Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om tilladelse til Finland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263 (Aktivering af den nationale undtagelsesklausul)
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om tilladelse til Finland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263 (Aktivering af den nationale undtagelsesklausul) ()
- Hovedtilknytning: Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om tilladelse til Finland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263 (Aktivering af den nationale undtagelsesklausul) ()
- Hovedtilknytning: Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om tilladelse til Finland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263 (Aktivering af den nationale undtagelsesklausul) ()
Aktører:
1_EN_ACT_part1_v4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/kommissionsforslag/kom(2025)0606/forslag/2146632/3035301.pdf
EN EN EUROPEAN COMMISSION Brussels, 4.6.2025 COM(2025) 606 final Recommendation for a COUNCIL RECOMMENDATION Allowing Finland to deviate from the maximum growth rates of net expenditure as set by the Council under Regulation (EU) 2024/1263 (Activation of the national escape clause) Offentligt KOM (2025) 0606 - Henstilling Europaudvalget 2025 EN 1 EN Recommendation for a COUNCIL RECOMMENDATION Allowing Finland to deviate from the maximum growth rates of net expenditure as set by the Council under Regulation (EU) 2024/1263 (Activation of the national escape clause) THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION, Having regard to the Treaty on the Functioning of the European Union, and in particular Article 121 thereof, Having regard to Regulation (EU) 2024/1263, and in particular Article 26 thereof, Having regard to the recommendation from the European Commission, Whereas: (1) Regulation (EU) 2024/1263 of the European Parliament and of the Council on the effective coordination of economic policies and on multilateral budgetary surveillance1 , together with the amended Regulation (EC) No 1467/97 on speeding up and clarifying the implementation of the excessive deficit procedure2 , and the amended Council Directive 2011/85/EU on requirements for budgetary frameworks of the Member States3 are the core elements of the reformed EU economic governance framework. The framework aims at ensuring public debt sustainability, and sustainable and inclusive growth through reforms and investments. It promotes national ownership and has a medium-term focus, combined with an effective and coherent enforcement of the rules. (2) The maximum growth rates of net expenditure as set in a Council recommendation in accordance with Articles 17(1) or 19 of Regulation (EU) 2024/1263 are the single operational reference for the annual fiscal surveillance of each Member State and are at the centre of the new economic governance framework. The maximum growth rates of net expenditure as set by that Council Recommendation establishes a budgetary constraint for four or five years, which is based on an adjustment period of four years that can be, in the case of an extension, extended by an additional period of up to three years. (3) The framework provides for flexibility in the application of the rules in the event of exceptional circumstances outside the control of Member States that have a major 1 Regulation (EU) 2024/1263 of the European Parliament and of the Council of 29 April 2024 on the effective coordination of economic policies and on multilateral budgetary surveillance and repealing Council Regulation (EC) No 1466/97 (OJ L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj). 2 Council Regulation (EC) No 1467/97 of 7 July 1997 on speeding up and clarifying the implementation of the excessive deficit procedure (OJ L, 209, 2.8.1997, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1467/2024-04- 30). 3 Council Directive 2011/85/EU of 8 November 2011 on requirements for budgetary frameworks of the Member States (OJ L, 306, 23.11.2011, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/85/2024-04-30). EN 2 EN impact on the public finances, in accordance with Article 26 of Regulation (EU) 2024/1263. In the latter case, following a request from a Member State and on a recommendation by the Commission based on its analysis, the Council may within four weeks of the Commission recommendation adopt a recommendation allowing a Member State to deviate from its maximum growth rates of net expenditure as set by the Council, where (i) exceptional circumstances outside the control of the Member State, (ii) have a major impact on the public finances of the Member State concerned, and (iii) provided that such deviation does not endanger fiscal sustainability over the medium term. The Council is to specify a time limit for such deviation. (4) The Heads of State or Government, meeting in Versailles on 10-11 March 2022, committed to bolster European defence capabilities in light of Russia’s military aggression against Ukraine. These aims were reiterated in the Strategic Compass for Security and Defence. In its Conclusions on European defence of 6 March 2025, the European Council welcomed the intention of the Commission to recommend the activation, in a coordinated manner, of the national escape clause under the Stability and Growth Pact as an immediate measure. (5) In its Communication of 19 March 20254 , the Commission has invited all Member States to make use of the flexibility provided by the national escape clause in a coordinated manner with a view to maximising the impact on the EU’s defence capabilities. This flexibility aims at facilitating the transition to higher levels of defence spending on a permanent basis. That Communication describes that the activation of the national escape clause would allow Member States to deviate from the maximum growth rates of net expenditure as set by the Council when endorsing the medium-term fiscal-structural plans or when establishing the corrective paths under the excessive deficit procedure, to the extent that this deviation is justified by an increase in defence spending relative to the reference year, and that the annual excess through 2028 will not exceed 1.5% of GDP. Increases beyond that amount would be subject to the normal assessments of compliance. Such a maximum is necessary to ensure that fiscal sustainability is not endangered, while allowing all Member States to benefit from the flexibility as they move towards a higher level of defence expenditure. The exact amounts will be determined when outturn data become available, to ensure that the additional flexibility is used only for its intended purpose. (6) The Council recommendation of 21 January 20255 endorsed the net expenditure path of Finland. (7) On 30 April 2025, Finland submitted a request to the Council and the Commission, to activate the national escape clause. (8) In its request, Finland sets out that, in a context of heightened geopolitical tensions, Russia’s continued war of aggression against Ukraine and its threat to European security constitutes an existential challenge for the Union, which requires a significant increase of defence spending. This situation is an exceptional circumstance outside the control of each Member State. (9) In its request, Finland reports data on total defence expenditure (Table 1). In addition to this, Finland acknowledges that its medium-term plan already includes significant 4 Commission Communication (C (2025) 2000 final) of 19 March 2025. 5 Council Recommendation of 21 January 2025 endorsing the national medium-term fiscal-structural plan of Finland (OJ C, C/2025/656, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/656/oj). EN 3 EN increases in defence expenditure for the years to come. Therefore, the increase in defence expenditure has a major impact on the public finances of Finland. Table 1: Total defence spending in Finland Source: a: Eurostat; b: Information provided to the Council and the Commission by Finland. (10) Finland estimates that the increase in total defence expenditure as a ratio to GDP from 2021 to 2025 will be in the order of 0.9 percentage points and therefore contribute to deteriorating the government balance and increasing government debt. (11) All else being equal, an increase in expenditure over the period covered by the national escape clause will lead to higher government debt and a higher deficit by the end of that period. Indicative projections run by the Commission and assuming, by 2028, a linear uptake of the full increase in government expenditure allowed by this recommendation suggest that the deficit-to-GDP ratio and debt-to-GDP ratio in 2028 would be 2.1 pps. and 4.4 pps. higher, respectively, than if net expenditure grew in line with the path set by Council Recommendation C/2025/656. This would likely require an additional fiscal adjustment after the period of activation of the national escape clause in order to meet the requirements of the fiscal framework, including to ensure that the debt ratio is put or remains on a plausibly downward path, or stays at prudent levels below 60% of GDP over the medium term and that the deficit stays or is brought below 3% of GDP and maintained below the reference value over the medium term. Finland acknowledges that, going forward, structurally higher defence expenditure may require policies to preserve fiscal sustainability and compliance with the fiscal rules over the medium term. (12) The debt sustainability safeguard and the deficit resilience safeguard of Articles 7 and 8 of Regulation (EU) 2024/1263 were taken into account to establish the net expenditure path set by the Council. The permitted deviation should be calculated net of the impact of the debt sustainability safeguard and the deficit resilience safeguard. These safeguards were established by Regulation (EU) 2024/1263 to ensure that Member States implement a minimum fiscal adjustment and may be stricter than what is required by the sustainability-based approach. Not taking these safeguards into account when determining the flexibility that can be granted during the activation of the national escape clause ensures that the sustainability condition of the national escape clause is applied equally to all Member States. According to the Commission, netting out the impact of the debt sustainability safeguard and the deficit resilience safeguard, the maximum growth rates of net expenditure as set by the Council would have been as indicated in Table 2. 2021 a 2022 a 2023 a 2024 b 2025 c General government total defence expenditure (% of GDP) 1.2 1.2 1.4 1.6 2.1 EN 4 EN Table 2: Maximum net expenditure growth with and without the debt sustainability safeguard and the deficit resilience safeguard (annual and cumulative growth rates, in nominal terms) Source: (a) Council Recommendation of 21 January 2025 endorsing the national medium-term fiscal-structural plan of Finland; (b) data provided by the Commission. (13) General government defence expenditure data are compiled and released by the national statistical authorities and Eurostat according to the International Classification of the Functions of Government (COFOG)6 in the framework of the European System of National Accounts (ESA2010)7 . These data are appropriate to assess the impact of defence spending on government deficit, debt and net expenditure, and related concepts. Eurostat, in close cooperation with the national statistical authorities, will establish a data collection process. The starting point should be COFOG defence categories, while also considering the NATO definition and retaining the possibility to address anomalies that might be attributable to differences in the respective annual reporting systems. The data collection process needs to be aligned with EDP reporting deadlines. (14) Moreover, for some of the contracts for military equipment signed during the period of activation of the national escape clause, delivery may occur at a later stage, therefore impacting public finances only after the period of activation of the clause. To cater for this eventuality, the flexibility granted under the national escape clause should also apply to defence expenditure linked to such later delivery, provided that the corresponding contracts were signed during the period of activation of the clause and that this delayed defence spending remains within the overall cap mentioned above. (15) The expenditure financed by loans provided by the new instrument for Security Action for Europe (SAFE)8 for the reinforcement of European defence industry would automatically benefit from the above flexibility. To this end, Member States would report to Eurostat all defence-related expenditures made under the SAFE Instrument under the categories “defence products” and “other products for defence purpose” as defined in the proposal for a Regulation establishing the SAFE Instrument. 6 Manual on sources and methods for the compilation of COFOG statistics — Classification of the Functions of Government (COFOG) — 2019 edition. 7 Regulation (EU) No 549/2013 of the European Parliament and of the Council (OJ L 174, 26.6.2013, p. 1). 8 Council Regulation (EU) 2025/… establishing the Security Action for Europe (SAFE) through the Reinforcement of the European Defence Industry Instrument. 2025 2026 2027 2028 As set in Council Recommendation endorsing the national medium-term fiscal-structural plan of Finland (a) Annual 1.6 1.9 2.6 2.6 Cumulative (*) 5.3 7.4 10.1 13.0 Net of the impact of the debt sustainability safeguard and the deficit resilience safeguard (b) Annual 2.6 2.7 2.7 2.8 Cumulative (*) 6.4 9.2 12.2 15.2 (*) The cumulative growth rates are calculated by reference to the base year of 2023. EN 5 EN (16) This recommendation does not modify the definitions of government deficit, debt and net expenditure, and related concepts. Data based on these concepts are to be compiled and reported by Finland in accordance with Regulations (EU) 2024/1263, No 479/2009 and No 549/2013. HEREBY RECOMMENDS: 1. During the period 2025-2028, Finland is allowed to deviate from and exceed the maximum growth rates of net expenditure as set by Council Recommendation C/2025/6569 to the extent that the net expenditure in excess of these maximum growth rates is not more than the sum of: (a) (i) the increase in defence expenditure in percent of GDPGDP since 2021; (ii) provided that the deviation in excess of the maximum growth rates of net expenditure does not exceed 1.5 percent of GDP. (b) the impact on the maximum growth rates of net expenditure of the debt sustainability safeguard and deficit resilience safeguard, established by Article 7 and Article 8 of Regulation (EU) 2024/1263. 2. In the years after 2028, Finland may still deviate from and exceed the maximum growth rates of net expenditure as set by a Council Recommendation in accordance with Articles 17 or 19 of Regulation (EU) 2024/1263, to the extent that the net expenditure in excess of these maximum growth rates is related to deliveries of military equipment contracted before end-2028 and remains within the overall cap mentioned above. 3. In accordance with Article 22(7) of Regulation (EU) 2024/1263, the deviations from the maximum growth rates of net expenditure as set by the Council that are allowed by this Recommendation will not be recorded as debits in the control account of Finland. 4. In order to ensure correct recording of the additional expenditure Finland is to include actual and planned data on total defence expenditure (COFOG division 02) and defence investment (COFOG division 02 P.51) and any expenditure to be financed by SAFE loans that are not covered in COFOG-02: (a) for years T-4, T-3, T-2 and T-1 (with year T being the current year) in the reporting to the Commission (Eurostat) in accordance with Council Regulation (EU) No 479/2009; (b) for years 2021 through year T (current year), in national medium-term fiscal structural plans and in annual progress reports in accordance with Articles 11(1) and 15, and 21(1) of Regulation (EU) 2024/1263; 9 Council Recommendation of 21 January 2025 endorsing the national medium-term fiscal-structural plan of Finland (OJ C, C/2025/656, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/656/oj). EN 6 EN (c) for years T (current year) and T+1 in draft budgetary plans in accordance with Regulation (EU) No 472/2013. This recommendation is addressed to Finland. Done at Brussels, For the Council The President
1_DA_ACT_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/kommissionsforslag/kom(2025)0606/forslag/2146632/3043691.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 606 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om tilladelse til Finland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som
fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263
(Aktivering af den nationale undtagelsesklausul)
Offentligt
KOM (2025) 0606 - Henstilling
Europaudvalget 2025
DA 1 DA
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om tilladelse til Finland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som
fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263
(Aktivering af den nationale undtagelsesklausul)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 26,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af
de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning1
udgør sammen med
den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af
gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud2
og
det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige
rammer3
de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring.
Rammens formål er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og
inklusiv vækst gennem reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab
og lægger vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en
effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.
(2) De maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der fastsættes ved en rådshenstilling i
overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, eller artikel 19 i forordning (EU) 2024/1263,
udgør enkeltstående operationelle indikatorer for den årlige budgetovervågning for
hver medlemsstat og er et centralt element i den nye ramme for økonomisk styring. De
maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der fastsættes ved nævnte rådshenstilling,
skaber en budgetmæssig begrænsning i fire eller fem år, som er baseret på en
tilpasningsperiode af en varighed på fire år, som eventuelt kan forlænges med en
yderligere periode på op til tre år.
(3) Rammen giver større fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af reglerne i tilfælde af
exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for medlemsstaternes kontrol, og som
har stor indvirkning på disses offentlige finanser, jf. artikel 26 i forordning (EU)
2024/1263. I sådanne tilfælde kan Rådet efter anmodning fra en medlemsstat og på
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de
økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj).
2 Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1467/2024-04-30).
3 Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
(EUT L 306 af 23.11.2011, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/85/2024-04-30).
DA 2 DA
grundlag af en henstilling fra Kommissionen, der er baseret på dens analyse, inden for
fire uger efter henstillingen fra Kommissionen vedtage en henstilling, hvori det giver
en medlemsstat tilladelse til at afvige fra dens maksimale vækstrater i nettoudgifterne
som fastsat af Rådet, hvis i) exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for
medlemsstatens kontrol, ii) har stor indvirkning på dens offentlige finanser, iii)
forudsat at en sådan afvigelse ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på
mellemlang sigt. Rådet tidsbegrænser en sådan afvigelse.
(4) På mødet i Versailles den 10. og 11. marts 2022 forpligtede stats- og
regeringscheferne sig til at styrke de europæiske forsvarskapaciteter i lyset af Ruslands
militære aggression mod Ukraine. Disse mål blev gentaget i det strategiske kompas for
sikkerhed og forsvar. I sine konklusioner om europæisk forsvar af 6. marts 2025
bifaldt Det Europæiske Råd Kommissionens hensigt om at anbefale, at den nationale
undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten aktiveres på en koordineret måde som
en øjeblikkelig foranstaltning.
(5) I sin meddelelse af 19. marts 20254
opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til på
koordineret vis at udnytte fleksibiliteten ved den nationale undtagelsesklausul med
henblik på at sikre maksimal indvirkning på EU's forsvarskapaciteter. Denne
fleksibilitet skal lette overgangen til et varigt højere niveau af forsvarsudgifter. Det
fremgår af meddelelsen, at aktiveringen af den nationale undtagelsesklausul vil give
medlemsstaterne mulighed for at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne,
der blev fastsat af Rådet ved godkendelsen af de mellemfristede planer for finans- og
strukturpolitiske tiltag eller ved fastsættelsen af korrigerende kurser under proceduren
i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, forudsat at denne afvigelse er
begrundet i en forøgelse af forsvarsudgifterne i forhold til referenceåret, og at den
årlige overskridelse til og med 2028 højst udgør 1,5 % af BNP. Stigninger derudover
vil være genstand for den sædvanlige vurdering af overholdelsen af reglerne. Dette loft
er nødvendigt for ikke at bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare, samtidig med at
alle medlemsstaterne kan få gavn af fleksibiliteten, efterhånden som de øger niveauet
af forsvarsudgifter. Den nøjagtige tilladte afvigelse fastsættes, når de endelige data er
tilgængelige, for at sikre, at den yderligere fleksibilitet kun anvendes til det tilsigtede
formål.
(6) Finlands nettoudgiftskurs blev godkendt ved Rådets henstilling af 21. januar 20255
.
(7) Den 30. april 2025 fremsatte Finland en anmodning for Rådet og Kommissionen om
aktivering af den nationale undtagelsesklausul.
(8) I anmodningen anfører Finland, at i en situation med øgede geopolitiske spændinger
udgør Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine og den trussel, dette udgør for den
europæiske sikkerhed, en eksistentiel udfordring for Unionen, som kræver en
betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne. Denne situation er en ekstraordinær
omstændighed, som ligger uden for hver medlemsstats kontrol.
(9) Finland har i sin anmodning indberettet data for de samlede forsvarsudgifter (tabel 1).
Derudover anerkender Finland, at den mellemfristede plan allerede indeholder
betydelige forøgelser af forsvarsudgifterne i de kommende år. Forøgelsen af
forsvarsudgifterne har således en betydelig indvirkning på Finlands offentlige finanser.
4 Meddelelse fra Kommissionen (C(2025) 2000 final af 19.3.2025).
5
Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Finlands nationale mellemfristede plan for finans-
og strukturpolitiske tiltag (EUT C, C/2025/656, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/656/oj).
DA 3 DA
Tabel 1: Samlede forsvarsudgifter i Finland
Kilde: a: Eurostat, b: oplysninger, som Finland har forelagt Rådet og Kommissionen.
(10) Finland anslår, at forøgelsen af de samlede forsvarsudgifter målt i BNP mellem 2021
og 2025 vil svare til omkring 0,9 procentpoint og dermed vil medføre en forringelse af
den offentlige saldo og en forøgelse af den offentlige gæld.
(11) En forøgelse af udgifterne i den periode, der er omfattet af den nationale
undtagelsesklausul, vil alt andet lige føre til en højere gæld og et større underskud ved
udgangen af denne periode. Ifølge Kommissionens indikative fremskrivninger, som
bygger på en antagelse om en lineær fordeling frem mod 2028 af den fulde forøgelse
af de offentlige udgifter, der er tilladt i henhold til nærværende henstilling, vil det
offentlige underskud og den offentlige gæld målt i BNP i 2028 være henholdsvis 2,1
og 4,4 procentpoint højere, end hvis nettoudgifterne stiger i overensstemmelse med
den kurs, der er fastsat i Rådets henstilling C/2025/656. Dette vil sandsynligvis kræve
en yderligere finanspolitisk tilpasning efter perioden med aktivering af den nationale
undtagelsesklausul for at opfylde kravene i den finanspolitiske ramme, herunder for at
sikre, at gældskvoten bringes eller forbliver på en troværdig nedadgående kurs eller
forbliver på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP på mellemlang sigt, og at
underskuddet forbliver eller bringes ned under 3 % af BNP og fastholdes under
referenceværdien på mellemlang sigt. Finland anerkender, at de strukturelt højere
forsvarsudgifter fremover muligvis vil kræve, at der gennemføres politiske tiltag til at
sikre finanspolitisk holdbarhed og overensstemmelse med budgetreglerne på
mellemlang sigt.
(12) Ved fastsættelsen af nettougiftskrusen tog Rådet hensyn til
sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende gældsholdbarhed og
underskudsmodstandsdygtighed i artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263. Den
tilladte afvigelse bør beregnes efter modregning af indvirkningen af
sikkerhedsforanstaltningen vedrørende henholdsvis gældsholdbarhed og
underskudsmodstandsdygtighed. Disse sikkerhedsforanstaltninger blev indført ved
forordning (EU) 2024/1263 for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører en
finanspolitisk minimumstilpasning, som kan være strengere end krævet efter den
holdbarhedsbaserede tilgang. Ved ikke at medregne disse sikkerhedsforanstaltninger i
bestemmelsen af omfanget af den fleksibilitet, der kan indrømmes i forbindelse med
aktiveringen af den nationale undtagelsesklausul, sikres det, at holdbarhedsbetingelsen
vedrørende den nationale undtagelsesklausul anvendes ens for alle medlemsstaterne.
Ifølge Kommissionen ville de af Rådet fastsatte maksimale vækstrater i
nettoudgifterne efter modregning af sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende
gældsholdbarhed og underskudsmodstandsdygtighed have været som anført i tabel 2.
2021 a 2022 a 2023 a 2024 b 2025 c
Samlede offentlige
forsvarsudgifter
(i % af BNP)
1,2 1,2 1,4 1,6 2,1
DA 4 DA
Tabel 2: Maksimal vækst i nettoudgifterne
med og uden sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende henholdsvis gældsholdbarhed og
underskudsmodstandsdygtighed
(årlige og kumulerede vækstrater, i nominelle tal)
Kilde: (a) Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Finlands nationale mellemfristede plan for finans- og
strukturpolitiske tiltag, (b) data fra Kommissionen.
(13) De nationale statistikmyndigheder og Eurostat indsamler og offentliggør data
vedrørende offentlige forsvarsudgifter i overensstemmelse med den internationale
formålsklassifikation for offentlig forvaltning (COFOG)6
inden for rammerne af det
europæiske nationalregnskabssystem (ESA2010)7
. Disse data kan bruges til at vurdere
forsvarsudgifternes indvirkning på det offentlige underskud, den offentlige gæld og
nettoudgifterne samt beslægtede begreber. Eurostat vil i tæt samarbejde med de
nationale statistikmyndigheder indføre en dataindsamlingsproces. Udgangspunktet bør
være forsvarskategorierne under COFOG, idet der også tages hensyn til NATO's
definition, og det forbliver muligt at håndtere uregelmæssigheder, der måtte kunne
tilskrives forskelle i de respektive årlige indberetningssystemer.
Dataindsamlingsprocessen skal ensrettes efter indberetningsfristerne i henhold til
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.
(14) Selv om nogle kontrakter om militært udstyr undertegnes, mens den nationale
undtagelsesklausul er aktiveret, kan det hænde, at leveringen først finder sted på et
senere tidspunkt og dermed først påvirker de offentlige finanser efter perioden med
aktivering af den nationale undtagelsesklausul. For at tage højde for denne mulighed
bør fleksibiliteten inden for rammerne af den nationale undtagelsesklausul derfor også
omfatte forsvarsudgifter, der er forbundet med en sådan senere levering, forudsat at de
dertil knyttede kontrakter blev undertegnet i den periode, hvor klausulen var aktiveret,
og at disse senere forsvarsudgifter forbliver inden for ovennævnte loft.
(15) Udgifter, der finansieres med lån fra det nye instrument for foranstaltninger til fordel
for sikkerhed i Europa ("Security Action for Europe" – SAFE)8
med henblik på at
styrke den europæiske forsvarsindustri, vil automatisk være omfattet af denne
fleksibilitet. Medlemsstaterne skal derfor indberette alle forsvarsrelaterede udgifter,
6 Manual on sources and methods for the compilation of COFOG statistics – Classification of the Functions
of Government (COFOG) – 2019-udgaven (findes kun på engelsk).
7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
8
Rådets forordning (EU) 2025/… om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa gennem
styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (SAFE-instrumentet).
2025 2026 2027 2028
Som fastsat i Rådets henstilling om godkendelse af Finlands nationale mellemfristede plan for
finans- og strukturpolitiske tiltag (a)
Årlig 1,6 1,9 2,6 2,6
Kumuleret (*) 5,3 7,4 10,1 13,0
Modregnet virkningen af sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende henholdsvis
gældsholdbarhed og underskudsmodstandsdygtighed (b)
Årlig 2,6 2,7 2,7 2,8
Kumuleret (*) 6,4 9,2 12,2 15,2
(*) De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår.
DA 5 DA
der afholdes inden for rammerne af SAFE-instrumentet, til Eurostat under kategorierne
"forsvarsprodukter" og "andre produkter til forsvarsformål" som defineret i forslaget
til forordning om oprettelse af SAFE-instrumentet.
(16) Denne henstilling ændrer ikke definitionerne af offentligt underskud, offentlig gæld og
nettoudgifter eller beslægtede begreber. Finland indsamler og indberetter data
vedrørende disse begreber i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1263, (EF)
nr. 479/2009 og (EF) nr. 549/2013,
HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
1. I perioden 2025-2028 gives Finland tilladelse til at afvige fra og overskride de
maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der er fastsat ved Rådets henstilling
C/2025/6569
, forudsat at størrelsen af overskridelsen af disse vækstrater i
nettoudgifterne ikke overstiger summen af:
a) i) stigningen i forsvarsudgifter målt i BNP siden 2021, ii) forudsat at størrelsen af
overskridelsen af de maksimale vækstrater i nettoudgifterne ikke overstiger 1,5 % af
BNP.
b) virkningen på de maksimale vækstrater i nettoudgifterne af
sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende henholdsvis gældsholdbarhed og
underskudsmodstandsdygtighed i artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263.
2. I årene efter 2028 kan Finland stadig afvige fra og overskride de maksimale vækstrater
i nettoudgifterne som fastsat i en rådshenstilling i overensstemmelse med artikel 17
eller 19 i forordning (EU) 2024/1263, forudsat at størrelsen af overskridelsen af disse
maksimale vækstrater i nettoudgifterne er knyttet til levering af militært udstyr, der er
indgået kontrakt om inden udgangen af 2028, og at den forbliver inden for det
overordnede loft, der er nævnt ovenfor.
3. I overensstemmelse med artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1263 registreres
afvigelser fra de af Rådet fastsatte maksimale vækstrater i nettoudgifterne, som tillades
ved denne henstilling, ikke som en debetpost på Finlands kontrolkonto.
4. For at sikre korrekt registrering af de yderligere udgifter skal Finland medtage
faktiske og forventede data om samlede forsvarsudgifter (COFOG-sektion 02) og
forsvarsinvesteringer (COFOG-sektion 02 P.51) samt udgifter, der vil blive finansieret
med SAFE-lån, som ikke er omfattet af COFOG-sektion 02,:
a) for årene T-4, T-3, T-2 og T-1 (hvor T er det indeværende år) i indberetningen til
Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr.
479/2009
9
Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Finlands nationale mellemfristede plan for finans-
og strukturpolitiske tiltag (EUT C, C/2025/656, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/656/oj).
DA 6 DA
b) for årene 2021 til og med år T (det indeværende år) i de mellemfristede planer for
finans- og strukturpolitiske tiltag og de årlige statusrapporter i overensstemmelse
med artikel 11, stk. 1, artikel 15 og artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1263.
c) for år T (det indeværende år) og T+1 i udkastene til budgetplaner i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 472/2013.
Denne henstilling er rettet til Finland.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand