Samlenotat vedr. rådsmøde miljø - klimadelen 17/6-25

Side 1/7
Dato
26. maj 2025
J nr. 2025 - 2587
Notat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (miljø) den 17. juni 2025
Dagsorden Side
1. EU på COP30: status og vejen frem
- Politisk drøftelse
2
Offentligt
Rådsmøde 17/6-25 - miljø - Bilag 1
Europaudvalget 2025
Side 2/7
1. EU på COP30: status og vejen frem
Intet KOM-nr.
Nyt notat
1. Resumé
Med Parisaftalen fra 2015 blev aftalens parter blandt andet enige om et globalt
temperaturmål, og at hver enkelt part selv skal definere, hvordan de bidrager til
opnåelsen af dette temperaturmål via såkaldte nationale klimabidrag (Natio-
nally Determined Contributions – NDC’er). EU er én samlet part til Parisaftalen
og kommunikerer derfor én NDC, som er et samlet kollektivt bidrag fra alle EU’s
medlemslande. Den næste runde af NDC’er, herunder EU's, skal kommunike-
res inden COP30.
Kommissionens forslag til NDC vil være tæt forbundet med den kommende re-
vision af den europæiske klimalov for at fastsætte EU’s 2040-klimamål. Kom-
missionens forslag til revision af klimaloven er endnu ikke præsenteret.
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige, økonomiske eller andre
konsekvenser for Danmark eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan
fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidig en vigtig for-
udsætning for, at EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen og dermed
også inspirere til øget klimahandling globalt, hvorfor det er vigtigt at indlevere EU’s
NDC hurtigst muligt før COP30. Regeringen støtter et ambitiøst 2040-klimamål på
mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i overensstemmelse med Parisafta-
lens 1,5 gradsmål. Regeringen mener, at det er vigtigt, at EU’s næste NDC udledes
fra punktet mellem EU’s 2030-klimamål og EU’s kommende 2040-klimamål med hen-
blik på at sikre et så højt ambitionsniveau som muligt. Regeringen ønsker desuden,
at der også træffes beslutning om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de
5-årige tidsrammer for indmeldelse af klimabidrag til Parisaftalen.
Regeringen har samtidig fokus på, at 2040-målet efterfølgende bør udmøntes gen-
nem kvotehandel og fælleseuropæisk sektorregulering, så reduktionerne sker på
tværs af medlemslande og sektorer, hvor det er billigst, og risiko for lækage internt i
EU mindskes gennem lige konkurrencevilkår.
Det polske formandskab har sat EU’s vej frem mod COP 30 på dagsordenen for
miljørådsmødet den 17. juni 2025 til politisk drøftelse.
Side 3/7
2. Baggrund
Med Parisaftalen fra 2015 blev aftalens parter blandt andet enige om et globalt tem-
peraturmål, og at hver enkelt part selv skal definere, hvordan de bidrager til opnåel-
sen af dette temperaturmål via såkaldte nationale klimabidrag (Nationally Determi-
ned Contributions – NDC’er).
EU er én samlet part til Parisaftalen og kommunikerer derfor én NDC, som er et
samlet kollektivt bidrag fra alle EU’s medlemslande. Den næste runde af NDC’er,
herunder EU's, skal kommunikeres inden COP30. I de fælles aftalte tidsrammer for
NDC’erne opfordres parterne til, at deres NDC’er har et 10-årigt sigte, dvs., at den
næste runde af NDC'er omfatter et klimamål for 2035.
Kommissionens forslag til NDC vil være tæt forbundet med den kommende revision
af den europæiske klimalov for at fastsætte EU’s 2040-klimamål. Det efterstræbes
at sikre en beslutning tidligst muligt før COP30, så EU har en solid og troværdig
forhandlingsposition, samt at EU’s NDC kan indgå i UNFCCC’s NDC-synteserapport,
hvor deadline er ultimo september. NDC-synteserapporten giver et estimat og frem-
skrivning over de globale udledninger baseret på de kommunikerede NDC’er.
NDC’en vedtages med enstemmighed i Rådet.
Det er endnu uklart, hvornår Kommissionens forslag om en revision af den europæ-
iske klimalov vil blive fremlagt. Forslaget forventes fremlagt i løbet af juni eller juli
2025 og vil skulle behandles af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294, hvor Rådet træffer beslutning
med kvalificeret flertal.
Det bemærkes, at EU's klimamål hidtil er blevet endosseret af stats- og regerings-
cheferne i Det Europæiske Råd ved enstemmighed og efterfølgende udmøntet gen-
nem forslag fra Kommissionen til konkret lovgivning. Det er uvist for nuværende,
hvorvidt Det Europæiske Råd også ift. et EU 2040-klimamål vil ønske at fastsætte
niveauet herfor. Et EU 2040-klimamål vil udgøre EU's nye bidrag til Parisaftalen.
Sagen er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. juni 2025 til politisk drøf-
telse.
3. Formål og indhold
Der foreligger endnu ikke et konkret lovgivningsforslag. Kommissionen har dog i
meddelelse om Europas klimamål i 2040 og vej til klimaneutralitet i senest 2050 med
henblik på at opbygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund, KOM
(2024) 63, anbefalet et 2040-klimamål på 90 pct. reduktion af udledningen af driv-
husgasser i 2040 i forhold til 1990-niveauet. Det anbefalede klimamål dækker udled-
ninger og optag af drivhusgasser og er baseret på en konsekvensvurdering af tre
målspænd på henholdsvis 1) op til 80 pct., 2) 85-90 pct. og 3) 90-95 pct.
Side 4/7
Kommissionen har i den sammenhæng anført, at 90 pct. vil være i overensstem-
melse med EU's forpligtelser under Parisaftalen og i EU’s klimalov, samt er det ene-
ste scenarie i overensstemmelse med anbefalingerne fra det europæiske klimaråd
(ESABCC). Det fremgår ligeledes, at et EU-reduktionsmåltal for 2035 vil blive fastlagt
efter, at der er truffet beslutning om 2040-klimamålet, med henblik på kommunikation
heraf som en del af EU’s nye bidrag til Parisaftalen.
Parisaftalen, og beslutninger i tillæg til denne, beskriver en række overordnede krav
og opfordringer til NDC’erne. Der er bl.a. obligatoriske krav om, at hver ny NDC, eller
opdatering af eksisterende NDC, skal repræsentere en øget ambition, ligesom den
skal indeholde information om reduktioner. Der er opfordringer til, at NDC’en skal
fremlægge reduktionsmål, som dækker hele økonomien, alle drivhusgasser og alle
sektorer, ligesom parterne opfordres til at præsentere NDC’er, som er på linje med
1,5-gradersmålet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om den politiske drøftelse.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om en politisk drøftelse.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der er tale om en politisk drøftelse.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Fastsættelsen
af EU’s 2040-klimamål forventes at få såvel statsfinansielle som samfundsøkonomi-
ske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt at vurdere omfan-
get heraf, da det vil afhænge af udmøntningen af målet i konkret lovgivning.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Den politiske drøftelse har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet. Fastsættelsen af EU’s 2040-klimamål forventes at have posi-
tive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens
målsætninger og FN’s verdensmål.
8. Høring
Den politiske drøftelse har ikke været sendt i høring. Når forslaget til revision af EU’s
klimalov foreligger fra Kommissionen, vil det blive sendt i høring i EU-specialudvalget
for klima-, energi- og forsyningspolitik. Høringssvar vil blive indarbejdet i et kom-
mende grund- og nærhedsnotat om lovforslaget.
Side 5/7
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at kunne opnås enighed om de tekniske aspekter i NDC’en. De politi-
ske elementer afhænger af beslutningen på revision af EU’s klimalov, herunder enig-
hed om EU’s 2040-klimamål. Der er indtil videre ti medlemslande inklusiv Danmark,
som støtter Kommissionens anbefaling om et EU 2040-klimamål på 90 pct. ift. 1990-
niveau. Dertil kommer en række medlemslande, som vurderes at kunne støtte målet,
såfremt en række konditioner opfyldes. Derudover er der en gruppe medlemslande,
som er skeptiske over for Kommissionens anbefaling. Der er kun et enkelt medlems-
land, der har udtrykt støtte til et konkret målniveau, som ligger under Kommissionens
anbefaling. Det bemærkes, at NDC’en skal vedtages med enstemmighed i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan
fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Regeringen mener, at det er
vigtigt, at EU går foran og viser globalt klimalederskab, hvorfor det er vigtigt at indle-
vere EU’s NDC hurtigst muligt før COP30. Regeringen mener, at det er vigtigt at EU’s
næste NDC udledes fra punktet mellem EU’s 2030-klimamål og EU’s kommende
2040-klimamål med henblik på at sikre et så højt ambitionsniveau som muligt. Det er
derfor afgørende, at der opnås enighed om EU’s kommende 2040-klimamål, så der
kan udledes et 2035-klimamål heraf til brug for NDC’en, da dette vurderes at give det
mest ambitiøse udfald. Regeringen støtter derfor et ambitiøst 2040-klimamål på
mindst 90 pct. i forhold til 1990 niveauet, der er i overensstemmelse med Parisafta-
lens 1,5 gradsmål. Regeringen arbejder desuden for, at der også træffes beslutning
om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige tidsrammer for indmel-
delse af klimabidrag til Parisaftalen.
Det er vigtigt for regeringen, at alle sektorer bidrager til at nå EU's klimamål, samt at
udmøntningen af målet sker så omkostningseffektivt som muligt gennem fælles-
skabsregulering med størst mulig brug af kvotehandel. Regeringen arbejder for en
række overordnede prioriteter for udmøntningen af 2040-målet, herunder et samlet
kvotesystem for alle udledninger fra fossilt energiforbrug og industrielle processer og
et fælles EU-mål for landbrugets udledninger (inkl. nettoudledninger fra jorder), der
så vidt muligt indfries gennem kvotehandel, som bør understøttes af fælleseuropæi-
ske klima- og miljøkrav og en fælles landbrugspolitik med større fokus på klima og
miljø. Regeringen ser det hensigtsmæssigt med en styrket lækagebeskyttelse for
sektorer, der er i risiko for lækage, gennem fx EU’s CO2-grænsetilpasningsmeka-
nisme samt regulering, der begrænser import af klimaskadeligt producerede varer i
fuld overensstemmelse med WTO-reglerne. Regeringen ønsker desuden fælles EU-
regulering af optag og udledninger i skove og anden arealanvendelse.
Regeringen finder det overordnet vigtigt, at udmøntningen af EU’s 2040-mål sker
gennem ambitiøs, moderniseret EU-klima- og energiregulering, der bidrager til en
omkostningseffektiv reduktionsindsats og teknologiudvikling med færre nationale
sektormål.
Side 6/7
Regeringen er enig i, at en større og hurtigere udbygning af VE er et centralt element
i at opnå EU’s klimamål og fremme den grønne omstilling. Regeringen finder det
desuden positivt, at Kommissionen i tråd med de nye handlingsplaner for vind og
infrastrukturnettet fremhæver hurtigere tilladelsesprocessor for VE-anlæg og en
bedre omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-projekter som væsentlige
elementer, der kan fremskynde udbygningen af VE. Regeringen ser dog fortsat be-
hov for konkrete nye initiativer, der kan øge hastigheden og strømline tilladelsespro-
cesser f.eks. inden for miljøreguleringen, ligesom der er behov for tiltag, der sikrer
en rimelig fordeling af omkostninger og gevinster mellem værtsland og forbrugerland.
Regeringen mener desuden, at rettidig udbygning af energiinfrastruktur i Europa er
væsentligt for at fremme det indre energimarked, sikre forsyningssikkerhed, fremme
innovation samt integration af vedvarende energi. Derfor ser regeringen behov for
en bedre og enklere adgang til finansiering af projekter inden for udvikling og opska-
lering af grønne teknologier. Regeringen vurderer det hensigtsmæssigt, at indsatsen
for energieffektivisering målrettes omkostningseffektive CO2-reduktioner i EU-lan-
dene og skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier og løsninger.
Regeringen støtter fokus på at sikre den grønne industris konkurrenceevne, herun-
der at imødegå unfair konkurrence fra tredjelande, samt sikre EU’s åbne strategiske
autonomi. Regeringen er positiv over for Kommissionens tilgang, der fremhæver styr-
ken i EU’s indre marked og målretter tiltag mod strategiske grønne teknologier.
Regeringen er enig i, at CCUS er et vigtigt og nødvendigt supplement til reduktion af
drivhusgasudledninger i de sektorer i industrien samt i luftfart og søfart, som er svære
helt at omstille i fravær af relevante lav- og nulemissionsteknologier. Det gælder også
behovet for at skabe en incitamentsstruktur for opskalering af CCS på biogene kilder
(BECCS) gennem EU’s kvotehandelssystem, som skal ske omkostningseffektivt og
på et bæredygtigt grundlag.
Regeringen støtter et fortsat fokus på et proaktivt EU klimadiplomati som led i at
tilskynde til øget klimahandling globalt herunder, at EU bruger partnerskaber ol. aktivt
til bl.a. at udbrede brugen af kvotehandel internationalt. For regeringen er det ligele-
des vigtigt, at EU’s eksterne instrumenter såsom handelsaftaler, udviklingsbistand
og EU’s CO2 grænsetilpasningsmekanisme, tilskynder til en grøn omstilling globalt.
Regeringen vil arbejde for, at der træffes beslutning om 2040-målet i god tid før
COP30 i 2025 i overensstemmelse med Parisaftalen, således at EU kan gå foran og
tilskynde andre store udledere til at gå med.
Side 7/7
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Kommissio-
nens meddelelse om EU’s klimamål i 2040 blev forelagt for Folketingets Europaud-
valg til forhandlingsoplæg den 11. oktober 2024.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
03-06-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01479
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Rådsmøde (miljø - klimadelen) den 17. juni 2025
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. juni 2025 vedlægges
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlenotat vedrørende de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen forud for rådsmøde (miljø - klimadelen) den 17.
juni 2025
Marie Bjerre
Offentligt
Rådsmøde 17/6-25 - miljø - Bilag 1
Europaudvalget 2025