Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 28. maj 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31575

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l217/20241_l217_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 28. maj 2025
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 35 ændringsforslag til lovforslaget.
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet æn-
    dringsforslag nr. 1-11, 13-26 og 28-34.
    Udlændinge- og integrationsministeren har stillet æn-
    dringsforslag nr. 12 og 35.
    Liberal Alliances og Dansk Folkepartis medlemmer af
    udvalget har stillet ændringsforslag nr. 27.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF og M) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrations-
    ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil ved 2. be-
    handling af lovforslaget redegøre for sin stilling til det af DF
    stillede ændringsforslag nr. 21. Flertallet vil stemme imod
    de øvrige stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DD og KF) vil stemme hverken
    for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren
    stillede ændringsforslag, det af DF stillede ændringsforslag
    nr. 21 og det af LA og DF stillede ændringsforslag. Mindre-
    tallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag nr.
    2, 13 og 18. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod
    de øvrige ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (EL og RV) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med det af udlændinge- og integrati-
    onsministeren stillede ændringsforslag nr. 35. Mindretallet
    vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken
    for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren
    stillede ændringsforslag, det af DF stillede ændringsforslag
    nr. 21 og det af LA og DF stillede ændringsforslag. Mindre-
    tallet vil stemme hverken for eller imod de af DF stillede
    ændringsforslag nr. 1, 3-11, 24-26, 30, 33 og 34. Mindretal-
    let vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det
    Konservative Folkeparti
    Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Det Kon-
    servative Folkepartis medlemmer af udvalget mener grund-
    læggende, at det at opnå dansk statsborgerskab ikke er en
    rettighed og ikke bør tildeles hvem som helst. Det er noget,
    man skal gøre sig fortjent til. Det er derfor afgørende, at
    der opstilles stramme krav og klare regler, som sikrer, at
    personer, der ikke deler danske demokratiske værdier, og
    som ikke vil være til gavn for det danske samfund, ikke
    opnår dansk statsborgerskab.
    Det er derfor dybt problematisk, at der er blevet afdækket
    en række alvorlige sagsbehandlingsfejl på indfødsretsområ-
    det og i forbindelse med implementeringen af de politiske
    aftaler, som Folketinget har indgået. DD, LA og KF mener,
    at det er en helt grundlæggende forudsætning, for at Folke-
    tinget kan tildele statsborgerskab på så oplyst et grundlag
    som overhovedet muligt, og at der leves op til de objektive
    kriterier, et politisk flertal har vedtaget.
    Nogle af fejlene er blevet rettet, men andre forhold står
    fortsat hen i det uvisse. Det ærgrer derfor DD, LA og KF, at
    udlændinge- og integrationsministeren har tilkendegivet, at
    Folketinget fortsat ikke kan være sikre på, om personer, der
    er omfattet af nærværende lovforslag, har begået kriminali-
    Til lovforslag nr. L 217 Folketinget 2024-25
    AX031575
    tet. Tildelingen af statsborgerskab kan alene ske ved lov. Det
    er derfor stærkt problematisk, at de krav, Folketinget har
    fastsat, ikke med sikkerhed bliver opfyldt.
    Der har desuden i den senere tid været en offentlig debat
    om behovet for at kunne stille yderligere krav ved tildeling
    af dansk indfødsret, navnlig fordi Folketinget i dag ikke
    har mulighed for at vurdere, om ansøgere til dansk statsbor-
    gerskab deler grundlæggende danske værdier som frihed,
    ligeværd og demokrati. DD, LA og KF ønsker derfor, at
    ansøgere til dansk statsborgerskab fremover screenes med
    henblik på deres værdier, så det bliver muligt at afvise per-
    soner med antidemokratiske holdninger og adfærd.
    DD, LA og KF mener, at statsborgerskab aldrig bør tilde-
    les personer, der eksempelvis har hyldet terrorhandlinger el-
    ler optrådt truende over for homoseksuelle. Sådanne forhold
    mener DD, LA og KF bør indgå i vurderingen af, om der er
    grundlag for at tro, at ansøgerne vil overholde gældende ret
    og respektere ånden i grundloven. I dag er det ikke muligt
    med sikkerhed at vurdere dette, og derfor ønsker DD, LA
    og KF, at der indføres en screening af ansøgere til dansk
    statsborgerskab.
    DD, LA og KF noterer sig, at regeringen har tilkende-
    givet, at den vil nedsætte et såkaldt »ekspertudvalg«, der
    skal undersøge mulighederne for at etablere en model for
    screening af ansøgere til dansk indfødsret. Det er dog stærkt
    kritisabelt, at udvalget endnu ikke er blevet nedsat, selv om
    der er gået flere måneder siden udmeldingen.
    På baggrund af ovenstående kommer DD, LA og KF til
    at stemme hverken for eller imod lovforslaget, da partiernes
    medlemmer af udvalget ikke kan være sikre på, at der ik-
    ke er dømte kriminelle eller personer, som ikke deler helt
    grundlæggende danske værdier, på lovforslaget.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget noterer sig med
    stor tilfredshed, at Folketingets Indfødsretsudvalg ved sene-
    ste behandling af lov om meddelelse af indfødsret forholdt
    sig til enkelte ansøgninger i Indfødsretsudvalget. Vi mener
    dog stadig, at det er beklageligt, at kun et ringe antal på
    i alt tre personer blev inviteret til en personlig samtale i
    Folketinget.
    Dansk Folkeparti finder det dybt bekymrende, at dansk
    indfødsret behandles som en administrativ formalitet snarere
    end som den personlige og fornemme gave, den er tiltænkt
    at være.
    Med dette lovforslag uddeler man statsborgerskab til i alt
    over 1.000 personer uden at have styr på kriminalitetstjek
    og sprogkundskaber – og uden at have sikkerhed for an-
    søgernes oprigtige loyalitet over for og tilknytning til Dan-
    mark. Indfødsretten er ikke blot et spørgsmål om at udfylde
    skemaer eller opfylde minimumskrav. Den repræsenterer et
    ufravigeligt tilhørsforhold til det danske folk, det danske
    sprog og de danske værdier.
    Det er uacceptabelt, at der på nærværende lovforslag op-
    tages personer, der har vist, at de har åbenlyst antidemokra-
    tiske værdier. Dansk Folkeparti har gentagne gange påvist
    konkrete tilfælde, hvor ansøgere har hånet danske værdier,
    bifaldet voldelige handlinger eller udvist foragt for Danmark
    – ofte uden at dette har ført til nogen nævneværdig konse-
    kvens.
    Dansk Folkeparti er foruroliget over den nuværende
    praksis, hvor påståede statsløse og skjulte bipersoner ge-
    byrfrit sniges ind på lovforslag uden at opfylde betingelser-
    ne. På dette lovforslag drejer det sig om et ukendt antal
    bipersoner ud over det store antal, som har fået dispensation
    og de mange påståede statsløse, som uden videre tildeles
    dansk indfødsret. På dette forslag er der f.eks. en somalisk
    ansøger, som automatisk videregiver sit statsborgerskab til
    hele fem børn. Også syrere, pakistanere og endda en russer
    får automatisk mulighed for at give deres nyvundne stats-
    borgerskab automatisk videre til en større børneflok, hvis
    dette lovforslag stemmes igennem.
    I motiverne til det første udkast til lov om meddelelse
    af indfødsret i 1850 foreslog indenrigsministeren at meddele
    indfødsret til bl.a. slibemester Poul Agerlin fra Blekinge
    på baggrund af fortrinlige vidnesbyrd om dennes vandel og
    patriotiske sindelag. De ti ansøgere på lovforslaget blev af
    indenrigsministeren anset for »et ikke ringe antal forskellige
    personer, med hensyn til hvilke der muligt vil være anled-
    ning til at indhente specielle oplysninger«. Rigsdagsmand
    Tscherning for Holbæks Amts 2. distrikt svarede til dette,
    at »… næste stadium af sagen skal behandles ganske i sine
    enkeltheder og hvor vi altså netop kommer til at have med
    personer at gøre, kunne nedsætte et udvalg…«, hvilket rigs-
    dagsmand Grundtvig tilsluttede sig. Udvalgsnedsættelsen
    kom den 4. marts 1850, og ved 2. behandling af det første
    lovforslag om indfødsrets meddelelse den 22. marts 1850
    udtalte udvalgets formand, Grundtvig: »… så forudsætter
    udvalget trøstig, at det danske Folketing nu og altid vil læg-
    ge særdeles vægt på, om de pågældende kan tale og forstå
    det danske folks modersmål, og kan antages ved herkomst
    og slægtskab eller på anden måde at være fast knyttede til
    folket og til fælles bedste!«.
    Derfor er det helt uforeneligt med Grundtvigs ånd, at
    tusindvis af ansøgere nu oplistes på lovforslag, uden at de
    har været behandlet individuelt i Folketinget. DF ønsker et
    endeligt opgør med denne retlige vildfarelse om grundloven
    i Folketinget. Vedrørende det at tale og forstå det danske
    folks modersmål gør vi også opmærksom på, at de nuværen-
    de sprogkrav næppe kan siges at være af en sådan karakter,
    at ansøgere i alle tilfælde kan betragtes som værende i stand
    til at tale det danske modersmål. Næsten 100 personer på
    dette lovforslag har ikke fremlagt dokumentation for dansk-
    kundskaber.
    DF stemmer imod i de sager, hvor vi ikke kan behandle
    ansøgerne individuelt med den omhu, grundlovsfædrene har
    pålagt os. DF ønsker, at udvalget igen – som i det oprindeli-
    ge udvalg med N. F. S. Grundtvig i spidsen – skal stemme
    om hver enkelt ansøger.
    Indfødsret er den fineste gave, Folketinget kan give, når
    en anstændig udlænding har udmærket sig og »Har for Mo-
    dersmaalet Øre,/Har for Fædrelandet Ild« (N. F. S. Grundt-
    vig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24, 1848). Kun
    derved fortjener man at blive begunstiget i det danske te-
    stamente. Indfødsretten er Danmarks inderste og sidste for-
    svarslinje.
    2
    I dag bliver knap 5.000 personer danske hvert år med dis-
    se skammelige love. Det er 500 gange så mange mennesker,
    som blev gjort danske af udvalget og Grundtvig i 1850. DF
    mener ikke, at det er en sund udvikling, som gavner Dan-
    mark og det danske folk.
    DF har i udspillet »Dybde over bredde« foreslået indfør-
    sel af et årligt loft på 250 personer. Det vil give mulighed
    for, at Indfødsretsudvalget kan møde alle ansøgere person-
    ligt i Folketinget, og altså imødegå kritikken om, at udvalget
    ikke kan nå at møde alle ansøgere. Med et loft på f.eks.
    250 personer eller færre kan udvalget nå at møde alle ansø-
    gere. Målet kan opnås, ved at cirkulæreskrivelsen om natu-
    ralisation strammes, ved at niveauet til indfødsretsprøven
    hæves, og ved at de ansøgere med færrest fejl til indføds-
    retsprøven kommer forrest i køen, således at der opstår en
    adgangskvotient for naturalisation i Folketinget, som det
    kendes fra uddannelsessystemet.
    Der findes allerede rige muligheder for, at udlændinge
    kan bo og arbejde i Danmark med en udmærket opholdstil-
    ladelse, i det omfang Folketinget ikke kan overskue at udfø-
    re naturalisation efter grundlovens og Grundtvigs ånd. DF
    kan ikke støtte dette lovforslag, der bryder med Folketingets
    løfte til Grundtvig givet den 22. marts 1850 ved behandlin-
    gen af den første lov om meddelelse af indfødsret om, at
    Indfødsretsudvalget trøstig skal lægge særdeles vægt på, om
    de pågældende kan tale og forstå det danske folks moders-
    mål og kan antages ved herkomst og slægtskab eller på
    anden måde at være fast knyttet til folket og til det fælles
    bedste.
    Dertil skal siges, at der heller ikke i dette lovforslag er
    styr på sagerne. Der ses tilsyneladende ingen selvransagelse
    hos regeringen, som uden videre også på dette lovforslag har
    optaget dømte, som er dømt for eksempelvis tyveri, ulovlig
    taxakørsel, euforiserende stoffer, spirituskørsel, våbenlov,
    knivlov m.v. Igen er det DF᾽s store indsats i Indfødsretsud-
    valget, som sikrer, at regeringen i det mindste forsøger at
    leve op til den aftale, forligskredsen har indgået. Alt imens
    såkaldte eksperter i medierne anklager DF for at bryde med
    retsstatsprincipperne og lign., er det tværtimod vores hårde
    arbejde for fædrelandet, som sikrer, at loven og aftalen bli-
    ver overholdt.
    Udlændinge- og Integrationsministeriet er tilsyneladende
    ude af stand til at leve op til aftalen om ikke at optage døm-
    te, såfremt disse lyver om tidligere domme. Ministeriet kan
    nemlig ikke gå mere end 10 år tilbage i Det Centrale Krimi-
    nalregister. Dette har stået på siden 2018, dvs. i snart 10
    år, uden at regeringen har udbedret situationen. Ministeren
    siger, at løsningen ikke ligger ligefor. Det passer ikke. Kon-
    kret kan man eksempelvis ændre sletningstidspunktet for
    de offentlige straffeattester til aldrig at blive forældet for
    udlændinge. Det vil kunne gøres ved en simpel lovændring
    og vil gøre det muligt for ministeren at fremsøge de oplys-
    ninger, som ønskes.
    Igen er der dømte på lovforslaget. Igen er der mennesker
    med rabiate holdninger – herunder Hamas- og Hizbollah-
    sympatisører. Ministeren og regeringen er blevet gjort be-
    kendt med konkrete tilkendegivelser af sympati for terror i
    kølvandet på det forfærdelige angreb på israelske civile den
    7. oktober 2023, men agter ikke at ændre kurs. Der er stadig
    ingen selvransagelse hos de politiske partier, der raskvæk
    stemmer for at give disse mennesker statsborgerskab. DF
    mener, at udviklingen i måden, vi uddeler statsborgerskab
    på, er skammelig – og det er mere tydeligt end nogen sin-
    de. Regeringen agter at gøre terrorsympatisører danske.
    DF bemærker, at nærværende lovforslag indeholder på-
    ståede statsløse og et ukendt antal bipersoner, der uden fore-
    læggelse for udvalget automatisk er blevet optaget, selv om
    de ikke engang nødvendigvis opfylder de objektive krav, der
    ofte fremhæves. Det har aldrig været hensigten at uddele
    statsborgerskab på denne måde – aldrig. DF mener ikke, at
    statsløse har »ret« til statsborgerskab i Danmark, fordi de
    kommer fra et dårligt land, ligesom det er uklart for DF,
    hvad ministeren har gjort for at tilvejebringe den fornødne
    viden om de påståede statsløses statsborgerretlige forhold i
    disse lande. Oftest er der tale om, at de har ret til statsbor-
    gerskab i deres land, men at de simpelt hen ikke ønsker at
    vende hjem, og at den danske stat ikke agter at hjemsende
    disse mennesker.
    Med nærværende lovforslag ses en fortsættelse af prak-
    sissen med ukritisk optagelse af personer, der påstår statsløs-
    hed, uden at de faktiske statsborgerretlige forhold undersø-
    ges. Dansk Folkeparti mener ikke, at ministeriet har søgt
    nødvendig indsigt i disse sager – eksempelvis i samarbej-
    de med relevante udenlandske myndigheder. Dette skaber
    grobund for misbrug af brugen af betegnelsen statsløs og
    underminerer tilliden til indfødsretsprocessen.
    DF bemærker, at statsløse kan optages på lovforslag om
    indfødsrets meddelelse, selv om de måtte være dømt for
    grove forbrydelser som voldtægt, vold eller trusler. Flygt-
    ningestatus er blevet genvejen til indvandring til vores lille
    land mod nord.
    DF mener, at den nuværende underlødige indfødsretsaf-
    tale er utilstrækkelig og hverken respekterer grundlovens
    bogstav eller ånd. DF mener, at betingelserne for at søge
    om dansk statsborgerskab uden undtagelser bør være opfyldt
    ved ansøgningstidspunktet. Der bør betales gebyr ved hver
    eneste ansøgning, der behandles, og ikke kun ved første
    ansøgning. Derudover bør gebyret hæves betragteligt.
    DF bemærker, at kriminelle udlændinge, der i en alder
    af 14 år har begået røveri eller drab, frit kan optages
    og få statsborgerskab som bipersoner uden udvalgets kend-
    skab. Dertil kommer, at udlændinge straffet med bøde for
    tyveri, hærværk, uorden og narkokørsel optages. Det samme
    gør sigtede for alvorlige forbrydelser. Det samme gør før-
    tidspensionister, som automatisk er undtaget fra beskæftigel-
    seskravet. Alle 28 førtidspensionister på dette lovforslag er
    ikkevestlige indvandrere. Også udlændinge med misligholdt
    offentlig gæld, f.eks. su-tilbagebetalingskrav og offentlige
    parkeringsafgifter, og udlændinge under konkursbehandling
    med verserende fogedsager eller andre uafklarede søgsmål
    i civilretten optages. Også på dette lovforslag har vi dømte
    personer, ligesom der er mere end 150 personer, som ikke
    lever op til beskæftigelseskravet.
    DF finder det i det hele taget yderst kritisabelt, at mini-
    steren afviser at forholde sig til spørgsmål om enkeltperso-
    3
    ner, hvilket jo netop er, hvad lovforslaget handler om. Mini-
    steren nægter at forholde sig til lovens indhold.
    DF kan ikke støtte denne lukkede lovgivningsproces, der
    i realiteten forhindrer folketingsmedlemmerne i at afgøre,
    hvem der skal erhverve dansk indfødsret, hvilket er hensig-
    ten med grundlovens § 44, stk. 1. Relevant viden til behand-
    ling af lovforslaget gemmes væk i fortrolige svar. Vedrøren-
    de dette lovforslag er mere end 70 spørgsmål blevet besvaret
    med fortrolige svar.
    DF mener, at det er fuldstændig utilstedeligt, at der ikke
    er højere krav til udlændinges vandel, ligesom vi mener, at
    udvalget bør have størst mulig indsigt i den enkelte ansøgers
    forhold.
    Derfor foreslår DF, at hver enkelt ansøger behandles på
    et separat lovforslag. Der er intet til hinder for sådan en
    fremgangsmåde, hvilket vi bl.a. har set i forbindelse med
    forslag til lov om meddelelse af dansk indfødsret til Mary
    Elizabeth Donaldson (L 137, fremsat den 28. januar i 2004),
    som gav Mary Donaldson fra Australien indfødsret, samme
    dag hun blev gift.
    Dansk Folkeparti bemærker, at andre medlemmer af Fol-
    ketinget, nemlig Sjúrður Skaale (JF), deler den opfattelse,
    at udvalget bør skele til optagelse af enkeltpersoner på lov-
    forslaget, uagtet at de ikke lever op til cirkulæreskrivelsens
    krav for optagelse. Sjúrður Skaale (JF) har nemlig ved hen-
    vendelse til udvalget den 13. maj 2025 varslet udvalget om,
    at han vil stille forslag om at optage en særlig agtværdig
    indbygger på Færøerne på lovforslaget.
    Er udvalget ude af stand til at tage stilling til mængden
    af lovforslag i en samling, bør det ubehandlede lovforslag
    udskydes til næste samling, som det er kutyme i alle andre
    udvalg. Alternativt aftales et loft på f.eks. 100 eller 250 an-
    søgere om året. En anden mulighed, som alt andet lige ville
    være bedre for Danmark end det nuværende brandudsalg,
    ville være at opdele ansøgerne efter oprindelsesland, hvoref-
    ter lovforslagene skulle behandles alfabetisk (Afghanistan,
    Australien, Bangladesh, Belgien osv.)
    DF er tillige af den opfattelse, at foruden anstændige
    udlændinge bør dansk statsborgerskab alene være for de
    udlændinge, som gifter sig med danske statsborgere. DF
    bemærker sluttelig, at det er muligt at leve et lønnende og
    rigt liv i Danmark uden dansk statsborgerskab.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (DF):
    Til § 2
    1) Nr. 16 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Til § 3
    Principalt:
    2) Paragraffen udgår.
    [Udskillelse af personer, som er statsløse eller statsborgere i
    MENAP-lande eller Tyrkiet]
    Subsidiært:
    3) Nr. 38 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    4) Nr. 51 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    5) Nr. 52 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    6) Nr. 60 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    7) Nr. 61 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    8) Nr. 83 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    9) Nr. 91 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    10) Nr. 95 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    11) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. Meddelelsen af indfødsret til stk. 1, nr. 39, 40,
    42-50, 53-59, 62-82, 84-89, 92-94 og 96-110, er betinget
    af, at den pågældende på fødselstidspunktet ikke havde eller
    havde ret til statsborgerskab i et andet land.«
    [Betingelse om statsløshed for erhvervelse af indfødsret]
    Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et fler-
    tal (udvalget med undtagelse af EL og RV):
    Til § 4
    12) Nr. 119 udgår.
    [Udtagelse af person]
    4
    Af et mindretal (DF):
    Til § 5
    13) I stk. 2 indsættes som nr. 4:
    »4) at personen på tidspunktet for deltagelse i en grund-
    lovsceremoni ikke er iført islamisk tørklæde.«
    [Ansøgerne må ikke være iført islamisk tørklæde ved delta-
    gelse i grundlovsceremonien]
    Til § 7
    14) Nr. 290 udgår.
    [Udtagelse af person]
    15) Nr. 339 udgår.
    [Udtagelse af person]
    16) Nr. 343 udgår.
    [Udtagelse af person]
    17) Nr. 358 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Til § 8
    Principalt:
    18) Paragraffen udgår.
    [Udskillelse af personer, som er statsløse eller statsborgere i
    MENAP-lande eller Tyrkiet]
    Subsidiært:
    19) Nr. 465 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    20) Nr. 494 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA og
    KF):
    21) Nr. 601 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    Af et mindretal (DF):
    22) Nr. 604 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    23) Nr. 620 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    24) Nr. 679 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    25) Nr. 708 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    26) Nr. 720 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    Af et mindretal (LA og DF), tiltrådt af et mindretal (DD og
    KF):
    27) Nr. 725 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Subsidiært:
    Af et mindretal (DF):
    28) Nr. 738 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Til § 9
    29) Nr. 747 udgår.
    [Udtagelse af person]
    30) Nr. 825 udgår.
    [Udtagelse af person]
    31) Nr. 862 udgår.
    [Udtagelse af person]
    32) Nr. 864 udgår.
    [Udtagelse af person]
    33) Nr. 912 udgår.
    [Udtagelse af person]
    34) Nr. 967 udgår.
    [Udtagelse af person]
    Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udval-
    get:
    35) Nr. 1064 udgår.
    [Udtagelse af person]
    5
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ansøgeren under nr. 16 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2024 har vedtaget en bøde på 7.000
    kr. for kørsel uden førerret efter færdselsloven og i 2022 har
    vedtaget en bøde på 2.000 kr. efter lov om euforiserende
    stoffer.
    Til nr. 2 og 18
    Baggrunden for ændringsforslaget er, at statsløse samt
    statsborgere i MENAP-lande og Tyrkiet ikke skal tildeles
    dansk indfødsret med lovforslaget.
    Til nr. 3
    Ansøgeren under nr. 38 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende er somalisk statsborger, født i og bo-
    siddende i Somalia med tvivlsom reel tilknytning til Dan-
    mark.
    Til nr. 4
    Ansøgeren under nr. 51 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende er irakisk statsborger, født i og bosid-
    dende i Irak med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.
    Til nr. 5
    Ansøgeren under nr. 52 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende er irakisk statsborger, født i og bosid-
    dende i Irak med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.
    Til nr. 6
    Ansøgeren under nr. 60 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende er afghansk statsborger, født i og
    bosiddende i Afghanistan med tvivlsom reel tilknytning til
    Danmark.
    Til nr. 7
    Ansøgeren under nr. 61 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende er afghansk statsborger, født i og
    bosiddende i Afghanistan med tvivlsom reel tilknytning til
    Danmark.
    Til nr. 8
    Ansøgeren under nr. 83 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende er tyrkisk statsborger, født i Tyrkiet
    og bosiddende i Uganda med tvivlsom reel tilknytning til
    Danmark.
    Til nr. 9
    Ansøgeren under nr. 91 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2022 har vedtaget to bøder for bu-
    tikstyveri, og fordi den pågældende er født i De Forenede
    Arabiske Emirater og bosiddende i Storbritannien med tvivl-
    som reel tilknytning til Danmark.
    Til nr. 10
    Ansøgeren under nr. 95 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende er somalisk statsborger, født i og bo-
    siddende i Somalia med tvivlsom reel tilknytning til Dan-
    mark.
    Til nr. 11
    Ændringsforslaget vil indebære, at meddelelsen af dansk
    indfødsret til ansøgeren under nr. 39, 40, 42-50, 53-59,
    62-82, 84-89, 92-94 og 96-110, der er optaget på lovforsla-
    gets § 3 som statsløs, er betinget af, at den pågældende på
    fødselstidspunktet ikke havde eller havde ret til statsborger-
    skab i et andet land. Det betyder, at hvis det senere kan læg-
    ges til grund, at ansøgeren under nr. 39, 40, 42-50, 53-59,
    62-82, 84-89, 92-94 og 96-110 omfattet af § 3 som statsløs,
    ikke var statsløs eller ikke havde udnyttet en umiddelbar ad-
    gang til at opnå fremmed statsborgerskab, vil meddelelsen af
    dansk indfødsret kunne anses for at være en nullitet, således
    at den pågældende aldrig har erhvervet dansk indfødsret.
    Til nr. 12
    Ansøgeren under nr. 119 er behandlet efter retningslin-
    jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om
    naturalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets
    § 4, fordi den pågældende ikke opfylder betingelserne for at
    være optaget på lovforslaget.
    Til nr. 13
    Baggrunden for ændringsforslaget er, at det stilles som et
    krav for ansøgere på lovforslaget, at ansøgerne ved deltagel-
    se i en grundlovsceremoni ikke er iført islamisk tørklæde.
    Til nr. 14
    Ansøgeren under nr. 290 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2023 har vedtaget en bøde for bu-
    tikstyveri.
    Til nr. 15
    Ansøgeren under nr. 339 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 3.000
    kr. for brud på ordensbekendtgørelsen.
    Til nr. 16
    Ansøgeren under nr. 343 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 3.000
    kr. efter knivloven.
    Til nr. 17
    Ansøgeren under nr. 358 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2023 har vedtaget en bøde for bu-
    tikstyveri.
    Til nr. 19
    Ansøgeren under nr. 465 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 2.000
    kr. efter lov om euforiserende stoffer.
    Til nr. 20
    Ansøgeren under nr. 494 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde på 3.000
    kr. efter lov om euforiserende stoffer.
    Til nr. 21
    Ansøger nr. 601 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi
    der foreligger begrundet tvivl om, hvorvidt vedkommende
    6
    reelt tilslutter sig de værdier og forpligtelser, der fremgår
    af den tro- og loyalitetserklæring, som alle ansøgere skal
    underskrive for at opnå dansk statsborgerskab. Ansøgeren,
    Dr. Hafiz Muhammad Idrees Al-Azhari, har igennem mange
    år haft en fremtrædende rolle i en islamisk organisation,
    hvis ideologiske virke kan betegnes som værende i modstrid
    med grundlæggende danske demokratiske og sekulære vær-
    dier. Han har blandt andet promoveret skrifter, der ophøjer
    shariastraffe som stening og håndsafhugning, og fremstillet
    den islamiske stat under profeten Muhammed som et ideal
    for nutidens samfund.
    En sådan tankegang rejser alvorlig tvivl om hans vilje
    til at vise ægte troskab og loyalitet over for det danske sam-
    fund, og der indstilles derfor til, at den pågældende ansøger
    udtages af lovforslaget.
    Til nr. 22
    Ansøgeren under nr. 604 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2018 har vedtaget en bøde på 5.000
    kr. for færdsel uden førerret efter færdselsloven.
    Til nr. 23
    Ansøgeren under nr. 620 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 2.000
    kr. efter lov om euforiserende stoffer.
    Til nr. 24
    Ansøgeren under nr. 679 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 36.000
    kr. efter lov om hyrekørsel.
    Til nr. 25
    Ansøgeren under nr. 708 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2020 har vedtaget en bøde på 22.000
    kr. efter lov om hyrekørsel.
    Til nr. 26
    Ansøgeren under nr. 720 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2024 har vedtaget 6 dagbøder for
    butikstyveri.
    Til nr. 27
    Ansøgeren under nr. 725 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende har delt utilbørlige meningstilkendegi-
    velser på Facebook, der er uforenelige med de grundlæggen-
    de danske værdier, der må forudsættes for naturalisation,
    herunder at man åndeligt og ikke kun fysisk skal befinde sig
    i Danmark.
    Til nr. 28
    Ansøgeren under nr. 738 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde for bu-
    tikstyveri.
    Til nr. 29
    Ansøgeren under nr. 747 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde for bu-
    tikstyveri.
    Til nr. 30
    Ansøgeren under nr. 825 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 1.500
    kr. for spirituskørsel.
    Til nr. 31
    Ansøgeren under nr. 862 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 2.000
    kr. efter lov om euforiserende stoffer
    Til nr. 32
    Ansøgeren under nr. 864 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2022 har vedtaget en bøde for bu-
    tikstyveri.
    Til nr. 33
    Ansøgeren under nr. 912 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2023 har vedtaget en bøde for over-
    trædelse af våbenloven.
    Til nr. 34
    Ansøgeren under nr. 967 foreslås udtaget af lovforslaget,
    fordi den pågældende i 2020 har vedtaget en bøde på 5.000
    kr. for spirituskørsel.
    Til nr. 35
    Ansøgeren under nr. 1064 er behandlet efter retningslin-
    jerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om na-
    turalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets §
    9, fordi den pågældende ikke opfylder betingelserne for at
    være optaget på lovforslaget.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 24. april 2025 og var til
    1. behandling den 9. maj 2025. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 163 spørgsmål
    til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
    relse, som ministeren har besvaret med undtagelse af spørgs-
    mål 153, som udvalget forventer besvaret inden 2. behand-
    ling af lovforslaget og spørgsmål 157-163, som udvalget
    forventer besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.
    7
    Anders Kronborg (S) Morten Klessen (S) Frederik Vad (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Maria Durhuus (S)
    Thomas Skriver Jensen (S) Heidi Bank (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Kristian Bøgsted (DD)
    Søren Espersen (DD) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF) fmd.
    Mads Olsen (SF) Peder Hvelplund (EL) nfmd. Zenia Stampe (RV)
    Alternativet, Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    8