Svar på spm. nr. S 1204: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at kommunerne fortsat mangler konkrete nationale scenarier og vejledninger i lyset af det nationale risikobillede, herunder hvilke typer kriser kommunerne konkret skal forberede sig på?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af S 1204.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1204/svar/2146254/3034774.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1204 fra medlem af Folketinget
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1204, som medlem af
Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) har stillet til ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab den 27. maj 2025.
Torsten Schack Pedersen
Dato: 4. juni 2025
Sagsnr.: 2025 - 1454
Akt-id.: 9592
Offentligt
S 1204 endeligt svar
2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. S 1204 fra medlem af Folketinget Jens Henrik Thule-
sen Dahl (DD):
”Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at kommu-
nerne fortsat mangler konkrete nationale scenarier og vej-
ledninger i lyset af det nationale risikobillede, herunder
hvilke typer kriser kommunerne konkret skal forberede sig
på?”
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folke-
tingets Ældreudvalg af 4. juni 2025.


Besvarelse af ÆLU alm. del spørgsmål 76.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1204/svar/2146254/3034775.pdf

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Ældreudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del), som Fol-
ketingets Ældreudvalg har stillet til ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab den 7. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kirsten Normann Andersen (SF).
Torsten Schack Pedersen
Dato: 4. juni 2025
Sagsnr.: 2025 - 1219
Akt-id.: 7807
Offentligt
S 1204 endeligt svar
2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folketingets Ældreudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på besvarelse af ÆLU alm.
del – spørgsmål 54 svare på følgende spørgsmål:
- Vil regeringen stille nationale krav til, hvordan landets
kommuner konkret skal forberede sig på en krisesitua-
tion, eksempelvis hvor mange timer eller dage kommu-
nerne skal kunne sikre nødstrøm, varme, lagre med
vand og mad m.v. til de mennesker, som er særligt af-
hængige af hjælp fra kommunen, herunder ældre men-
nesker på plejehjem og mennesker med handicap på
botilbud?
- Hvorfor er ministeren så tilbageholdende i sin tidligere
besvarelse, når regeringstoppen sjældent misser en
mulighed for at tale alvoren og behovet for beredskab
i almindelige familier op?
- Mener ministeren, at det er rimeligt at placere ansvaret
for beredskabet og finansieringen hos kommunerne og
dermed gøre det endnu sværere for dem at finansiere
den lokale velfærd?”
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketin-
gets Ældreudvalg af 24. april 2025, er det inden for de kommunale
opgaveområder kommunernes ansvar at planlægge for oprethol-
delse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større
ulykker og katastrofer, herunder udarbejde kommunale beredskabs-
planer.
Selvom det er den enkelte kommune, der har ansvar for at planlægge
sit eget beredskab, er det vigtigt, at kommunerne får den vejledning
og rådgivning, som de har brug for. Ikke mindst i lyset af det skær-
pede risiko- og trusselsbillede, som vi skal forholde os til på alle ni-
veauer.
Af Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for
2026 af maj 2025, fremgår det bl.a., at ”Regeringen og KL er enige
Side 3/4
om at arbejde tæt sammen om at skabe gode rammer omkring be-
redskabsområdet, herunder med henblik på at indtænke sårbare
grupper i beredskabsplanlægningen, og at kommunerne kan få rele-
vant rådgivning og vejledning omkring dette arbejde.” KL og regerin-
gen har dermed aftalt, at arbejdet med at indtænke sårbare grupper
i beredskabsplanlægningen er en opgave, som både staten og kom-
munerne vil sætte fokus på i 2026.
Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 54 (Alm. del)
fra Folketingets Ældreudvalg af 24. april 2025 arbejder Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab, KL, Danske Regioner, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, Social- og Boligministeriet, Ældreministeriet
samt Beskæftigelsesministeriet sammen om at skabe bedre rammer
for kommunernes og regionernes arbejde med at indtænke sårbare
grupper i beredskabsplanlægningen. Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet og Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri bistår med vejledning i dette arbejde.
I dag ser vi i Danmark ind i et trusselsbillede, der er markant ander-
ledes end for bare få år siden. Vi skal forholde os til og forberede os
på et udsnit af scenarier og hændelser, der kan indtræffe. Dertil kom-
mer, at kommunerne ikke er ens. De har organiseret sig forskelligt i
forhold til, hvilke opgaver der løses f.eks. på det enkelte plejehjem,
bosted eller døgninstitution, og hvilke der løses centralt i kommunen.
Dertil kommer, at kommunernes sårbarheder over for vejrhændelser
som f.eks. oversvømmelser er forskellige. Udgangspunktet om det
kommunale selvstyre gælder selvfølgelig også på beredskabsområ-
det.
Derfor er det vigtigt ikke at stille krav, som giver mening for nogle
kommuner, men ikke for andre – ligesom man skal være opmærksom
på, at eventuelle krav skal give mening i forhold til flere forskellige
typer af hændelser.
Jeg har i øvrigt bemærket, at flere kommuner allerede er godt i gang
med beredskabsplanlægningen.
Når jeg og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfor-
drer til, at danskerne efterlever myndighedernes anbefalinger om et
Side 4/4
72 timers hjemmeberedskab, er det for, at myndighederne kan foku-
sere indsatsen der, hvor behovet er størst. For eksempel på sårbare
befolkningsgrupper.


Besvarelse ÆLU alm. del spørgsmål 54.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1204/svar/2146254/3034776.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Ældreudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del), som Fol-
ketingets Ældreudvalg har stillet til ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab den 20. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Torsten Schack Pedersen
Dato: 24-04-2025
Sagsnr.: 2025 - 664
Akt-id.: 3711
Offentligt
S 1204 endeligt svar
2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketingets Ældreudvalg:
”Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Kun hver
tredje kommune har et tredages beredskab for sårbare
borgere«, DKnyt.dk, den 18. marts 2025, og kan ministe-
ren i den forbindelse svare på, hvornår der kommer offici-
elle udmeldinger fra regeringen om, hvordan kommunerne
skal hjælpe deres sårbare borgere i en konkret krise,
ulykke, krig, cyberangreb m.m?”
Svar:
Det følger af beredskabslovens §§ 24 og 25, at det civile beredskab,
herunder statslige, kommunale og regionale, myndigheder skal plan-
lægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i
tilfælde af større ulykker og katastrofer. Kommunalbestyrelsen og re-
gionsrådet skal udarbejde en plan for kommunernes og regionernes
beredskab. Planerne revideres i det omfang, at udviklingen gør dette
nødvendigt, dog mindst én gang pr. kommunale og regionale valg-
periode. De opdaterede planer skal fremsendes til Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter med ud-
gangspunkt i beredskabsloven § 26 vejledende retningslinjer for ud-
arbejdelse af de generelle beredskabsplaner, der er nævnt i §§ 24
og 25. Hertil kommer, at de enkelte ministre i henhold til § 27 fast-
sætter vejledende retningslinjer for kommunernes og regionernes
beredskabsplanlægning inden for deres område.
Selvom det således er den enkelte kommune og region, der har an-
svar for at planlægge sit eget beredskab, er det vigtigt, at kommu-
nerne og regionerne får den vejledning og rådgivning, som de har
brug for. Ikke mindst i lyset af det skærpede risiko- og trusselsbillede,
som vi skal forholde os til på alle niveauer.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab arbejder sammen
med KL, Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, So-
cial- og Boligministeriet samt Ældreministeriet på at skabe bedre
rammer for kommunernes og regionernes arbejde med at indtænke
Side 3/3
sårbare grupper i beredskabsplanlægningen. Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet og Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bistår med vejledning i dette arbejde.
Som led i det arbejde har Styrelsen for Samfundssikkerhed den 10.
april 2025 sendt et brev til landets kommuner og regioner, jf. bilag 1.
Brevet skal læses i forlængelse af Nationalt Risikobillede 2025, der
ligeledes udkom den 10. april, og som opsummerer de samfunds-
mæssige risici inden for et mellemlangt sigte, som Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed vurderer, at der bør rettes størst beredskabsmæssig
opmærksomhed mod de kommende år.
I brevet opfordres kommuner og regioner til at gennemgå deres be-
redskabsplaner med særligt fokus på sårbare og udsatte borgere,
herunder også borgere i eget hjem med særlige kritiske plejebehov.
Ligesom regioner og kommuner opfordres til at styrke dialogen og
samarbejdet omkring disse borgere. Brevet fremhæver desuden en
række eksempler på kritiske ressourcer, herunder vand, tele og el,
som kommunerne og regionerne kan have særligt fokus på i plan-
lægningen.
I brevet henvises endvidere til konkrete myndigheder, der kan råd-
give og vejlede på forskellige sektorspørgsmål. Som led i den videre
planlægning og i forlængelse af brevet vil der blive iværksat et ar-
bejde på tværs af statslige myndigheder, kommuner og regioner med
henblik på at yderligere at kvalificere og målrette den rådgivning og
vejledning, der stilles til rådighed.
Derudover afholdt KL i samarbejde med Styrelsen for Samfundssik-
kerhed et webinar for kommunerne den 22. april, hvor vurderingerne
i Nationalt Risikobillede 2025 blev uddybet og drøftet.
Det bemærkes yderligere, at KL har styrket deres fokus på vidende-
ling fra statslige myndigheder og derudover taget initiativ til at oprette
en vidensbank med et inspirationskatalog fra beredskabsplanlæg-
ning i kommunerne.