Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Portugals økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 222 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Portugals økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og
budgetmæssige politikker
{SWD(2025) 222 final}
Offentligt
KOM (2025) 0222 - Henstilling
Europaudvalget 2025
DA 1 DA
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Portugals økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og
budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024
om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning
samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97(1
), særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
Generelle betragtninger
(1) I forordning (EU) 2024/1263, som trådte i kraft den 30. april 2024, præciseres
formålet med rammen for økonomisk styring, som tager sigte på dels at fremme sunde
og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt
modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre
uforholdsmæssigt store underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og
Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det
europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i
TEUF. Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af
gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Forordningen fremmer desuden
det nationale ejerskab til finanspolitikken, og der lægges større vægt på det
mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og
sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og
Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag,
som indeholder medlemsstatens finanspolitiske tilsagn samt reform- og
investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den
nationale valgperiodes normale varighed. Nettoudgiftskursen2
i disse planer skal
1
EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj.
2
Nettoudgifter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2024/1263: "nettoudgifter: offentlige
udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til
DA 2 DA
stemme overens med kravene i forordningen, herunder kravene om, at den offentlige
gæld skal bringes eller fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af
tilpasningsperioden, eller at den skal forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af
bruttonationalproduktet (BNP), og at det offentlige underskud skal bringes og/eller
fastholdes under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en
medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer
i overensstemmelse med kriterierne i forordningen, kan tilpasningsperioden forlænges
med op til tre år.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2413
, hvorved genopretnings-
og resiliensfaciliteten blev oprettet, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings-
og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af
reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret
af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester for
samordning af de økonomiske politikker bidrager den til økonomisk og social
genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, navnlig
reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og
gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at
styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og
lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den
fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/4354
("REPowerEU-
forordningen"), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en udfasning af
Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette bidrager til
energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig til at øge
udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten.
Portugal tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og
resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå
REPowerEU-målene.
(4) Den 22. april 2021 indgav Portugal sin nationale genopretnings- og resiliensplan til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.
Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings-
og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i
overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V til forordningen. Den 13.
juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af
Portugals genopretnings- og resiliensplan5
, som blev ændret den 10. oktober 2023 i
overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, for at ajourføre det maksimale finansielle
bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte samt for at tilføje kapitlet
EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til
medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af
forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner
og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv
2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa. eu/eli/reg/2023/435/oj).
5
Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Portugals
genopretnings- og resiliensplan (10149/2021).
DA 3 DA
om REPowerEU6
. Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, har vedtaget en afgørelse om, at Portugal på
tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets
gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af
forudgående milepæle og mål for den samme reform eller investering ikke er blevet
tilbagerullet.
(5) Den 21. januar 2025 vedtog Rådet på grundlag af en kommissionshenstilling en
henstilling om godkendelse af Portugals nationale mellemfristede plan for finans- og
strukturpolitiske tiltag7
. Planen blev forelagt i overensstemmelse med artikel 11 og
artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1263, dækker perioden 2025-2028 og
beskriver en finanspolitisk tilpasning over fire år.
(6) Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen en udtalelse om Portugals udkast til
budgetplaner for 2025. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning
(EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2025, hvori Portugal
ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en
dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på
Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet samt et forslag til den
fælles beskæftigelsesrapport 2025, hvori gennemførelsen af retningslinjerne for
beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder
analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet8
den
13. maj 2025 og den fælles beskæftigelsesrapport den 10. marts 2025.
(7) Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som
udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne i
de næste fem år. Kompasset indeholder tre omstillingsforudsætninger for bæredygtig
økonomisk vækst: i) innovation, ii) dekarbonisering og konkurrenceevne og iii)
sikkerhed. For at lukke innovationsgabet vil EU fremme den industrielle innovation,
støtte vækst i opstartsvirksomheder gennem initiativer såsom opstarts- og
opskaleringsstrategien for EU og fremme anvendelsen af avancerede teknologier som
f.eks. kunstig intelligens og kvantecomputing. For at skabe en grønnere økonomi har
Kommissionen præsenteret en omfattende handlingsplan for energi til overkommelige
priser og en aftale om ren industri, som skal sikre, at omstillingen til ren energi
forbliver omkostningseffektiv, konkurrencevenlig – særligt for energiintensive
brancher – og er en drivkraft for vækst. Unionen vil arbejde på at styrke sine globale
handelspartnerskaber, diversificere sine forsyningskæder og sikre adgang til kritiske
råstoffer og rene energikilder for at mindske afhængighedsforholdene og øge
sikkerheden. Disse prioriterede indsatsområder understøttes af horisontale
katalysatorer, som består i reguleringsmæssig forenkling, uddybning af det indre
marked, finansiering af konkurrenceevne, en opsparings- og investeringsunion,
fremme af færdigheder og kvalitetsjob samt bedre koordinering af EU-politikker.
Konkurrenceevnekompasset er afstemt med det europæiske semester, hvilket sikrer, at
medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens
strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk
6
Rådets gennemførelsesafgørelse af 10. oktober 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen af 13.
juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Portugals genopretnings- og resiliensplan (13351/23).
7
Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Portugals nationale mellemfristede plan for
finans- og strukturpolitiske tiltag (EUT C, 2025/641, 10.2.2025).
8
Rådets henstilling af 13. maj 2025 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C, C/2025/2782,
22.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2782/oj).
DA 4 DA
styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele
Unionen.
(8) I 2025 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At
gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i
opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom
planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer,
der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er udstedt i de
senere år. De landespecifikke henstillinger er fortsat lige relevante for vurderingen af
de ændrede genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i
forordning (EU) 2021/241.
(9) De landespecifikke henstillinger 2025 dækker centrale økonomipolitiske udfordringer,
som ikke håndteres i tilstrækkelig grad gennem de foranstaltninger, der indgår i
genopretnings- og resiliensplanerne, idet der tages hensyn til relevante udfordringer
identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2019-2024.
(10) Den 4. juni 2025 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2025 for Portugal.
Heri foretages der en vurdering af Portugals fremskridt med efterlevelsen af de
relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Portugals
gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse
udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Portugal står over
for. Rapporten indeholder også en vurdering af Portugals fremskridt med
gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af
Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og
fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede
Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vurdering af den årlige statusrapport
(11) Den 21. januar 2025 rettede Rådet en henstilling til Portugal med følgende maksimale
vækstrater i nettoudgifterne: 5,0 % i 2025, 5,1 % i 2026, 1,2 % i 2027 og 3,3 % i 2028,
hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2024 som basisår
– på 17,4 % i 2025, 23,4 % i 2026, 24,8 % i 2027 og 28,9 % i 2028. Den
30. april 2025 forelagde Portugal sin årlige statusrapport9
om overholdelsen af de
anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne og om gennemførelsen af reformer
og investeringer til reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for
rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. Den
årlige statusrapport afspejler også Portugals halvårlige rapportering om de fremskridt,
der er gjort med opfyldelsen af Portugals genopretnings- og resiliensplan, jf. artikel 27
i forordning (EU) 2021/241.
(12) Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel
udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har anbefalet en koordineret
aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte
EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne, og
Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025. Efter Portugals
anmodning af 30. april 2025 vedtog Rådet den [dato] på grundlag af en henstilling fra
9
De årlige statusrapporter 2025 findes på: https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-
governance/stability-and-growth-pact/preventive-arm/annual-progress-reports_en.
DA 5 DA
Kommissionen en henstilling om at tillade Portugal at afvige fra og overstige de
anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne10
.
(13) Ifølge data valideret af Eurostat11
faldt Portugals offentlige overskud fra 1,2 % af BNP
i 2023 til 0,7 % i 2024, mens den offentlige gæld faldt fra 97,7 % af BNP ved
udgangen af 2023 til 94,9 % ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens
beregninger svarer dette til en vækstrate i nettoudgifterne på 12,0 % i 2024. Ifølge den
årlige statusrapport 2025 anslår Portugal, at væksten i nettoudgifter udgjorde 11,6 % i
2024. Kommissionen anslår, at væksten i nettoudgifter var højere end antaget i den
årlige statusrapport. Forskellen mellem Kommissionens beregninger og de nationale
myndigheders skøn skyldes den højere indtægtsreducerende virkning af de
diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, som Kommissionen har anslået,
navnlig foranstaltninger vedrørende personlig indkomstskat. Ifølge Kommissionens
estimater var den finanspolitiske kurs12
, som omfatter både nationalt finansierede og
EU-finansierede udgifter, ekspansiv med 1,6 % af BNP i 2024.
(14) Ifølge den årlige statusrapport forventes der i det makroøkonomiske scenario, der
ligger til grund for Portugals budgetfremskrivninger, en realvækst i BNP på 2,4 % i
2025, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 2,4 % i 2025. Ifølge Kommissionens
forårsprognose 2025 ventes det reale BNP at stige med 1,8 % i 2025 og 2,2 % i 2026,
mens HICP-inflationen ventes at være på 2,1 % i 2025 og 2,0 % i 2026.
(15) Ifølge den årlige statusrapport ventes det offentlige overskud at falde til 0,3 % af BNP
i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at falde til 91,5 % ved udgangen af
2025. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 3,4 % i 2025. Ifølge
Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der et offentligt overskud på 0,1 % af
BNP i 2025. Faldet i overskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig virkningen af
finanspolitiske foranstaltninger, der anslås at øge udgifterne, navnlig offentlige
lønninger og sociale overførsler, og reducere indtægterne som følge af ajourføringen
af ordningen for personlig indkomstskat for unge og incitamenterne til
selskabsbeskatning. Ifølge Kommissionens beregninger svarer dette til en vækst i
nettoudgifterne på 6,1 % i 2025. De øgede fremskrivninger af nettoudgiftsvæksten
sammenlignet med den årlige statusrapport skyldes, at Kommissionen havde et lavere
estimat for udgifter finansieret af overførsler fra EU samt den manglende
klassificering af domstolsafgørelser, der endnu ikke er gennemført, som
engangsforanstaltninger. Ifølge Kommissionens estimater forventes den
finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede
udgifter, at være ekspansiv med 1,4 % af BNP i 2025. Den offentlige gældskvote
ventes at falde til 91,7 % ved udgangen af 2025. Faldet i gældskvoten i 2025 afspejler
hovedsagelig et gunstigt rentevækstspænd kombineret med et forventet primært
overskud.
10
Rådets henstilling om tilladelse til Portugal til at afvige fra og overstige den anbefalede nettoudgiftskurs
(Aktivering af den nationale undtagelsesklausul) [Udfyld venligst: EUT C/2025/xxx, x.x.2025].
11
Eurostats Euroindikatorer, 22.4.2025.
12
Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige
budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem
der finansieres nationalt, og dem der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som
forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter
ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og inkl. udgifter finansieret med
ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) under genopretnings- og resiliensfaciliteten andre EU-fonde.
DA 6 DA
(16) Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der at blive finansieret
offentlige udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings-
og resiliensfaciliteten svarende til 1,5 % af BNP i 2025 sammenlignet med 0,7 % af
BNP i 2024. De udgifter, der finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte fra
genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og
produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Portugals
offentlige saldo og offentlige gæld.
(17) Portugals offentlige forsvarsudgifter har ligget stabilt på 0,8 % af BNP mellem 2021
og 202313
. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes forsvarsudgifterne
fortsat at udgøre 0,8 % af BNP i 2024 og 2025. Dette er uændret i forhold til 2021. I
den periode, hvor den nationale undtagelsesklausul er aktiveret (2025-2028), har
Portugal mulighed for at omprioritere de offentlige udgifter eller øge de offentlige
indtægter, således at de varigt højere forsvarsudgifter ikke bringer den finanspolitiske
holdbarhed på mellemlang sigt i fare.
(18) Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes nettoudgifterne i Portugal at stige
med 6,1 % i 2025 og med 18,8 % i 2024 og 2025 samlet set. Ifølge Kommissionens
forårsprognose 2025 ventes væksten i nettoudgifter i Portugal i 2025 at ligge over den
anbefalede maksimale vækstrate, med en afvigelse14
på 0,4 % af BNP på årsbasis. Når
2024 og 2025 betragtes samlet, forventes den kumulative vækst i nettoudgifterne også
at ligge over den anbefalede maksimale vækstrate, med en afvigelse på 0,5 % af BNP.
Under hensyn til fleksibiliteten med hensyn til forhøjede forsvarsudgifter inden for
rammerne af den nationale undtagelsesklausul forbliver den kumulative afvigelse i
nettoudgifterne på 0,5 % af BNP, hvilket er under tærsklen på 0,6 % af BNP for den
kumulative afvigelse.
(19) Desuden henstillede Rådet, at Portugal afvikler nødenergistøtteforanstaltningerne
inden opvarmningssæsonen 2024/2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025
anslås nettobudgetomkostningerne15
ved nødenergistøtteforanstaltninger til 0,3 % af
BNP i 2024 og forventes at falde til 0,1 % i 2025. Nødenergistøtteforanstaltningerne
blev kun delvist afviklet inden opvarmningssæsonen 2024/2025. Dette er ikke fuldt ud
i overensstemmelse med Rådets henstilling.
(20) Den årlige statusrapport indeholder ingen budgetfremskrivninger efter 2025. På
grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for
prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 et offentligt
underskud på 0,6 % af BNP i 2026. Ændringen af den offentlige saldo i 2026 afspejler
hovedsagelig virkningen af nedsættelsen af selskabsskattesatsen som defineret i
finansloven for 2025 og stigningen i offentlige investeringer finansieret af lån fra
genopretnings- og resiliensfaciliteten. Denne udvikling svarer til en vækst i
nettoudgifterne på 6,3 % i 2026. Ifølge Kommissionens estimater forventes den
finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede
udgifter, at være ekspansiv med 1,2 % af BNP i 2026. Den offentlige gældskvote
ventes ifølge Kommissionen at falde til 89,7 % ved udgangen af 2026. Faldet i
13
Eurostat, offentlige udgifter opdelt efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service
(COFOG).
14
Fra 2026 vil opgørelserne fremgå af den kontrolkonto, der er oprettet i henhold til artikel 22 i
forordning (EU) 2024/1263.
15
Tallene angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved disse foranstaltninger inklusive
indtægter og udgifter og, hvor det er relevant, eksklusive indtægter fra skatter og afgifter på
energileverandørernes ekstraordinære fortjenester.
DA 7 DA
gældskvoten i 2026 afspejler hovedsagelig det fortsat gunstige rentevækstspænd og det
forventede primære overskud.
Vigtigste politiske udfordringer
(21) Befolkningens aldring sammen med en faldende befolkningsandel i den
erhvervsaktive alder udfordrer bæredygtigheden i Portugals pensionssystem med
løbende finansiering. De offentlige pensionsudgifter forventes at stige, men samtidig
bliver der færre bidragydere til systemet. De offentlige pensionsudgifter forventes at
toppe i 2046 (15,2 % af BNP), og dermed er Portugal blandt de tre medlemsstater med
de højeste pensionsudgifter i forhold til BNP16
. Mens der i 2025 er næsten to
bidragydere pr. pensionist, forventes der i 2046 kun at være cirka én. Det deraf
følgende underskud i det offentlige pensionssystem skal dækkes af nationale midler
gennem overførsler fra det nationale budget eller den portugisiske reservefond for
offentlige pensionsordninger (kendt som "Fundo de Estabilização Financeira da
Segurança Social"). Befolkningens aldring tynger Portugals offentlige finanser, både
på grund af indvirkningen på det offentlige pensionssystem og på skattesystemet.
Eksempelvis vil et lavere antal personer i den erhvervsaktive alder mindske
indtægterne fra beskatning af arbejde. I de seneste år har Portugal gennemført reformer
for at forbedre pensionssystemets bæredygtighed ved eksempelvis at indeksere den
lovbestemte pensionsalder i forhold til den forventede levetid. Ikke desto mindre øger
politikker såsom førtidspensionsordninger og særlige bidragssatser presset på landets
offentlige pensionssystem, hvilket kan påvirke systemets bæredygtighed.
(22) I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og med
kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og
resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer,
som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere
alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante
landespecifikke henstillinger. Det er afgørende at afslutte den effektive gennemførelse
af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, inden for denne
stramme tidshorisont for at styrke Portugals langsigtede konkurrenceevne gennem den
grønne og den digitale omstilling og samtidig sikre social retfærdighed. For at opfylde
tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen senest i august 2026 er det vigtigt, at
Portugal intensiverer gennemførelsen af reformer og investeringer ved at sætte ind
over for relevante udfordringer. Den 13. maj 2025 vedtog Rådet en
gennemførelsesafgørelse om ændring af vurderingen af Portugals genopretnings- og
resiliensplan for at tage højde for en række objektive omstændigheder, der hindrer
rettidig gennemførelse af nogle af investeringerne. Der er dog stadig udfordringer med
hensyn til administrativ kapacitet, regler for offentlige indkøb og langvarige
tilladelsesprocedurer, der navnlig påvirker store investeringsprojekter. Det er fortsat
afgørende, at lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter,
civilsamfundet og andre relevante interessenter inddrages systematisk for at sikre et
bredt ejerskab til og således en vellykket og rettidig gennemførelse af genopretnings-
og resiliensplanen.
(23) Tempoet for gennemførelsen af programmer under samhørighedspolitikken i Portugal,
som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Fond for
Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og
16
Europa-Kommissionens rapport om befolkningens aldring 2024: Economic and Budgetary
Projections for the EU Member States (2022-2070), Institutional Paper 279, april 2024.
DA 8 DA
Samhørighedsfonden, er taget til. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at sikre
en hurtig gennemførelse af disse programmer og samtidig sikre, at de skaber de størst
mulige konkrete resultater. Portugal har allerede truffet foranstaltninger inden for
rammerne af programmerne under samhørighedspolitikken for at styrke
konkurrenceevne og vækst. Samtidig står Portugal fortsat over for udfordringer såsom
styrkelse af konkurrenceevnen, herunder at udvikle eller fremstille kritiske
teknologier, mangel på kvalificeret arbejdskraft og misforhold mellem udbudte og
efterspurgte færdigheder, vandresiliens, især i Algarve og Alentejo, samt tilgængelige
boliger til overkommelige priser. I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060
skal Portugal – som led i midtvejsgennemgangen af programmerne under
samhørighedspolitikken – gennemgå hvert enkelt program under hensyn til bl.a. de
udfordringer, der blev identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2024. Ved de
kommissionsforslag, som blev vedtaget den 1. april 202517
, blev fristen for indgivelse
af vurderingen – for hvert program – af resultatet af midtvejsgennemgagen forlænget
til efter den 31. marts 2025. Forslaget skaber desuden større fleksibilitet med hensyn
til at fremskynde programgennemførelsen og øge incitamenterne for medlemsstaterne
til at afsætte samhørighedspolitiske midler til fem af Unionens prioriterede strategiske
områder, nemlig konkurrenceevne inden for strategiske teknologier, forsvar, boliger,
vandresiliens og energiomstilling.
(24) Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver mulighed for at
investere inden for en central strategisk EU-prioritet ved at styrke EU's
konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11 eksisterende EU-fonde.
Medlemsstaterne kan også bidrage til InvestEU-programmet, som støtter investeringer
i prioriterede områder. Portugal kunne udnytte disse initiativer til at støtte udviklingen
eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og ressourceeffektive
teknologier.
(25) Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og
resiliensplanen og andre EU-midler er rettet mod, står Portugal over for en række
yderligere udfordringer i forbindelse med: i) pensionssystemets bæredygtighed, ii)
forenkling, iii) erhvervsklima, iv) forskning og innovation, v) adgang til finansiering
og vækstfinansiering, vi) skatteforvaltning, skatteunddragelse og skatteundgåelse, vii)
lovgivningskvalitet, viii) transport, ix) vedvarende energi, x) energiinfrastruktur og -
netværk, xi) energieffektivitet, xii) miljøpolitik, xiii) ressourceforvaltning, xiv)
boliger, xv) færdigheder, xvi) kvalitetsjob og xvii) social retfærdighed.
(26) Det fremgår af konkurrenceevnekompasset, at alle institutioner på EU-plan, nationalt
plan og lokalt plan skal yde en betydelig indsats for at skabe enklere regler og
hurtigere administrative procedurer. Kommissionen har fastsat ambitiøse mål for
reduktion af den administrative byrde – mindst 25 % generelt og mindst 35 % for
SMV'er – og har indført nye redskaber, som skal hjælpe med at nå disse mål, bl.a.
systematisk stresstestning af EU-lovgivningen og øget dialog med interessenter.
Portugal er også nødt til at yde en indsats for at opfylde disse ambitioner. 51 % af
virksomhederne mener, at kompleksiteten i de administrative procedurer er et problem
for deres virksomhed, når de driver forretning i Portugal18
. På trods af de fremskridt,
der er gjort i de seneste år, er administrative og lovgivningsmæssige byrder fortsat en
17
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og
(EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i
forbindelse med midtvejsgennemgangen (COM(2025) 123 final).
18
"Businesses' attitudes towards corruption in the EU", Flash Report, Eurobarometerrapport (april 2024).
DA 9 DA
stor hindring i driften af virksomheder i Portugal. Over 83 % af de portugisiske
virksomheder angiver erhvervslovgivningen som en hindring for investeringer
sammenlignet med 66 % i EU. Desuden er Portugal placeret som det niende dårligst
præsterende land ud af 38 OECD-lande i vurderingen af OECD's indikatorer for
regulering af produktmarkederne for 2023 og 2024. De nævnte hindringer påvirker de
portugisiske markeders tiltrækningskraft, mindsker konkurrencen og underminerer de
portugisiske virksomheders evne til at ekspandere, innovere og øge produktiviteten.
Navnlig rapporterer virksomhederne fortsat om lange procedurer for udstedelse af
licenser og tilladelser til industrien, og det anses som en væsentlig hindring for
investeringer. På trods af visse fremskridt med hensyn til at afkorte og strømline
processerne har de lokale myndigheder vanskeligheder med at gennemføre de nye
procedurer, og praksis kan variere betydeligt mellem regioner og kommuner. Der er
også fortsat hindringer for adgangen til flere detailtjenesteydelser og liberale
tjenesteydelser, selv om Portugal har gjort betydelige fremskridt, f.eks. ved at revidere
de retlige ordninger for flere selvregulerede erhverv fra 2023 til 2024.
(27) Betingelserne for virksomheder, der forsøger at få adgang til finansiering, er blevet
bedre de seneste få år, og andelen af virksomheder, der angiver adgang til finansiering
som en hindring for investeringer, er nu stort set på linje med EU-gennemsnittet.
Portugisiske virksomheder er dog overvejende afhængige af banklån og intern
finansiering. Andre finansieringskilder, f.eks. venturekapital og egenkapital, er i
stigende grad blevet anvendt i de seneste år, men er fortsat markant mindre udbredt
end i EU i gennemsnit. De portugisiske kapitalmarkeder er fortsat underudviklede og
tegner sig kun for 24,4 % af BNP sammenlignet med et gennemsnit på 67,6 % på EU-
plan. De portugisiske myndigheder iværksatte og styrkede flere initiativer til støtte for
investeringer i privat egenkapital og venturekapital, såsom kapitaliserings- og
resiliensfonden, der forvaltes af Banco Português de Fomento, programmer til støtte
for nystartede virksomheder eller målrettet mod specifikke sektorer, samt den nylige
revision af kapitalmarkedslovgivningen. Der er imidlertid behov for yderligere
fremskridt, hvis Portugal skal indhente de europæiske konkurrenter og tiltrække flere
private egenkapitalinvestorer og investeringer, herunder eventuelt offentlig-privat
risikodeling, for at målrette indsatsen mod virksomheder med højere vækstpotentiale
og sektorer med stærke produktivitetsprofiler. En mere udbredt anvendelse af
egenkapitalinstrumenter vil bl.a. støtte nystartede virksomheder og innovation, øge
lokale virksomheders kapacitet til at opskalere og udvide driften, sikre bedre ledelse i
praksis og øge produktiviteten. Der er generelt i Portugal en ringe indsigt i finansielle
forhold, og i Eurobarometerundersøgelsen fra 2023 om finansiel forståelse fik kun
16 % af portugiserne scoren "høj", hvilket er det næstlaveste resultat i EU.
Befolkningens indsigt i finansielle forhold kunne forbedres med det mål at muliggøre
en mere effektiv fordeling af opsparing og for at forbedre virksomhedernes forståelse
af de specifikke fordele og risici ved de enkelte tilgængelige finansieringsinstrumenter.
(28) Det portugisiske skattesystem rummer mange forskellige skatteudgifter. Over 500
forskellige skatteudgifter er vedtaget gennem forskellige retsakter. De kan være et
effektivt instrument til at nå specifikke politiske mål. Samtidig resulterer det store
antal også i mistede indtægter, bidrager til skattesystemets kompleksitet og kan
indvirke på indkomstuligheden. Portugal tog et første skridt til at løse
problemstillingerne ved det store antal skatteudgifter ved at oprette en ny
skattepolitisk enhed (U-TAX), der skal overvåge og evaluere skatteudgifterne.
Selskabsskattens udformning bidrager til skattesystemets kompleksitet. Strukturen
omfatter både statsskat og kommunale tillægsskatter. Statsskatten afhænger af
størrelsen af den enkelte virksomheds skattepligtige overskud. Derudover kan
DA 10 DA
kommunerne fastsætte en tillægsafgift på op til 1,5 %. Dermed kan den lovbestemte
selskabsskattesats variere fra 12,5 % til 30,5 % afhængigt af virksomhedens størrelse
og beliggenhed. Denne skattestruktur kan afholde virksomheder fra at udvide, hindre
øgede stordriftsfordele og de dermed forbundne effektivitetsgevinster, og den øger
samtidig omfanget af overførsler af overskud inden for landet. Hvad angår
skatteforvaltningen, er Portugals udestående skatterestancer i forhold til BNP fortsat
blandt de højeste i EU.
(29) Retsvæsenet bliver gradvist mere effektivt, men der er stadig udfordringer med
langvarige retssager og et stort efterslæb af sager, navnlig forvaltnings- og
skatteretterne. Det bliver vigtigt for Portugal fortsat at gøre fremskridt med at
nedbringe efterslæbet af verserende sager og sagernes varighed, både ved domstolene i
første instans og anden instans, og at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til
rådighed i retssystemet.
(30) Investeringerne i forskning og udvikling er steget i de seneste år, men de er fortsat
utilstrækkelige til, at Portugals nationale forsknings- og innovationssystem modsvarer
EU-gennemsnittet. Andelen af udgifter til forskning og udvikling i forhold til BNP
steg til 1,7 % i 2024, og det skyldes primært en stigning i de private udgifter, mens det
offentlige bidrag til forskning og udvikling lå stabilt på 0,6 %. De portugisiske
myndigheder har gennemført en lang række programmer til støtte for forskning og
innovation. Flere af dem, f.eks. mobiliseringsdagsordenen og den grønne dagsorden,
vil dog først blive afsluttet i løbet af de næste par år. Selv om programmerne forventes
at skabe langsigtede fordele, er det af afgørende betydning for Portugal at fastholde
passende incitamenter til forskning, udvikling og innovation ud over disse
programmer. Med henblik herpå vil det være afgørende at evaluere og gennemføre
forsvarlige politikker og effektivisere udgifterne ved at målrette indsatsen mod de
sektorer, hvor der er de største muligheder for at skabe vækst og merværdi.
(31) Med hensyn til kvaliteten af lovgivningen gør Portugal kun begrænset brug af
konsekvensanalyser og efterfølgende evaluering af politiske indsatser. I 2021 blev der
gjort betydelige fremskridt med at gennemføre forudgående evalueringer af politiske
tiltag i Portugal med etableringen af PlanAPP, der er et nationalt organ til støtte for
udviklingen af offentlige politikker. Til gengæld er efterfølgende konsekvensanalyser
ikke udbredt og begrænset til udvalgte retsakter. En bredere anvendelse af
efterfølgende evalueringer vil forbedre myndighedernes muligheder for at måle
virkningen af nye politiske tiltag og ny lovgivning samt at vurdere effektiviteten af de
forudgående evalueringer, der allerede foretages. Gennemsigtighed i inddragelsen af
interessenter i lovgivningsprocessen kan også forbedres.
(32) Portugal er fortsat stærkt afhængig af importerede fossile brændstoffer, og olie og gas
udgjorde henholdsvis 47,2 % og 16,8 % af landets energimiks i 2023.
Transportsektoren tegner sig for den største andel af det endelige energiforbrug og for
37,5 % af det samlede energiforbrug. Transportsektoren er stærkt afhængig af olie og
olieprodukter, som udgør 92 % af det endelige energiforbrug, og det understreger
landets betydelige afhængighed af fossile brændstoffer. Portugal tildeler betydelige
subsidier til fossile brændstoffer uden planlagt udfasning frem til 2030. Navnlig bør
det prioriteres at udfase de subsidier til fossile brændstoffer, der hverken bidrager til
en målrettet bekæmpelse af energifattigdom eller løser de reelle
energisikkerhedsproblemer, og som hindrer elektrificering og ikke er afgørende for
industriens konkurrenceevne. I Portugal er subsidier til fossile brændstoffer såsom
afgiftslempelser og undtagelser for diesel til fragtvirksomheder og offentlig transport
økonomisk ineffektive, og de fastholder afhængigheden af fossile brændstoffer og
DA 11 DA
fjerner incitamentet til at skifte til elektriske køretøjer og andre bæredygtige løsninger.
Investeringer i bæredygtig mobilitet og jernbaneinfrastruktur, der sikrer en problemfri
integration med EU-nettet, kan fremskynde dekarboniseringen, opbygge
modstandsdygtighed, mindske regionale forskelle og fremme social samhørighed.
(33) Portugal har vedtaget lovgivning for at lette tilladelsesprocedurerne. Lovgivningen er
imidlertid stadig for kompleks, navnlig med hensyn til fysisk planlægning på nationalt,
regionalt og lokalt niveau, og der mangler standardiserede regler og klare
retningslinjer. Portugals offentlige myndigheder mangler værktøjer til løbende at
overvåge gennemførelsen af lovgivningen og følge udviklingen inden for vedvarende
energianlæg, og de mangler ofte de nødvendige tekniske færdigheder til at kunne
evaluere projekterne. Antallet af VE-fællesskaber i Portugal er stadig lavt, og det
kunne gøres lettere at opnå tilladelse, og der kunne skabes større incitament. For at
fremskynde udbredelsen af vedvarende energi kan Portugal fortsat følge op på de
fremskridt, landet har gjort i de seneste år med hensyn til at strømline
godkendelsesprocessen, herunder ved at øge kapaciteten i den offentlige forvaltning,
der beskæftiger sig med godkendelser, øge digitaliseringen af produktionen af
vedvarende energi og konsolidere den overordnede lovgivningsmæssige ramme. Det
ville også være gavnligt, hvis landet fremmede egetforbrug (herunder tagbaseret
solenergi) og vedvarende energifællesskaber (VE-fællesskaber). I 2023 leverede
Portugals vedvarende energikilder, der drives af vandkraft og kraftig vind, 87,7 % af
landets elektricitet og satte dermed en ny rekord. Solenergi var den vedvarende kilde,
der steg mest med 36 %. Den markante stigning i andelen af vedvarende energi
spillede en rolle for det betydelige fald i elpriserne, der faldt til under niveauet før
krisen. Efterhånden som flere vedvarende energikilder integreres, og elektrificeringen
af efterspørgslen udbredes, vil yderligere investeringer i udvidelse og opgradering af
elnettet, fremme af fossilfrie løsninger såsom lagring og efterspørgselsreaktion og
yderligere digitalisering af nettet være afgørende for at sikre balancen i elnettet og
større stabilitet på engrosmarkedet for elektricitet. Den manglende gennemsigtighed
vedrørende den disponible distributionsnetkapacitet og planer for udvidelse gør det
vanskeligt for udviklere at planlægge og investere i nye projekter. Det er vigtigt at
strømline tilslutningsprocedurerne, øge gennemsigtigheden i nettilslutningen og
tilvejebringe en klar ramme for langsigtet planlægning af auktioner. Desuden har
logistiske udfordringer, mangel på komponenter og lavere rentabilitet lagt hindringer i
vejen projekter, der tager sigte på vedvarende energi, hvilket har ført til forsinkelser i
gennemførelsen. Incitamenter til at yderligere udvikling af langsigtede kontrakter
såsom elkøbsaftaler vil også bidrage til at gøre markedet mere stabilt, idet den
langsigtede bæredygtighed og dermed mulighederne for at tiltrække investeringer i
vedvarende energi øges. Elkøbsaftaler om vedvarende energi er imidlertid begrænsede
i Portugal på nuværende tidspunkt, hvor der er indgået kontrakter om 0,42 GW. På
trods af Portugals bestræbelser på at øge niveauet for sammenkobling af elnettet med
Spanien ligger niveauet fortsat under målene for 2030.
(34) En stor del af den portugisiske befolkning oplever energifattigdom. Hvis Portugal skal
blive mindre afhængigt af fossile brændstoffer i bygninger og nedbringe
energiforbruget, skal Portugal øge indsatsen for at øge energieffektiviteten i forhold til
genopretnings- og resiliensplanen. Hvis der blev gjort mere for at tilskynde til
gennemgribende renoveringer, bl.a. ved at yde teknisk bistand til ansøgere, kunne det
fremskynde gennemførelsen af renoveringsprojekter vedrørende energieffektivitet.
Portugal kunne desuden med fordel etablere et stærkere regelsæt for finansielle
ordninger for at optimere udnyttelsen af private investeringer i energieffektiv
DA 12 DA
renovering. Derved kunne Portugal rette flere tilskudsbaserede ressourcer mod de
husstande, der har størst behov.
(35) Portugal ligger langt under EU-gennemsnittet for benchmarks for den cirkulære
økonomi samt mål for ressourceproduktivitet i industrier og
affaldshåndteringsindikatorer med markante regionale forskelle. Den gennemsnitlige
kommunale genanvendelsesprocent er særlig lav (30,1 % i 2023, hvilket er langt fra
EU-målet på 55 % i 2025) og varierer fra region til region. Portugals cirkulære
anvendelse af materialer lå på 2,8 % i 2023, hvilket er et godt stykke under EU-
gennemsnittet på 11,8 %. Der er gjort visse fremskridt gennem initiativer og regler på
både nationalt og kommunalt plan. Støtte fra EU-fonde og den private sektor vil være
afgørende for at opfylde målene for genanvendelse og cirkulær økonomi, herunder
gennem: i) investeringer i infrastruktur til særskilt affaldsindsamling, ii) udvikling
eller tilpasning af affaldsbehandlingsanlæg og iii) teknologiske opgraderinger, der gør
det muligt at indføre mængdebaserede affaldsordninger i hele landet.
(36) Portugal, og navnlig de sydlige regioner, er hårdt ramt af naturkatastrofer såsom tørke,
brande og oversvømmelser, der forekommer med øget hyppighed og intensitet som
følge af klimaforandringerne. Mindre årlig nedbørsmængde, vandknaphed og øget
tidsmæssig variabilitet påvirker vandmængden i floderne, grundvandsdannelsen og
oversvømmelsesrisiciene, hvilket påvirker mange økonomiske sektorer, som f.eks.
landbruget, drikkevandsproduktionen og produktionen af energi, herunder
vandkraftproduktionen, samtidig med at det påvirker de offentlige finansers
holdbarhed negativt i kraft af stigende omkostninger. Portugal har øget kapaciteten til
at foretage tilpasning til klimaforandringerne, bl.a. ved at udarbejde sektorspecifikke
tilpasningsplaner. I 2024 færdiggjorde Portugal en national køreplan for tilpasning til
klimaforandringerne frem til 2100, men det er vigtigt at indarbejde klimatilpasningen
yderligere i vandforvaltningspolitikkerne. Ved at gennemføre en integreret og
bæredygtig vandforvaltningsstrategi, herunder den seneste strategi "Water that
Unites", kan Portugal sikre, at nøglesektorerne stadig har adgang til vand, samtidig
med at der sikres tilstrækkeligt og godt vand til miljøfunktioner, navnlig sårbare
økosystemer med høj biodiversitet såsom landets vådområder. Strømlining af
forvaltningsstrukturen i vandsektoren kan bidrage til at opnå en effektiv koordinering
mellem de nationale, regionale og lokale niveauer. For at forbedre vandforvaltningen
er yderligere investeringer i opsamling og rensning af spildevand, reduktion af lækager
i nettene og forbedret overvågning (af vandmængde og -kvalitet) afgørende. Der bør
lægges særlig vægt på: i) genopretning af landskabets naturlige evne til at optage vand,
ii) reduktion af udvindingen af grundvand, ii) genopretning af vådområder og floder,
herunder flodsletter og iv) udrulning af andre naturbaserede løsninger. Desuden kunne
Portugal udnytte mulighederne ved genbrug af vand.
(37) Portugal har stadig udfordringer med hensyn til adgang til sundhedspleje, og landets
langtidsplejesystem er ikke gjort klar til en hurtigt aldrende befolkning. Overordnet set
fungerer landets sundhedssystem forholdsvis godt, og Portugal har gennemført
betydelige reformer, herunder inden for primær sundhedspleje og mental
sundhedspleje, samt en reform af forvaltningsmodellen for det nationale
sundhedsvæsens hospitaler. Portugal har også investeret i sundhedsinfrastruktur og -
tjenester i hele landet, herunder inden for rammerne af landets genopretnings- og
resiliensplan. Det nationale sundhedsvæsen står dog fortsat over for en betydelig
mangel på sundhedspersonale, hvilket har indvirkning på adgangen til
sundhedsydelser i form af f.eks. lange ventetider og ulige adgang for forskellige
indkomstgrupper og i forskellige regioner i landet. Mellem 2020 og 2024 blev kun ca.
DA 13 DA
halvdelen af de opslåede stillinger til rekruttering af læger til det nationale
sundhedsvæsen besat, og et stort antal uddannede sygeplejersker rejser ud af landet.
Selv om der i de seneste år er gjort en vis indsats for at gøre karrieremulighederne i det
nationale sundhedsvæsen mere attraktive, er der stadig uudnyttede muligheder for at
forenkle og fremskynde ansættelsesprocedurerne med henblik på hurtigt at ansætte de
nødvendige fagfolk og fortsat tiltrække sundhedspersonale. Desuden er næsten en
fjerdedel af den portugisiske befolkning 65 år eller ældre med et lavere antal
forventede sunde leveår end EU-gennemsnittet. De offentlige investeringer i
langtidspleje ligger lavere end EU-gennemsnittet, og i alle regioner dækkes behovet
for langtidspleje fortsat kun i ringe omfang. På trods af en stigning i arbejdsstyrken de
seneste år er den ikke tilstrækkelig til at følge med efterspørgslen, og det medfører en
stor afhængighed af uformelle omsorgspersoner. Ved at fokusere på de nævnte
aspekter og samtidig sikre bæredygtigheden i det nationale sundhedsvæsen kan
Portugal sikre befolkningen flere år med høj livskvalitet, samt at de ældres plejebehov
kan opfyldes.
(38) Manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer er en
hindring for konkurrenceevnen og produktiviteten. Udbuddet af færdigheder svarer
ikke til markedsbehovene, og det skaber en mangel på arbejdskraft i visse sektorer,
herunder på informations- og teknologiområdet. Manglen på personale med de rette
færdigheder er en væsentlig hindring, som virksomhederne rapporterer om.
Skævhederne skaber også en høj ungdomsarbejdsløshed (21,6 % i 2024 sammenlignet
med 14,9 % i EU), og mange arbejdsløse unge har enten utilstrækkelige
kvalifikationer eller kvalifikationer på områder med lav beskæftigelsesgrad i landet.
Det vil være fordelagtigt for Portugal at udarbejde en pålidelig prognose over de
fremtidige markedsbehov. Den kan danne grundlag for en bedre tilpasning af udbuddet
af videregående uddannelser til markedsbehovene og bruges til at informere om
karrieremuligheder. Udviklingen af de nødvendige færdigheder i en økonomi i
udvikling bremses yderligere på grund af den voksne befolknings faldende deltagelse i
livslang læring (fra 38 % i 2016 til 33 % i 2022). Trods de seneste foranstaltninger for
at fremme voksnes deltagelse i læring og uddannelse, herunder investeringer under
den portugisiske genopretnings- og resiliensplan, kan virksomhederne stadig foretage
yderligere kvalificerings- og opkvalificeringsaktiviteter og fremme en
voksenuddannelseskultur i landet. Desuden har Portugals befolkning fortsat generelt et
lavt kvalifikationsniveau (i 2023 havde ca. 41 % af befolkningen i alderen 25-64 år et
lavt uddannelsesniveau, hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet på 24,7 %),
og det er en vedvarende hindring for produktiviteten i landet. I de senere år er der dog
sket betydelige fremskridt med hensyn til at øge befolkningens kvalifikationsniveau.
For at fastholde fremskridtene kan landet opnå fordele ved at afhjælpe den i de seneste
år stigende andel af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (fra 6 % i 2021 til
8,1 % i 2023).
(39) Boligpriserne i Portugal er steget støt og har overhalet stigningen i EU-gennemsnittet i
det seneste årti. Stor efterspørgsel i store byer og populære turistområder har i vid
udstrækning drevet stigninger i priser og huslejer, med store forskelle i forhold til
regionerne inde i landet. Situationen påvirker arbejdskraftens mobilitet og
tilgængelighed, og det påvirker igen de unges fremtidsudsigter. Manglen på
økonomisk overkommelige boliger resulterer også i et stigende antal personer, der er
hjemløse eller bor i uformelle bosættelser. Portugal gennemfører foranstaltninger for
at udvide den sociale og økonomisk overkommelige boligmasse, men der er stadig
betydelige mangler. Samtidig har vedvarende lave byggerater i de seneste år begrænset
udbuddet af nye boliger til overkommelige priser. Et stort antal tomme og forladte
DA 14 DA
bygninger på omkring 700 000 giver mulighed for at udvide boligmassen, især i
områder, hvor presset er stort. Desuden ville det være en fordel for Portugal at fremme
mere effektive offentlige transportløsninger og gøre andre områder mere attraktive for
at mindske presset på de mest befolkede områder. Det kræver en samlet tilgang for at
løse Portugals boligudfordringer, hvor løsninger med fokus på at øge udbuddet skal
ledsages af foranstaltninger, der tager højde for dynamikken og incitamenterne på
efterspørgselssiden på både leje- og ejermarkedet.
(40) I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes
økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære
Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2025, at euromedlemsstaterne træffer
foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at
efterkomme henstillingen fra 2025 om den økonomiske politik i euroområdet. For
Portugal bidrager henstilling 2, 3, 4 og 5 til at efterkomme den første henstilling om
konkurrenceevne i henstillingen om euroområdet, mens henstilling 3, 4 og 5 bidrager
til at efterkomme den anden henstilling om modstandsdygtighed, og henstilling 1 og 5
bidrager til at efterkomme den tredje henstilling om makroøkonomisk og finansiel
stabilitet i 2025-henstillingen,
HENSTILLER, at Portugal i 2025 og 2026 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1. øge de samlede forsvarsudgifter og styrke det overordnede forsvarsberedskab i
overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025;
overholde de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som henstillet af Rådet den 21.
januar 2025, samtidig med at der gøres brug af muligheden under den nationale
undtagelsesklausul for at øge forsvarsudgifterne træffe foranstaltninger til at sikre
pensionssystemets finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt
2. i lyset af de gældende frister for en rettidig gennemførelse af reformer og
investeringer inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241, øge tempoet for
gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet;
fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken
(EFRU, JTF, ESF+, Samhørighedsfonden), idet den anledning, som
midtvejsgennemgangen giver, udnyttes, hvor det er muligt; sørge for at udnytte EU-
instrumenterne bedst muligt, herunder mulighederne under InvestEU og platformen
for strategiske teknologier for Europa, med henblik på at øge konkurrenceevnen
3. forenkle lovgivningen, forbedre reguleringsværktøjerne og mindske den
administrative byrde for virksomheder, hovedsagelig ved at mindske hindringerne
for udstedelse af industrilicenser og fjerne andre hindringer for virksomhedernes
kapacitet til at opskalere og fremme innovation og produktivitet; fremme private
investeringer i venturekapital og privat egenkapital i lokale virksomheder, herunder
offentlig-privat risikodeling, og forbedre den finansielle forståelse; øge forvaltnings-
og skattedomstolenes effektivitet for at afkorte sagsbehandlingstiderne; effektivisere
skattesystemet, navnlig ved at gøre forvaltningen heraf mere effektiv og mindske den
dermed forbundne administrative byrde; fremme evidensbaseret politikudformning,
bl.a. ved at gennemføre efterfølgende evalueringer af den offentlige politik; fastholde
fokus på forskning og innovation i den investeringsrelaterede økonomiske politik;
styrke inddragelse af interessenter og øge gennemsigtigheden ved udarbejdelse af
offentlig politik
4. mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer i transportsektoren,
navnlig ved at udfase subsidier til fossile brændstoffer og ved at investere i
bæredygtig transport, navnlig jernbanetransport, under hensyntagen til regionale
DA 15 DA
forskelle; yderligere fremskynde udrulningen af vedvarende energi ved at skabe en
forudsigelig lovgivningsmæssig ramme med klare og digitale procedurer for
udstedelse af tilladelser, herunder til kollektivt egetforbrug og VE-fællesskaber; øge
stabiliteten på elmarkedet gennem langsigtede kontrakter, investeringer i
energilagringskapacitet og værktøjer til fleksibelt elforbrug; styrke kapaciteten i
eltransmissions- og distributionsnettet, forbedre tilslutningsprocedurerne og øge
gennemsigtigheden for at tilskynde til investeringer i det nationale net; øge den
politiske indsats med henblik på tilvejebringelse og erhvervelse af færdigheder og
kompetencer, der er nødvendige for den grønne omstilling, navnlig i den offentlige
forvaltning; fremskynde investeringer i energieffektivitet ved at fremme finansielle
ordninger for at tiltrække private investeringer og støtte husstande, der oplever
energifattigdom; forbedre betingelserne for omstillingen til cirkulær økonomi,
navnlig ved at øge affaldsforebyggelse, genanvendelse og genbrug for at reducere
deponerings- og forbrændingsaffald; forbedre vandforvaltningen for at styrke
tilpasningen til klimaforandringerne og sikre langsigtet økonomisk og miljømæssig
modstandsdygtighed; gennemføre en integreret vandforvaltningsstrategi og strømline
vandforvaltningen; fremme investeringer i opsamling og rensning af spildevand,
reduktion af lækager og vandovervågning, udvikle naturbaserede løsninger,
rehabilitering af vandområder og forbedre vandeffektiviteten og genbrug
5. sikre lige adgang til sundheds- og langtidspleje af høj kvalitet, samtidig med at
bæredygtigheden i det nationale sundhedsvæsen bevares; afhjælpe misforholdet
mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer ved at forbedre befolkningens
kvalifikationsniveau og ved at gøre uddannelse og voksenuddannelse mere relevant i
forhold til arbejdsmarkedets behov; sikre prisoverkommelige og tilgængelige boliger
i områder med stor efterspørgsel ved at fjerne hindringer for leje af ledige bygninger
og renovere forladte bygninger og fremme effektive offentlige transportforbindelser
for at mindske presset på boligpriserne i bycentre og gøre andre områder mere
attraktive.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand