Betænkning afgivet den 28. maj 2025

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 28. maj 2025
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod fortynding af farlige stoffer i
vandmiljøet (forbud mod blandingszoner)
[af Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL)]
1. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, M og DF) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behand-
ling.
Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslut-
ningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (KF) vil redegøre for sin stilling til
beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Et tredje mindretal (RV) vil stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets
medlemmer af udvalget noterer sig, at beslutningsforslaget
er fremsat ud fra ønsket om at muliggøre, at Danmark kan
leve op til sine forpligtelser under EU’s vandrammedirektiv,
der forpligter Danmark til at opnå god tilstand i alle overfla-
devandområder i 2027.
Partierne foreslår, at Folketinget pålægger regeringen
at ændre administrationen af miljøgodkendelser og udled-
ningstilladelser, så blandingszoner, hvor miljøfarlige stof-
fer kan udledes over grænseværdierne, afvikles senest i
2033. Derudover foreslår partierne at igangsætte en accele-
reret revision af eksisterende miljøgodkendelser og udled-
ningstilladelser, som skal påbegyndes snarest muligt og væ-
re afsluttet inden udgangen af 2027.
SF, EL og ALT konstaterer, at det under udvalgsbehand-
lingen er kommet frem, at den kemiske tilstand i vores hav-
miljø er endnu dårligere, end vi hidtil har haft viden om. Det
er nu kun tre ud af 123 områder, der vurderes at være i god
tilstand. Partierne noterer sig, at miljøministeren oplyser, at
årsagen til tilbagegangen fra otte til kun tre vandområder
i kemisk god tilstand »skyldes umiddelbart ny viden og
fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav, der anvendes til at
klassificere og vurdere tilstanden i vandmiljøet«, jf. B 89 –
svar på spm. 1.
Det undrer SF, EL og ALT, at den nye viden om, at
tilstanden i vores vandmiljø er endnu dårligere, end vi
hidtil har haft viden om, ikke fører til øget handling hos
miljøministeren og regeringen. SF, EL og ALT er skuffede
over regeringens ambitionsniveau. Vi står med et alvorligt
forurenet hav, og i stedet for at skrue op for de nødvendige
indsatser for at bringe havet tilbage i god kemisk tilstand
bliver regeringen ved med at tillade fortsat forurening. Parti-
erne noterer sig, at miljøministeren svarer, at målet om god
tilstand i alle vandområder i 2027 ikke vil blive indfriet, jf.
B 89 – svar på spm. 9.
Den teknologiske udvikling inden for spildevandsrens-
ning er i fuld sving og har taget fart særlig de seneste 10
år. Ifølge rapporten »Fremtidens spildevandsbehandling« fra
Teknologisk Institut er det særlig Østasien, der fører an med
Kina og Sydkorea i front. Rapporten konkluderer, at langt
de fleste af de deltagende danske renseanlæg endnu ikke
har påbegyndt nogen indsats hen imod et fjerde rensetrin
for spildevand, og at den største hæmsko er de uklare lov-
mæssige krav til spildevandsrensning, jf. »Fremtidens spil-
devandsbehandling«, Teknologisk Institut, 2023.
I november 2024 blev EU’s byspildevandsdirektiv vedta-
get med et krav om, at de største spildevandsanlæg skal
implementere et fjerde rensetrin senest i 2045. SF, EL og
ALT appellerer til regeringen om at tilsidesætte principperne
Til beslutningsforslag nr. B 89 Folketinget 2024-25
AX031609
Offentligt
B 89 - Bilag 9
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
om minimumsimplementering og stille krav til industrien og
renseanlæggene om, at de tidligere end de deadlines, der
følger af byspildevandsdirektivet, skal nedbringe koncentra-
tionerne af miljøfarlige stoffer i deres udledninger til at være
på niveau med eller lavere end de koncentrationer, der i
forvejen findes i vandmiljøet.
SF, EL og ALT har spurgt ministeren, hvilke lovfæste-
de kriterier der lægges til grund for afgørelsen af, om
virksomheden eller renseanlægget har råd til at rense eller
substituere stoffet, så udlægning af blandingszoner er unød-
vendig. Ministeren oplyser som svar herpå, at »vilkår i en
miljøgodkendelse skal være nødvendige og tilstrækkelige
samt proportionale, dvs. der skal være balance mellem mil-
jøgevinster og økonomiske omkostninger«, jf. B 89 – svar
på spm. 26.
Spørgsmålet er, hvordan man afgør, om et vilkår er pro-
portionelt, herunder særlig hvordan man prissætter miljøge-
vinsterne. SF, EL og ALT mener, at i en situation, hvor
kun 2 pct. af alle vandområder er i god kemisk tilstand, bør
miljøgevinsten ved at forebygge yderligere forurening veje
meget tungt i prissætningen. Partierne finder det oplagt, at
industriens økonomiske omkostninger til at forebygge for-
ureningen ved kilden afvejes i forhold til prisen ved senere
at skulle oprense forureningen. Her er det oplagt at se på
erfaringer fra både Danmark og udlandet.
Tre af Danmarks værste generationsforureninger er forår-
saget af virksomheden Cheminova på Harboøre Tange. I
2024 blev der afsat 728 mio. kr. til oprensningen af Chemi-
novas gamle giftdepot på Høfde 42. Derudover anslås det, at
prisen på oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund
vil koste omkring 4 mia. kr. (»Regionsråd vedtager plan for
Cheminova-forurening«, Region Midtjylland, den 30. okto-
ber 2024), og på den nuværende FMC-fabriksgrund (tidlige-
re Cheminova) anslås prisen til omkring 1,4 mia. kr., jf.
»Cheminova (miljøsagerne)«, Lex.dk. Det vil sige et anslået
samlet beløb på over 6 mia. kr.
I USA har man gjort sig erfaringer med oprensning af
kemisk forurening af floden Hudson River, som var stærkt
forurenet med bl.a. det kræftfremkaldende stof PCB. Det tog
6 år og kostede 1,78 mia. dollar, svarende til omkring 12
mia. kr., at oprense over 3 mio. m3 sediment for at gøre det
sikkert at spise fisk fra floden igen, jf. »EPA says more data
needed to assess impact of $1.7B Hudson River cleanup«,
apnews.com, den 11. juli 2024.
SF, EL og ALT noterer sig, at de nævnte eksempler illu-
strerer, at der kan være tale om beløb i milliardstørrelsen
til oprensning, når man ikke rettidigt sætter ind for at fo-
rebygge en forurening ved kilden. Partierne finder på den
baggrund, at den »balance mellem miljøgevinster og økono-
miske omkostninger«, som miljøministeren peger på i sit
svar, med den nuværende tilgang i administrationen falder
skævt ud til fordel for erhvervslivet på bekostning af miljø-
et, fordi der ikke tages højde for de potentielle omkostninger
til oprensning.
SF, EL og ALT noterer sig, at der fra Harboøre Tange,
hvor FMC (det tidligere Cheminova) ligger, inklusive Har-
boøre og Thyborøn, i 2023 er indberettet udledninger af
6 mio. m3 spildevand fra renseanlæg, industri og afværge-
pumpninger, jf. B 89 – svar på spørgsmål 11. Der er altså
tale om massive udledninger svarende til indholdet af 2.400
olympiske svømmebassiner med flere miljøfarlige stoffer
over grænseværdierne, som hvert år ledes direkte ud i Ves-
terhavet.
SF, EL og ALT noterer sig, at DR i løbet af foråret og
forsommeren 2024 i en række artikler fremlagde udsagn fra
flere uvildige miljøjuridiske eksperter, der på baggrund af
en omfattende aktindsigt i Miljøministeriet og Miljøstyrel-
sen konkluderede, at pesticidfabrikken FMC’s (det tidligere
Cheminova) behov for fortsat at kunne udlede miljøfarlige
stoffer til havmiljøet var blevet brugt som udgangspunkt for
at lave nationale retningslinjer til myndighederne, jf. »Mil-
jøministeriet anklages for magtfordrejning: Har hjulpet Che-
minova med fortsat at kunne forurene Vesterhavet«, dr.dk,
den 5. maj 2024.
Partierne noterer sig, at Flemming Elbæk, partner i ad-
vokatfirmaet HaugaardBraad og tidligere ansat i Miljømini-
steriet, i artiklen vurderede, at »der er regnet baglæns. Mil-
jøministeriet skriver jo direkte i de interne dokumenter, at
det her er baseret på et ønske om at kunne udstede udled-
ningstilladelser, og ikke på juridiske eller teknisk faglige
vurderinger«, jf. »Miljøministeriet anklages for magtfordrej-
ning: Har hjulpet Cheminova med fortsat at kunne forurene
Vesterhavet«, dr.dk, den 5. maj 2024.
SF, EL og ALT noterer sig, at DR’s aktindsigt viser, at
embedsfolk i Miljøministeriet tilbage i 2019 og 2020 pegede
på, at en række virksomheder ikke kunne få tilladelse til
at fortsætte med at udlede miljøfarlige stoffer, fordi græn-
seværdien i havet allerede var overskredet, og at der med
yderligere udledninger ville være »tale om en forringelse af
tilstanden i strid med Vandrammedirektivet, og der vil blive
meddelt afslag på ansøgningen«, jf. citat fra embedsmænd
i Miljøministeriet i august 2019 gengivet af DR i »Chemino-
va pumper miljøfarlige stoffer ud i et hav, der allerede er
forurenet: Miljøministeriet har i årevis undladt at gribe ind«,
dr.dk, den 28. april 2024.
SF, EL og ALT noterer sig endvidere, at DR’s aktindsigt
viser, hvordan Miljøministeriets juridiske tolkning af vand-
rammedirektivets forringelsesbegreb derefter ændrede sig
frem mod den vejledning (FAQ), der blev offentliggjort af
Miljøstyrelsen i 2021, og som medførte, at blandingszoner i
åbne kystvande kunne udvides fra de hidtil anvendte 100 m
til 350 m, og at koncentrationen af miljøfarlige stoffer ved
blandingszonens rand kunne overstige de generelle krav for
stoffet med 5 pct. Partierne noterer sig endvidere, at dele
af Miljøstyrelsens vejledning blev underkendt af Miljø- og
Fødevareklagenævnet den 23. februar 2023. jf. Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 om op-
hævelse og hjemvisning af § 25-tilladelse til etablering af ny
forbindelsesvej, og at Miljøstyrelsen herefter suspenderede
dele af vejledningen og i 2024 udgav vejledningen i en ny
version, jf. Miljøstyrelsen, FAQ 43 og FAQ 48 i opdateret
vejledning – spørgsmål og svar om udledning af visse for-
urenende stoffer til vandmiljøet, januar 2024). Endelig note-
rer partierne sig, at den nye version af vejledningen også
har modtaget kritik fra uvildige eksperter, der vurderer, at
Miljøministeriet har valgt »at fortsætte ned ad samme spor«,
2
jf. »Miljøminister kaldte retningslinjer for en ᾽opstramning᾽:
Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at virksomheder
nu kan få lov til at forurene mere«, dr.dk, den 2. maj 2024.
SF, EL og ALT noterer sig, at en samlet opposition på
baggrund af DR’s dækning krævede en uvildig undersøgelse
af hele forløbet omkring Miljøstyrelsens vejledning. Parti-
erne noterer sig, at miljøministeren ikke ønskede at imøde-
komme oppositionens krav, men på et samråd i Miljø- og
Fødevareudvalget den 28. maj 2024 i stedet fremsatte løfte
om, at han ville igangsætte »en undersøgelse af, hvad vi kan
lære af den aktuelle sag« og få »en uvildig undersøgelse
af Miljøstyrelsens manglende revurdering af Cheminovas
miljøgodkendelser«, jf. punkt 4 og 5 i samrådstalen fra den
28. maj 2024, MOF alm. del – samråd AI (folketingsåret
2023-24).
SF, EL og ALT noterer sig, at Miljøministeriets egen un-
dersøgelse blev offentliggjort i marts 2025, og at den tilba-
geviser store dele af eksperternes kritik, som fremsat til DR,
jf. MOF alm. del – bilag 362. Det er imidlertid partiernes
vurdering, at den uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens
manglende revurdering af Cheminovas miljøgodkendelser
har ændret karakter, siden ministeren fremsatte løftet om
den på samrådet den 28. maj 2024. Det var partiernes kla-
re opfattelse, at »uvildig undersøgelse« betød en uvildig
advokatundersøgelse eller en uvildig kommissionsundersø-
gelse. Det understreger ministeren imidlertid nu, at der ikke
bliver tale om, men Miljøministeriet har i stedet igangsat
en ekstern analyse af Miljøstyrelsens sagsgange udført af et
rådgivningsfirma, jf. MOF alm. del – svar på spørgsmål 815.
Det er på den baggrund SF’s, EL’s og ALT’s klare vurde-
ring, at ministeren er løbet fra sit løfte til en samlet opposi-
tion om at få en uvildig undersøgelse af forløbet omkring
Miljøstyrelsens manglende revurdering af Cheminovas mil-
jøgodkendelser. Partierne er utilfredse med, at offentlighe-
den dermed ikke kommer til at få en uvildig vurdering af,
hvorvidt pesticidfabrikken FMC’s (det tidligere Cheminova)
behov for fortsat at kunne udlede miljøfarlige stoffer til
havmiljøet reelt blev brugt som udgangspunkt for at regne
baglæns i udarbejdelsen af de nationale retningslinjer til
myndighederne i 2021.
SF, EL og ALT noterer sig også, at revurderingen af
FMC’s (tidligere Cheminova) forældede miljøgodkendelse
fra 2006 til udledning af spildevand fortsat ikke er afsluttet
og det derfor endnu ikke er muligt at konkludere, om Mil-
jøstyrelsen vil give FMC (det tidligere Cheminova) tilladel-
se til fortsat at anvende blandingszoner, hvilke miljøfarlige
stoffer man i så fald vil give tilladelse til, og under hvilke
vilkår. Partierne finder det foruroligende, at Miljøstyrelsen
ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at afvise, at antal-
let af tilladelser til blandingszoner vil stige sammenlignet
med i dag som resultat af de igangværende revurderingssa-
ger, jf. B 89 – svar på spørgsmål nr. 25.
SF, EL og ALT har under udvalgsbehandlingen stillet
en række spørgsmål til begrundelsen for de udsagn, som
miljøministeren og ordføreren fra Socialdemokratiet frem-
satte under førstebehandlingen, bl.a. om, »at anvendelse af
blandingszoner kan bruges til udvikling og anvendelse af
ny miljø- og renseteknologi og substitution«, jf. B 89 –
spørgsmål nr. 27, og at »blandingszoner fungerer dermed
som en katalysator for en teknologisk innovation, der driver
os mod mere bæredygtige løsninger i hele Danmark«, jf. B
89 – spørgsmål nr. 11.
Partierne anerkender, at virksomheder i forbindelse med
nye og skærpede miljøkvalitetskrav har brug for en passende
tilpasningsperiode til at substituere stoffer eller tage nye
og mere effektive renseløsninger i brug. Partierne mener
dog, at behovet for at tillade blandingszoner kan forebyg-
ges ved hjælp af bl.a. anvendelse af nontargetanalyser, der
giver et forbedret overblik over mikroforurenende stoffer i
spildevandet, og ved at nye og skærpede miljøkvalitetskrav
varsles med en tidsfrist, der muliggør tilpasning for virk-
somhederne. Partierne ser derfor ikke nogen modsætning
mellem teknologisk innovation og det at sætte en deadline
for udfasning af blandingszoner til gavn for vores havmiljø.
At den kemiske forurening af Danmarks havmiljø har
nået et niveau, hvor kun 2 pct. af vandområderne er i god
tilstand, viser i partiernes øjne med al tydelighed, at der er
brug for en ændret tilgang i administrationen af udlednings-
tilladelser. Det skal være en tilgang, hvor regeringen og
miljøministeren begynder at vægte hensynet til miljøet og
naturen i havet og hensynet til vores børn og fremtidige
generationer, der efterlades med et alvorligt forurenet hav og
regningen for oprydningen, højere end hensynet til industri-
ens økonomiske omkostninger til at forebygge forureningen
ved kilden.
SF, EL og ALT stemmer derfor for vedtagelsen af forsla-
get og noterer sig samtidig med skuffelse, at regeringen og
miljøministeren, der selv har kaldt sig »havets minister«,
ikke vil bakke op om forslaget fra SF og EL til folketings-
beslutning om forbud mod fortynding af farlige stoffer i
vandmiljøet.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2024
og var til 1. behandling den 14. januar 2025. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
og Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om beslutningsforslaget.
3
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 32 spørgsmål
til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Fie Hækkerup (S) Thomas Skriver Jensen (S)
Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V) nfmd.
Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Torsten Gejl (ALT)
Hans Kristian Skibby (DD) fmd. Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)
Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 12
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Dansk Folkeparti (DF) 7
Radikale Venstre (RV) 6
Alternativet (ALT) 6
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
Naleraq (N) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
4