Ændringsforslag nr. 1 af justitsministeren stillet den 03.06.2025 uden for betænkningen

Ændringsforslag stillet den 3. juni 2025 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. som følge af visse strafbare handlinger,
der har medført et udbytte)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
Af justitsministeren:
Til § 7
1) I stk. 3 indsættes som 3. pkt.:
»Uanset 1. pkt. finder loven anvendelse på inddrivelse af
krav i anledning af en strafbar handling, for hvilken skyld-
neren før lovens ikrafttræden er idømt fængsel i 4 år eller
derover.«
[Ændring af lovens anvendelsesområde i tid]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås det, at loven træder
i kraft den 1. juli 2025. Det fastslås i stk. 2, at loven ikke
finder anvendelse på anmodninger om udlæg eller arrest, der
indgives før lovens ikrafttræden. For sådanne anmodninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lovforslagets §
7, stk. 3, 1. pkt., bestemmer, at loven ikke finder anvendelse
på inddrivelse af krav i anledning af en strafbar handling,
for hvilken skyldneren før lovens ikrafttræden er endelig
dømt. For sådanne inddrivelser finder også de hidtil gælden-
de regler anvendelse, jf. 2. pkt.
Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et 3. pkt. i
lovforslagets § 7, stk. 3, hvorefter loven uanset 1. pkt. finder
anvendelse på inddrivelse af krav i anledning af en strafbar
handling, for hvilken skyldneren før lovens ikrafttræden er
idømt fængsel i 4 år eller derover.
Ændringen skal ses, på baggrund af at det kan virke
urimeligt, hvis personer, der er dømt for alvorlig kriminalitet
før lovens ikrafttræden, og som fortsat har gæld i anledning
den strafbare handling, som de er dømt for, skal kunne fri-
holde værdier fra kreditorernes rækkevidde.
En generel anvendelse af ordningen på personer, der alle-
rede er dømte på ikrafttrædelsestidspunktet, vil dog potenti-
elt medføre, at et stort antal sager allerede fra ikrafttrædel-
sestidspunktet vil blive omfattet af ordningen.
Det foreslås derfor, at loven kun skal kunne anvendes på
personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet allerede er døm-
te, hvis de er idømt fængsel i 4 år eller derover. Ændringen
vil ikke gælde for personer, der er idømt andre retsfølger af
frihedsberøvende karakter, eksempelvis anbringelse el. lign.
Brug af ordningen på personer, der allerede er dømt,
forudsætter, at fordringen stadig eksisterer og ikke er ophørt
som følge af eksempelvis forældelse.
Det skønnes med forsigtighed, at op mod ca. 650 yderli-
gere sager potentielt vil kunne blive omfattet af ordningen
som følge af ændringsforslaget.
Skønnet er højt sat, da det forudsætter, at alle disse 650
sager vil føre til kreditorforfølgning i pensionskrav. Dette vil
ikke nødvendigvis være tilfældet. Eksempelvis kan det tæn-
kes, at skyldneren udnytter sin påvisningsret, jf. retsplejelo-
vens § 517, stk. 1, og henviser kreditor til at søge fyldestgø-
relse i andre aktiver. For så vidt angår offentlige kreditorer,
forudsættes det herudover, at der ikke vil være en almindelig
forventning om, at ordningen anvendes af anklagemyndig-
heden og restanceinddrivelsesmyndigheden i forhold til de
sager, der som følge af ændringsforslaget bliver omfattet af
ordningen, jf. nedenfor.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven­
ser for det offentlige af nærværende ændringsforslag
Nærværende ændringsforslag skønnes ikke at indebære
nævneværdige provenumæssige konsekvenser, henset til at
der ikke vil være en forventning om, at offentlige kreditorer
undersøger alle relevante sager, men kun anvender ordnin-
gen i de tilfælde, hvor den offentlige kreditor konkret er
eller bliver opmærksom på en sag, der er afgjort før ikraft-
Til lovforslag nr. L 204 Folketinget 2024-25
AX031592
trædelsestidspunktet, som måtte være omfattet af ordningen,
jf. nedenfor.
På Skatteministeriets område skønnes ændringsforslaget
med stor usikkerhed at medføre begrænsede administrative
meromkostninger til sagsbehandling i Skattestyrelsen og
Gældsstyrelsen, idet det, jf. nedenfor, lægges til grund, at
der som udgangspunkt ikke gennemføres udlæg i pensions-
ordninger for gæld vedrørende sager, der er afgjort før
ikrafttrædelsestidspunktet. Udgifterne kan ikke kvantificeres
nærmere, men vurderes at kunne holdes inden for eksister-
ende rammer.
Justitsministeriet vurderer, at det vil medføre uforholds-
mæssig store udgifter, hvis anklagemyndigheden ville skulle
undersøge alle omfattede sager med henblik på at finde frem
til dem, der kan danne grundlag for kreditorforfølgning efter
den foreslåede ordning.
Der er på den baggrund ikke tilsigtet en almindelig for-
ventning om, at anklagemyndigheden undersøger alle rele-
vante sager, der er afgjort før ikrafttrædelsestidspunktet,
med henblik på at finde ud af, om de er omfattede af den
foreslåede ordning. Ordningen vil derimod kunne anvendes,
hvis anklagemyndigheden konkret er eller bliver opmærk-
som på en sag, der er afgjort før ikrafttrædelsestidspunktet,
som måtte være omfattet af ordningen. Dette vil eksempel-
vis kunne være tilfældet ved grove sager om narkotikakrimi-
nalitet, berigelseskriminalitet eller skatte- og afgiftskrimina-
litet, der har medført et stort udbytte.
Der vil tilsvarende ikke være en almindelig forventning
om, at restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen)
for gæld, der omfattes af ordningen, vil foretage udlæg i
pensionsordninger som følge af sager, der er afgjort før
ikrafttrædelsestidspunktet. Dette vil forudsætte, at Gældssty-
relsen konkret af fordringshaveren gøres opmærksom på,
at gælden under inddrivelse er omfattet af ordningen. Der
henvises til pkt. 6.2 (side 20) i de almindelige bemærkninger
i lovforslaget som fremsat. For så vidt angår fogedretterne,
vurderes det, at ændringsforslaget, hvis en sagsmængde på
650 lægges til grund, ville resultere i 30 nye sager én gang
i tillæg til de 150 sager årligt, der blev skønnet i lovforsla-
get, jf. pkt. 6.2 (side 20) i de almindelige bemærkninger
i lovforslaget som fremsat. Domstolsstyrelsen skønner, at
dette alene vil medføre meget begrænsede merudgifter for
domstolene, der vil kunne håndteres inden for domstolenes
eksisterende økonomiske rammer. Det bemærkes for alle til-
fældes skyld, at denne vurdering er behæftet med betydelig
usikkerhed. Antallet af sager vil formentlig blive lavere end
de 650 sager, da der ikke vil være en almindelig forventning
om, at ordningen anvendes af anklagemyndigheden og re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, jf. ovenfor.
Økonomiske og administrative konsekvenser for er­
hvervslivet af nærværende ændringsforslag
Hvis det lægges til grund, at den foreslåede ændring vil
medføre ca. 650 ekstra sager én gang fra ikrafttrædelsestids-
punktet, skønnes det med en vis usikkerhed, at der vil blive
tale om en ekstra engangsudgift på ca. 0,36 mio. kr. for-
delt på de berørte pensionsvirksomheder. I tillæg til denne
engangsudgift, vurderes der til sammenligning at være 1,8
mio. kr. i varige administrative byrder i lovforslaget som
fremsat.
De varige administrative byrder skal henføres til internt
tidsforbrug hos pensionsvirksomhederne i forbindelse med
udstedelse af dokumentation for, at pensionsordningen er
blevet udbetalt til en anden end skyldner. Det skønnes, at
det løbende årlige antal hændelser vil være ca. 3.300. Der
henvises til pkt. 7 (side 21) i de almindelige bemærkninger i
lovforslaget som fremsat.
Skønnet er som nævnt ovenfor højt sat, da det bygger på
en forudsætning om, at der sker inddrivelse i de omhandlede
sager. Dette vil ikke altid være tilfældet, eksempelvis på
grund af skyldnerens påvisningsret, men også fordi det, for
så vidt angår offentlige kreditorer, forudsættes, at der ikke
vil være en almindelig forventning om, at ordningen anven-
des af anklagemyndigheden og restanceinddrivelsesmyndig-
heden i forhold til de sager, der som følge af ændringsforsla-
get bliver omfattet af ordningen, jf. ovenfor.
2