Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Litauens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 4.6.2025
COM(2025) 215 final
Recommendation for a
COUNCIL RECOMMENDATION
on the economic, social, employment, structural and budgetary policies of Lithuania
{SWD(2025) 215 final}
Offentligt
KOM (2025) 0215 - Henstilling
Europaudvalget 2025
EN 1 EN
Recommendation for a
COUNCIL RECOMMENDATION
on the economic, social, employment, structural and budgetary policies of Lithuania
THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,
Having regard to the Treaty on the Functioning of the European Union, and in particular
Article 121(2) and Article 148(4) thereof,
Having regard to Regulation (EU) 2024/1263 of the European Parliament and of the Council
of 29 April 2024 on the effective coordination of economic policies and on multilateral
budgetary surveillance and repealing Council Regulation (EC) No 1466/971
, and in particular
Article 3(3) thereof,
Having regard to the recommendation of the European Commission,
Having regard to the resolutions of the European Parliament,
Having regard to the conclusions of the European Council,
Having regard to the opinion of the Employment Committee,
Having regard to the opinion of the Economic and Financial Committee,
Having regard to the opinion of the Social Protection Committee,
Having regard to the opinion of the Economic Policy Committee,
Whereas:
General considerations
(1) Regulation (EU) 2024/1263, which entered into force on 30 April 2024, specifies the
objectives of the economic governance framework, which aims at promoting sound
and sustainable public finances and sustainable and inclusive growth and resilience
through reforms and investments, and preventing excessive government deficits. The
Regulation stipulates that the Council and the Commission conduct multilateral
surveillance in the context of the European Semester in accordance with the objectives
and requirements set out in the TFEU. The European Semester includes, in particular,
the formulation and the surveillance of the implementation of country-specific
recommendations. The Regulation also promotes national ownership of fiscal policy
and emphasises its medium-term focus, combined with more effective and coherent
enforcement. Each Member State must submit to the Council and the Commission a
national medium-term fiscal-structural plan, containing its fiscal, reform and
investment commitments, over 4 or 5 years, depending on the length of the national
legislative term. The net expenditure2
path in these plans has to comply with the
1
OJ L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj.
2
Net expenditure as defined in Article 2, point (2), of Regulation (EU) 2024/1263: ‘net expenditure’
means government expenditure net of (i) interest expenditure; (ii) discretionary revenue measures; (iii)
expenditure on programmes of the Union fully matched by revenue from Union funds; (iv) national
expenditure on co-financing of programmes funded by the Union; (v) cyclical elements of
unemployment benefit expenditure; and (vi) one-offs and other temporary measures.
EN 2 EN
Regulation’s requirements, including the requirements to put or keep general
government debt on a plausibly downward path by the end of the adjustment period, or
for it to remain at prudent levels below 60% of gross domestic product (GDP), and to
bring and/or maintain the general government deficit below the 3%-of-GDP Treaty
reference value over the medium term. Where a Member State commits to a relevant
set of reforms and investments in accordance with the criteria set out in the
Regulation, the adjustment period may be extended by up to three years.
(2) Regulation (EU) 2021/241 of the European Parliament and of the Council3
, which
established the Recovery and Resilience Facility (the ‘RRF’), entered into force on
19 February 2021. The RRF provides financial support to Member States for
implementing reforms and investments, delivering a fiscal impulse financed by the
Union. In line with the priorities of the European Semester for economic policy
coordination, the RRF fosters economic and social recovery while driving sustainable
reforms and investments, in particular promoting the green and digital transitions and
making Member States’ economies more resilient. It also helps strengthen public
finances and boost growth and job creation in the medium and long term, improve
territorial cohesion within the Union and support the continued implementation of the
European Pillar of Social Rights.
(3) Regulation (EU) 2023/435 of the European Parliament and of the Council4
(the
‘REPowerEU Regulation’), which was adopted on 27 February 2023, aims to phase
out the Union’s dependence on Russian fossil-fuel imports. This helps achieve energy
security and diversify the Union’s energy supply, while increasing the uptake of
renewables, energy storage capacities and energy efficiency.
(4) On 14 May 2021, Lithuania submitted its national recovery and resilience plan to the
Commission, in accordance with Article 18(1) of Regulation (EU) 2021/241. Pursuant
to Article 19 of that Regulation, the Commission assessed the relevance, effectiveness,
efficiency and coherence of the recovery and resilience plan, in accordance with the
assessment guidelines set out in Annex V. On 28 July 2021, the Council adopted its
Implementing Decision approving the assessment of the recovery and resilience plan
for Lithuania5
, which was amended under Article 18(2) on 9 November 2023 to update
the maximum financial contribution for non-repayable financial support, as well as to
include the REPowerEU chapter6
. The release of instalments is conditional on the
adoption of a decision by the Commission, in accordance with Article 24(5), stating
that Lithuania has satisfactorily achieved the relevant milestones and targets set out in
the Council Implementing Decision. Satisfactory achievement requires that the
achievement of preceding milestones and targets for the same reform or investment
has not been reversed.
3
Regulation (EU) 2021/241 of the European Parliament and of the Council of 12 February 2021
establishing the Recovery and Resilience Facility (OJ L 57, 18.2.2021, p. 17, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).
4
Regulation (EU) 2023/435 of the European Parliament and of the Council of 27 February 2023
amending Regulation (EU) 2021/241 as regards REPowerEU chapters in recovery and resilience plans
and amending Regulations (EU) No 1303/2013, (EU) 2021/1060 and (EU) 2021/1755, and Directive
2003/87/EC (OJ L 63, 28.2.2023, p. 1, ELI: http://data.europa. eu/eli/reg/2023/435/oj).
5
Council Implementing Decision of 28 July 2021 on the approval of the assessment of the recovery and
resilience plan for Lithuania (10477/2021).
6
Council Implementing Decision of 23 November 2023 amending the Implementing Decision of 28 July
2021 on the approval of the assessment of the recovery and resilience plan for Lithuania (14637/2023).
EN 3 EN
(5) On [date] the Council, upon the recommendation of the Commission, adopted a
recommendation endorsing the national medium-term fiscal-structural plan of
Lithuania7
. The plan was submitted in accordance with Article 11 and Article 36(1),
point (a), of Regulation (EU) 2024/1263, covers the period from 2025 until 2029 and
presents a fiscal adjustment spread over four years.
(6) On 26 November 2024, the Commission adopted an opinion on the 2025 draft
budgetary plan of Lithuania. On the same date, on the basis of Regulation (EU) No
1176/2011, the Commission adopted the 2025 Alert Mechanism Report, in which did
not identify Lithuania as one of the Member States for which an in-depth review
would be needed. The Commission also adopted a recommendation for a Council
recommendation on the economic policy of the euro area and a proposal for the 2025
Joint Employment Report, which analyses the implementation of the Employment
Guidelines and the principles of the European Pillar of Social Rights. The Council
adopted the Recommendation on the economic policy of the euro area8
on 13 May
2025 and the Joint Employment Report on 10 March 2025.
(7) On 29 January 2025, the Commission published the Competitiveness Compass, a
strategic framework that aims to boost the EU’s global competitiveness over the next
five years. It identifies the three transformative imperatives of sustainable economic
growth: (i) innovation; (ii) decarbonisation and competitiveness; and (iii) security. To
close the innovation gap, the EU aims to foster industrial innovation, support the
growth of start-ups through initiatives like the EU Start-up and Scale-up Strategy, and
promote the adoption of advanced technologies like artificial intelligence and quantum
computing. In pursuit of a greener economy, the Commission has outlined a
comprehensive Affordable Energy Action Plan and a Clean Industrial Deal, ensuring
that the shift to clean energy remains cost-effective, competitiveness-friendly,
particularly for energy-intensive sectors, and is a driver for growth. To reduce
excessive dependencies and increase security, the Union is committed to strengthening
global trade partnerships, diversifying supply chains and securing access to critical
raw materials and clean energy sources. These priorities are underpinned by horizontal
enablers, namely regulatory simplification, deepening of the single market, financing
competitiveness and a Savings and Investments Union, promotion of skills and quality
jobs, and better coordination of EU policies. The Competitiveness Compass is aligned
with the European Semester, ensuring that Member States’ economic policies are
consistent with the Commission’s strategic objectives, creating a unified approach to
economic governance that fosters sustainable growth, innovation and resilience across
the Union.
(8) In 2025, the European Semester for economic policy coordination continues to
develop alongside the implementation of the RRF. The full implementation of the
recovery and resilience plans remains essential for delivering on the policy priorities
under the European Semester, as the plans help effectively address all or a significant
subset of challenges identified in the relevant country-specific recommendations
issued in recent years. These country-specific recommendations remain equally
relevant for the assessment of amended recovery and resilience plans in accordance
with Article 21 of Regulation (EU) 2021/241.
7
Council Recommendation of [8 July] 2025 endorsing the medium-term fiscal-structural plan of
Lithuania, [ Please complete: OJ C/2025/616/xxx, [dd.mm].2025].
8
Council Recommendation of 13 May 2025 on the economic policy of the euro area (OJ C,
C/2025/2782, 22.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2782/oj)
EN 4 EN
(9) The 2025 country-specific recommendations cover the key economic policy
challenges that are not sufficiently addressed by measures included in the recovery and
resilience plans, taking into account the relevant challenges identified in the 2019-
2024 country-specific recommendations.
(10) On 4 June 2025, the Commission published the 2025 country report for Lithuania. It
assessed Lithuania’s progress in addressing the relevant country-specific
recommendations and took stock of Lithuania’s implementation of the recovery and
resilience plan. Based on this analysis, the country report identified the most pressing
challenges Lithuania is facing. It also assessed Lithuania’s progress in implementing
the European Pillar of Social Rights and in achieving the Union headline targets on
employment, skills and poverty reduction, as well as progress in achieving the United
Nations Sustainable Development Goals.
Assessment of the Annual Progress Report
(11) On [date] 2025 the Council recommended the following maximum growth rates of net
expenditure for Lithuania: 6.1% in 2025, 5.2% in 2026, 4.8% in 2027, 4.5% in 2028,
and 4.3% in 2029, which correspond to the maximum cumulative growth rates
calculated by reference to 2024 of 6.1% in 2025, 11.6% in 2026, 17.0% in 2027,
22.3% in 2028, and 27.5% in 2029. On 30 April 2025 Lithuania also submitted its
Annual Progress Report9
, on relevant fiscal outturn data and projections and the
implementation of reforms and investments responding to the main challenges
identified in the European Semester country-specific recommendations. The Annual
Progress Report also reflects Lithuania’s biannual reporting on the progress made in
achieving its recovery and resilience plan in accordance with Article 27 of Regulation
(EU) 2021/241.
(12) Russia’s war of aggression against Ukraine and its repercussions constitute an
existential challenge for the European Union. The Commission recommended to
activate the national escape clause of the Stability and Growth Pact in a coordinated
manner to support the EU efforts to achieve a rapid and significant increase in defence
spending. This proposal was welcomed by the European Council of 6 March 2025.
Following the request of Lithuania on 2 May 2025, on [date] the Council, upon the
recommendation of the Commission, adopted a recommendation allowing Lithuania to
deviate from, and exceed, the recommended maximum growth rates of net
expenditure10
.
(13) Based on data validated by Eurostat 11
, Lithuania’ general government deficit
increased from 0.7% of GDP in 2023 to 1.3% in 2024, while the general government
debt increased from 37.3% of GDP at the end of 2023 to 38.2% at the end of 2024.
According to the Commission’s calculations, these developments correspond to a net
expenditure growth rate of 10.7% in 2024. In the Annual Progress Report, Lithuania
estimates the net expenditure growth in 2024 at 10.5%. Based on the Commission’s
9
The 2025 Annual Progress Reports are available on: https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-
and-fiscal-governance/stability-and-growth-pact/preventive-arm/annual-progress-reports_en
10
Council recommendation allowing Lithuania to deviate from, and exceed, the recommended net
expenditure path (Activation of the national escape clause), [Please complete:OJ C/2025/609,
x.x.2025].
11
Eurostat-Euro Indicators, 22.4.2025.
EN 5 EN
estimates, the fiscal stance12
, which includes both nationally and EU financed
expenditure, was expansionary, by 1.6% of GDP, in 2024.
(14) According to the Annual Progress Report, the macroeconomic scenario underpinning
the budgetary projections by Lithuania expects real GDP growth at 2.8% in 2025 and
1.5% in 2026, while HICP inflation is projected at 3.3% in 2025 and 2.4% in 2026.
The Commission Spring 2025 Forecast projects real GDP to grow by 2.8% in 2025
and 3.1% in 2026, and HICP inflation to stand at 2.6% in 2025 and 1.2% in 2026.
(15) In the Annual Progress Report, the general government deficit is expected to increase
to 2.8% of GDP in 2025, while the general government debt-to-GDP ratio is set to
increase to 42.4% by the end of 2025. These developments correspond to net
expenditure growth of 9.9% in 2025. The Commission Spring 2025 Forecast projects a
general government deficit of 2.3% of GDP in 2025. The increase of the deficit in
2025 reflects mainly increasing government spending on social benefits, public
investments, intermediate consumption, compensation of employees and interest
expenditure. According to the Commission’s calculations, these developments
correspond to net expenditure growth of 9.0% in 2025. These lower projections of net
expenditure growth than in the Annual Progress Report and the difference between the
general government balance projected by the Commission and Lithuania are due to a
lower projected general government expenditure on intermediate consumption and
investment in the Commission 2025 spring forecast. Based on the Commission’s
estimates, the fiscal stance, which includes both nationally and EU financed
expenditure, is projected to be expansionary, by 1.7% of GDP, in 2025. The general
government debt-to-GDP ratio is set to increase to 41.2% by the end of 2025,
according to the Commission’s 2025 spring forecast. The increase of the debt-to-GDP
ratio in 2025 mainly reflects the budget deficit, as well as stock-flow adjustments.
(16) General government expenditure amounting to 1.2% of GDP is expected to be
financed by non-repayable support (“grants”) from the Recovery and Resilience
Facility in 2025, compared to 0.5% of GDP in 2024, according to the Commission
2025 spring forecast. Expenditure financed by Recovery and Resilience Facility non-
repayable support enables high-quality investment and productivity-enhancing reforms
without a direct impact on the general government balance and debt of Lithuania.
(17) General government defence expenditure in Lithuania amounted to 1.8% of GDP in
2021, 2.1% in 2022, and 2.5% in 202313
. According to the Commission 2025 spring
forecast, expenditure on defence is projected at 2.8% of GDP in 2024 and 3.2% of
GDP in 2025. This corresponds to an increase of 1.4 percentage points of GDP
compared to 2021. The period when the national escape clause is activated (2025-
2028) allows Lithuania to reprioritise government expenditure or increase government
revenue so that lastingly higher defence expenditure would not endanger fiscal
sustainability in the medium term.
(18) According to the Commission 2025 spring forecast, net expenditure in Lithuania is
projected to grow by 9.0% in 2025. Based on the Commission 2025 spring forecast,
12
The fiscal stance is defined as a measure of the annual change in the underlying budgetary position of
the general government. It aims to assess the economic impulse stemming from fiscal policies, both
those that are nationally financed and those that are financed by the EU budget. The fiscal stance is
measured as the difference between (i) the medium-term potential growth and (ii) the change in primary
expenditure net of discretionary revenue measures and including expenditure financed by non-repayable
support (grants) from the Recovery and Resilience Facility and other Union funds.
13
Eurostat, government expenditure by classification of functions of government (COFOG).
EN 6 EN
the net expenditure growth of Lithuania in 2025 is projected to be above the
recommended maximum growth rate, corresponding to a deviation14
of 1.0% of GDP
in 2025. However, the projected deviation is within the flexibility of the national
escape clause based on current projections for defence spending.
(19) The Annual Progress Report does not include budgetary projections beyond 2025.
Based on policy measures known at the cut-off date of the forecast, the Commission
2025 spring forecast projects a government deficit of 2.3% of GDP in 2026. These
developments correspond to net expenditure growth of 5.8% in 2026. Based on the
Commission’s estimates, the fiscal stance, which includes both nationally and EU
financed expenditure, is projected to be neutral in 2026. The general government debt-
to-GDP ratio is projected by the Commission to increase to 43.9% by the end of 2026.
The increase of the debt-to-GDP ratio in 2026 mainly reflects the negative general
government balance and stock flow adjustments.
Key policy challenges
(20) Government spending on public services and social protection in Lithuania remains
among the lowest in the EU, limiting timely and equal access to healthcare, social
protection, and high-quality public administration services. In 2023, spending on
social protection was at 14.0% of GDP, almost six percentage points lower than the
EU average of 19.8% in 2023. Additionally, the efficiency of social protection
spending, particularly on sickness and disability policies, appears to be limited. In
2023, Lithuania allocated 3.7% of its GDP to sickness and disability payments and
measures, the fourth highest rate in the EU. However, despite similar disability
prevalence (27.4% of Lithuania’s total population in 2023 vs. 26.8% in the EU),
Lithuania had the third highest at-risk-of-poverty rate for people with disabilities in the
EU in 2023. Another critically underfunded policy area is healthcare, receiving the
sixth lowest general government funding in the EU, amounting to 5.3% of GDP
compared to the EU average of 7.4% in 2023. Inadequate financial resources for
healthcare result in high levels of unmet needs for patients and in particular for low-
income groups, a strong reliance on out-of-pocket payments and the inability to offer
competitive salaries and conditions to healthcare professionals. General public
services (such as general state and municipality administration services), is also
underfunded receiving the third lowest level of funding in the EU in 2023 (3.4% of
GDP, compared to the EU average of 6.0%).
(21) In accordance with Article 19(3), point (b), of Regulation (EU) 2021/241 and criterion
2.2 of Annex V to that Regulation, the recovery and resilience plan includes an
extensive set of mutually reinforcing reforms and investments to be implemented by
2026. These are expected to help effectively address all or a significant subset of
challenges identified in the relevant country-specific recommendations. Within this
tight timeframe, finalising the effective implementation of the recovery and resilience
plan, including the REPowerEU chapter, is essential to boost Lithuania’s long-term
competitiveness through the green and digital transitions, while ensuring social
fairness. To deliver on the commitments of the recovery and resilience plan by August
2026, it is essential for Lithuania to accelerate the implementation of reforms and
investments by addressing relevant challenges, such as limited cooperation among
national, regional and local authorities. The systematic involvement of local and
regional authorities, social partners, civil society and other relevant stakeholders
14
EN 7 EN
remains essential in order to ensure broad ownership for the successful
implementation of the recovery and resilience plan.
(22) The implementation of cohesion policy programmes, which encompass support from
the European Regional Development Fund (ERDF), the Just Transition Fund (JTF),
the European Social Fund Plus (ESF+) and the Cohesion Fund (CF), has accelerated in
Lithuania. It is important to continue efforts to ensure the swift implementation of
these programmes, while maximising their impact on the ground. Lithuania is already
taking action under its cohesion policy programmes to boost competitiveness and
growth. At the same time, Lithuania continues to face challenges, including those
relating to enhancing competitiveness, economic and social resilience and combatting
regional disparities, addressing poverty and social exclusion, enhancing healthcare,
labour market integration of disadvantaged groups, as well as skills supply, especially
given its location on the Union’s eastern border. In accordance with Article 18 of
Regulation (EU) 2021/1060, Lithuania is required – as part of the mid-term review of
the cohesion policy funds – to review each programme taking into account, among
other things, the challenges identified in the 2024 country-specific recommendations.
The Commission proposals adopted on 1 April 202515
extend the deadline for
submitting an assessment – for each programme – of the outcome of the mid-term
review beyond 31 March 2025. It also provides flexibilities to help speed up
programme implementation and incentives for Member States to allocate cohesion
policy resources to five strategic priority areas of the Union, namely competitiveness
in strategic technologies, defence, housing, water resilience and energy transition.
(23) The Strategic Technologies for Europe Platform (STEP) provides the opportunity to
invest in a key EU strategic priority by strengthening the EU’s competitiveness. STEP
is channelled through 11 existing EU funds. Member States can also contribute to the
InvestEU programme supporting investments in priority areas. Lithuania could use
these initiatives to support the development or manufacturing of critical technologies,
including clean and resource-efficient technologies.
(24) Beyond the economic and social challenges addressed by the recovery and resilience
plan and other EU funds, Lithuania faces several additional challenges related
improving access to finance for small and medium-sized enterprises (SMEs),
stimulating regional development, boosting energy efficiency and renewable energy
uptake, strengthening social protection and healthcare systems, and addressing
disparities in education and job-market-relevant skills.
(25) Lithuania’s economic growth is constrained by restrictive lending conditions and
limited use of external finance, with increased geopolitical risks in the region also
contributing to these negative effects. The Lithuanian banking sector is highly
concentrated, lending rates are high and collateral requirements stringent. As of 2024,
13.7% of firms remained finance-constrained, reflected in a low bank loans-to-GDP
ratio of 33.5%, compared to the EU average of 74.5%. Additionally, the Lithuanian
capital markets are still underdeveloped, characterised by limited depth, activity and
liquidity. By end-2024, equity market capitalisation was 5.9% of GDP, significantly
below the EU average of 69.3%, as for their external funding, which is already limited,
businesses continue to rely on bank intermediation rather than attracting funding
15
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
amending Regulations (EU) 2021/1058 and (EU) 2021/1056 as regards specific measures to address
strategic challenges in the context of the mid-term review - COM(2025) 123 final.
EN 8 EN
through stock and bond issuance. This reliance on traditional banking limits
investment opportunities and reduces interest from investors. Despite some promise in
the venture capital sector, with start-ups raising EUR 292 million in 2023, private
equity investments remain below EU standards.
(26) Planned changes to the second-pillar pension scheme raise risks related to the further
development of Lithuanian capital markets. The Lithuanian Ministry of Social
Security and Labour has presented a proposal to abolish automatic participant
enrolment in the second-pillar pension scheme, thus moving towards an ‘opt-in’
model, and to enable far-reaching withdrawal options with loose conditions. Currently,
the Lithuanian second-pillar funds have accumulated around EUR 9.1 billion (11.6%
of GDP) in savings, out of which around EUR 1 billion is invested in the national
market. An opt-in model combined with other policy actions is likely to reduce the
level of savings in Lithuania, which could undermine the development of the capital
markets and complicate access to finance.
(27) Lithuania experiences low levels of innovative activity, lagging behind the EU average
on different R&I indicators. R&D intensity in Lithuania (around 1% of GDP) is well
below the EU average (2.25%), mainly caused by low business investment in R&D,
which dipped to 0.44% of GDP in 2023, three times lower than the EU average.
Similarly, the number of patent applications is still three times below the EU average.
Lithuania’s R&D incentives, including tax deductions and reduced rates, have had
limited impact, with low uptake among SMEs. In particular, small and newly set up
firms are often not profitable enough to benefit from the incentives or opt to avoid the
administrative burden of applying and qualifying for them. There is a need to review
and streamline the incentives to make them more attractive and accessible to SMEs, to
support private R&D investment.
(28) Lithuania’s rate of public-private scientific co-publications has remained among the
lowest in the EU for the past decade, which indicates weak science-business linkages.
An important factor is Lithuania’s fragmented science base, with research activities
scattered across different universities and many small colleges, which often lack the
capacity to participate in business projects. While reorganisation of colleges is
ongoing, there are no financial incentives in place for universities to merge and pool
resources to increase collaboration in research activities. Such incentives should be
ensured to optimise the university network and achieve sufficient scale for scientific
excellence, which would in turn facilitate science-business collaborations.
(29) Enrolment in post-secondary education, especially in fields such as engineering and
manufacturing, has fallen significantly in the last few years, widening skill gaps. The
Lithuanian government has taken steps to address this, but skills mismatches persist,
with 76% of firms citing the lack of rightly skilled staff as an obstacle to long-term
investment.
(30) Regional disparities persist in Lithuania, exacerbated by diverging labour-productivity
trends. Between 2014 and 2024, productivity grew by around 20% in Vilnius and
other major urban areas but by only 7% in more remote counties, widening gaps in
GDP per capita, innovation and high-skilled employment. The high-tech sector
accounts for 10% of total employment in Vilnius, compared with only 2.7%
elsewhere. Urban regions attract a highly skilled workforce and high-value-added
investment, while the rest of the country remains populated mainly by micro-
enterprises in low-performing sectors, limiting productivity spillovers and local tax
income, thus making it difficult for remote municipalities to deliver quality healthcare,
EN 9 EN
education and other public services efficiently. Lithuania has scope to improve
regional connectivity, attract investment and strengthen intermunicipal cooperation.
Targeted industrial zones, competitive incentives and specialised training programmes
have shown to attract foreign investment and generate quality employment. Reviewing
the legal and institutional framework for intermunicipal cooperation and clarifying
regional strategies – with stronger cooperation among municipalities, central
government, education providers and businesses – would help to upgrade the regional
economic base, attract strategic investors and improve provision of public services in
the regions.
(31) Lithuania remains dependent on imported energy, despite a significant increase in
renewable energy production. In 2023, its dependency on fossil fuels imports
amounted to 68%, which is higher than the EU average of 58.3%, despite
improvements in recent years. In terms of electricity available for final consumption,
net imports accounted for 62.4% in 2023, which is the second-highest share in the EU.
At the same time, in 2024, the country added 1 724 MW of new generating capacity
(+59.6%), driven mainly by solar (+93%) and wind (+42%) energy. As a result, the
electricity grid must adapt quickly to accommodate new connections. While Lithuania
has made progress in streamlining permitting procedures, the construction of new grid
infrastructure – necessary to expand grid capacity and facilitate access – still takes
significantly longer than the development of new generation or demand capacity.
(32) Three quarters of Lithuania’s building stock was constructed before 1992, leading to
low energy efficiency and high energy consumption, primarily driven by heating and
cooling needs, which account for 80% of total energy consumption. Despite
significant efforts in recent years – including energy-efficiency renovations and fiscal
support to reduce household energy costs – energy poverty in Lithuania is still among
the highest in the EU, with 18% of households unable to keep their homes adequately
warm in 2024, nearly double the EU average of 9.2%. Therefore, there is scope for
Lithuania to improve the energy efficiency of homes, which could reduce primary
energy consumption and energy poverty. Recently, Lithuania has made efforts to
lower the excise duty reductions on fossil fuels, increase excise duties on gas oils,
coal, coke and lignite, introduce excise duties on peat for heating, and incorporate a
carbon dioxide component into the rates of excise duty on energy products.
Nevertheless, it still records sizeable fossil-fuel subsidies without a planned phase-out
before 2030. In particular, fossil-fuel subsidies that address neither energy poverty in a
targeted way nor genuine energy security concerns, hinder electrification and are not
crucial for industrial competitiveness could be considered a phase-out priority. In
Lithuania, fossil-fuel subsidies such as a reduced excise tax on natural gas used for
heating by businesses and households and a reduced value added tax rate for heating
residential spaces are economically inefficient, perpetuate reliance on fossil fuels and
disincentivise electrification in the residential sector.
(33) Lithuania faces ongoing challenges in its transition towards a circular economy. In
2023, the circular material use rate stood at just 3.9% – three times lower than the EU
average of 11.8% and among the five lowest rates in the EU. While Lithuania is highly
dependent on imported raw materials, their sources are relatively diversified.
Nonetheless, the country’s material footprint, at 22.7 tonnes per person, is
significantly higher than the EU average of 14 tonnes per person, and its industrial
production emits roughly one third more greenhouse gases than the EU average
(360 g/EUR compared to 270 g/EUR in CO₂ equivalent), despite notable progress over
EN 10 EN
the past decade. Thus, a transition to a more resource-efficient circular model is
warranted.
(34) Lithuania’s old and polluting car fleet remains a key contributor to its high greenhouse
gas emissions and hampers compliance with air pollution reduction targets. In 2023,
77.1% of private cars were over 10 years old, making the fleet one of the oldest in the
EU. At the same time, only 8.2% of newly registered vehicles in 2023 were battery-
-operated, compared to the EU average of 14.5%, marking a slow transition to zero-
-emission transport. Lithuania also has some of the lowest fossil-fuel based transport
taxes in the EU and is among the few countries without an annual car pollution tax.
The absence of such a tax, combined with a slowly developing public charging
infrastructure, weakens incentives to shift towards more sustainable, low -emission
transport. Meanwhile, public transport remains poorly coordinated and unattractive for
both providers and passengers, with the lowest uptake in the EU; in 2022, 92.9% of
passenger journeys were made by car. Municipalities are largely left to develop their
own transport systems, resulting in uneven development and a lack of intermunicipal
and intermodal connectivity, trip planning, and other essential services for passengers.
(35) Lithuania’s healthcare system is characterised by a high rate of treatable and
preventable mortality, and a life expectancy at birth that is below the EU average. The
country’s healthcare outcomes are also marked by a higher working-age mortality rate
than the EU average, and a significant proportion of the population faces challenges in
accessing quality medical services. This is related to the limited range of preventive
and primary-level care services. Compared to other EU countries, Lithuania has a
lower share of public spending on healthcare, resulting in a disproportionate financial
burden on individuals, who cover a significant portion of healthcare costs through out-
-of--pocket payments, exacerbating socio-economic disparities in health outcomes.
Furthermore, the country’s healthcare system is affected by a shortage of health
workers, particularly in rural areas, where medical deserts and an ageing nursing
workforce impact the provision of healthcare services. Lithuania could benefit from:
(i) action to attract more health workers to increase their availability; and
(ii) investments to strengthen access to primary and preventive care.
(36) The general education system in Lithuania faces persistent challenges, including
disparities in student performance between urban and rural areas. Teacher shortages,
exacerbated by an ageing workforce, hinder the quality and efficiency of education. As
of 2022, nearly 40% of general education teachers were aged 55 or older, which
represents the highest proportion in the EU. The attractiveness of the teaching
profession remains low due to inadequate wage structures and lack of recognition of
prior experience. Revising the wage structure and narrowing urban-rural education
gaps could help attract and retain more teachers. At the same time, low labour market
relevance of vocational education and training and higher education, as well as
fragmentation in the skills forecasting contribute to the formation of the skills
mismatches in the labour market. In the 2024 European Investment Bank Investment
Survey, 76% of firms cited the unavailability of skilled staff as a long-term barrier to
investment.
(37) The co-existence of some persistent unemployment with labour shortages in certain
sectors, such as health, public administration, transport and finance, also suggests that
the current re- and upskilling framework is underperforming. Strengthening adult
learning, including for unemployed people, low-skilled people and other vulnerable
groups, is essential to addressing skills mismatches and shortages of workers, while
the development of green skills supports the Lithuania’s green transition. Moreover, in
EN 11 EN
2023, less than 5% of people registered with the unemployment service took part in
state measures to help them find work (active labour market policy measures). This
share has been low in Lithuania for years, which is reportedly due to limited interest
among unemployed people to participate. Better tailoring of the support on offer to
individual needs and other incentives to participate could increase the share of
unemployed people covered by active labour market policies.
(38) Income inequality and poverty are still high in Lithuania. Gross income in Lithuania is
among the most unequally distributed in the EU, and the effectiveness of the current
tax-benefit system to reduce income inequality and poverty lags behind the EU
average. As a result, income inequality after tax and benefits was still among the
highest in the EU in 2024, and more than a fifth of Lithuania’s population living below
the at-risk-of-poverty (AROP) threshold. Vulnerable groups, such as unemployed
people, people with disabilities and older people (65+), are particularly affected.
Despite improvements in pension adequacy, older people continue to face significant
poverty risks, with women being particularly affected. The gender gap in old-age
poverty in 2024 was substantial, with the AROP rate significantly higher for women
compared to men. People with disabilities face one of the highest AROP rates (38.2%;
EU average: 20.7%), reflecting their low employment rates, with the disability
employment gap in Lithuania being among the highest in the EU. Low adequacy of
disability benefits further exacerbates the matter. Social housing also remains
underdeveloped, with people waiting for social housing on average between five and
six years. Addressing these challenges would also contribute to supporting upward
social convergence, in line with the Commission services’ second-stage country
analysis of the Social Convergence Framework16
.
(39) In view of the close interlinkages between the economies of euro-area Member States
and their collective contribution to the functioning of the economic and monetary
union, in 2025, the Council recommended that the euro-area Member States take
action, including through their recovery and resilience plans, to implement the 2025
Recommendation on the economic policy of the euro area. For Lithuania, the
recommendations (2), (3), (4) and (6) help implement the first euro-area
recommendation on competitiveness, while the recommendations (3), (4), (5) and (6)
help implement the second euro-area recommendation on resilience, and the
recommendations (1) and (5) help implement the third euro-area recommendation on
macro-economic and financial stability set out in the 2025 Recommendation.
HEREBY RECOMMENDS that Lithuania take action in 2025 and 2026 to:
1. Reinforce overall defence spending and readiness in line with the European Council
conclusions of 6 March 2025. Adhere to the maximum growth rates of net
expenditure recommended by the Council on [date], while making use of the
allowance under the national escape clause for higher defence expenditure. Provide
adequate financing for healthcare, social protection and general public services.
Improve tax compliance and broaden the tax base to sources less detrimental to
growth.
2. In view of the applicable deadlines for the timely completion of reforms and
investments under Regulation (EU) 2021/241, accelerate the implementation of the
recovery and resilience plan, including the REPowerEU chapter. Accelerate the
16
SWD(2025)95 – Second-stage country analysis on social convergence in line with the Social
Convergence Framework (SCF), 2025.
EN 12 EN
implementation of cohesion policy programmes (ERDF, JTF, ESF+, CF), building,
where appropriate, on the opportunities offered by the mid-term review. Make
optimal use of EU instruments, including the scope provided by the InvestEU and the
Strategic Technologies for Europe Platform, to improve competitiveness.
3. Improve access to finance for small and medium-sized enterprises including by
stimulating competition in financial services and participation in financial markets
and through automatic enrolment in the second-pillar pension scheme. Facilitate
investment in R&D and support innovative capacity, including by reviewing and
streamlining existing tax incentives for R&D, optimising the university network to
foster business-science linkages, and incentivising enrolment in post-secondary
education in science, technology, engineering and mathematics (STEM) fields.
Address regional disparities by improving the legal and institutional framework to
promote intermunicipal cooperation and development of local clusters in order to
attract investments to regions, and to improve provision of public services, including
the coordination of public transport routes and modes.
4. Further reduce reliance on fossil fuels and imported energy and ensure sufficient
capacity in and access to the electricity grid with a view to maintaining a fast pace of
deployment of renewable energy. Make buildings more energy efficient to reduce
energy poverty, and continue to take action to phase out non-targeted fossil-fuel
subsidies notably ones for heating. Increase resource productivity to progress
towards a circular economy, by focusing on resource efficiency and the
transformation and decarbonisation of industrial production. Increase the uptake of
public and sustainable transport.
5. Make the health system more resilient and improve health outcomes by strengthening
access to primary and preventive care and increasing the availability of health
workers. Address income inequality, poverty and social exclusion by increasing the
coverage, adequacy and effectiveness of the social protection system, improving the
design of the tax system, improving access to and quality of social housing, and
increasing the adequacy of old-age pensions, while maintaining the sustainability of
the pension system.
6. Improve the quality, equity and efficiency of the general education system,
particularly addressing the urban-rural achievement gap, while increasing the
attractiveness of the teaching profession to address persistent shortages and ageing in
the workforce. Address the skills mismatch by increasing the labour market
relevance of higher education, promoting the acquisition of green skills, improving
adult learning including for unemployed people, low-skilled people and other
vulnerable groups, and increasing the coverage of active labour market policies
through improved incentives to participate.
Done at Brussels,
For the Council
The President


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 215 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Litauens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige
politikker
{SWD(2025) 215 final}
Offentligt
KOM (2025) 0215 - Henstilling
Europaudvalget 2025
DA 1 DA
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Litauens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige
politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024
om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning
samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97(1
), særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
Generelle betragtninger
(1) I forordning (EU) 2024/1263, som trådte i kraft den 30. april 2024, præciseres
formålet med rammen for økonomisk styring, som tager sigte på dels at fremme sunde
og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt
modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre
uforholdsmæssigt store underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og
Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det
europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i
TEUF. Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af
gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Forordningen fremmer desuden
det nationale ejerskab til finanspolitikken, og der lægges større vægt på det
mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og
sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og
Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag,
som indeholder medlemsstatens finanspolitiske tilsagn samt reform- og
investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den
nationale valgperiodes normale varighed. Nettoudgiftskursen2
i disse planer skal
1
EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj.
2
Nettoudgifter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2024/1263: "nettoudgifter: offentlige
udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til
DA 2 DA
stemme overens med kravene i forordningen, herunder kravene om, at den offentlige
gæld skal bringes eller fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af
tilpasningsperioden, eller at den skal forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af
bruttonationalproduktet (BNP), og at det offentlige underskud skal bringes og/eller
fastholdes under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en
medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer
i overensstemmelse med kriterierne i forordningen, kan tilpasningsperioden forlænges
med op til tre år.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2413
, hvorved genopretnings-
og resiliensfaciliteten blev oprettet, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings-
og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af
reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret
af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester for
samordning af de økonomiske politikker bidrager den til økonomisk og social
genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, navnlig
reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og
gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at
styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og
lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den
fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/4354
("REPowerEU-
forordningen"), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en udfasning af
Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette bidrager til
energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig til at øge
udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten.
(4) Den 14. maj 2021 indgav Litauen sin nationale genopretnings- og resiliensplan til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.
Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings-
og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i
overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V til forordningen. Den
28. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af
vurderingen af Litauens genopretnings- og resiliensplan5
, som blev ændret den 9.
november 2023 i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, for at ajourføre det
maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte samt
for at tilføje kapitlet om REPowerEU6
. Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af,
at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, har vedtaget en afgørelse
EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til
medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af
forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner
og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv
2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa. eu/eli/reg/2023/435/oj).
5
Rådets gennemførelsesafgørelse af 28. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Litauens
genopretnings- og resiliensplan (10477/2021).
6
Rådets gennemførelsesafgørelse af 23. november 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen af
28. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Litauens genopretnings- og resiliensplan (14637/2023).
DA 3 DA
om, at Litauen på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er
anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at
opfyldelsen af forudgående milepæle og mål for den samme reform eller investering
ikke er blevet tilbagerullet.
(5) Den [dato] vedtog Rådet på grundlag af en kommissionshenstilling en henstilling om
godkendelse af Litauens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske
tiltag7
. Planen blev forelagt i overensstemmelse med artikel 11 og artikel 36, stk. 1,
litra a), i forordning (EU) 2024/1263, dækker perioden 2025-2029 og beskriver en
finanspolitisk tilpasning over fire år.
(6) Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen en udtalelse om Litauens udkast til
budgetplaner for 2025. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning
(EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2025, hvori Litauen
ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en
dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på
Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet samt et forslag til den
fælles beskæftigelsesrapport 2025, hvori gennemførelsen af retningslinjerne for
beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder
analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet8
den
13. maj 2025 og den fælles beskæftigelsesrapport den 10. marts 2025.
(7) Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som
udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne i
de næste fem år. Kompasset indeholder tre omstillingsforudsætninger for bæredygtig
økonomisk vækst: i) innovation, ii) dekarbonisering og konkurrenceevne og iii)
sikkerhed. For at lukke innovationsgabet vil EU fremme den industrielle innovation,
støtte vækst i opstartsvirksomheder gennem initiativer såsom opstarts- og
opskaleringsstrategien for EU og fremme anvendelsen af avancerede teknologier som
f.eks. kunstig intelligens og kvantecomputing. For at skabe en grønnere økonomi har
Kommissionen præsenteret en omfattende handlingsplan for energi til overkommelige
priser og en aftale om ren industri, som skal sikre, at omstillingen til ren energi
forbliver omkostningseffektiv, konkurrencevenlig – særligt for energiintensive
brancher – og er en drivkraft for vækst. Unionen vil arbejde på at styrke sine globale
handelspartnerskaber, diversificere sine forsyningskæder og sikre adgang til kritiske
råstoffer og rene energikilder for at mindske afhængighedsforholdene og øge
sikkerheden. Disse prioriterede indsatsområder understøttes af horisontale
katalysatorer, som består i reguleringsmæssig forenkling, uddybning af det indre
marked, finansiering af konkurrenceevne, en opsparings- og investeringsunion,
fremme af færdigheder og kvalitetsjob samt bedre koordinering af EU-politikker.
Konkurrenceevnekompasset er afstemt med det europæiske semester, hvilket sikrer, at
medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens
strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk
styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele
Unionen.
7
Rådets henstilling af [8. juli] 2025 om godkendelse af Litauens mellemfristede plan for finans- og
strukturpolitiske tiltag [Udfyld venligst: EUT C/2025/616/xxx, [dd.mm].2025].
8
Rådets henstilling af 13. maj 2025 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C, C/2025/2782,
22.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2782/oj).
DA 4 DA
(8) I 2025 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At
gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i
opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom
planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer,
der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er udstedt i de
senere år. De landespecifikke henstillinger er fortsat lige relevante for vurderingen af
de ændrede genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i
forordning (EU) 2021/241.
(9) De landespecifikke henstillinger 2025 dækker centrale økonomipolitiske udfordringer,
som ikke håndteres i tilstrækkelig grad gennem de foranstaltninger, der indgår i
genopretnings- og resiliensplanerne, idet der tages hensyn til relevante udfordringer
identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2019-2024.
(10) Den 4. juni 2025 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2025 for Litauen. Heri
foretages der en vurdering af Litauens fremskridt med efterlevelsen af de relevante
landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Litauens gennemførelse af
genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse udpeges i
landerapporten de mest presserende udfordringer, som Litauen står over for.
Rapporten indeholder også en vurdering af Litauens fremskridt med gennemførelsen
af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens
overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse
samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for
bæredygtig udvikling.
Vurdering af den årlige statusrapport
(11) Den [dato] 2025 rettede Rådet en henstilling til Litauen med følgende maksimale
vækstrater i nettoudgifterne: 6,1 % i 2025, 5,2 % i 2026, 4,8 % i 2027, 4,5 % i 2028 og
4,3 % i 2029, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2024
som basisår – på 6,1 % i 2025, 11,6 % i 2026, 17,0 % i 2027, 22,3 % i 2028 og 27,5 %
i 2029. Den 30. april 2025 forelagde Litauen også sin årlige statusrapport9
med
relevante budgettal og fremskrivninger, som indeholder oplysninger om
gennemførelsen af reformer og investeringer til reaktion på de vigtigste udfordringer,
der er identificeret inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger under det
europæiske semester. Den årlige statusrapport afspejler også Litauens halvårlige
rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af LAND genopretnings-
og resiliensplan, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241.
(12) Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel
udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har opfordret til en koordineret
aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte
EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne.
Dette forslag blev bifaldet af Det Europæiske Råd på dets møde den 6. marts 2025.
Efter Litauens anmodning af 2. maj 2025 vedtog Rådet den [dato] på grundlag af en
henstilling fra Kommissionen en henstilling om at tillade Litauen at afvige fra og
overstige de anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne10
.
9
De årlige statusrapporter 2025 findes på: https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-
governance/stability-and-growth-pact/preventive-arm/annual-progress-reports_en
10
Rådets henstilling om tilladelse til Litauen til at afvige fra og overstige den anbefalede nettoudgiftskurs
(Aktivering af den nationale undtagelsesklausul) [Udfyld venligst EUT C/2025/609, x.x.2025].
DA 5 DA
(13) Ifølge data valideret af Eurostat11
steg Litauens offentlige underskud fra 0,7 % af BNP
i 2023 til 1,3 % i 2024, mens den offentlige gæld steg fra 37,3 % af BNP ved
udgangen af 2023 til 38,2 % ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens
beregninger svarer dette til en vækstrate i nettoudgifterne på 10,7 % i 2024. Ifølge den
årlige statusrapport anslår Litauen, at væksten i nettoudgifter udgjorde 10,5 % i 2024.
Ifølge Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs12
, som omfatter både
nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, ekspansiv med 1,6 % af BNP i
2024.
(14) Ifølge den årlige statusrapport forventes der i det makroøkonomiske scenario, der
ligger til grund for Litauens budgetfremskrivninger, en realvækst i BNP på 2,8 % i
2025 og 1,5 % i 2026, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 3,3 % i 2025 og 2,4 %
i 2026. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes det reale BNP at stige med
2,8 % i 2025 og 3,1 % i 2026, mens HICP-inflationen ventes at være på 2,6 % i 2025
og 1,2 % i 2026.
(15) Ifølge den årlige statusrapport ventes det offentlige underskud at stige til 2,8 % af
BNP i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at stige til 42,4 % ved udgangen
af 2025. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 9,9 % i 2025. Ifølge
Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der et offentligt underskud på 2,3 % af
BNP i 2025. Stigningen i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig stigende
offentlige udgifter til sociale ydelser, offentlige investeringer, forbrug i produktionen,
aflønning af ansatte og renteudgifter. Ifølge Kommissionens beregninger svarer dette
til en vækst i nettoudgifterne på 9,0 % i 2025. Disse lavere fremskrivninger af væksten
i nettoudgifterne end i den årlige statusrapport og forskellen mellem Kommissionens
og Litauens fremskrivninger af den offentlige saldo skyldes lavere forventede
offentlige udgifter til forbrug i produktionen og investeringer i Kommissionens
forårsprognose 2025. Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske
kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være
ekspansiv med 1,7 % af BNP i 2025. Den offentlige gældskvote ventes at stige til 41,2
% ved udgangen af 2025 ifølge Kommissionens forårsprognose 2025. Stigningen i
gældskvoten i 2025 afspejler hovedsagelig budgetunderskuddet samt stock-flow-
tilpasninger.
(16) Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der at blive finansieret
offentlige udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings-
og resiliensfaciliteten svarende til 1,2 % af BNP i 2025 sammenlignet med 0,5 % af
BNP i 2024. De udgifter, der finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte fra
genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og
produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Litauens
offentlige saldo og offentlige gæld.
11
Eurostats Euroindikatorer, 22.4.2025.
12
Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige
budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem
der finansieres nationalt, og dem der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som
forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter
ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og inkl. udgifter finansieret med
ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) under genopretnings- og resiliensfaciliteten andre EU-fonde.
DA 6 DA
(17) Litauens offentlige forsvarsudgifter udgjorde 1,8 % af BNP i 2021, 2,1 % i 2022 og
2,5 % i 202313
. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes forsvarsudgifterne
at udgøre 2,8 % af BNP i 2024 og 3,2 % af BNP i 2025. Dette svarer til en stigning på
1,4 procentpoint af BNP i forhold til 2021. I den periode, hvor den nationale
undtagelsesklausul er aktiveret (2025-2028), har Litauen mulighed for at omprioritere
de offentlige udgifter eller øge de offentlige indtægter, således at de varigt højere
forsvarsudgifter ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.
(18) Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes nettoudgifterne i Litauen at stige
med 9,0 % i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes væksten i
nettoudgifter i Litauen i 2025 at ligge over de anbefalede maksimale vækstrater, med
en afvigelse14
på 1,0 % af BNP i 2025. Ud fra de aktuelle fremskrivninger af
forsvarsudgifterne ligger den forventede afvigelse imidlertid inden for den fleksibilitet,
der tillades i henhold til den nationale undtagelsesklausul.
(19) Den årlige statusrapport indeholder ingen budgetfremskrivninger efter 2025. På
grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for
prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 et offentligt
underskud på 2,3 % af BNP i 2026. Denne udvikling svarer til en vækst i
nettoudgifterne på 5,8 % i 2026. Ifølge Kommissionens estimater forventes den
finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede
udgifter, at være neutral i 2026. Den offentlige gældskvote ventes ifølge
Kommissionen at stige til 43,9 % ved udgangen af 2026. Stigningen i gældskvoten i
2026 afspejler hovedsagelig den negative offentlige saldo og stock flow-tilpasninger.
Vigtigste politiske udfordringer
(20) De offentlige udgifter til offentlige tjenester og social beskyttelse i Litauen er fortsat
blandt de laveste i EU, hvilket begrænser rettidig og lige adgang til sundhedspleje,
social beskyttelse og offentlige forvaltningstjenester af høj kvalitet. I 2023 lå
udgifterne til social beskyttelse på 14,0 % af BNP, hvilket er næsten seks procentpoint
lavere end EU-gennemsnittet på 19,8 % i 2023. Desuden synes effektiviteten af
udgifterne til social beskyttelse, navnlig til sygdoms- og handicappolitikker, at være
begrænset. I 2023 afsatte Litauen 3,7 % af sit BNP til betalinger og foranstaltninger i
forbindelse med sygdom og handicap, hvilket er den fjerdehøjeste andel i EU. Men på
trods af en lignende udbredelse af handicap (27,4 % af Litauens samlede befolkning i
2023 mod 26,8 % i EU) havde Litauen den tredje højeste fattigdomsrisiko for personer
med handicap i EU i 2023. Et andet meget underfinansieret politikområde er
sundhedsplejen, der modtager den sjettelaveste offentlige finansiering i EU, idet den
udgør 5,3 % af BNP sammenlignet med EU-gennemsnittet på 7,4 % i 2023.
Utilstrækkelige finansielle ressourcer til sundhedspleje resulterer i et højt niveau af
uopfyldte behov for patienter, navnlig for lavindkomstgrupper, en stærk afhængighed
af egenbetaling og manglende evne til at tilbyde sundhedspersonalet
konkurrencedygtige lønninger og vilkår. Generelle offentlige tjenester (såsom
generelle statslige og kommunale forvaltningstjenester) er også underfinansieret og
havde det tredjelaveste finansieringsniveau i EU i 2023 (3,4 % af BNP sammenlignet
med EU-gennemsnittet på 6,0 %).
13
Eurostat, offentlige udgifter opdelt efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service
(COFOG).
14
DA 7 DA
(21) I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og med
kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og
resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer,
som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere
alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante
landespecifikke henstillinger. Det er afgørende at afslutte den effektive gennemførelse
af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, inden for denne
stramme tidshorisont for at styrke Litauens langsigtede konkurrenceevne gennem den
grønne og den digitale omstilling og samtidig sikre social retfærdighed. For at opfylde
tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen senest i august 2026 er det vigtigt, at
Litauen hurtigt intensiverer gennemførelsen af reformer og investeringer ved at sætte
ind over for relevante udfordringer, f.eks. med hensyn til det begrænsede samarbejde
mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder. Det er fortsat afgørende, at
lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre
relevante interessenter inddrages systematisk for at sikre et bredt ejerskab til og
således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.
(22) Tempoet for gennemførelsen af programmer under samhørighedspolitikken i Litauen,
som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Fond for
Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og
Samhørighedsfonden, er taget til. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at sikre
en hurtig gennemførelse af disse programmer og samtidig sikre, at de skaber de størst
mulige konkrete resultater. Litauen har allerede truffet foranstaltninger inden for
rammerne af programmerne under samhørighedspolitikken for at styrke
konkurrenceevne og vækst. Samtidig står Litauen fortsat over for udfordringer,
herunder udfordringer, der vedrører styrkelse af konkurrenceevnen, økonomisk og
social modstandsdygtighed og bekæmpelse af regionale forskelle, bekæmpelse af
fattigdom og social udstødelse, forbedring af sundhedsplejen, integration af dårligt
stillede grupper på arbejdsmarkedet samt udbuddet af færdigheder, navnlig i
betragtning af landets beliggenhed ved Unionens østlige grænse. I henhold til artikel
18 i forordning (EU) 2021/1060 skal Litauen – som led i midtvejsgennemgangen af
programmerne under samhørighedspolitikken – gennemgå hvert enkelt program under
hensyn til bl.a. de udfordringer, der blev identificeret i de landespecifikke henstillinger
fra 2024. Ved de kommissionsforslag, som blev vedtaget den 1. april 202515
, blev
fristen for indgivelse af vurderingen – for hvert program – af resultatet af
midtvejsgennemgagen forlænget til efter den 31. marts 2025. Forslaget skaber desuden
større fleksibilitet med hensyn til at fremskynde programgennemførelsen og øge
incitamenterne for medlemsstaterne til at afsætte samhørighedspolitiske midler til fem
af Unionens prioriterede strategiske områder, nemlig konkurrenceevne inden for
strategiske teknologier, forsvar, boliger, vandresiliens og energiomstilling.
(23) Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver mulighed for at
investere inden for en central strategisk EU-prioritet ved at styrke EU's
konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11 eksisterende EU-fonde.
Medlemsstaterne kan også bidrage til InvestEU-programmet, som støtter investeringer
i prioriterede områder. Litauen kunne udnytte disse initiativer til at støtte udviklingen
15
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og
(EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i
forbindelse med midtvejsgennemgangen (COM(2025) 123 final).
DA 8 DA
eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og ressourceeffektive
teknologier.
(24) Ud over de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og
resiliensplanen og andre EU-midler er rettet mod, står Litauen over for en række
yderligere udfordringer, der knytter sig til forbedring af adgangen til finansiering for
små og mellemstore virksomheder (SMV'er), stimulering af regional udvikling,
fremme af energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energi, styrkelse af social
beskyttelse og sundhedssystemer og afhjælpning af forskelle i uddannelse og
arbejdsmarkedsrelevante færdigheder.
(25) Litauens økonomiske vækst er begrænset af restriktive lånebetingelser og begrænset
brug af ekstern finansiering, og de øgede geopolitiske risici i regionen bidrager også til
disse negative virkninger. Den litauiske banksektor er stærkt koncentreret,
udlånsrenterne er høje, og kravene til sikkerhedsstillelse er strenge. I 2024 oplevede
13,7 % af virksomhederne fortsat finansieringsbegrænsninger, hvilket afspejles i en
lav andel af banklån i forhold til BNP på 33,5 % sammenlignet med EU-gennemsnittet
på 74,5 %. Desuden er de litauiske kapitalmarkeder stadig underudviklede og
kendetegnet ved begrænset dybde, aktivitet og likviditet. Ved udgangen af 2024 var
aktiemarkedskapitaliseringen 5,9 % af BNP, hvilket er betydeligt under EU-
gennemsnittet på 69,3 %, da virksomhederne med hensyn til deres eksterne
finansiering, som allerede er begrænset, fortsat er afhængige af bankformidling i stedet
for at tiltrække finansiering gennem aktie- og obligationsudstedelse. Denne
afhængighed af traditionel bankvirksomhed begrænser investeringsmulighederne og
mindsker investorernes interesse. På trods af et vist potentiale i venturekapitalsektoren,
hvor nystartede virksomheder rejste 292 mio. EUR i 2023, ligger private
egenkapitalinvesteringer fortsat under EU-normen.
(26) Planlagte ændringer af pensionsordningen under anden søjle øger risiciene vedrørende
den videre udvikling af de litauiske kapitalmarkeder. Det litauiske ministerium for
social sikring og arbejde har fremlagt et forslag om at afskaffe automatisk tilmelding
til pensionsordningen under anden søjle og dermed bevæge sig i retning af en
tilvalgsmodel og muliggøre vidtrækkende tilbagetrækningsmuligheder med lempelige
betingelser. I øjeblikket har de litauiske fonde under anden søjle akkumuleret ca. 9,1
mia. EUR (11,6 % af BNP) i opsparing, hvoraf ca. 1 mia. EUR investeres på det
nationale marked. En tilvalgsmodel kombineret med andre politiske tiltag vil
sandsynligvis reducere opsparingsniveauet i Litauen, hvilket kan underminere
udviklingen af kapitalmarkederne og komplicere adgangen til finansiering.
(27) Litauen har et lavt niveau af innovativ aktivitet og halter bagefter EU-gennemsnittet på
forskellige FoI-indikatorer. FoU-intensiteten i Litauen (ca. 1 % af BNP) ligger et godt
stykke under EU-gennemsnittet (2,25 %), hovedsagelig forårsaget af lave
erhvervsinvesteringer i FoU, som faldt til 0,44 % af BNP i 2023, hvilket er tre gange
lavere end EU-gennemsnittet. Tilsvarende ligger antallet af patentansøgninger stadig
tre gange under EU-gennemsnittet. Litauens FoU-incitamenter, herunder skattefradrag
og nedsatte satser, har haft begrænset virkning, og udbredelsen er lav blandt SMV'er.
Især små og nyetablerede virksomheder er ofte ikke rentable nok til at drage fordel af
incitamenterne eller vælger at undgå den administrative byrde, der er forbundet med at
ansøge om og kvalificere sig til dem. Der er behov for at revidere og strømline
incitamenterne for at gøre dem mere attraktive og tilgængelige for SMV'er og støtte
private investeringer i forskning og udvikling.
DA 9 DA
(28) Litauens andel af offentlig-private videnskabelige sampublikationer har været blandt
de laveste i EU i det seneste årti, hvilket tyder på svage forbindelser mellem videnskab
og erhvervsliv. En vigtig faktor er Litauens fragmenterede videnskabelige grundlag
med forskningsaktiviteter spredt over forskellige universiteter og mange små
læreanstalter, som ofte mangler kapacitet til at deltage i erhvervsprojekter. Selv om
læreanstalterne er ved at blive omorganiseret, er der ingen finansielle incitamenter for
universiteterne til at fusionere og samle ressourcerne for at øge samarbejdet om
forskningsaktiviteter. Sådanne incitamenter bør sikres for at optimere
universitetsnetværket og opnå tilstrækkelig størrelse til at opnå videnskabelig
topkvalitet, hvilket igen vil lette samarbejdet mellem videnskab og erhvervsliv.
(29) Indskrivningen på postgymnasial uddannelse, navnlig inden for områder som
ingeniørvirksomhed og fremstillingsvirksomhed, er faldet betydeligt i de seneste år,
hvilket har øget færdighedskløften. Den litauiske regering har taget skridt til at
afhjælpe dette, men der er fortsat et misforhold mellem udbudte og efterspurgte
færdigheder, idet 76 % af virksomhederne nævner manglen på kvalificerede
medarbejdere som en hindring for langsigtede investeringer.
(30) Der er fortsat regionale forskelle i Litauen, som forværres af divergerende tendenser i
arbejdskraftens produktivitet. Mellem 2014 og 2024 steg produktiviteten med ca. 20 %
i Vilnius og andre større byområder, men kun med 7 % i mere fjerntliggende amter,
hvilket øgede forskellene i BNP pr. indbygger, innovation og højt kvalificeret
beskæftigelse. Den højteknologiske sektor tegner sig for 10 % af den samlede
beskæftigelse i Vilnius sammenlignet med kun 2,7 % andre steder. Byregioner
tiltrækker en højt kvalificeret arbejdsstyrke og investeringer med høj merværdi, mens
resten af landet fortsat hovedsagelig huser mikrovirksomheder i lavtydende sektorer,
hvilket begrænser produktivitetsafsmittende virkninger og lokale skatteindtægter,
hvilket gør det vanskeligt for fjerntliggende kommuner at levere sundhedspleje,
uddannelse og andre offentlige tjenester af høj kvalitet på en effektiv måde. Litauen
har mulighed for at forbedre den regionale konnektivitet, tiltrække investeringer og
styrke det tværkommunale samarbejde. Målrettede industriområder,
konkurrenceincitamenter og specialiserede uddannelsesprogrammer har vist sig at
tiltrække udenlandske investeringer og skabe beskæftigelse af høj kvalitet. En revision
af de retlige og institutionelle rammer for interkommunalt samarbejde og præcisering
af regionale strategier – med et stærkere samarbejde mellem kommuner,
centralforvaltningen, uddannelsesudbydere og virksomheder – vil bidrage til at
opgradere det regionale økonomiske grundlag, tiltrække strategiske investorer og
forbedre leveringen af offentlige tjenester i regionerne.
(31) Litauen er fortsat afhængig af importeret energi, på trods af en betydelig stigning i
produktionen af vedvarende energi. I 2023 udgjorde landets afhængighed af import af
fossile brændstoffer 68 %, hvilket er højere end EU-gennemsnittet på 58,3 %, på trods
af forbedringer i de seneste år. Med hensyn til elektricitet, der er til rådighed til
endeligt forbrug, tegnede nettoimporten sig for 62,4 % i 2023, hvilket er den
næsthøjeste andel i EU. Samtidig tilføjede landet i 2024 1 724 MW ny
produktionskapacitet (+59,6 %), hovedsagelig drevet af solenergi (+93 %) og
vindenergi (+42 %). Det betyder, at elnettet skal tilpasses hurtigt for at kunne håndtere
nye tilslutninger. Litauen har gjort fremskridt med at strømline
tilladelsesprocedurerne, men opførelsen af ny netinfrastruktur – der er nødvendig for
at udvide netkapaciteten og facilitere adgangen – tager stadig betydeligt længere tid
end udviklingen af ny produktions- eller efterspørgselskapacitet.
DA 10 DA
(32) Tre fjerdedele af Litauens bygningsmasse blev bygget før 1992, hvilket har ført til lav
energieffektivitet og højt energiforbrug, primært som følge af behovet for opvarmning
og køling, som udgør 80 % af det samlede energiforbrug. På trods af en betydelig
indsats i de seneste år – herunder energieffektivitetsrenoveringer og finanspolitisk
støtte til at reducere husholdningernes energiomkostninger – er energifattigdommen i
Litauen stadig blandt de højeste i EU, idet 18 % af husholdningerne ikke var i stand til
at holde deres hjem tilstrækkeligt varme i 2024, hvilket er næsten dobbelt så mange
som EU-gennemsnittet på 9,2 %. Der er derfor mulighed for, at Litauen kan forbedre
energieffektiviteten i boliger, hvilket kan reducere primærenergiforbruget og
energifattigdommen. Litauen har for nylig gjort en indsats for at reducere
punktafgiftsnedsættelserne på fossile brændstoffer, øge punktafgifterne på gasolier,
kul, koks og brunkul, indføre punktafgifter på tørv til opvarmning og indarbejde en
kuldioxidkomponent i punktafgiftssatserne på energiprodukter. Ikke desto mindre ydes
der stadig betydelige subsidier til fossile brændstoffer, og der er ikke planlagt en
udfasning inden 2030. Navnlig kan subsidier til fossile brændstoffer, der hverken
bekæmper energifattigdom på en målrettet måde eller reelle
energisikkerhedsproblemer, hindrer elektrificering og ikke er afgørende for industriens
konkurrenceevne, betragtes som en udfasningsprioritet. I Litauen er subsidier til
fossile brændstoffer såsom en reduceret punktafgift på naturgas, der anvendes til
opvarmning af virksomheder og husholdninger, og en reduceret momssats for
opvarmning af boliger økonomisk ineffektive, og de fastholder afhængigheden af
fossile brændstoffer og fjerner incitamentet til elektrificering i boligsektoren.
(33) Litauen står over for vedvarende udfordringer i omstillingen til en cirkulær økonomi. I
2023 lå udnyttelsesgraden for cirkulære materialer kun på 3,9 % – tre gange lavere end
EU-gennemsnittet på 11,8 % og blandt de fem laveste udnyttelsesgrader i EU. Selv om
Litauen er stærkt afhængig af importerede råstoffer, er landets kilder relativt
diversificerede. Ikke desto mindre er landets materialefodaftryk på 22,7 ton pr. person
betydeligt højere end EU-gennemsnittet på 14 ton pr. person, og landets
industriproduktion udleder ca. en tredjedel flere drivhusgasser end EU-gennemsnittet
(360 g/EUR sammenlignet med 270 g/EUR i CO2-ækvivalenter) på trods af betydelige
fremskridt i løbet af det seneste årti. Overgangen til en mere ressourceeffektiv cirkulær
model er derfor berettiget.
(34) Litauens gamle og forurenende bilpark bidrager fortsat væsentligt til landets høje
drivhusgasemissioner og hindrer opfyldelsen af målene for reduktion af
luftforureningen. I 2023 var 77,1 % af personbilerne over 10 år gamle, hvilket gør
flåden til en af de ældste i EU. Samtidig var kun 8,2 % af de nyregistrerede køretøjer i
2023 batteridrevne sammenlignet med EU-gennemsnittet på 14,5 %, hvilket markerer
en langsom overgang til nulemissionstransport. Litauen har også nogle af de laveste
transportafgifter baseret på fossile brændstoffer i EU og er blandt de få lande, der ikke
har en årlig bilforureningsafgift. Fraværet af en sådan afgift kombineret med en
offentlig opladningsinfrastruktur, der udvikler sig langsomt, svækker incitamenterne
til at skifte til mere bæredygtig, lavemissionstransport. Samtidig er den offentlige
transport fortsat dårligt koordineret og uattraktiv for både udbydere og passagerer, og
den har den laveste udbredelse i EU. I 2022 blev 92,9 % af passagerrejser foretaget i
bil. Kommunerne er i vid udstrækning overladt til at udvikle deres egne
transportsystemer, hvilket resulterer i en uensartet udvikling og mangel på
interkommunal og intermodal konnektivitet, rejseplanlægning og andre væsentlige
tjenester for passagererne.
DA 11 DA
(35) Litauens sundhedssystem er kendetegnet ved en høj dødelighed af sygdomme, der kan
behandles og forebygges, og en forventet levetid ved fødslen, der ligger under EU-
gennemsnittet. Landets sundhedsresultater er også præget af en højere dødelighed i
den erhvervsaktive alder end EU-gennemsnittet, og en betydelig del af befolkningen
har svært ved at få adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Dette hænger sammen
med det begrænsede udvalg af forebyggende og primære plejetjenester. Sammenlignet
med andre EU-lande har Litauen en lavere andel af offentlige udgifter til
sundhedspleje, hvilket resulterer i en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde for
enkeltpersoner, som dækker en betydelig del af sundhedsomkostningerne ved at betale
af egen lomme, hvilket forværrer de socioøkonomiske forskelle i
sundhedsresultaterne. Desuden er landets sundhedssystem påvirket af mangel på
sundhedspersonale, navnlig i landdistrikterne, hvor lægeørkener og en aldrende
arbejdsstyrke af sygeplejersker påvirker udbuddet af sundhedsydelser. Litauen kunne
drage fordel af: i) foranstaltninger til at tiltrække mere sundhedspersonale for at øge
deres tilgængelighed og ii) investeringer for at styrke adgangen til primær og
forebyggende pleje.
(36) Det almene uddannelsessystem i Litauen står over for vedvarende udfordringer,
herunder forskelle i elevernes præstationer mellem byområder og landdistrikter.
Mangel på lærere, som forværres af en aldrende arbejdsstyrke, hæmmer
uddannelsernes kvalitet og effektivitet. I 2022 var næsten 40 % af lærerne i almen
uddannelse 55 år eller derover, hvilket udgør den højeste andel i EU. Lærerfagets
tiltrækningskraft er fortsat lav på grund af utilstrækkelige lønstrukturer og manglende
anerkendelse af tidligere erfaring. En revision af lønstrukturen og indsnævring af
uddannelseskløften mellem by og land kan bidrage til at tiltrække og fastholde flere
lærere. Samtidig bidrager erhvervsuddannelsernes og de videregående uddannelsers
lave relevans for arbejdsmarkedet samt fragmenteringen af prognoserne for
færdigheder til at skabe misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på
arbejdsmarkedet. I Den Europæiske Investeringsbanks investeringsundersøgelse fra
2024 angav 76 % af virksomhederne, at manglen på kvalificeret arbejdskraft var en
langsigtet hindring for investeringer.
(37) Sameksistensen af en vis vedvarende arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft i visse
sektorer, såsom sundhed, offentlig forvaltning, transport og finans, tyder også på, at
den nuværende ramme for omskoling og opkvalificering ikke lever op til kravene. En
styrkelse af voksenuddannelse, herunder for arbejdsløse, lavtuddannede og andre
sårbare grupper, er afgørende for at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og
efterspurgte færdigheder og manglen på arbejdstagere, og udviklingen af grønne
færdigheder understøtter Litauens grønne omstilling. Endvidere deltog mindre end
5 % af de registrerede arbejdsløse i 2023 i statslige foranstaltninger, der skulle hjælpe
dem med at finde arbejde (aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger). Denne
andel har været lav i Litauen i årevis, hvilket angiveligt skyldes begrænset interesse
blandt arbejdsløse for at deltage. En bedre tilpasning af den tilbudte støtte til
individuelle behov og andre incitamenter til at deltage kan øge andelen af arbejdsløse,
der er omfattet af aktive arbejdsmarkedspolitikker.
(38) Indkomstuligheden og fattigdommen er stadig høj i Litauen. Bruttoindkomsten i
Litauen er blandt de mest ulige fordelte i EU, og effektiviteten af det nuværende
skatte- og understøttelsessystem til at mindske indkomstulighed og fattigdom halter
bagefter EU-gennemsnittet. Som følge heraf var indkomstuligheden efter skat og
ydelser stadig blandt de højeste i EU i 2024, og mere end en femtedel af Litauens
befolkning levede under fattigdomsrisikotærsklen. Sårbare grupper såsom arbejdsløse,
DA 12 DA
personer med handicap og ældre (65+) er særligt berørt. På trods af forbedringer i
pensionernes tilstrækkelighed står ældre fortsat over for betydelige fattigdomsrisici, og
kvinder er særligt berørt. Den kønsbestemte forskel i fattigdom blandt ældre i 2024 var
betydelig, idet andelen under fattigdomsrisikotærsklen var betydeligt højere for
kvinder end for mænd. Personer med handicap har en af de højeste repræsentationer
under fattigdomsrisikotærsklen (38,2 %, EU-gennemsnit: 20,7 %), hvilket afspejler
deres lave beskæftigelsesfrekvens, idet forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for
personer med handicap i Litauen er blandt de højeste i EU. Det forhold, at
invaliditetsydelserne er utilstrækkelige, forværrer problemet yderligere. Sociale
boliger er også fortsat underudviklede, og folk venter i gennemsnit på sociale boliger i
mellem fem og seks år. Hvis der tages fat på disse udfordringer, vil det også bidrage til
at støtte den opadgående sociale konvergens i overensstemmelse med Kommissionens
landeanalyse i anden fase på grundlag af elementerne i rammen for social
konvergens16
.
(39) I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes
økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære
Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2025, at euromedlemsstaterne træffer
foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at
efterkomme henstillingen fra 2025 om den økonomiske politik i euroområdet. For
Litauen bidrager henstilling 2, 3, 4 og 6 til at efterkomme den første henstilling om
konkurrenceevne i henstillingen om euroområdet, mens henstilling 3, 4, 5 og 6
bidrager til at efterkomme den anden henstilling om modstandsdygtighed, og
henstilling 1 og 5 bidrager til at efterkomme den tredje henstilling om
makroøkonomisk og finansiel stabilitet i 2025-henstillingen,
HENSTILLER, at Litauen i 2025 og 2026 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1. øge de samlede forsvarsudgifter og styrke det overordnede forsvarsberedskab i
overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025;
overholde de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som henstillet af Rådet den
[dato], samtidig med at der gøres brug af muligheden under den nationale
undtagelsesklausul for at øge forsvarsudgifterne; tilvejebringe tilstrækkelig
finansiering til sundhedspleje, social beskyttelse og generelle offentlige tjenester;
forbedre overholdelsen af skattereglerne og udvide skattegrundlaget til at omfatte
kilder, der er mindre skadelige for væksten
2. i lyset af de gældende frister for en rettidig gennemførelse af reformer og
investeringer inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241, øge tempoet for
gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet;
fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken
(EFRU, JTF, ESF+, Samhørighedsfonden), idet den anledning, som
midtvejsgennemgangen giver, udnyttes, hvor det er muligt; sørge for at udnytte EU-
instrumenterne bedst muligt, herunder mulighederne under InvestEU og platformen
for strategiske teknologier for Europa, med henblik på at øge konkurrenceevnen
3. forbedre adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder, herunder
ved at stimulere konkurrencen inden for finansielle tjenesteydelser og deltagelsen på
de finansielle markeder og gennem automatisk optagelse i pensionsordningen under
anden søjle; fremme investeringer i forskning og udvikling og støtte innovativ
16
SWD(2025)95 – Second-stage country analysis on social convergence in line with the Social
Convergence Framework (SCF), 2025.
DA 13 DA
kapacitet, herunder ved at gennemgå og strømline eksisterende skatteincitamenter for
forskning og udvikling, optimere universitetsnetværket for at fremme forbindelser
mellem erhvervsliv og videnskab og tilskynde til optagelse på videregående
uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik
(STEM); afhjælpe regionale forskelle ved at forbedre de retlige og institutionelle
rammer for at fremme tværkommunalt samarbejde og udvikling af lokale klynger for
at tiltrække investeringer til regionerne og forbedre leveringen af offentlige tjenester,
herunder koordineringen af offentlige transportruter og -former
4. yderligere mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og importeret energi og
sikre tilstrækkelig kapacitet i og adgang til elnettet med henblik på at opretholde et
hurtigt tempo i udbredelsen af vedvarende energi; gøre bygninger mere
energieffektive for at mindske energifattigdom og fortsætte med at træffe
foranstaltninger til at udfase ikkemålrettede subsidier til fossile brændstoffer, navnlig
dem til opvarmning; øge ressourceproduktiviteten for at gøre fremskridt hen imod en
cirkulær økonomi ved at fokusere på ressourceeffektivitet og omstilling og
dekarbonisering af industriproduktionen; øge udbredelsen af offentlig og bæredygtig
transport
5. gøre sundhedssystemet mere modstandsdygtigt og forbedre sundhedsresultaterne ved
at styrke adgangen til primær og forebyggende pleje og øge tilgængeligheden af
sundhedspersonale; håndtere indkomstulighed, fattigdom og social udstødelse ved at
øge det sociale beskyttelsessystems dækning, tilstrækkelighed og effektivitet,
forbedre udformningen af skattesystemet, forbedre adgangen til og kvaliteten af
socialt boligbyggeri og øge alderspensionernes tilstrækkelighed, samtidig med at
pensionssystemets holdbarhed opretholdes
6. forbedre kvaliteten, ligheden og effektiviteten i det almene uddannelsessystem,
navnlig ved at afhjælpe forskellene mellem land og by, og samtidig øge lærerfagets
tiltrækningskraft for at afhjælpe vedvarende mangler og aldring i arbejdsstyrken;
afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder ved at øge de
videregående uddannelsers relevans for arbejdsmarkedet, fremme erhvervelsen af
grønne færdigheder, forbedre voksenuddannelse, herunder for arbejdsløse,
lavtuddannede og andre sårbare grupper, og øge dækningen af aktive
arbejdsmarkedspolitikker gennem forbedrede incitamenter til at deltage.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand