Aktstykke 253

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk253/20241_aktstk_anmeldt253.pdf

253
Erhvervsministeriet. København, den 4. juni 2025.
a. Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 6,0 mio. kr. i 2025
til § 15.75.73. Driftsstøtte til organisationer mv. vedr. udsatte voksne til Hus Forbi til etablering og
håndtering af et administrativt set-up i foreningen i forbindelse med overgangen til en ny skattefrita-
gelsesmodel.
Udgiften på i alt 6,0 mio. kr. i 2025 finansieres af den på finansloven opførte reserve på §
35.11.19. Regeringsreserve.
b. Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, samt Hus Forbi og Danske Bank er
den 25. april 2025 blevet enige om en løsning, der sikrer, at avisen Hus Forbi også fremover kan
sælges med digitale betalingsløsninger som MobilePay.
Løsningen består i at fritage indtægter fra salg af sociale aviser for skat og modregning i sociale
ydelser – op til 42.766 kr. årligt (2025-niveau) – for dermed at give sælgerne et incitament til at
lade sig identificere over for banken, så de fortsat kan modtage betaling digitalt. Løsningen vil blive
udmøntet i et lovforslag, som forventes fremsat i efteråret 2025 med ikrafttræden den 1. januar 2026.
Der er samtidig opnået enighed om at yde et tilskud til Hus Forbi til varetagelse af en række
opgaver og krav, som følger med den nye ordning, herunder identifikation af sælgerne og løbende
kontrol med sælgernes transaktioner mv. Implementeringen af den nye ordning i Hus Forbi vil ske
fra 2025 og frem. Tilskuddet udgør 6,0 mio. kr. i 2025, 4,0 mio. kr. i 2026, 1,5 mio. kr. årligt i
2027-2030 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2031 og frem.
Udgifterne fra 2026 og frem søges indarbejdet på kommende bevillingslove.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 specificeres således:
Udgift
§ 15.75.73. Driftsstøtte til organisationer mv. vedr. udsatte voksne (Reservationsbev.)
31. Hus Forbis administrative setup vedr. digital betaling (ny underkonto)
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud 6,0 mio. kr.
§ 35.11.19. Regeringsreserve
10. Regeringsreserve
49. Reserver og budgetreguleringer -6,0 mio. kr.
Aktstykke nr. 253 Folketinget 2024-25
CQ003254
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på, at midlerne kan udmøntes i 2025.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der overføres i alt
6,0 mio. kr. i 2025 til § 15.75.73. Driftsstøtte til organisationer mv. vedr. udsatte voksne, således at
der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 optages følgende:
Udgift
(mio. kr.)
§ 15.75.73. Driftsstøtte til organisationer mv. vedr. udsatte voksne
(Reservationsbev.) 6,0
§ 35.11.19. Regeringsreserve -6,0
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 4. juni 2025
Morten Bødskov
/ Kasper Hjortebjerg Lund
Til Finansudvalget.
2