Udkast til beretning
Tilhører sager:
Aktører:
Ber. B 130
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b130/bilag/1/3034903.pdf
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2025 Udkast til Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug [af Per Larsen (KF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre Solariebrug øger risikoen for hud- og modermærkekræft markant, og solariebrug er særligt farligt for børn og un- ge. Et stigende antal særligt unge kvinder går i solarie. Det er en bekymrende udvikling. Danmark er et af de eneste vesteuropæiske lande, der ikke har indført en aldersgrænse på 18 år for solariebrug Flertallet (S, V, SF, M, KF og R) noterer sig, at regerin- gen med sin kommende Kræftplan V vil indføre en alders- grænse på 18 år for brug af solarie for at beskytte børn og unge mod solariernes sundhedsskadelige effekter. Flertallet noterer sig herudover, at regeringen vil gen- nemføre et kvalitetstjek af solarieloven fra 2014 for at sik- re den højest mulige forbrugerbeskyttelse. Regeringen vil i den sammenhæng afklare, hvordan aldersgrænsen mest hen- sigtsmæssigt kan håndhæves f.eks. ved brug af elektronisk aldersverificering. Flertallet noterer sig, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag herom i første halvår 2026. Alternativet Alternativets medlem af udvalget kan ikke støtte for- slaget med henvisning til et grundlæggende principielt ud- gangspunkt om, at staten ikke bør lovgive på alle områder af borgernes liv. Selv om vi anerkender de sundhedsmæssige risici ved solariebrug, finder vi det betænkeligt, at staten i stigende grad påtager sig en rolle som regulator af indivi- duelle valg, der primært vedrører den enkelte. Alternativet mener, at oplysning og forebyggelse bør være førstevalg frem for forbud, og at det frie, oplyste valg skal understøttes fremfor begrænses gennem ny lovgivning. Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands- flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgi- velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2025 og var til 1. behandling den 28. maj 2025. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund- hedsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut- ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Til beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2024-25 Journalnummer DokumentId Offentligt B 130 - Bilag 1 Sundhedsudvalget 2024-25 P.u.v. Rasmus Lund-Nielsen formand 2