Svar på spm. nr. S 1170: Vil ministeren på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø give dispensation til FDF’erne i Øster Hassing, der står til at skulle rive sin tilbygning til spejderbygningen ned næste år, så spejdere fortsat kan komme i bygningen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Til: Jeppe Bruus
- Spørger: Mette Thiesen
- Minister: ministeren for grøn trepart
Svar på spm. nr. S 1170.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1170/svar/2145613/3033512.pdf
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V mgtp@mgtp.dk • www.mgtp.dk J.nr. 2025-2844 Den 3. juni 2025 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1170, som medlem af Folketinget Mette Thiesen (DF) har stillet til ministeren for grøn trepart den 23. maj 2025. Spørgsmål nr. S 1170 fra medlem af Folketinget Mette Thiesen (DF) ”Vil ministeren på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø give dispensation til FDF’erne i Øster Hassing, der står til at skulle rive sin tilbygning til spejderbygningen ned næste år, så spejdere fortsat kan komme i bygningen?” Svar Jeg har stor forståelse for det lokale engagement i Øster Hassing og ved, hvor meget spejderfacili- teter kan betyde for en forening og for lokalmiljøet. Jeg mener ikke, at reglerne er tidssvarende, når en tilbygning til en spejderhytte, der har ligget der i over 20 år, skal rives ned. Jeg kan forstå, at sagen nu er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket betyder, at spejderne indtil vi- dere kan fortsætte med at benytte hytten som hidtil. Jeg er meget optaget af friluftslivets rolle i vores skove, og det er vigtigt, at der skabes gode rammer for fællesskab og naturoplevelser. Vi går derfor nu i gang med at revidere skovloven, så der også bliver plads til friluftsliv og spejderhytter i skovene. Det er vigtigt, at reglerne opleves som rimelige og forståelige, og at vi finder løsninger, der understøtter både skovens beskyttelse og dens anven- delse. Sideløbende er styrelsen derfor også i gang med at undersøge, om der kan laves en praksis- ændring inden for lovens rammer, så det bliver muligt at etablere eller lovliggøre mindre byggeri og anlæg i skov, der er til almen gavn for borgerne. Jeppe Bruus / Jacob Kirk Jensen Offentligt S 1170 endeligt svar 2024-25