Om offentliggørelse af rapport vedrørende Den Danske Scenekunstskoles økonomi, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Kortlægning af DDSKS' økonomi.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kuu/bilag/205/3035221.pdf

Revision. Skat. Rådgivning.
Kortlægning af økonomien i
Den Danske Scenekunstskole
26. februar 2025
Udarbejdet af PwC
Offentligt
KUU Alm.del - Bilag 205
Kulturudvalget 2024-25
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ......................................................................................................................1
1.1 Formål...................................................................................................................1
2. Introduktion til DDSKS ...................................................................................................1
2.1 Formål, rammer og vilkår.......................................................................................1
2.2 Baggrundsinformation............................................................................................2
3. Tilgang og proces ..........................................................................................................2
4. Væsentlige observationer ..............................................................................................3
4.1 Spor 1: Finansårsstuderende (FL-studerende) ...................................................... 3
4.2 Spor 2: Budgetmæssig udvikling ........................................................................... 6
4.3 Spor 3: Omkostningsdrivere ..................................................................................9
4.4 Spor 4: HR og administration............................................................................... 12
5. Konklusion ...................................................................................................................13
Bilag
Bilag 1 –Ledelsesdiagram (DDSKS)..................................................................................1
Bilag 2 – FL-studerende ....................................................................................................2
Bilag 3 – DDSKS’s redegørelse for udgifter relateret til produktionsenhed ........................ 4
Bilag 4 – Sammenligning med søsterskoler....................................................................... 5
Bilag 5 – Udviklingen i indtægter og udgifter...................................................................... 7
Bilag 6 – Opgørelse over påvirkning på DDSKS’ råderum............................................... 10
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 1 af 13
1. Indledning
Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) står overfor en række overlappende udfordringer, og
med baggrund i disse udfordringer har Kulturministeriet (KUM) anmodet PwC om at granske
DDSKS’ økonomiske situation mhp. at kortlægge denne. I det følgende præsenteres under-
søgelsens formål først, hvorefter der gives en kort introduktion til DDSKS og undersøgelsens
tilgang. Herefter præsenteres undersøgelsens væsentlige observationer.
1.1 Formål
Det primære formål med kortlægningen af økonomien i DDSKS har været at afdække den
økonomiske betydning af institutionens fire overlappende udfordringer, som fremgår herunder:
Figur 1: Hovedudfordringer for DDSKS
Analysen er centreret om disse udfordringer og vil med afsæt i regnskabs- og økonomidata
samt supplerende workshops kortlægge økonomien i DDSKS mhp. at belyse følgende:
• årsagen til underproduktion i finansårsstuderende
• betydningen af udfordringer med økonomistyring, administration og HR-kompetencer
• institutionens fremtidige budgetbehov, herunder baggrunden for institutionens ønske
om en højere bevilling og håndteringen af besparelser som følge af lukning af kantine
og opsagte lejemål i forbindelse med udflytning.
2. Introduktion til DDSKS
DDSKS er en uddannelsesinstitution inden for scenekunst med videregående uddannelser i
dans, musical og teater. Til brug for den dybere forståelse af institutionens situation redegøres
nedenfor kort for institutionens formål, rammer, vilkår og organisering.
2.1 Formål, rammer og vilkår
DDSKS er en statsinstitution under KUM, der blev oprettet i 2015 ved en sammenlægning af
de statslige teaterskoler, herunder skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, skuespillersko-
len i Odense, dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Det Danske Musicalakademi i Fre-
dericia, Odsherred Teaterskole og Statens Scenekunstskole.
DDSKS har fire finanslovsdefinerede formål, som er at give uddannelse i scenekunst indtil det
højeste niveau, udbyde efter- og videreuddannelse, drive forskning inden for sine fagområder
samt udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, herunder styrke, udvikle og synliggøre institu-
tionens rolle som kulturinstitution.
DDSKS' opgaver er fastlagt i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner under KUM, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016. Tidligere har KUM og
DDSKS indgået flerårige rammeaftaler, hvori institutionens mål i samarbejde blev fastlagt. Fra
2023 og frem er der i stedet indgået årlige udviklingsaftaler.
Underproduktion af
finansårsstuderende
Omkostningsstigninger
og øget bevillingsønske
Udflytning af
studiepladser
Utilstrækkelige
HR-kompetencer
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 2 af 13
Siden 2021 har en række politiske aftaler haft påvirkning på institutionens opgavevaretagelse.
Bl.a. blev der i 2021 indgået en politisk aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser
under Kulturministeriet, hvor det beskrives, at DDSKS’ bekendtgørelse skal ændres for at mu-
liggøre, at DDSKS kan følge anbefalingen fra Strukturudvalget om at sikre bedre sammen-
hæng og adgang mellem bachelor- og kandidatuddannelser (i det følgende benævnt “BA-
uddannelser” og “KA-uddannelser”). Derudover blev det i 2021 besluttet at udflytte 30 studie-
pladser (primært Dans) fra København til Holstebro. Endeligt er DDSKS’ campus i København
i perioden overgået til Facility Management, som en del af bølge 2.
2.2 Baggrundsinformation
DDSKS tilbyder bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på fem campusser, som fremgår
af tabel 1 herunder.
Aarhus Fredericia Holstebro København Odense
Skuespil og Drama-
tisk skrivekunst
Musical Dans Dans, Skuespil, Le-
delse, Lyd, Lys,
Realisering, Scene-
instruktion og Sce-
nografi
Skuespil
Tabel 1: Bacheloruddannelser fordelt på DDSKS’ fem campusser
Tabel 2 nedenfor viser antal FL-studerende på tværs af studieretningerne samt antal års-
værk og hold i perioden 2019-2023.
2019 2020 2021 2022 2023
Antal studerende 210 201 205 219 203
Antal årsværk 107 97 94 96 95
Antal hold 37 38 32 32 32
Tabel 2: FL-studerende på tværs af studieretningerne samt antal årsværk og hold i perioden 2019-2023
3. Tilgang og proces
Kortlægningen af DDSKS’ økonomi har fokuseret på at afdække den økonomiske udvikling i
perioden 2019-2023, herunder belyse omkostningsudvikling, udvikling i antallet af FL-stude-
rende, ændringer i forudsætninger mv. for at undersøge det fremadrettede økonomiske be-
hov.
Undersøgelsen er baseret på en datadrevet tilgang, hvor kortlægningen tager udgangspunkt
i DDSKS’ regnskabstal suppleret med informationer om medarbejdere og studerende samt
workshops med DDSKS og KUM og benchmark-analyser til lignende institutioner. Opgørelser
og udviklingsforklaring er løbende drøftet og kvalificeret med DDSKS for at sikre, at observa-
tionerne baseres på de rette forudsætninger og fremstilles i den rette kontekst. Kortlægningen
er organiseret i 4 spor, som det fremgår af figur 2 nedenfor.
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 3 af 13
Figur 2: Aftalte analysespor og aktiviteter
4. Væsentlige observationer
I det følgende præsenteres de væsentlige observationer fra kortlægningen af økonomien i
DDSKS under hver af de 4 analysespor nævnt ovenfor.
4.1 Spor 1: Finansårsstuderende (FL-studerende)
Spor 1 har fokuseret på at afdække udviklingen i FL-studerende i perioden, herunder afdække
årsager til underproduktion af studerende og kortlægge forbrug pr. studerende.
Udvikling i FL-studerende
DDSKS har over længere tid ikke levet op til de måltal for antal finansårsstuderende fastsat i
rammeaftalerne med KUM. For perioden 2016 til 2018 var målet 226 FL-studerende og 228
FL-studerende fra 2019 og frem. Måltallet tager udgangspunkt i det samlede aktivitetsniveau
for de uddannelsesinstitutioner, der i 2015 blev sammenlagt til DDSKS. Figur 1 i bilag 2 viser
udviklingen i FL-studerende fra 2017-2023. Det ses, at antallet af studerende falder kraftigt fra
2019 til 2020 og stiger herefter atter henover 2021 til 2022, hvilket skyldes Covid og nedluk-
ninger i 2020 og efterfølgende tilpasninger.
DDSKS var i 2017 og 2018 tæt på måltallet på 226, hvorefter afstanden til måltallet er blevet
større ifm. overgangen fra 4-årig uddannelse til hhv. den 3-årige BA-uddannelse og den 2-
årige KA-uddannelse i 2019. Over perioden fra 2017 til 2022 er antallet af BA-studerende
således faldet med 44 fra 205 til 161, hvorimod antallet af KA-studerende er steget fra 5 til 35.
Det giver et samlet nettofald på 14 FL-studerende i perioden 2017-2022. Faldet skyldes ikke
manglende ansøgere. Der har i hele perioden været fhv. stor søgning til uddannelserne.
DDSKS oplyser, at udviklingen fra 2018 til 2022 er udtryk for, at DDSKS har arbejdet med
udviklingen af KA-uddannelsen, samtidig med, at institutionen har ønsket at imødegå en stig-
ning i dimittendledigheden ved ikke at optage for mange studerende. Det skal i den forbindelse
nævnes, at gennem hele perioden har måltallet på først 226 og senere 228 FL-studerende
været det politisk aftalte produktionsmål, hvorimod dimittendledigheden alene er et effektmål,
der indgik i rammeaftalen med ministeriet.
Nedgangen i antallet af FL-studerende fra 2022 til 2023 skyldes primært optagelsesstoppet
på en række KA-uddannelser samt udflytningen til Holstebro, som har medført en mærkbar
nedgang i antallet af FL-studerende på Dans, der er gået fra gennemsnitligt 23 FL-studerende
i 2022 til 8 i 2023, jf. bilag 2 figur 1.
Finansårsstuderende
Belyse årsagen til un-
derproduktion i
FL-studerende
Analyse af pris pr.
studerende og af-
dække årsager
Analyse
Budgetmæssig udvik-
Belyse økonomisk
udvikling: forstå frem-
tidige budgetbehov
Budgetanalyse af den
bevillingsmæssige og
økonomiske udvikling
Omkostningsdrivere
Belyse merudgiftsbe-
hov og håndteringen
af besparelser
Overblik over omkost-
ningsudvikling og om-
kostningsdrivere
HR og administration
Belyse udfordringer
m. administration og
HR-kompetencer
Analyse af admini-
strationsudgifter og
administration af HR
Formål
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 4 af 13
Enhedspris pr. FL-studerende
Det følgende afsnit gennemgår enhedsprisen pr. FL-studerende. Det skal understreges, at der
i det følgende er regnet i gennemsnitspriser, men at den gennemsnitlige pris ikke nødvendig-
vis svarer 1:1 til den faktiske pris, da sidstnævnte også afhænger af antallet af studieretninger
og indretningen af disse.
Figur 3 herunder viser udgiftsudviklingen pr. BA -studerende pr. studieretning i København.
Udgifterne pr. FL-studerende i København er højst for Dans og Skuespil, hvor de mindre ret-
ninger under Produktion- og Iscenesættelse har fhv. lave omkostninger pr. FL-studerende,
men disse skal ses i sammenhæng med produktionsenheden (inkl. Fællesforløb), der er en
forudsætning for disse studieretninger.
Figur 3: Udgifter pr. BA FL-studerende pr. studieretning, ekskl. bygninger – København 1
Figur 4 nedenfor fordeler udgifterne til produktionsenheden ud på de enkelte studieretninger i
København, hvorved udgifterne pr. studerende for studieretningerne Produktionsledelse, Lyd,
Lys, Realisering, Sceneinstruktion og Scenografi stiger kraftigt og dermed bliver væsentligt
højere end for Dans og Skuespil. En forudsætning for effektiv økonomisk drift er dermed en
høj kapacitetsudnyttelse af produktionsenheden, både af studieretningerne under Produktion
og Iscenesættelse, som er produktionsenhedens primære fokus, men også understøttelsen
af Dans og Skuespil.
Det fremgår af figur 3 og 4, at der for Dans, Skuespil og produktionsenheden er tale om for-
holdsvis store stigninger fra 2020 til 2021. DDSKS oplyser i den forbindelse, at udsvingene
ikke skyldes stigning i udgifter, men derimod ændring i konteringspraksis. Der henvises til
DDSKS’ redegørelse i bilag 3.
1 Dataregistreringen for 2019 og 2020 har ikke fordelt alle personaleomkostningerne på studieretninger, hvorfor
tallene for disse år ikke er direkte sammenlignelige
-
50.000,00
100.000,00
150.000,00
200.000,00
250.000,00
300.000,00
350.000,00
2019 2020 2021 2022 2023
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 5 af 13
Figur 4: Udgifter pr. BA FL-studerende pr. studieretning inkl. fordelte omkostninger til
produktionsenhed, ekskl. bygninger – København
For campusser uden for København bidrager bygningsdrift væsentligt til udgifter pr. FL-stude-
rende. Som det fremgår af figur 2 i bilag 2 er Odense det dyreste campus, hvilket skyldes, at
bygningsomkostningerne er forholdsvis højere sammenlignet med de andre lokationer. Af fi-
gur 3 i bilag 2 fremgår en de gennemsnitlige udgifter pr. FL-studerende til hhv. bygningsdrift
og øvrige udgifter for hver af DDSKS’ fem campusser. En nedbringelse af bygningsomkost-
ningerne i Odense ville sænke udgifterne pr. FL-studerende væsentligt. DDSKS oplyser i den
forbindelse, at institutionen i Odense har hjemme i lokaler, der er underlagt en uopsigelig 25-
årig lejekontrakt, der trådte i kraft i 2017, hvorfor en fraflytning ville medføre en forholdsvis stor
engangsudgift for institutionen.
Enhedspris pr. studerende for BA og KA
Figur 5 nedenfor viser den gennemsnitlige udgift pr. FL-studerende i København på hhv. BA-
og KA-niveau. Da KA-uddannelserne primært er placeret i København, fokuserer analysen af
enhedspriser for KA-/BA-studerende på København.
Figur 5: Gennemsnitlige udgifter pr. FL-studerende i København (ekskl. produktionsenhed og bygningsdrift) 2
Hvis der tages udgangspunkt i udgiften i 2022, dvs. før indvirkning på antal studerende grun-
det optagelsesstop på nogle KA-uddannelser og udflytning til Holstebro jf. afsnit 4.1, var den
2Dataregistreringen for 2019 og 2020 har ikke fordelt alle personaleomkostningerne på studieretninger, hvorfor
tallene for disse år ikke er direkte sammenlignelige
-
50.000,00
100.000,00
150.000,00
200.000,00
250.000,00
300.000,00
350.000,00
400.000,00
450.000,00
2019 2020 2021 2022 2023
-
50.000,00
100.000,00
150.000,00
200.000,00
BA-studerende KBH KA-studerende KBH
2019 2020 2021 2022 2023
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 6 af 13
gennemsnitlige udgift pr. BA-studerende i København ekskl. bygninger og produktionsenhed
ca. 68.000 kr. og pr. KA-studerende ca. 95.000 kr. Medtages omkostningerne til bygninger og
produktionsenheden (men ekskl. administration) og fordeles jævnt ud over det samlede antal
studerende i København, kan den gennemsnitlige udgift pr. BA-studerende beregnes til
280.000 kr. og 310.000 kr. pr. KA-studerende. Udgiften pr. studerende er således højere for
en KA-studerende end for en BA-studerende. Det betyder, at inden for den nuværende øko-
nomiske ramme vil satsningen på kandidater alt andet lige give plads til færre studerende
samlet. DDSKS oplyser, at der muligvis ikke har været korrekt registrering på uddannelserne,
således at nogle undervisere, der har undervist på tværs af såvel BA- som KA-uddannelserne,
har registreret den fulde tid på den ene del. Der er derfor en vis usikkerhed forbundet med
opgørelserne.
Til trods for at antallet af studerende har været faldende, er den samlede udgift til uddannelse
ikke faldet i perioden, jf. afsnit 4.2. Det samlede nettotab på 14 FL-studerende i perioden frem
til 2022, grundet udvikling og omlægning til BA-/KA-strukturen, er således ikke afspejlet. Som
tidligere anført svarer den gennemsnitlige pris pr. FL-studerende ikke nødvendigvis 1:1 til den
faktiske pris, men forholdet mellem nettotabet på 14 FL-studerende og det konstante udgifts-
niveau indikerer, at institutionen kan øge antallet af FL-studerende inden for den nuværende
økonomiske ramme.
Sammenligning af pris pr. studerende ift. søsterskoler
Ved sammenligning af uddannelsesinstitutionerne under KUM ses en generel tendens til, at
institutionerne med det laveste antal FL-studerende, som Filmskolen og Billedkunstskolen,
har de højeste omkostninger pr. FL-studerende. Det fremgår af figur 1 i bilag 4. DDSKS skiller
sig ud ved at have det fjerde laveste antal FL-studerende, men de næsthøjeste omkostninger
pr. FL-studerende. Omkostningerne pr. FL-studerende er således på højde med Billedkunst-
skolen, men med ca. 40 flere FL-studerende.
Sammenlignes enhedsomkostningerne pr. studerende med DDSKS’ nordiske søsterskoler i
henholdsvis Norge, “KHIO”, og Finland, “Uniart”, gælder det også, at institutionerne med det
laveste antal studerende, som her DDSKS, også har de højeste omkostninger pr. studerende.
Det fremgår af figur 2 bilag 4. Uniart i Finland med ca. 2.000 studerende har således enheds-
omkostninger på ca. 320.000 kr. i 2023, hvor DDSKS ligger på ca. 450.000 kr.
4.2 Spor 2: Budgetmæssig udvikling
Spor 2 har fokuseret på at granske institutionens økonomiske udvikling over de seneste 5 år
og kortlægge årsagsforklaringer på udviklingen med henblik på at belyse, hvilke økonomiske
konsekvenser ændringerne i institutionens rammer og vilkår har haft.
• KA-uddannelserne er en væsentlig grund til underproduktion i FL-stude-
rende. Særligt omlægning til BA/KA, der har medført et nettotab på 14.
• Produktionsenheden er en forudsætning for uddannelserne i Kbh., men
også en væsentlig omkostningsdriver. Uden for Kbh. er bygningsdrift en
væsentligt omkostningsdriver.
• Enhedsomkostninger for KA er markant højere end BA (dog med en vis
usikkerhed som følge af registreringspraksis).
• Nedgangen i antallet af FL-studerende sammenholdt med det konstante
udgiftsniveau indikerer, at skolen kan øge antallet af FL-studerende in-
den for den nuværende økonomisk ramme.
Væsentlige
observationer
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 7 af 13
Overordnet økonomisk udvikling
Den overordnede økonomiske udvikling hos DDSKS udviser et nogenlunde stabilt indtægts-
og udgiftsniveau over perioden, som figur 6 herunder viser. Sammenholdes den overordnede
økonomiske udvikling med antallet af studerende over perioden, der primært som følge af
Covid falder kraftigt fra 2019 til 2020 for efterfølgende at stige fra 2021 til 2022, er der ikke
indikation på, at denne udvikling i antallet af studerende har en direkte økonomisk påvirkning.
Figur 6: Udvikling i indtægter og udgifter samt antal studerende over perioden
I 2019 realiserer institutionen et overskud på knap 2 mio. kr. til dækning af tidligere merforbrug
i 2018. I den forlængelse foretager institutionen væsentlige personalemæssige tilpasninger,
hvorfor der ses et fald i både indtægter og udgifter fra 2019-2020. Derudover realiserer insti-
tutionen et overskud på 4,2 mio. kr. i 2023, hvilket DDSKS oplyser skyldes, at der var afsat
midler til renovering af campus i København, som ikke blev iværksat.
Udvikling på indtægtssiden
Den primære indtægtskilde og driver på indtægtssiden er bevillingen, der udgør ca. 92 % af
indtægterne i 2023. Som det fremgår af figur 1 i bilag 5, stiger bevillingsindtægterne i 2023
med ca. 4,4 mio. kr. som følge af bevillingsforøgelse til bl.a. en midlertidig bevilling til styrkelse
af undervisning på alle kunstneriske uddannelsesinstitutioner (1,4 mio. kr.) og forhøjelse som
følge af ny prismodel hos SAM (0,2 mio. kr.).
For perioden forud for 2019 har bevillingen været støt stigende, hvilket fremgår af figur 2 i
bilag 5. Det fremgår desuden, at den forventede bevillingsmæssige udvikling fra 2024 og frem
ligeledes vil stige, bl.a. som følge af en forhøjelse med 1,4 mio. kr. til danseuddannelsesplad-
ser på Holmen. Bevillingsmæssigt ser DDSKS således umiddelbart ind i et større råderum.
Udvikling på omkostningssiden
Udgiftssiden er jf. figur 3 i bilag 5 domineret af personaleomkostninger, der udgør 58 % af
udgifterne i 2023, og derefter følger køb af varer til forbrug (20 %) og husleje (19 %).
Der ses over den samlede periode fra 2019 til 2023 et fald i personaleomkostninger. Det væ-
sentligste fald ses fra 2019 til 2020 og skyldes en personalereduktion på 7 administrative
medarbejdere og 2 undervisere, suppleret med en omorganisering og ikke genbesættelse af
tidsbegrænsede stillinger. DDSKS har i de efterfølgende år foretaget yderligere ansættelser
og øget antallet af medarbejdere, dog uden nogen væsentlig omkostningsstigning.
88.230.403,44
90.141.191,25
84.207.563,60
85.490.134,15
85.215.186,25
86.315.304,71
86.368.707,61
86.278.156,50
90.498.183,67
85.410.684,21
88.230.403,44
90.141.191,25
84.207.563,6
85.490.134,1
85.215.186,2
86.315.304,7
86.368.707,6
86.278.156,5
90.498.183,6
85.410.684,2
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 8 af 13
Udgifterne til husleje har været svingende over perioden med de væsentligste udsving i hhv.
2022 og 2023. I 2022 sker der et markant fald, som skyldes afståelse af kursuslokaler i Ods-
herred i 2021. I 2023 sker der en stigning, som i det væsentligste skyldes etablering af lokation
i Holstebro. Derudover er der i perioden en mindre generel stigning fra 2019 til 2021, hvilket
skyldes generelle lejereguleringer på tværs af lejemål.
Udgifter relateret til køb af varer til forbrug består primært af udgifter til materialer og udstyr
samt tjenesteydelser. Over perioden har førstnævnte været relativt stabil, mens udgifter rela-
teret til tjenesteydelser har været stigende. Jf. figur 7 nedenfor fordeler stigningen sig over
flere typer af ydelser, herunder særligt institutionsspecifikke tjenesteydelser (eksterne under-
visere), ydelser relateret til overgangen til Facility Management (herunder rengøring, vagtrun-
dering, udearealer, affaldshåndtering mv.) samt bygningsdrift og vedligehold (bl.a. arkitekt ifm.
ombygning af campus i København). I relation til udgifterne vedrørende tjenesteydelser er det
væsentligt at bemærke, at praksis for kontering ifølge DDSKS har været inkonsistent, hvorfor
der er usikkerheder forbundet med disse opgørelser.
Figur 7: Udviklingen i top 10 indkøbskategorier for tjenesteydelser
DDSKS har derudover bemærket, at udviklingen i eksterne undervisere bør ses i sammen-
hæng med de generelle personaleomkostninger til uddannelse, da uddannelserne i samar-
bejde med ledelsen kan disponere over uddannelsesbudgetterne, herunder ift. om midlerne
bruges på interne eller eksterne undervisere. Figur 4 i bilag 5 viser, at der samlet set ikke har
været en markant stigning i forbruget til undervisere på tværs af perioden.
-
2.000.000,00
4.000.000,00
6.000.000,00
8.000.000,00
10.000.000,00
2019 2020 2021 2022 2023
Institutionsspecifikke tjenesteydelser Rengøringsydelser
Bygningsdrift / -vedligehold Udførende tjenesteydelser
Facility Management Kurser, undervisning og foredrag
Outsourcet IT-drift Vagt og sikring
Ikke kategoriseret Vikarydelser
• Overordnet set har økonomien i DDSKS været relativt stabil i perioden
2019-2023 og umiddelbart upåvirket af antallet af studerende.
• Den væsentligste ændring i perioden er i 2019-2020, hvor både indtæg-
ter og udgifter falder som følge af personalemæssige ændringer i for-
længelse af tilpasninger som følge af merforbrug i 2018.
• Frem mod 2023 stiger indtægtssiden en smule drevet at bevillingsfor-
øgelser til 2019 niveau. Ift. udgifter er det særligt en stigning i køb af tje-
nesteydelser, der driver en mindre stigning i udgifterne fra 2020 til 2023.
Væsentlige
observationer
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 9 af 13
4.3 Spor 3: Omkostningsdrivere
Spor 3 har fokuseret på institutionens centrale omkostningsdrivere for at kortlægge betydning
af væsentlige ændringer i perioden og belyse institutionens merudgiftsbehov.
Primære udgiftsposter
Jf. afsnit 5.2 er de primære drivere på indtægtssiden bevillingen, mens omkostningsdrivere er
personaleomkostninger, huslejeomkostninger og køb af tjenesteydelser.
Opgjort på baggrund af udgifter pr. FL-formål er den største opgave for DDSKS uddannelse,
som det fremgår af figur 8 herunder. Udgifter til uddannelsesområdet faldt fra 2019 til 2020
som følge af Covid. Udgifter til uddannelse har herefter atter været stigende fra 2020 til 2023,
men er i 2023 stadig ikke på niveau med 2019. Figur 5 i bilag 5 viser de samlede uddannel-
sesudgifter fordelt på aktiviteter, som viser, at den primære post samlet set er bygninger, hvil-
ket skyldes de mange campusser. Jf. bilag 5 udgør udgifter til KA-uddannelse alene 4 % af
de samlede uddannelsesudgifter i perioden, dog med forbehold for registreringspraksis, hvor
DDSKS oplyser, at undervisere i flere tilfælde underviser på tværs af BA/KA-uddannelserne,
uden at dette er opgjort præcist.
Figur 8: Udgifter fordelt på opgaver (FL-mål)
Ændringer i opgaver, rammer og vilkår
For at belyse den økonomiske påvirkning af væsentlige ændringer i perioden har analysen
haft fokus på at kortlægge den økonomiske betydning af ændringer i opgaver og vilkår. Den
samlede opgørelse over de identificerede ændringers økonomiske påvirkning fremgår af bilag
6, hvor der også er vedlagt en tidslinje over væsentlige begivenheder. Samlet set har analysen
ikke set indikationer på, at ændringerne i perioden har mindsket DDSKS’ råderum, men tværti-
mod er der indikationer på en mindre forøgelse af råderummet på 1,34 mio. kr.
Det skyldes dels, at der har været en del besparelser i perioden som fx afskedigelserne i 2019,
lukning og revision af uddannelserne i 2020. Derudover skyldes det, at merudgifter forbundet
med fx udflytningen til Holstebro tilsvarende har medført en række besparelser og kompense-
rende indtægter, der i vid udstrækning udligner disse. For eksempel forbundet med udflytning
er der bl.a. en besparelse til danseudgifter i København samt en midlertidig bevilling til beva-
relse af dans i København. Et andet eksempel er merudgiften forbundet med Facility Mana-
gement, hvor DDSKS har haft en besparelse ved lukning af deres kantine samt en merbevilling
på 0,9 mio. kr. (som dog ikke blev tildelt i 2023, da DDSKS ikke havde et merudgiftsbehov det
-
20.000.000,00
40.000.000,00
60.000.000,00
80.000.000,00
100.000.000,00
2019 2020 2021 2022 2023
100 Uddannelse 200 Efter- og videreuddannelse
300 Kulturinstitution 400 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed
920 Økonomi, HR og strategi 930 IT og telefoni
940 Bygninger og intern service Ikke kategoriseret
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 10 af 13
pågældende år), som delvist udligner udgifter til Facility Management. DDSKS oplyser, at det
er deres klare opfattelse, merbevillingen til trods, at overgangen til Facility Management har
medført merudgifter. DDSKS’ registreringspraksis besværliggør dog præcise opgørelser
heraf.
En markant omkostningsstigning i perioden har som nævnt været køb af tjenesteydelser, der
delvist er drevet af udgifter til arkitekt i forbindelse med ombygning af campus i København,
herunder etablering af dansefaciliteter og fremtidssikring af campus. Jf. figur 4 bilag 5 stiger
udgifterne til tjenesteydelser relateret til bygningsdrift med 1,1 mio. kr. fra 2022-2023, hvilket
DDSKS har peget på skyldes omkostninger til arkitekt. Derudover var der i 2023 afsat midler
til renoveringen, som ikke blev forbrugt, hvilket resulterede i et overskud på 4,2 mio. kr.
Fremtidige budgetbehov
I perioden 2019-2023 er der således ikke indikation på et merudgiftsbehov, men en samlet
mindre forøgelse af råderummet. Dertil realiserede DDSKS et overskud i 2023 på 4,2 mio. kr.
og har endvidere estimeret, at de ved betydelig omlægning af undervisning, projekter og ge-
nerel organisering kan spare 3,775 mio. kr.3
Endeligt er der på finansloven også budgetteret
med bevillingsstigninger fra 2023-2025. Dette er alle indikatorer, der peger på, at der ikke er
et merudgiftsbehov fremadrettet.
Omvendt har DDSKS taget initiativ til etablering af dansefaciliteter på campus i København,
hvilket allerede er en omkostningsdriver, som kan forventes at stige fremadrettet. Derudover
er der uvished om DDSKS’ campus i Holstebro.
Endeligt ønsker DDSKS at øge antallet af studerende og oprette 7 nye kandidatuddannelser,
hvilket ifølge DDSKS ligeledes vil medføre stigende udgifter fremadrettet. Der forudsættes, at
antallet øges til 58 KA-studerende4
, hvilket er en stigning på 28 KA-studerende sammenholdt
med de 30 i 2023. DDSKS estimerer, at dette vil medføre behov for yderligere 6 årsværk til
undervisning og 5 til administration, herunder både studiekoordinatorer og teknisk administra-
tivt personale som følge af stigningen i antal uddannelser. Jf. afsnit 4.1 kan den gennemsnit-
lige udgift pr. KA-studerende beregnes til 310.000 kr., og en forøgelse med 28 KA-pladser kan
derfor ud fra denne gennemsnitsbetragtning estimeres til en merudgift på 8,7 mio. kr. DDSKS
har selv anslået merudgift til 8,1 mio. kr. Dertil har DDSKS i november 2024 udarbejdet en
række besparelsesinitiativer, der kan reducere det samlede merudgiftsbehov betydeligt5
.
Det skal dog bemærkes, at der i den undersøgte periode ikke er set indikation på, at antallet
af FL-studerende påvirker det samlede udgiftsniveau, og at DDSKS tidligere inden for de øko-
nomiske rammer har formået at være tæt på måltallet for FL-studerende. DDSKS bemærker
hertil, at den primære omkostningsdriver i forbindelse med de nye kandidater er antallet af
hold, der har betydning for lokalebehovet. DDSKS havde i 2019 og 2020 hhv. 5 og 6 flere hold
end i 2023, hvilket dog ikke umiddelbart virker til at have haft en økonomisk påvirkning. I figur
9 herunder er udvikling i udgifter til uddannelse sammenholdt med udviklingen i antal hold og
antal af studerende.
3
Jf. Scenarie B i DDSKS’ notat ”Scenarier for implementering af det politiske opdrag om mere direkte sammenhæng
mellem BA og KA” (november 2024)
4 Jf. DDSKS’s notat af merudgiftsbehov ang. nye kandidatuddannelser, dansepladser i København samt om- og
udbygning af campus København (april 2024)
5 Jf. DDSKS’s notat ”Scenarier for implementering af det politiske opdrag om mere direkte sammenhæng mellem
BA og KA” (november 2024)
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 11 af 13
Figur 9: Indekseret udvikling i samlede udgifter vedr. uddannelse,
gennemsnitlig udgift pr. hold og gennemsnitlig udgift pr. studerende (2019 = 100)
Som det fremgår af figuren, er der ingen indikation på, at hold har en betydning for udgiftsni-
veauet, dog ses det, at den gennemsnitlige udgift pr. studerende følger udgiftsudviklingen. I
og med der er en vis variation i antallet af studerende over perioden er der tilsvarende en vis
variation i den gennemsnitlige udgift pr. studerende. I tabel 3 nedenfor fremgår den gennem-
snitlig antal elever pr. hold samt den gennemsnitlige udgift hhv. pr. hold og pr. elev.
2019 2020 2021 2022 2023
Antal studerende 210 201 205 219 203
Antal hold 37 38 32 32 32
Gennemsnitlig antal
studerende pr. hold
5,68 5,29 6,41 6,84 6,34
Gennemsnitlig ud-
gift pr. hold
2.384.605,50 2.215.988,52 2.662.974,57 2.697.353,24 2.696.192,39
Gennemsnitlig ud-
gift pr. studerende
306.950,01 309.345,31 316.910,48 304.732,13 332.469,83
Tabel 3: Gennemsnitlige udgifter pr. hold og pr. studerende over perioden
Som det fremgår af tabellen, er antal hold stabilt over perioden 2021-2023, mens enhedsom-
kostning pr. studerende lavest i 2022, hvor der er 6,84 studerende pr. hold. Det indikerer, at
det økonomisk er mere rentabelt for DDSKS at have over 6,84 studerende pr. hold fremfor
under 6,5 studerende pr. hold. Dette koblet med det faktum, at DDSKS tidligere inden for de
økonomiske rammer har formået at være tæt på måltallet for FL-studerende, peger på, at
udgiftsudviklingen kan forstås som en trinvis udvikling, hvor antallet af studerende kan øges
inden for en vis ramme inden det påvirker det samlede udgiftsniveau.
Dog ses det også af tabellen, at enhedsomkostningen pr. hold er lavest i 2020 og 2019, hvor
enhedsomkostninger pr. studerende også er relativt lav. 2019 og 2020 er hhv. før omlægnin-
gen af uddannelserne og under covid, hvilket peger på, at omkostningsdriveren i relation til
uddannelserne i højere grad er spørgsmål om indhold og sammensætningen af de enkelte
uddannelser, herunder undervisningstimer, eneundervisning, praktik osv., fremfor antal af stu-
derende eller hold. I tråd med dette har DDSKS anført, at de nye uddannelser vil have en øget
kvalitet og øgede udgifter bl.a. med henvisning til en øget kompleksitet.
75%
85%
95%
105%
115%
125%
2019 2020 2021 2022 2023
Samlet udgifter vedr. uddannelse Gennemsnitslig udgift pr. hold
Gennemsnitlig udgift pr. studerende
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 12 af 13
4.4 Spor 4: HR og administration
Spor 4 har fokuseret på administrationsomkostninger og udfordringer på HR-området samt
udfordringer i relation til økonomistyring og registreringspraksis.
Administrationsomkostninger
DDSKS har relativt høje administrationsomkostninger sammenlignet med søsterskolerne un-
der KUM, hvilket fremgår af figur 3 i bilag 4. Det skyldes bl.a. koordineringsopgaver i studie-
administration, som er direkte relateret til undervisning og uddannelse. En andelaf administra-
tionsomkostningerne er således direkte knyttet til kerneopgaven. Derudover har DDSKS
mange ansættelser under timelønscirkulæret, hvilket bl.a. medfører høje administrationsom-
kostninger forbundet med udarbejdelse af kontrakter. Institutionen bør derfor arbejde strate-
gisk med aktiv anvendelse af andre afregningsformer end under timelønscirkulæret, herunder
- At konvertere alle løst ansatte, der ikke er en del af det naturlige uddannelsesflow som
underviser, til honoraransatte (dvs. på fakturabasis), hvilket vil give en administrativ
besparelse.
DDSKS oplyser, at dette arbejde er påbegyndt.
Derudover har institutionen oplevet flere udskiftninger af den HR-ansvarlige, hvilket betyder,
at viden på området går tabt og skal genopbygges. Det kan i den forbindelse overvejes at
styrke området, fx ved at etablere et lønadministrativt samarbejde med de øvrige søsterskoler
under KUM, da en større enhed ville kunne understøtte, at viden fastholdes.
Økonomistyring
DDSKS’ budgetopfølgning er præget af at være meget manuel og administrativt tung og fore-
tages for nuværende i et regneark. Budgetopfølgningen er som udgangspunkt månedlig, men
med få undtagelser, som følger af årsafslutning og sommerferie. For at styrke og automatisere
budgetopfølgningen vil DDSKS etablere en Power BI-løsning i starten af 2025.
Herudover vanskeliggør den noget begrænsede detaljeringsgrad i registreringsrammen også
institutionens muligheder for at udarbejde analyser som følge af uklart datagrundlag. Generelt
er DDSKS’ budgetopfølgning forholdsvis overordnet, og der er stor frihedsgrad for de enkelte
uddannelsesretninger til at forvalte deres egne budgetpuljer. Et eksempel på udfordringerne
ved en håndholdt budgetopfølgning samt manglen på faste processer er bl.a. den noget vari-
erende kontering af hhv. eksterne undervisere, traditionelle konsulenter og køb af tjeneste-
ydelser, hvilket har medført, at det er vanskeligt at følge op og generelt at følge udviklingen i
disse omkostninger. Dette sammenholdt med, at DDSKS har været udfordret som følge af en
række udskiftninger i økonomiteamet, giver et ikke-optimalt grundlag for budgetopfølgningen.
• DDSKS’ hovedforbrug vedr. kerneopgaven uddannelse, herunder sær-
ligt bygninger til uddannelse og personaleomkostninger.
• Mindre forøgelse af råderummet på 1,34 mio. kr. i perioden.
• Væsentlig driver vedr. lokaletilpasning af Kbh. – særligt fremadrettet.
• Usikkerhed omkring merudgiftsbehovet som følge af nye KA-uddannel-
ser – ikke indikation på, at antallet af studerende eller hold er en om-
kostningsdriver, men snarer design og indhold af uddannelserne.
Væsentlige
observationer
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 13 af 13
5. Konklusion
Kortlægningen af DDSKS’ økonomi i perioden 2019-2023 har haft til hensigt at afdække be-
tydningen af de overlappende udfordringer, institutionen står overfor. Analysen peger på, at
særligt omlægning af uddannelsesstrukturen til BA/KA har været en væsentlig faktor i under-
produktionen af FL-studerende. Nedgangen i antallet af FL-studerende i perioden sammen-
holdt med et udgiftsniveau, der fastholdes på samme niveau over perioden, indikerer, at insti-
tutionen kan øge antallet af FL-studerende inden for den nuværende økonomiske ramme.
Ift. udfordringer med administration viser kortlægningen, at de mange ansættelser under time-
lønscirkulæret er en væsentlig omkostningsdriver, der kan reduceres ved at anvende andre
afregningsformer. Derudover ses det, at registreringsramme og -praksis besværliggør økono-
miopfølgning og dermed også muligheden for at konkretisere fremadrettede udgiftsbehov.
Kortlægningen af perioden 2019-2023 har ikke givet indikationer på et merudgiftsbehov, men
vist, at institutionens merudgifter i perioden til bl.a. udflytning og overgangen til Facility Mana-
gement også har været forbundet med besparelser og nye indtægtskilder, der delvist udligner
disse. Det fremadrettede budgetbehov er således primært drevet af DDSKS’ ønske om ud-
formning af nye KA-uddannelser samt tilpasning af campus i København. Givet at enhedsom-
kostningerne på kandidaten er højere end på bacheloren, vil de nye kandidater givetvis med-
føre et merudgiftsbehov. Dog har kortlægningen ikke fundet indikationer på, at hverken antal-
let af hold eller studerende har haft væsentlig påvirkning på udgifterne i den analyserede pe-
riode. Kortlægningen peger derimod på, at antal studerendes påvirkning på udgiftsniveauet
skal ses som en trinvis udvikling, hvor antallet af studerende kan øges til et vist punkt, uden
at dette har en markant påvirkning på udgiftsniveauet samt at design og indhold af de enkelte
uddannelser er udgiftsdrivende.
• DDSKS har høje administrationsomkostninger sammenlignet med sø-
sterskoler, men dele af administrationen er en del af kerneopgaven.
• Ansatte under timelønscirkulæret er en omkostningsdriver og dermed
en strategisk fordel så vidt muligt at flytte disse over på AC og honorarer.
• Håndholdt budgetopfølgning, udskiftning i økonomiteamet og en inkon-
sistent registreringspraksis udfordrer økonomistyringen
Væsentlige
observationer
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 1 af 12
Bilag
Bilag 1 –Ledelsesdiagram (DDSKS)
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 2 af 12
Bilag 2 – FL-studerende
Figur 1: Udvikling i FL-studerende 2017-2023
205,5 207,5
185,5
157,5 158,5 161,5
150
14
24
28,5
35
29,5
12,7 12,4
10
19,3
17,1
22,29
22,82
0
5
10
15
20
25
30
35
40
0
50
100
150
200
250
FL-STUD FL-STUD FL-STUD FL-STUD FL-STUD FL-STUD FL-STUD
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
I ALT BA I ALT KA I ALT EVU
Skuespil, Odense Skuespil, København Skuespil, Aarhus
Musical Dans og koreografi
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 3 af 12
Figur 2: Udgifter pr. BA FL-studerende pr. campus – uden for Kbh.
(Dataregistreringen for 2019 og 2020 har ikke fordelt alle personaleomkostningerne på studieretninger, hvorfor tallene for disse
år ikke er direkte sammenlignelige)
Figur 3: Gennemsnitlige udgifter pr. FL-studerende til hhv. bygningsdrift og øvrige udgifter pr. campus
-
50.000,00
100.000,00
150.000,00
200.000,00
250.000,00
300.000,00
350.000,00
400.000,00
450.000,00
500.000,00
Holstebro Dans Musical Odense Skuespil Aah
2020 2021 2022 2023
-
50.000,00
100.000,00
150.000,00
200.000,00
250.000,00
300.000,00
350.000,00
400.000,00
450.000,00
500.000,00
2019
2020
2021
2022
2023
2019
2020
2021
2022
2023
2019
2020
2021
2022
2023
2019
2020
2021
2022
2023
2019
2020
2021
2022
2023
Frederica Holstebro København Odense Århus
Sum of Bygningsdrift Sum of Øvrige omkostninger
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 4 af 12
Bilag 3 – DDSKS’ redegørelse for udgifter relateret til produktionsenhed
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 5 af 12
Bilag 4 – Sammenligning med søsterskoler
Figur 1: Pris pr. FL-studerende for DDSKS og søsterskoler under KUM
Figur 2: Pris pr. studerende for DDSKS og internationale søsterskoler
-
50
100
150
200
250
300
350
400
450
-
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
Scenekunst-2019
Scenekunst-2020
Scenekunst-2021
Scenekunst-2022
Scenekunst-2023
Konservatoriet-2019
Konservatoriet-2020
Konservatoriet-2021
Konservatoriet-2022
Konservatoriet-2023
Billedskolen-2019
Billedskolen-2020
Billedskolen-2021
Billedskolen-2022
Billedskolen-2023
Rytmisk-2019
Rytmisk-2020
Rytmisk-2021
Rytmisk-2022
Rytmisk-2023
Jysk
Musik-2019
Jysk
Musik-2020
Jysk
Musik-2021
Jysk
Musik-2022
Jysk
Musik-2023
Syddansk
Musik-2019
Syddansk
Musik-2020
Syddansk
Musik-2021
Syddansk
Musik-2022
Syddansk
Musik-2023
Filmskolen-2019
Filmskolen-2020
Filmskolen-2021
Filmskolen-2022
Filmskolen-2023
Samlede omkostninger pr. studerende Antal finanslovsstuderende
-
500
1.000
1.500
2.000
2.500
-
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
Samlede omkostninger pr. studerende Antal finanslovsstuderende
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 6 af 12
Figur 3: Ledelses- og administrationsomkostninger pr. FL-studerende for DDSKS og søsterskoler under KUM
-
50
100
150
200
250
300
350
400
450
-
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
Scenekunst-2019
Scenekunst-2020
Scenekunst-2021
Scenekunst-2022
Scenekunst-2023
Konservatoriet-2019
Konservatoriet-2020
Konservatoriet-2021
Konservatoriet-2022
Konservatoriet-2023
Billedskolen-2019
Billedskolen-2020
Billedskolen-2021
Billedskolen-2022
Billedskolen-2023
Rytmisk-2019
Rytmisk-2020
Rytmisk-2021
Rytmisk-2022
Rytmisk-2023
Jysk
Musik-2019
Jysk
Musik-2020
Jysk
Musik-2021
Jysk
Musik-2022
Jysk
Musik-2023
Syddansk
Musik-2019
Syddansk
Musik-2020
Syddansk
Musik-2021
Syddansk
Musik-2022
Syddansk
Musik-2023
Ledelse og administration - pr. studerende Andre omkostninger - pr. studerende
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 7 af 12
Bilag 5 – Udviklingen i indtægter og udgifter
Figur 1: Udvikling i indtægtskonti over perioden
78000000
80000000
82000000
84000000
86000000
88000000
90000000
92000000
2019 2020 2021 2022 2023
109999 Indtægtsført bevilling i alt 11999 Salg af varer og tjenester
129999 Intern statsligt salg i alt 219999 Andre driftindtægter i alt
259999 Finansielle indtægter i alt
Perioden, der indgår i undersøgelsen
Figur 2: Udvikling i bevilling fra 2014-2024
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 8 af 12
Figur 3: Udviklingen i udgiftskonti over perioden
Figur 4: Samlet udgift til undervisere (interne + eksterne)
(20.000.000,00)
-
20.000.000,00
40.000.000,00
60.000.000,00
80.000.000,00
100.000.000,00
120.000.000,00
2019 2020 2021 2022 2023
169999 Husleje mv. i alt 179999 Internt statslig køb varer/tj
189899 Personaleomkostninger i alt 209899 Af- og nedskrivning i alt
227099 Køb tj.ydelser i øvrigt i alt 229599 Tab på debitorer
269999 Finansielle omkostninger i alt 339999 Intern.statsl.overf.indt.i alt
349999 Øvr. Overførselsindtægt. i alt 419999 Overfør.udgift, EU øvr.udland
449999 Tilskud til personer i alt
36.000.000,00
37.000.000,00
38.000.000,00
39.000.000,00
40.000.000,00
41.000.000,00
42.000.000,00
43.000.000,00
44.000.000,00
45.000.000,00
46.000.000,00
2019 2020 2021 2022 2023
Personaleomkostninger vedr. uddannelser Institutionsspecifikke tjenesteydelser
Udførende tjenesteydelser Vikarydelser
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 9 af 12
Figur 5: Fordelingen af uddannelsesaktiviteter
Figur 6: Fordelingen af udgiftstyper pr. uddannelsesaktivitet
34%
5%
4%
24%
23%
8%
1%
Bygninger til undervisning Dans og Koreografi
Kandidatuddannelse Produktion og Iscenesættelse
Skuespil og Musical Uddannelsesrettede aktiviteter
Ikke-kategorieseret
(20.000.000,00)
-
20.000.000,00
40.000.000,00
60.000.000,00
80.000.000,00
100.000.000,00
120.000.000,00
140.000.000,00
Husleje Personaleomkostninger
Køb af varer og tjenesteydelser Overførsler og tilskud
Andet
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 10 af 12
Bilag 6 – Opgørelse over påvirkning på DDSKS’ råderum
For at skabe et overordnet overblik over den økonomiske udvikling i perioden 2019-2023 er
den økonomiske påvirkning af de væsentligste hændelser og økonomiske udviklinger i perio-
den opgjort. Nedenstående opgørelse er således ikke et fuldstændigt billede af den økonomi-
ske udvikling, men en analyse af de væsentligste faktorer og deres generelle påvirkning på
DDSKS’ råderum.
Opgørelsen er baseret på DDSKS’ realiserede regnskabstal og er ikke PL-reguleret. Da op-
gørelsen baserer sig på regnskabsdata, har DDSKS’ registreringsramme været definerende
for, hvilke opgørelser der har været mulige, og hvordan data er skåret til. Derudover medfører
dette også en vis usikkerhed som følge af inkonsistent registreringspraksis til opgørelserne.
Kursusvirksomhed i Odsherred lukket i
2020/2021
Besparelse på 2,92 mio. kr.
Revision af uddannelserne i 2020 Besparelse på ca. 3,55 mio. kr.
Facility management og kantineydelsen stiger
fra Merudgift på 0,50 mio. kr.
Lukning af kantine i 2023 Besparelse på ca. 1,03 mio. kr.
Forøgelse af råderum
Mindskning af råderum
Kompensation til merudgifter medført af Facility
management 2023 Merbevilling på 0,90 mio. kr.
Nedjustering af bevilling 2020 Bevilling falder med 3,8 mio. kr.
Organisationstilpasning og afskedigelse af 9
medarbejdere i 2019 Besparelse på ca. 6,47 mio. kr.
Ændring Økonomis påvirkning på råderum
Mindre bevillingsmæssig fald fra 2020-2021 Bevilling falder med 0,50 mio. kr.
Mindre bevillingsmæssig stigning fra 2021-2022 Bevilling stiger med 0,40 mio. kr.
Kompensation til merudgifter medført af Facility
management frafalder bl.a. pga. DDSKS lukker Frafald af merbevilling på 0,90 mio. kr.
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 11 af 12
Ny uddannelse i Holstebro eks. etablering
2023 Merudgift på ca. 1,94 mio. kr.
Besparelse som følge af flyt af dansepladser
fra København i 2023 Besparelse på ca. 3,96 mio. kr.
Midlertidig bevilling i 2023 til bevarelse af
dans i København Merbevilling på ca. 1,40 mio. kr.
Huslejestigning over perioden i København Stigning i huslejeomkostninger på 2,27
mio. kr.
Stigning i tjenesteydelser relateret til konsu-
lentkøb i perioden, men primært 2023 til
Stigning i udgifter med ca. 2,42 mio. kr.
Overførselsindtægter fra tilskudsfinansie-
rede projekter falder fra 2022 til 2023*
Fald i overførselsindtægter på 2,02 mio.
kr.
Samlet forøgelse af råderummet med
ca. 1,34 mio. kr. over perioden
Øget rejseudgifter 2023 som følge af Holste-
bro Merudgift på ca. 0,77 mio. kr.
Merbevilling i 2023 som følge af, at SAM
overgår til ny prismodel
Merbevilling på ca. 0,20 mio. kr.
Øvrig bevillingsstigning fra 2022-2023 (eks.
FM-kompensation, dans KBH og SAM) Merbevilling på ca. 2,80 mio. kr.
Stigning i tjenesteydelser relateret til Facility
Management Stigning i udgifter med ca. 1,19 mio. kr.
Omkostningsstigning relateret til SPIS KBH
over perioden
Stigning i udgifter med ca. 1,78 mio. kr.
Planlagt omkostninger til ombygning af PKV i
2023
Realiseret overskud i 2023 på 4,22 mio.
kr.
*Tilskudsfinansierede indtægter indgår, da det ikke umiddelbart pba. Registreringsramme er muligt at udskille
de relateret omkostninger fra de samlede uddannelsesudgifter
**I 2023 realiserer DDSKS et overskud, som DDSKS har oplyst skyldes, at der var afsat midler til ombygningen
af PKV, som ikke blev igangsat
Kortlægning af økonomien i Den Danske Scenekunstskole
Side 12 af 12
Date
1
Denne rapport er alene udarbejdet efter Kulturministeriets anvisninger og omfatter givetvis ikke alle forhold
som tredjemand finder nødvendige eller tilstrækkelige. Tredjemand kan derfor ikke støtte ret på hverken data
eller information indeholdt i rapporten.
Enhver brug af data eller information i rapporten af Kunden er underlagt PwC's forretningsbetingelser,
herunder afsnit 8.4, hvorefter Kunden skal holde PwC skadesløs for ethvert krav, der måtte blive rettet mod
PwC af tredjemand som følge af, at Kunden har delt data eller information i rapporten med tredjemand.
© 2025 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I
dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som
er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en
særskilt juridisk enhed.
Succes skaber vi sammen …


Oversendelsesbrev til KUU.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kuu/bilag/205/3035220.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 211808
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
4. juni 2025
Kulturministeriet igangsatte i efteråret 2024 en undersøgelse af Den Danske Scene-
kunstskoles økonomi og administration. Rapporten er vedlagt til udvalgets orientering.
Rapporten er blevet forelagt for Scenekunstskoles bestyrelse, som er blevet bedt om at
indsende en handlingsplan for, hvordan bestyrelsen vil rette op på de forhold, rapporten
peger på.
Rapporten vil ligeledes blive offentliggjort på Kulturministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
KUU Alm.del - Bilag 205
Kulturudvalget 2024-25