sundhedsdatastyrelsen og Medcom bistår hvor
relevant. Parterne drøfter status for arbejdet løbende, herunder om det afføder opgaver, der
bør løses i den kommende fælles organisation, Digital Sundhed Danmark.
Parterne er enige om at etablere et datagrundlag, som kan understøtte centrale hensyn såsom
drift, national monitorering, styring, planlægning og kvalitetsudvikling, herunder særligt for
at understøtte sundhedsrådenes beslutningsgrundlag og for at kunne evaluere på reformens
effekter. Det skal i videst muligt omfang ske med afsæt i eksisterende indberetninger, og for
nye indberetninger skal administrativ byrde stå mål med værdien af indberetningerne fx om
ophold på sundheds- og omsorgspladser. Parterne er derfor enige om at tilvejebringe et
grundlag for national indberetning på tværs af leverandører i såvel kommune, region eller
private med udgangspunkt i eksisterende EOJ/EPJ-systemer og eksisterende metoder og
standarder som fx FSIII. Indenrigs- og Sundhedsministeriet med inddragelse af
Sundhedsdatastyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe med relevante aktører, herunder KL og
Danske Regioner, der skal opstille løsninger for national indberetning. Parterne er enige om,
at såfremt der vælges en løsning baseret på FSIII-standarder, så vil parterne fortsætte
implementeringen af FSIII ift. patientrettet forebyggelse. Parterne er enige om at drøfte
arbejdsgruppens arbejde i 2. halvår 2025.
Boks 2
Væsentlige forventede milepæle for arbejdet med flytning af myndigheds- og finansieringsansvar for udvalgte opgaver fra kommuner til
regioner
2025
Forår
Afklaring af afgræsning af opgaver, hvor myndigheds- og finansieringsansvaret flyttes fra kommuner til regioner. Eksisterende
kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til mennesker med kronisk sygdom og kvalitetsstandarder for akutsygepleje opdateres til
kommende opgaveflytninger.
Aftale om økonomiske konsekvenser.
Juni
Forventet vedtagelse af lovforslag om overgangen til en ny sundhedsstruktur, lovforslag om styrket almen medicin samt lovforslag om ny
forvaltningsmodel.
Lovforslag vedrørende opgaveflytningen i ekstern høring.
Oktober
Lovforslag vedrørende opgaveflytningen fremsættes.
Eksisterende bekendtgørelser, herunder om niveauinddeling af genoptræningsindsatsen er opdateret på baggrund af opgaveflytning.
Ultimo
Kvalitetsstandard for sundheds- og omsorgspladser er udarbejdet med krav til kapacitet, udstyr, sundhedsfagligt indhold samt visitations- og
afslutningskriterier.
2026
19
1. januar
Forberedende sundhedsråd og forberedende regionsråd opstarter.
Primo
Sundhedsstyrelsen afleverer fagligt oplæg til den nationale sundhedsplan
1. maj
Fristen for kommunalbestyrelsens forelæggelse af udkast til aftale om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte for
regionsrådet/ forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
April-maj
Udmøntningsaftale II mellem regeringen, KL og Danske Regioner ifm. sundhedsreformen, herunder national sundhedsplan og udmøntning af
midler til kvalitetsstandarder.
Medio
Den tidligere indgåede aftale om økonomiske konsekvenser ved opgaveflytning afspejles i bloktilskudsaktstykke for 2027.
1. juli
Fristen for indgåelse af aftale om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte samt regional forberedelse af overtagelse af
driftsopgaven.
Efterår
Fremsættelse af lovforslag om kronikerpakker, integration af helhedspleje og almen kommunal sygepleje mv.
Eksisterende vejledning om genoptræning og rehabilitering er revideret bl.a. i forhold til beskrivelse af niveauer af genoptræning, herunder
præcisering af forekomst, kompetencer, udstyr og organisering på de enkelte niveauer.
2027
1. januar
Ny forvaltningsmodel træder i kraft. Flytning af myndigheds- og finansieringsansvaret for opgaver træder i kraft.
Den nationale sundhedsplan træder i kraft.
1.april
Nærsundhedsplaner skal foreligge for hvert sundhedsråd.
Forår
Eksisterende vejledning om genoptræning og rehabilitering er revideret bl.a. ift. henvisningspraksis.
7. Flytning af kulturmidler
Det indgår i aftalen om sundhedsreformen, at de midler, regionerne i dag bruger på tilskud
til kulturelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet fra 2027. Det indgår
ligeledes, at Region Syddanmark og Region Østdanmark skal have adgang til at kunne
deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet fra 2027.
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at de midler, som regionerne i dag bruger
på tilskud til kulturelle aktiviteter, svarer til 34 mio. kr. (2025-pl). Heraf udgør
grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet i Region Syddanmark og Region
Østdanmark 1,4 mio. kr.
Ændringerne giver anledning til regulering af regionernes bloktilskud for det regionale
udviklingsområde i 2025-pl med -32,6 mio. kr. i 2027 og frem. Ændringerne giver desuden
20
anledning til regulering af kommunernes bloktilskud i 2025-pl med 32,6 mio. kr. i 2027 og
frem.
8. Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning i det almenmedicinske tilbud
Et centralt tema i sundhedsreformen er en lægereform og en omstilling af sundhedsvæsenet,
så langt mere behandling kommer til at foregå hos egen læge og tæt på eller i eget hjem.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at det almenmedicinske tilbud skal styrkes
markant, og kapaciteten og kompetencerne skal udbygges i takt med, at det
almenmedicinske tilbud skal varetage flere opgaver. Målet er mindst 5.000 læger i det
almenmedicinske tilbud i 2035.
Borgernes egen læge og de alment praktiserende læger er en afgørende grundsten i det
danske sundhedsvæsen og løfter i dag en stor og vigtig opgave. Egen læge skal også i
fremtiden spille en markant rolle og varetage en større del af behandlingen tæt på borgeren.
Parterne noterer sig, at det fremgår af aftaleteksten for sundhedsreformen, at regionerne fra
2027 bl.a. skal sikre en styrket indsats i det almenmedicinske tilbud over for særligt sårbare
borgere og sikre fasttilknyttet lægehjælp på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser og
botilbud.
Der er udpeget en ekspertambassadør i perioden 2025 til 2028, som skal understøtte
implementeringen af tiltag i Aftale om sundhedsreform 2024 om det almenmedicinske
tilbud. Ekspertambassadøren skal understøtte regioner og sundhedsråd i den udvikling, som
reformen fastlægger, herunder i at sikre god lægedækning i hele landet. Det skal ske
igennem en målrettet og dialogbaseret tilgang med interessenter og praktikere på området.
Når egen læge skal spille en større rolle, så kræver det, at der sker en langt bedre og mere
ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud, så alle borgere har let og lige adgang
til egen læge. I december 2024 satte regeringen og Danske Regioner ind på den korte bane
og aftalte, at nye lægeklinikker målrettes de områder, som har den dårligste lægedækning,
og hvor patienter har størst behov.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at det er en kerneopgave for regionerne at
sikre kapacitetsudbygningen og adgangen til egen læge i områder, hvor den i dag er svag.
Der er i mange år arbejdet på at tiltrække læger til områder med lægemangel og bl.a. til
områder i Region Sjælland, hvor udfordringerne i dag er store, men tiltagene har ikke vist
sig at være tilstrækkelige. Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om at give
regionerne nye muligheder og økonomi til at sætte mere målrettet ind i med tiltag i områder
med lægemangel.
Tiltagene i denne aftale har særligt fokus på at styrke lægedækningen og gøre det mere
attraktivt at være læge i områder med størst behov i 2025 og 2026. Fra 2027 skal initiativer
for en ny styring og udvikling af det almenmedicinske tilbud træde i kraft, herunder en ny
21
honorarstruktur, der ændrer fordelingen af honorarer, så de i højere grad afspejler
patienttyngde.
Parterne noterer sig derudover, at der med aftalen om sundhedsreformen var enighed om at
oprette en pulje til at udvikle og afprøve en model for udgående eller målrettede
almenmedicinske tilbud til udsatte og sårbare borgere og brugere på bl.a. bosteder og
brugere af forsorgshjem mv. Regionerne kan ansøge puljen i perioden 2026-2030.
Det fastlægges i sundhedsloven, at den overordnede fordeling af ydernumre og
lægekapaciteter fra 1. juli 2025 skal ske i henhold til en ny national fordelingsmodelmodel,
der tager udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov. Regionerne får ansvar for at
planlægge og styre lægekapaciteterne i det almenmedicinske tilbud i henhold til modellen.
På baggrund af patienternes behandlingsbehov og den nationale fordelingsmodel får
regionerne derfor også ansvaret for og kompetencen til at fastlægge antallet af patienter, en
klinik som minimum skal have tilknyttet.
Fremadrettet vil den lokale planlægning være forankret i de nye sundhedsråd, men den første
fastlæggelse af minimumspatienttallet sker forud for sundhedsrådenes oprettelse. I den
forbindelse er parterne enige om, at det er vigtigt at sikre en god indfasning af modellen
samt gode lokale processer, hvor de lokale almenmedicinske tilbud involveres, og hvor
tilpasningen til en ny fordelingsmodel sker med lydhørhed over for de enkelte klinikkers
konkrete omstændigheder og muligheder. Den bedre fordeling af kapaciteter sker ved at
udbygge kapaciteten der, hvor der er for få, dvs. at områder med god lægedækning ikke får
færre læger. Dette begrænser behovet for, at andre klinikker i området vil skulle øge
patienttallet. I situationer, hvor der i regionsrådets planlægning vil være lagt op til at
fastsætte et minimumspatienttal for en klinik, der vil ligge væsentligt over det gældende og
over klinikkens nuværende patienttal, forudsættes det, at regionsrådet først søger at aftale
patienttallet frivilligt med klinikken ud fra en fælles forståelse af klinikkens samlede
situation og muligheder.
Fra 2027 skal den nationale fordelingsmodel desuden lægge til grund for en ny
honorarstruktur, som skal sikre sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes
behandlingsbehov. Honorarerne skal differentieres, så læger med en høj patienttyngde kan
have færre patienter uden at miste indtjening, mens læger med en lavere patienttyngde skal
have flere patienter for at opretholde den samme indtjening.
Regeringen og Danske Regioner finder, at der er behov for nye tiltag og løsninger, særligt i
Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor problemerne med lægemangel i dag er størst.
Regionerne skal i 2025 og 2026 derfor sætte ind med nye målrettede og opsøgende indsatser
for både på kort og længere sigt at sikre flere læger i det almenmedicinske tilbud og styrke
lægedækningen i områder, hvor der i dag mangler læger.
Der afsættes derfor i alt 85 mio. kr. i 2025 og 163 mio. kr. i 2026 til økonomisk støtte til
områder med svag lægedækning.
22
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at midlerne skal understøtte regionernes tiltag
til at styrke lægedækningen og det almenmedicinske tilbud i områder med svag
lægedækning. Aftaleparterne er enige om, at midlerne differentieres, så regioner, der i dag
har de største udfordringer og har en særlig opgave med at sikre lægedækning, særligt
tilgodeses, dvs. Region Sjælland og Region Nordjylland. Af tabel 3 fremgår fordelingen
mellem regionerne.
Tabel 3
Fordeling af midler til økonomisk støtte til områder med svag lægedækning mv., mio. kr. PL-25
Nuværende regioner Den foreslåede fordeling af midlerne, mio. kr.
Region Hovedstaden 22 (8 pct.)
Region Sjælland 123 (44 pct.)
Region Syddanmark 15 (5 pct.)
Region Midtjylland 15 (5 pct.)
Region Nordjylland 106 (38 pct.)
Anm.: Opgørelsen viser fordelingen af de samlede midler i 2025 og 2026 til økonomisk støtte til områder med svag lægedækning og økonomiske incitamenter
til uddannelseslæger. 75 pct. af midlerne udmøntes efter samme fordeling som ulighedspuljen i Aftale om regionernes økonomi for 2025, de resterende
25 pct. af midlerne udmøntes via bloktilskudsnøglen.
Parterne er på den baggrund enige om følgende initiativer i 2025 og 2026:
 Regionerne kan udbygge kapaciteten i det almenmedicinske tilbud ved at opslå flere
og nye lægekapaciteter, hvor fordelingen afspejler den kommende nationale
fordelingsmodel fra 1. juli 2025. Udvidelsen kan på baggrund af regionernes nye
mulighed i sundhedsloven fra 1. juli 2025 for flere og nye klinikformer ske i form af
både flere praktiserende læger, udbudsklinikker og regionsklinikker. Regionerne kan
desuden gøre brug af muligheden for et midlertidigt tillæg til læger, der opnår et
lavere patienttal, som følge af de nye differentierede patienttal fra 1. juli 2025.
 Alle regioner forpligtes til at yde en særlig og målrettet indsats med at besætte ledige
kapaciteter i de områder, hvor udfordringerne med lægedækningen er størst. Det
gælder navnlig i Region Nordjylland og Region Sjælland. Regionerne skal
tilrettelægge målrettede og opsøgende indsatser for tiltrækning, rekruttering og
fastholdelse af læger i områder med svag lægedækning. Danske Regioner og
regeringen er enige om, at det kan være nye og brede tiltag, som skal gøre det fagligt
attraktivt at være læge i områder, som har lang afstand til de store universitetsbyer.
Det forudsættes samtidig, at regionerne gør brug af de muligheder, som allerede i
dag findes, herunder sundhedslovens mulighed for at give et særligt vederlag til
læger i områder med lægemangel til fx etableringsudgifter og muligheden for at
oprette licensklinikker.
 Alle regioner fastlægger og tilrettelægger relevante indsatser rettet mod læger over
63 år efter konkrete, lokale behov for at motivere læger, der er på vej på pension, til
at blive længere i almenmedicinske tilbud. Det kan fx være tiltag, hvor regionerne
23
understøtter mere fleksible ansættelsesformer, der skal motivere læger til at fortsat at
arbejde inden for det almenmedicinske tilbud, selvom man ikke længere ønsker egen
klinik.
Regionerne vil i relevant omfang sikre inddragelse af kommunerne og de almenmedicinske
tilbud ved udmøntning af initiativerne.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at det bliver en kerneopgave for regionerne at
implementere en bedre og mere lige fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud og
samtidig understøtte implementeringen af kapacitetsudvidelsen frem mod 2035. Regionerne
noterer sig derfor, at de skal prioritere den faglige ledelse og udvikling af det
almenmedicinske tilbud, når regionerne i de kommende år får en helt central opgave i at
understøtte det almenmedicinske tilbud og lede samarbejdet og den faglige udvikling.
Udviklingen i lægedækningen og i nye lægekapaciteter i områderne følges tæt og indgår i
den løbende opfølgning på aftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Regionerne skal
følge udviklingen i henholdsvis udmøntede og besatte lægekapaciteter, patienttallet i
klinikkerne samt udviklingen i sammensætningen af klinikformer. Danske Regioner skal
udarbejde tre statusser baseret på eksisterende data: En ultimo 2025, en medio 2026 og en
ultimo 2026. Regionerne skal løbende igangsætte yderligere målrettede tiltag, hvis der ikke
sker den forventede udvikling.
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at regionerne og kommunerne har et
fælles ansvar for at løfte opgaven med at tiltrække læger og gøre det attraktivt at nedsætte
sig som læge i det almenmedicinske tilbud i områder med rekrutteringsudfordringer og
fremme, at læger vælger at bosætte sig i områderne. Det er derfor vigtigt, at kommuner og
regioner i regi af sundhedsrådene samarbejder om udvikling og den lokale planlægning af
det almenmedicinske tilbud, herunder tiltag for bedre lægedækning. Regeringen, Danske
Regioner og KL er dermed også enige om, at sundhedsrådet skal udgøre en fælles ramme for
samarbejde mellem regioner og kommuner i området om at skabe attraktive rammer for, at
sundhedspersoner vil bosætte sig i områder med rekrutteringsudfordringer.
Afviste henvisninger og tilbagehenvisninger
Det er afgørende med et godt samarbejde om henvisninger mellem de almenmedicinske
tilbud og hospitalerne. Særligt er det vigtigt med god kommunikation, når en henvisning
sendes tilbage til henvisende læge. Regionerne har allerede igangsat tiltag for at styrke
samarbejdet og dialogen om henvisninger. Det er bl.a. sket gennem fælles audits af
tilbagehenvisninger, opdatering af henvisningsvejledninger samt temadage og dialogmøder
mellem hospitaler og alment praktiserende læger.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen og
fortsætte samarbejdet og dialogen om henvisninger mellem hospitaler og almen praksis. I
forlængelse heraf skal samarbejdet om henvisninger være et tema i det kommende arbejde
24
med opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud, herunder hvordan regionerne
understøtter opgavevaretagelsen i det almenmedicinske tilbud for eksempel i forhold til
diagnostiske undersøgelser og specialistrådgivning om komplekse patientforløb. Samtidig er
parterne enige om, at en tilbagehenvisning altid skal ledsages af en begrundelse for, hvorfor
henvisningen er sendt tilbage, og at der som udgangspunkt er dialog om det næste skridt i
patientforløbet.
Økonomiske incitamenter til uddannelseslæger
En vigtig forudsætning for bedre lægedækning er stærke faglige miljøer og gode
uddannelsesmiljøer. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at de uddannelsesfaglige
miljøer i almen medicin skal styrkes i områder med svag lægedækning for at øge
incitamentet til og gøre det attraktivt for læger at vælge uddannelsesstillinger i det
almenmedicinske tilbud i disse områder. Der skal derfor igangsættes tiltag, som bidrager til
en stærk faglighed i uddannelsesforløbene, fx ved at styrke og udbygge faglige netværk. Det
kan også være individuelle understøttende tiltag som fx betalte kurser, skræddersyede
supervisionsforløb, etablering af transportordninger samt lokalt aftalte engangsbeløb.
Der afsættes 11 mio. kr. til initiativet i 2025 og 22 mio. kr. i 2026. Det er den enkelte region,
der vurderer, hvilke uddannelsesforløb i almen medicin der mest hensigtsmæssigt skal
understøttes, herunder hvordan de afsatte midler skal anvendes inden for formålet af denne
aftale.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der følges op på udmøntning af midlerne i
foråret 2026 og i foråret 2027.
9. Nedbringelse af ventetid til speciallægehjælp
Der er i dag for lange ventetider til udredning og behandling hos praktiserende speciallæger.
Samtidig er der stor forskel på, hvor lang ventetid der er til speciallæger på tværs af landet.
Med Aftale om sundhedsreform 2024 er derfor afsat 50 mio. kr. til at nedbringe ventetider til
speciallægehjælp i 2026. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne skal
yde en særlig og målrettet indsats til at nedbringe ventetiderne til speciallægehjælp inden for
de specialer i hver region, hvor de erfarede ventetider er længst. Det indebærer, at midlerne
prioriteres til konkrete specialer, og at det er muligt at måle ventetid fra henvisning til 1.
konsultation. Der udmøntes derfor 50 mio. kr. til regionernes lokale prioritering med henblik
på nedbringelse af ventetiderne. Midlerne kan fx anvendes i lokale aftaler mellem
regionerne og de praktiserende speciallæger. Midlerne fordeles til regionerne efter den årlige
bloktilskudsnøgle.
Udmøntningen af midlerne skal i sammenhæng med de styringsmæssige og økonomiske
mekanismer i overenskomsten om speciallægehjælp underbygge, at kapaciteten på området
25
øges og udnyttes bedst muligt. Det skal ske for at forkorte ventetid og understøtte en effektiv
brug af den offentligt finansierede aktivitet efter overenskomsten. Det indebærer, at
regionerne sikrer en øget aktivitet inden for speciallægehjælp med henblik på at nedbringe
ventetiderne.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at følge udviklingen i regionernes anvendelse
af midlerne tæt, herunder hvilken aktivitet de genererer, hvilke konkrete aktiviteter
regionerne igangsætter med midlerne, hvor mange patienter, der bliver behandlet, og
hvordan de erfarede ventetider til speciallægepraksis udvikler sig. Der gøres status på disse
parametre i midten af 2026 og ved udgangen af 2026.
Denne aftale forventes ikke alene at kunne løse udfordringerne med for lange ventetider til
de praktiserende speciallæger. Derfor skal aftalen ses i sammenhæng med
sundhedsreformens øvrige initiativer om bedre fordeling af og adgang til praktiserende
speciallæger, som har et længere sigte samt initiativ om ret til hurtig behandling og
udredning hos praktiserende speciallæger.
10. Flere speciallæger inden for bl.a. almen medicin, psykiatri, børne- og
ungdomspsykiatri og geriatri samt flere uddannelsesforløb uden for de store byer
Der er i dag stor forskel på fordelingen af de lægefaglige ressourcer på tværs af landet. Det
gælder ikke kun almenmedicinske læger, men også sygehuslæger og praktiserende
speciallæger. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der fremadrettet skal være en
bedre geografisk lægedækning, som understøtter, at borgere i hele landet har adgang til
stærke og nære sundhedstilbud tæt på.
Det kræver en fælles indsats af staten og regionerne. Fra statslig side er Sundhedsstyrelsens
dimensionering af speciallægeuddannelsen fx et vigtigt redskab i fordelingen af
uddannelseslæger, ligesom placeringen og sammensætningen af de enkelte
uddannelsesforløb i regionerne har betydning for, hvor læger efterfølgende vælger at slå sig
ned.
For at sikre bedre lægedækning skal der de kommende år uddannes flere speciallæger i de
specialer og geografiske områder, hvor behovet er størst. Det fremgår af Aftale om
sundhedsreform 2024, at antallet af uddannelsesstillinger i bl.a. almen medicin, psykiatri,
børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri skal øges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens
dimensioneringsplan gældende fra 2026.
Dimensioneringen af hoveduddannelsesforløb øges med 100 forløb til 1.240 årligt for 2026-
2030, heraf prioriteres et løft på 50 forløb i almen medicin, så den samlede dimensionering
for almen medicin er 400 forløb årligt i 2026-2030. Hertil kommer 30 ekstraordinære forløb,
jf. side 27. Sundhedsstyrelsen fastsætter de nærmere rammer for dimensioneringsplanen.
26
Flere uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse uden for de store byer
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at flere af uddannelsesforløbene i den lægelige
videreuddannelse skal placeres uden for de store byer. Det er samtidig prioriteret at besætte
uddannelsesforløb i de specialer og områder, hvor der er udfordringer med lægedækningen.
Fx er det afgørende at få besat uddannelsesstillinger i almen medicin for at nå målsætningen
om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.
Regionerne vil i de kommende år arbejde intensivt med at skabe attraktive
uddannelsesstillinger af høj kvalitet i specialer og områder, hvor der i dag er
rekrutteringsudfordringer. Parterne noterer sig, at Danske Regioner har peget på 25 veje til
bedre lægedækning, herunder bl.a. en række redskaber, som regionerne kan tage i brug for at
styrke lægedækningen på tværs af landet. Fx muligheden for at opslå sammenhængende
forløb i områder og specialer med lægedækningsudfordringer.
Parterne er enige om, at der er behov for at afdække og fjerne eventuelle barrierer for at
tilrettelægge attraktive uddannelsesforløb uden for de store byer, herunder bl.a. statslige
regler. Arbejdet skal bl.a. understøtte mulighederne for, at der kan tilrettelægges mere
sammenhængende uddannelsesforløb forankret i en afgrænset geografi, samt mulighederne
for at tilpasse uddannelsesforløbene til de enkelte uddannelseslæger. Som led i arbejdet vil
Sundhedsstyrelsen revidere bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger, herunder reglen
om at en del af hoveduddannelsen i sygehusspecialer som hovedregel skal foregå på en
afdeling med specialiseret funktion. Parterne er enige om, at der skal være høj kvalitet i alle
uddannelsesforløb.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at akuthospitalerne i langt højere grad skal
være omdrejningspunkt for den lægelige videreuddannelse. Det skal bl.a. understøtte
behovet for større faglig bredde og flere generalistkompetencer hos kommende speciallæger.
Sundhedsstyrelsen skal i arbejdet med de nye speciale- og målbeskrivelser derfor tage afsæt
i, at kompetencemålene i speciallægeuddannelsen i videst mulig udstrækning kan opnås på
et akuthospital i de specialer, som er relevante for et akuthospital. De nye speciale- og
målbeskrivelser skal samtidig understøtte målene om robuste akuthospitaler og
uddannelsesforløb af høj kvalitet uden for de store byer. Parterne er enige om at aftale en
prioritering af rækkefølgen af revisionen af målbeskrivelserne. Der er desuden enighed om,
at Sundhedsstyrelsen skal gå i dialog med videreuddannelsesregionerne og regionerne om
mulighederne for at dispensere fra anbefalinger til ansættelsessteder i relevante
målbeskrivelser, som ellers kan vanskeliggøre arbejdet for bedre lægedækning. Arbejdet
skal være afsluttet inden udgangen af 2025.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om at arbejde for, at regionernes
kompetencer til at fordele og tilrettelægge uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen
styrkes. Parterne er i forlængelse heraf enige om, at de regionale videreuddannelsesråd
fortsat skal rådgive regionerne om forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse, og at
fordelingen og tilrettelæggelsen af uddannelsesforløb skal følge takterne i en national
sundhedsplan. Hertil kommer, at sammensætning og tilrettelæggelse af
27
hoveduddannelsesforløbene skal fremme langvarig tilknytning til rekrutteringsudfordrede
områder. Det bør derfor som minimum sikres, at en markant større andel af forløbene
afsluttes i et lægedækningstruet område.
I forlængelse af Aftale om initiativer til styrkelse af lægedækningen i yderområder af 12.
december 2024 er parterne derudover enige om at se på, hvordan der kan skabes bedre
muligheder for at få merit i speciallægeuddannelsen. Det skal særligt sikre, at der kan
uddannes flere speciallæger i almen medicin ved at gøre det nemmere for speciallæger fra
andre specialer at skifte til almen medicin. Der sættes et arbejde i gang i regi af
Sundhedsstyrelsen, som bl.a. skal belyse mulighederne for forhåndsmeritvurderinger og
merit for erhvervserfaring for uddannelseslæger i almen medicin.
De aftalte lofter for antal speciallægestillinger på universitetssygehusene og sygehusene i
hovedstadsområdet er, jf. afsnit 14, med til at understøtte, at flere uddannelsesforløb kan
placeres udenfor de store byer. Flere færdiguddannede speciallæger på et sygehus bidrager
til at øge sygehusets uddannelseskapacitet og dermed mulighed for at uddanne læger.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der løbende skal følges op på målsætningen
om, at flere uddannelsesforløb skal placeres uden for de store byer. Danske Regioner sender
en første status herpå ved udgangen af 2026.
Ekstraordinære forløb
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der som led i en forsøgsordning skal være
mulighed for at oprette ekstraordinære hoveduddannelsesforløb i almen medicin, psykiatri,
børne- og ungdomspsykiatri og geriatri.
Det vil være muligt at oprette op til 30 ekstraordinære forløb. Forløbene kan være i almen
medicin i områder med lægedækningsudfordringer. Det kan også være forløb i psykiatri,
børne- og ungdomspsykiatri eller geriatri, hvor uddannelsesforløbene er centreret om et
enkelt akuthospital uden for de fire største byer. Ordningen for ekstraordinære forløb skal
ses i tillæg til de ordinære forløb i Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan for
speciallægeuddannelsen gældende fra 2026.
Ordningen skal understøtte, at der kan oprettes særligt attraktive forløb, som er geografisk
forankret i et specifikt område, og hvor der samtidig er mulighed for ekstraordinært at
tilpasse uddannelsesforløbet til den enkelte uddannelseslæge. Den konkrete udmøntning af
ordningen skal aftales nærmere med Danske Regioner.
Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om, at etableringen af en forsøgsordning
med ekstraordinære forløb indebærer, at muligheden for fleksforløb ikke videreføres, da
ordningen ikke har fungeret efter hensigten.
28
Introduktionsstillinger
For at understøtte omstillingen af sundhedsvæsenet og sikre, at de lægelige ressourcer er dér,
hvor behovet er størst, skal der de kommende år også sikres den rette balance mellem
introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at antallet og placeringen af
introduktionsstillinger skal understøtte rekruttering i de specialer og områder af landet, hvor
der er det største behov for flere speciallæger, så der her undgås flaskehalse i forhold til at
besætte hoveduddannelsesstillinger.
Parterne er videre enige om, at det fremadrettet ikke skal være muligt at tage flere
introduktionsstillinger inden for det samme speciale og mere end to introduktionsstillinger
inden for den intern medicinske blok. Regionerne iværksætter dette via
ansættelsesprocedurerne.
I dag er det ikke muligt at opgøre opslåede og besatte introduktionsstillinger på samme
måde, som man kan opgøre opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger. For at kunne
følge området nærmere, er parterne enige om, at Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og
Sundhedsdatastyrelsen i samarbejde skal sikre, at data på dette område fremadrettet kan
følges.
11. Robuste akuthospitaler og attraktive karriereveje
Det er vigtigt, at borgere i hele landet har adgang til behandling af høj kvalitet på landets
akuthospitaler både ved akut opstået sygdom og andre sygdomme, der kræver
hospitalsbehandling. Det forudsætter robuste, døgnåbne akuthospitaler med tilstrækkelig
speciallægedækning. Akuthospitalerne i nogle dele af landet har lettere ved at rekruttere
sundhedspersonale og dermed sikre tilstrækkelig kapacitet end i andre dele af landet.
Regionerne har løbende gjort en indsats for at sikre en robust kapacitet ved fx at etablere
samarbejder på tværs af enheder, foretage omorganiseringer og sammenlægninger,
iværksætte særlige rekrutteringstiltag mv. Der er dog fortsat udfordringer nogle steder i
landet.
Planer for robuste akuthospitaler
Regeringen og Danske Regioner er på den baggrund enige om, at hver region inden
udgangen af første kvartal 2026 skal vedtage konkrete og forpligtende planer for at sikre og
opretholde robuste akuthospitaler i hele regionen.
Følgende elementer skal indgå i planerne:
29
 Hvordan hospitaler og afdelinger med større robusthed og fx god
speciallægedækning kan understøtte hospitaler og afdelinger med mindre god
speciallægedækning.
 Hvordan hospitalerne og regionerne håndterer, at der løbende kan opstå nye
udfordringer, hvor en afdeling i en periode har mindre robusthed.
 Hvornår de enkelte elementer i planerne skal være opfyldt, samt hvilke redskaber
regionerne vil anvende ift. de udfordringer, der opleves i dag eller kan opstå
fremadrettet.
 Planerne kan bl.a. tage afsæt i eksisterende erfaringer med partnerskabs- og
netværksmodeller, der anvendes til at styrke udfordrede afdelinger, hospitaler og
specialer.
 De steder, hvor planerne adresserer konkrete, aktuelle udfordringer med robusthed,
skal planerne indeholde konkrete tiltag for at håndtere disse og en tidshorisont for
implementering.
 Planerne skal i relevant omfang indtænke muligheden for samarbejde mellem
hospitaler på tværs af regionsgrænser.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om, at regionerne forpligtes til at arbejde
aktivt for at skabe attraktive karriereveje uden for de store byer, og at regionerne i den
forbindelse udbreder brugen af kombinationsstillinger, hvor man som læge ansættes på et
akuthospital uden for de større byer, men også har arbejdstid på et universitetshospital.
Attraktive karriereveje kan gå på tværs af sygehuse og dermed på tværs af sundhedsrådene i
regionerne.
Planerne skal desuden ses i sammenhæng med de kommende nærsundhedsplaner og de
regionale sundhedsplaner, som sætter rammen for anvendelsen af den samlede kapacitet
inden for sundhedsrådene og regionerne, såvel som den nationale sundhedsplan, som skal
sætte en fælles retning for sundhedsvæsenet.
Kriterier for robuste akuthospitaler
Parterne er enige om, at en række forskellige forhold er afgørende for robuste akuthospitaler:
 Akuthospitalet skal kunne varetage de funktioner, som det er blevet tildelt i
Sundhedsstyrelsens specialeplan og regionens hospitalsplansplanlægning. Herunder
skal de døgnet rundt kunne modtage patienter med skader og akut opstået eller
forværret sygdom. Dette kan forudsætte samarbejder om arbejdsdeling og visitation i
forhold til de funktioner, som ikke varetages på det enkelte hospitaler.
 Akuthospitalet skal råde over tilstrækkeligt med speciallæger inden for relevante
specialer og tilstrækkeligt personale fra øvrige faggrupper med de rette kompetencer
i forhold til at kunne varetage hospitalets opgaver, herunder akut behandling af
hospitalets patientpopulation. I den forbindelse skal regionerne sikre, at de
begrænsede speciallægeressourcer og øvrige personaleressourcer bruges bedst
30
muligt, herunder med afsæt i Robusthedskommissionens anbefalinger om fx
fleksibel opgavevaretagelse.
 Akuthospitalet skal have etableret en strategisk forsyning af sundhedspersonale via
uddannelse, herunder videreuddannelse af læger, som efterfølgende ansættes på
hospitalet. Det forudsætter et attraktivt uddannelsesmiljø og attraktive karriereveje. I
den forbindelse er parterne enige om, at:
o Hospitalerne skal samarbejde om at styrke og udvikle de faglige miljøer, og
at der tænkes nyt i forhold til at få skabt attraktive uddannelsesmiljøer, der
kan være med til at bryde rekrutteringsudfordringerne. Attraktive
uddannelsesmiljøer og stærke faglige miljøer på alle akuthospitaler sikres
bl.a. gennem forskning, kvalitetsudvikling og muligheder for faglig
udvikling.
o Akuthospitalerne skal i langt højere grad være omdrejningspunkt for den
lægelige videreuddannelse. For afdelinger eller hospitaler med
rekrutteringsudfordringer er det afgørende at opbygge et attraktivt
uddannelsesmiljø, hvilket bl.a. forudsætter, at det er en attraktiv karrierevej at
være uddannelsesansvarlig i klinikken.
Regionernes planer for robuste akuthospitaler skal forholde sig til disse elementer.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der gøres status to gange årligt. Den ene
status sker i forbindelse med ØA. Den anden status foretages i andet halvår, og til brug for
dette møde sender regionerne forud en status på arbejdet med planerne, herunder en status
på speciallægedækningen pr. 100.000 indbyggere.
Regeringen og Danske Regioner noterer sig, at der ifm. forårsaftalen 2026 skal udarbejdes
en national sundhedsplan. Parterne er enige om, at regionernes planer for robuste
akuthospitaler kan revideres på baggrund af den nationale sundhedsplan.
Region Østdanmark
Der skal laves en særskilt plan for Region Østdanmark, som indgår i regeringens aftale med
det forberedende Regionsråd for Region Østdanmark i foråret 2026. Planen skal følge
ovenstående rammer og kriterier.
12. Måltal Ph.d.
Mål for ph.d.-stillinger i regioner, der målrettes det primære sundhedsvæsen
Den sundhedsfaglige forskning skal understøtte et stærkt og nært sundhedsvæsen, hvor langt
mere behandling og pleje fremover skal foregå i eller tættere på borgerens hjem. Regeringen
og Danske Regioner er derfor enige om, at der er behov for mere forskning i omstillingen til
det primære sundhedsvæsen, og at forskningen i højere grad skal foregå uden for de store
31
universitetshospitaler. Regeringen og Danske Regioner vil sammen arbejde for at sikre
denne udvikling.
En målretning af forskningen mod det primære sundhedsvæsen skal bl.a. understøtte en
bedre geografisk fordeling af forskningsaktiviteten samt bidrage til at skabe attraktive
karrieveje, der kan udvide og robustgøre eksisterende forskningsmiljøer uden for de store
byer.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der skal skabes et bedre datagrundlag med
henblik på, at udviklingen kan følges, og at det i foråret 2026 kan drøftes at opstille et mål
for udviklingen i forskning blandt ph.d.er ansat ved regionerne, der er målrettet det primære
sundhedsvæsen.
Det skal derfor undersøges, hvordan det fremover kan opgøres, hvad der forskes i blandt
ph.d.er på det regionale sundhedsområde, samt om forskningen er tilknyttet fx et hospital
eller praksissektoren. Der skal bl.a. igangsættes et arbejde med at afdække, om tilpasninger i
regionernes og ph.d.-skolernes indberetning af forskningsaktiviteter til fx Danmarks Statistik
på sigt kan skabe bedre data om forskning i det primære sundhedsvæsen.
Mål for ph.d.-forløb, som besættes af andre faggrupper end læger
Regeringen og Danske Regioner er også enige om vigtigheden af, at flere forskellige
faggrupper bedriver forskning. Hovedparten af ph.d.-forløb på sygehusene varetages i dag af
læger.
Regeringen og Danske Regioner er på den baggrund enige om, at minimum en tredjedel af
sundhedsvidenskabelige ph.d.-forløb på sygehusene i 2026 skal besættes af andre faggrupper
end læger.
Mål for hoveduddannelsesstillinger, som besættes af læger uden en ph.d.
For mange læger er en ph.d. i praksis blevet en nødvendig adgangsbetingelse for at komme
ind på de mest søgte lægefaglige hoveduddannelser. Det gælder særligt i
hovedstadsområdet. I 2024 var der fx næsten tre gange så mange af de læger, der blev ansat i
en hoveduddannelsesstilling i Videreuddannelsesregion Øst, som havde en ph.d., end der var
i Videreuddannelsesregion Syd.
For at sikre at læger ikke tager en ph.d.-uddannelse alene for at komme i betragtning til de
mest søgte lægefaglige hoveduddannelsesstillinger, er regeringen og Danske Regioner enige
om, at forskningskompetencer ikke skal vægtes uforholdsmæssigt tungt ved ansættelsen af
læger i videreuddannelsesstillinger. Danske Regioner vil derfor gennemgå måden, hvorpå
ansøgerne vurderes og prioriteres til hoveduddannelsesstillinger. Det skal fjerne uønskede
incitamenter til at gennemføre en ph.d. og sikre, at der fx lægges vægt på kliniske
kompetencer opnået på et akuthospital uden for de større byer.
32
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at det er målet, at andelen af
hoveduddannelsesstillinger, som besættes af læger uden en ph.d., øges over de kommende
år, særligt i Videreuddannelsesregion Øst. Parterne er videre enige om, at der på baggrund af
regionernes gennemgang i foråret 2026 skal opstilles mål inden for udvalgte specialer for
andelen af hoveduddannelsesstillinger, der besættes af læger uden en ph.d. Dette med
henblik på at følge udviklingen.
Regeringen og Danske Regioner noterer sig, at der i dag er store forskelle på tværs af de
lægefaglige specialer. Fx havde 72 pct. af lægerne, som i 2024 blev ansat i et
hoveduddannelsesforløb i kardiologi, en ph.d.-grad. Til sammenligning gjaldt det kun 4 pct.
af lægerne, der blev ansat i almen medicin, 8 pct. af lægerne i børne- og ungdomspsykiatri
og 11 pct. af lægerne i psykiatri.
Parterne noterer sig desuden, at Sundhedsstyrelsen har igangsat en revision af de syv
lægeroller, som definerer de roller og kompetencer, som alle læger skal mestre. Revisionen
skal understøtte, at fx forskerrollen ikke får en uforholdsmæssig stor vægt ift. andre centrale
lægeroller. Revisionen forventes at være færdig i løbet af første halvår af 2026.
13. Regional økonomi og lofter over sygehusudgifter
For at styrke regionernes fokus på at prioritere det nære sundhedsvæsen, herunder
udbygningen af det almenmedicinske tilbud, indgår det i aftalen om sundhedsreformen
2024, at der inden for den regionale samlede udgiftsramme skal fastsættes årligt loft for de
maksimale sygehusudgifter. Regionerne kan således prioritere udgifter under
sygehusrammen til det nære, men ikke omvendt.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der nedsættes en arbejdsgruppe med
repræsentanter fra Danske Regioner, regionerne, Finansministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Arbejdsgruppen skal give konkret bidrag til udformningen af et loft
over sygehusudgifterne inden for den samlede sundhedsramme, herunder med overvejelser
om, hvordan en kontoplansløsning kan understøtte et sådant loft. KL inddrages undervejs i
arbejdet.
Arbejdet skal understøtte aftalepartiernes ønske om, at der kommer et loft over
sygehusudgifter, mens regionerne fortsat kan prioritere udgifter under sundhedsrammen til
nære sundhedsindsatser. Arbejdsgruppens løsningsforslag skal også tage hensyn til
reformens hensigt om mere hjemmebehandling og behandling tæt på borgerens hjem, samt
at sygehusene skal styrke det udadvendte og understøttende arbejde. Regeringen og Danske
Regioner er desuden enige om, at arbejdsgruppen skal balancere hensynene til, at løsningen
ikke indebærer en stor administrativ byrde i regionerne, er implementerbar i praksis og
sikrer de rette incitamenter til at sikre nærhed, sammenhæng og at opgaven varetages på det
lavest effektive omkostningsniveau.
33
Arbejdsgruppens resultater skal danne grundlag for fastsættelsen af sygehusloftet for 2027
som led i aftalen om regionernes økonomi for 2027.
Tilpasning af regional finansieringsmodel som følge af reformen
Endvidere fremgår det af den politiske aftale om sundhedsreformen, at en ny
finansieringsmodel for de fire regioner baseres på en videreførelse af den gældende
finansieringsmodel og tilpasses som følge af reformen vedrørende forvaltningsstruktur og
opgavefordelingen. En ny finansieringsmodel tager afsæt i et analysearbejde, hvor de
eksisterende fordelingskriterier gennemgås og revideres og evt. nye kriterier analyseres. Der
udarbejdes et oplæg til ny finansieringsmodel mhp. lovgivning i foråret 2026 forud for
tilskudsudmeldingen for 2027.
Den regionale investeringsmotor
Det fremgår endvidere af den politiske aftale om sundhedsreformen, at der afsættes i alt 2,4
mia. kr. målrettet nære sundhedsindsatser i regionerne, herunder flere læger i de
almenmedicinske tilbud frem mod 2030. Midlerne indgår i den generelle finansiering af det
regionale sundhedsområde. Regionerne er ansvarlige for at sikre en prioritering og fordeling
af økonomi inden for regionen og mellem sundhedsrådene. Regionens fordeling skal tage
højde for de statslige bindinger, bl.a. på fordelingen af almenmedicinske læger.
Vederlag i overgangsåret 2026
Danske Regioner og Regeringen er enige om, at udgifterne til vederlag i overgangsåret 2026
finansieres for den nærværende ramme til vederlagsudgifter i regionerne tillagt 8,6 mio. kr.
vedrørende vederlæggelse af de forberedende sundhedsråd og forbedrende regionsråd i
Østdanmark. Parterne noterer sig endvidere, at aftalekredsen har besluttet at løfte vederlaget
for alle medlemmer i de forberedende sundhedsråd i 2026 i forhold til niveauerne i
sundhedsreformaftalen. Vederlaget løftes fra 50 pct. til 75 pct. af vederlagsniveauet fra
2027.
14. Lofter for antal speciallægestillinger på universitetssygehuse
For at skabe større geografisk lighed i adgangen til sundhedstilbud på tværs af landet, er der
behov for, at flere læger søger mod de sygehuse, hvor det i dag er svært at rekruttere.
Universitetshospitalerne og hospitalerne i de store byer har i en årrække optaget en
uforholdsmæssig stor andel af lægerne.
34
Danske Regioner indførte derfor i 2016 et speciallægeloft for AUH, OUH, Rigshospitalet
samt Herlev/Gentofte hospital. Loftet har i den nuværende form ikke haft den ønskede
effekt.
Regeringen og Danske Regioner er på den baggrund enige om at indføre lofter for antallet af
speciallægestillinger på landets fem universitetshospitaler samt de øvrige sygehuse i
hovedstadsområdet med undtagelse af Bornholm. Det skal understøtte, at sygehuse i hele
landet er robuste, og at der kan oprettes flere uddannelsesstillinger uden for de store byer.
Det betyder, at der indføres lofter for antallet af speciallæger på Rigshospitalet, Sjællands
Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Aalborg
Universitetshospital samt sygehusene i Hovedstadsområdet, som omfatter Amager og
Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og
Nordsjællands Hospital.
Lofterne vil i perioden frem mod foråret 2026 fastlægges som ét individuelt loft for hvert
enkelt universitetshospital, jf. tabel 4. For øvrige hospitaler i Region Hovedstaden fastsættes
et samlet loft.
Der vil i perioden frem mod april 2026 ikke være mulighed for at dispensere fra de fastlagte
lofter, jf. dog nedenstående afsnit om undtagelser.
Lofterne træder i kraft umiddelbart efter aftaleindgåelse.
Baseline
Baseline for lofterne fastlægges til gennemsnittet for antallet af speciallæger på de
respektive sygehuse for perioden januar-december 2024, jf. tabel 4. Det vil sige, at loftet er
et gennemsnit beregnet ud fra det faktiske antal læger i perioden. Da loftet er et beregnet
gennemsnitsloft, vil det enkelte hospital i perioder kunne have flere læger, end loftet tilsiger
under forudsætning af, at der i andre perioder er et lavere antal læger.
I beregningen af lofterne medregnes læger med ansættelse på et af de omfattede hospitaler.
Læger, der er ansat på et hospital, som ikke er omfattet loftet, og som samtidigt arbejder to
dage om ugen (maksimalt) på et hospital, som er omfattet af loftet, vil ikke tælle med i
loftet.
For yderligere at styrke mobiliteten og sikre speciallægedækning på kort sigt vil det i en
overgangsperiode desuden gælde, at læger, der er ansat på et hospital, som er omfattet loftet,
og som samtidigt arbejder to dage om ugen (minimum) på et hospital, som ikke er omfattet
af loftet, tæller 50 pct. med i loftet. Det skal bidrage til at understøtte samarbejde på tværs af
hospitaler og gøre det attraktivt at søge fx kombinationsstillinger. Undtagelsen varer til og
med 1. kvartal 2027. Denne undtagelse fra loftet er midlertidig, da det er den langsigtede
hensigt, at akutsygehusene skal være bemandet af lokaltansat personale.
35
I beregningen af lofterne medregnes ikke de psykiatriske specialer. Regeringen og Danske
Regioner er imidlertid enige om, at de psykiatriske specialer indgår i arbejdet med at
fastsætte lofter fra og med 2026.
Tabel 4
Lofter på antallet af speciallæger fordelt på hospitaler
Hospital
Antal speciallæger fordelt på hospitaler, somatik
Gennemsnit jan.-dec. 2024
Rigshospitalet 1.290
Øvrige hospitaler i Region Hovedstaden (Herlev og
Gentofte Hospital, Amager, Hvidovre, Bispebjerg og
Frederiksberg samt Nordsjælland)
1.860
Aarhus Universitetshospital 1.060
Odense Universitetshospital 1.000
Aalborg Universitetshospital eks. Thisted* 740
Sjællands Universitetshospital eks. Nykøbing Falster** 630
Anm.: Populationen er afgrænset til 066 Overlæger, lægelige chefer m.v. og 11304 Afdelingslæger, overenskomstansatte. Inklusiv overenskomstansatte,
tjenestemænd og månedslønnede. *Loftet er inklusiv et vækstrum på 4 pct. for AAUH eks. Thisted. **Loftet er inklusiv et vækstrum på 6 pct. eks.
Nykøbing Falster.
Kilde: KRL, særtræk.
Undtagelser
Lofterne skal fastlægges på en måde, der tager særligt hensyn til de mest udfordrede
sygehuse, der har svært ved at rekruttere og opretholde kapaciteten, og som har lokaliteter i
lægedækningstruede områder. Derfor er Aalborg Universitetshospitals matrikel i Thisted og
Sjællands Universitetshospitals matrikel i Nykøbing Falster undtaget fra lofterne.
Det er samtidig vigtigt, at der tages hensyn til en balanceret og holdbar omfordeling af
ressourcerne ift. lokale behov. Derfor vil loftet for Sjællands Universitetshospital i perioden
frem mod april 2026 blive tillagt et vækstrum på 6 pct., idet et af formålene med et
kommende loft bl.a. er at tilføre flere speciallæger til Region Sjælland, herunder også
Sjællands Universitetshospital. Aalborg Universitetshospital vil samtidigt i perioden frem
mod april 2026 blive tillagt et vækstrum på 4 pct.
Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ifm. den årlige opgørelse, jf.
nedenfor, beslutte at korrigere lofterne, hvis der i perioden har været større organisatoriske
ændringer og/eller opgaveflytninger. Særligt skal konsekvensen for de psykiatriske specialer
følges de næste år, jf. Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik.
Der er mange afvejninger, der skal tages hensyn til ifm. fastsættelsen af et loft, som også
fungerer på langt sigt. Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om, at de aftalte
lofter drøftes igen i foråret 2026. I den forbindelse overvejes bl.a. muligheden for at
fastsætte lofter for enkelte specialer, herunder et eventuelt behov for undtagelser.
Opfølgning
36
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der skal følges op på de aftalte lofter. Den
første opfølgning sker i forbindelse med den kommende aftale i foråret 2026. Derefter sker
opfølgningen en gang årligt i forbindelse med økonomiaftalerne. Forud for forhandlingerne
skal Danske Regioner sende en status.
Formålet med opfølgningen er at følge med i, om lofterne overholdes, herunder om der er
behov for justeringer af loftet og/eller undtage specialer.
15. Sygehusmodernisering
Det indgår i sundhedsreformen, at der etableres en sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. til
modernisering og vedligeholdelse af landets sygehuse for at sikre et strategisk kvalitetsløft
af bygninger og apparatur på sygehuse i hele landet. Med investeringen vil regionerne over
en 10-årig periode få en ekstraordinær mulighed for at gennemføre et strategisk kvalitetsløft
af bygninger og apparatur på de sygehuse, der i dag - i forskelligt omfang - ikke er
tidssvarende. Patienterne vil dermed opleve mere tidssvarende faciliteter, der både kan
understøtte mere moderne behandlingsformer og lokaler.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at drøfte og aftale den nærmere proces for
igangsættelse af sundhedsfonden, udmøntning af midler og det kommende ekspertpanel med
Aftale om regionernes økonomi for 2026 med fokus på, hvordan investeringerne kan gøre
mest mulig gavn, jf. Aftale om sundhedsreform 2024.
16. Opgavebortfald vedrørende regionernes øvrige opgaver
Det indgår i Aftale om sundhedsreform 2024, at dele af regionernes øvrige opgaver om
regional udvikling bortfalder eller begrænses, jf. boks 3.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionernes bloktilskud for det regionale
udviklingsområde reguleres med 112 mio. kr. (2025-pl) i 2026 og 223 mio. kr. (2025-pl) fra
2027 og frem som følge af opgavebortfaldet. Midlerne overføres til sundhedsområdet og
bidrager til at finansiere den samlede reform.
37
Boks 3
Regionernes opgaver vedr. regional udvikling, jf. Aftale om sundhedsreform 2024
Af Aftale om sundhedsreform 2024 fremgår det, at regionernes opgaveportefølje, udover den primære sundhedsopgave,
fremadrettet alene vil bestå af følgende:
• Drift af tilbud og institutioner på det specialiserede socialområde og på specialundervisningsområdet
• Jordforurening
• Råstofindvinding på land
• Opgaver på uddannelsesområdet
• Indstillingsret til 20 pct. af socialfondsmidlerne i programperioden 2021-2027
• Åbenhed om privat partistøtte for folketingskandidater og kredsorganisationer
• Opgaver relateret til kollektiv trafik
Regionernes resterende øvrige opgaver om regional udvikling, herunder regionernes mulighed for at udarbejde udviklingsstrategier
samt aktiviteter, der relaterer sig hertil, bortfalder.
Regionerne vil iht. aftalen desuden fortsat have mulighed for at deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder,
herunder Interreg-projekter, som ligger inden for deres opgaveportefølje på det tilbageværende regionale udviklingsområde. Den
administrative forankring af Interreg-programmer vil fortsat være i regionerne. Derudover vil Region Syddanmark og Region
Østdanmark fortsat have adgang til også at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet.
Med denne liste af opgaver er der foretaget en positiv afgrænsning af, hvilke opgaver regionerne fremadrettet skal varetage på det
regionale udviklingsområde. Udgangspunktet er, at alle øvrige opgaver bortfalder.
17. Information om patientrettigheder
Danmark har stærke patientrettigheder, som giver patienter, der er henvist til et sygehus, en
række rettigheder til hurtig udredning og behandling. Rettighederne sætter patienten i
centrum og giver den enkelte større indflydelse i eget udrednings- og behandlingsforløb. For
at patienterne kan gøre brug af deres rettigheder, er det vigtigt, at de kender til dem. Derfor
skal patienter informeres om deres rettigheder i tråd med sundhedslovens § 90.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at alle patienter skal sikres en ensartet, tydelig
og letforståelig information om deres rettigheder. På den baggrund er regeringen og Danske
Regioner enige om følgende tre initiativer.
Faktaark om patientrettigheder i indkaldelsesbreve
Regionerne vil vedlægge et faktaark med information om retten til hurtig udredning, retten
til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg til indkaldelsesbreve. Tiltaget implementeres
inden udgangen af 2025.
Danske Regioner vil i den forbindelse udarbejde et faktaark, som vedlægges
indkaldelsesbreve på tværs af regionerne. Dette vil ske i forlængelse af Indenrigs- og
Sundhedsministeriets arbejde.
38
Let og hurtig adgang til information om patientrettigheder
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil gennemføre et eftersyn af og opdatere ministeriets
hjemmeside og pjece samt øvrige relevante hjemmesider om patientrettigheder i 2025.
Regionerne vil henvise til Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside og pjece for
generel information om patientrettigheder i indkaldelsesbrevene, så patienter let og hurtigt
kan få adgang til information om rettighederne.
Tværregionalt forum om patientrettigheder
Regionerne har etableret et tværregionalt forum om patientrettigheder mhp. videndeling og
at understøtte arbejdet med ensartet og letforståelig patientinformation. Det vil også fortsat
være muligt at indlevere eksempler på indkaldelsesbreve, hvor informationen om
patientrettigheder kan forbedres. Danske Regioner vil inddrage bl.a. Sundhed Danmark,
Danske Patienter, Ældre Sagen og øvrige relevante aktører i det tværregionale forum.
Opfølgning
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner vil følge op på tiltagene primo 2026,
herunder vurdere om der er behov for yderligere tiltag.
39
Bilag 1. Kommissorium for implementeringspartnerskab
Baggrund
Aftale om sundhedsreform af den 15. november 2024 indebærer en stor og vigtig opgave
med implementering af en række omfattende reformelementer, som skal medvirke til at
realisere reformens sigte om et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen.
Implementeringen hviler grundlæggende på, at dygtige ledere og medarbejdere i kommuner,
regioner og praksissektor bidrager til implementeringen og omstillingen af
sundhedsvæsenet.
Den lokale implementering skal understøttes gennem en række målrettede initiativer, der
skal give de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre reformens målsætninger. For at
understøtte en succesfuld implementering er løbende samarbejde og dialog mellem
kommuner, regioner og stat afgørende. Det er nødvendigt at håndtere de udfordringer og
problemer, der måtte opstå undervejs på tværs af aktører, samt understøtte en løbende
vidensdeling og læring på tværs af kommuner og regioner.
Som led i implementering af sundhedsreformen nedsættes derfor et
implementeringspartnerskab mellem Danske Regioner, KL, fem kommuner, regionerne,
Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand). Kommissoriet beskriver
partnerskabets formål og opgaver, sammensætning, organisering og møder.
Partnerskabets formål og opgaver
Formålet med partnerskabet er at understøtte den lokale implementering af
sundhedsreformen gennem løbende opfølgning og status, dialog, videndeling og drøftelser
af udfordringer og løsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Partnerskabet vil have særligt
fokus på at understøtte opstarten af de 17 nye sundhedsråd, opgaveflytning og
implementeringen af større nye indsatser, bl.a. kronikerpakkerne.
Partnerskabet er et arbejdende forum og skal derfor drøfte og samarbejde om de konkrete
dagsordener og spørgsmål, som partnerskabet finder aktuelle og relevante at håndtere i regi
af partnerskabet. På den måde skal partnerskabet være med til løbende at rydde sten af vejen
for den praktiske implementering af sundhedsreformen.
Med afsæt i det ovenfor beskrevne formål har implementeringspartnerskabet følgende
primære opgaver:
 Tilvejebringe viden, input og forskellige perspektiver i forhold til implementeringen
af konkrete initiativer i sundhedsreformen – fx om, hvor der er brug for øget klarhed
eller håndtering af barrierer for den praktiske implementering.
 Løbende følge op og gøre status over udviklingen og fremdriften i implementeringen
af centrale reformelementer.
40
 Bidrage til en kontinuerlig og åben dialog om implementeringen af
sundhedsreformen på tværs af sundhedsvæsenets aktører med fokus på de
udfordringer og problemstillinger, der vil opstå undervejs.
 Give konkrete input til anvendelse af midler til implementeringsstøtte med særligt
fokus på konkrete initiativer, der giver værdi på tværs af aktører.
 I de første år efter reformens ikrafttræden kan der som led i
implementeringspartnerskabet igangsættes analyser af erfaringerne i opstartsperioden
med henblik på at understøtte læring på tværs.
De enkelte medlemmer af partnerskabet skal både være med til at belyse udfordringer i
implementeringen og medvirke til konkrete løsninger – både i forhold til hvad der skal
igangsættes i fællesskab, og hvad de enkelte organisationer i partnerskabet kan bidrage til.
Arbejdsgrupper og temanetværk
Implementering af sundhedsreformen skal ske på mange niveauer i de enkelte myndigheder
og vil ligeledes afhænge af en række øvrige aktører på sundhedsområdet. Partnerskabet kan
derfor nedsætte temanetværk med relevante aktører eller arbejdsgrupper, der arbejder med
udvalgte temaer, herunder giver input til implementeringsstøtte fx i form af
inspirationsmaterialer, koncepter og vejledninger ifm. bodeling og opgaveflytning.
Implementeringsstøtte
Med aftalen om sundhedsreformen blev der afsat midler til implementeringsstøtte. Det er en
af partnerskabets opgaver at drøfte og komme med forslag til, hvordan
implementeringsstøtten kan tilrettelægges og skaber størst værdi i forhold til at understøtte
implementeringen. I overgangsperioden kan fokus i implementeringsstøtten bl.a. være på
udarbejdelse af konkrete produkter, der understøtter opgaveflytningen, herunder bodeling,
samt opstart af de 17 sundhedsråd med bl.a. en konference for de nye
sundhedsrådsmedlemmer primo 2026.
Sammensætning og organisering
Følgende medlemmer af partnerskabet udpeges (ét medlem pr. organisation):
 Lene Brøndum Jensen, afdelingschef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand)
 Pernille Tougaard, kontorchef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
 Steen Dalsgård Jespersen, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen
 Rikke Albrektsen, direktør, Frederikshavn Kommune
 Per Bennetsen, direktør, Københavns Kommune
 Irene Ravn, direktør, Middelfart Kommune
 Thomas Krarup, direktør, Randers Kommune
41
 Jakob Bigum, direktør, Næstved Kommune
 Christian Harsløf, direktør, KL
 Frank Skriver Mikkelsen, hospitalsdirektør, Regionshospital Nordjylland, Region
Nordjylland
 Lise Graae, chef for reformsekretariatet, Region Hovedstaden
 Jonas Dahl, regionsdirektør, Region Midtjylland
 Niels Nørgaard, adm. sygehusdirektør, OUH, Region Syddanmark
 Lisbeth Iversen, udviklingsdirektør med ansvar for reform, Region Sjælland
 Naja Warrer Iversen, vicedirektør, Danske Regioner.
Ved etableringen af Region Østdanmark vil regionen blive repræsenteret af to medlemmer.
Partnerskabet kan inddrage yderligere relevante aktører ifm. konkrete opgaver, herunder
ambassadøren for sundhedsrådene og ambassadøren for almenmedicinske tilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sekretariatsbetjener partnerskabet.
Sekretariatsbetjeningen koordineres løbende med KL, Danske Regioner og
Sundhedsstyrelsen. Der kan udpeges afløser ved behov.
Møder og temaer
Partnerskabet nedsættes for perioden april 2025-2028. Mødekadence drøftes i partnerskabet.
Temaer og drøftelser for møder i partnerskabet vil afspejle de, som behov aktørerne ser, og
følge fremdriften i sundhedsreformens implementering.
Implementeringspartnerskabet vil ikke særskilt beskæftige sig med sammenlægning af
Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark, idet dette drøftes i et
dialogforum mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Region Sjælland og Region
Hovedstaden, jf. reformaftalen.
42
Bilag 2. Oversigt over opfølgning og redegørelser som følger af aftalen
Tabel 5
Oversigt over opfølgning og redegørelser
2025 2026 2027 2028
2. Implementerings-
partnerskab
Nedsættelse af
implementeringspartnerskab jf.
kommissorium i forårsaftalen 2025.
Løbende partnerskabsmøder. Løbende partnerskabsmøder. Løbende partnerskabsmøder.
2.1 Nationale mål
Igangsættelse af udvikling af de
nationale mål, der er i
overensstemmelse med reformens
overordnede hensyn.
Fortsat udvikling af de nationale mål,
der er i overensstemmelse med
reformens overordnede hensyn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet i
samarbejde med Danske Regioner og
KL
Indenrigs- og Sundhedsministeriet i
samarbejde med Danske Regioner og
KL
2.2
Demensudredning
Første samlet status over
demensudredning. Primo 2026.
Anden samlet status over
demensudredning.
Tredje samlet status over
demensudredning.
Danske Regioner Danske Regioner Danske Regioner
2.3 National
sundhedsplan
Fagligt oplæg til national
sundhedsplan udarbejdes.
Aftale om national sundhedsplan,
herunder koncept for opfølgning og
sammentænkning med de nationale
mål.
Sundhedsstyrelsen Forårsaftale 2026 mellem regeringen,
Danske Regioner og KL
Nedsættelse af dialogforum.
Sundhedsstyrelsen, KL, Danske
Regioner samt Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
43
2.4 Region
Østdanmark
Aftale med forberedende regionsråd
for Region Østdanmark om
implementering i forbindelse med
forårsaftale 2026.
Regeringen og Region Østdanmark
3. Løft af
kommunale
indsatser via
sundhedsråd
Opfølgning på samarbejdet om løft af de nære kommunale indsatser, herunder erfaringer med de etablerede aftaleprocesser og de konkrete prioriteringer i de
kommunale sundhedsindsatser. Parterne aftaler den nærmere tilrettelæggelse heraf som led i opfølgningen på den samlede sundhedsreform. Det forudsættes ikke,
at regionerne skal have ansvaret for eller foretage konkret opfølgning på midlernes anvendelse i den enkelte kommune.
Indenrigs- og sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL
4. Fysiske rammer
for nære
sundhedsindsatser
Plan for anvendelse af midler 1. april
2027.
Opfølgning på fremdrift, ændringer og
afvigelser i årlig opfølgning (senest 15.
april) frem til 2032.
Regionerne Regionerne
5. 96 timers
behandlingsansvar
Arbejde ift. at fastlægge det konkrete
indhold i samarbejdet mellem
sektorer om psykiatriske patienter,
således at der er formaliserede
samarbejdsaftaler mellem region og
kommuner. Arbejdet skal være
afsluttet inden udgangen af 2025.
Arbejde om at undersøge, hvordan
børn og unge, der udskrives fra
psykiatrisk indlæggelse til botilbud
eller sikrede institutioner, kan
omfattes af det udvidede
behandlingsansvar.
KL og Danske Regioner KL og Danske Regioner
Det drøftes og aftales primo 2026,
hvordan det udvidede
behandlingsansvar kan udvides til at
omfatte udskrivning af ældre
medicinske patienter fra
akutmodtagelser, herunder hvordan
målgruppen nærmere afgrænses.
Regeringen, Danske Regioner og KL
44
6. Opgaveflytning
Arbejdsgruppe med relevante aktører
skal opstille løsninger for national
indberetning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
med inddragelse af
Sundhedsdatastyrelsen, KL og
Danske Regioner
Parterne drøfter, hvordan der sikres
tilstrækkelig digital understøttelse af
opgaveflytningen.
Indenrigs- og Dundhedsministeriet,
Danske Regioner og KL
8. Lægedækning
Opfølgning på hhv. udmøntede og
besatte lægekapaciteter i det
almenmedicinske tilbud. Første status
ultimo 2025.
Opfølgning på hhv. udmøntede og
besatte lægekapaciteter i det
almenmedicinske tilbud. Anden status
medio 2026. Tredje status ultimo
2026.
Opfølgning på udmøntning af midler til
uddannelsesforløb i almen medicin
(foråret).
Danske Regioner Danske Regioner Danske Regioner
Opfølgning på udmøntning af midler til
uddannelsesforløb i almen medicin
(foråret).
Danske Regioner
9. Praktiserende
speciallæger
Der gøres status på bl.a. udvikling i
aktivitet, antallet af patienter og målte
ventetider medio og ultimo 2026
Danske Regioner
45
10. Flere
uddannelsesforløb
uden for de store
byer
Løbende opfølgning på målsætningen
om flere uddannelsesforløb uden for
de store byer. Første status ultimo
2026.
Danske Regioner
Arbejde mhp. at styrke regionernes kompetencer til at fordele og tilrettelægge
uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.
Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Samarbejde om, at data for opslåede og besatte introduktionsstillinger kan følges.
Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen
11. Robuste
akuthospitaler
Plan for at opretholde robuste
akuthospitaler i hele landet inden
udgangen af første kvartal.
Status på planer to gange årligt i
forbindelse med økonomiaftaler og i
andet halvår.
Status på planer to gange årligt i
forbindelse med økonomiaftaler og i
andet halvår.
Regionerne Regionerne Regionerne
12. Ph.d.-mål
Opstille mål for udviklingen i
forskningen blandt ph.d.er ansat ved
regionerne, der er målrettet det
primære sundhedsvæsen.
Forårsaftale 2026 mellem regeringen
og Danske Regioner
Opstille mål inden for udvalgte
specialer for andelen af
hoveduddannelsesstillinger, der
besættes af læger uden en ph.d.
Forårsaftale 2026 mellem regeringen
og Danske Regioner
13. Loft over
sygehusudgifter
Nedsættelse af arbejdsgruppe til
udvikling af model for lofter over
sygehusudgifter.
Fastsættelsen af loft over
sygehusudgifter for 2027 sker i
forbindelse med ØA27.
46
Danske Regioner, regionerne,
Finansministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. KL inddrages.
Regeringen og Danske Regioner
14. Lofter over
speciallægestil-
linger
Opfølgning på lofter aftalt i
forårsaftalen 2025 sker i forbindelse
med forårsaftalen 2026.
Opfølgning på de aftalte lofter sker i
forbindelse med ØA på baggrund af
status.
Opfølgning på de aftalte lofter sker i
forbindelse med ØA på baggrund af
status.
Danske Regioner Danske Regioner Danske Regioner
15.Sundhedsfond
Nedsættelse af ekspertpanel
Regeringen
Udmøntning og håndtering af
sundhedsfond aftales med Aftale om
regionernes økonomi for 2026
Regeringen og Danske Regioner
17. Information om
patientrettigheder
Opfølgning på aftalte tiltag om
information om patientrettigheder
primo 2026.
Indenrigs- og sundhedsministeriet og
Danske Regioner
47
Bilag 3: Udmøntning af løft af kommunale sundhedsindsatser via sundhedsråd
Der indgås aftale om de centrale elementer af udmøntningsmodellen for midlerne målrettet
kommunale indsatser i sundhedsrådenes investeringsmotor. Herunder, principper for
aftaleindgåelsen mellem sundhedsrådene og kommunalbestyrelserne, fordelingen af midler
mellem sundhedsråd og til kommuner samt udmøntningen og fordelingen af midler til de
bindende krav i kvalitetsstandarderne.
Principper for aftaleindgåelsen mellem sundhedsrådene og kommunalbestyrelserne for de
øvrige midler, herunder midler for ikke bindende krav i kvalitetsstandarderne.
1,6 mia. kr. (2030-niveau) af midlerne udmøntes gennem aftaler mellem sundhedsrådene og
kommunerne. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at aftalerne mellem
sundhedsråd og kommuner om udmøntning af midler skal basere sig på følgende principper:
1. Myndighedsansvar: Den aftalebaserede udmøntning understøtter, at det entydige ansvar for
den konkrete varetagelse af kommunale sundhedsopgaver fortsat påhviler kommunerne,
således at borgerne har mulighed for at placere et politisk ansvar for varetagelsen af
konkrete opgaver i kommunerne. Det er således en præmis for den aftalte model, at selvom
midlerne udmøntes af regionerne via sundhedsrådene, påhviler det formelle
myndighedsansvar for opgavevaretagelsen kommunerne.
2. Gennemsigtighed og videndeling: For at understøtte gennemsigtigheden i de økonomiske
prioriteringer, er parterne enige om at dele relevante informationer med hinanden, herunder
stille fornøden information om konkrete kommunale og regionale sundhedsindsatser til
rådighed i forbindelse med aftaleprocesserne.
3. Rækkevidden for tilsagnskrav: I de aftalebaserede tilsagn om midler til løft af kommunale
sundhedsindsatser kan indgå krav til og aftaler om niveauet for faglighed, indsatser og
kvalitet i sundhedsindsatser, som i lovgivningen er henlagt til kommunerne – også
sundhedsindsatser som er forankret på andre kommunale områder fx ældreområdet eller
socialområdet. Der skal være proportionalitet mellem tilsagnets størrelse og kravenes
omfang og rækkevidde. Kommunerne skal fortsat have mulighed for tværgående prioritering
på tværs af opgaveområder, herunder sundheds- og ældreområdet. Tilsagnskrav kan ikke
låse en kommune på et bestemt udgiftsniveau. Som led i et aftalt tilsagn om løft af
kommunale sundhedsindsatser kan dog indgå forudsætninger om niveauet for fx faglighed
og kvalitet i opgaveløsningen.
4. Tilsagnsbetingelser: Aftalerne skal bidrage til, at der kan investeres i langsigtet
kapacitetsopbygning og udvikles indsatser i tråd med sundhedsreformens intentioner om
omstilling af sundhedsvæsenet. Der kan heri også indgå midlertidige løft, fx ifm. udvikling
og afprøvning af nye indsatser. Aftaler om løft af kommunale indsatser skal tage højde for
interne driftshensyn i kommunerne fx i forhold til budgetlægningsprocessen og
48
aftaleprocesserne skal tilrettelægges under hensyn til at mindske afledt administration. Som
led heri, er det ikke hensigten at sundhedsrådene skal foretage en egentlig udgiftsopfølgning
i kommunerne. Desuden er det vigtigt, at konkrete aftaler om økonomiske tilsagn til
kommunale indsatser skal forholde sig til centrale vilkår, herunder tids- og bindingsperioder
for det konkrete tilsagn samt rammerne for at ophæve tilsagnet fra parternes side.
Aftaler om økonomisk tilsagn fra regioner til kommuner skal søges indgået 1. april det
forudgående år for at imødekomme den kommunale budgetlægningsproces. I opstartsåret
2026 kan denne tidsfrist fraviges.
Fordelingen af midler til sundhedsråd
Parterne noterer sig, at fordelingen af ramme til kommunale indsatser mellem sundhedsråd
fastsættes nationalt med henblik på at tage højde for patienttyngde og demografi. Disse
konkrete midlerne fordeles til sundhedsrådene med udgangspunkt i den nationale
fordelingsmodel til læger i det almenmedicinske tilbud. Fordelingsmodellen tilføjes yderligere
korrektion for middellevetid for at kompensere for, at kommunernes sundhedsudgifter er
forholdsmæssigt mere følsomme overfor befolkningens alderssammensætning og
helbredstilstand.
Der kan ved indfasningen af investeringsmotoren i det første år (2027) være behov for en
midlertidig fordeling af rammen mellem regionerne, indtil der er nærmere klarhed om den nye
finansieringsmodel for de fire regioner i løbet af 2026. Den endelige fordeling vil således først
være endelig pr. 1. juli 2026.
I tabel 6 nedenfor fremgår et eksempel på en foreløbig fordeling af midlerne til kommunale
indsatser mellem sundhedsrådene. Det bemærkes, at den bagvedliggende fordelingsmodel er
foreløbig. Herunder bl.a. da den endelige fordeling til sundhedsrådene vil basere sig på en
endnu ikke fastlagt fremtidig bloktilskudsfordeling.
Udmøntning og fordeling af midler til bindende krav i kvalitetsstandarderne
Af den samlede ramme er 250 mio. kr. i 2027 stigende til 618 mio. kr. i 2030 afsat til
udmøntning af nationale tværgående kvalitetsstandarder, heraf 250 mio. kr. årligt til almen
sygepleje i kommunerne og basal palliation. Disse midler fordeles til sundhedsrådene efter
samme fordeling som de øvrige midler.
Kvalitetsstandarderne vil bestå af en blanding af både bindende krav til kommunale indsatser
og ikke-bindende anbefalinger. Midler vedrørende bindende krav udgør 130 mio. kr. i 2027,
300 mio. kr. i 2028, 340 mio. kr. i 2029 og 420 mio. kr. i 2030. Parterne er enige om, at
sundhedsrådene skal fordele disse midler til kommunerne ud fra kommunernes indbyggertal.
49
De resterende midler til kvalitetsstandarder udmøntes lokalt i sundhedsrådene gennem aftaler
mellem sundhedsrådene og kommunalbestyrelserne efter ovenstående principper med fokus
på de ikke-bindende anbefalinger i kvalitetsstandarder.
Midler vedrørende de bindende krav fordeles til regionerne på baggrund af
bloktilskudsfordelingen, herefter fordeles midlerne mellem sundhedsrådene inden for hver
region med fordelingsnøglen nedenfor. Derefter fordeles midlerne til kommunerne, hvilket
betyder, at kommuner vil modtage rammer baseret på deres indbyggertal, mens det konkrete
antal kr. pr. indbygger følger samme fordelingsmæssige hensyn, som fordelingen mellem
sundhedsråd.
Tabel 6
Foreløbig relativ fordeling af midler til kommunale indsatser (indeks 100 = befolkningsfordelt)
Sundhedsråd Indeks
Hovedstaden 88
Hovedstaden Nord 73
Hovedstaden Syd og Vest 102
Midt- og Vestsjælland 127
Nordsjælland 96
Østsjælland og øerne 128
Fyn 106
Sydvestjylland 102
Sønderjylland 106
Trekantsområdet 94
Horsens 86
Kronjylland 113
Midt 99
Vestjylland 104
Aarhus 79
Limfjorden 100
Vendsyssel 115
Anm.: Tabellen viser den foreløbige indekserede relative fordeling af midler til kommunale indsatser mellem sundhedsrådene, baseret på den ovenfor
beskrevne fordelingmodel. Baseline er et senarie hvor alle sundhedsråd får det samme antal kr. pr. indbygger. Rammen til kommunale indsatser fordeles
til regionerne på baggrund af bloktilskudsfordelingen, hvorefter midlerne fordeles mellem sundhedsrådene inden for hver region med den ovenstående
fordelingsnøgle. For begge fordelingsnøgler i regneeksemplet, dvs. det regionale bloktilskud og fordelingsnøglen mellem sundhedsråd inden for hver
region, gælder det, at der er forbehold for ændringer. Det bemærkes yderligere, at den endelige fordeling til sundhedsrådene vil basere sig på en endnu
ikke fastlagt fremtidig bloktilskudsfordeling. Midlerne fastlægges som minimumsrammer, som regionen skal afsætte til de enkelte sundhedsråd.
50
Bilag 4. Grundlag for økonomi i opgaveflytning
KL, Danske Regioner og regeringen er enige om de økonomiske konsekvenser ved flytning
af myndigheds- og finansieringsansvaret for følgende opgaver fra kommunerne til
regionerne pr. 1. januar 2027:
 Akutsygeplejen, der i dag er en del af den kommunale sygepleje (dele af § 138-139 i
sundhedsloven)
 Tilbud om midlertidige ophold til den gruppe borgere med behov for en
sundhedsfaglig indsats, som ikke kræver sygehusindlæggelse, men ikke
hensigtsmæssigt kan varetages i eget hjem, og som i dag varetages på kommunale
midlertidige pladser i medfør af serviceloven og sundhedsloven (regionale sundheds-
og omsorgspladser)
 Dele af genoptræning i form af rehabilitering på specialiseret niveau, som fremover
udvides til også at omfatte de mest specialiserede dele af genoptræning på avanceret
niveau samt finansieringsansvaret for genoptræning på specialiseret niveau (dele af §
140 i sundhedsloven)
 Patientrettet forebyggelse (§ 119, stk. 3 i sundhedsloven).
Aftalen indebærer, at hhv. det statslige bloktilskud til kommuner nedreguleres, og det
statslige tilskud til regioner vedr. sundhedsområdet opreguleres med 4,208 mia. kr. (2025-pl)
pr. 1. januar 2027 på baggrund af opgaveændringerne.
De samlede opgjorte konsekvenser fordelt på områder fremgår af tabel 7.
Tabel 7
Økonomiskøn for opgaveflytningen, mia. kr. (2025-pl*)
Udgifter til flyttet opgave Overhead Total
Midlertidige pladser 2,544 0,254 2,798
Genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau 0,512 0,041 0,554
 heraf rehabilitering på specialiseret niveau 0,398 0,040 0,438
 heraf finansieringsansvar vedr. genoptræning
på specialiseret niveau
0,100 - 0,100
 heraf dele af genoptræning på avanceret
niveau
0,014 0,001 0,016
Specialiseret akutsygepleje 0,386 0,039 0,424
Patientrettet forebyggelse 0,393 0,039 0,432
I alt 3,833 0,373 4,208
Anm.: *Opgaveflytningen opreguleres med det kommunale PL for serviceudgifter fra 2025 til 2027. Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge
af afrunding.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
KL, Danske Regioner og regeringen er derudover enige om at flytte udmøntning af tilskud
til kulturelle aktiviteter fra regioner til kommuner svarende til 0,0326 mia. kr. (2025-pl). Det
indebærer, at hhv. det statslige tilskud til kommuner opreguleres, og det statslige tilskud til
det regionale udviklingsområde nedreguleres med 0,0326 mia. kr. (2025-pl) pr. 1. januar
2027 på baggrund af denne opgaveændring.
51
Deling af oplysninger, der har ligget til grund for denne aftale
Det følger af sundhedsreformaftalen, at kommunerne i løbet af 2025 tilvejebringer
oplysninger til regionerne om, hvordan opgaverne i opgaveflytningen løses i dag og om
omkostninger forbundet hermed. Hertil kommer supplerende data vedrørende kommunernes
aktiviteter for sundhedstilbud, der har indgået i grundlaget for økonomien i
opgaveflytningen fra kommuner til regioner. Heri vil blandt andet indgå antallet af pladser,
forløb eller aktiviteter underopdelt hvor muligt, gennemsnitlige enhedsudgifter, samlede
udgifter samt oplysninger om organisering af opgaverne. Nu når rammerne i den nationale
aftale er klarlagt, deler kommunerne detaljeret viden om de opgaver, der berøres af
opgaveflytningen.
Opgaveafgræsning
Definition af opgaverne, der er omfattet af myndighedsflyttet tager udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens notater af 11. marts 2025 samt de ændringer, der efterfølgende er blevet
aftalt vedrørende patientrettet forebyggelse. Dette indarbejdes i kommende lovforslag, jf.
boks 1 i aftaletekst. Økonomien er, jf. DUT-vejledningen, beregnet med udgangspunkt i de
nuværende udgifter til opgaverne. Nedenfor beskrives de forudsætninger, der har ligget til
grund for denne aftale.
Midlertidige pladser (fremover sundheds- og omsorgspladser)
Andelen af midlertidige pladser, som fremover vil overgå til sundheds- og omsorgspladser
under regionale myndighedsansvar, er nærmere defineret i bilag 5 (principper for visitations-
og afslutningskriterier).
Målgruppe og dimensionering
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af den eksisterende viden om målgruppen på de
nuværende kommunale, midlertidige pladser beskrevet hvilke borgere, der er i målgruppen
for fremover at blive behandlet på sundheds- og omsorgspladser i regionerne.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at mellem 70 til 80 pct. af den nuværende målgruppe for
midlertidige pladser i kommunerne fremover vil være i målgruppen for en sundheds- og
omsorgsplads. Sundhedsstyrelsen vurderer endvidere, at dette svarer til 75 pct. af de
nuværende midlertidige pladser.
På baggrund af det samlede vidensgrundlag, dvs. Sundhedsstyrelsen, MIDO-studier, VIVEs
og Implement Consulting Groups analyser samt KL’s spørgeskemaundersøgelse mv.
vurderes, at 70 pct. af de nuværende pladser skal overgå til sundheds- og omsorgspladser.
Vurderingen baseres på en genovervejelse af Implements kategorisering af fleksible pladser
bl.a. i lyset af kommunernes angivelser i KL's spørgeskemaundersøgelse. Hidtil har det
været lagt til grund, at alle fleksible pladser overføres til regionerne. Genovervejelsen
52
indebærer, at en mindre andel af de fleksible pladser (jf. Implements kategorisering)
henføres til opgaver, der forbliver i kommunerne fx ventepladser.
KL skønner på baggrund af oplysninger fra 93 kommuner, at der er 3.753 pladser på
landsplan. Samlet set vurderes derfor, at ansvaret for 2.627 pladser (70 pct. af 3.753 pladser)
skal overgå fra kommunalt til regionalt myndigheds- og finansieringsansvar.
Enhedsudgifter
Der er generelt stor variation mellem kommunernes enhedsudgifter. De gennemsnitlige
enhedsudgifter varierer fra 0,483 mio. kr. til 1,245 mio. kr. Heri er inkluderet udgifterne til
vente- og aflastningspladser.
KL oplyser på baggrund af deres spørgeskemaundersøgelse, at de gennemsnitlige udgifter
pr. plads udgør hhv. 0,997 mio. kr. ved flyt af 66 pct. og 0,945 mio. kr. ved flyt af 75 pct.
pladser. Disse beregninger er eksklusive brugerbetaling og indeholder en korrektion for
vente- og aflastningspladser, som har en lavere gennemsnitlig udgift på hhv. 0,612 og 596
mio. kr.
De korrigerede, gennemsnitlige udgifter pr. plads ved flyt af 70 pct. af pladserne beregnes
som et vægtet gennemsnit mellem enhedsudgifterne ved 66 og 75 pct. flyt. Enhedsudgifterne
svarer derfor til 0,968 mio. kr. Heri indgår lokalt overhead, jf. næste afsnit.
Kommuner opkræver brugerbetaling for alle pladser under serviceloven for de ydelser, der
går ud over sygepleje, personlig og praktisk hjælp mv. Udgifterne til disse ydelser indgår
ikke i opgørelsen af enhedsudgifter pga. brugerbetalingen. På de kommunale akutpladser må
der ikke opkræves betaling fra brugerne2
. Udgifterne til de vederlagsfrie ydelser på
akutpladserne er derfor indeholdt i de gennemsnitlige udgifter, som beskrives ovenfor.
Sammenholdt med antallet af pladser (2.627), giver det samlede driftsudgifter for 2,544 mia.
kr.
Centralt overhead
I KL’s spørgeskemaundersøgelse blev kommunerne bedt om at inkludere delte opgaver og
support fra andre enheder, såsom plejecentre, ældreboliger, sygepleje og træningsområdet i
opgørelsen af de årlige driftsudgifter. Herudover skulle kommunerne inkludere løn til ledere,
administration, biler, IT/telefoni og leje/vedligehold af bygninger. Det vurderes derfor, at
decentrale udgifter til driftsunderstøttelse indgår i kommunernes opgørelser.
Hertil kommer centralt overhead. Centralt overhead omfatter bl.a. central ledelse, udvikling
af ledere og medarbejdere, løbende forbedringsarbejde, politisk betjening, projekt- og
2
Kommunerne er blevet kompenseret med 33,4 mio. kr. (2020-pl) for stop af egenbetaling på kommunale akutpladser ifm. ØA20. Det svarer til 41,1
mio. kr. i 2025-pl. Med opgaveflytningen overgår de kommunale akutpladser til regionerne, og den tidligere kompensation følger med opgaven.
53
implementeringsstøtte, samarbejdsfunktioner, system- og dataunderstøttelse,
økonomifunktioner, løn-, HR- og rengøringsfunktioner samt facility management mv.
For den centrale understøttelse af pladserne tillægges derfor et centralt overhead svarende til
10 pct. For de samlede udgifter, svarende til 2,544 mia. kr., udgør det centrale overhead
derfor 0,254 mia. kr.
Afsatte midler i reformaftalen
Med reformaftalen er der afsat midler til implementeringen af kvalitetsstandarden for
sundheds- og omsorgspladserne, som bl.a. beskriver kapacitet, udstyr, sundhedsfagligt
indhold og målgruppe. Der er i alt afsat 305 mio. kr. i 2027 og 410 mio. kr. fra 2028 som
tilføres til regionerne.
Genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau
Genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau er specifikke
niveauer af genoptræning efter udskrivning fra sygehuset. De to niveauer for genoptræning
følger den opdeling, som allerede fremgår af bilag 1 i eksisterende bekendtgørelse og den
dertilhørende vejledning om genoptræning.
Opgaveflytningen vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil skulle opdatere beskrivelsen af
niveauerne for genoptræning, herunder præcisere den faglige afgrænsning af, hvad der falder
under de forskellige niveauer af genoptræning. Opgaveflytningen vil ikke medføre en anden
faglig afgrænsning af, hvad der falder under genoptræning på specialiseret niveau, men
rehabilitering på specialiseret niveau vil fremover udvides til også at omfatte de mest
specialiserede dele af genoptræning på avanceret niveau.
Genoptræning på specialiseret niveau (finansieringsansvar)
Målgruppen for genoptræning på specialiseret niveau er patienter med komplicerede,
omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser. Der kan være behov for at
anvende hjælpemidler og udstyr, som er særligt kostbart, og/eller som kræver særlige
kompetencer at anvende, herunder individuelt tilpassede hjælpemidler og
behandlingsredskaber. Genoptræningsindsatserne på dette niveau kræver ofte et samtidigt
samarbejde på speciallægeniveau og har til formål at understøtte en tæt koordinering af
genoptræning og behandling, hvor der forudsættes mulighed for bistand fra andet
sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Sygehusene har derfor allerede
ansvar for varetagelse af indsatsen og med sundhedsreformen vil både myndigheds- og
finansieringsansvaret fremover være regionalt.
Sundhedsdatastyrelsen har for 2024 opgjort den samlede kommunale afregning vedr. den
specialiserede genoptræning jf. Bekendtgørelse om betalinger for færdigbehandlede
patienter, indlagte på hospice og genoptræning på specialiseret niveau af 18. oktober 2024.
54
Heraf fremgår, at udgifterne i 2024 var 0,100 mia. kr. (2025-pl). Dette beløb lægges til
grund for opgaveflytningen. Beløbet tillægges ikke yderligere overhead, fordi det
kommunale ansvar alene vedrører afregning med regionerne, og alt øvrigt overhead er
indeholdt i DRG-taksten for den specialiserede genoptræning og dermed allerede varetages
af regionerne.
Rehabilitering på specialiseret niveau
Patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, har typisk komplicerede,
omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for
flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser. Forløbene er
helhedsorienterede og tværfaglige med involvering af flere faggrupper, herunder blandt
andet fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, socialrådgivere, logopæder m.m.
med specialiserede kompetencer. Derudover vil indsatserne have en høj intensitet.
Der er ofte tale om døgnophold, men matrikelløse indsatser og ambulante forløb er ligeledes
anvendt. Selvom rehabilitering på specialiseret niveau ikke er forbeholdt patientgrupper
indenfor specifikke specialer eller diagnoser, er det i dag oftest personer med følger efter
erhvervet hjerneskade, der modtager rehabilitering på specialiseret niveau. Derudover vil
patienterne ofte have behov for flere forskellige indsatser efter sundhedsloven og anden
lovgivning, som en del af en bredere rehabiliteringsindsats. Med opgaveflytningen vil
rehabilitering på specialiseret niveau fremover udvides til også at omfatte de mest
specialiserede dele af genoptræning på avanceret niveau.
Der er generel stor variation mellem kommunernes udgifter til specialiseret rehabilitering. I
2023 varierede udgifterne pr. forløb fra 0,021 mio. kr. til 1,758 mio. kr. mellem
kommunerne. Medianudgiften var på 0,409 mio. kr. Forløb for børn og unge er særligt
omkostningsfulde, og antallet af disse forløb er steget fra 2023 til 2024.
KL anfører på baggrund af oplysninger fra 77 kommuner en enhedsudgift på 550.000 kr. pr.
forløb for specialiseret rehabilitering i 2023, hvor der var 587 forløb. Det svarer til en
gennemsnitlig enhedsudgift for et forløb for børn og unge under 18 år på 1,300 mio. kr. og
0,508 mio. kr. for andre forløb.
I 2024 var der 699 genoptræningsplaner til specialiseret rehabilitering, jf.
Sundhedsdatastyrelsen. Når der tages højde for udviklingen af forløb til børn og unge fra 31
til 54 forløb, svarer den gennemsnitlige enhedsudgift til 0,569 mio. kr. og de samlede
udgifter til 0,398 mia. kr.
Centralt overhead vedr. specialiseret rehabilitering
Lokalt overhead er indeholdt i enhedsudgiften, jf. uddybning ovenfor. Hertil kommer centralt
overhead, svarende til et tillæg på 10 pct. vedr. specialiseret rehabilitering, svarende til 0,040
mia. kr.
55
Genoptræning på avanceret niveau
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en lille gruppe af de patienter, der i dag modtager
genoptræning på avanceret niveau, har omfattende funktionsevnenedsættelser af betydning
for flere livsområder og genoptræningsbehov, der gør, at de med fordel kan omfattes af det
ændrede opgaveansvar. Dette vil overvejende være relevant for målgrupper inden for det
neurologiske område (erhvervet hjerneskade samt kroniske neurodegenerative sygdomme og
andre neurologiske tilstande) fordi denne gruppe ofte har komplekse
funktionsevnenedsættelser af betydning for flere livsområder, og fordi der er et potentiale i
at opbygge flere fagligt bæredygtige tilbud, der kan levere specialiseret neurorehabilitering
på et tilstrækkeligt antal matrikler, geografisk fordelt over landet.
Erhvervet hjerneskade er en fællesbetegnelse for en hjerneskade, der er forårsaget af en
række forskellige sygdomme eller ulykker eks. hjernetumor. Indbefattet er også den meget
lille gruppe af børn og unge med erhvervet hjerneskade. Målgrupperne for opgaveflytningen
afspejler således Sundhedsstyrelsens notat ’Ændret ansvar for rehabilitering på
specialiseret niveau og den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret niveau’
fra 5. marts 2025.
Med flytningen af den lille målgruppe fra genoptræning på avanceret niveau til
rehabilitering på specialiseret niveau forudsættes der en større differentiering i
rehabiliteringsforløb på specialiseret niveau, fordi der omfattes en bredere gruppe patienter i
forbindelse med dette ændrede ansvar. Hensigten med opgaveflytningen er overførelse af
opgaven til et mere faglig bæredygtigt grundlag.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at 400 forløb vedr. genoptræning på avanceret niveau er
omfattet af opgaveflytningen. For genoptræning på avanceret niveau skønnes på baggrund af
oplysninger fra KL for syv kommuner, at enhedsudgiften udgør 0,036 mio. kr. pr. forløb,
hvormed de samlede udgifter svarer til 0,144 mia. kr.
Omkostningerne kan variere betydeligt baseret på patientens behov og kommunale forskelle.
Det, at der alene indgår syv kommuner, skal ses i lyset af at Sundhedsstyrelsens notat og
opgaveafgræsning først var tilgængelig primo marts, og at man i forlængelse heraf har
ønsket at foretage en nærmere præcisering ift. den oprindelige undersøgelse.
Centralt overhead avanceret genoptræning
Lokalt overhead er indeholdt i enhedsudgiften, jf. uddybning ovenfor. Hertil kommer centralt
overhead, svarende til et tillæg på 10 pct., svarende til 0,001 mia. kr.
Specialiseret akutsygepleje
Målgruppen for akutsygepleje vil overordnet set være patienter med somatisk sygdom og
eventuel samtidig psykisk lidelse, hvor der er akut opstået sygdom eller forværring af kendt
sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for
sygehusindlæggelse.
56
Forløbene er overvejende kendetegnet ved at være subakutte eller akutte og komplekse, hvor
der kræves de særlige sundhedsfaglige kompetencer, der er til stede i akutsygeplejen. I dag
er de kendetegnet ved de indsatser, der kaldes akutfunktionerne under kommunal sygepleje,
jf. Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, 2023.
Ifølge KL har 49 kommuner organiseret akutsygeplejen i en selvstændig enhed. Disse
kommuner har angivet de samlede driftsudgifter forbundet med opgaven svarende til 0,223
mia. kr., inkl. lokale overheadudgifter. Der tages udgangspunkt i disse enheder, da
oplysningerne om driftsudgifter kan fastlægges med større sikkerhed. Udgifterne for
kommuner med særskilt enhed, jf. KL, opregnet til landsplan giver 0,386 mia. kr.
Opregningen er foretaget på baggrund af andelen af samtlige 67+ årlige, som har bopæl i
disse 49 kommuner.
KL bekræfter, at alle 49 enheder har døgndækning 24/7 uden understøttelse fra den øvrige
kommunale sygepleje ifm. døgndækningen.
Det bemærkes, at sparring og vejledning af den kommunale sygepleje bliver en forpligtelse i
den regionale akutsygepleje, jf. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for akutsygepleje i det
nære sundhedsvæsen mv. Der er med reformaftalen afsat 200 mio. kr. fra 2027 og frem, som
tilføres til regionerne for at understøtte hjemmebehandlingsteams, der også har nær
tilknytning til akutsygeplejen.
Centralt overhead
Lokalt overhead er indeholdt i enhedsudgiften, jf. uddybning ovenfor. Hertil kommer centralt
overhead, svarende til et tillæg på 10 pct., svarende til 0,039 mia. kr.
Beregnet antal årsværk omfattet.
Ved en forudsat gennemsnitlig samlet lønudgift på 0,718 mio. kr. pr. årsværk inkl. et
overhead på 20 pct. svarer udgiften til 591 årsværk.
Patientrettet forebyggelse
Patientrettet forebyggelse omhandler indsatser målrettet en patientgruppe med kronisk
sygdom eller langvarigt syge, der kan have behov for regelmæssig og tilbagevendende
kontakt til sundhedsvæsenet. Det gælder eksempelvis borgere med en eller flere sygdomme
som KOL, type 2 diabetes, kræftsygdomme, hjertesygdom, depression, angst,
knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser mv.
Indsatser vedr. patientrettet forebyggelse kan eksempelvis være nikotinafvænning,
forebyggende samtale om alkohol, sygdomsmestring, fysisk træning eller ernæringsindsats,
og patienter henvises indledningsvis til en afklarende samtale, der skal afklare, hvilke
indsatser den enkelte borger har gavn af. Henvisning til afklarende samtale kan ske via
sygehus, speciallæge, egen læge eller via andre kommunale forvaltningsområder som
jobcenter med kontakt til målgruppen samt ved egen henvendelse.
57
Der er fastsat nærmere krav til dele af indsatsen, som fremgår af ’Kvalitetsstandarder for
forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom’ fra januar 2024. Der er med
reformaftalen ifm. kronikerpakkerne afsat 190 mio. kr. i 2027 med en stigende udgiftsprofil
til 520 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034 og frem, der tilføres regionerne.
Simpelt skåret kan siges, at indsatser målrettet mennesker i risiko for kronisk sygdom samt
med symptomer på kronisk sygdom anses som borgerrettet forebyggelse, mens indsatser
målrettet borgere med egentlig kronisk sygdom anses som patientrettet forebyggelse.
Indsatserne kan dog i nogle tilfælde indholdsmæssigt være af samme type, udføres af samme
personalegrupper og konteres på samme konto.
Det fremgår af kontoplanfunktion 4.62.88.1, at kommunernes udgifter til sundhedsfremme
og forebyggelse i 2023 er 1,246 mia. kr. Det svarer til 1,355 mia. kr. i 2025-pl. Det er ikke
muligt at udtrække den specifikke andel målrettet til patientrettet forebyggelse i
kontoplanen. KL har på baggrund af udredning fra kommuner angivet, at 50 pct. eller 0,678
mia. kr. af alle udgifter på kontofunktionen, er relateret til borger- og patientrettet
forebyggelse, mens den resterende andel anvendes til andre sundhedsopgaver, der ikke
følger af sundhedslovens § 119 stk. 2 og 3. og dermed ikke til borger- og patientrettet
forebyggelse. I gennemsnit vurderer kommunerne, at 58 pct. af disse udgifter vedrører den
patientrettede forebyggelse, dvs. 0,393 mia. kr., inkl. lokal overhead.
Der er store forskelle mellem kommunernes udgifter til patientrettet forebyggelse.
Kommunerne vil med denne aftale søge at udrede for regionerne, hvordan borger- og
patientrettet forebyggelse er organiseret i hver kommune, herunder også ud på
institutionsniveau.
Centralt overhead
Lokalt overhead er indeholdt i enhedsudgiften, jf. uddybning ovenfor. Hertil kommer centralt
overhead, svarende til et tillæg på 10 pct., svarende til 0,039 mia. kr.
Kulturelle aktiviteter
Regionerne anvendte i 2023 34 mio. kr. (2025-pl) på tilskud til kulturelle aktiviteter baseret
på nettodriftsudgifter under kontofunktionen 3.20.10 i regnskab 2023. Heraf udgør
grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet i Region Syddanmark og Region
Østdanmark 1,4 mio. kr. De to regioner skal fortsat have adgang til at kunne deltage i og
medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet.
På baggrund af de tilgængelige oplysninger vurderes, at det samlede flyt vedr. tilskud til
kulturelle aktiviteter udgør 32,6 mio. kr.
58
Bilag 5: Målgruppe og principper for kommende visitations- og afslutningskriterier for
sundheds- og omsorgspladser
Regeringen, KL og Danske Regioner noterer sig Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til
målgruppeafgrænsning for sundheds- og omsorgspladserne.
Målgruppen for sundheds- og omsorgspladser omfatter borgere med behov for
sundhedsfaglige indsatser, som ikke hensigtsmæssigt kan tilrettelægges under ophold i eget
hjem, herunder plejebolig mv., men uden behov for sygehusindlæggelse. Der er er tale om
en række sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller behandling,
genoptræning og basal palliation, der tilsammen har et rehabiliterende sigte. Formål med
indsatserne er at forbedre, vedligeholde eller forsinke forringelse af borgerens fysiske og
kognitive funktioner. Indsatsen kan både være forebyggende for sygehusindlæggelser og
opfølgende efter en indlæggelse.
Det kan skyldes flere forhold, når de sundhedsfaglige indsatser ikke hensigtsmæssigt kan
tilrettelægges i borgerens eget hjem. Det kan fx dreje sig om praktiske forhold og kan ofte
være af hensyn til organisatorisk bæredygtighed, herunder også økonomisk effektivitet. Fx
kan en borger med behov for forskellige faglige kompetencer og høj intensitet i indsatsen
over døgnet tilbydes et midlertidigt ophold på en sundheds- og omsorgsplads, da det ikke er
hensigtsmæssigt at planlægge indsatsen i eget hjem. Det kan også gælde borgere med
genoptræningsbehov, herunder almene genoptræningsbehov, hvor det vurderes, at indsatsen
ikke kan tilrettelægges på genoptræningscenter eller i eget hjem, fx pga. praktiske forhold.
Ligeledes kan en borger i en ustabil og fluktuerende tilstand tilbydes et midlertidigt ophold
på en sundheds- og omsorgsplads for at sikre hurtig adgang til personale ved behov.
I forlængelse heraf er borgere, der kan opholde sig i eget hjem, når borgeren modtager de
nødvendige kommunale og/eller regionale indsatser og tilbud, og hvor de sundhedsfaglige
indsatser kan tilrettelægges i forbindelse med eget hjem, ikke i målgruppen for sundheds- og
omsorgspladser. Det gælder også borgere med behov for basale palliative indsatser, som kan
tilrettelægges i eget hjem – fx fordi der ikke er behov for sundhedsfaglig observation eller
lægedækning, som ellers er tilgængelig på sundheds- og omsorgspladserne. Kommunen har
blandt andet efter serviceloven ansvar for at tilvejebringe boligindretning til borgere med
varige funktionsnedsættelser, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet
som opholdssted for den pågældende. Kommunen har ligeledes ansvar for at yde støtte til
hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Målgruppen for sundheds- og omsorgspladser og deres samlede behov for sundhedsfaglige
indsatser tilsiger, at der tilknyttes lægefaglige kompetencer med henblik på tæt og løbende
justering af indsatser og behandlingsplan. Sundheds- og omsorgspladser organiseres derfor
således, at der sikres fast tilknytning af lægefaglige kompetencer som fx speciallæger i
almen medicin eller geriatri.
Målgruppen for sundheds- og omsorgspladser omfatter borgere med somatisk sygdom og
eventuelt samtidig psykisk lidelse, der har behov for sundhedsfaglige indsatser, i tilfælde
hvor der fx er akut opstået sygdom, forværring af kendt sygdom eller helbredstilstande med
59
komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, fx efter udskrivelse fra sygehus. Indsatserne,
der samlet set har et rehabiliterende sigte, kan fx gives med henblik på at forbedre,
vedligeholde eller forsinke forringelse af borgerens funktionsniveau og kan fx bidrage til at
forebygge sygehusindlæggelse.
Målgruppen for sundheds- og omsorgspladser svarer til flytning af ansvaret for målgruppen
for de nuværende kommunale akutpladser og hovedparten af de øvrige midlertidige
kommunale pladser. Borgere med behov for aflastningsophold, fx ved demenssygdom, skal
fortsat tilbydes midlertidigt kommunalt ophold efter ældreloven eller serviceloven. Borgere,
der fx afventer tilbud om plejebolig eller boligindretning af eget hjem, kan fortsat tilbydes
midlertidigt kommunalt ophold efter ældreloven eller serviceloven og er heller ikke omfattet
af de regionale sundheds- og omsorgspladser.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil i kommende folketingssamling fremsætte lovforslag,
som med afsæt i denne målgruppeafgrænsning fastlægger det regionale ansvar for at tilbyde
vederlagsfrit ophold på sundheds- og omsorgspladser. Regionen vil være ansvarlig for de
relevante sundhedsfaglige indsatser og pleje under opholdet. Lovforslaget vil fastlægge, at
regionerne har visitations- og afslutningskompetence til pladserne. Sygehusafdelinger, den
kommunale sygepleje og det almenmedicinske tilbud vil kunne henvise borgere til den
myndighed, der har ansvaret for visitation.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at borgere skal opleve sammenhæng og
tryghed i deres forløb, herunder for ophold på sundheds- og omsorgspladserne, og at der
løbende følges op på dette i sundhedsrådene. Sundhedsrådene vil ligeledes følge op på
udviklingen i antallet af sundheds- og omsorgspladser.
Principper for det videre arbejde med visitations- og afslutningskriterier for sundheds- og
omsorgspladser
Sundhedsstyrelsen udarbejder en nærmere beskrivelse af karakteristika ved målgruppen for
pladserne og indsatserne som led i en tydeligere afgrænsning af, hvornår i et forløb, det kan
være relevant at visitere til en plads og tilsvarende afslutte opholdet – dette som en del af
arbejdet med kvalitetsstandarder. Ældreministeriet, Social- og Boligministeriet, KL og
Danske Regioner inddrages i arbejdet.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at visitations- og afslutningskriterierne
skal basere sig på følgende overordnede principper:
 Den regionale visitation og afslutning på sundheds- og omsorgspladser skal tage højde
for borgerens samlede situation. Den regionale visitation til og afslutning fra sundheds- og
omsorgspladserne skal basere sig på en sundhedsfaglig helhedsvurdering med afsæt i
målgruppeafgrænsningen for pladserne, jf. også uddybning ovenfor. I helhedsvurderingen
skal det primære kriterium være det sundhedsfaglige behov, som kan omfatte
sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje, behandling og genoptræning. Det er i den
forbindelse et afgørende princip for ophold på pladserne, at borgerens sundhedsfaglige
60
behov fordrer adgang til lægefaglige kompetencer, herunder at borgernes behov afgør
adgangen til specialistkompetence. Derudover skal øvrige forhold, herunder også praktiske
forhold, der kan påvirke muligheden for tilrettelæggelsen af indsatsen under ophold i eget
hjem, også tages i betragtning. Som eksempel skal borgerens samlede situation ved
udskrivelse fra sygehus til eget hjem indgå i vurderingen, hvilket drøftes og aftales nærmere
i sundhedsrådene.
 Regionen og kommunen skal samarbejde om at skabe sammenhæng i overgangen fra
opholdet på en regional sundheds- og omsorgsplads og til de kommunale indsatser.
Sundhedsrådene skal samarbejde om planlægning af sundheds – og omsorgspladserne, så
disse understøtter sammenhængende forløb med færrest mulige skift. Regioner og
kommuner skal have en løbende dialog om borgeren. Sundhedsrådene skal også have fokus
på gode rammer for hjemtagning. Regionen skal sikre rettidig og relevant information til
kommunen om borgerens ophold på en sundheds- og omsorgsplads, forventede indsatser,
herunder behandlingsbehov og forventet varighed med henblik på, at kommunen kan
planlægge iværksættelsen af efterfølgende relevante indsatser, som kommunen er ansvarlig
for, herunder helhedspleje efter ældreloven, boligindretning, hjælpemidler, personlig pleje
og praktisk hjælp efter serviceloven, genoptræning og fortsat behandling. Kommunen skal
sikre, at regionen modtager informationer om borgeren, som tilbydes en sundheds- og
omsorgsplads, når borgeren ankommer til pladsen fra eget hjem.
Regionen kan lægge til grund for afslutningen fra pladserne, at kommunen skal sikre
dette, men skal inden afslutning af borgerens ophold sikre, at kommunen får rettidig
og relevant information om borgerens behov, så de kan sætte de nødvendige
indsatser i gang. Samtidig er regionen ansvarlig for at sikre, at oplysninger og
information om borgerens forsatte behandling, herunder medicinske behandling, er
til rådighed for kommunen. Regionen skal som udgangspunkt give kommunen
besked senest 48 timer før, dog om fredagen senest 72 timer før, at en borger
vurderes at kunne opfylde betingelserne for ikke længere at have behov for ophold.
Kommuner og regioner kan lokalt på baggrund af drøftelser i sundhedsrådene aftale
at afvige fra denne regel.
 Kommunen kan fortsat tilbyde midlertidigt døgndækket tilbud efter serviceloven og
ældreloven til borgere, der primært har behov for helhedspleje (efter ældreloven)
og/eller personlig pleje og praktisk hjælp (efter serviceloven). Det gælder fx borgere, der
afventer tilbud om plejebolig, eller hvor kommunen har brug for tid til at indrette boligen,
og ikke kan opholde sig i eget hjem. Kommunerne er fortsat ansvarlige for at yde den
nødvendige sygepleje til borgere med ophold i kommunen, herunder på en midlertidig
kommunal plads efter ældrelov og servicelov. Det må forventes, at der overvejende vil være
tale om borgere, der ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, er i stabile forløb, og hvor
indsatser i nogen grad er forudsigelige, dvs. der forventes ikke at være behov for akutte
61
justeringer i indsatser og behandlingsplan.
 Sundheds- og omsorgspladserne er ikke tiltænkt borgere, der primært har behov for
socialfaglige indsatser
Det følger af det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, at pladserne ikke er tiltænkt borgere,
der primært har behov for socialfaglige indsatser. Det betyder, at borgere, hvor det
overvejende behov ikke er en sundhedsfaglig indsats, forbliver kommunalt ansvar.
Målgruppen omfatter derfor ikke personer, hvis udfordringer primært relaterer sig til fx
hjemløshed eller behov for social rehabilitering eller social misbrugsbehandling. Det
udelukker dog ikke borgere med komplekse sociale problemer, så længe det primære behov
er sundhedsfagligt.
Videre proces
Sundhedsstyrelsen udarbejder i 2. halvår 2025 i samarbejde med relevante aktører nærmere
kriterier for målgruppen og indsatserne som afsæt for visitations- og afslutningskriterierne,
herunder:
 Målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne og deres behov for sundhedsfaglige
indsatser
 En samlet sundhedsfaglige vurdering af målgruppens behov for ophold på en sundheds-
og omsorgsplads
 Samarbejde og kommunikation mellem region og kommune om opholdet på en
sundheds- og omsorgsplads, herunder relevante informationer der bør videregives dels
løbende, dels afsluttende. Kommuner og regioner kan fortsat basere samarbejde og
kommunikation på de modeller for forløbskoordination, som er udviklet i de senere år.