Beretning nr. 19: Statsrevisorernes beretning nr. 19/2024 om Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger

Juni 2025
— 19/2024
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Forsvarsministeriets
vedligeholdelse af
bygninger
Offentligt
Beretning Nr. 19 Statsrevisorernes beretning nr. 19/2024 om Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger
Statsrevisorerne 2024-25
Offentligt
FOU Alm.del - Bilag 148
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
19/2024
Beretning om
Forsvarsministeriets
vedligeholdelse af
bygninger
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2025
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Forsvarsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2025.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-
ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
statsrevisorerne@ft.dk
www.ft.dk/statsrevisorerne
ISSN 2245-3008
ISBN online 978-87-7434-867-2
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik • finder det meget/særdeles positivt
• finder det positivt
• finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel • finder det ikke helt tilfredsstillende
Middel kritik • finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
• påpeger/understreger/henstiller/forventer
• beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik • kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
• påtaler/påtaler skarpt
Skarpeste kritik • påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Statsrevisorernes
bemærkning
Beretning om Forsvarsministeriets
vedligeholdelse af bygninger
Forsvarsministeriet er en af statens største bygningsejere med
ca. 5.000 bygninger på ca. 230 lokationer. Arbejdstilsynet har
påpeget problemer med skimmelsvamp og manglende ventila-
tion over en årrække, og Værnepligtsrådet har påpeget mislig-
holdelse af Forsvarsministeriets bygninger.
Rigsrevisionen har flere gange hen over de sidste 20 år haft
kritik af Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger,
herunder ministeriets manglende overblik over udgifter til
vedligeholdelsesprojekter og bygningernes vedligeholdelses-
tilstand. Forsvarsministeriet har i 2012 oplyst til Rigsrevisio-
nen, at de fremadrettet ville udarbejde en 10-årig vedligehol-
delsesplan.
Forsvarsministeriet har i forligsperioden 2018-2023 afsat 2,6
mia. kr. til vedligeholdelse af bygninger.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsmini-
steriet har styret vedligeholdelsen af deres bygninger tilfreds-
stillende.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Forsvarsministeriet
har haft en yderst mangelfuld styring af vedligeholdelsen
af deres bygninger.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at ministeriet ikke
har et overblik over tilstanden på mange af bygningerne,
at ministeriet ikke har lavet en langsigtet plan for vedlige-
holdelse, og at ministeriet på trods af et betydeligt vedlige-
holdelsesefterslæb ikke har anvendt alle de midler, som de
har til rådighed til vedligeholdelse.
Statsrevisorerne
2. juni 2025
Mette Abildgaard
Leif Lahn Jensen
Serdal Benli
Mikkel Irminger Sarbo
Lars Christian Lilleholt
Mohammad Rona
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved følgende undersøgel-
sesresultater:
• Ud af de 2,6 mia. kr., som Forsvarsministeriet havde afsat
til vedligeholdelse af bygninger i forligsperioden 2018-2023,
udgjorde det faktiske forbrug kun 1,8 mia. kr.
• ⅔ af det faktiske forbrug til vedligeholdelse af bygninger er
anvendt på ikke-planlagte opgaver, herunder akut vedlige-
holdelse.
• Forsvarsministeriet udarbejder kun planer for vedligehol-
delse af bygninger for ét år ad gangen, selv om det i de sid-
ste 13 år har været målet at have en plan, som løber over
10 år. Samtidig bliver hovedparten af de planlagte vedlige-
holdelsesopgaver i 1-årsplanen ikke gennemført.
• Ca. 80 % af Forsvarsministeriets lokationer har ikke fået ud-
ført bygningssyn rettidigt, og ministeriets registrering af op-
lysninger ved de gennemførte syn er meget mangelfuld.
• Forsvarsministeriet har ikke haft et retvisende overblik
over det samlede vedligeholdelsesefterslæb på bygninger-
ne. Forsvarsministeriet har oplyst, at de har opgjort et sam-
let vedligeholdelsesefterslæb på bygninger til ca. 15 mia. kr.
i 2025.
• Arbejdstilsynet har i perioden 2021-2023 givet 107 påbud,
heraf 35 strakspåbud.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet
har været tilbageholdende med at oplyse, om Rigsrevisionen
kunne bringe den seneste opgørelse af ministeriets vedligehol-
delsesefterslæb i beretningen.
Rigsrevisionen har løbende bedt Forsvarsministeriet om at an-
give hjemmel og begrundelse for dette. Rigsrevisionen har
først i maj 2025, og efter ministeriet selv har offentliggjort tal-
lene for vedligeholdelsesefterslæbet, modtaget en afklaring.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at
Forsvarsministeriet bør sikre et overblik over, hvilke bygnin-
ger der skal synes, og sikre en tilstrækkelig viden om bygnin-
gernes aktuelle tilstand.
Statsrevisorernes bemærkning
Indholdsfortegnelse
1. Indledning..................................................................................................................1
1.1. Formål og konklusion................................................................................................1
1.2. Baggrund ........................................................................................................................4
1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning.................................................7
2. Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger..................................11
2.1. Forsvarsministeriets bygningssyn .................................................................. 11
2.2. Forsvarsministeriets plan for vedligeholdelse af bygninger ............... 16
Bilag 1. Metodisk tilgang......................................................................................................... 21
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,
i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af
rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Beretningen vedrører finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.
I undersøgelsesperioden 2018-2023 har der været følgende ministre:
Claus Hjort Frederiksen: november 2016 - juni 2019
Trine Bramsen: juni 2019 - februar 2022
Morten Bødskov: februar 2022 - december 2022
Jakob Ellemann Jensen: december 2022 - august 2023
Troels Lund Poulsen: august 2023 -
Beretningen har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet, hvis
bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.
Indledning | 1
1. Indledning
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om Forsvarsministeriets vedligeholdelse af byg-
ninger. Forsvarsministeriet er en af statens største bygningsejere med ca.
5.000 bygninger på ca. 230 lokationer. Etablissement- og Terrænkomman-
doen (herefter ETK) varetager vedligeholdelsesopgaven, bl.a. ved at udfø-
re bygningssyn af bygningerne. ETK fik i forrige forligsperiode bevilget ca.
13,9 mia. kr. Heraf blev ca. 2,6 mia. kr. afsat til vedligeholdelsesopgaver.
2. Det er væsentligt, at bygningerne har en tilstand, som gør dem egnede til
formålet. Kaserner skal kunne benyttes til indkvartering og undervisning,
depoter til ammunition og materiel, og havnen på flådestationer skal kunne
benyttes af Søværnets skibe. Derudover er det væsentligt, at bygningerne
bliver vedligeholdt for at mindske fremtidige udgifter til vedligeholdelse,
energiforbrug og reparation af akutte skader samt forlænge bygningernes
levetid.
Der har de seneste år været fokus på Forsvarsministeriets vedligeholdelse
af bygninger, hvilket har fået stor medieopmærksomhed. På anmodning fra
forsvarsministeren udarbejdede Værnepligtsrådet, der er de værnepligti-
ges faglige organisation, en udredning i 2023. Rådet pegede bl.a. på, at flere
kaserner er misligholdte, og at indkvarteringsforholdene er i ringe stand.
Der er bl.a. konstateret skimmelsvamp i opholdsarealer samt dårligt funge-
rende kloak-, toilet- og badefaciliteter. Derudover har Arbejdstilsynet givet
over 100 påbud til ministeriet i løbet af de sidste 3 år. Påbuddene vedrører
bl.a. forhold omkring skimmel og manglende ventilation.
3. Rigsrevisionen har tidligere kritiseret Forsvarsministeriets vedligeholdel-
se af bygninger, herunder ministeriets manglende overblik over udgifter til
vedligeholdelsesprojekter og bygningernes vedligeholdelsestilstand. Det
har vi gjort i beretningen om vedligeholdelse af statens bygninger fra 2005
og i beretningen om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge-
og anlægsprojekter fra 2008. Forsvarsministeriet oplyste på baggrund af
sidstnævnte beretning, at de fremadrettet ville udarbejde en 10-årig vedli-
geholdelsesplan. Derudover har Rigsrevisionen rejst kritik af den manglen-
de gennemsigtighed i Forsvarsministeriets økonomistyring i beretningen
om Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden 2018-
2023.
Etablissement- og Terræn-
kommandoen
Etablissement- og Terrænkom-
mandoen (ETK) blev etableret
den 1. marts 2025 og er en del
af Forsvarskommandoen. ETK
erstatter Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse og varetager
de samme opgaver.
Arbejdstilsynets seneste
påbud
• 2021: 29 påbud fra Arbejds-
tilsynet, heraf 10 strakspåbud.
• 2022: 33 påbud fra Arbejds-
tilsynet, heraf 11 strakspåbud.
• 2023: 45 påbud fra Arbejds-
tilsynet, heraf 14 strakspåbud.
Indledning | 1
2 | Indledning
4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har
styret vedligeholdelsen af deres bygninger tilfredsstillende. Vi besvarer føl-
gende spørgsmål i beretningen:
• Har Forsvarsministeriet udført tilstrækkelige bygningssyn?
• Har Forsvarsministeriet en tilstrækkelig plan for bygningsvedligehol-
delse?
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2024.
Undersøgelsen omfatter den forrige forligsperiode, dvs. 2018-2023.
Indledning | 3
Konklusion
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger er kritisabel.
Ministeriet har en mangelfuld styring og har ikke et overblik over
tilstanden på mange af bygningerne. På trods af et betydeligt ved-
ligeholdelsesefterslæb har ministeriet ikke anvendt alle de mid-
ler, som de har til rådighed til vedligeholdelse. Konsekvensen er,
at bygningerne er i en dårligere stand, end de behøver at være,
og at Forsvarets ansatte i nogle tilfælde arbejder under ringe for-
hold. Ministeriet har oplyst, at de har opgjort et samlet vedlige-
holdelsesefterslæb på bygninger på ca. 15 mia. kr. i 2025.
Forsvarsministeriet har ikke udført tilstrækkelige bygningssyn
Ca. 80 % af Forsvarsministeriets lokationer, fx kaserner og flådestationer,
har ikke fået udført bygningssyn rettidigt i undersøgelsesperioden. Dermed
har ministeriet ikke efterlevet kravene i cirkulære om vedligeholdstilsyn af
statens bygninger. De bygningssyn, som ikke er udført rettidigt, er udført
med en gennemsnitlig forsinkelse på op til 2 år. Derudover er ministeriets
registrering af oplysninger ved bygningssynene meget mangelfuld. Det gæl-
der både for de rettidige og ikke-rettidige syn. Ministeriet har således ikke
alle relevante oplysninger om bygningernes og de tekniske installationers
tilstand til brug for prioritering og planlægning.
Forsvarsministeriet har ikke en tilstrækkelig plan for bygningsvedlige-
holdelse
Forsvarsministeriet har ikke en langsigtet plan for vedligeholdelse af byg-
ningerne, men udarbejder alene en plan for ét år ad gangen, selv om det si-
den 2013 har været målet at have en 10-årig plan. Ministeriet følger heller
ikke deres årlige vedligeholdelsesplan, idet hovedparten af de planlagte
vedligeholdelsesopgaver ikke bliver gennemført. Det betyder samlet set,
at ministeriet har brugt væsentligt færre midler på vedligeholdelse, end de
havde budgetteret og planlagt med.
Endelig har ministeriet ikke haft et retvisende overblik over det samlede
vedligeholdelsesefterslæb på bygningerne.
Forsvarsministeriet har oplyst, at de er opmærksomme på, at der er et ved-
ligeholdelsesefterslæb på deres bygninger. Ministeriet har primo maj of-
fentliggjort resultatet af en analyse, hvor bl.a. vedligeholdelsesefterslæbet
er opgjort. Ministeriet har derudover oplyst, at de nu i højere grad gennem-
fører bygningssynene og forventer at lægge flerårige planer for vedligehol-
delsen af bygningerne fra 2025.
Rigsrevisionen anbefaler, at Forsvarsministeriet ud over de nævnte tiltag
løbende sikrer et overblik over, hvilke bygninger der skal synes, og sikrer en
tilstrækkelig viden om bygningernes tilstand.
Indledning | 1
4 | Indledning
1.2. Baggrund
5. Forsvarsministeriet er en af statens største bygningsejere. Ministeriets
bygninger anvendes til flere forskellige formål, herunder indkvartering af
værnepligtige, opbevaring af våben og kontor og undervisning. Figur 1 viser
eksempler på, hvilke formål bygningerne anvendes til.
Figur 1
Eksempler på forskellige anvendelsesformål i Forsvarsministeriets bygninger
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.
6. ETK varetager vedligeholdelsesopgaven på Forsvarsministeriets områ-
de. ETK’s vedligeholdelsesopgave omfatter bl.a. bygningssyn. Et bygnings-
syn består af en gennemgang af de indvendige og udvendige bygningsdele
samt af bygningernes tekniske installationer. Opgaven omfatter også plan-
lægning af vedligeholdelsesopgaver og opfølgning herpå.
Depoter, fx til
ammunition
Bygninger til fx
bespisning eller
til læge
Bygninger til
overnatning, bade-
faciliteter mv.
Værksteder,
fx til reparation
af materiel
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger | 1
Indledning | 5
Dele af vedligeholdelsesområdet var udliciteret frem til 2019, hvorefter der
blev oprettet en vedligeholdelsesafdeling i ETK. I 2022 blev der etableret
en decentral struktur med 11 kapacitetscentre og 28 lokale etablissements-
partnere. Kapacitetscentrene er fordelt rundt om i landet og varetager ved-
ligeholdelse af bygningerne i et givent geografisk område, mens etablisse-
mentspartnerne løser løbende vedligeholdsopgaver på kaserner mv.
Figur 2 viser eksempler på de bygningsdele og tekniske installationer, som
ETK skal vedligeholde.
Figur 2
Eksempler på bygningsdele og tekniske installationer,
som skal vedligeholdes
Kilde: Rigsrevisionen med inspiration fra Per Anker Jensens ”Håndbog i facilities management”
fra 2021.
UDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE
• Facader (murværk, vinduer, døre,
porte)
• Tag (tegl, tagpap, tagrender)
• Fundament (revner, fugtproblemer)
TEKNISKE INSTALLATIONER
• Køle- og ventilationsanlæg
• Varmeforsyning
• Varmt- og koldtvandsanlæg
• Afløbsanlæg og kloak
• Elektricitet
• Brandslutningsanlæg
• It-infrastruktur
KASERNE
VEDLIGEHOLDELSE AF TERRÆN
• Parkeringspladser
• Stisystemer
• Parkanlæg
• Træningsområder og skydebaner
• Vej- og asfaltbelægning
INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE
• Vægge
• Lofter
• Gulve
• Døre
• Sanitære faciliteter (bade, toiletter)
6 | Indledning
7. ETK’s finanslovsbevilling for perioden 2018-2023 har været på ca. 13,9
mia. kr., hvoraf ca. 2,6 mia. kr. var afsat til vedligeholdelsesopgaver. Bevil-
lingen omfatter derudover ca. 3,9 mia. kr. til bygge- og anlægsarbejde, 4,9
mia. kr. til drift af bygninger, herunder simpel vedligeholdelse, som udføres
lokalt på kaserner, flådestationer mv., samt 2,5 mia. kr. til løn og øvrige ud-
gifter.
Figur 3 viser ETK’s bevilling for perioden 2018-2023, herunder rammen til
vedligeholdelsesopgaver og det faktiske forbrug hertil.
Figur 3
ETK’s finanslovsbevilling, heraf rammen til vedligeholdelsesopgaver og det faktiske
forbrug hertil i perioden 2018-2023
Note: ETK’s bevilling og ramme til bygningsvedligeholdelsesprojekter (betegnes vedligeholdelsesopgaver i denne undersøgelse) fremgår af
finansloven. Det faktiske forbrug er opgjort på baggrund af forbrugstal fra Forsvarsministeriet.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af finanslovene for 2018-2023 og oplysninger fra Forsvarsministeriet.
Det fremgår af figur 3, at der i perioden har været afsat ca. 2,6 mia. kr. til
vedligeholdelsesopgaver. Det faktiske forbrug udgjorde 1,8 mia. kr. i perio-
den. Dermed var det faktiske forbrug næsten 800 mio. kr. lavere end det,
der har været afsat på finansloven.
Forsvarsministeriet har oplyst, at de ca. 800 mio. kr. bl.a. er overført til For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvor de er gået til drift og
vedligeholdelse af materiel.
Rigsrevisionen konstaterer således, at Forsvarsministeriet har overført de-
le af ETK’s bevilling til andre formål. Det strider ikke imod reglerne, men det
har bidraget yderligere til en ringe vedligeholdelsesstand af bygninger.
8. Med forsvarsforliget for 2024-2033 er der afsat ca. 190 mia. kr. til inve-
steringer i forsvar og sikkerhed over de næste 10 år. Heraf er der afsat ca.
1,9 mia. kr. til genopretning af Forsvarsministeriets bygninger.
ETK’S
FINANSLOVSBEVILLING
13,9
mia. kr.
RAMME TIL
VEDLIGEHOLDELSESOPGAVER
2,6
mia. kr.
1,8
mia. kr.
FAKTISK FORBRUG TIL
VEDLIGEHOLDELSESOPGAVER
Indledning | 7
9. Rigsrevisionerne i Norge, Storbritannien og USA har også undersøgt ved-
ligeholdelsesefterslæbet på deres forsvars bygninger. Boks 1 indeholder
uddrag af deres undersøgelser.
Boks 1
Andre rigsrevisioners undersøgelser af bygnings-
vedligeholdelse
I 2017 vurderede den norske rigsrevision, at det norske forsvarsministeriums
vedligeholdelsesefterslæb løbende blev større og steg med 38 % fra 2013 til
2015. Storbritanniens rigsrevision vurderede i 2016, at vedligeholdelsesefter-
slæbet svarede til 4 mia. kr. Ligeledes opgjorde den amerikanske rigsrevi-
sion i 2020 vedligeholdelsesefterslæbet på det amerikanske forsvars byg-
ninger til mindst 970 mia. kr.
Opgørelserne er ikke direkte sammenlignelige, da landene anvender forskel-
lige definitioner af vedligeholdelsesefterslæb.
Note: Beløbene er omregnet til danske kroner efter kursen pr. 12. marts 2025.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af følgende rapporter: ”Riksrevisjonens under-
søkelse av forvaltningen av forsvarssektorens eiendommer, bygg og anlegg”
fra 2017, National Audit Office: ”Delivering the defence estate” fra 2016 og
Government Accountability Office (GAO): ”Defense Infrastructure” fra 2022.
1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning
Vurderingskriterier
10. For at vurdere, om Forsvarsministeriet har udført tilstrækkelige byg-
ningssyn, har vi taget udgangspunkt i cirkulære nr. 9886 af 11. december
2008 om vedligeholdstilsyn af statens bygninger (herefter vedligeholdel-
sescirkulæret). Det følger af cirkulæret, at ministerierne skal føre regel-
mæssige bygningssyn med bygninger og tekniske installationer for at sik-
re, at bygningernes tilstand bliver opretholdt på den økonomisk mest for-
delagtige måde. Ordinære bygninger skal synes mindst hvert 4. år og fre-
dede bygninger mindst hvert 2. år.
Det følger endvidere af cirkulæret, at et bygningssyn skal omfatte en fore-
løbig prissætning og prioritering af identificerede vedligeholdelsesopgaver
samt indeholde en tilstandsvurdering af bygninger og tekniske installatio-
ner. Det er væsentligt, fordi det understøtter ministeriets overblik over, om
bygningerne fremstår i en tilfredsstillende tilstand.
Ordinære bygninger
Ordinære bygninger er bygnin-
ger, der ikke er fredede.
Fredede bygninger
Fredede bygninger er ældre
bygninger af væsentlig arki-
tektonisk eller kulturhistorisk
værdi.
Bygningssyn
Et bygningssyn består af en be-
sigtigelse af bygninger, som fø-
rer til en registrering af oplys-
ninger om bygningernes fejl og
mangler samt den overordnede
tilstand.
Tilstandsvurdering
En tilstandsvurdering er en vur-
dering af en bygning, bygnings-
dele eller tekniske installationer,
fx ud fra en fastlagt skala.
8 | Indledning
11. For at vurdere, om Forsvarsministeriet har en tilstrækkelig plan for vedli-
geholdelse af bygningerne, har vi taget udgangspunkt i vedligeholdelses-
cirkulæret.
Endvidere har vi lagt til grund, at Forsvarsministeriet i 2012 – i forbindelse
med opfølgningen på en tidligere beretning – oplyste, at ministeriet frem-
adrettet ville udarbejde en 10-årig vedligeholdelsesplan. Vi har også lagt til
grund, at andre statslige myndigheder, bl.a. Bygningsstyrelsen og Slots- og
Kulturstyrelsen, anvender en flerårig planlægningsperiode til vedligeholdel-
se af bygninger. Endelig har vi lagt til grund, at ministeriets plan bør tage ud-
gangspunkt i et konstateret vedligeholdelsesefterslæb.
12. Kravene i cirkulæret er nærmere uddybet i kapitel 2 og i bilag 1.
Metode
13. Undersøgelsen bygger på dataanalyser, dokumentgennemgang og be-
søg på kaserner og en flådestation.
Vi har udarbejdet analyser af Forsvarsministeriets vedligeholdelsesindsats
med udgangspunkt i ministeriets data om bygninger, vedligeholdelsesop-
gaver og -planer, bygningssyn og tilstandsvurderinger.
Vi har endvidere gennemgået Forsvarsministeriets vedligeholdelsesmanual
og eksisterende analyser af ministeriets vedligeholdelsesefterslæb. Vi har
derudover besøgt Livgardens Kaserne i København, Garderkasernen i Hø-
velte, Almegårds Kaserne på Bornholm, Aalborg Kaserne og Flådestation
Korsør, hvor vi har set eksempler på igangværende og gennemførte vedli-
geholdelsesopgaver.
Forsvarsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen ikke kunnet frem-
sende en præcis oversigt over, hvilke bygninger og lokationer de er ansvar-
lige for at syne og vedligeholde. Rigsrevisionen har derfor etableret et data-
grundlag over, hvilke lokationer ministeriet er ansvarlige for at syne og ved-
ligeholde. Datagrundlaget er blevet ændret flere gange i løbet af undersø-
gelsen, da ministeriet har oplyst, at flere lokationer burde udgå, fordi mini-
steriet ikke mener, at de skal synes. Rigsrevisionen har gennemgået de på-
gældende lokationer og har konstateret, at ministeriet i flere tilfælde ikke
var opmærksomme på behovet for at gennemføre syn. På den baggrund
tager undersøgelsen udgangspunkt i, at Forsvarsministeriet ejer ca. 5.000
bygninger fordelt på ca. 230 lokationer.
I vores gennemgang af, om bygningssynene er foretaget rettidigt, har vi
taget udgangspunkt i data, der vedrører lokationer, da ETK foretager byg-
ningssyn af alle bygninger på en samlet lokation samtidigt. Vi har derfor
modtaget data opgjort pr. lokation.
Indledning | 9
ETK udarbejder ikke egentlige rapporter med resultaterne af bygningssy-
nene for ordinære bygninger. ETK registrerer opgaver fra synene i interne
systemer sammen med andre opgaver. Det betyder, at vi har måttet tage
udgangspunkt i en opgørelse af alle de vedligeholdelsesopgaver, som mini-
steriet har registreret.
Forsvarsministeriet anvender flere it-systemer til at understøtte vedlige-
holdelsesopgaven, herunder forskellige systemer til registrering af byg-
ningssyn, økonomistyring, projektstyring og journalisering. Det betyder, at
vi i forbindelse med undersøgelsen har skullet sammensætte dokumenta-
tion fra flere kilder og fx har skullet bruge lang tid på at samle dokumenta-
tion for tilstandsvurderinger af bygningerne.
14. Forsvarsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen taget forbe-
hold for, om den seneste opgørelse af ministeriets vedligeholdelsesefter-
slæb kunne bringes i beretningen og dermed offentliggøres. Ministeriet har
således fremført, at der muligvis var tale om klassificerede oplysninger.
Rigsrevisionen har løbende bedt ministeriet om at angive hjemmel og be-
grundelse herfor. Rigsrevisionen har først meget sent, og efter ministeriet
selv har offentliggjort tallene for vedligeholdelsesefterslæbet, modtaget en
afklaring. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.
15. Vi har holdt møder med Forsvarsministeriets departement og ETK. For-
målet med møderne har særligt været at drøfte undersøgelsens metode,
datagrundlag og resultater.
Desuden har vi holdt møder med Bygningsstyrelsen og Slots- og Kultur-
styrelsen. Formålet med møderne har været at få indsigt i deres praksis
med bygningssyn og planlægning af vedligeholdelse.
16. Vi har derudover inddraget seniorforsker og ph.d. Kim Haugbølle fra
Aalborg Universitet, der er ekspert i bygningsdrift og bygningsvedligehol-
delse, til at kvalificere undersøgelsen. Vi har fået sparring på vores vurde-
ringskriterier, analyser og resultater i undersøgelsen.
17. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.
18. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offent-
lig revision, jf. bilag 1.
10 | Indledning
Afgrænsning
19. Undersøgelsen omfatter vedligeholdelsesopgaven på Forsvarsministe-
riets område, herunder bygningssyn og planlægning af vedligeholdelsesop-
gaven. Undersøgelsen omfatter den forrige forligsperiode, dvs. 2018-2023.
Undersøgelsesperioden er 2018-2023, men der indgår registreringer af
bygningssyn før 2018 for at vurdere, om synene i undersøgelsesperioden
er foretaget rettidigt.
20. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de lokationer, som er omfattet af
vedligeholdelsescirkulæret, dvs. de lokationer med bygninger, som For-
svarsministeriet ejer. Vi ser dermed bort fra lejede lokationer, lokationer i
Grønland og på Færøerne samt lokationer uden bygninger.
21. Undersøgelsen vedrører rammen til bygningsvedligeholdelsesprojekter
(herefter vedligeholdelsesopgaver). På finansloven afsættes årligt en bevil-
ling til ETK, herunder en ramme til henholdsvis etablissementsdrift og ved-
ligeholdelsesopgaver. Undersøgelsen omfatter ikke etablissementsdrift,
som bl.a. omfatter vedligeholdelse af terræn og drift af bygninger, herunder
vedligeholdelse, som Forsvarsministeriet benævner ”simpel vedligeholdel-
se”. Det omfatter den vedligeholdelse, som indgår i den daglige drift, fx skift
af et vindue eller maling af en væg.
22. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, der er oprettet i au-
gust 2024, har overtaget Beredskabsstyrelsen fra Forsvarsministeriet. Der
pågår afklaring mellem Forsvarsministeriet og Ministeriet for Samfundssik-
kerhed og Beredskab om overdragelse af Beredskabsstyrelsens ca. 300
bygninger. Forsvarsministeriet har haft ansvaret for vedligeholdelsesopga-
ven i undersøgelsesperioden, og bygningerne indgår derfor i undersøgelsen.
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger | 11
2. Forsvarsministeriets
vedligeholdelse af
bygninger
23. Dette kapitel handler om Forsvarsministeriets styring af vedligeholdel-
sen af bygninger. Vi har undersøgt:
• om Forsvarsministeriet har udført tilstrækkelige bygningssyn (afsnit 2.1)
• om Forsvarsministeriet har en tilstrækkelig plan for bygningsvedlige-
holdelse (afsnit 2.2).
2.1. Forsvarsministeriets bygningssyn
24. For at vurdere, om Forsvarsministeriet har udført tilstrækkelige byg-
ningssyn, har vi undersøgt, om ministeriet:
• har udført bygningssyn i overensstemmelse med de fastsatte krav om
hyppighed
• har udført bygningssyn i overensstemmelse med de fastsatte krav om
indhold.
Det fremgår af vedligeholdelsescirkulæret, at der er fastsat krav til byg-
ningssynenes hyppighed og indhold. Når vi har vurderet, om bygningssyne-
ne opfylder kravene til hyppighed, har vi lagt vægt på kravet i cirkulærets
§ 11, stk. 1 og 2, om, at der skal udføres bygningssyn af ordinære bygninger
mindst hvert 4. år og af fredede bygninger mindst hvert 2. år. Vi kategorise-
rer kun et bygningssyn som gennemført, hvis det er dokumenteret.
Når vi har vurderet, om bygningssynene opfylder kravene til indhold, har vi
lagt vægt på cirkulærets § 12, stk. 1 og 2, om, at bygningssynene skal omfat-
te indvendige og udvendige bygningsdele, og at synene skal indeholde en
foreløbig prissætning og prioritering. Derudover fremgår det af cirkulærets
§ 10, stk. 1 og 2, at bygningssynene skal indeholde en vurdering af bygninger-
nes og de tekniske installationers tilstand.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har udført tilstrækkelige
bygningssyn, hverken i forhold til hyppighed eller indhold.
12 | Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger
Bygningssynenes hyppighed
25. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har udført bygningssyn i hen-
hold til de fastsatte krav om hyppighed for henholdsvis ordinære og frede-
de bygninger.
Det er væsentligt, at Forsvarsministeriet udfører bygningssynene med den
rette hyppighed for at sikre, at ministeriet kan følge udviklingen i bygninger-
nes tilstand, og for at sikre et overblik, der understøtter, at bygningerne op-
retholdes i en tilfredsstillende tilstand og på den økonomisk mest fordelag-
tige måde.
Undersøgelsen viser, at ca. 80 % af Forsvarsministeriets lokationer ikke er
synet rettidigt.
Ordinære bygninger
26. Vi har gennemgået bygningssynene af lokationer med ordinære bygnin-
ger. Forsvarsministeriets bygningssyn omfatter syn af ca. 4.700 ordinære
bygninger på 226 lokationer. En lokation kan fx være en kaserne, hvor der
både er bygninger til indkvartering, værksteder og depoter. Figur 4 viser re-
sultatet af vores gennemgang.
Figur 4
Bygningssyn af lokationer i perioden 2018-2023
Note: For kategorien ”Ikke synet rettidigt” indgår lokationer, som Forsvarsministeriet ikke har
synet rettidigt i perioden, eller som de ikke kan dokumentere er synet rettidigt. Figuren er
beregnet med udgangspunkt i data opgjort på lokationer. Undersøgelsesperioden er 2018-
2023, men der indgår registreringer af bygningssyn før 2018 for at vurdere, om synene er
foretaget rettidigt i undersøgelsesperioden.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.
Det fremgår af figur 4, at 20 % af lokationerne er synet rettidigt, mens 80 %
ikke er synet rettidigt. For de lokationer, der ikke er synet rettidigt, er den
gennemsnitlige forsinkelse på op til 2 år, mens den længste forsinkelse er
på 4 år.
20 %
80 %
Synet rettidigt
Ikke synet rettidigt
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger | 13
I nedenstående afsnit om bygningssynenes indhold gennemgår vi, om sy-
nene – både de rettidige og ikke-rettidige – opfylder kravene til indholdet.
Det skyldes, at synene, selv om de er rettidige, ikke nødvendigvis lever op
til cirkulærets krav til indhold af bygningssyn.
27. Boks 2 viser, at ca. 80 % af de større kaserner, flådestationer og flyve-
stationer ikke er synet rettidigt.
Boks 2
Bygningssyn af større kaserner, flådestationer og flyvestationer
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.
Almegårds Kaserne
på Bornholm
Flyvestation Aalborg
Flådestation
Frederikshavn
Aalborg Kaserne
Ingeniørkasernen i Skive
Dragonkasernen
i Holstebro
Flyvestation Karup
Oksbøl Kaserne
Varde Kaserne
Ryes Kaserne
i Fredericia
Haderslev Kaserne
Flyvestation Skydstrup
Jægersprislejren
Garderkasernen
i Høvelte
Livgardens Kaserne
i København
Kastellet i
København
Svanemøllens Kaserne
i København
Nyholm i
København
Flådestation Korsør
Gardehusarkasernen
i Slagelse
Vordingborg Kaserne
Synet rettidigt
Ikke synet rettidigt
14 | Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger
28. Forsvarsministeriet har oplyst, at den primære årsag til, at bygningssy-
nene ikke er udført rettidigt, er, at der opstod forsinkelser i forbindelse med
en intern omstrukturering.
Forsvarsministeriet har videre oplyst, at de har styrket indsatsen med byg-
ningssyn og nu i højere grad gennemfører synene, og at de efter undersø-
gelsesperioden har registreret relevante oplysninger efter en ensartet me-
tode. Rigsrevisionen har ikke efterprøvet dette.
29. Billedet viser et eksempel på vedligeholdelsesproblemer på Almegårds
Kaserne på Bornholm, som vi har besøgt i forbindelse med undersøgelsen.
Vindue på Almegårds Kaserne på Bornholm. Foto: Rigsrevisionen
Fredede bygninger
30. Vi har gennemgået bygningssynene af lokationer med fredede bygnin-
ger. Forsvarsministeriets bygningssyn omfatter ca. 300 fredede bygninger
fordelt på 8 lokationer. Det svarer til ca. 3 % af alle lokationerne.
Vores gennemgang viser, at 2 ud af de 8 lokationer er synet rettidigt, dvs.
med en hyppighed på 2 år, mens resten af lokationerne ikke er synet retti-
digt. For de lokationer, der ikke er synet rettidigt, er den gennemsnitlige for-
sinkelse på knap 1 år.
Bygningssyn af fredede
bygninger
De kongelige bygningsinspektø-
rer udfører bygningssyn med
statens fredede og arkitekto-
nisk og kulturelt værdifulde
bygninger. Det er private arki-
tekt- eller ingeniørvirksomhe-
der, der varetager opgaven. De
udpeges af Slots- og Kultursty-
relsen for en 4-årig periode.
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger | 15
31. Forsvarsministeriet har oplyst, at de bygningssyn, som ikke er udført
rettidigt, skyldes en ændring i praksis i 2022, hvor ministeriet overgik fra at
syne alle bygninger hvert 2. år til at syne halvdelen af bygningerne hvert år.
32. Boks 3 viser et eksempel på vedligeholdelsesproblemer på Livgardens
Kaserne i København, som Rigsrevisionen har besøgt.
Boks 3
Eksempel på vedligeholdelsesproblemer på Livgardens Kaserne
Rigsrevisionen har besøgt Livgardens Kaserne i København, der
er én af de kaserner, der ikke er synet rettidigt.
I forbindelse med besøget så vi bl.a., at området omkring kaserne-
bygningen var afspærret. Vinduerne og taget er i så dårlig stand,
at der er risiko for nedstyrtning af bl.a. vinduesglas og tagsten.
Arbejdstilsynet gav på baggrund heraf et påbud i 2023.
Foto: Arbejdstilsynet
Kilde: Rigsrevisionen.
Bygningssynenes indhold
33. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har udført bygningssyn i hen-
hold til de fastsatte krav til indhold for henholdsvis ordinære og fredede
bygninger.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har udført bygningssyn i
henhold til de fastsatte krav for ordinære bygninger. For de fredede byg-
ninger lever hovedparten af bygningssynene op til de krav til indhold, som
fremgår af vedligeholdelsescirkulæret.
16 | Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger
Ordinære bygninger
34. Vores gennemgang viser, at Forsvarsministeriet ikke har en samlet
oversigt over de vedligeholdelsesopgaver, som er konstateret ved byg-
ningssynene af de ordinære bygninger, og ikke har prissat alle vedligehol-
delsesopgaver. Gennemgangen viser endvidere, at ministeriet ikke har
foretaget en prioritering af vedligeholdelsesopgaverne i forbindelse med
bygningssynene.
Forsvarsministeriet har oplyst, at de fremadrettet vil foretage en priorite-
ring af vedligeholdelsesopgaverne i forbindelse med bygningssynene. Mi-
nisteriet har videre oplyst, at de har implementeret en standardiseret pro-
ces til gennemførelse af bygningssyn efter undersøgelsesperioden. Rigs-
revisionen har ikke efterprøvet dette. Rigsrevisionen konstaterer, at der
ikke har været en standardiseret proces i undersøgelsesperioden.
35. Vores gennemgang viser endvidere, at Forsvarsministeriet ikke har fo-
retaget en bedømmelse af bygningstilstanden for halvdelen af lokationer-
ne. Dertil kommer, at ministeriet afviger fra god praksis ved at foretage en
helhedsvurdering af bygningers og tekniske installationers tilstand.
Forsvarsministeriet har oplyst, at de i størstedelen af perioden alene har
foretaget én helhedsvurdering af bygningernes tilstand, hvori både indven-
dige og udvendige bygningsdeles og de tekniske installationers tilstand
indgår. Det betyder, at det ikke er muligt at se bedømmelsen af de enkelte
bygningsdele, fx tag og vinduer, eller bedømmelsen af de tekniske installa-
tioner, fx varmeforsyning, ventilationsanlæg og elinstallationer.
Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvarsministeriet afviger fra god praksis
ved at foretage en helhedsvurdering af bygningers og tekniske installatio-
ners tilstand.
Fredede bygninger
36. Vores gennemgang viser, at Forsvarsministeriet har en foreløbig pris-
sætning og prioritering af vedligeholdelsesopgaver samt en bedømmelse
af bygningernes og de tekniske installationers tilstand for de fredede byg-
ninger.
2.2. Forsvarsministeriets plan for vedligeholdel-
se af bygninger
37. For at vurdere, om Forsvarsministeriet har en tilstrækkelig plan for byg-
ningsvedligeholdelse, har vi undersøgt, om ministeriet:
• har en langsigtet planlægning af vedligeholdelse af bygninger og følger
planen
• har et overblik over det samlede vedligeholdelsesefterslæb.
Det fremgår af § 11 i vedligeholdelsescirkulæret, at ministeriers bygningssyn
af fredede bygninger skal tage sigte på en periode på 10 år.
God praksis for bedømmel-
se af tilstanden af bygnin-
ger og tekniske installatio-
ner
I forbindelse med bygningssyn
er det god praksis at foretage
en bedømmelse af de enkelte
bygningsdele (fx tag og vinduer)
og af de tekniske installationer
(fx varmeforsyning og ventila-
tion). Bedømmelsen omfatter fx
en beskrivelse af bygningsdeles
eller tekniske installationers til-
stand og forventede udskift-
ningstidspunkt.
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger | 17
For de ordinære bygninger har vi lagt til grund, at Forsvarsministeriet i 2012
– i forbindelse med opfølgningen på en tidligere beretning – oplyste, at de
fremadrettet ville udarbejde en 10-årig vedligeholdelsesplan. Vi har også
lagt til grund, at andre statslige myndigheder, bl.a. Bygningsstyrelsen og
Slots- og Kulturstyrelsen, anvender en flerårig planlægningsperiode til ved-
ligeholdelse af statens bygninger.
Vi har desuden lagt til grund, at Forsvarsministeriet skal have et overblik
over det samlede vedligeholdelsesefterslæb, så ministeriet har et grundlag
for at budgettere og prioritere på området.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har en tilstrækkelig plan
for vedligeholdelse af deres bygninger. Undersøgelsen viser desuden, at
ministeriet ikke følger planerne.
Planlægning af vedligeholdelse
38. Vores undersøgelse viser, at Forsvarsministeriet alene har 1-årige ved-
ligeholdelsesplaner, dvs. at ministeriet ikke har en langsigtet planlægning.
39. Billedet viser et eksempel på vedligeholdelsesproblemer på Garderka-
sernen i Høvelte, som Rigsrevisionen har besøgt i forbindelse med under-
søgelsen.
Toiletforhold på Garderkasernen i Høvelte. Foto: Rigsrevisionen
18 | Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger
40. Vi har gennemgået Forsvarsministeriets vedligeholdelsesplaner. Pla-
nerne er baseret på input fra flere forskellige kilder, herunder opgaver fra
bygningssynene og indmeldte behov fra brugere, bygningsfaglige medar-
bejdere mfl. Opgaverne i planerne varierer i pris fra ca. 7.000 kr. til ca. 30
mio. kr.
Vores gennemgang viser, at Forsvarsministeriet ikke har en langsigtet
planlægning af vedligeholdelsen af deres bygninger. Ministeriet har udar-
bejdet 1-årige vedligeholdelsesplaner. Det er vigtigt med en langsigtet plan,
da det sikrer, at bygningernes tilstand bliver opretholdt ved at gennemføre
vedligeholdelsesopgaverne på det rette tidspunkt og til den rette pris.
41. Vi har opgjort de samlede planlagte udgifter for de opgaver, der frem-
går af Forsvarsministeriets årlige vedligeholdelsesplaner. Figur 5 viser ram-
men til vedligeholdelsesopgaver, de planlagte udgifter i vedligeholdelses-
planerne og det faktiske forbrug. Rammen til vedligeholdelsesopgaver
fremgår af finansloven og udgør ministeriets forventede udgifter til opga-
verne.
Figur 5
Forsvarsministeriets ramme til vedligeholdelsesopgaver,
planlagte udgifter i vedligeholdelsesplanerne og det faktiske
forbrug i perioden 2018-2023
(Mio. kr.)
Note: Forsvarsministeriets ramme til bygningsvedligeholdelsesprojekter (betegnes bygnings-
vedligeholdelsesopgaver i denne undersøgelse) fremgår af finansloven. Udgifterne i ved-
ligeholdelsesplanerne og det faktiske forbrug er opgjort på baggrund af oplysninger fra
Forsvarsministeriet.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.
Det fremgår af figur 5, at rammen til vedligeholdelsesopgaver i perioden
var på ca. 2,6 mia. kr., mens det faktiske forbrug til vedligeholdelsesopga-
ver var på ca. 1,8 mia. kr. Der kunne derfor have været brugt ca. 800 mio.
kr. mere på vedligeholdelsesopgaver inden for rammen.
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
Ramme til
vedligeholdelsesopgaver
Planlagte udgifter i
vedligeholdelsesplanerne
Faktisk forbrug
Planlagte
opgaver
Ikke-
planlagte
opgaver
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger | 19
Det fremgår desuden af figuren, at vedligeholdelsesplanerne på samme
måde kun omfatter en del af rammen. Det betyder, at Forsvarsministeriet
ikke har disponeret over hele rammen til vedligeholdelsesopgaver, når de
årlige planer er blevet lagt.
Endelig fremgår det, at de planlagte vedligeholdelsesopgaver i praksis ud-
gør en mindre del af det faktiske forbrug, mens de ikke-planlagte vedlige-
holdelsesopgaver udgør hovedparten af udgifterne. De ikke-planlagte op-
gaver omfatter bl.a. udgifter til akut vedligeholdelse.
42. Forsvarsministeriet har oplyst, at rammen til vedligeholdelsesopgaver
justeres i løbet af året i forhold til forventet forbrug og eventuelle nye vedli-
geholdelsesopgaver. Ministeriet har mulighed for at omprioritere midlerne
internt på ministerområdet.
Derudover har Forsvarsministeriet oplyst, at behovet for akut vedligehol-
delse i de senere år er steget på grund af aldrende og nedslidte bygninger,
der er opført i perioden fra 1950’erne til 1970’erne. Der har bl.a. derfor væ-
ret reserveret en del af rammen til akutte vedligeholdelsesopgaver. Mini-
steriet har dog ikke kunnet oplyse, hvor stor en del af rammen der har væ-
ret reserveret til akutte vedligeholdelsesopgaver.
Rigsrevisionen bemærker, at når Forsvarsministeriet ikke har en langsigtet
planlægning, og planlagte vedligeholdelsesopgaver ikke udføres eller ud-
skydes, kan det resultere i flere akutte og dyre vedligeholdelsesopgaver.
Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at ministeriet ikke har anvendt alle de
midler, som de havde til rådighed til vedligeholdelsesopgaver.
Vedligeholdelsesefterslæb på bygningerne
43. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har et overblik over det sam-
lede vedligeholdelsesefterslæb på deres bygninger.
Det er væsentligt, at Forsvarsministeriet har et overblik over det samlede
vedligeholdelsesefterslæb, så der er et tilstrækkeligt grundlag for at bud-
gettere og prioritere på området.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har haft et overblik over
det samlede vedligeholdelsesefterslæb på deres bygninger i undersøgel-
sesperioden.
44. Boks 4 viser et eksempel på vedligeholdelsesproblemer på Flådesta-
tion Korsør, som Rigsrevisionen har besøgt i forbindelse med undersøgel-
sen.
Vedligeholdelsesefterslæb
Vedligeholdelsesefterslæb defi-
neres som de nødvendige inve-
steringer for at bringe bygnings-
massen op til den ønskede til-
stand. Vedligeholdelsesefter-
slæbet opgøres i flere internatio-
nale studier som forskellen mel-
lem den konstaterede og den
ønskede tilstand af bygninger.
For at beregne et vedligeholdel-
sesefterslæb er det derfor nød-
vendigt at fastlægge det ønske-
de niveau for bygningstilstanden.
20 | Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger
Boks 4
Eksempel på vedligeholdelsesproblemer på Flådestation Korsør
Foto: Ritzau Scanpix
Rigsrevisionen har besøgt Flådestation Kor-
sør, der ikke er synet rettidigt.
I forbindelse med vores besøg på flådesta-
tionen så vi bl.a., at havnen er præget af ned-
slidning og manglende vedligeholdelse.
En vigtig havnekaj er så nedslidt, at tunge kø-
retøjer ikke kan køre på kajen på grund af ri-
siko for kollaps og nedstyrtning. Kajen er der-
for afspærret. Derudover kan Søværnets fre-
gatter ikke benytte et havnebassin, som er så
sandet til, at der er risiko for grundstødning.
Det har derfor være nødvendigt at flytte rundt
på aktiviteterne på flådestationen, for at op-
gaveløsningen kan fortsætte.
Der er i 2024 afsat 300 mio. kr. til vedligehol-
delse af kajanlægget på flådestationen, her-
under oprensning af havnebassinet.
Kilde: Rigsrevisionens kasernebesøg og Forsvarsministeriet.
45. Forsvarsministeriet har primo maj 2025 offentliggjort resultatet af en
analyse, hvor bl.a. vedligeholdelsesefterslæbet er opgjort. Der henvises til
metodeafsnittet i kapitel 1 for en beskrivelse af forløbet.
Rapporten fra maj 2025 viser et skønnet efterslæb på op mod 27 mia. kr.,
hvoraf ca. 15 mia. kr. ifølge Forsvarsministeriet vedrører bygninger.
Ovenstående resultat svarer til resultatet af en analyse, som Forsvarsmini-
steriet færdiggjorde i december 2023. Analysen fra 2023 blev udarbejdet
af en rådgivende ingeniørvirksomhed og viser et samlet efterslæb på op
mod 25 mia. kr., hvoraf ca. 15 mia. kr. ifølge ministeriet vedrører bygninger.
Ministeriet har oplyst, at de ikke betragtede resultatet af denne analyse
som fyldestgørende.
Det samlede vedligeholdelsesefterslæb afhænger af, hvor god en tilstand
bygningerne skal have. De to opgørelser tager begge udgangspunkt i et øn-
ske om en vedligeholdelsestilstand, der er over middel.
Rigsrevisionen, den 21. maj 2025
Birgitte Hansen
/Mads Nyholm Jacobsen
Vedligeholdelsesklassifika-
tioner
ETK har opstillet følgende vedli-
geholdelsesklassifikationer:
• Kategori 1: God, hvor byg-
ningstilstanden svarer til ny-
opført eller nyistandsat.
• Kategori 2: Over middel, hvor
bygningstilstanden svarer til
pænt vedligeholdt og uden
tydelige brugsspor.
• Kategori 3: Middel, hvor byg-
ningen/anlægget har almin-
delige brugsspor.
• Kategori 4: Under middel,
hvor bygningstilstanden bæ-
rer præg af mangelfuld vedli-
geholdelse med tydelig sli-
tage.
• Kategori 5: Dårlig, hvor byg-
ningen/anlægget er stærkt
nedslidt og vedligeholds-
mæssigt forsømt.
Metodisk tilgang | 21
Bilag 1. Metodisk tilgang
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har
styret vedligeholdelsen af bygninger tilfredsstillende. Vi har derfor under-
søgt følgende:
• Har Forsvarsministeriet udført tilstrækkelige bygningssyn?
• Har Forsvarsministeriet en tilstrækkelig plan for bygningsvedligehol-
delse?
Undersøgelsen omfatter alle Forsvarsministeriet bygninger, der er omfat-
tet af cirkulære om vedligeholdstilsyn af statens bygninger (herefter vedli-
geholdelsescirkulæret) i perioden 2018-2023. Vi har taget udgangspunkt i
Forsvarsministeriets samlede opgørelse af lokationer for at identificere de
lokationer, der er omfattet af cirkulæret. Vi har derfor frasorteret de loka-
tioner, som ikke er omfattet af cirkulæret. Dette gælder følgende:
• lejede lokationer
• lokationer i Grønland og på Færøerne
• lokationer uden bygninger.
På grund af afgrænsningen af undersøgelsesperioden har vi derudover fra-
sorteret en række lokationer. Det drejer sig om lokationer, som er afhæn-
det inden 2018, og lokationer, som er købt eller opført efter 2023. Undersø-
gelsen omfatter i alt ca. 5.000 bygninger fordelt på ca. 230 lokationer.
Forsvarsministeriet ejer disse bygninger og står for bygningernes vedlige-
holdelse. Derudover lejer ministeriet ca. 1.100 bygninger i Danmark og ejer
en række bygninger i Grønland og på Færøerne. Da disse bygninger ikke
er omfattet af vedligeholdelsescirkulæret, indgår de ikke i afsnit 2.1 i under-
søgelsen. Dog indgår ministeriets udgifter til vedligeholdelse af disse byg-
ninger i opgørelserne i afsnit 2.2, da en del af ministeriets vedligeholdelses-
indsats omfatter disse bygninger.
Undersøgelsen omfatter Forsvarsministeriets vedligeholdelsesindsats for
bygninger, herunder både indvendige og udvendige bygningsdele og tekni-
ske installationer. Undersøgelsen omfatter ca. 84.000 vedligeholdelsesop-
gaver, som ministeriet har registreret i undersøgelsesperioden.
Undersøgelsen bygger på dataanalyser, dokumentgennemgang, besøg på
kaserner og en flådestation samt møder med Forsvarsministeriet og ETK.
Derudover har vi gennemgået, hvad rigsrevisionerne i Norge, Storbritannien
og USA har undersøgt, bl.a. i forhold til vedligeholdelse af bygninger.
Metodisk tilgang | 1
22 | Metodisk tilgang
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået Forsvarsministeriets dokumenter vedrørende:
• retningslinjer for bygningsvedligeholdelse
• interne manualer for vedligeholdelse
• vedligeholdelsesplaner
• bygningssynsrapporter om de fredede bygninger
• bevilling og forbrug til vedligeholdelse af bygninger
• data om vedligeholdelsesopgaver
• data om registrerede tilstandsvurderinger af ordinære bygninger
• data om bygningsmassen.
Formålet med dokumentgennemgangen har bl.a. været at undersøge, hvor-
dan ministeriet afrapporterer resultatet af deres bygningssyn, og at vurde-
re, hvad der er indeholdt i afrapporteringen.
Afsnit 2.1: Forsvarsministeriets bygningssyn
Undersøgelsens første del omfatter de bygninger, der er omfattet af vedli-
geholdelsescirkulæret. Det drejer sig om ca. 5.000 bygninger fordelt på ca.
230 lokationer. Lokationer omfatter kaserner, flådestationer, flyvestatio-
ner, depoter mv. Der er ofte flere bygninger på én lokation. Det kan fx være
en kaserne, hvor der både er indkvarteringsbygninger, værksteder og am-
munitionsdepoter.
Undersøgelsen omfatter både ordinære og fredede bygninger. Vi skelner
mellem disse to typer af bygninger, da der ifølge vedligeholdelsescirkulæ-
ret er forskellige krav til hyppigheden af bygningssyn.
Vi har gennemgået følgende data:
• tilstandsvurderinger af de ordinære bygninger
• vedligeholdelsesopgaver for de ordinære bygninger
• årlige vedligeholdelsesplaner for perioden 2018-2023
• bygningssynsrapporter om de fredede bygninger.
Forsvarsministeriet har oplyst, at de fremsendte oplysninger om bygnings-
synene og bedømmelser af bygningstilstanden ikke er fuldstændige. Det
har i flere tilfælde været en udfordring for ministeriet at fremfinde data på
grund af den måde, ministeriet systemmæssigt har registreret data på, fx i
forhold til data om tilstandsvurderinger af bygninger. Vi har vurderet, at da-
tagrundlaget udgør det bedst mulige grundlag for at vurdere registrering af
bygningssyn, og har derfor baseret vores analyser herpå.
Metodisk tilgang | 23
Bygningssynenes hyppighed
Forsvarsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen ikke kunnet frem-
sende en præcis oversigt over, hvilke bygninger og lokationer de er ansvar-
lige for at syne og vedligeholde. Rigsrevisionen har derfor i forbindelse med
undersøgelsen etableret et datagrundlag over, hvilke lokationer ministeriet
er ansvarlige for at syne og vedligeholde. Datagrundlaget er blevet ændret
flere gange i løbet af undersøgelsen, da ministeriet har oplyst, at flere loka-
tioner burde udgå, fordi ministeriet ikke mener, at de skal synes. Rigsrevi-
sionen har gennemgået de pågældende lokationer og har konstateret, at
ministeriet i flere tilfælde ikke var opmærksomme på behovet for at gen-
nemføre syn.
Analysen omfatter Forsvarsministeriets ca. 5.000 bygninger. Det omfatter
ca. 4.700 ordinære bygninger fordelt på 226 lokationer samt ca. 300 fre-
dede bygninger fordelt på 8 lokationer.
Opgørelserne i afsnit 2.1 tager udgangspunkt i lokationer, da Forsvarsmini-
steriet har oplyst, at ministeriet syner alle bygninger på en samlet lokation
samtidigt ved udførelsen af et bygningssyn. Vi har derfor modtaget data op-
gjort pr. lokation. Det har ikke været muligt at gennemføre en analyse ved
anvendelse af data opgjort på kvadratmeter, da ministeriet ikke har data,
der understøtter dette.
Tabel A viser vores fremgangsmåde ved analysen af bygningssynenes hyp-
pighed.
24 | Metodisk tilgang
Tabel A
Fremgangsmåde ved analysen af bygningssynenes hyppighed
Spørgsmål Svarkategori Kilde/kriterie
1. Hvornår er lokationen senest synet
inden undersøgelsesperioden?
a) Før 2014
b) 2015
c) 2016
d) 2017
Vi har registreret alle bygningssyn på baggrund af Forsvars-
ministeriets opgørelse af gennemførte syn. Vi har godtaget
dokumentation, hvor lokationen fremgår med et årstal for
udført syn.
2. Hvilket år er lokationen synet første
gang i undersøgelsesperioden?
a) 2018
b) 2019
c) 2020
d) 2021
e) 2022
f) 2023
Vi har registreret alle bygningssyn på baggrund af Forsvars-
ministeriets opgørelse af gennemførte syn. Vi har godtaget
dokumentation, hvor lokationen fremgår med et årstal for
udført syn.
3. Hvilket år er lokationen synet anden
gang i undersøgelsesperioden?
a) 2019
b) 2020
c) 2021
d) 2022
e) 2023
Vi har registreret alle bygningssyn på baggrund af Forsvars-
ministeriets opgørelse af gennemførte syn. Vi har godtaget
dokumentation, hvor lokationen fremgår med et årstal for
udført syn.
4. Hvilket år er lokationen synet tredje
gang i undersøgelsesperioden?
a) 2020
b) 2021
c) 2022
d) 2023
Vi har registreret alle bygningssyn på baggrund af Forsvars-
ministeriets opgørelse af gennemførte syn. Vi har godtaget
dokumentation, hvor lokationen fremgår med et årstal for
udført syn.
5. Er lokationen synet rettidigt? a) Rettidigt
b) Ikke-rettidigt
Med udgangspunkt i spørgsmål 1, 2, 3 og 4 har vi udregnet,
om der er mere end 4 år mellem bygningssynene af ordinæ-
re bygninger. Hvis der mangler ét eller flere syn, registreres
lokationerne som ”Ikke synet rettidigt”. For fredede bygnin-
ger har vi anvendt samme fremgangsmåde i forhold til at
vurdere, om der er mere end 2 år mellem synene.
6. Hvor meget er synene forsinket? a) Rettidigt
b) Forsinkelse i år
c) Forsinkelse ikke
beregnet
Med udgangspunkt i spørgsmål 5 har vi for de lokationer,
som ikke er synet rettidigt, udregnet, hvor meget mere end
4 år for ordinære bygninger og 2 år for fredede bygninger
der har været mellem synene. Hvis der kun er foretaget ét
eller ingen syn af en lokation i perioden, indgår denne loka-
tion ikke i beregningen af den gennemsnitlige forsinkelse.
Note: Forsinkelsen er opgjort i hele år, da Forsvarsministeriets data ikke har muliggjort en mere præcis beregning. Hvis en lokation fx er sy-
net primo 2018 og igen ultimo 2022, vil lokationen dermed indgå som synet rettidigt, selv om der er gået næsten 5 år.
Forsvarsministeriet har oplyst, at de ikke har oplysninger om bygningssyn af fire lokationer for perioden 2014-2018, da det var Bered-
skabsstyrelsens ansvar at syne i den periode. Rigsrevisionen konstaterer, at Beredskabsstyrelsen var en del af Forsvarsministeriet i
perioden, og at det dermed var ministeriets ansvar, at der blev gennemført syn på området. Lokationerne indgår som ”ikke synet ret-
tidigt”.
Kilde: Rigsrevisionen.
Metodisk tilgang | 25
På baggrund af ovenstående har det været muligt at identificere, hvor man-
ge lokationer der er synet rettidigt, beregne den gennemsnitlige forsinkelse
af bygningssynene (i hele år) og beregne den længste forsinkelse (i hele år).
For at vurdere, om bygningssynene er blevet gennemført rettidigt i perioden
2018-2023, har vi som nævnt inddraget information om det seneste syn før
perioden (2014-2018). Denne tilgang sikrer, at vi kan udtale os om rettidig-
heden af alle de udførte bygningssyn af lokationer i undersøgelsesperioden
med udgangspunkt i den fastsatte hyppighed. Tilgangen betyder endvidere,
at vi har et grundlag for at vurdere eventuelle forsinkelser. Vi har desuden
set dataudtræk, som Forsvarsministeriet anvender som afrapportering af
bygningssyn.
Bygningssynenes indhold
Gennemgangen har taget udgangspunkt i vedligeholdelsescirkulæret og
har haft til formål at vurdere, om Forsvarsministeriets afrapportering af
bygningssyn indeholder de nødvendige oplysninger. Vi har undersøgt, om
ministeriet har foretaget en foreløbig prissætning og prioritering af vedlige-
holdelsesopgaverne samt en vurdering af bygningernes og de tekniske in-
stallationernes tilstand. Det har vi gjort ved at gennemgå ministeriets afrap-
portering af bygningssyn af både ordinære og fredede bygninger. Det frem-
går ikke af cirkulæret, hvilken afrapporteringsform ministerierne skal have.
Vores gennemgang viser, at Forsvarsministeriets dokumentation har for-
skellig kvalitet for ordinære og fredede bygninger. For de ordinære bygnin-
ger, som udgør langt hovedparten af bygningerne, udarbejder ministeriet
ikke bygningssynsrapporter. I stedet har ministeriet fremsendt en række
forskellige datakilder og henvist til, at de nødvendige oplysninger fremgår
heraf. For fredede bygninger fremgår de nødvendige oplysninger af byg-
ningssynsrapporterne. Rapporterne er som udgangspunkt udarbejdet af
de kongelige bygningsinspektører og ikke af ministeriet selv. Nedenfor be-
skriver vi den dokumentation, ministeriet har fremsendt, og vores frem-
gangsmåde til at vurdere, om de nødvendige oplysninger er dokumenteret.
Indeholder bygningssynet en foreløbig prissætning af vedligeholdelses-
opgaverne?
For at undersøge, om der er en foreløbig prissætning på en vedligeholdel-
sesopgave, har vi for de ordinære bygninger opgjort, hvor mange af opga-
verne der er prissat ud af de registrerede opgaver i perioden 2018-2023.
Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriets foreløbige prissætning af
vedligeholdelsesopgaver, som er konstateret ved et bygningssyn, indgår i
en samlet liste over registrerede vedligeholdelsesopgaver. Ministeriet har
endvidere oplyst, at det ikke er muligt at spore, om en vedligeholdelsesop-
gave er registreret ved et bygningssyn eller på en anden måde. For de fre-
dede bygninger har vi undersøgt, om vedligeholdelsesopgaverne er prissat
i bygningssynsrapporterne.
26 | Metodisk tilgang
Indeholder bygningssynet en prioritering af vedligeholdelsesopgaverne?
For at undersøge, om Forsvarsministeriet har en prioritering af vedligehol-
delsesopgaverne, har vi opgjort, hvor mange af opgaverne der er priorite-
ret. For de ordinære bygninger har ministeriet oplyst, at prioriteringen af de
vedligeholdelsesopgaver, som er konstateret ved et bygningssyn, indgår i
ministeriets årlige vedligeholdelsesplaner, som udgør de vedligeholdelses-
opgaver, som ministeriet har prioriteret det pågældende år. Ministeriet har
ikke fremsendt en prioritering af de enkelte vedligeholdelsesopgaver, som
er konstateret ved bygningssynene. For de fredede bygninger har vi under-
søgt, om vedligeholdelsesopgaverne er prioriteret i bygningssynsrapporter-
ne. Rapporterne indeholder som udgangspunkt en oversigt over vedligehol-
delsesopgaver, der er prioriteret på en skala fra 1 til 5 og ledsaget af en an-
befalet startdato.
Indeholder bygningssynet en vurdering af bygningstilstanden?
For at undersøge, om bygningssynene indeholder en vurdering af bygnings-
tilstanden, har vi for de ordinære bygninger gennemgået et dataudtræk
over, hvilke bygninger der har en tilstandsvurdering. Der fremgår ikke en
vurdering af de enkelte bygningsdeles tilstand, men alene én helhedsvur-
dering af bygningens tilstand. For de fredede bygninger har vi undersøgt,
om bygningstilstanden er vurderet i bygningssynsrapporterne. Rapporter-
ne indeholder som udgangspunkt en vurdering på en skala fra 1 til 5 af byg-
ningsdele, fx tag og vinduer.
Indeholder bygningssynet en vurdering af tilstanden af de tekniske instal-
lationer?
For at undersøge, om bygningssynene for de ordinære bygninger indehol-
der en vurdering af de tekniske installationer, ville vi opgøre, hvor mange
bygningssyn der indeholdt en vurdering af én eller flere af de tekniske in-
stallationer. Det har imidlertid ikke været muligt på grund af manglende do-
kumentation. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriets vurdering af
bygningstilstanden er en helhedsvurdering, som også omfatter de tekniske
installationer. Bygningssynsrapporterne for de fredede bygninger indehol-
der som udgangspunkt en særskilt vurdering på en skala fra 1 til 4 af tilstan-
den på de forskellige tekniske installationer, fx varmeforsyning, ventilations-
anlæg og elinstallation.
Afsnit 2.2: Forsvarsministeriets plan for vedligeholdelse af
bygninger
Undersøgelsens anden del omfatter alle bygninger, som Forsvarsministe-
riet ejer, eller som ministeriet har registreret vedligeholdelsesopgaver og
forbrug på i perioden 2018-2023. Det vil sige, at der ud over de bygninger
og lokationer, som indgår i den første del af undersøgelsen, også indgår
bygninger, som ministeriet lejer, og nogle bygninger i Grønland og på Fær-
øerne. Disse bygninger indgår, fordi ministeriet har oprettet vedligeholdel-
sesopgaver og/eller afholdt udgifter på visse lejede bygninger og bygninger
i Grønland og på Færøerne.
Metodisk tilgang | 27
Planlægning af vedligeholdelse
For at vurdere, om Forsvarsministeriet har en samlet plan for vedligehol-
delsen af bygninger, har vi undersøgt, om ministeriet har en langsigtet plan-
lægning af vedligeholdelsen af bygningerne, og om ministeriet følger pla-
nen.
Vi har gennemgået følgende:
• finanslove for 2018-2023
• dataudtræk af Forsvarsministeriets årlige vedligeholdelsesplaner for
hvert år i perioden 2018-2023
• data om registrerede og gennemførte vedligeholdelsesopgaver i perio-
den 2018-2023
• stamdata om Forsvarsministeriets bygningsmasse.
Vi har først gennemgået Forsvarsministeriets vedligeholdelsesplaner for
hvert år i perioden 2018-2023. Ministeriet har oplyst, at der kan være op-
gaver i planerne, som først iværksættes i et senere år. Ligeledes kan der
være opgaver, som slet ikke bliver iværksat. Endvidere kan der kan være
opgaver, som strækker sig over flere år, hvorfor der kan være registreret
et forbrug på mere end én årlig plan.
Boks A beskriver, hvilke kilder Forsvarsministeriet bruger, når de udarbej-
der vedligeholdelsesplanerne.
Boks A
Forsvarsministeriets input til vedligeholdelsesopgaver
Forsvarsministeriet har oplyst, at de tager udgangspunkt i følgende kilder,
når de udarbejder vedligeholdelsesplanerne:
• bygningssyn
• indmeldinger fra brugere
• indmeldinger fra kapacitetscentre
• indmeldinger fra etablissementspartnere
• operationelle prioriteringer
• påbud fra Arbejdstilsynet.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.
Vi har dernæst gennemgået Forsvarsministeriets ramme til vedligeholdel-
sesopgaver, der fremgår af finansloven. Rammen udgør ministeriets for-
ventede udgifter (forventet betalingsafløb) til vedligeholdelsesopgaver for
hvert af årene i perioden 2018-2023. Vi har sammenholdt rammen med de
samlede planlagte udgifter fra de årlige vedligeholdelsesplaner.
28 | Metodisk tilgang
Vi har sammenholdt de planlagte udgifter og de faktiske udgifter til vedli-
geholdelsesopgaver, som Forsvarsministeriet har afholdt. Udgifterne i ved-
ligeholdelsesplanerne og det faktiske forbrug er opgjort på baggrund af op-
lysninger fra ministeriet. Andelen af det faktiske forbrug til planlagte opga-
ver er udregnet på baggrund af ministeriets oplysninger om gennemførel-
sen af vedligeholdelsesplanerne. Andelen af udgifter til ikke-planlagte op-
gaver udgøres af det resterende forbrug.
Vedligeholdelsesefterslæb på bygningerne
For at vurdere, om Forsvarsministeriet har et overblik over det samlede
vedligeholdelsesefterslæb på deres bygninger, har vi undersøgt, om mini-
steriet har en samlet opgørelse over efterslæbet i undersøgelsesperioden.
Vi har gennemgået følgende dokumentation:
• Forsvarsministeriets indledningsvise analyser i 2022
• analyse af vedligeholdelsesefterslæbet, som er udarbejdet af en rådgi-
vende ingeniørvirksomhed og afsluttet i december 2023.
I vores gennemgang har vi lagt vægt på, om Forsvarsministeriet i undersø-
gelsesperioden har haft et overblik over vedligeholdelsesefterslæbet, som
ministeriet anvendte i planlægningen og tilrettelæggelsen af vedligeholdel-
sesopgaven.
Forsvarsministeriet har desuden oplyst Rigsrevisionen om hovedresultater-
ne fra etablissementsanalysen fra 2025. Ministeriet har oplyst, at der ud
over de få refererede hovedresultater er tale om klassificerede analyser og
resultater.
Møder
Vi har løbende holdt møder med Forsvarsministeriets departement og ETK.
Formålet med møderne har været at drøfte definitioner og datagrundlag
samt at få indsigt i området og opnå forståelse for ministeriets arbejde med
vedligeholdelsesopgaven.
Desuden har vi holdt møder med Slots- og Kulturstyrelsen og Bygningssty-
relsen for at få indsigt i deres praksis med bygningssyn og planlægning af
vedligeholdelse.
Kasernebesøg
Vi har i forbindelse med undersøgelsen besøgt Almegårds Kaserne på
Bornholm, Garderkasernen i Høvelte, Flådestation Korsør og Aalborg Ka-
serne. Formålet med besøgene var at drøfte ETK’s og de lokale kapacitets-
ansvarliges arbejde med vedligeholdelsesopgaver, prioritering og opfølg-
ning. Derudover har vi inddraget oplysninger fra et besøg på Livgardens
Kaserne i København, som fandt sted i forbindelse med en tidligere revi-
sion i 2024.
På vores kasernebesøg har vi set eksempler på områder, hvor der har væ-
ret særligt store udfordringer på grund af manglende vedligeholdelse.
Metodisk tilgang | 29
Ekstern ekspert
Vi har drøftet undersøgelsens metode og resultater med en ekstern eks-
pert, seniorforsker og ph.d. Kim Haugbølle fra Aalborg Universitet, Institut
for Byggeri, By og Miljø. Kim Haugbølle forsker bl.a. i økonomistyring i byg-
geprojekter. Vi har fået sparring på vores analyser og resultater af under-
søgelsen.
Kvalitetssikring
Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitets-
sikring, som omfatter høringer hos den reviderede samt ledelsesbehand-
ling og sparring med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.
I forbindelse med vores interne kvalitetssikringsproces identificerede vi en
række fejl, uoverensstemmelser og uklarheder i Forsvarsministeriets data-
grundlag. Derfor har vi holdt møder med ministeriet og bedt om yderligere
materiale for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag. I nogle tilfælde har vi
valgt ikke at foretage analyser af udvalgte data, fx opgjort på kvadratmeter,
fordi vi vurderede, at datagrundlaget var for mangelfuldt.
Vi har endvidere kvalitetssikret vores dataanalyser og dokumentgennem-
gang ved, at mindst to projektmedarbejdere uafhængigt af hinanden har
gennemgået alt materiale fra Forsvarsministeriet, og at to projektmedarbej-
dere uafhængigt af hinanden har lavet dataanalyser, hvorefter de to med-
arbejdere har sammenholdt deres resultater for at sikre kvaliteten af data-
analyserne. Endelig har vi haft faktaafklaringer med beskrivelser af meto-
de, analyser og resultater i høring hos ministeriet med henblik på yderlige-
re kvalitetssikring.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig
revision, herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Stan-
darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af re-
visionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er base-
ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internatio-
nale standarder (ISSAI 100-999).