Ændringsforslag nr. 1 af justitsministeren stillet den 03.06.2025 uden for betænkningen

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31592

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l204/20241_l204_aendringsforslag_beh23034443.pdf

    Ændringsforslag stillet den 3. juni 2025 uden for betænkningen
    Ændringsforslag
    til 2. behandling af
    Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
    (Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. som følge af visse strafbare handlinger,
    der har medført et udbytte)
    [af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
    Af justitsministeren:
    Til § 7
    1) I stk. 3 indsættes som 3. pkt.:
    »Uanset 1. pkt. finder loven anvendelse på inddrivelse af
    krav i anledning af en strafbar handling, for hvilken skyld-
    neren før lovens ikrafttræden er idømt fængsel i 4 år eller
    derover.«
    [Ændring af lovens anvendelsesområde i tid]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås det, at loven træder
    i kraft den 1. juli 2025. Det fastslås i stk. 2, at loven ikke
    finder anvendelse på anmodninger om udlæg eller arrest, der
    indgives før lovens ikrafttræden. For sådanne anmodninger
    finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lovforslagets §
    7, stk. 3, 1. pkt., bestemmer, at loven ikke finder anvendelse
    på inddrivelse af krav i anledning af en strafbar handling,
    for hvilken skyldneren før lovens ikrafttræden er endelig
    dømt. For sådanne inddrivelser finder også de hidtil gælden-
    de regler anvendelse, jf. 2. pkt.
    Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et 3. pkt. i
    lovforslagets § 7, stk. 3, hvorefter loven uanset 1. pkt. finder
    anvendelse på inddrivelse af krav i anledning af en strafbar
    handling, for hvilken skyldneren før lovens ikrafttræden er
    idømt fængsel i 4 år eller derover.
    Ændringen skal ses, på baggrund af at det kan virke
    urimeligt, hvis personer, der er dømt for alvorlig kriminalitet
    før lovens ikrafttræden, og som fortsat har gæld i anledning
    den strafbare handling, som de er dømt for, skal kunne fri-
    holde værdier fra kreditorernes rækkevidde.
    En generel anvendelse af ordningen på personer, der alle-
    rede er dømte på ikrafttrædelsestidspunktet, vil dog potenti-
    elt medføre, at et stort antal sager allerede fra ikrafttrædel-
    sestidspunktet vil blive omfattet af ordningen.
    Det foreslås derfor, at loven kun skal kunne anvendes på
    personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet allerede er døm-
    te, hvis de er idømt fængsel i 4 år eller derover. Ændringen
    vil ikke gælde for personer, der er idømt andre retsfølger af
    frihedsberøvende karakter, eksempelvis anbringelse el. lign.
    Brug af ordningen på personer, der allerede er dømt,
    forudsætter, at fordringen stadig eksisterer og ikke er ophørt
    som følge af eksempelvis forældelse.
    Det skønnes med forsigtighed, at op mod ca. 650 yderli-
    gere sager potentielt vil kunne blive omfattet af ordningen
    som følge af ændringsforslaget.
    Skønnet er højt sat, da det forudsætter, at alle disse 650
    sager vil føre til kreditorforfølgning i pensionskrav. Dette vil
    ikke nødvendigvis være tilfældet. Eksempelvis kan det tæn-
    kes, at skyldneren udnytter sin påvisningsret, jf. retsplejelo-
    vens § 517, stk. 1, og henviser kreditor til at søge fyldestgø-
    relse i andre aktiver. For så vidt angår offentlige kreditorer,
    forudsættes det herudover, at der ikke vil være en almindelig
    forventning om, at ordningen anvendes af anklagemyndig-
    heden og restanceinddrivelsesmyndigheden i forhold til de
    sager, der som følge af ændringsforslaget bliver omfattet af
    ordningen, jf. nedenfor.
    Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven­
    ser for det offentlige af nærværende ændringsforslag
    Nærværende ændringsforslag skønnes ikke at indebære
    nævneværdige provenumæssige konsekvenser, henset til at
    der ikke vil være en forventning om, at offentlige kreditorer
    undersøger alle relevante sager, men kun anvender ordnin-
    gen i de tilfælde, hvor den offentlige kreditor konkret er
    eller bliver opmærksom på en sag, der er afgjort før ikraft-
    Til lovforslag nr. L 204 Folketinget 2024-25
    AX031592
    trædelsestidspunktet, som måtte være omfattet af ordningen,
    jf. nedenfor.
    På Skatteministeriets område skønnes ændringsforslaget
    med stor usikkerhed at medføre begrænsede administrative
    meromkostninger til sagsbehandling i Skattestyrelsen og
    Gældsstyrelsen, idet det, jf. nedenfor, lægges til grund, at
    der som udgangspunkt ikke gennemføres udlæg i pensions-
    ordninger for gæld vedrørende sager, der er afgjort før
    ikrafttrædelsestidspunktet. Udgifterne kan ikke kvantificeres
    nærmere, men vurderes at kunne holdes inden for eksister-
    ende rammer.
    Justitsministeriet vurderer, at det vil medføre uforholds-
    mæssig store udgifter, hvis anklagemyndigheden ville skulle
    undersøge alle omfattede sager med henblik på at finde frem
    til dem, der kan danne grundlag for kreditorforfølgning efter
    den foreslåede ordning.
    Der er på den baggrund ikke tilsigtet en almindelig for-
    ventning om, at anklagemyndigheden undersøger alle rele-
    vante sager, der er afgjort før ikrafttrædelsestidspunktet,
    med henblik på at finde ud af, om de er omfattede af den
    foreslåede ordning. Ordningen vil derimod kunne anvendes,
    hvis anklagemyndigheden konkret er eller bliver opmærk-
    som på en sag, der er afgjort før ikrafttrædelsestidspunktet,
    som måtte være omfattet af ordningen. Dette vil eksempel-
    vis kunne være tilfældet ved grove sager om narkotikakrimi-
    nalitet, berigelseskriminalitet eller skatte- og afgiftskrimina-
    litet, der har medført et stort udbytte.
    Der vil tilsvarende ikke være en almindelig forventning
    om, at restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen)
    for gæld, der omfattes af ordningen, vil foretage udlæg i
    pensionsordninger som følge af sager, der er afgjort før
    ikrafttrædelsestidspunktet. Dette vil forudsætte, at Gældssty-
    relsen konkret af fordringshaveren gøres opmærksom på,
    at gælden under inddrivelse er omfattet af ordningen. Der
    henvises til pkt. 6.2 (side 20) i de almindelige bemærkninger
    i lovforslaget som fremsat. For så vidt angår fogedretterne,
    vurderes det, at ændringsforslaget, hvis en sagsmængde på
    650 lægges til grund, ville resultere i 30 nye sager én gang
    i tillæg til de 150 sager årligt, der blev skønnet i lovforsla-
    get, jf. pkt. 6.2 (side 20) i de almindelige bemærkninger
    i lovforslaget som fremsat. Domstolsstyrelsen skønner, at
    dette alene vil medføre meget begrænsede merudgifter for
    domstolene, der vil kunne håndteres inden for domstolenes
    eksisterende økonomiske rammer. Det bemærkes for alle til-
    fældes skyld, at denne vurdering er behæftet med betydelig
    usikkerhed. Antallet af sager vil formentlig blive lavere end
    de 650 sager, da der ikke vil være en almindelig forventning
    om, at ordningen anvendes af anklagemyndigheden og re-
    stanceinddrivelsesmyndigheden, jf. ovenfor.
    Økonomiske og administrative konsekvenser for er­
    hvervslivet af nærværende ændringsforslag
    Hvis det lægges til grund, at den foreslåede ændring vil
    medføre ca. 650 ekstra sager én gang fra ikrafttrædelsestids-
    punktet, skønnes det med en vis usikkerhed, at der vil blive
    tale om en ekstra engangsudgift på ca. 0,36 mio. kr. for-
    delt på de berørte pensionsvirksomheder. I tillæg til denne
    engangsudgift, vurderes der til sammenligning at være 1,8
    mio. kr. i varige administrative byrder i lovforslaget som
    fremsat.
    De varige administrative byrder skal henføres til internt
    tidsforbrug hos pensionsvirksomhederne i forbindelse med
    udstedelse af dokumentation for, at pensionsordningen er
    blevet udbetalt til en anden end skyldner. Det skønnes, at
    det løbende årlige antal hændelser vil være ca. 3.300. Der
    henvises til pkt. 7 (side 21) i de almindelige bemærkninger i
    lovforslaget som fremsat.
    Skønnet er som nævnt ovenfor højt sat, da det bygger på
    en forudsætning om, at der sker inddrivelse i de omhandlede
    sager. Dette vil ikke altid være tilfældet, eksempelvis på
    grund af skyldnerens påvisningsret, men også fordi det, for
    så vidt angår offentlige kreditorer, forudsættes, at der ikke
    vil være en almindelig forventning om, at ordningen anven-
    des af anklagemyndigheden og restanceinddrivelsesmyndig-
    heden i forhold til de sager, der som følge af ændringsforsla-
    get bliver omfattet af ordningen, jf. ovenfor.
    2